1. No category

NYHEDSBREV
Oktober 2016
Udkast til ny dambrugsbekendtgørelse
Dette nummer
indeholder
bl.a.:
I august måned sendte Miljøstyrelsen udkast til ny bekendtgørelse om
miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af dambrug i høring.
Side 2 Der er flere
”knaster” i
udkast til ny dambrugsbekendtgørelse
Høringsudkastet rummer en række positive elementer, og vi noterer særligt, at
styrelsen har ført høvlen over flere af de kritiske ”knaster”, som vi tidligere har
påpeget. Som eksempler kan nævnes, at krav om indpumping af vand er fjernet, at
der ikke længere stilles krav om brug af impermeable membraner i bassiner, og at
krav til antal egenkontrolprøver på anlæg med mindre end 100 tons foder vil skulle
fastsættes individuelt.
Alt i alt skridt i den rigtige retning. Men ingen kæde er stærkere end det
svageste led, og dambrugsbekendtgørelsen er en lang kæde med overordentligt
mange led. Udkastet indeholder otte bilag, og det er garneret med en række af
krydshenvisninger. Derfor er det sin sag at tolke og forstå konsekvenserne for de
mange forskellige dambrugskonfigurationer, som vores mangfoldige erhverv råder
over.
Vi valgte på den baggrund at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor vi indbød eksterne
konsulenter og medlemmer af branchegruppen for dambrug, som skulle arbejde
med vores høringssvar.Vi vil gerne her benytte lejligheden til at takke alle
bidragsydere for deres input.
Det fremgår bl.a. af den politiske aftale om vækstplan for akvakultur, at
aftaleparterne ønsker, ”at udviklingen i dambrugssektoren går mod moderne,
ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg med henblik på at skabe fremtidig vækst i
sektoren”.
Vi må desværre konstatere, at høringsudkastet ikke for leverer varen. Der er flere
kritiske knaster, som skal fjernes, før vi står med en bekendtgørelse, som for alvor
kan sætte turbo på udviklingen.
Styrelsen må tilbage til høvlebænken; på næste side kan du se, hvor der skal høvles.
Ansvarshavende redaktør og direktør:
Brian Thomsen
Side 4 Eksport
Side 5 Det globale fiskemarked vokser
Side 5 Bedre målinger
af kvælstof fra jord til
fjord
Side 6 Nyt ad hoc
udvalg for RAS anlæg
Side 6 Brev til Miljø- og
Fødevareminister Esben
Lunde Larsen
Side 7 Lovstof
Info:
Bladet påtager sig intet
erstatningsansvar som følge
af trykfejl i annoncer.
Adm.- og regnskabschef:
Marianne Sneftrup
Chefkonsulenter:
Kaare Michelsen
Villy Juul Larsen
Lisbeth Jess Plesner
Side 4 Nyt avlsværktøj
kan medføre paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl
Udgives af:
Dansk Akvakultur
ISSN: 1902 - 276X
Formand:
Ivan Bundgård Sørensen
Dyrlæge:
Niels Henrik Henriksen
Side 3 Færre midler til
økologi
Lorem est del monte virt del monte est
Kontaktdata:
Vejlsøvej 51
DK-8600 Silkeborg
Tlf.: +45 89 21 22 60
Fax: +45 89 21 22 61
[email protected]
www.danskakvakultur.dk
ASC
Formandens
syn og holdninger
FUP ELLER FAKTA OG HELCOM
Helcom er den konvention som skal beskytte
vandmiljøet i Østersøen, og er underskrevet af bl.a.
Danmark. For akvakulturen er det især reduktionsmålene
for kvælstof og fosfor der er interessant.
Kort fortalt betyder reduktionsmålene, at Danmark mht.
kvælstof har reduceret mere end målene tilsiger i Kattegat,
Bælterne og den centrale Østersø omkring Bornholm.
Derfor er havbrugene tildelt en ny kvælstof kvote på
800t i havstrategiområdet (udenfor 1 sømilegrænsen) i
akvakulturvækstpakken fra december 2015.
Ser vi på fosfor viser de officielle Helcom tal udarbejdet
af DCE i 2013, at der er miljømæssigt råderum i Kattegat
(ca. 120t) og Bælterne (ca. 130t), - det er fakta! Og at der
mangler en lille fosforreduktion på 30t ved Bornholm (for
at sætte dette i perspektiv mangler Polen at reducere over
5000t fosfor i den centrale Østersø)
SVANA (tidligere Naturstyrelsen) hævder, at der ikke er
miljømæssigt råderum i Bælterne, da de 100t fosfor her
skal bruges til at kompensere for de 30t ved Bornholm.
Her kan jeg ikke undgå at overveje ordet ”fup”, for der
er jo netop et fosforråderum i Bælterne på de 100t. Når
så SVANA selvstændigt og uden inddragelse af politisk
indflydelse flytter fosforråderummet ned til Bornholm,
og derved blokerer for nye havbrug i Bælterne direkte i
strid med den politiske aftale fra december 2015, kommer
ordet ”fup” meget let frem. Det skal bemærkes, at denne
flytten rundt ikke er godkendt af Helcom.
Som en konsekvens af SVANA’s ensidige fokus på
Kattegat til nye havbrug, er en screening for placering af
disse igangsat af NaturErhvervstyrelsen.Vi har fra Dansk
Akvakulturs side hele tiden fastholdt, at Kattegat er
uinteressant set med havbrugernes øjne.
For det første svinger vandtemperaturerne meget og
stresser fiskene unødigt. For det andet vil placeringer
30-50 km fra land logistisk set være en så kostbar affære,
at det er uinteressant. Men sidst og aller vigtigst er
saltindholdet i Kattegat.
Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at det høje
saltindhold i Kattegat sammenlignet med Bælterne
vil betyde, at havbrugerne vil få store problemer med
lakselus. Dette er ikke tilfældet i dag, da alle havbrugene
ligger i farvande med et så tilpas lavt saltindhold, at
lakselus ikke kan overleve. Det er nu slået fast af DTU
Aqua i en rapport fra juli 2016, at det faktisk forholder sig
sådan, idet et saltindhold på 20 o/oo er en kritisk nedre
grænse for, at lakselus kan give problemer for såvel vilde
fisk som opdrættede. DTU Aqua konkluderer (s. 2)”..
gør det meget vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor
havbrug kan etableres uden risiko for infektion”. Det er fakta!
Afslutningsvis kan jeg det stille det spørgsmål, om
embedsmændene i SVANA forsøger at dække over, at de
egenhændigt og uden politisk godkendelse har fastlagt
fosforreduktionerne omkring Bornholm alt for højt fra
starten, og derfor vil kompensere med fosforråderummet
fra Bælterne?
Vester Hvoldal Dambrug v. Snaptun Frysehus A/S modtog som
det 10. Dambrug i Danmark ASC certificering 22. september
2016.
Der er flere ”knaster” i
udkast til ny dambrugsbekendtgørelse
Vi har i vores høringssvar peget på fem alvorlige ”knaster”,
som betyder, at bekendtgørelsen ikke fuldt ud vil kunne skabe
rammen for det politiske ønske om vækst, som er udtrykt i
fødevare- og landbrugspakken og vækstplan for akvakultur.
Dertil kommer, at der også er behov for flere tekniske ændringer og sproglige justeringer. Dem kan du læse mere om i vores
høringssvar, som du finder på vores hjemmeside. Her ”nøjes” vi
med at fokusere på de fem mest kritiske forhold.
1. Overgangsregler og mulighed for at blive reguleret på
foderkvote indtil 2026
Det følger af den politiske aftale om vækstplan for akvakultur,
at ”Store anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over
100 tons foder skal overgå til udlederbaseret regulering med de i
bekendtgørelsen definerede BAT-niveauer på modeldambrugsniveau.
Dette skal senest ske med udgangen af 2026”.
Det må henstå i det uvisse, hvordan Miljøstyrelsen kan misforstå
en så klar aftaletekst, men vi må konstatere, at udkastet de facto
er formuleret i strid med den politiske aftale. Det følger af, at
der i udkastet stilles krav om, at dambrug på foderkvote med
foderforbrug > 100 tons skal godkendes med BAT-standardkrav
før 2026.
2. Måling af vandføring på dambrug på foderkvote
I udkastet stilles der krav til, at vandføring i alle indtag og afløb
fra dambrug på foderkvote (ex vælddambrug) skal måles med
en nøjagtighed på + 5. Det fremgår af høringsbrevet, at ”vandmålingen er central i relation til egenkontrolprøverne og muligheden for
at vurdere og kontrollere dambrugets samlede miljøbelastning”.
Vi er enige i, at måling af vandføring er vigtigt for anlæg på
udlederkontrol, men styrelsen jagter gråspurve med kanoner,
når kravet udvides til også at omfatte dambrug på foderkvote.
For denne type anlæg vurderes udledningerne af fx kvælstof og
fosfor via kontrol af udledergrænseværdier, som alene fordrer
kendskab til median minimum og den årlige aktuelle vandafledning fra dambruget.
Forholdet er kritisk, fordi de overflødige krav vil påføre dambrugerne betydelige omkostninger til investeringer i udstyr og
ombygninger på et niveau, som ingenlunde står i et rimeligt
forhold til de kontrolmæssige gevinster. Dertil kommer, som vi
har påpeget gentagne gange, at det på en række dambrug ikke vil
være teknisk muligt at opfylde kravet. Der lægges ganske vist op
til, at vælddambrug skal undtages, men det er langt fra tilstrækkeligt.
Ivan Bundgård Sørensen
2
3. Maksimalt vandindtag for dambrug på foderkvote
Uden nærmere argumentation reducerer styrelsen det maksimale vandindtag til dambrug på foderkvote med 53 %.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi styrelsen er vel vidende
om, at det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har stadfæstet
afgørelser, hvor dambrug er tildelt vandmængder, der flugter
med bestemmelsen i den eksisterende bekendtgørelse.
fokus på at understøtte både en øget arealudvikling og en mere
markedsorienteret udvikling”.
Forslaget møder hård kritik fra L & F og Økologisk Landsforening.
Kilde: FødewareWatch.dk
Det betyder, at visse dambrug fagligt kan argumentere for
behovet, og det kan fx være tilfældet, hvis dambruget er
underlagt relativt høje vandtemperaturer om sommeren eller
relativt lave vandtemperaturer om vinteren.
Hvide Sande Dambrug og fiskesø til salg
Hvide Sande Dambrug er på 100 tons foder og fiskesøen er
på 6000 m2.
4. Udlederkontrol tillader kun modeldambrug type 3
med indtag af dræn- eller grundvand
Sammenholdes kravene i de mange bilag må det konkluderes,
at dambrug med Ftill > 230 tons på udlederkontrol kun vil
kunne indrettes som modeldambrug type 3 med indtag af
dræn- eller grundvand.
Henvendelse til Søren Johnsen Høj på mobil 40 16 24 95
Vi mener, at der er tale om et ”skjult” og urimeligt
teknologikrav, som strider mod princippet i moderne emissionsbaseret regulering.Vi fastholder derfor, at det skal være
muligt at designe store dambrug som fx modeldambrug type
1 med indtag af overfladevand.Vi har i vores høringssvar
anført en række argumenter.
Danmarks største åle-opdræt søger 2 nye medarbejdere
• Flere dambrug er placeret på lokaliteter, hvor det er
umuligt at anvende dræn- eller grundvand.
Royal Danish Fish A/S beliggende i Hanstholm søger 2 nye
medarbejdere.
• Der er flere eksisterende type 1 anlæg, som anvender overfladevand. De kan ikke overholde kravene, og det vil hverken
være økonomisk rentabelt eller teknisk muligt at ombygge
dem til type 3 med indtag af dræn- eller grundvand.
Vi producerer årligt ca. 600 tons slagteål samt ål til diverse
udsætningsprogrammer.
Opdrættet består af et team på 8-9 dedikerede medarbejdere, der alle skal og kan dække over for hinanden når det er
påkrævet.
• Type 3 anlæggene er oprindeligt designet til produktion af
portionsørreder til videreforædling, men det er vigtigt, at vi
også kan opdrætte andre varianter, herunder fx rognfisk og
andre specialvarer, på store dambrug.
Vi søger 1 mand til produktion af slagteål og 1 mand til yngel
produktion men arbejdsopgaver vil også indebære klargøring
og udlevering af ål samt diverse små vedligeholdelsesopgaver.
5. BAT standardkrav for anlæg på udlederkontrol og
for fisk > 1 kg
DTU-Aqua har tidligere præciseret, at der ikke p.t. er et
tilstrækkeligt sikkert fagligt grundlag for at
fastsætte valide BAT værdier for store fisk over 800 gram.
At hænderne er skruet rigtigt på trækker heller ikke fra.
De nye medarbejdere skal deltage i vagtordning med formiddagsarbejde i weekender samt tilkaldevagt hver 4/5 uge.
Deltagelse i vagtordning forudsætter bopæl indenfor 20 km
fra opdrættet.
Derfor kan vi ikke accepterer, at styrelsen opstiller BAT
standardkrav for anlæg, der opdrætter fisk større end 1 kg.
Erfaring med opdræt er en fordel men ingen betingelse.
Vigtigere er det, at interessen er der.
Det så meget desto mere, da vi ikke er vidende om, at styrelsen har analyseret og vurderet de økonomiske konsekvenser af de foreslåede BAT-standardkrav.
Ansættelsestidspunkt i løbet af efteråret eller efter nærmere
aftale.
Løn efter kvalifikation og aftale.
Færre midler til økologi
Henvendelse (gerne skriftligt pr. mail inkl. CV) til:
Lars Lynge
Produktionschef
Mobil: 0045 22100230
Email: [email protected]
Regeringen lægger i forslag til finanslov op til, at der skal
spares ca. 82 mio. kr. på økologiområdet.
Ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er det
en konsekvens af aftalen om landbrugspakken, som indebærer, at aftaleparterne ønsker at omprioritere bevillinger ”med
3
Nyt avlsværktøj kan medføre paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl
”Danske avlsørreder er stadig med på markedet på grund af
vores sygdomsfri status, som gør, at æg fra danske avlsdambrug er
i høj kurs verden over. Men det er klart, at hvis vi ikke følger med
udviklingen i avlsarbejdet, bliver vi overhalet inden om af vores
konkurrenter. En resistent fisk er nogle gange mere attraktiv end
en sygdomsfri fisk, der jo sagtens stadig kan gå hen at blive syg,
når den kommer ud i et fremmed miljø. Genomisk selektion tager
hånd om denne problemstilling, og hvis vi kan få det her værktøj til
at fungere, er potentialet enormt”, slutter Kristian Meier.
Vi har modtaget nedenstående meddelelse fra GUDP, som vi
hermed viderebringer.
Dyresundheden i danske avlsdambrug er i verdensklasse. Af
hensyn til fiskesundheden må avlsfisk ikke overføres mellem
produktions- og avlsdambrug.Ved hjælp af genomisk selektion kan det nu blive muligt for avlerne i Danmark i stedet at
udvælge og eksportere æg fra de fisk, der vil have optimale
egenskaber i et givent produktionsmiljø – uanset hvor i verden produktionen finder sted.
Bag projektet står Aquasearch Farm ApS og Aarhus Universitet. Projektet støttes med ca. 6,3 mio. kr. og løber frem til
2020.
Akvakulturproduktionen er stigende på verdensplan. Det
samme gælder den globale konkurrence på markedet. Danmark har tradition for at avle eftertragtede ørredæg. Den
veterinære sundhedsstatus i Danmark er nemlig i top, hvilket
bl.a. skyldes, at vi har strenge restriktioner i forhold til overførsel af biologisk materiale til avlsdambrug.
Eksport
I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten for
årets første seks måneder sammenlignet med samme periode
sidste år.
Producenterne af ørred har brug for avlsmateriale, der er
tilpasset det aktuelle produktionsmiljø. Det betyder, at en
producent i for eksempel Peru har brug for fisk, der er tilpasset forholdene i Peru.
”Skulle vi i Danmark fremavle en ørred med perfekte egenskaber
til opdræt i Peru, ville det give mening at sætte fisk produceret i
Peru ind i avlsmiljøet. Men det kan vi ikke uden at kompromittere sikkerheden”, fortæller Kristian Meier fra AquaSearch
farm ApS, der leverer danske ørredæg til producenter i hele
verden.
2015
Tons
kr/kg
Tons
kr/kg
2.895
28,81
2.934
29,98
39
1,17
Fersk/
kølet
1.844
26,64
2.219
27,11
374
0,47
Frossen
4.117
22,52
5.388
22,91
1.271
0,39
502
25,98
850
25,75
348
-0,24
4.942
33,67
5.025
35,67
82
2,00
Røget
Ørreder
Tons
28,30 16.416
28,79 2.115
Rogn2
720
45,03
1.324
39,03
603
-6,00
Levnde
431
54,11
435
74,29
4
20,18
Fersk/
kølet
92
97,27
Frossen
88
77,52
1
Røget
Ål
I alt
14.301
kr/kg
Ændring
Levende
Filet
Ved at opsætte referencebestande hos udenlandske producenter, der efterspørger fisk fra danske avlsdambrug, vil
AquaSearch farm ApS og Aarhus Universitet derfor forsøge
at sammenholde produktionsegenskaber hos ørreder i
produktions- og avlsmiljø på tværs af landegrænser ved hjælp
af DNA markører. På den måde håber man at kunne udvælge
de bedst egnede æg til den enkelte producent.
”Det er målet, at vi med genomisk selektion kan gå ud i verden
til et bestemt produktionsmiljø, tage vævsprøver på fiskene og
bestemme sammenhængen mellem interessante produktionsegenskaber og deres DNA. Når vi kender koblingen mellem DNA og
egenskaber, kan vi udvikle en model, der gør det muligt for os at
udpege avlsfisk herhjemme med de DNA-profiler, der passer bedst
til det enkelte miljø”, forklarer Kristian Meier, der er projektleder for indsatsen.
2016
1 194,97
613
15.635
64,30
90 103,68
0,49
-3
6,41
89,36
22
11,84
2 210,42
1
15,45
110
637
30,48 18.377
81,45
24 17,15
31,36 2.742
0,87
1: Omregning til rund fisk: “Fersk/kølet/frossen”: 85%, “Filet”:
47% og “Røget”: 40%
2: Inkludere fersk og frossen
3: Kilde: Danmarks Statistik
”Når producenten får en fisk, der er tilpasset hans produktionsforhold, øges produktiviteten. Og hvis vi f.eks. kan avle for resistens
mod sygdomme i fremmede miljøer, mindsker vi også behovet for
at medicinere med antibiotika”, tilføjer Kristian Meier.
Værdien af den samlede eksport steg med 100 mio. kr. (15 %)
til 576 mio. kr.
For kategorien ørred steg eksporten med 68 mio. kr. (17 %)
som følge af øget afsætning og højere priser på frossen ørred,
røgede ørred fileter og fersk/kølet ørred.
Projektdeltagernes centrale udfordring bliver at udvikle en
model, der med tilstrækkelig sikkerhed kan forudsige ørredernes egnethed i fremmede produktionsmiljøer. Lykkes det at
avle for nye egenskaber som eksempelvis saltvandstolerance,
vil det være en meget vigtig milepæl for dansk avlsdambrug på
et kritisk tidspunkt.
Eksporten af rogn steg med 19 mio. kr. (59 %). Afsætningen
steg med godt 600 tons, men gennemsnitsprisen faldt markant med godt 6 kr. per kg.
4
For ål steg eksporten med ca. 13 mio. kr. (32 %). Det skyldes,
at afsætningen steg med 24 tons, og at den gennemsnitlig pris
steg med godt 17 kr. per kg.
Det globale fiskemarked vokser
Den gode nyhed fremgår af en rapport fra researchselskabet
Marketline. Rapporten viser, at markedet for fisk og skaldyr
årligt vil vokse med 3,9 % frem mod 2020.
Kompetencer
Kompetencer
w Selskabsret
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
w
I perioden 2011 til 2015 voksede det globale marked for fisk
og skaldyr med 3,8 % om året. Ifølge Marketline vil udviklingen fortsætte frem til 2020.Væksten skyldes større bevidsthed om sundhed og mere fokus på kvalitet inden for fiskeog skaldyrsprodukter.
USA er med en andel på 13,9 % det største marked målt på
værdien af fisk og skaldyr. Her vil væksten fortsætte, men
den store ”driver” er væksten i Asien og Sydamerika, og her
peger rapporten på den voksende middelklasse som forklaring på den voksende efterspørgsel efter fisk og skaldyr.
Kilde: FødewareWatch.dk
Skatteret
Selskabsret
Virksomhedstransaktioner
Skatteret
Insolvens
og rekonstruktion
Virksomhedstransaktioner
Ansættelsesret
Insolvens og rekonstruktion
Offentlig
ret
Ansættelsesret
Fast
ejendom
Offentlig ret
Proces
– og voldgiftsret
Fast ejendom
Erstatnings
og forsikringsret
Proces – og –voldgiftsret
Familie
– og–arveret
Erstatnings
og forsikringsret
Landbrugsret
Familie – og arveret
Miljøret
Landbrugsret
Strafferet
leoni advokater
Miljøret
w Strafferet
Bedre målinger af kvælstof fra jord til fjord
200 nye målestationer skal bidrage til, at man fremover vil
kunne regulere kvælstofudledning til vandmiljøet på et mere
kvalificeret grundlag. De nye målestationer skal give et mere
præcist billede af, hvor meget kvælstof der udledes fra jord
til fjord i et bestemt område, så indsatsen kan målrettes de
jorde, der udleder mest kvælstof.
Generalkommandoen
leoni
advokater
Sct.
Mathias
Gade 96 B
Generalkommandoen
8800 Viborg
Sct. Mathias
9600
B
Tlf. 86Gade
62 06
8800
Fax 86
62Viborg
06 49
Tlf. 86 62 06 00
[email protected]
Fax 86 62 06 49
Kontakt advokat Per Steffensen
[email protected]
Kontakt advokat Per Steffensen
Med de nye målestationer, der blev vedtaget som en del af
Fødevare- og landbrugspakken, vil der fremover være godt
500 målestationer.
Skal du have moderniseret/udvidet
dit fiskedambrug så er vi klar
Jan Nybo
Mobil 20 69 40 18
Mail: [email protected]
Hamletsvej 2-8 | DK-7480 Vildbjerg | Tel. 97 13 73 33 | www.s-e.as
5
Nyt ad hoc udvalg for RAS anlæg
Vi har besluttet, at vi gerne vil udvikle ”Brancheudvalg for
ål” til ”Brancheudvalg for RAS akvakultur”. I den forbindelse har vi valgt at definere et RAS anlæg, som anlæg, hvor
vandindtaget er max. 1 m3 vand/kg foder.
Flere af vores medlemmer driver i dag sådanne RAS anlæg.
Det gælder fx Langsand Laks, Sashimi Royal, FREA A/S og
Aquapris nye sandart anlæg. Det nye udvalg vil således være
kendetegnet ved, at de anvender ”samme teknologi”, om
end de opdrætter forskellige arter.
Baggrunden for beslutningen er dels, at disse anlæg ikke er
naturligt hjemmehørende i de nuværende brancheudvalg,
og dels at vi desværre må konstatere, at antallet af åleopdrættere er faldende. Et åleanlæg er et RAS anlæg, og derfor har vi fundet det naturligt at videreudvikle dette udvalg
fremfor at nedsætte et helt nyt udvalg.
Vi har naturligvis drøftet forslaget med åleproducenterne
og de øvrige RAS medlemmer. De er alle positive overfor
forslaget.
Med det ”nye” udvalg har vi etableret et foreningsmæssigt
”rum”, hvor de kan drøfte deres relevante emner, og deres
ønsker og prioriteter kan indgå i foreningens arbejde på
linje med vores øvrige medlemmer.
Den formelle ændring af et brancheudvalg kræver en
vedtægtsændring, og derfor vil udvalget indtil næste generalforsamling fungere som et ad hoc udvalg, der ”kører”
parallelt med det nuværende brancheudvalg for ål.
Det ”nye udvalg” har valgt Thue Holm fra Langsand Laks
som midlertidig formand, og udvalgets sekretær er direktør
Brian Thomsen.
Udvalget vil bl.a. arbejde for, at der under ASC bliver
oprettet en generisk standard for RAS anlæg uanset den
art, som opdrættes på det enkelte anlæg.
Vi håber, at du vil tage godt imod det nye udvalg.
Brev til Miljø- og Fødevareminister Esben
Lunde Larsen
Vi har anmodet miljø- og fødevareminister Esben Lunde
Larsen om et snarligt møde.
Vi er grundlæggende glade for de 12 elementer, der indgår
i vækstplanen for akvakultur.Vi må også konstatere, at
vækstplanen faktisk udmøntes med konkrete handlinger
og det ganske hurtigt. Det kvitterer vi for i brevet, hvor vi
også fremhæver det gode og konstruktive samarbejde, som
vi har med ministeriets departement.
Vores bekymring går på den nye dambrugsbekendtgørelse
og de fremtidige rammevilkår for havbrug.
Vi har tidligere uddybet de fem kritiske ”knaster” i udkastet til ny dambrugsbekendtgørelse. Fælles for disse
knaster er, at de grundlæggende er politiske. De er således
ikke betinget af gældende lovgivning, og derfor er det i
sidste ende en politisk beslutning, om de skal fjernes.
For havbrug er situationen den, at der i øjeblikket gennemføres en modellering, som skal pege på egnede lokaliteter
i Kattegat til nye havbrug. Faktum er imidlertid, at Kattegat
ikke er egnet til havbrug grundet betydelig risiko for lakselus, varierende havtemperaturer og betydelige logistiske
udfordringer.Vi ser derimod et stort vækstpotentiale i nye
”offshore” havbrug i bl.a. de danske bælter, men vi oplever,
at SVANA anvender HELCOM aftaler som argument for, at
der kun er et miljømæssigt råderum til nye havbrug i Kattegat.Vi er ikke enige i den udlægning, og vi fastholder, at den
seneste HELCOM opgørelse viser, at der er et miljømæssigt råderum også i Bælthavet.
Vi vurderer, at begge sager vil være af afgørende betydning
for erhvervets udviklingsmuligheder. Derfor har vi anmodet
om et snarligt møde med den ansvarlige minister.
Midler til akvakultur i Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond
I den løbende dialog med de politiske ordfører har vi sat
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på vores politiske
dagsorden.
Det fremgår af den politiske aftale om ”Dansk akvakultur
i vækst”, at der også i perioden 2018 til 2020 skal afsættes
midler til udvikling af akvakulturproduktionen.
Vores budskab er, at der skal afsættes flere midler end
hidtil. Det er efter vores opfattelse problematisk, at der i
den nuværende aftale for perioden 2014 til 2017 er afsat
55 % af den samlede bevilling på 1,3 mia. kr. til vandløbsrestaurering og såkaldte ”obligatoriske” indsatser. Det udhuler
rammen til udvikling af akvakultur og fiskeri.
I den nuværende aftale er der årligt afsat 26,3 mio. kr. til
investeringer i akvakultur og 10,2 mio. kr. til ”Fælles indsatser” for akvakultur. Faktum er imidlertid, at der i 2015
og 2016 var investeringsansøgninger for hhv. 77,7 og 62,5
mio. kr., og i 2015 var der ansøgninger for 29,1 mio. kr. til
”Fælles indsatser”.Vi kender endnu ikke beløbet for 2016.
Vi har på den baggrund og med afsæt i ambitionerne i
vækstplanen vurderet det årlige behov til investeringer til
40 mio. kr. og til ”fælles indsatser” vurderer vi, at der årligt
vil skulle afsættes 12 mio. kr.
6
Lovstof
Nu også stalddørssalg af skaldyr
Der er udsendt en ny autorisationsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1159 af 09/09/2016).
Lovforslag om kompenserende virkemidler
Miljøstyrelsen har sendt et lovforslag incl. lovbemærkninger
om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring.
Heraf fremgår det, at det nu er tilladt at levere direkte til
forbrugeren årligt op til 4.000 kg levende muslinger m.m.
fra zoner, produktionsområder eller opdrætsanlæg med Aklassifikation.
Efter lovforslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren
til at udarbejde en bekendtgørelse angående kompenserende
virkemidler for havbrug. Lovforslaget er en opfølgning på
vækstplanen for akvakultur fra 30. juni 2016.
Muslinger, østers og lignende kommer hermed ind under det
såkaldte stalddørssalg.
Baggrunden er bl.a. sagen om Endelave havbrug, hvor
Natur-og Miljøklagenævnet ophævede tilladelsen bl.a. da et
kompenserende virkemiddel, f.eks. muslinger, efter gældende
miljøbeskyttelseslov kun omfattede indgreb mod udledning i
direkte relation til kilden.
I samme bekendtgørelse videreføres muligheden for stalddørssalg af fisk eller krebsdyr, når leveringen sker fra et
akvakulturbrug.
Det præciseres dog nu, at salget må udgøre op til 4.000 kg
årligt.
Efter lovforslaget vil anvendelse af kompenserende
virkemidler også omfatte rensning i vandområder, der indirekte er påvirket af udledningen fra et havbrug.
Både for fisk, krebsdyr, muslinger osv. kræver salget, at
primærproducenten er registreret til stalddørssalg hos
Fødevarestyrelsen, hvilket sker via anmeldelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
For et ”off shore” havbrug kan som kompenserende
virkemiddel således anvendes et muslingeanlæg placeret tæt
på land.
Bekendtgørelsen kan ses på:
Lovforslaget planlægges fremsat i januar 2017 med ikrafttrædelse 1. juli 2017.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=183891
Vi udarbejder høringssvar.
HELCOM BAT/BEP
Østersø-konventionen Helcom har nedsat en arbejdsgruppe,
der skal udarbejde BAT/BEP beskrivelser for ferskvands- og
saltvandsakvakultur i Østersøen.
Lovforslag om modernisering af planloven
Erhvervs- og Vækstministeriet har udkast til lovforslag om
modernisering af planloven i høring til medio oktober.
Lovforslaget udmønter den politisk aftale fra juni 2016 om
”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet”.
For FEAP er flg. udpeget i Danmark: Per Bovbjerg Pedersen,
DTU-Aqua, Torben Wallach og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk
Akvakultur. Der vil desuden være en række medlemmer fra
akvakulturorganisationer i andre EU-lande.
Vi udarbejder i samarbejde med Landbrug & Fødevarer bemærkninger til forslaget.
Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af 2017. Umiddelbart
ventes denne tidsplan dog ikke at kunne holde, da arbejdet
endnu ikke er igangsat, ligesom der ikke er udnævnt nogen
formand.
7
8