1. No category

Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 4. oktober 2016
(OR. en)
12914/16
EF 294
ECOFIN 872
DELACT 208
FØLGESKRIVELSE
fra:
modtaget:
til:
Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
4. oktober 2016
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den
Europæiske Union
Komm. dok. nr.:
C(2016) 6329 final
Vedr.:
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/… af
4.10.2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler,
der ikke cleares af en central modpart
Hermed følger til delegationerne dokument - C(2016) 6329 final.
Bilag: C(2016) 6329 final
12914/16
bh
DGG 1B
DA
EUROPAKOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.10.2016
C(2016) 6329 final
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 4.10.2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til
OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
I artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 ("forordningen"), som ændret ved
forordning (EU) nr. 575/2013 ("kapitalkravsforordningen"), gives Kommissionen beføjelse til
efter at have fået forelagt udkast til standarder af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, der udgør de europæiske
tilsynsmyndigheder (ESA'er), og i overensstemmelse med artikel 10-14 i enten forordning
(EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 eller forordning (EU) nr. 1095/2010, at
vedtage delegerede retsakter for at præcisere risikostyringsprocedurerne, herunder niveauerne
og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde
forordningens artikel 11, stk. 3, de procedurer for modparterne og de relevante kompetente
myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10, og de
anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller
retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af
forpligtelser mellem modparterne.
I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU)
nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af ESA'erne skal
Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen af udkastene til standarder beslutte, om
den vil godkende de forelagte udkast. Kommissionen kan også vælge kun at godkende
udkastet til standarder delvist eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse, i
overensstemmelse med den særlige procedure i nævnte artikler.
ESA'erne forelagde den 8. marts 2016 udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen. Kommissionen meddelte den 28. juli 2016 ESA'erne, at den påtænkte at
godkende udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, dog med forbehold af en række
ændringer i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU)
nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. ESA'erne forelagde den 8. september 2016
Kommissionen en formel udtalelse om Kommissionens brev og det reviderede udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder. Selv om ESA'erne godtog de fleste af de af
Kommissionen foreslåede ændringer, foreslog ESA'erne, at flere af ændringerne skulle
afvises, navnlig den ændring, der vedrører fjernelsen af koncentrationsgrænser på
initialmarginer for pensionsordninger, ud fra den begrundelse, at der er tale om et væsentligt
element i beskyttelsen af modparterne i OTC-derivattransaktioner mod tab som følge af deres
modparts misligholdelse. Selv om Kommissionen bakker op om ESA'ernes hensigt, vurderer
Kommissionen, at det i betragtning af de omkostninger og risici, der er forbundet med valutamismatch og yderligere modpartsrisici, som anvendelsen af sådanne koncentrationsgrænser
ville medføre, er mere hensigtsmæssigt at erstatte koncentrationsgrænserne med særlige
risikostyringsredskaber for at overvåge og afværge potentielle risici, og at anvendelsen af
disse redskaber bør revurderes 3 år efter deres indførsel.
DA
2
DA
2.
HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010,
forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESA'erne foretaget en
offentlig høring om det udkast til tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012. Der blev
offentliggjort et diskussionsoplæg og to høringsdokumenter på ESA'ernes websteder
henholdsvis den 6. marts 2012, den 14. april 2014 og den 10. juni 2015. ESA'erne har
sammen med udkastene til tekniske standarder forelagt en redegørelse for, hvorledes resultatet
af denne høring er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af det endelige udkast til
tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen.
ESA'erne har sammen med udkastet til tekniske standarder og i overensstemmelse med artikel
10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og
forordning (EU) nr. 1095/2010 forelagt en konsekvensanalyse, der omfatter en analyse af
omkostningerne og fordelene ved det udkast til tekniske standarder, som er forelagt
Kommissionen. Denne analyse findes på https://eiopa.europa.eu/Pages/Publications/DraftRegulatory-Technical-Standards-on-margin-requirements-for-non-centrally.aspx.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT
Denne delegerede retsakt omhandler tre mandater inden for følgende områder:
(a)
risikostyringsprocedurerne, herunder niveauerne
sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger
for
og
typen
af
(b)
de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der
skal følges, når der anvendes undtagelser for koncerninterne OTCderivataftaler
(c)
de anvendelige kriterier for, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige
hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af
forpligtelser, som hidrører fra OTC-derivataftaler, der er indgået mellem
modparter, som tilhører samme koncern.
Denne delegerede retsakt er opdelt i fire kapitler. Eftersom det første kapitel er mere
omfattende, har det været nødvendigt at underopdele dette i flere afdelinger.
Det første kapitel dækker samtlige krav vedrørende risikostyringsprocedurer for
marginudveksling, udførlige procedurer for særlige tilfælde, fremgangsmåder til beregning af
margin, procedurer i forbindelse med marginopkrævning, anerkendelse, værdiansættelse og
behandling af sikkerhedsstillelse samt de operationelle aspekter og krav vedrørende
handelsdokumentation. Det andet kapitel indeholder undtagelser fra disse krav.
Det tredje kapitel indeholder procedurerne for modparterne og de relevante kompetente
myndigheder ved anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler, herunder
proces, valg af tidspunkt samt underretning af myndighederne.
Kriterierne for anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler og for, hvad der
skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer er anført i tredje kapitel. Navnlig omfatter
DA
3
DA
retlige hindringer ikke blot lovgivningsmæssige begrænsninger, men også begrænsninger i
form af interne begrænsninger eller juridisk bindende aftaler inden for og uden for koncernen.
Det fjerde kapitel indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser. Behovet
for international konvergens, muligheden for regelarbitrage samt de særlige karakteristika ved
markedet for OTC-derivater inden for Unionen nødvendiggør en gradvis gennemførelse af
kravene i visse særlige tilfælde, bl.a. i forbindelse med koncerninterne transaktioner,
aktieoptioner og valutaterminsforretninger.
ESA'erne tog ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt hensyn til Baselkomitéens og
Den Internationale Børstilsynsorganisations ramme om marginkrav for ikke-centralt clearede
OTC-derivater ("BCBS-IOSCO-rammen") og til Baselkomitéens retningslinjer for styring af
afviklingsrisikoen
ved
valutatransaktioner.
DA
4
DA
DA
5
DA
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 4.10.2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til
OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre 1, særlig artikel 11,
stk. 15, og
ud fra følgende betragtninger:
DA
(1)
Modparter har en forpligtelse til at beskytte sig mod krediteksponeringer over for
modparter i derivataftaler ved at opkræve marginer, når disse aftaler ikke cleares af en
central modpart. Ved denne forordning fastlægges standarderne for rettidig, præcis og
passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse. Disse standarder bør finde
obligatorisk anvendelse for den sikkerhed, som modparterne skal opkræve eller stille i
henhold til denne forordning. Modparter, der indvilliger i at opkræve eller stille
sikkerhed ud over kravene i denne forordning, bør imidlertid kunne vælge at udveksle
denne sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med disse standarder.
(2)
Modparter, der er underlagt kravene i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU)
nr. 648/2012, bør tage hensyn til de forskellige risikoprofiler for ikke-finansielle
modparter, som ligger under clearinggrænseværdien som omhandlet i artikel 10 i
nævnte forordning, når de fastlægger deres risikostyringsprocedurer for over-thecounter ("OTC")-derivataftaler, der er indgået med sådanne enheder. Det er derfor
hensigtsmæssigt at give modparterne mulighed for at afgøre, hvorvidt der er behov for
gennem udvekslingen af sikkerhedsstillelse at reducere niveauet for den
modpartskreditrisiko, der er forbundet med de ikke-finansielle modparter, som ligger
under denne clearinggrænseværdi. Idet ikke-finansielle modparter, der er etableret i et
tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ville ligge under
clearinggrænseværdien, kan antages at have samme risikoprofiler som ikke-finansielle
modparter, der er etableret i Unionen, og som ligger under clearinggrænseværdien, bør
1
EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
6
DA
der anvendes samme fremgangsmåde for begge disse typer enheder med henblik på at
forebygge regelarbitrage.
DA
(3)
Modparter til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler skal beskyttes mod risikoen
for en eventuel misligholdelse fra den anden modparts side. Der er derfor behov for to
typer sikkerhedsstillelse i form af marginer med henblik på korrekt at kunne styre de
risici, som disse modparter er udsat for. Den første type er variationsmargin, som
beskytter modparter mod eksponering over for den aktuelle markedsværdi af deres
OTC-derivataftaler. Den anden type er initialmargin, som beskytter modparter mod
potentielle tab, der måtte opstå som følge af sådanne bevægelser i markedsværdien af
derivatpositionen, som indtræffer mellem den sidste udveksling af variationsmargin
inden en modparts misligholdelse og det tidspunkt, hvor OTC-derivataftalerne
erstattes eller den tilsvarende risiko afdækkes.
(4)
Idet centrale modparter ("CCP'er") kan meddeles tilladelse som kreditinstitut i henhold
til EU-lovgivningen, er det nødvendigt, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler,
som CCP'er indgår under en misligholdelsesstyringsproces, bliver undtaget fra kravene
i nærværende forordning, da de pågældende kontrakter allerede er underlagt
bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 2 og derfor
ikke er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordning.
(5)
For ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer betaling af en præmie på
forhånd som garanti for opfyldelsen af kontrakten, er den modpart, der modtager
præmiebetalingen ("optionssælger"), ikke udsat for en aktuel eksponering eller en
potentiel fremtidig eksponering mod modparten. Hertil kommer, at den daglige
værdiansættelse efter marking-to-market-princippet af sådanne aftaler allerede er
dækket af udbetalingen af denne præmie. Hvis nettinggruppen består af sådanne
optionspositioner, bør optionssælgeren derfor have mulighed for at vælge ikke at
opkræve initial- eller variationsmarginer i for disse typer OTC-derivater, så længe
optionssælgeren ikke er eksponeret mod nogen kreditrisiko. Den modpart, der betaler
præmien ("optionskøber"), bør imidlertid opkræve både initial- og variationsmarginer.
(6)
Mens tvistbilæggelsesprocesser i bilaterale aftaler mellem modparter er nyttige til at
minimere varigheden og hyppigheden af tvister, bør modparter i første omgang som
minimum opkræve det beløb, som der ikke er uenighed om, såfremt et margin call er
genstand for en tvist. Herved reduceres den risiko, der hidrører fra de transaktioner,
der er genstand for en tvist, hvilket indebærer, at ikke-centralt clearede OTCderivataftaler så vidt muligt sikres.
(7)
For at garantere lige vilkår på tværs af jurisdiktioner bør der udveksles initial- og
variationsmarginer i begge retninger, hvis en modpart, der er etableret i Unionen,
indgår en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale med en modpart, der er etableret i et
tredjeland. Modparter, der er etableret i Unionen, og som handler med modparter, der
er etablerede i tredjelande, bør fortsat være underlagt forpligtelsen til at vurdere
retsgyldigheden af de bilaterale aftaler og adskillelsesordningernes effektivitet.
2
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter.
7
DA
DA
(8)
Der bør gives modparterne mulighed for at fastsætte en nedre grænse for
overførselsbeløb ved udveksling af sikkerhedsstillelse med henblik på at mindske den
operationelle byrde ved udveksling af mindre beløb, når eksponeringerne kun har
bevæget sig ganske lidt. Det bør imidlertid sikres, at et sådant mindste
overførselsbeløb anvendes som et operationelt redskab og ikke tjener som en usikret
kreditlinje mellem modparterne. Der bør derfor fastsættes en øvre grænse for dette
mindste overførselsbeløb.
(9)
Af operationelle årsager kan det i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt at
fastsætte forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og
variationsmarginen. I disse tilfælde bør modparterne kunne aftale forskellige mindste
overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmargin. Dog bør summen af de
forskellige mindste overførselsbeløb ikke overstige den øvre grænse for det mindste
overførselsbeløb. Af praktiske årsager bør det mindste overførselsbeløb kunne angives
i samme valuta, som marginerne normalt udveksles i, hvilket ikke nødvendigvis er
euro.
(10)
Jurisdiktioner i visse tredjelande kan eventuelt fastsætte et andet anvendelsesområde
for forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på deres krav vedrørende udvekslingen
af sikkerhedsstillelse i forbindelse med OTC-derivataftaler, der ikke cleares centralt.
Såfremt det i henhold til nærværende forordning kun var ikke-centralt clearede OTCderivataftaler reguleret af forordning (EU) nr. 648/2012, som var omfattet af
marginberegningerne for grænseoverskridende nettinggrupper, ville modparter i
forskellige jurisdiktioner derfor blive nødt til at gentage de krævede beregninger for at
tage hensyn til forskellige definitioner eller produktafgrænsninger under de respektive
marginkrav. Dette vil kunne føre til forvridning af marginberegningerne. Desuden vil
dette sandsynligvis øge risikoen for tvister. Hvis man derfor i grænseoverskridende
nettinggrupper gør det muligt at anvende en bredere vifte af produkter, som omfatter
alle OTC-derivataftaler, der er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse i den ene
af de to jurisdiktioner, vil dette indebære en mere gnidningsløs marginopkrævning.
Denne tilgang er i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU)
nr. 648/2012 om at reducere systemiske risici, idet en bredere vifte af produkter ville
blive omfattet af marginkrav.
(11)
Modparter kan vælge at opkræve initialmarginer kontant, i hvilket tilfælde
sikkerhedsstillelsen ikke bør gøres til genstand for eventuelle haircuts, forudsat at
sikkerhedsstillelsen er i samme valuta som den, der fremgår af kontrakten. Men hvis
der kontant opkræves initialmarginer i en anden valuta end den, der fremgår af
kontrakten, kan det pågældende valuta-mismatch generere en valutakursrisiko. Af
denne årsag bør der ved valuta-mismatch foretages en haircut på initialmarginer, der
opkræves kontant i en anden valuta. For variationsmarginer, der opkræves kontant, er
det ikke nødvendigt med haircut i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen,
også selv om betalingen gennemføres i en anden valuta end den, der fremgår af
kontrakten.
(12)
Ved fastsættelsen af niveauet for initialmarginkravene tog Baselkomitéen for
Banktilsyn og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation eksplicit
hensyn til to aspekter, hvilket kommer til udtryk i deres ramme "marginkrav for ikkecentralt clearede derivater" fra marts 2015 ("BCBS-IOSCO-rammen"). Det første
aspekt er adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver, der dækker
kravene om initialmargin. Det andet er proportionalitetsprincippet, idet mindre
8
DA
finansielle modparter og ikke-finansielle modparter kan blive ramt uforholdsmæssigt
hårdt af kravene om initialmargin. For at opretholde lige vilkår bør der ved denne
forordning indføres en tærskel, der er nøjagtigt den samme som i BCBS-IOSCOrammen, og under hvilken to modparter ikke er forpligtet til at udveksle initialmargin.
Dette burde i væsentlig grad mindske omkostningerne og lette den operationelle byrde
for mindre deltagere og afhjælpe usikkerheden omkring adgangen til aktiver af høj
kreditkvalitet samt likvide aktiver uden at undergrave de overordnede målsætninger i
forordning (EU) nr. 648/2012.
DA
(13)
Selv om tærsklerne altid skal beregnes på koncernniveau, bør investeringsfonde
behandles særskilt, da de kan være forvaltet af én enkelt investeringsforvalter og
opført som én enkelt koncern. Men hvis fondene består af forskellige puljer af aktiver
og ikke er sikrede, garanterede eller understøttede af andre investeringsfonde eller af
forvalteren selv, er deres risiko ringe sammenlignet med resten af koncernen. Sådanne
investeringsfonde bør derfor behandles som særskilte enheder ved beregning af
tærsklerne i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen.
(14)
For så vidt angår initialmarginen, vil kravene i denne forordning sandsynligvis have en
målbar indvirkning på markedslikviditeten, idet aktiver, der er stillet som sikkerhed,
ikke kan realiseres eller på anden måde genanvendes i den ikke-centralt clearede OTCderivataftales løbetid. Sådanne krav udgør et betydeligt skift i markedspraksis og giver
anledning til visse operationelle og praktiske udfordringer, som vil skulle løftes, når de
nye krav træder i kraft. I betragtning af at variationsmarginen allerede dækker
realiserede udsving i værdien af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler frem til
misligholdelsestidspunktet, anses det for rimeligt at anvende en tærskel på 8 mia. EUR
i notionel bruttoværdi af udestående aftaler for anvendelsen af kravene om
initialmargin. Denne tærskel gælder på koncernniveau eller, hvis modparten ikke
indgår i nogen koncern, på enhedsniveau. Den samlede notionelle bruttoværdi af
udestående aftaler bør anvendes som en passende reference, eftersom den er en egnet
parameter til at måle størrelsen og kompleksiteten af en portefølje af ikke-centralt
clearede OTC-derivataftaler. Den er også en reference, som er nem at overvåge og
indberette. Disse tærskler er også i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen for
ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler og opfylder dermed internationale
standarder.
(15)
Eksponeringer, der hidrører fra enten aftaler eller modparter, der er varigt, midlertidigt
eller delvis undtaget fra marginer, bør ligeledes medtages i beregningen af den
samlede notionelle bruttoværdi. Dette skyldes den omstændighed, at alle kontrakterne
bidrager til fastlæggelsen af størrelsen og kompleksiteten af en modparts portefølje.
Ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der kan undtages fra kravene i denne
forordning, er således også relevante for vurderingen af størrelsen, omfanget og
kompleksiteten af modpartens portefølje og bør derfor også medtages i beregningen af
tærsklerne.
(16)
Der bør fastsættes særlige risikostyringsprocedurer for visse typer af ikke-centralt
clearede OTC-derivataftaler, der udviser særlige risikoprofiler. Navnlig bør udveksling
af variationsmargin uden initialmargin i henhold til BCBS-IOSCO-rammen betragtes
som en passende udveksling af sikkerhedsstillelse for fysisk afviklede valutaaftaler.
Og ligeledes, eftersom cross-curencyswaps kan opdeles i en sekvens af
valutaterminsforretninger, bør det kun være rentekomponenten, der er omfattet af
initialmarginen.
9
DA
DA
(17)
Der bør tages højde for de hindringer, som udstedere af dækkede obligationer eller
sikkerhedspuljer (cover pools) støder på i forbindelse med at fremskaffe
sikkerhedsstillelse. Under særlige omstændigheder bør udstedere af dækkede
obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) derfor ikke være forpligtet til at stille
sikkerhed. Dette burde give udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer
(cover pools) en vis fleksibilitet, samtidig med at det sikres, at risiciene for deres
modparter begrænses. Udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover
pools) kan støde på retlige hindringer for at stille og opkræve ikke-kontant sikkerhed i
form af initial- eller variationsmargin eller for at stille sikkerhed i form af
variationsmargin kontant, idet en betaling af variationsmargin kunne betragtes som et
krav, der er foranstillet obligationsindehavernes, hvilket kunne medføre en retlig
hindring. Ligeledes kunne muligheden for at erstatte eller tilbagekalde initialmargin
betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes krav, som er
underlagt samme type begrænsninger. Der findes imidlertid ingen begrænsninger for
en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool) med hensyn
til tilbagebetaling af kontantbeløb, der tidligere er opkrævet som variationsmargin.
Modparterne til udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools)
bør derfor være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant og
have retten til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens udstedere af dækkede
obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) kun bør være forpligtet til at stille
sikkerhed i form af variationsmargin kontant for et beløb svarende til det, der tidligere
blev modtaget.
(18)
Modparterne bør altid vurdere retsgyldigheden af deres netting- og
adskillelsesordninger. Hvis disse vurderinger set i lyset af de retlige rammer i et
tredjeland giver et negativt udfald, bør modparterne ty til andre ordninger end gensidig
udveksling af marginer. For at sikre overensstemmelse med internationale standarder,
for at undgå, at det bliver umuligt for EU-modparter at handle med modparter i disse
jurisdiktioner, og for at sikre lige konkurrencevilkår for EU-modparter, bør der
fastlægges en minimumstærskel, under hvilken modparter kan handle med modparter,
der er etableret i disse jurisdiktioner, uden at udveksle initial- eller variationsmarginer.
Hvis modparterne har mulighed for at opkræve marginer og kan sikre, at
bestemmelserne i denne forordning kan opfyldes i forbindelse med opkrævet
sikkerhed – i modsætning til stillet sikkerhed – bør EU-modparter altid være forpligtet
til at opkræve sikkerhed. Eksponeringer fra kontrakter med modparter, der er etableret
i jurisdiktioner i tredjelande, som ikke er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse
på grund af retlige hindringer i disse jurisdiktioner, bør begrænses ved, at der
fastsættes en grænse, idet kapital ikke kan anses for at svare til marginudveksling i
forbindelse med eksponeringer, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, og idet ikke alle modparter, der i henhold til nærværende forordning er
underlagt marginkrav, også er underlagt kapitalkrav. Denne grænse bør fastsættes på
en sådan måde, at den let kan beregnes og kontrolleres. For at forhindre opbygning af
systemiske risici og undgå, at sådan særbehandling skaber mulighed for at omgå
bestemmelserne i denne forordning, bør grænsen fastsættes konservativt. Denne
behandling kan betragtes som tilstrækkeligt forsigtig-, fordi der også findes andre
risikoreduktionsteknikker som et alternativ til marginer.
(19)
For at imødegå situationer, hvor sikkerhed ikke kan realiseres umiddelbart efter en
modparts misligholdelse, er det nødvendigt ved beregningen af initialmarginen at tage
hensyn til det tidsrum, der forløber fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for
en nettinggruppe af aftaler med en misligholdende modpart og indtil det tidspunkt,
10
DA
hvor aftalerne er afviklet og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket. Dette
tidsrum benævnes "marginrisikoperiode" og er det samme redskab, som det, der er
omhandlet i artikel 272, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 3 med henblik på kreditinstitutters modpartsrisiko. De to forordninger har
imidlertid ikke samme formål, og eftersom forordning (EU) nr. 575/2013 kun
indeholder regler for beregning af marginrisikoperioder i forbindelse med
kapitalgrundlagskrav, bør nærværende forordning indeholde særlige regler om de
marginrisikoperioder, der kræves i forbindelse med risikostyringsprocedurer for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler. Der bør i forbindelse med marginrisikoperioden
tages hensyn til de procedurer for udveksling af marginer, der kræves i henhold til
nærværende forordning.
DA
(20)
Både initial- og variationsmarginer bør normalt udveksles senest ved afslutningen af
den arbejdsdag, der følger efter dagen for gennemførelse. Dog kan der tillades en
forlængelse af tidsrummet for udveksling af variationsmargin, hvis der kompenseres
med en passende beregning af marginrisikoperioden. Alternativt bør der, hvis der ikke
gælder noget krav om initialmargin, tillades en forlængelse, hvis der opkræves et
passende beløb som supplerende variationsmargin.
(21)
Modparterne bør i forbindelse med udvikling af initialmarginmodeller og ved
beregning af en passende marginrisikoperiode tage hensyn til behovet for modeller,
der afspejler markedets likviditet, antallet af deltagere på det pågældende marked samt
omfanget af relevante OTC-derivataftaler. Samtidig er der behov for at udvikle en
model, som begge parter kan forstå, anvende og have tillid til i forbindelse med
bilæggelsen af tvister. Modparterne bør derfor have mulighed for at kalibrere modellen
og beregne marginrisikoperioder udelukkende baseret på markedsvilkårene uden at
være nødsaget til at justere deres skøn efter karakteristikaene ved bestemte modparter.
Dette indebærer på sin side, at modparterne kan vælge at vedtage forskellige modeller
til at beregne størrelsen af den initialmargin, som skal udveksles mellem dem, og at
disse initialmarginbeløb ikke nødvendigvis er symmetriske.
(22)
Selv om det er nødvendigt at omkalibrere en initialmarginmodel med passende
mellemrum, kan en ny kalibrering medføre uventede marginkrav. Der bør derfor
fastsættes et passende tidsrum, inden for hvilket der fortsat kan udveksles marginer
baseret på den tidligere kalibrering. Dette burde give modparterne tilstrækkelig tid til
at efterleve margin calls baseret på omkalibreringen.
(23)
Sikkerhedsstillelsen bør betragtes som frit overdragelig, hvis der i tilfælde af
sikkerhedsstillerens misligholdelse ikke foreligger nogen reguleringsmæssige eller
retlige hindringer eller krav fra tredjepart, herunder en tredjepart, til hvem
opbevaringsfunktioner er delegeret. Dog bør visse krav, såsom omkostninger
forbundet med overførsel af sikkerhedsstillelse i form af panterettigheder, som
rutinemæssigt pålægges alle overførsler af værdipapirer, ikke betragtes som en
hindring, da dette ville føre til en situation, hvor der altid vil kunne konstateres en
hindring.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
11
DA
DA
(24)
Den opkrævende modpart bør have operationel kapacitet til at realisere sikkerheden i
tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse. Den opkrævende modpart bør desuden
kunne anvende det kontante likvidationsprovenu til at indgå en tilsvarende kontrakt
med en anden modpart eller afdække den deraf følgende risiko. Adgang til markedet
bør derfor være en forudsætning for, at opkræveren af sikkerhed enten kan sælge
sikkerheden eller genkøbe den inden for et rimeligt tidsrum. Denne kapacitet bør være
uafhængig af sikkerhedsstilleren.
(25)
Opkrævet sikkerhed skal være af tilstrækkelig høj likviditet og kreditkvalitet til, at den
opkrævende modpart kan realisere positionerne uden at lide et tab som følge af
væsentlige ændringer i værdien i tilfælde af misligholdelse fra den anden modparts
side. Kreditkvaliteten af sikkerheden bør vurderes på grundlag af anerkendte metoder,
som f.eks. ratings fra eksterne kreditvurderingsinstitutter. For at reducere risikoen for
mekanisk afhængighed af eksterne ratings bør der imidlertid indføres en række
supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør
omfatte muligheden for at benytte en godkendt intern ratingbaseret model ("IRBmodel") og muligheden for at udsætte erstatningen af sikkerhedsstillelse, som ikke
længere anerkendes som følge af nedjustering af ratingen, med henblik på effektivt at
afbøde potentielle cliff-effekter, som måtte opstå som følge af overdreven
afhængighed af eksterne kreditvurderinger.
(26)
Mens haircuts reducerer risikoen for, at en opkrævet sikkerhed ikke er tilstrækkelig til
at dække den nødvendige margin i situationer med finansiel stress, er det også
nødvendigt med andre risikobegrænsende faktorer i forbindelse med modtagelse af
ikke-kontant sikkerhedsstillelse for at sikre, at den effektivt kan realiseres. Navnlig bør
modparter sikre, at den opkrævede sikkerhed er diversificeret i rimelig grad hvad
angår de enkelte udstedere, typer af udstedere samt aktivklasser.
(27)
Realisering af sikkerhed, der er stillet af ikke-systemisk vigtige modparter, har
begrænset indvirkning på den finansielle stabilitet. Derudover kan
koncentrationsgrænser for initialmargin være besværlige for modparter med små
OTC-derivatporteføljer, da de kan have en begrænset vifte af anerkendt
sikkerhedsstillelse til rådighed. Selv om diversificering af sikkerhedsstillelse er en
gyldig risikobegrænsende faktor, bør ikke-systemisk vigtige modparter derfor ikke
være forpligtet til at diversificere sikkerhedsstillelsen. På den anden side bør der ved
handel mellem systemisk vigtige finansieringsinstitutter og andre modparter med store
OTC-derivatporteføljer som minimum anvendes koncentrationsgrænser på
initialmargin, herunder med hensyn til anerkendt sikkerhedsstillelse, der omfatter
medlemsstaternes egne statsgældsinstrumenter. Disse modparter er tilstrækkeligt
avancerede til enten at transformere sikkerhedsstillelsen eller at skaffe sig adgang til
flere markeder og udstedere og dermed opnå tilstrækkelig diversificering af
sikkerhedsstillelsen. Artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU 4 indeholder bestemmelser om identifikation af institutter som systemisk
vigtige i henhold til EU-retten. I betragtning af det brede anvendelsesområde for
forordning (EU) nr. 648/2012 bør der imidlertid indføres en kvantitativ tærskel,
således at kravene vedrørende koncentrationsgrænser også gælder for modparter, der
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
12
DA
ikke måtte falde ind under de eksisterende klassifikationer for systemisk vigtige
institutter, men som alligevel bør være underlagt koncentrationsgrænser på grund af
størrelsen af deres OTC-derivatporteføljer.
DA
(28)
Pensionsordninger er underlagt bilaterale krav med hensyn til sikkerhedsstillelsen. Det
er imidlertid vigtigt at undgå, at disse krav påfører alt for store byrder på ordningernes
forventede resultater og dermed på fremtidige pensionisters pensionsindkomst.
Pensionsordningernes forpligtelser over for pensionister er denomineret i lokal valuta
og deres investeringer skal derfor være denomineret i samme valuta for at undgå
omkostninger og risici forbundet med valuta-mismatch. Det bør derfor fastsættes, at
koncentrationsgrænser ikke skal finde anvendelse på pensionsordninger på samme
måde som for andre modparter. Dog er det vigtigt at have indført passende
risikostyringsprocedurer til at overvåge og afhjælpe potentielle koncentrationsrisici
hidrørende fra denne særordning. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse
med pensionsordninger bør overvåges og revurderes under hensyntagen til
markedsudviklingen.
(29)
Vanskeligheder forbundet med adskillelse af kontant sikkerhedsstillelse bør
anerkendes ved at give modparter mulighed for at stille en begrænset del af
initialmarginen kontant og ved at tillade parter, til hvem opbevaringsfunktioner er
delegeret, at geninvestere denne kontante sikkerhed. Kontante midler, som opbevares
af en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, udgør imidlertid en
forpligtelse over for den sikkerhedsstillende modpart, hvilket indebærer en kreditrisiko
for den pågældende modpart. For at begrænse den systemiske risiko bør anvendelsen
af kontante midler som initialmargin derfor være underlagt diversificeringskrav, som
minimum for systemisk vigtige institutter. Systemisk vigtige institutter bør være
forpligtet til enten at begrænse størrelsen af den initialmargin, der opkræves kontant,
eller at diversificere deres eksponeringer ved at delegere opbevaringsfunktioner til
mere end én part.
(30)
Værdien af sikkerhedsstillelsen bør ikke udvise en signifikant positiv korrelation med
sikkerhedsstillerens kreditværdighed eller værdien af den underliggende ikke-centralt
clearede derivatportefølje, da dette ville undergrave effektiviteten af den beskyttelse,
som den opkrævede sikkerhed giver. Følgelig bør værdipapirer, der er udstedt af
sikkerhedsstilleren eller tilknyttede enheder, ikke accepteres som sikkerhedsstillelse.
Modparterne bør også være forpligtet til at kontrollere, at en opkrævet sikkerhed ikke
er behæftet med andre former for wrong-way-risiko.
(31)
Den ikke-misligholdende modpart bør have mulighed for at realisere aktiver, der er
opkrævet som sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin, inden for
tilstrækkelig kort tid for at kunne beskytte sig mod tab på ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i tilfælde af misligholdelse fra en modparts side. Disse aktiver bør derfor
være højlikvide og bør ikke udsættes for overdrevne kredit-, markeds- eller
valutarisici. I det omfang værdien af sikkerhedsstillelsen udsættes for disse risici, bør
der anvendes haircuts, som er tilstrækkeligt risikofølsomme.
(32)
For at sikre en rettidig overførsel af sikkerhedsstillelse bør modparterne have indført
effektive operationelle procedurer. Dette kræver, at procedurerne for bilateral
udveksling af sikkerhedsstillelse er tilstrækkeligt detaljerede, gennemsigtige og sikre.
Såfremt det ikke lykkes modparterne at indgå aftale om og etablere en operationel
ramme for effektiv beregning, underretning om og færdiggørelse af margin calls, kan
13
DA
dette føre til tvister og manglende udveksling af sikkerhedsstillelse, som medfører
ikke-sikrede eksponeringer i forbindelse med OTC-derivataftaler. Det er derfor vigtigt,
at modparterne opstiller klare interne politikker og standarder med hensyn til
overførsel af sikkerhedsstillelse. Enhver afvigelse fra disse politikker bør nøje
granskes af alle relevante interne interessenter, som skal godkende sådanne afvigelser.
Hertil kommer, at alle gældende vilkår i forbindelse med operationel udveksling af
sikkerhedsstillelse bør registreres nøjagtigt og detaljeret på en sikker, hurtig og
systematisk måde.
DA
(33)
Der bør indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparter, der
indgår ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, for derved at skabe retssikkerhed.
Som følge heraf bør aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse omfatte alle de
materielle rettigheder og forpligtelser for modparterne, som er gældende for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler.
(34)
Sikkerhedsstillelse beskytter den opkrævende modpart i tilfælde af den
sikkerhedsstillende modparts misligholdelse. Begge modparter har imidlertid også
ansvar for at sikre, at den måde, hvorpå opkrævet sikkerhed opbevares, ikke øger
risikoen for tab af overskydende sikkerhedsstillelse for den sikkerhedsstillende
modpart i tilfælde af misligholdelse fra den opkrævende modparts side. Af denne
årsag bør den bilaterale aftale mellem modparterne give begge modparter rettidig
adgang til sikkerheden, når retten til en sådan adgang tilkommer den, og der er derfor
behov for regler for adskillelse og regler, der tillader vurdering af aftalens effektivitet i
denne henseende, idet der tages hensyn til retlige begrænsninger og markedspraksis i
hver enkelt jurisdiktion.
(35)
Den frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er
opkrævet som initialmarginer, vil kunne skabe nye risici for modparterne som følge af
krav fra tredjeparter vedrørende aktiverne i tilfælde af misligholdelse. Retlige og
operationelle komplikationer vil kunne forsinke eller endog umuliggøre returnering af
sikkerhedsstillelsen i tilfælde af den oprindelige sikkerhedsstillers eller tredjeparts
misligholdelse. For at opretholde rammens effektivitet og sikre en korrekt reduktion af
modpartskreditrisici bør der derfor ikke tillades frempantsætning, genpantsætning eller
genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer.
(36)
I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med at adskille kontanter samt den
nuværende praksis vedrørende udveksling af kontant sikkerhed i visse jurisdiktioner
og behovet for tillid til kontanter i stedet for værdipapirer under visse
omstændigheder, hvor overførsel af værdipapirer kan blive hindret af operationelle
begrænsninger, bør kontant sikkerhed, der er opkrævet som initialmargin, altid
opbevares af en centralbank eller et tredjepartskreditinstitut for derved at sikre
adskillelsen fra begge aftalens modparter. For at sikre en sådan adskillelse må
tredjepartskreditinstituttet ikke tilhøre samme koncern som nogen af de to modparter.
(37)
Hvis en modpart underretter den relevante kompetente myndighed om sin hensigt om
at benytte sig af undtagelsen for koncerninterne transaktioner, bør modparten, for at
den kompetente myndighed kan afgøre, om betingelserne for undtagelsen er opfyldt,
indsende et fuldstændigt dossier, herunder alle relevante oplysninger, som er
nødvendige, for at den kompetente myndighed kan gennemføre sin vurdering.
14
DA
DA
(38)
For at en koncern skal anses for at have tilstrækkeligt velfungerende og sikre
risikostyringsprocedurer, skal en række betingelser være opfyldt. Koncernen skal sikre
regelmæssig overvågning af koncerninterne eksponeringer, og rettidig afvikling af de
forpligtelser, der hidrører fra de koncerninterne OTC-derivataftaler, bør garanteres på
grundlag af overvågnings- og likviditetsværktøjer på koncernniveau, som modsvarer
kompleksiteten af de koncerninterne transaktioner.
(39)
For at undtagelsen for koncerninterne transaktioner skal kunne benyttes, skal det
sikres, at ingen love, forskrifter, administrative bestemmelser eller andre bestemmelser
i gældende lovgivning kan udgøre en retlig hindring for, at koncerninterne modparter
kan opfylde deres forpligtelse til at overføre beløb eller tilbagebetale forpligtelser eller
værdipapirer i henhold til vilkårene for koncerninterne transaktioner. Ligeledes bør de
koncerninterne modparter eller koncernen ikke have nogen operationel praksis eller
forretningspraksis, som kan bevirke, at der ikke er midler til rådighed til på daglig
basis at opfylde betalingsforpligtelser i takt med, at de forfalder, eller at det ikke er
muligt at foretage hurtige elektroniske overførsler af midler.
(40)
Nærværende forordning indeholder en række detaljerede krav, som skal være opfyldt,
for at en koncern kan opnå undtagelse fra at stille margin ved koncerninterne
transaktioner. Ud over disse krav skal koncernen, hvis den ene af dennes to modparter
er hjemmehørende i et tredjeland, for hvilket der endnu ikke foreligger en afgørelse
om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, udveksle
variationsmarginer og på passende vis adskilte initialmarginer for samtlige
koncerninterne transaktioner med datterselskaberne i de pågældende tredjelande. For
at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af marginkravene og under hensyntagen til
lignende krav for clearingforpligtelserne bør der ved nærværende forordning gives
mulighed for forsinket gennemførelse af netop dette krav. Herved bliver der
tilstrækkelig tid til at afslutte proceduren for udarbejdelse af afgørelsen om
ækvivalens, uden at det nødvendigvis medfører en ineffektiv ressourceallokering for
koncerner med datterselskaber hjemmehørende i tredjelande.
(41)
Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet bør modparter, der har mindre
porteføljer og derfor oftest har mindre transaktioner, gives mere tid til at tilpasse deres
interne systemer og procedurer for at kunne opfylde kravene i nærværende forordning.
For at opnå en passende balance mellem hensynet til at reducere de risici, der hidrører
fra ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, og hensynet til en forholdsmæssig
anvendelse af nærværende forordning samt at opnå international sammenhæng og
minimere mulighederne for regelarbitrage med henblik på at undgå
markedsforstyrrelser er det nødvendigt med en indfasningsperiode for kravene.
Indfasningsperioden for de krav, der indføres ved denne forordning, tager hensyn til
den tidsplan, der er aftalt i BCBS-IOSCO-rammen, som blev fastsat med
udgangspunkt i en kvantitativ konsekvensanalyse vedrørende kreditinstitutter i
Unionen.
(42)
Kommissionens delegerede forordning [PO: please insert reference of Commission
Delegated Regulation referred to in Article 4(2) of Directive 2014/65/EU] 5 indeholder
en definition af fysisk afviklede valutaterminsforretninger inden for Unionen. Denne
definition er imidlertid ikke gældende på nuværende tidspunkt, og de pågældende
5
[PO: Full reference].
15
DA
produkter defineres ikke på samme måde inden for Unionen. For ikke at skabe ulige
konkurrencevilkår inden for Unionen er det derfor nødvendigt at anvendelsen af de
tilsvarende risikoreduktionsteknikker tilpasses anvendelsesdatoen for den relevante
delegerede retsakt. Desuden bør der fastsættes en bestemt dato for, hvornår de
relevante krav under alle omstændigheder bør gælde, for at undgå for store
forsinkelser i indførelsen af risikoreduktionsteknikker.
(43)
Med henblik på at undgå markedsopsplitning og sikre lige konkurrencevilkår på
verdensplan for modparter, der er etableret i Unionen, og i erkendelse af, at
udvekslingen af variations- og initialmargin for enkeltaktieoptioner og
aktieindeksoptioner i nogle jurisdiktioner ikke omfattet af tilsvarende marginkrav, bør
behandlingen af disse produkter indfases. I kraft af denne indfasningsperiode vil der
være tid til at overvåge den lovgivningsmæssige udvikling i andre jurisdiktioner og
sikre, at der indføres passende krav i Unionen for at reducere modpartskreditrisiko i
forbindelse med sådanne kontrakter, samtidig med at muligheden for regelarbitrage
undgås.
(44)
Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå potentielle forstyrrelser på
finansmarkederne er det nødvendigt at præcisere behandlingen af eksisterende
kontrakter.
(45)
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder,
som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.
(46)
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til
reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning,
analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om
en udtalelse fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
(EU)
nr. 1093/2010 6,
fra
interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen
for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 7, samt fra interessentgruppen
for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 8 —
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s.
12).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT
L 331 af 15.12.2010, s. 84).
7
8
DA
16
DA
(47)
I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, femte, sjette
og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og
syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og
syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010, er der i nærværende forordning
indarbejdet ændringsforslag til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder,
som er forlagt Kommissionen på ny i form af en formel udtalelse fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
og
Den
Europæiske
Værdipapirog
Markedstilsynsmyndighed på grundlag af Kommissionens ændringsforslag —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Generelle bestemmelser om risikostyringsprocedurer
AFDELING 1
DEFINITIONER OG GENERELLE KRAV
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
"initialmargin": den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver til dækning
af sin nuværende og potentielle fremtidige eksponering i tidsrummet mellem
den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner eller afdækning af
markedsrisici efter misligholdelse fra den anden modparts side
2)
"variationsmargin": den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver, og som
afspejler resultaterne af den daglige anvendelse af marking-to-marketprincippet eller marking-to-model-princippet på udestående aftaler som
omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012
3)
"nettinggruppe": en gruppe ikke-centralt clearede over-the-counter ("OTC")derivataftaler mellem to modparter, som er omfattet af en retsgyldig bilateral
nettingaftale
Artikel 2
Generelle krav
1.
DA
Modparterne indfører, anvender og dokumenterer risikostyringsprocedurer for
udveksling af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.
17
DA
2.
De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte procedurer med
bestemmelser om eller præcisering af følgende:
a)
anerkendelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt
derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 2
clearede
OTC-
b)
beregning og opkrævning af marginer for ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i overensstemmelse med afdeling 3
c)
forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i overensstemmelse med afdeling 5
d)
beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med
afdeling 6
e)
udveksling af oplysninger mellem modparter og godkendelse og registrering af
eventuelle undtagelser fra de i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer
f)
indberetning af de undtagelser, der er fastlagt i kapitel II, til den øverste ledelse
g)
vilkårene for alle de nødvendige aftaler, som modparterne skal indgå senest på
det tidspunkt, hvor en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale indgås, herunder
vilkårene for nettingaftalen og for udveksling af sikkerhedsstillelse i
overensstemmelse med artikel 3
h)
periodisk likviditetskontrol af den sikkerhedsstillelse, der skal udveksles
i)
den sikkerhedsstillende modparts rettidige generhvervelse af sikkerheden fra
den opkrævende modpart i tilfælde af misligholdelse samt
j)
regelmæssig overvågning af de eksponeringer, der hidrører fra OTCderivataftaler, som er koncerninterne transaktioner, og rettidig afvikling af
forpligtelserne i disse kontrakter.
Med henblik på første afsnit, litra g), omfatter aftalevilkårene alle aspekter
vedrørende forpligtelserne i ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der skal
indgås, dog som minimum følgende aspekter:
DA
a)
alle betalingsforpligtelser mellem modparterne
b)
betingelserne for netting af betalingsforpligtelser
c)
misligholdelse eller andre hændelser, der fører til terminering af de ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler
d)
alle beregningsmetoder, der benyttes i forbindelse med betalingsforpligtelser
e)
betingelserne for netting af betalingsforpligtelser ved terminering
f)
overdragelse af rettigheder og forpligtelser ved terminering
g)
hvilken lov der gælder for transaktioner i de ikke-centralt clearede OTCderivatkontrakter.
18
DA
3.
Hvis modparterne indgår en nettingaftale eller en aftale om udveksling af
sikkerhedsstillelse, skal de foretage en uafhængig retlig vurdering af retsgyldigheden
af disse aftaler. En sådan vurdering kan foretages af en intern uafhængig enhed eller
af en uafhængig tredjepart.
Kravet om at foretage den i første afsnit omhandlede vurdering anses for at være
opfyldt med hensyn til nettingaftalen, hvis aftalen anerkendes i henhold til
artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/2013.
4.
Modparterne indfører politikker til løbende at vurdere retsgyldigheden af de
nettingaftaler og aftaler om udveksling af sikkerhedsstillelse, som de indgår.
5.
De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer testes, revurderes og opdateres ved
behov og mindst én gang om året.
6.
Modparter, der benytter initialmarginmodeller i overensstemmelse med afdeling 4,
skal til enhver tid efter anmodning give de kompetente myndigheder al
dokumentation, der vedrører de i stk. 2, litra b), omhandlede
risikostyringsprocedurer.
Artikel 3
Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse
1.
DA
Den aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2,
første afsnit, litra g), skal som minimum indeholde bestemmelser om følgende:
a)
de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse, der er nødvendige
b)
adskillelsesordningerne
c)
hvilken nettinggruppe, udvekslingen af sikkerhedsstillelse vedrører
d)
procedurerne for underretning om samt bekræftelse og tilpasning af
margin calls
e)
procedurerne for afvikling af margin calls for hver type anerkendt
sikkerhedsstillelse
f)
procedurer, metoder, tidsrammer og tildeling af ansvarsområder i forbindelse
med beregning af marginer og værdiansættelse af sikkerhedsstillelse
g)
hvilke
hændelser,
termineringshændelser
h)
hvilken lov, der finder anvendelse på den ikke-centralt clearede OTCderivataftale
i)
hvilken lov, der
sikkerhedsstillelse.
der
finder
betragtes
anvendelse
19
som
på
misligholdelses-
aftalen
om
udveksling
eller
af
DA
AFDELING 2ANERKENDELSE
Artikel 4
Anerkendt sikkerhedsstillelse
1.
DA
En modpart må kun opkræve sikkerhed fra følgende aktivklasser:
a)
kontanter i form af penge, der er krediteret en konto i en hvilken som helst
valuta eller lignende krav vedrørende tilbagebetaling af penge, f.eks.
pengemarkedsindskud
b)
guld i form af allokerede rene guldbarrer af anerkendt leverance
c)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes centralregeringer eller
centralbanker
d)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale
myndigheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod
centralregeringen i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 115,
stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
e)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, hvis
eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller en
regional eller lokal myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til
artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013
f)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale
myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)
g)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder,
bortset fra dem, der er omhandlet i litra e)
h)
gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf.
artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
i)
gældsinstrumenter, der er udstedt af de internationale organisationer, jf.
artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013
j)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regeringer eller centralbanker
k)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale
myndigheder, og som opfylder kravene i litra d) og e)
l)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale
myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d) og e)
20
DA
2.
m)
gældsinstrumenter, der er udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber,
herunder obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF 9
n)
erhvervsobligationer
o)
den mest privilegerede tranche af en securitisering som defineret i artikel 4,
nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013, som ikke er en resecuritisering som
defineret i artikel 4, nr. 63), i nævnte forordning
p)
konvertible obligationer, forudsat at de kun kan konverteres til aktier, som
indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU)
nr. 575/2013
q)
aktier, der indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i
forordning (EU) nr. 575/2013
r)
aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), forudsat at betingelserne i artikel 5 er opfyldt.
En modpart må kun opkræve sikkerhed fra de aktivklasser, der er omhandlet i stk. 1,
litra f) og g) samt k) til r), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
aktiverne er ikke udstedt af den sikkerhedsstillende modpart
b)
aktiverne er ikke udstedt af enheder, der tilhører samme koncern som den
sikkerhedsstillende modpart
c)
aktiverne er ikke på anden vis behæftet med nogen betydelig wrong-way-risiko
som defineret i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 5
Anerkendelseskriterier for andele eller aktier i investeringsinstitutter
1.
9
DA
Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra r), må en modpart kun anvende andele eller
aktier i investeringsinstitutter som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a)
andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
b)
investeringsinstitutterne er underlagt en begrænsning om kun at investere i
aktiver, som er anerkendte i henhold til artikel 4, stk. 1
c)
investeringsinstitutterne opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, i forordning
(EU) nr. 575/2013.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter).
21
DA
Med henblik på litra b) kan investeringsinstitutter anvende derivatinstrumenter til at
afdække de risici, der hidrører fra de aktiver, som de investerer i.
Hvis et investeringsinstitut investerer i aktier eller andele i andre
investeringsinstitutter, finder betingelserne i første afsnit også anvendelse på de
pågældende investeringsinstitutter.
2.
Hvis et investeringsinstitut eller et eller flere af dets underliggende
investeringsinstitutter ikke kun investerer i aktiver, som er anerkendt i henhold til
artikel 4, stk. 1, må uanset stk. 1, litra b), kun den værdi af investeringsinstituttets
andel eller aktie, som repræsenterer en investering i anerkendte aktiver, anvendes
som anerkendt sikkerhedsstillelse i henhold til denne artikels stk. 1.
Første afsnit finder anvendelse alle underliggende investeringsinstitutter til et
investeringsinstitut, der selv har egne underliggende investeringsinstitutter.
3.
Hvis et investeringsinstituts ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi, skal
værdien af investeringsinstituttets andel eller aktie, som kan anvendes som anerkendt
sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, fastsættes ved at fratrække den maksimale negative
værdi af de ikke-anerkendte aktiver fra værdien af de anerkendte aktiver.
Artikel 6
Kreditkvalitetsvurdering
1.
DA
Den opkrævende modpart skal vurdere kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører de
aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), og som hverken er
denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, samt i artikel 4, stk. 1,
litra f), g), j)-n) samt litra p), ved hjælp af én af følgende metoder:
a)
den opkrævende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3
b)
den sikkerhedsstillende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3, hvis
denne modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland, hvor den
sikkerhedsstillende modpart er underlagt konsolideret tilsyn, som vurderes at
være ækvivalent med det, der er reguleret af EU-retten, jf. artikel 127 i direktiv
2013/36/EU
c)
en
kreditkvalitetsvurdering
udstedt
af
et
anerkendt
eksternt
kreditvurderingsinstitut (ECAI) som defineret i artikel 4, nr. 98), i forordning
(EU) nr. 575/2013 eller en kreditkvalitetsvurdering fra et eksportkreditagentur
som omhandlet i nævnte forordnings artikel 137.
2.
Den opkrævende modpart vurderer kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører den
aktivklasse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o) ved hjælp af den metode, der
er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c).
3.
En modpart, som har tilladelse til at benytte den interne ratingbaserede metode (IRBmetoden) i henhold til artikel 143 forordning (EU) nr. 575/2013, kan anvende sine
interne ratings til at vurdere kreditkvaliteten af den sikkerhed, der opkræves med
henblik på nærværende forordning.
22
DA
4.
En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal fastslå sikkerhedens
kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med bilag I.
5.
En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal underrette den anden modpart
om det i stk. 4 omhandlede kreditkvalitetstrin, der er knyttet til de aktiver, som skal
udveksles som sikkerhedsstillelse.
6.
Med henblik på stk. 1, litra c), tildeles kreditkvalitetsvurderingen kreditkvalitetstrin
som angivet i artikel 136 eller 270 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 7
Særlige krav for anerkendte aktiver
1.
Modparter må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra f), g)
samt j)-p), som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til
kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, jf. artikel 6.
2.
Modparterne må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d)
og e), som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta,
som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1,
2, 3 eller 4, jf. artikel 6.
3.
Modparterne skal indføre procedurer til behandling af aktiver, der udveksles som
sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2, hvis deres kreditkvalitet
efterfølgende vurderes til at være:
4.
5.
DA
a)
trin 4 eller derover for de aktiver, der er omhandlet i stk. 1
b)
over trin 4 for de aktiver, der er omhandlet i stk. 2.
De procedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal opfylde samtlige følgende krav:
a)
de skal forhindre, at modparterne udveksler yderligere aktiver, der er vurderet
til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet
b)
de skal fastsætte en tidsplan for, hvorledes aktiver, der er vurderet til at være af
den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet, og som allerede er udvekslet som
sikkerhedsstillelse, erstattes over en periode på højst to måneder
c)
de skal fastsætte et kreditkvalitetstrin, der kræver øjeblikkelig erstatning af de i
stk. 3 omhandlede aktiver
d)
de skal give modparterne mulighed for at øge haircuts i forbindelse med den
relevante sikkerhedsstillelse, i det omfang sikkerhedsstillelsen ikke er erstattet i
overensstemmelse med den tidsplan, der er omhandlet i litra b).
Modparterne må ikke anvende aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, som
sikkerhedsstillelse, hvis de ikke har adgang til markedet for disse aktiver, eller hvis
de ikke er i stand til rettidigt at realisere disse aktiver i tilfælde af den
sikkerhedsstillende modparts misligholdelse.
23
DA
Artikel 8
Koncentrationsgrænser for initialmargin
1.
Hvis sikkerheden opkræves som initialmargin, jf. artikel 13, gælder følgende grænser
for hver af de opkrævende modparter:
a)
b)
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der
er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), f), g) samt l)-r), og som er udstedt af
samme udsteder eller af enheder, som tilhører samme koncern, må ikke
overstige den største af følgende værdier:
i)
15 % af den sikkerhed,
sikkerhedsstillende modpart
der
er
opkrævet
ii)
10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta
fra
den
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der
er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o), p) og q), og hvor de i nævnte artikels
litra p) og q) omhandlede aktivklasser er udstedt af institutter som defineret i
forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke overstige den største af følgende
værdier:
i)
40 % af den sikkerhed,
sikkerhedsstillende modpart
der
er
opkrævet
ii)
10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta.
fra
den
De grænser, der er fastsat i første afsnit, finder også anvendelse på aktier eller andele
i investeringsinstitutter, hvis investeringsinstituttet hovedsageligt investerer i de
aktivklasser, der er omhandlet i nævnte afsnit.
2.
3.
Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1
mia. EUR, og de enkelte modparter tilhører én af de kategorier, der er anført i stk. 3,
gælder følgende grænser for den del af initialmarginen, som overstiger 1 mia. EUR,
og som er opkrævet fra en modpart:
a)
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der
er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), og som er udstedt af samme udsteder
eller af udstedere, der er hjemmehørende i samme land, må ikke overstige
50 % af den initialmargin, der er opkrævet fra den pågældende modpart.
b)
Hvis der opkræves initialmargin kontant, skal den koncentrationsgrænse på
50 %, der er omhandlet i litra a), også tage hensyn til de risikoeksponeringer,
der hidrører fra den opbevarende tredjepart eller den part, til hvem
opbevaringen af de kontante midler er delegeret.
De i stk. 2 omhandlede modparter er én af følgende:
a)
DA
institutter, der er identificeret som G-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv
2013/36/EU
24
DA
b)
institutter, der er identificeret som O-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv
2013/36/EU
c)
modparter, der ikke er pensionsordninger, og for hvilke den samlede værdi af
den sikkerhed, som skal opkræves, overstiger 1 mia. EUR.
4.
Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1
mia. EUR, af eller fra en pensionsordning, skal den opkrævende modpart indføre
procedurer til styring af koncentrationsrisikoen i forbindelse med sikkerhedsstillelse
fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), herunder
tilstrækkelig diversificering af denne sikkerhedsstillelse.
5.
Hvis de institutioner, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b), opkræver initialmargin
kontant fra én enkelt modpart, som også er et institut som omhandlet i nævnte litraer,
skal den opkrævende modpart sikre, at højst 20 % af initialmarginen opbevares af én
enkelt tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret.
6.
Stk. 1 til 4 finder ikke anvendelse på sikkerhed, der opkræves i form af finansielle
instrumenter, som er de samme som den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales
underliggende finansielle instrument.
7.
Den opkrævende modpart skal vurdere overholdelsen af de betingelser, der er fastsat
i denne artikels stk. 2, som minimum hver gang initialmarginen beregnes, jf.
artikel 9, stk. 2.
8.
Uanset stk. 7 kan en modpart, der er omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra a), b) og c), i
forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere overholdelsen af betingelserne i stk. 2 på
kvartalsbasis, forudsat at den initialmargin, der opkræves fra hver enkelt modpart, er
under 800 mio. EUR i hele det kvartal, der går forud for vurderingen.
AFDELING 3
BEREGNING OG OPKRÆVNING AF MARGINER
Artikel 9
Beregningshyppighed og fastsættelse af beregningsdato
DA
1.
Modparter beregner variationsmargin, jf. artikel 10, mindst dagligt.
2.
Modparterne beregner initialmargin, jf. artikel 11, senest arbejdsdagen efter én af
følgende hændelser:
a)
hvis en ny ikke-centralt clearet OTC-derivataftale gennemføres eller tilføjes til
nettinggruppen
b)
hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløber eller
fjernes fra nettinggruppen
25
DA
3.
c)
hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløser en betaling
eller en levering bortset fra marginstillelse og -opkrævning
d)
hvis initialmarginen beregnes i overensstemmelse med den standardmetode,
der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og en eksisterende kontrakt
omklassificeres med hensyn til den aktivkategori, der er omhandlet i bilag IV,
punkt 1, som følge af reduceret løbetid
e)
hvis der ikke er foretaget nogen beregning i de foregående 10 arbejdsdage.
Med henblik på fastsættelse af beregningsdatoen for initial- og variationsmarginer,
gælder følgende:
a)
hvis to modparter befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på
nettinggruppen fra den foregående arbejdsdag
b)
hvis to modparter ikke befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på
de transaktioner inden for nettinggruppen, som er indgået inden kl. 16.00 den
foregående arbejdsdag i den tidszone, hvor klokken først bliver 16.00.
Artikel 10
Beregning af variationsmargin
Størrelsen af den variationsmargin, der skal opkræves af en modpart, er den samlede
værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 648/2012 af samtlige kontrakter inden for nettinggruppen minus værdien af al
tidligere opkrævet variationsmargin minus nettoværdien af de enkelte kontrakter
inden for nettinggruppen på kontraktens indgåelsestidspunkt plus værdien af al
tidligere stillet variationsmargin.
Artikel 11
Beregning af initialmargin
DA
1.
Modparter beregner størrelsen af den initialmargin, som skal opkræves, ved hjælp af
den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og/eller ved hjælp af de
initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4.
2.
Initialmarginen opkræves uden modregning af initialmarginbeløbet mellem de to
modparter.
3.
Hvis modparterne benytter både den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og
de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4, i forbindelse med den
samme nettinggruppe, skal de benytte disse konsekvent for hver af de ikke-centralt
clearede OTC-derivataftaler.
4.
Modparter, som beregner initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 4, må i
beregningen ikke tage hensyn til eventuel korrelation mellem værdien af den
usikrede eksponering og sikkerhedsstillelsen.
26
DA
5.
Modparterne aftaler, hvilken metode de hver især benytter til at fastsætte den
initialmargin, som de skal opkræve, men de ikke er forpligtet til at benytte den
samme metode.
6.
Hvis den ene eller begge modparter benytter en initialmarginmodel, skal de aftale at
benytte en model, der er udviklet i henhold til afdeling 4.
Artikel 12
Variationsmarginstillelse
1.
2.
Den sikkerhedsstillende modpart stiller variationsmarginen som følger:
a)
på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til
artikel 9, stk. 3
b)
hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, højst to arbejdsdage efter den
beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.
Variationsmarginstillelse i henhold til stk. 1, litra b), må kun anvendes på følgende:
a)
nettinggrupper bestående af derivataftaler, der ikke er omfattet af
initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis den sikkerhedsstillende
modpart senest på datoen for beregning af variationsmarginen har stillet et
forskudsbeløb som anerkendt sikkerhed, som er beregnet på samme måde som
for initialmarginer, jf. artikel 15, for hvilke den opkrævende modpart har
anvendt en margenrisikoperiode, der mindst er lig med antallet af dage fra og
med beregningsdatoen til og med opkrævningsdatoen
b)
nettinggrupper bestående af aftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i
henhold til denne forordning, hvis initialmarginen er justeret på én af følgende
måder:
i)
ved at forlænge den marginrisikoperiode, som er omhandlet i artikel 15,
stk. 2, med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i
henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat
i henhold til denne artikels stk. 1
ii)
ved at øge den initialmargin, der er beregnet i henhold til den
standardmetode, som er omhandlet i artikel 11, ved hjælp af en egnet
metode under hensyntagen til, at marginrisikoperioden er forlænget med
antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til
artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold
til denne artikels stk. 2.
Såfremt der ikke er etableret nogen adskillelsesmekanisme mellem de to modparter,
kan disse med henblik på litra a) modregne de beløb, der skal stilles.
3.
DA
Ved en eventuel tvist om størrelsen af den variationsmargin, der skal stilles, skal
modparterne inden for det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, som minimum stille den
del af variationsmarginen, som der ikke er uenighed om.
27
DA
Artikel 13
Initialmarginstillelse
1.
Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen i overensstemmelse med
afdeling 5.
2.
Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen på samme arbejdsdag
som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.
3.
Ved en eventuel tvist om størrelsen af den initialmargin, der skal stilles, skal
modparterne på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold
til artikel 9, stk. 3, som minimum stille den del af initialmarginen, som der ikke er
uenighed om.
AFDELING 4
INITIALMARGINMODELLER
Artikel 14Generelle krav
1.
Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, kan denne model være udviklet af
den ene eller begge modparter eller af en tredjepart, der fungerer som agent.
Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, der er udviklet af en tredjepart, der
fungerer som agent, er modparten fortsat ansvarlig for at sikre, at modellen opfylder
de krav, der er omhandlet i denne afdeling.
2.
DA
En initialmarginmodel skal udvikles på en måde, der afspejler alle væsentlige risici
ved at indgå de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgår i
nettinggruppen, herunder risicienes art, omfang og kompleksitet, og den skal opfylde
følgende krav:
a)
modellen skal indeholde risikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som
aftalerne inden for nettinggruppen er denomineret i
b)
modellen skal indeholde renterisikofaktorer svarende til de enkelte valutaer,
som aftalerne er denomineret i
c)
rentekurven er opdelt i mindst seks løbetidskurve for eksponeringer mod
renterisici knyttet til de vigtigste valutaer og markeder
d)
modellen skal afspejle risikoen for bevægelser mellem forskellige rentekurver
og mellem forskellige løbetidskurve
e)
modellen skal indregne særskilte risikofaktorer som minimum for den enkelte
aktie, det enkelte aktieindeks, den enkelte råvare eller det enkelte råvareindeks,
som er væsentligt for aftalerne
28
DA
3.
f)
modellen skal afspejle risikoen ved mindre likvide positioner og positioner
med begrænset prisgennemsigtighed i realistiske markedsscenarier
g)
modellen skal afspejle den risiko, der ikke er dækket af modellens øvrige
elementer, og som hidrører fra derivataftaler, hvor den underliggende
aktivklasse er kredit
h)
modellen skal afspejle risikoen for bevægelser i sammenlignelige, men ikke
identiske, underliggende risikofaktorer og eksponeringen mod ændringer i
værdier hidrørende fra løbetids-mismatch
i)
modellen skal afspejle de vigtigste tilfælde af ikke-lineær afhængighed
j)
modellen skal indeholde metoder, der benyttes til back-testing, herunder
statistiske test af modellens resultater
k)
modellen skal fastslå, hvilke hændelser der udløser en ændring af modellen, en
kalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modellens
resultater løbende overvåges, bl.a. gennem back-testing af modellen mindst hver
tredje måned.
Med henblik på første afsnit skal back-testing omfatte en sammenligning mellem
modellens værdier og de faktiske markedsværdier for de ikke-centralt clearede OTCderivataftaler inden for nettinggruppen.
4.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en
redegørelse for, hvilke metoder der er benyttet i forbindelse med back-testingen,
herunder statistiske test af resultaterne.
5.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en
redegørelse for, hvilke af resultaterne af back-testingen der vil føre til en ændring af
modellen, rekalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.
6.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modparterne
opbevarer fortegnelser over resultaterne af den back-testing, der er omhandlet i
denne artikels stk. 3.
7.
Modparterne skal give den anden modpart alle de oplysninger, der er nødvendige for
at gøre rede for beregningen af en given værdi i initialmarginmodellen på en måde,
som giver en kvalificeret tredjepart mulighed for at kontrollere beregningen.
8.
Initialmarginmodellen
skal
ud
fra
et
forsigtighedsprincip
parameterusikkerhed, korrelation, basisrisiko og datakvalitet.
afspejle
Artikel 15
Konfidensinterval og marginrisikoperiode
1.
DA
I forbindelse med beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel
baseres de antagne udsving i værdien af de ikke-centralt clearede OTC-kontrakter
29
DA
inden for nettinggruppen på et ensidigt 99 % konfidensinterval for en
marginrisikoperiode på mindst 10 dage.
2.
Den margenrisikoperiode, der ligger til grund for beregningen af initialmarginer ved
hjælp af en initialmarginmodel som omhandlet i stk. 1, skal omfatte:
a)
den periode, der kan medgå fra den sidste udveksling af variationsmargin frem
til modpartens misligholdelse
b)
den anslåede periode, der er nødvendig for at erstatte hver af de ikke-centralt
clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen eller afdække risici
hidrørende fra disse, under hensyntagen til likviditetsniveauet på det marked,
hvor disse typer kontrakter handles, det samlede omfang af ikke-centralt
clearede OTC-derivataftaler på det pågældende marked samt antallet af
deltagere i markedet.
Artikel 16
Kalibrering af modellens parametre
DA
1.
De parametre, der anvendes i initialmarginmodellerne, skal mindst én gang om året
kalibreres på basis af historiske data fra en periode på mindst tre år og højst fem år.
2.
De data, der anvendes til kalibrering af parametrene for initialmarginmodellerne, skal
vedrøre den seneste sammenhængende periode fra den dato, hvor den i stk. 1
omhandlede kalibrering er udført, og mindst 25 % af dataene skal være
repræsentative for en periode med væsentlig finansiel stress ("stressdata").
3.
Hvis de i stk. 2 omhandlede stressdata ikke udgør mindst 25 % af de data, der
anvendes i initialmarginmodellen, skal de ældste af de i stk. 1 omhandlede historiske
data erstattes af data fra en periode med væsentlig finansiel stress, indtil
stressdataenes samlede andel udgør mindst 25 % af de samlede data, der anvendes i
initialmarginmodellen.
4.
Den periode med væsentlig finansiel stress, som anvendes til at kalibrere
parametrene, skal fastlægges og anvendes separat som minimum for hver af de
aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.
5.
Parametrene skal kalibreres med en ligelig vægtning af dataene.
6.
Parametrene kan kalibreres for kortere perioder end de marginrisikoperioder, der
fastlægges i henhold til artikel 15. Hvis der anvendes kortere perioder, skal
parametrene justeres til den pågældende marginrisikoperiode ved hjælp af en egnet
metode.
7.
Modparter skal have nedskrevne politikker, der fastsætter de omstændigheder, der
udløser en hyppigere kalibrering.
8.
Modparterne skal indføre procedurer til at justere værdien af de marginer, der skal
udveksles som følge af en ændring i parametrene som følge af en ændring af
markedsvilkårene. Disse procedurer skal give modparterne mulighed for at udveksle
30
DA
supplerende initialmargin som følge af ændringen af parametrene i en periode på
mellem 1 og 30 arbejdsdage.
9.
Modparterne skal indføre procedurer vedrørende kvaliteten af de data, der anvendes i
modellen. jf. stk. 1, herunder vedrørende udvælgelsen af passende dataleverandører
samt rensning og interpolation af data.
10.
Der må kun anvendes proxyer for de data, der anvendes i initialmarginmodellerne,
hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:
a)
de foreliggende data er utilstrækkelige eller afspejler ikke den reelle volatilitet
for en OTC-derivataftale eller en portefølje af OTC-derivataftaler inden for
nettinggruppen
b)
proxyerne indebærer et forsigtigt marginniveau.
Artikel 17
Diversificering, afdækning og modregning af risiko for underliggende klasser
1.
Initialmarginmodellerne må kun omfatte ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler
inden for samme nettinggruppe. Initialmarginmodellerne kan give mulighed for
diversificering, afdækning og modregning af risici ved aftaler inden for samme
nettinggruppe, forudsat at denne diversificering, afdækning og modregning af risiko
kun foretages inden for samme underliggende aktivklasse som omhandlet i stk. 2.
2.
Med henblik på stk. 1 må der kun foretages diversificering, afdækning og
modregning af risiko i følgende underliggende aktivklasser:
a)
rentesats, valuta og inflation
b)
aktier
c)
kredit
d)
råvarer og guld
e)
andre.
Artikel 18
Kvalitative krav
1.
DA
Modparterne skal indføre en intern governance-proces for løbende at vurdere
initialmarginmodellens egnethed, som skal indeholde samtlige følgende elementer:
a)
en indledende validering af modellen udført af personer med passende
kvalifikationer, som er uafhængige af de personer, der har udviklet modellen
b)
opfølgning
af
valideringen
efter
en
væsentlig
initialmarginmodellen, dog mindst én gang om året
c)
en regelmæssig revision for at vurdere følgende:
31
ændring
af
DA
2.
3.
i)
datakildernes integritet og pålidelighed
ii)
det ledelsesinformationssystem, der er knyttet til modellens anvendelse
iii)
nøjagtigheden og fuldstændigheden af de anvendte data
iv)
nøjagtigheden og relevansen af antagelserne vedrørende volatilitet og
korrelation.
Dokumentationen af de i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede
risikostyringsprocedurer vedrørende initialmarginmodellen skal opfylde samtlige
følgende betingelser:
a)
den skal gøre det muligt for en sagkyndig
initialmarginmodellens opbygning og funktion
b)
den skal indeholde
begrænsninger
c)
den skal præcisere, under hvilke omstændigheder initialmarginmodellens
antagelser ikke længere er gyldige.
initialmarginmodellens
tredjepart
centrale
at
forstå
antagelser
og
Modparterne skal dokumentere alle ændringer af initialmarginmodellen. Denne
dokumentation skal også indeholde oplysninger om resultaterne af de valideringer, jf.
stk. 1, der er foretaget efter disse ændringer.
AFDELING 5
FORVALTNING OG ADSKILLELSE AF SIKKERHEDSSTILLELSE
Artikel 19
Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse
1.
DA
De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), omfatter følgende:
a)
daglig værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen, jf. afdeling 6
b)
de retlige ordninger og en opbevaringsstruktur for sikkerhedsstillelse, som
giver adgang til den modtagne sikkerhed, hvis den opbevares af tredjepart
c)
hvis initialmarginen opbevares af sikkerhedsstilleren, at sikkerheden anbringes
på insolvensbeskyttede depotkonti
d)
at ikke-kontant initialmargin l opbevares i overensstemmelse med stk. 3 og 4
e)
at kontante midler, der er opkrævet som initialmargin, opbevares på
kontantkonti i centralbanker eller kreditinstitutter, som opfylder samtlige
følgende betingelser:
32
DA
2.
3.
4.
de er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller de er
meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis tilsyns- og reguleringsordninger er
blevet bedømt som værende ækvivalente i henhold til artikel 142, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 575/2013
ii)
de er hverken den sikkerhedsstillende eller den opkrævende modpart, og
tilhører heller ikke samme koncern som nogen af de to modparter
f)
der er adgang til ikke anvendt sikkerhedsstillelse for kuratoren eller anden
person med beføjelser i forbindelse med den misligholdende modparts
insolvens
g)
initialmarginen kan rettidigt og frit overdrages til den sikkerhedsstillende
modpart i tilfælde af den opkrævende modparts misligholdelse
h)
at ikke-kontant sikkerhedsstillelse kan overdrages uden nogen
reguleringsmæssige eller retlige begrænsninger eller krav fra tredjepart,
herunder fra kuratoren for den opkrævende modpart eller fra en tredjepart, til
hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, ud over panterettigheder vedrørende
gebyrer og omkostninger i forbindelse med forvaltningskonti samt andre
panterettigheder, der rutinemæssigt pålægges alle værdipapirer i et
clearingsystem, hvori en sådan sikkerhedsstillelse kan opbevares
i)
at ikke anvendt sikkerhed returneres fuldt ud til den sikkerhedsstillende
modpart, undtagen omkostninger til opkrævning og opbevaring af sikkerheden.
Sikkerhed, der stilles i form af initial- eller variationsmargin, kan erstattes af
alternativ sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
erstatningen sker i overensstemmelse med vilkårene i aftalen mellem
modparterne som omhandlet i artikel 3
b)
den alternative sikkerhedsstillelse er anerkendt, jf. afdeling 2
c)
værdien af den alternative sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig til at opfylde alle
marginkrav efter eventuelle relevante haircuts.
Initialmargin skal beskyttes mod den opkrævende modparts misligholdelse eller
insolvens ved at adskille den på én af eller begge følgende måder:
a)
i regnskaber og optegnelser hosen opbevarende tredjepart eller en part, til hvem
opbevaringsfunktioner er delegeret
b)
via andre retligt bindende ordninger.
Modparterne skal sikre, at ikke-kontant sikkerhed, der udveksles som initialmargin,
er adskilt som følger:
a)
DA
i)
hvis sikkerheden opbevares af den opkrævende modpart som ejendom, skal
den holdes adskilt fra resten af den opkrævende modparts egne aktiver
33
DA
b)
hvis sikkerheden opbevares af den sikkerhedsstillende modpart, uden at der er
tale om ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den sikkerhedsstillende
modparts egne aktiver
c)
hvis sikkerheden føres i regnskaber og optegnelser hos en part, til hvem
opbevaringsfunktioner er delegeret, eller en anden opbevarende tredjepart, skal
den holdes adskilt fra de pågældende parters egne aktiver.
5.
Hvis ikke-kontant sikkerhed opbevares af den opkrævende modpart eller en
opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret,
skal den opkrævende modpart altid give den sikkerhedsstillende modpart mulighed
for at holde sikkerheden adskilt fra andre sikkerhedsstillende modparters aktiver.
6.
Modparter skal foretage en uafhængig juridisk vurdering for at efterprøve, hvorvidt
adskillelsesordningerne opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), og stk. 3,
4 og 5. En sådan juridisk vurdering kan foretages af en uafhængig intern enhed eller
af en uafhængig tredjepart.
7.
Modparterne skal give deres kompetente myndigheder dokumentation for, at de
overholder stk. 6 med hensyn til hver relevant jurisdiktion, og skal efter anmodning
fra en kompetent myndighed udarbejde politikker, der sikrer den løbende vurdering
af overholdelsen.
8.
For så vidt angår stk. 1, litra e), skal modparterne vurdere kreditkvaliteten for det
kreditinstitut, der er omhandlet i nævnte litra, ved hjælp af en metode, der ikke
udelukkende eller per automatik er baseret på eksterne kreditkvalitetsvurderinger.
Artikel 20
Behandling af opkrævede initialmarginer
1.
Den opkrævende modpart må ikke frempantsætte, genpantsætte eller på anden måde
genanvende den sikkerhed, der er opkrævet som initialmargen.
2.
Uanset stk. 1 kan en opbevarende tredjepart anvende den initialmargin, der modtages
kontant, til geninvesteringsformål.
AFDELING 6
VÆRDIANSÆTTELSE AF SIKKERHEDSSTILLELSE
Artikel 21
Beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse
DA
1.
Modparter justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af den metode, der er
anført i bilag II, eller en metode, hvor der benytters egne volatilitetsestimater, jf.
artikel 22.
2.
Ved justering af værdien af sikkerhedsstillelsen i henhold til stk. 1 kan modparterne
se bort fra den valutakursrisiko, der hidrører fra positioner anført i valutaer, som er
34
DA
underlagt en retligt bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af udsving i disse
positioner i forhold til andre valutaer, der er omfattet af samme aftale.
Artikel 22
Egne estimater af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse
1.
Modparterne justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af egne
volatilitetsestimater, jf. bilag III.
2.
Modparterne ajourfører deres data og beregner de egne volatilitetsestimater, der er
omhandlet i artikel 21, hvis markedsprisernes volatilitetsniveau ændrer sig
væsentligt, dog mindst hvert kvartal.
3.
Med henblik på stk. 2 skal modparterne på forhånd fastsætte, hvilke
volatilitetsniveauer der udløser en omberegning af de i bilag III omhandlede haircuts.
4.
De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), skal omfatte politikker til
at overvåge beregningen af de egne volatilitetsestimater og inkorporeringen af disse
estimater i den pågældende modparts risikostyringsproces.
5.
De politikker, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres til genstand for en intern
vurdering, der omfatter samtlige følgende elementer:
6.
DA
a)
inkorporeringen af estimaterne i modpartens risikostyringsproces, mindst én
gang om året
b)
inkorporeringen af de estimerede haircuts i den daglige risikostyring
c)
valideringen af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for beregning af
estimater
d)
kontrol af konsekvensen, rettidigheden og pålideligheden af de datakilder, der
anvendes til at beregne estimaterne
e)
nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.
Den i stk. 5 omhandlede vurdering skal foretages regelmæssigt som led i modpartens
interne revisionsprocedure.
35
DA
KAPITEL II
Særlige bestemmelser om risikostyringsprocedurer
AFDELING 1
UNDTAGELSER
Artikel 23
CCP'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, der er indgået med CCP'er, som er meddelt tilladelse som
kreditinstitutter i henhold til direktiv 2013/36/EU.
Artikel 24
Ikke-finansielle modparter og modparter i tredjelande
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, der indgås med ikke-finansielle modparter, som ikke opfylder
betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, eller med
ikke-finansielle enheder, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret
i Unionen, ikke ville opfylde betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning
(EU) nr. 648/2012.
Artikel 25
Mindste overførselsbeløb
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
der ikke skal opkræves sikkerhed fra en modpart, hvis det skyldige beløb fra den
sidste opkrævning af sikkerhed er lig med eller lavere end det beløb, der er aftalt af
modparterne ("mindste overførselsbeløb").
Det mindste overførselsbeløb må ikke overstige 500 000 EUR eller det tilsvarende
beløb i anden valuta.
2.
Hvis modparterne aftaler et mindste overførselsbeløb, skal den skyldige
sikkerhedsstillelse beregnes som summen af:
a)
DA
den skyldige variationsmargin fra den sidste opkrævning beregnet i
overensstemmelse med artikel 10, inklusive eventuel overskydende
sikkerhedsstillelse
36
DA
b)
den skyldige initialmargin fra den sidste opkrævning beregnet i
overensstemmelse med artikel 11, inklusive eventuel overskydende
sikkerhedsstillelse.
3.
Hvis den skyldige sikkerhedsstillelse overstiger det mindste overførselsbeløb, som
modparterne har aftalt, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige
sikkerhedsstillelse uden at fratrække det mindste overførselsbeløb.
4.
Modparterne kan aftale særskilte mindste overførselsbeløb for initial- og
variationsmarginer, forudsat at summen af disse mindste overførselsbeløb er lig med
eller lavere end 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.
5.
Hvis modparterne aftaler særskilte mindste overførselsbeløb i henhold til stk. 4, skal
den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige initial- eller variationsmargin
uden at fratrække de pågældende mindste overførselsbeløb, hvis den skyldige initialeller variationsmargin overstiger det mindste overførselsbeløb.
Artikel 26
Beregning af marginer i forbindelse med modparter i tredjelande
Hvis en modpart er hjemmehørende i et tredjeland, kan modparterne beregne
marginerne på grundlag af en nettinggruppe, der omfatter følgende typer aftaler:
a)
ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er omfattet af marginkrav i
henhold til denne forordning
b)
aftaler, der opfylder begge følgende betingelser:
i)
de er identificeret som ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler ved den
reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i
et tredjeland
ii)
de er omfattet af marginbestemmelser ved den reguleringsordning, der
gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland.
AFDELING 2
UNDTAGELSER I FORBINDELSE MED BEREGNING AF INITIALMARGINNIVEAUER
Artikel 27
Aftaler i udenlandsk valuta
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
der ikke skal opkræves initialmarginer i følgende tilfælde:
a)
DA
fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af
to forskellige valutaer på en bestemt fremtidig dato til en fast kurs, som er
37
DA
aftalt
på
handelsdatoen
("valutaterminsforretninger")
for
aftalen
vedrørende
udvekslingen
b)
fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af
to forskellige valutaer på en bestemt dato til en fast kurs, som er aftalt på
handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen, og en omvendt udveksling
af de to valutaer på et senere tidspunkt og til en fast kurs, som ligeledes er
aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen ("swaps i fremmed
valuta")
c)
udveksling af hovedstole i forbindelse med ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, der indebærer, at modparterne udelukkende udveksler
hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i én valuta mod hovedstolen og
eventuelle rentebetalinger i en anden valuta på bestemte tidspunkter i henhold
til en fastsat formel ("valutaswaps").
Artikel 28
Tærskel baseret på en notionel værdi
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
der ikke skal opkræves initialmarginer for alle nye OTC-derivataftaler, der indgås
inden for et kalenderår, hvis den ene af de to modparter for månederne marts, april
og maj i det foregående år pr. månedens udgang havde ikke-centralt clearede OTCderivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på under 8 mia. EUR.
Den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt
clearede derivater, der er omhandlet i første afsnit, skal beregnes på modpartsniveau
eller, hvis modparten tilhører en koncern, på koncernniveau.
2.
Hvis en modpart tilhører en koncern, skal der i beregningen af den samlede
gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede
derivater indgå alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, herunder alle
koncerninterne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.
For så vidt angår første afsnit skal OTC-derivataftaler, som er interne transaktioner,
kun tages i betragtning én gang.
3.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og
alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative
investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU 10, betragtes som særskilte enheder og
behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og
(EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
DA
38
DA
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller
konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt
understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
Artikel 29
Tærskel baseret på initialmarginens størrelse
1.
DA
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at
opkrævet initialmargin reduceres med et beløb på op til 50 mio. EUR for så vidt
angår litra a) og b) i dette stykke, eller 10 mio. EUR i de i litra c) omhandlede
tilfælde, hvis:
a)
ingen af de to modparter tilhører nogen koncern
b)
modparterne tilhører forskellige koncerner
c)
begge modparter tilhører samme koncern.
2.
Hvis en modpart ikke opkræver initialmarginer i overensstemmelse med stk. 1, litra
b), skal de risikostyringsprocedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, indeholde
bestemmelser om overvågning på koncernniveau af, om denne tærskel er
overskredet, samt bestemmelser om opbevaring af passende optegnelser over
gruppens eksponeringer mod hver enkelt modpart inden for samme koncern.
3.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og
alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative
investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU, betragtes som særskilte enheder og
behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller
konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt
understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
39
DA
AFDELING 3
UNDTAGELSER FRA KRAVET OM AT STILLE ELLER OPKRÆVE INITIAL- ELLER
VARIATIONSMARGIN
Artikel 30
Behandling af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, med henblik på afdækning
1.
2.
DA
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne, hvis betingelserne i denne artikels stk. 2 er
opfyldt, i deres risikostyringsprocedurer fastsætte følgende vedrørende OTCderivataftaler, der er indgået i forbindelse med dækkede obligationer:
a)
variationsmargin stilles ikke af en udsteder af dækkede obligationer eller en
sikkerhedspulje (cover pool), men opkræves af dennes modpart i kontanter, og
tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen
b)
der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.
Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
OTC-derivataftalen termineres ikke i tilfælde af, at udstederen af dækkede
obligationer eller sikkerhedspuljen (cover pool), afvikles eller bliver insolvent
b)
modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede
obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer,
er mindst ligestillet med indehaverne af de dækkede obligationer, medmindre
modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede
obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer,
er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet
c)
OTC-derivataftalen er registreret eller opført i sikkerhedspuljen (cover pool)
for den dækkede obligation i overensstemmelse med national lovgivning om
dækkede obligationer
d)
OTC-derivataftalen anvendes udelukkende til at afdække rente- eller valutamismatch i sikkerhedspuljen (cover pool), som er knyttet til den dækkede
obligation
e)
nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler uden tilknytning til
sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation
f)
den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, opfylder
betingelserne i artikel 129, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
g)
sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation, der er knyttet til
OTC-derivataftalen, er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om
sikkerhedsstillelse på mindst 102 %.
40
DA
Artikel 31
Behandling af derivater med modparter i tredjelande, hvor retsgyldigheden af nettingaftaler
og beskyttelsen af sikkerhedsstillelsen ikke kan garanteres
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres
risikostyringsprocedurer, at der ikke skal stilles variations- og initialmarginer for
ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med modparter, der er
etableret i et tredjeland, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)
den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, bekræfter, at det ikke
er sikkert, at nettingaftalen og, hvis anvendt, udvekslingen af
sikkerhedsstillelse kan håndhæves retligt til enhver tid
b)
den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 6, bekræfter, at de
adskillelseskrav, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3 og 5, ikke kan opfyldes.
For så vidt angår første afsnit skal modparter, der er etableret i Unionen, opkræve
margin på bruttobasis.
2.
3.
DA
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres
risikostyringsprocedurer, at der ikke kræves variations- og initialmarginer for
kontrakter, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
betingelserne i stk. 1, litra a), og, hvis relevant, litra b), er opfyldt
b)
de retlige vurderinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), bekræfter, at
opkrævning af sikkerhed i overensstemmelse med nærværende forordning ikke
er mulig, selv på bruttobasis
c)
den andel, der beregnes i overensstemmelse med stk. 3, er under 2,5 %.
Den andel, der er omhandlet i stk. 2, litra c), fastsættes ved at dividere det beløb, der
fremkommer på grundlag af litra a) i nærværende stykke, med det beløb, der
fremkommer på grundlag af litra b):
a)
summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden
for modpartens koncern, som er indgået efter ikrafttrædelsen af denne
forordning, og for hvilke der ikke er opkrævet nogen margin fra modparter, der
er etableret i et tredjeland, og for hvilke stk. 2, litra b), finder anvendelse
b)
summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden
for modpartens koncern, undtagen OTC-derivataftaler, som er koncerninterne
transaktioner.
41
DA
KAPITEL III
Koncerninterne derivataftaler
AFDELING 1
PROCEDURER FOR MODPARTER OG DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER VED
ANVENDELSE AF UNDTAGELSER FOR KONCERNINTERNE OTCDERIVATAFTALER
Artikel 32
Procedurer for modparter og de relevante kompetente myndigheder
1.
a)
alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i
artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt
b)
de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 11.
2.
Hvis en kompetent myndighed fastslår, at der er behov for yderligere oplysninger for
at kunne vurdere, om betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt, skal denne myndighed
sende modparten en skriftlig anmodning om oplysninger.
3.
En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6,
i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles modparten senest tre måneder efter
modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
4.
Hvis en kompetent myndighed træffer en positiv afgørelse i henhold til artikel 11,
stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal denne myndighed skriftligt
meddele sin positive afgørelse til modparten, som minimum med angivelse af
følgende:
11
DA
Ansøgningen eller underretningen fra en modpart til den kompetente myndighed i
henhold til artikel 11, stk. 6-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, anses for at være
modtaget, når den kompetente myndighed har modtaget samtlige følgende
oplysninger:
a)
hvorvidt der er tale om en fuldstændig eller delvis undtagelse
b)
hvis der er tale om en delvis undtagelse: en tydelig angivelse af undtagelsens
begrænsninger.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang
til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der
ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 11).
42
DA
5.
DA
Hvis en kompetent myndighed træffer en negativ afgørelse i henhold til artikel 11,
stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller gør indsigelse mod en
underretning i henhold til artikel 11, stk. 7 eller 9, i nævnte forordning, skal denne
myndighed skriftligt meddele sin negative afgørelse eller sin indsigelse til
modparten, som minimum med angivelse af følgende:
a)
de betingelser i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU)
nr. 648/2012, der ikke er ikke opfyldt
b)
et resumé af begrundelserne for, at disse betingelser ikke anses for opfyldt.
6.
Hvis en af de kompetente myndigheder, der har modtaget en meddelelse i henhold til
artikel 11, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, finder, at betingelserne i artikel 11,
stk. 7, første afsnit, litra a) eller b), i nævnte forordning ikke er opfyldt, skal denne
myndighed underrette den anden kompetente myndighed senest to måneder efter
modtagelsen af meddelelsen.
7.
De kompetente myndigheder skal underrette de ikke-finansielle modparter om den
indsigelse, der er omhandlet i stk. 5, senest tre måneder efter modtagelsen af
meddelelsen.
8.
En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 8,
i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den modpart, der er etableret i
Unionen, senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 1.
9.
En afgørelse, der er truffet af den kompetente myndighed for en finansiel modpart,
der er omhandlet i artikel 11, stk. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles
den kompetente myndighed for den ikke-finansielle modpart senest to måneder efter
modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og meddeles
modparterne senest tre måneder efter modtagelsen af disse oplysninger.
10.
Modparter, der har indgivet en meddelelse eller en positiv afgørelse i henhold til
artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal straks
underrette den relevante kompetente myndighed om eventuelle ændringer, som kan
påvirke opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i nævnte stykker, alt efter hvad
der er relevant. Den kompetente myndighed kan gøre indsigelse mod ansøgningen
om undtagelse eller trække sin positive afgørelse tilbage efter enhver ændring i
omstændighederne, der vil kunne påvirke opfyldelsen af disse betingelser.
11.
Hvis en kompetent myndighed meddeler en negativ afgørelse eller en indsigelse, må
den relevante modpart kun indgive en ny ansøgning eller meddelelse, hvis der er sket
en væsentlig ændring i de forhold, der lå til grund for den kompetente myndigheds
afgørelse eller indsigelse.
43
DA
AFDELING 2
GÆLDENDE KRITERIER FOR ANVENDELSE AF UNDTAGELSER FOR
KONCERNINTERNE DERIVATAFTALER
Artikel 33
Gældende kriterier vedrørende retlige hindringer for umiddelbar overførsel af
kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser
Der anses at foreligge en retlig hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller
tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i
forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes faktiske eller forventelige hindringer af juridisk
art, heriblandt:
a)
valutakontrol
b)
lovgivningsmæssige,
administrative,
retlige
eller
kontraktmæssige
bestemmelser, der hindrer gensidig økonomisk støtte eller har væsentlig
indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen
c)
en eller flere af betingelserne for tidlig intervention, genopretning og afvikling
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 12 er
opfyldt, hvorfor den kompetente myndighed forudser en hindring for
umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
d)
tilstedeværelsen
af
minoritetsinteresser,
der
indskrænker
beslutningsbeføjelserne internt i de enheder, som koncernen består af
e)
arten af den modpartens retlige struktur, som den fremgår af dennes vedtægter,
stiftelsesdokumenter og interne regler.
Artikel 34
Gældende kriterier vedrørende praktiske hindringer for umiddelbar overførsel af
kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser
Der anses at foreligge en praktisk hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller
tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i
forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes begrænsninger af praktisk karakter, heriblandt:
12
DA
a)
utilstrækkelig adgang til ubehæftede eller likvide aktiver for den relevante
modpart på forfaldsdatoen
b)
hindringer af operationel art, som i praksis forsinker eller hindrer en sådan
overførsel eller tilbagebetaling på forfaldsdatoen.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
44
DA
KAPITEL IV
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 35
Overgangsbestemmelser
De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan fortsat
anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført på den dato, fra hvilken nærværende
forordning anvendes, med hensyn til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået
mellem den 16. august 2012 og de relevante datoer, fra hvilke for nærværende forordning
anvendes.
Artikel 36
Anvendelse af artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f),
artikel 19, stk. 3, og artikel 20
1.
2.
Artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel
19, stk. 3, og artikel 20 finder anvendelse som følger:
a)
fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge
modparter har – eller tilhører koncerner, som hver har – ikke-centralt
clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på
over 3000 mia. EUR
b)
fra den 1. september 2017, hvis begge modparter har – eller tilhører
koncerner, som hver har – ikke-centralt clearede OTC-derivater til en
samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 2 250 mia. EUR
c)
fra den 1. september 2018, hvis begge modparter har – eller tilhører
koncerner, som hver har – ikke-centralt clearede OTC-derivater til en
samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 1 500 mia. EUR
d)
fra den 1. september 2019, hvis begge modparter har – eller tilhører
koncerner, som hver har – ikke-centralt clearede OTC-derivater til en
samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 750 mia. EUR
e)
fra den 1. september 2020, hvis begge modparter har – eller tilhører
koncerner, som hver har – ikke-centralt clearede OTC-derivater til en
samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 8 mia. EUR.
Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, finder artikel
9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3,
og artikel 20 anvendelse som følger:
a)
DA
3 år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, såfremt der ikke er
vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i
45
DA
forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings
artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland
b)
3.
den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om
ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012
med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det
relevante tredjeland:
i)
4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i
henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med
henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det
relevante tredjeland
ii)
den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 3.
Den i stk. 2 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikkecentralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er
etableret i Unionen
b)
den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel
modpart eller en ikke-finansiel modpart
c)
den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:
i)
en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt
holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der
leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende
tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a),
er en finansiel modpart, eller
ii)
enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den
tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel
modpart
d)
begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt
grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr.
648/2012
e)
begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering,
måling og kontrolprocedurer
f)
kravene i kapitel III er opfyldt.
Artikel 37
Anvendelse af artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12
1.
artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 finder anvendelse som følger:
a)
DA
fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge
modparter har – eller tilhører koncerner, som hver har – ikke-centralt
46
DA
clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi
på over 3 000 mia. EUR
b)
2.
fra den dato, som er den seneste af følgende to datoer: den 1. marts 2017
eller en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse for øvrige
modparter.
Uanset stk. 1, for så vidt angår de valutaterminsforretninger, der er omhandlet i
artikel 27, litra a), finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse fra den
af følgende datoer, der indtræffer først:
a)
den 31. december 2018, hvis den i litra b) omhandlede forordning endnu
ikke anvendes
b)
den dato, fra hvilken Kommissionens delegerede forordning [PO: please
insert reference of Commission Delegated Regulation referred to in
Article 4(2) of Directive 2014/65/EU], som præciserer visse tekniske
aspekter af definitionen af finansielle instrumenter med hensyn til fysisk
afviklede valutaterminsforretninger, anvendes, eller den dato, der er
fastsat i henhold til stk. 1, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer
senest.
Artikel 38
Datoer for anvendelse af bestemte kontrakter
1.
Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, for så vidt angår alle ikke-centralt clearede
OTC-derivataftaler, som er enkeltaktieoptioner eller indeksoptioner, finder artikel 36,
stk. 1, og artikel 37 anvendelse 3 år efter datoen for nærværende forordnings
ikrafttrædelse.
2.
Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, hvis en modpart, der er etableret i Unionen,
indgår en ikke-clearet OTC-derivataftale indgår en kontrakt med en anden modpart,
som tilhører samme koncern, finder de artikler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1,
og artikel 37 anvendelse enten fra de datoer, der fastlægges i overensstemmelse med
nævnte artikler, eller [PO: please insert date: 6 months after the date of entry into
force of this Regulation], afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.
Artikel 39
Beregning af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi
1.
For så vidt angår artikel 36 og 37 beregnes den deri omhandlede samlede
gennemsnitlige notionelle værdi som gennemsnittet af den samlede notionelle
bruttoværdi, der opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
DA
den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj 2016 for så vidt angår
de modparter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a)
47
DA
2.
b)
den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj i det år, som er
omhandlet i hvert litra i artikel 36, stk. 1
c)
den indbefatter alle koncernens enheder
d)
den indbefatter alle koncernens ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler
e)
den indbefatter alle koncernens interne ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, idet hver enkelt aftale kun medregnes én gang.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og
alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative
investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU, betragtes ved anvendelsen af stk. 1 som
særskilte enheder og behandles særskilt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller
konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt
understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
Artikel 40
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4.10.2016.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
DA
48
DA