Læs gældende vilkår - Sparekassen Sjælland

PrivatFRI – gratis hverdagsøkonomi i Sparekassen Sjælland
Her kan du læse nærmere om vilkårene for PrivatFRI.
Idéen bag PrivatFRI er ligetil. Vi har samlet de produkter og services, vores kunder typisk har brug for
i hverdagen, i én gratis og praktisk pakkeløsning.
Hvad indeholder PrivatFRI?
• Gratis Visa/Dankort* eller MasterCard Debit Standard
• Gratis hævning af danske kroner i alle pengeautomater i Danmark
• Gratis hævning af euro i sparekassens pengeautomater
• Gratis kontoudskrifter (elektronisk)
• Gratis årsudskrifter (elektronisk)
• Gratis kuvertbetaling
• Gratis BeskedService på sms
• Gratis Netbank**
• Gratis Mobilbank
Samt mulighed for tilkøb af:
• MasterCard Guld Kredit* med udvidet rejse- og elektronikforsikring til 295 kr. om året.
* Kræver kreditgodkendelse
** Abonnement, overførsler i danske kroner (inkl. kvittering), betaling af indbetalingskort, budget og
BeskedService
Hvem kan få PrivatFRI?
Alle privatkunder har mulighed for at få PrivatFRI på baggrund af deres husstands kundeforhold med
sparekassen, hvis de er fyldt 28 år. Det samme kan kunder mellem 18 og 28 år, hvis de bor sammen
med en ægtefælle, kæreste eller samlever over 28 år med et kundeforhold med sparekassen, der kvalificerer husstanden til at få PrivatFRI.
Alle sparekassens kunder op til 28 år, som ikke har PrivatFRI, har ungdomsfordele.
Hvordan får du PrivatFRI?
Sparekassens PrivatFRI-fordele beror på din husstands samlede kundeforhold med sparekassen.
Når vi opgør din husstands samlede kundeforhold, medregner vi de lån, opsparinger og produkter,
som du - og din eventuelle ægtefælle, kæreste eller samlever du deler folkeregisteradresse med - har
i sparekassen. Hjemmeboende børn under 18 år, som er kunder i sparekassen, tæller også med i
husstandens samlede kundeforhold.
Herunder kan du se, hvad der skal til for at få PrivatFRI.
* Samt NemKonto
** Produkter omfatter skadesforsikringer, investerings- eller formueplejeaftale, pensionskonto, gruppelivsforsikring samt Totalkredit- eller DLR-lån formidlet via sparekassen. Hver type produkt tæller med én gang pr. husstand. Kunder over 65 år skal minimum have to produkter
Version 1.3
I opgørelsen indgår følgende privatprodukter etableret via Sparekassen Sjælland:
Lån/Kredit:
• Lån og kreditter med bogførte saldi
• Garantier med den bogførte forpligtelse
Opsparing/Depot:
• Indestående på indlånskonti
• Værdipapirer i depoter med kursværdien
Produkter:
•
Produkter omfatter skadesforsikringer formidlet via sparekassen , investerings- eller formueplejeaftale, pensionskonto, gruppelivsforsikring samt Totalkredit- eller DLR-lån. Hver type produkt
tæller med én gang pr. husstand. Kunder over 65 år skal blot have to produkter eller flere.
Hvordan bliver du tilmeldt PrivatFRI?
Du får automatisk PrivatFRI, hvis kravene til din husstands samlede kundeforhold med sparekassen
er opfyldt på det tidspunkt, hvor sparekassen opgør dette.
Kan du miste dine PrivatFRI-fordele igen?
Du skal være opmærksom på, at sparekassen laver en opgørelse over din husstands samlede kundeforhold med sparekassen fire gange om året: 20/3, 20/6, 20/9, 20/12.
Hvis din husstands samlede kundeforhold med sparekassen ved en beregning viser, at kravene til forretningsomfanget ikke længere er opfyldt, vil du – og andre i husstanden – med et varsel på tre måneder udtræde af PrivatFRI og overgå til sparekassens almindelige priser (med virkning pr. 1/1, 1/4, 1/7,
1/10).
Hvis du misligholder aftaler med sparekassen, vil du med et varsel på en måned udtræde af PrivatFRI
og overgå til sparekassens almindelige priser.
Ændring af vilkår for PrivatFRI
Sparekassen kan indføre nye fordele i PrivatFRI uden varsel.
Andre ændringer i PrivatFRI, herunder ændring af betingelser for opgørelse af forretningsomfanget
eller generel opsigelse af PrivatFRI, kan ske med tre måneders varsel.
Sparekassen kan ændre priserne i PrivatFRI efter de regler og varsler, der er gældende i ”Almindelige
forretningsbetingelser – privatkunder”.
Øvrige vilkår
Sparekassens ”Almindelige forretningsbetingelser – privatkunder” gælder også for PrivatFRI.
Særligt for garanter
Alle sparekassens kunder over 28 år, der havde garantfordele pr. 31. juli 2015, har automatisk fået
PrivatFRI. Det samme har den pågældendes ægtefælle eller samlever, der er kunde i sparekas sen, er
over 18 år og har samme folkeregisteradresse.
Opsigelsesreglerne for PrivatFRI er de samme som ved garantfordelsprogrammet, og sparekassen
kan opsige eller ændre reglerne med tre måneders varsel.
Ved spørgsmål
Har du spørgsmål omkring PrivatFRI, kan du kontakte din lokale filial.
Version 1.3