1. No category

VVM-redegørelse og miljørapport for
Vinge Centrum & Station
November 2016
Version til endelig godkendelse og vedtagelse
Udarbejdet af Frederikssund Kommune på baggrund af materiale fra
MOE A/S og Seacon A/S
Indholdsfortegnelse
0 Ikke-teknisk resumé .......................................................................................... 9 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 0.10 0.11 0.12 0.13 0.14 0.15 0.16 0.17 Indledning ........................................................................................................... 9 Vinge Centrum og Station .................................................................................... 10 Alternativer ....................................................................................................... 13 Trafik ............................................................................................................... 13 Støj og vibrationer .............................................................................................. 15 Luft og klima ..................................................................................................... 16 Jord og grundvand.............................................................................................. 16 Spildevand og overfladevand................................................................................ 17 Dyr og planter ................................................................................................... 17 Landskab og visuelle forhold ................................................................................ 18 Materielle goder ................................................................................................. 19 Kulturarv........................................................................................................... 19 Befolkning og sundhed ........................................................................................ 20 Socioøkonomi .................................................................................................... 20 Afværgeforanstaltninger ...................................................................................... 20 Kumulative effekter ............................................................................................ 21 Overvågning ...................................................................................................... 22 1 Indledning........................................................................................................ 23 1.1 1.2 1.3 1.4 Undersøgelsesområdet for SMV og VVM ................................................................. 25 Myndighedsbehandling ........................................................................................ 25 Læsevejledning .................................................................................................. 28 Baggrundsrapporter ............................................................................................ 30 2 Beskrivelse af projektet ................................................................................... 32 2.1 Vinge Centrum og Station .................................................................................... 32 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4 Bebyggelse ........................................................................................................ 33 Byfunktioner ...................................................................................................... 34 Infrastruktur ...................................................................................................... 36 Øvrige forhold .................................................................................................... 38 2.2 Anlægsbeskrivelse .............................................................................................. 40 2.2.1 2.2.2 2.2.3 2.2.4 Byggepladsens indretning .................................................................................... 40 Byggeri ............................................................................................................. 42 Anlægstrafik ...................................................................................................... 45 Trafikændringer ................................................................................................. 47 2.3 Potentielle miljøbelastninger ................................................................................ 50 2.3.1 2.3.2 2.3.3 2.3.4 2.3.5 2.3.6 2.3.7 2.3.8 2.3.9 2.3.10 2.3.11 Arealinddragelse ................................................................................................ 50 Barriere-effekter ................................................................................................ 51 Trafikale forhold ................................................................................................. 51 Visuelle forhold .................................................................................................. 51 Afledning af vand ............................................................................................... 52 Støj og vibrationer .............................................................................................. 52 Støv ................................................................................................................. 52 Emissioner ........................................................................................................ 52 Lys/skyggeforhold .............................................................................................. 53 Miljøfremmede stoffer ......................................................................................... 53 Befolkning ......................................................................................................... 53 3 Alternativer ...................................................................................................... 54 Side 4 af 251
3.1 3.2 Indledning ......................................................................................................... 54 Alternativer ....................................................................................................... 54 3.2.1 3.2.2 3.2.3 3.2.4 3.2.5 Alternativ - Forslag nr. 1 ..................................................................................... 55 Alternativ - Forslag nr. 3 ..................................................................................... 55 Alternativ - Forslag nr. 4 ..................................................................................... 57 Alternativ - Forslag nr. 5 ..................................................................................... 58 Sammenligning af alternativer .............................................................................. 59 3.3 0-alternativet..................................................................................................... 61 4 Plangrundlag og lovgivning .............................................................................. 62 4.1 Det nye plangrundlag .......................................................................................... 62 4.1.1 4.1.2 Miljøvurdering af planer og programmer (SMV – Strategisk Miljøvurdering) ................. 63 Vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM – vurdering af virkninger på miljøet)63 4.2 Det eksisterende plangrundlag ............................................................................. 64 4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.2.5 4.2.6 4.2.7 4.2.8 Landsplanredegørelsen ........................................................................................ 64 Landsplandirektiver ............................................................................................ 64 Statslige interesser ............................................................................................. 65 Statslige vand- og naturplaner ............................................................................. 66 Regionale planer ................................................................................................ 66 Frederikssund Kommuneplan ............................................................................... 66 Kommunale planer ............................................................................................. 67 Arealbindinger ................................................................................................... 68 5 Vurderingsmetode ............................................................................................ 76 5.1 5.2 Indledning ......................................................................................................... 76 Eksisterende forhold ........................................................................................... 77 5.2.1 5.2.2 Betydning ......................................................................................................... 77 Sårbarhed ......................................................................................................... 77 5.3 5.4 Belastninger ...................................................................................................... 77 Virkninger ......................................................................................................... 78 5.4.1 5.4.2 5.4.3 Varighed ........................................................................................................... 78 Intensitet .......................................................................................................... 78 Udbredelse/geografisk udstrækning ...................................................................... 79 5.5 5.6 Vurdering af virkninger på miljøet ......................................................................... 79 Kumulative effekter ............................................................................................ 80 6 Trafikale forhold ............................................................................................... 81 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Indledning ......................................................................................................... 81 Metode ............................................................................................................. 81 Eksisterende forhold ........................................................................................... 81 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen ............................................................................ 85 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 87 Sammenfatning.................................................................................................. 94 Mangler i miljøvurderingen .................................................................................. 95 7 Støj og vibrationer ........................................................................................... 96 7.1 7.2 7.3 7.4 Indledning ......................................................................................................... 96 Metode ............................................................................................................. 96 Eksisterende forhold ........................................................................................... 96 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen ............................................................................ 98 Side 5 af 251
7.4.1 7.4.2 7.4.3 7.4.4 7.4.5 Scenarie 1. Etablering af stationsområde og infrastruktur ......................................... 99 Scenarie 2. Jord- og bygningsarbejder ................................................................. 101 Scenarie 3. Bygningsarbejder planlagt til at foregå i natperioden ............................. 102 Støj fra kørsler til og fra Vinge i byggeperioden..................................................... 104 Vibrationer i byggeperioden ............................................................................... 104 7.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 104 7.5.1 7.5.2 Vejtrafikstøj..................................................................................................... 105 Jernbanestøj .................................................................................................... 106 7.6 7.7 Sammenfatning................................................................................................ 107 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 108 8 Luft og Klima .................................................................................................. 109 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 8.7 Indledning ....................................................................................................... 109 Metode ........................................................................................................... 109 Eksisterende forhold ......................................................................................... 111 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 111 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 116 Sammenfatning................................................................................................ 118 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 119 9 Jord og grundvand ......................................................................................... 120 9.1 9.2 9.3 Indledning ....................................................................................................... 120 Metode ........................................................................................................... 120 Eksisterende forhold ......................................................................................... 120 9.3.1 9.3.2 9.3.3 Jordbundsforhold .............................................................................................. 120 Jordforurening ................................................................................................. 122 Grundvand ...................................................................................................... 123 9.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 126 9.4.1 9.4.2 Jord................................................................................................................ 126 Grundvand ...................................................................................................... 126 9.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 127 9.5.1 9.5.2 Jord................................................................................................................ 127 Grundvand ...................................................................................................... 128 9.6 9.7 Sammenfatning................................................................................................ 130 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 131 10 Spildevand og overfladevand ......................................................................... 132 10.1 10.2 10.3 Indledning ....................................................................................................... 132 Metode ........................................................................................................... 132 Eksisterende forhold ......................................................................................... 132 10.3.1 10.3.2 10.3.3 Eksisterende kloakering ..................................................................................... 132 Søer og moser ................................................................................................. 133 Grøfter, vandløb og dræn .................................................................................. 133 10.4 10.5 10.6 10.7 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 136 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 137 Sammenfatning................................................................................................ 143 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 144 11 Flora og fauna ................................................................................................ 145 11.1 Indledning ....................................................................................................... 145 Side 6 af 251
11.2 11.3 Metode ........................................................................................................... 145 Eksisterende forhold ......................................................................................... 145 11.3.1 11.3.2 Levesteder ...................................................................................................... 146 Særlige arter og artsgrupper .............................................................................. 148 11.4 11.5 11.6 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 154 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 158 Sammenfatning................................................................................................ 164 12 Landskab og visuelle forhold .......................................................................... 165 12.1 12.2 12.3 12.4 12.5 12.6 12.7 Indledning ....................................................................................................... 165 Metode ........................................................................................................... 165 Eksisterende forhold ......................................................................................... 165 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 167 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 168 Sammenfatning................................................................................................ 175 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 175 13 Materielle goder ............................................................................................. 176 13.1 13.2 13.3 13.4 13.5 13.6 13.7 Indledning ....................................................................................................... 176 Metode ........................................................................................................... 176 Eksisterende forhold ......................................................................................... 176 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 178 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 178 Sammenfatning................................................................................................ 179 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 179 14 Kulturarv ........................................................................................................ 180 14.1 14.2 14.3 Indledning ....................................................................................................... 180 Metode ........................................................................................................... 180 Eksisterende forhold ......................................................................................... 181 14.3.1 14.3.2 14.3.3 14.3.4 Fund og fortidsminder ....................................................................................... 182 Fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturarvsarealer .............................. 183 Kirker og kirkebeskyttelseslinjer ......................................................................... 184 Sten- og jorddiger ............................................................................................ 184 14.4 14.5 14.6 14.7 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 186 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 188 Sammenfatning................................................................................................ 188 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 189 15 Befolkning og sundhed ................................................................................... 190 15.1 15.2 15.3 Indledning ....................................................................................................... 190 Metode ........................................................................................................... 190 Eksisterende forhold ......................................................................................... 190 15.3.1 15.3.2 15.3.3 Arealanvendelse ............................................................................................... 190 Demografi ....................................................................................................... 192 Sundhed ......................................................................................................... 193 15.4 15.5 15.6 15.7 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 195 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 201 Sammenfatning................................................................................................ 203 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 203 Side 7 af 251
16 Socioøkonomiske forhold ............................................................................... 204 16.1 16.2 16.3 Indledning ....................................................................................................... 204 Metode ........................................................................................................... 204 Eksisterende forhold ......................................................................................... 204 16.3.1 16.3.2 16.3.3 Industri, handel og service................................................................................. 204 Landbrug ........................................................................................................ 204 Turisme .......................................................................................................... 205 16.4 16.5 16.6 16.7 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen .......................................................................... 205 Miljøpåvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 205 Sammenfatning................................................................................................ 206 Mangler i miljøvurderingen ................................................................................ 207 17 Afværgeforanstaltninger ................................................................................ 208 18 Kumulative effekter........................................................................................ 217 19 Overvågningsprogram .................................................................................... 225 19.1 19.2 19.3 19.4 Indledning ....................................................................................................... 225 Overvågningsprogram ....................................................................................... 225 Overvågning af afværge- og kompensationsforanstaltninger ................................... 229 Andre krav til overvågning ................................................................................. 229 20 Konklusion ..................................................................................................... 230 21 Referencer...................................................................................................... 237 22 Annex ............................................................................................................. 242 22.1 22.2 22.3 ANNEX 1. Beregning af støjbelastning, scenarie 1 ................................................. 242 ANNEX 2. Beregning af støjbelastning, scenarie 2 ................................................. 243 ANNEX 3: Landskabsanalyse for projektområdet Vinge Centrum og Station, Vinge
Bymidte samt tillæg til Frederikssund Kommunes Spildevandsplan 2013–2021 .......... 244 22.3.1 22.3.2 22.3.3 Frederikssund kommunes eksisterende landskabsanalyse ....................................... 244 Landskabsanalyse - registrering ......................................................................... 245 Landskabsanalyse - vurdering af de eksisterende forhold ....................................... 250 Side 8 af 251
0
Ikke-teknisk resumé
0.1
Indledning
Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på 370 ha. Byen blev i
2005 en del af kommuneplanen i Frederikssund og er ligeledes en del af Fingerplanen for 2013,
hvor området er udpeget til et ”byudviklingsområde af særlig stratetisk betydning” som placeres på
Frederikssundsfingeren omkring S-togslinjen i Hovedstadsregionen mellem Frederikssund og Ølstykke. Se Figur 1.
Figur 1. Vinge. Trafikalt danner krydsningen af Frederikssundsvej, den kommende fjordforbindelse og Stogslinjen mellem København og Frederikssund et naturligt udgangspunkt for byens center.
Vinge planlægges og etableres i etaper med udgangspunkt i Helhedsplanen fra 2013 og vil fuldt
udbygget rumme ca. 20.000 indbyggere, en helt ny S-togsstation, skole, daginstitutioner, idrætshaller og andre offentlige faciliteter. Det forventes, at byen skaber op mod 4.000 arbejdspladser,
både centralt og i den nordlige del af byen, hvor der etableres et højteknologisk erhvervsområde,
Haldor Topsøe Park.
Byen baseres på bæredygtige løsninger, som implementeres helt fra planlægning og projektering,
til byggefaserne og den senere drift og daglige brug af byen. Vinge skal åbne mulighed for at teste
og indbygge den nyeste viden og teknologi inden for bæredygtighed. Samtidig er byen tænkt som
et rum, der forener arbejdsliv, natur, hjem og bevægelsesmuligheder som gående og trafikant/pendler inden for en relativ snæver ramme omkring den nye station (1).
Side 9 af 251
Figur 2: Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på 370 ha. Vinge Centrum
og Station er angivet
Frederikssund Kommune vedtog i 2011 den første lokalplan for et erhvervsområde i den nordlige
del af Vinge (Topsil) (Lokalplan nr. 042) (2). Derudover vedtog Frederikssund Kommune kommuneplantillæg nr. 002 (Deltakvarteret) (3) og lokalplan nr. 065 (Deltakvarteret) (4), samt tillæg til
spildevandsplan for Deltakvarteret i april 2015 i forbindelse med planlægningen af det første boligområde i Vinge, Deltakvarteret. Salget af byggegrunde samt byggemodning af Deltakvarteret er
påbegyndt.
0.2
Vinge Centrum og Station
Den tidligere regering afsatte i juni 2014 i samarbejde med SF, DF og Enhedslisten en pulje på 55
mio. kr. til den nye station i Vinge, idet det politisk blev anerkendt, at Vinge vil fremme byudviklingen i området og dermed være med til at skabe nye boliger og arbejdspladser. Der blev i den forbindelse afsat 5 mio. kr. i 2015 til forberedelse af Vinge Station.
Vinge Centrum udgør ca. 23 ha og vil udbygget rumme ca. 3.700 indbyggere. Det er estimeret, at
udbygningen af Vinge Centrum vil skabe mellem 600-1000 nye arbejdspladser (jf. Trafikstyrelsens
notat 2013).
Side 10 af 251
Undersøgelsesområdet for projektet ”Vinge Centrum” samt områderne for tilhørende planer, herunder Kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge Bymidte), Lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum) og Tillæg
til Spildevandsplan for Vinge Centrum, udgør samlet 49 ha. Se Figur 3. Det undersøgte område er
derfor større end selve lokalplanen for Vinge Centrum.
Figur 3: Undersøgelsesområde for projektet omfattende Vinge Centrum samt områderne for tilhørende planer,
herunder Kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge Bymidte), Lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum) og Tillæg til Spildevandsplan for Vinge Centrum.
Siden projekt og planlægningsfasen startede har byrådet besluttet at reducere i det oprindelige oplæg til afgrænsning af Vinge Bymidte. Selve undersøgelsesområdet, som vist på figur 3, indeholder
derfor området omkring Stationsvænget selvom dette område nu ikke længere er en del af bymidteafgrænsningen og kommuneplantillæg nr. 012. Se figur 3a.
Side 11 af 251
Figur 3a viser således området omkring Stationsvænget som er med i undersøgelsesområdet, men som ikke
længere er med i den aktuelle planlægning i forbindelse med Vinge Centrum
”Vinge Centrum” bliver det mest bymæssige område i Vinge afbrudt af et grønt nord-sydgående
strøg kaldet ”Det Grønne Hjerte”. Vinge Centrum bliver stationsnært, og det er her, de første butikker, kontorer og lejlighedsbyggerier bliver opført. Samlet opføres ca. 183.860 etagementer i
Vinge Centrum, fordelt på boliger og erhvervsejendomme, samt lejemål til kommunale og erhvervsmæssige formål, herunder bl.a. detailhandel, kontor, daginstitution, bibliotek og kampsportscenter.
Bygningerne vil have en høj grad af variation i karréstørrelse, facadeudtryk samt orientering og
form. Fremtoningen vil dog være fælles. Bygningshøjden vil generelt variere mellem 2-8 etager
med facadelænger mellem 20 og 50 meter (5).
Masterplanen for området indeholder byggeri der varierer mellem 2-6 etager, og det er dette
grundlag der er vurderet i miljørapporten. Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 8 etager,
hvor der for hvert byggefelt skal tages hensyn til at der ikke er skyggegener for andre byggefelter.
Frederikssund Kommune vurderer at det ikke er en væsentlig ændring at give mulighed for byggeri
i op til 8 etager i lokalplanområdet. Det er essentielt at sikre gode lysforhold i og mellem boligerne.
Designmanualen, Bilag 7, side 21 beskriver og illustrerer hvorledes dette bedst sikres og der henvises tillige til SBi-anvisning 219, 'Dagslys og rum i bygninger'.
Bygningsmassen vokser i højde mod stationen i centrum, og de skiftende bygningshøjder bidrager
til en variation af rumlige oplevelser og er med til at understrege de topografiske forhold. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse op til 8 etager centralt omkring stationen. Derudover etableres
en ny S-togsstation, som skaber direkte forbindelse til Købehavn og Frederikssund og infrastruktur
i form af veje, der skal betjene Vinge Centrum (6).
Side 12 af 251
Vinge Station bliver det trafikale knudepunkt i Vinge Centrum, og fletter tilgængelighed og højt trafikalt serviceniveau sammen med et rekreativt naturligt landskab og en tæt by (7). Stationen udformes som en cirkulær plads over jernbanen, hvor pladsen sænkes i midten, således at den får
form af en skål. Stationens overdækning udformes som et tunnelrør med varierende bredde, hvilket skaber plads til mindre nicher og ophold langs med sporene. Den overdækkede del udgør ca.
en tredjedel af perronernes længde. Skålen bliver belagt med pladsstøbt beton. Skålens ramper og
trin udføres ligeledes i beton, der ind imellem brydes af træsæder, som en integreret del af belægningen. Tilsvarende fores tunnelen med beton og har indlagte siddepladser af træ som på skålens
ydre (5).
0.3
Alternativer
De fire alternative forslag (se uddybning under pkt. 3.2), samt det vedtagne forslag, ligner overordnet set hinanden, men adskiller sig alligevel fra hinanden ved bebyggelsesplanen, samt integrationen mellem by og natur. Derudover adskiller alternativerne sig ved placeringen af stationen i enten en øst-vestlig retning eller en nord-sydlig retning.
Det såkaldte 0-alternativ anvendes til at sammenligne de miljømæssige konsekvenser af, hvordan
tilstanden forventes at være, hvis projektet Vinge Centrum og Station ikke gennemføres. 0alternativet er defineret ved, at området ikke udbygges, og at Vinge Centrum ikke realiseres. Området beholder dermed sin nuværende status. Togtrafikken fortsætter med at være gennemkørende mellem Frederikssund og Ølstykke som hidtil, og den eksisterende bebyggelse, veje og stier
gennemgår derfor ikke ændringer. Der etableres derfor ingen nye bolig-og erhvervsområder, veje
eller stier.
0-alternativet betyder, at forudsætningerne for Deltakvarteret grundlæggende vil ændre sig, dvs.
at der ikke vil blive etableret en S-togsstation, samt tilhørende byrelaterede faciliteter som detailhandel, sportsanlæg, daginstitutioner, lægehuse og veje, som områdets beboere ellers ville kunne
benytte sig af.
0.4
Trafik
De eksisterende veje, som består af mindre kommunale veje og private fællesveje i området, er
ikke dimensionerede til den fremtidige trafik, som vil opstå som følge af Vinge Centrum og Station.
Der etableres derfor et nyt vejnet, som skal betjene centrum og selve stationen.
Trafikken i Vinge Centrum vil dels blive præget af de ca. 3.700 indbyggere. Dertil kommer et
ukendt antal pendlere, der vil benytte stationen, samt andre beboere i området, som vil benytte sig
af de nye detailhandelsmuligheder og servicetilbud i Vinge Bymidte. Etableringen af Vinge Centrum
vil derfor betyde, at trafikken til og fra området vil stige.
De primære trafikveje, der anlægges i Vinge Centrum, er Adgangsvejen og Boulevarden, der i første omgang kobles på St. Rørbækvej og Snostrupvej. Adgangsvejen kobles på sigt på omfartsveje
vest for projektområdet i takt med, at Frederikssundsmotorvejen og Fjordforbindelsen udbygges,
hvormed der skabes en direkte forbindelse mellem centrum og motorvejen. Dalvejen, som er beliggende øst for projektområdet, udformes med et nyt vejforløb og bliver en sekundær trafikvej,
der kobles til krydset med Stationsvejen/Hovedgaden. Stationsvejen bliver hermed en sekundær
trafikvej, som placeres i nord-sydgående retning på tværs gennem projektområdet. Se Figur 4.
Side 13 af 251
Figur 4: Oversigt over kommende og eksisterende vejnet, der skal betjene Vinge Centrum og Station.
Trafikken i området vil stige allerede fra anlægsarbejdets begyndelse, idet sættevognstog og lastbilkørsel vil stige i området i anlægsfasen. Gennemsnitligt vil der være ca. 120 anlægskørsler i
døgnet, fordelt over en 5-årig periode. De primære anlægsveje vil være St. Rørbækvej, Adgangsvejen og Boulevarden, samt den nordlige del af Snostrupvej og østlige del af Dalvejen.
Dele af St. Rørbækvej, Snostrupvej og Dalvejen øst for projektområdet vil derfor blive delvist forlagt og dimensioneret til at kunne afvikle anlægstrafik, samt den eksisterende trafik i starten af anlægsfasen. Krydset mellem den eksisterende vej, St. Rørbækvej, og Adgangsvejen udformes midlertidigt i anlægsfasen som vigepligtsreguleret, indtil den nye fremtidige Nord-Syd trafikvej anlægges, hvorefter krydset signalreguleres og kanaliseres i alle retninger. Krydset, hvor Boulevarden
kobles på den nordlige del af Snostrupvej, vil også være midlertidigt udformet som vigepligtsreguleret. Når Stationsvejen, der løber nord-syd gennem projektområdet, er etableret, vil denne også
blive anvendt som anlægsvej.
Cyklister og gående i området kan opleve anlægstrafikken som voldsom, idet anlægstrafikken vil
anvende nogle af de samme veje, som de bløde trafikanter anvender. Gående og cyklister vil dog
kunne færdes sikkert, idet trafiksikkerhed er indarbejdet i omlægningen af stierne i området i anlægsfasen.
Vinge Centrum vil derfor fuldt udbygget opleve en stigning i trafikken på Dalvejen, Snostrupvej, Gl.
Slangerupvej og St. Rørbækvej. Den del af Dalvejen, som ligger øst for projektområdet, samt den
nordlige del af Snostrupvej forventes at opleve en stigning i trafikken fra de nuværende ca. 300
Side 14 af 251
gennemkørsler i gennemsnit i døgnet (målt i ÅDT) til et sted mellem 1.800 - 3.600 gennemkørsler i
døgnet (målt som ÅDT). Ligeledes vil St. Rørbækvej sydvest for projektområdet opleve en stigning
i trafikken, indtil Fjordforbindelsen og omfartsvejene er etableret. På Gl. Slangerupvej vil trafikken
stige fra ca. 90 til 819 gennemkørsler i døgnet (begge tal er målt i ÅDT). De eksisterende veje vil,
der hvor det skønnes nødvendigt, derfor blive delvist omlagt og dimensioneret til den ekstra
mængde trafik.
Vinge Station vil betjene de eksisterende S-togslinjer C og H. Vinge Station øger tilgængeligheden
til og fra området og vil ikke påvirke jernbanen negativt. Togbusser kan være nødvendige i weekender på strækket mellem Ølstykke og Frederikssund, spredt ud over en periode på ca. 17 uger i
anlægsfasen. De eksisterende busruter i området, R230 og 312, vil kunne fungere normalt under
både etableringen og driften af Vinge Centrum.
0.5
Støj og vibrationer
Vinge Centrum og Station som er et større byggeprojekt kan ikke opføres, uden at det medfører
støj og vibrationer i både anlægs- og driftsfasen.
Støj kan i anlægsfasen inddeles i to typer anlægsstøj; støj fra anlægstrafik dvs. lastbiler og biler,
der kører med mandskab og materialer til og fra byggepladsen; og støj fra maskiner, der arbejder
på byggepladsen, såsom gravemaskiner etc. Støj fra byggepladsen vil overholde grænseværdierne
for anlægsstøj, dvs. at anlægsaktiviteterne ikke vil overskride 70 dB (A) i tidsrummet mellem kl.
07.00-18.00. I perioder vil der være behov for natarbejde (i tidsrummet mellem kl. 18.00-07.00)
på spornære områder, og støjen herfra vil til tider overskride grænseværdierne. Grænserne for enkeltstående max-belastninger vil dog ikke blive overskredet (dvs. støjspidserne i nattetimerne ikke
vil overskride 55 dB (A)).
Støjen afhænger dog af hvilke typer maskiner og køretøjer, der anvendes under de forskellige byggefaser, samt hvor mange maskiner, der anvendes samtidigt. I perioder vil der derfor være mere
støj for de omkringboende, og i andre perioder stort set ingen støj. Der vil i alle tilfælde, hvor der
er risiko for overskridelser af gældende grænseværdier for støj blive søgt om dispensation hos Frederikssund Kommune 14 dage inden, anlægsaktiviteterne iværksættes.
Når Vinge Centrum er fuldt udbygget vil der forekomme støj fra S-togstrafikken og biltrafik, der
kører til og fra området. Støj fra togtrafikken bliver mindre, når Vinge Centrum er etableret sammenlignet med den nuværende situation. Årsagen er, at togene vil køre med lavere hastighed, når
de enten bremser eller accelererer omkring stationen, hvilket betyder, at jernbanestøjen bliver lavere omkring stationen, end den er på strækket i dag.
Støj fra veje vil overholde Miljøministeriets grænseværdier på de fleste strækninger. Enkelte facader på Boulevarden og langs Stationsvejen vil dog opleve støj, der overskrider grænseværdierne
for vejstøj, dvs. den vil ligge over 58 dB (målt som Lden). Støj på de berørte facader vil blive mindsket ved, at bygningerne enten kun bliver anvendt til erhverv, hvormed støjgrænserne kan overholdes, eller ved at der etableres støjdæmpende foranstaltninger på facaderne af de berørte bygninger.
Der forventes ikke nogen form for skadelige vibrationer eller vibrationer, der kan påvirke bygninger
fra byggeprojektet. Det er dog ikke afklaret, om der vil være behov for ramning, som anvendes,
når stålvægge eller pæle bankes eller vibreres ned i jorden. Såfremt ramning bliver nødvendigt vil
overvågning af vibrationerne blive foretaget på facaderne af de nærmeste bygninger, således at
eventuelle skader kan forebygges.
Side 15 af 251
0.6
Luft og klima
Vinge Centrum og Station placeres i et område, som kun er bebygget i mindre grad, og der forekommer kun få forureningskilder i området. Emissioner omfatter dels forurenende stoffer til luft fra
trafikken, og dels støv fra byggepladser samt fra kørsel på grusveje. Støv fra arbejdet på byggepladserne samt fra kørsel på grusveje vil være en gene tæt på/inde på byggepladsen og forventes
at kunne reduceres betragteligt ved god planlægning, samt brug af nødvendige afværgeforanstaltninger, f.eks. vanding af grusveje i tørre perioder.
Emissioner af forurenende stoffer til luft fra trafikken i anlægs- og driftsfasen afhænger af trafikkens omfang og kørelængde samt af køretøjstype, hastighed og køremåde. Luftforurening kan irritere øjne, luftveje, slimhinder og hud samt føre til alvorlige luftvejs- og hjertesygdomme eller til
kræftsygdomme. De samlede emissioner i følgende er opgjort i tons/år for komponenterne CO
(kulilte), NOx (kvælstoffer), VOC/HC (flygtige organiske forbindelser/hydrocarboner) og partikler
(PM2,5 og PM10, svarende til partikelstørrelse 2,5 og 10 µm).
Vinge Centrum og Station vil medføre en betydeligt lavere klimapåvirkning end for en gennemsnitlig dansk bymæssig bebyggelse, da der bygges efter lavenergiklasse 2015 (BR15). Den samlede
CO2 emission estimeret ud fra det forventede materialeforbrug er opgjort til i alt 98.466 ton CO2.
Luftforurening fra trafikken vil stige i forhold til CO, VOC/HC og partikler, men denne er begrænset
og har ikke betydning for befolkningen.
Anlægsarbejdet vil ydermere ikke medføre en overskridelse af de gældende grænseværdier for udledninger til luft. Emissioner af CO2 ved transport af byggematerialer er beregnet til 3.555 ton CO2,
mens emissioner af CO2 fra personbiltrafik ved transport mellem byggepladsen og landevej (gennemsnitslig kørsel: 150 km) er opgjort til 1.408 ton CO2. Anlægsarbejdet foregår i et åbent område, og der ligger ikke eksisterende beboelse inden for projektområdet. Emissioner fra maskiner
vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for mennesker, der bor i området. Derudover er emissioner
fra entreprenørmaskiner til luften fra opgjort til 55,57 ton CO, 308,48 ton CO2, 2,84 ton VOC/HC,
32,93 ton NOx og 0,37 ton PM. Disse emissioner til luften medfører ikke en væsentlig risiko for
mennesker, der bor i området. Derudover er afstanden til Tvinsmosen så stor, dvs. mere end 300
m fra Adgangsvejen, således at der ej heller forventes et merbidrag af kvælstof fra luft, der kan
påvirke mosen.
0.7
Jord og grundvand
Vinge Centrum og Station placeres i et område som består af ”ren” landbrugsjord, hvilket betyder,
at gravearbejder og flytning af jord ikke udgør en risiko for beboere i området. Desuden er området udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser, hvormed grundvandet er særlig
vigtigt for indvindingen af drikkevand.
Vinge Centrum og Station vil i anlægsfasen medføre håndtering af større mængder jord som enten
skal afgraves, tilkøres, bortskaffes eller midlertidigt oplagres. Disse aktiviteter med maskiner og
køretøjer vil medføre en risiko for spild af kemikalier og olieprodukter på jorden. Såfremt der skulle
ske spild, vil det blive håndteret efter gældende lovgivning og der vil eksempelvis blive etableret
spildbakker ved oliepåfyldningssteder. Ved driften af Vinge Centrum og Station kan der også forekomme spild fra køretøjer og beholdere med kemikalier. Derudover vil der forekomme en tilførsel
af stoffer til rabatterne langs vejene fra den øgede trafik og befæstede arealer. Diffus jordforurening er opstået gennem længere tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige
kilder, herunder f.eks. bilers udstødning og industriens udledninger af forurenende stoffer og støv.
Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre risikofaktorer, og væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer.
Side 16 af 251
Jordbundsundersøgelser viser, at der ikke er behov for permanent grundvandsænkning i forbindelse med fundering af bygningerne, hvilket betyder at anlægsarbejderne ikke vil påvirke grundvandet. Det kan dog være nødvendigt med midlertidige grundvandssænkninger. Grundvandsdannelsen
vil blive påvirket på grund af stigningen af bebygget areal og befæstigelsesgrad.
Det er planen at hele Vinge (inklusiv Vinge Centrum) skal forsynes med drikkevand af Frederikssund Forsyning. Indvindingen vil ske enten inden for eksisterende eller nye indvindingstilladelser.
Miljøvurdering af nye indvindingstilladelser vil ske i forbindelse med udarbejdelse af disse.
0.8
Spildevand og overfladevand
Vinge Centrum separatkloakeres således, at spildevand og regnvand holdes adskilt. Spildevandet
afledes til Frederikssund Forsynings ledningssystem, via en ny hovedspildevandsledning og videre
til Frederikssund Renseanlæg. Frederikssund Renseanlæg kan håndtere den ekstra spildevandsmængde fra Vinge Centrum uden at overskride den gældende udledningstilladelse. Regnvand vil
blive ledt til regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og renses, inden det udledes til enten
Tvinsmosen, Marbækrenden eller Ålebækrenden.
Ålebækrenden, Tvinsmosen og Marbækrenden vil ikke blive påvirket i anlægsfasen for Vinge Centrum, idet spildevandstekniske anlæg, herunder 5 regnvandsbassiner med ledningsnet og pumpestationer vil blive anlagt i begyndelsen af anlægsfasen, således at regnvand og oppumpet grundvand fra udgravninger kan ledes til disse. Fuldt udbygget vil Ålebækrenden, Marbækrenden og
Tvinsmosen kun opleve en ubetydelig virkning under normale driftsforhold, dvs. ved almindeligt
regnvejr. Årsagen til dette er, at vandet først ledes til regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og
renses ved bundfældning, inden det ledes til åer eller mosen.
Ved overløb til Ålebæksrenden eller mosen, der er kraftigere end et almindeligt regnvejr (også kaldet en 5 års regn), kan det ikke udelukkes at der kan opstå tilførsel af forurenende stoffer til Ålebækrenden og Tvinsmosen, men i ubetydelige mængder. Der er ikke overløb til Marbækrenden,
fordi der etableres et regnvandsbassin, der er stort nok til at håndtere en meget kraftig regn (også
kaldet en 100 års regn), hvilket betyder, at vandet vil blive opsamlet i bassinet, selv ved en kraftig
regn, inden det udledes til Marbækrenden.
0.9
Dyr og planter
Vinge Centrum og Station placeres nær Tvinsmosen, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven
§ 3. Tvinsmosen er beskyttet mod tilstandsændringer, dvs. at der ikke må ske en påvirkning, der
forringer mosens naturmæssige værdi, herunder dræning, gødskning, tilledning af spildevand, udsætninger eller plejeindgreb. Mosen er ynglested for en række padder (herunder spidssnudet frø)
og kan være et fødesøgningsområde for flagermus.
Området er derfor blevet undersøgt for padder, krybdyr og flagermus, samt andre beskyttede dyre
-og plantearter. Selve projektområdet rummer ikke beskyttede eller registrerede naturområder.
Alle de undersøgte steder er præget af menneskelig påvirkning, og der blev ikke fundet planter af
særlig botanisk interesse eller dyr, der er fredet eller under særlig beskyttelse.
Trafikken til byggepladserne kan udgøre en risiko for padderne i Tvinsmosen, men det vil blive afhjulpet ved opsætning af paddehegn, så padderne ikke forvilder sig ud på vejen og dræbes af lastvogne eller anlægsmaskiner.
Vinge Centrum og Station vil ikke medføre et skyggeafkast fra byggeriet, som vil have en effekt på
mosens funktion som yngleområde for spidssnudet frø. Byen vil dog udgøre en barriere for padderne, der ikke længere kan vandre fra rasteområder nord for området til områder syd for byen. Projektet vil dermed udgøre en barriere for spredning af frøer i nord-sydgående retning og dermed po-
Side 17 af 251
tentielt true overlevelsen af bestande syd for projektområdet. Barriereeffekten vil forekomme både
i anlægs- og driftsfasen. Der laves derfor tiltag for at understøtte den sydlige paddepopulation.
Dette gøres ved at regnvandsbassiner eller andre LAR løsninger indrettes så de er egnede som levesteder for padder og/eller ved etablering af nye vandhuller eller udvidelser/forbedringer af eksisterende vandhuller/vådområder. En nærmere plan for understøttelse af den sydlige population vil
indgå i Vand- og Naturplan for Vinge.
Vinge Centrum og Station vil i vinterperioden blive saltet for at glatførebekæmpe. Overfladevand
fra vejarealer vil dermed være beriget med salt på grund af saltning. Potentiel saltpåvirkning af
Tvinsmosen vil være mest udpræget i isvintre, hvor saltforbruget kan stige op til 2 kg/m2 over hele
vinteren. Ved et saltet areal på 10.000 m2, som er forbundet med mosen, vil der potentielt kunne
tilføres 20 tons vejsalt til Tvinsmosen. Dette svarer til en koncentration på 1 ‰, hvilket er over
giftighedstærsklen for følsomme arter, herunder padder.
Dette er baseret på en teoretisk beregning, og de faktiske forhold kan betyde, at tilførslen til mosen er mindre, men det kan ikke udelukkes, at vejsalt medfører en tilstandsændring i mosen. Uanset eventuelle forskelle i den beregnede tilførsel og den faktiske tilførsel af salt til Tvinsmosen, vil
saltpåvirkningen ikke medføre skade på bilag IV arten spidssnudet frø, da denne kan yngle i saltpåvirkede vandhuller.
For at forebygge saltpåvirkning af Tvinsmosen er det besluttet at overfladevand fra opland 301 ledes udenom Tvinsmosen i de måneder hvor der saltes. I de måneder ledes vandet igennem bassin
B301 og videre til bassin B304-2, der har Marbækrenden som recipient. Derudover iværksættes
også et overvågningsprogram, som overvåger saltniveauet i både regnvandsbassin B301 og i
Tvinsmosen.Overskrides en saltholdighed på 0,5 ‰ i sommerperioden, er der risiko for, at der kan
ske en tilstandsændring i mosen.
0.10
Landskab og visuelle forhold
Landskabet kan forstås på mange i måder, alt efter sammenhængen, men er ofte forbundet med
herlighedsværdi og rekreative interesser. Der kan groft sagt skelnes mellem et kulturlandskab
(f.eks. marker) og et naturlandsskab (uberørt natur). Vinge Centrum og Station placeres i et landskab, som er en del af et større sammenhængende område, der i Frederikssund Kommunes landskabsanalyse er benævnt Frederikssund Istidslandskab. Landskabskarakteren er karakteriseret ved
et storbakket, grænsende til det bølgede, terræn med dyrkede marker og enkeltgårde spredt i
landskabet.
Vinge Centrum og Station er beliggende i den østligste del af kystnærhedszonen, som strækker sig
fra kysten og 3 km ind i landet. Projektet ligger så langt fra kysten (lidt over 2 km), at det ikke har
nogen indvirkning på kysten, og projektet vil dermed ikke påvirke adgangsforholdene hertil. Desuden vil centrum ikke kunne ses fra kysten, og kystlandskabet vil fortsat fremstå med en åben karakter og udgøre en natur- og landskabsressource. Projektets barrierevirkning vil ikke have en
virkning på kystnærhedszonen.
Vinge Centrum planlægges anlagt i et relativt uforstyrret landskab med et dertil hørende nattemørke, dog med undtagelse af bebyggelserne Solbakken og Stationsvænget. Dette vil ændre sig væsentligt ved opførelse af bydelen med gadebelysning og lys fra bygningerne. Bydelen vil ligge og
lyse i landskabet om aftenen og natten, og der vil komme en lille lyspåvirkning af nattehimlen over
byen. Der vil derfor også være en væsentlig virkning på de visuelle forhold om aftenen og natten.
Landskabskarakteren vil derfor gradvist blive svækket, i takt med at området overgår fra et landskab med udpræget landbrug til egentlig byzone.
Side 18 af 251
Den visuelle oplevelse af landskabet vil ligeledes blive ændret, i takt med at Vinge Centrum opføres. Ydermere vil den øgede aktivitet i området mht. biler, tog, cykler og gående føre til en øget
visuel uro i det tidligere rolige landskab, og centrum af byen vil påvirke omgivelserne visuelt, idet
den vil kunne ses i landskabet mange steder fra.
Vinge Centrum og Station vil derfor have en kraftig virkning på et relativt uforstyrret landskab,
hvor den eksisterende bebyggelse er forholdsvis begrænset. Områdets landskabskarakter vil blive
ændret radikalt, da området ændres fra landbrugsområde til byområde.
0.11
Materielle goder
Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg til
små offentlige faciliteter. De materielle goder, som er behandlet her, omfatter arealanvendelsen,
tekniske anlæg og infrastruktur.
Vinge Centrum og Station placeres i et område, som hovedsageligt består af markblokke gennemskåret af en jernbane og et par mindre veje og stier. Derudover forekommer enkelte ledninger og
tekniske anlæg i den nordlige og vestlige del af projektområdet, og der er udlagt to føringsveje til
en ny hovedspildevandsledning samt ledningsruter for diverse ledninger til Deltakvarteret.
Det kan være nødvendigt at omlægge enkelte eksisterende ledninger og tekniske anlæg i anlægsfasen, for at kunne opføre Vinge Centrum og Station. Dette vil dog blive håndteres således, at det
ikke påvirker brugerne af ledningerne eller de tekniske anlæg. Driftsfasen vil medføre en yderligere
inddragelse af områder til vejarealer og til eksempelvis el-, vand og varmeforsyning.
0.12
Kulturarv
Kulturarven viser, hvordan mennesker i fortiden har organiseret sig og levet. Den arkæologiske
kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, som er efterladt fra fortiden. Den kan være
synlig som f.eks. gravhøje eller stenmonumenter, men kulturarven kan også ligge skjult som genstande under jorden eller som lokaliteter af historisk betydning, som ikke umiddelbart kan ses i
landskabet. Kulturarven omfatter således de kulturhistoriske værdier i landskabet og de arkæologiske forhold i området.
Vinge Centrum og Station placeres i et område, hvor der i tidens løb er gjort talrige fund, som viser, at mennesker har boet ved fjorden helt tilbage til jægerstenalderen. Roskilde Museum vil sørge
for, at alle områder er undersøgt, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dette gøres for at sikre, at
ingen eventuelle vigtige fund, der måtte ligge i jorden, ødelægges under etableringen af projektet.
Der er ingen nærliggende kulturarvsarealer, men Frederikssund Kommune prioriterer den enkelte
landsbys særlige identitet og kvaliteter, idet landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del
af kommunens kulturarv og bosætning.
De nærmeste landsbyer er Store Rørbæk, Lille Rørbæk og Snostrup. Bygninger af bevaringsværdi
(SAVE-værdi) forekommer i projektområdet, herunder Damgården (Høj bevaringsværdi, SAVEværdi 3) og Lille Tokkegård (Lav bevaringsværdi, SAVE-værdi 7). Yderligere ligger tre bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdierne 3, 7 og 4 ligger indenfor kommuneplantillæggets afgrænsning i området omkring Stationsvænget Solbakken. Frederikssund Kommune og Kulturarvsstyrelsen skal give dispensation til henholdsvis nedrivning af bevaringsværdige bygninger og nedlæggelse af sten- og jorddiget.
Side 19 af 251
0.13
Befolkning og sundhed
Vinge Centrum og Station placeres i et område hovedsageligt anvendt til landbrug. Den eksisterende bebyggelse består af boligområdet Stationsvænget Solbakken, samt enkelte gårde beliggende
nord og syd for projektområdet. Den primære trafikvej, Adgangsvejen, vil blive placeret i den
sydlige del af af projektområdet og vil ligge i en afstand af minimum 200 m fra boligområdet
Stationsvænget Solbakken.
De gårde, der ligger på adresserne St. Rørbækvej 3, Dalen 7 og Dalvejen 5 ligger i en afstand af
ca. 30-80 m til projektområdet. Disse områder kan derfor opleve anlægstrafikken lidt kraftigere,
men den eksisterende befolkning vil ikke blive generet eller få en betydning for deres sundhed, idet
arbejdet planlægges og udføres med hensynstagen til den eksisterende befolkning. Anlægsarbejdet
vil derfor generelt overholde gældende grænseværdier for anlægsstøj og emissioner, og kun i
enkelte situationer ved nødvendigt natarbejde vil de overskrides. Forud for dette vil der dog skulle
søges dispensation hos Frederikssund Kommune.
Vinge Centrum og Station vil fuldt udbygget medføre en kraftig ændring af det eksisterende landskab, idet området ændres fra dyrket marklandskab til et byområde med tæt bebyggelse med tilhørende station. Området vil have en forventet stigning på 3700 indbyggere i Vinge Centrum samt
en stigning i pendlere og besøgende til den kommende detailhandel.
Den mertrafik, som Vinge Centrum og Station medfører, samt lysemissioner fra veje, bygninger og
stationen, vil kunne opleves som kraftig for den eksisterende befolkning sammenlignet med de nuværende forhold. Dette skyldes, at området i dag er mørklagt landskab, som desuden ikke rummer
større mængder trafik. Den ekstra trafik og oplysningen af landskabet vil dog ikke være sundhedsskadelige for befolkningen i området. Selve driften af Vinge Station kan dog både opleves som et
positivt og negativt tiltag i området, afhængig af holdningen hos den eksisterende befolkning.
0.14
Socioøkonomi
Vinge Centrum og Station placeres i et område uden egentlig erhverv med undtagelse af driften af
landbrugsjorden. De nærmeste mindre småerhverv er beliggende i Skenkelsø og St. Rørbæk samt
på vej mod Frederikssund (Haldor Topsøe Park). Den primære turisme forekommer i området omkring Frederikssund, herunder kysten.
Vinge Centrum og Station vil fuldt udbygget rumme ca. 3.700 indbyggere. Derudover forventes en
del pendlere og besøgende i Vinge Centrum, idet der etableres byggeri til erhvervsformål og detailhandel til butikker i selve Vinge Centrum og Vinge Bymidte. Der åbnes mulighed for 26.500 etagemeter detailhandel indenfor Vinge Bymidte, hvoraf der planlægges for 8000 etagemeter er beliggende indenfor Vinge Centrum. Dette forventes at skabe forbedrede socioøkonomiske forhold og
flere jobmuligheder i området. Derudover kan Vinge Centrum og Station have en positiv effekt for
mindre og små erhvervsaktive i området i den udstrækning, indbyggerne i Vinge Centrum også vil
gøre brug af den eksisterende detailhandel i nærområdet.
0.15
Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger gennemføres for at undgå, nedbringe eller neutralisere skadelige påvirkninger af miljøet som er forårsaget af anlæg og drift af Vinge Centrum.
Side 20 af 251
Projekteringen af veje, stier og offentlige arealer er projekterede efter anbefalingerne i vejreglerne
og de forventede dimensionsgivende køretøjer, og anlægsarbejdet herfor det vil blive gennemført
så de overholder Miljøstyrelsens grænseværdier i forhold til støj og vibrationer.
Afværgeforanstaltninger kan blive nødvendige, såfremt støjbelastningen fra trafik er for høj, når
Vinge Centrum er i drift, ved brug af blandt andet afskærmning og hastighedsreducerende foranstaltninger.
Emissioner i anlægsfasen skal reduceres ved eksempelvis at minimere tomgangskørsel. Derudover
skal støvemissioner reduceres ved vanding af veje, fejning af veje/byggepladser.
Jord og grundvand beskyttes ved implementering af lokal afledning af regnvand samt revision af
den gældende vandforsyningsplan.
Afværgeforanstaltninger til at beskytte dyrene i området gennemføres ved etablering af paddehegn
ved Tvinsmosen i anlægsfasen samt spredningskorridorer og nye levesteder i driftsfasen.
Projektet vil have en væsentlig virkning på landskabet og de visuelle forhold set fra de tilstødende
naboområder, og det skal indtænkes i planlægningen, hvordan man bearbejder overgangen mellem by og landskab.
Frederikssund Kommune skal beslutte, hvordan overgangen mellem Vinge Centrum og Station
samt Vinge Bymidte til Store Rørbæk samt Snostrup skal være. Det skal, jf. Frederikssund Kommunes Landskabsstrategi overvejes, hvilken karakter det mellemliggende landskab skal besidde.
Et område nord for Vinge Centrum er betegnet som vådområde, og sammen med ledningsejeren
skal det vurderes, om ledninger, som placeres i dette område, kan tåle vandstandshævninger, eller
om ledningerne skal omlægges som følge af afvandingsforholdene. Der skal heraf træffes de rette
afværgeforanstaltninger.
Arkæologiske forundersøgelser vil blive udført af Roskilde Museum, således at de resterende områder inden for projektområdet, der endnu ikke er undersøgt, bliver kortlagt. Skulle der under anlægsarbejderne forekomme jordfaste fortidsminder, vil arbejdet blive standset i det omfang, det
berører fortidsmindet, jf. § 27 i Museumsloven. Eventuelle fund vil blive anmeldt til Roskilde Museum.
Støj, vibrationer og emissioner under anlæg af Vinge Centrum vil blive mindsket mest muligt, for at
begrænse generne for befolkningen, der bor og færdes i området. . Vibrationsovervågning skal løbende gennemføres, når den del af Stationsvænget som grænser op til projektområdet udbygges
såfremt at nedramning bliver aktuelt i denne del af projektområdet.
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til de socioøkonomiske forhold i området.
0.16
Kumulative effekter
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt, Vinge og er nært forbundet
med Deltakvarteret. Der vil derfor kunne opstå kumulative effekter som følge af anlæg og drift af
de nye områder inden for Vinge, som forventes at stå færdig i 2025. Derudover vil der forekomme
en kumulativ effekt fra Fjordforbindelsen og den nye motorvejsforbindelse til Frederikssund.
Vinge Centrum og Station vil således sammen med de omkringværende projekter medføre en kumulativ effekt for alle dele af projektet.
Side 21 af 251
0.17
Overvågning
Overvågningsprogrammet har til formål at overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger fra projektet, således at uforudsete negative virkninger identificeres, og der kan træffes hensigtsmæssige
afhjælpende foranstaltninger.
Overvågning bliver iværksat med hensyn til trafikken gennem trafiktællinger på de centrale knudepunkter i Vinge Centrum. Derudover iværksættes overvågning af vandstanden i Tvinsmosen samt
overvågning af bestanden af spidssnudet frø, således at det sikres, at tilstanden ikke ændres i mosen. Yderligere iværksættes overvågning af saltkoncentrationen i regnvandsbassinet, som udleder
til Tvinsmosen og selve mosen både i anlægsfasen og i driftsfasen, idet en overskridelse af saltkoncentrationen medfører en risiko for, at der kan ske en tilstandsændring i mosen. Målingerne skal
foregå om foråret/forsommeren.
Det er besluttet at lede overfladevand fra bassin B301 udenom Tvinsmosen i de måneder hvorder
saltes. Det forventes derfor ikke at overvågningsresultaterne vil vise et øget saltniveau i mosen.
Frederikssund Kommune vil udover overvågningsprogrammet udføre kontrol og overvågning af almindelige normer, krav og grænseværdier i anlægsfasen for f. eks. emissioner (støj/vibrationer,
støv, og lys), olie- og kemikaliehåndtering, affaldshåndtering, spildevandsudledninger, råstofforbrug mv. svarende til, hvad der er normal praksis for andre byggepladser.
Denne kontrol og overvågning vil i vid udstrækning blive baseret på entreprenørens egenkontrol og
indberetning til bygherre og myndigheder, herunder f.eks. Frederikssund Kommune, Naturstyrelsen
og Arbejdstilsynet.
Side 22 af 251
1
Indledning
Frederikssund Kommune har taget initiativ til et nyt byudviklingsområde, Vinge, som blev en del af
kommuneplanen i 2006. Vinge er nu et af Danmarks største byudviklingsområder og udgør et samlet areal på 370 ha, hvori den centrale del dannes af Vinge Centrum og Station. Frederikssund og
den nye by Vinge udvikles som et regionalt center og tilbyder nye muligheder til borgerne inden for
f.eks. detailhandel, uddannelse, sundhed, kultur og arbejdsliv. Frederikssund by skal dog fortsat
være en konkurrencedygtig købstad med et levende handelsmiljø og bredt boligudbud. Frederikssund by og Vinge by danner i fællesskab kommunens regionale centre, der suppleres af kommunecentrene Slangerup, Jægerspris og Skibby, samt byzone- og landzonelandsbyerne (8).
Baggrund
Folketinget besluttede i 2014, at sætte 55 millioner kroner af til en ny S-togstation, Vinge Station,
mellem Ølstykke og Frederikssund. Frederikssund Kommune igangsatte derfor i foråret 2014 en arkitektkonkurrence om udformningen af Vinge Centrum og S-togsstation.
Vinderforslaget blev den danske tegnestue Henning Larsen Architects i spidsen for et internationalt
team bestående af TREDJE NATUR, MOE A/S og Railway Procurement Agency (7). Vinderprojektteamet har efterfølgende i samarbejde med bygherren, foretaget en detaljeret projektering af Vinge Centrum og Station. Det er det projekt, som vurderes i denne VVM-redegørelse/miljørapport.
Som første skridt til realiseringen af Vinge har Frederikssund Kommune udbudt salg af grunde/byggeretter i ”Vinge Centrum”. I Vinge Centrum skal opføres boliger og erhvervsejendomme
med lejemål til kommunale og erhvervsmæssige formål, herunder bl.a. detailhandel, kontor, institutioner, bibliotek og kampsportscenter. Endvidere opføres en ny S-togsstation på vegne af Staten,
samt en landskabsbro, der forbinder områderne nord og syd for jernbanen samt infrastruktur i
form af veje (6).
Denne rapport redegør for de miljømæssige konsekvenser af, at etablere Vinge Centrum og Station
med tilhørende vejanlæg, samt udlæg af Vinge Bymidte omfattende dele af Vinge Centrum. Rapporten har til formål at præsentere projektet og de forventede miljøpåvirkninger af omgivelserne
og dermed give et godt vurderingsgrundlag for de beslutninger, som Frederiksund Kommune skal
træffe.
Vinge
Vinge bliver en ny by i Hovedstadsregionen mellem Frederikssund og Ølstykke med en helt ny Stogsstation, skole, daginstitutioner, idrætshaller og andre offentlige faciliteter. Byen placeres sydøst for Frederikssund by, og den afgrænses mod nord og øst af Sillebro å, Hagerup mose og Skenkelsø.
Helhedsplanen for Vinge blev godkendt af Byrådet den 8. maj 2013, hvorefter helhedsplanen var i
offentlig høring i perioden fra den 27. maj til og med den 26. august 2013 (1).
Frederikssund Kommune påbegyndte herefter udviklingen af Vinge og fremskaffelsen af det planmæssige grundlag i form af kommuneplantillæg, okalplaner og tillæg til spildevandsplanen. Vinge
planlægges og etableres i etaper med udgangspunkt i Helhedsplanen. Fuldt udbygget vil Vinge by
rumme ca. 20.000 indbyggere og kunne sammenlignes med andre mellemstore sjællandske byer
som Vordingborg (11.643 indbyggere) og Haslev (11.201 indbyggere) eller Slangerup og Jægerspris tilsammen (10.839 indbyggere) (7). Det forventes, at Vinge by vil kunne skabe op mod 4.000
nye arbejdspladser, både centralt og i den nordlige del af byen, hvor der etableres et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park. Se Figur 5.
Side 23 af 251
Figur 5 Vinge – en ny by i Hovedstadsregionen.
Vinge Centrum og Station
Vinge Centrum og Station vil i sig selv udgøre et samlet areal på 23 ha, inklusiv veje, og vil udbygget rumme ca. 3.700 indbyggere. Centrum vil være et tæt og blandet byområde med en sammensætning af boliger, erhverv, detailhandel og offentlige institutioner samt et nord-sydgående
grønt område (kaldet ”Det Grønne Hjerte”). Det Grønne Hjerte giver mulighed for forskellige anvendelsesmuligheder for at skabe liv og vil være et midtpunkt i byen.
Projektet for Vinge Centrum og Station omfatter 183.860 etagementer. Vinge Station bliver det
centrale punkt i Vinge Centrum, og skal flette tilgængelighed, højt trafikalt serviceniveau sammen
med et rekreativt naturligt landskab og en tæt by (7). Vinge Centrum og Station er en del af Vinge
Bymidte, som er en del af hele Vinge. Der sikres sammentænkning af planlægningen for hele Vinge Bymidte ved at udarbejde kommuneplanrammer for hele Vinge Bymidte i et og samme kommuneplantillæg allerede nu, selvom der endnu kun detailplanlægges ved lokalplan for Vinge Centrum.
Vinge skal være en bæredygtig by, og udviklingen af Vinge Centrum har derfor fokus på bæredygtige løsninger. Varmeforsyningen leveres fra flere miljøvenlige varmekilder, herunder luft til vand
og grundvandspumper. Der er derfor fokus på løsninger som ATES (Aquifier Thermal Energy
Storage), varmepumper og jordvarme, idet energiforbruget kan sænkes betydeligt ved at bruge
grundvandet til køling og som varmelager.
Vinge Centrum og Station forventes etableret i perioden 2016 til 2022. Stationen og byen er forudsætninger for hinanden. Byen skal skabe behov for stationen, og stationen er samtidig en forudsætning for at tiltrække beboere og andre brugere af byen.
Projektet i Vinge Centrum forventes anlagt i 4 etaper. Den første etape omfatter udnyttelsen af
minimum ca. 33.000 m2 byggeretter til private og almennyttige boliger samt erhvervsejendomme
med lejemål til kommunale og erhvervsmæssige formål, herunder dagligvarer, som på nuværende
tidspunkt forventeligt skal udvikles i perioden 2016 -2018.
Nærmere bestemt omfatter 1. etape etablering af;
Side 24 af 251






den nye S-togsstation,
landskabsbro,
boliger og erhvervsejendomme
kommunale arealer og
infrastrukturarbejder
del af Det Grønne Hjerte
Det er endvidere muligt, at der sammen med 1. etape eller sideløbende med 1. etape skal etableres private energiløsninger eller andre infrastrukturprojekter i tilknytning til byudviklingen.
Udnyttelsen af de resterende byggeretter samt evt. udførelse af yderligere infrastruktur, sker efterfølgende i de resterende etaper, der på nuværende tidspunkt forventeligt skal udføres i perioderne
henholdsvis 2018 – 2020 og 2020 – 2022.
1.1
Myndighedsbehandling
Frederikssund Kommune indkaldte i februar 2015 idéer og forslag fra offentligheden og berørte
myndigheder til brug for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens/miljørapportens indhold (den
såkaldte scoping, jf. VVM-bekendtgørelsens § 4, stk.1 og lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 3, stk.1, nr.3) (11).
Der kom 2 høringssvar. Et fra Dansk Cyklist Forbund og et fra Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen
opfordrer til, at ikke-fredede og fredede fortidsminder tænkes ind i planlægning af byen. Dansk
Cyklist forbund ønskede i den videre planlægning, at kommunen giver gode forhold til cyklister
bl.a. ved at fastsætte minimumskrav til, etablering af cykelparkeringspladser ved nybyggeri.
Høringssvarene er inddraget i udarbejdelsen af nærværende VVM-redegørelse/miljørapport for
Vinge Centrum. Den forholder sig til alle de miljøfaktorer, som kræves i henhold til lovgivningen
(se Kapitel 2.2.6).
I det videre arbejde med disponeringen af arealerne inden for projektområdet Vinge Centrum er
projektafgrænsningen ændret og udvidet undervejs. Frederikssund Kommune har derfor valgt at
foretage en fornyet høring i marts 2016 i forhold til den nye projektafgrænsning. jf. VVMbekendtgørelsens § 4, stk.1 og lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 3, stk.1, nr.3
(11).
I denne høringsperiode er der indkommet høringssvar fra 2 naboer i området, der bor på Stationsvænget 1, og Dalvejen 3.
De to høringssvar berører følgende emner:
Bekymring om skyggepåvirkning fra det nye byggeri, i forhold til de eksisterende naboer, samt utilfredshed med at nyt byggeri fjerner udsigten over de landlige omgivelser.
Gener fra støj fra jernbanen.
Gener fra den igangværende byggemodning af Deltakvarteret, samt bekymring og gener fra den
kommende byggemodning af Vinge Centrum
I lokalplanen videreføres Masterplanens bebyggelsesplan. I den forbindelse fastsætter lokalplanen
et maksimal antal etager på byggeri grænsende til Stationsvænget for at sikre mindst mulig skyggepåvirkning af Stationsvænget og den nærliggende mose. Frederikssund Kommune har på baggrund af masterplanen vurderet, at lys- og skyggepåvirkning af Stationsvænget er minimal og
derfor ikke skal have særligt fokus i miljørapporten (scoping)
Gener for de omkringboende i forbindelse med realisering af projektet i anlægsfasen er beskrevet i
miljørapporten, som et særligt fokuspunkt (omfattet af scoopingen).
Side 25 af 251
Byrådet besluttede på baggrund af miljøscreeningen, scopingnotatet og høringssvarene, at der i
VVM-redegørelsen/miljørapporten skal være særlig fokus på følgende emner:








Påvirkning af Tvinsmosen og bilag IV-arter;
Påvirkning og løsning af trafikale forhold;
Støjpåvirkning og sikring af støjfølsom anvendelse (fx boliger) mod støj fra jernbanen, veje
og fremtidig støj fra aktiviteter i byen;
Påvirkning af kulturarven;
Påvirkning af den eksisterende og fremtidige bosætning i Vinge, herunder påvirkning af de
omkringliggende naboer til Vinge Centrum, særligt gener i anlægsfasen;
Påvirkning af grundvandet;
Påvirkning af Natura-2000 (udledning til Roskilde Fjord).
VVM-redegørelsen/miljørapporten er sammen med udkast til planforslag i høring mindst otte uger.
Offentligheden har i denne periode mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til
Frederikssund Kommune. Kommunen skal på baggrund af rapporten og de indkomne høringssvar
tage stilling til, om planerne kan vedtages, og om der kan meddeles en VVM-tilladelse til
byggeprojektet.
De bemærkninger, der indkommer i høringsperioden, skal der redegøres for i en sammenfattende
redegørelse. Denne redegørelse vedlægges og behandles i forbindelse med den endelige politiske
behandling af planforslagene.
1.2
Undersøgelsesområdet for SMV og VVM
Vinge Centrum og Station er som nævnt et større anlægsprojekt med opførsel af boliger og erhvervsejendomme med lejemål til kommunale og erhvervsmæssige formål, herunder bl.a. detailhandel, kontor, institutioner, bibliotek og kampsportscenter samt en ny S-togsstation og veje. Projektet har derfor en størrelse og kompleksitet, som kræver, at Frederikssund Kommune udarbejder
det fornødne plangrundlag i overensstemmelse med bestemmelserne i Planloven og Miljøbeskyttelsesloven i form af kommuneplantillæg, lokalplan og tillæg til spildevandsplan.
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (9) skal offentlige myndigheder foretage en
miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet (en strategisk miljøvurdering – SMV). Ifølge VVM-bekendtgørelsen (10) skal projekter der kan have væsentlige virkninger på miljøet desuden miljøvurderes i en VVM-redegørelse inden bygherren får tilladelse til at gennemføre projektet (1). Vinge Centrum og Station og Vinge Bymidte vurderes at kunne
have væsentlige virkninger på miljøet, da projektet omfatter opførslen af en ny by og station, og
da det er et større anlægsprojekt med udbygning af vejnet, parkeringspladser og udlæg af detailhandel i bymidten (på 26.500 etagemeter i Vinge Bymidte heraf 8.000 inden for Vinge Centrum).
For mere information om lokalplanspligt, behov for tillæg til kommuneplan og spildevandsplan,
SMV-pligt og VVM-pligt se kapitel om lovgivning.
Minimumskravet i VVM-redegørelser og miljø-rapporter efter Lov om miljøvurdering af planer og
programmer er ikke væsentligt forskelligt, og der bliver derfor udarbejdet én samlet rapport, som
indeholder både VVM-redegørelsen og den påkrævede miljørapport (samlet benævnt VVMredegørelse/miljørapport). Denne rapport er derfor formelt set en samling af to typer af miljøvurderinger; en vurdering af virkninger på miljøet (VVM), som er en redegørelse for de miljømæssige
konsekvenser af selve projektet, samt en strategisk miljøvurdering (SMV), som behandler konsekvenserne af at vedtage de planer, der muliggør etablering af Vinge Centrum og udlægger de
overordnede rammer. Dvs. at Spildevandsplantillægget (Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, Vinge Centrum) (11), lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum) (12) samt Kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge
Bymidte) SMV-vurderes, og det konkrete projekt, Vinge Centrum og Station, VVM-vurderes.
Side 26 af 251
Som det fremgår, er lokalplansområdet og projektområdet for VVM-projektet næsten ens og kun
projektets vej i den sydøstlige del rækker ud over lokalplansområdet. Området for kommuneplantillægget dækker den vestlige del af lokalplansområdet/projektområdet plus arealer nord og syd
herfor, idet Vinge Bymidte kun er delvis sammenfaldende med selve Vinge Centrum. Området for
spildevandsplantillægget rækker også ud over lokalplansområdet/projektområdet af planlægningstekniske årsager. De områder, hvor tillægget til spildevandsplanen eller kommuneplanen strækker
sig ud over lokalplansområdet/projektområdet, vurderes der alene på konsekvenser som følge af
tillægget til hhv. spildevandsplan og kommuneplan.
Figur 6 Planområder for henholdsvis lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum), kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge
Bymidte) samt Tillæg til spildevandsplan (Vinge Centrum) samt projektområdet for Vinge Centrum og Station.
Det samlede undersøgelsesområde dækker delområderne for de tre planer og selve projektet for
Vinge Centrum, undersøgelsesområdet dækker som nævnt under pkt 0.2 også området omkring
Stationsvænget, men dette område er i planprocessen taget ud af kommuneplantillæggets afgrænsning for Vinge Centrum. Se Kortet skal tilrettes Figur 7.
Side 27 af 251
Kortet skal tilrettes Figur 7 Undersøgelsesområde for Vinge Centrum og Station. Området dækker
de tre planområder for lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum), kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge Bymidte) samt Tillæg til spildevandsplan (Vinge Centrum) samt projektområdet for Vinge Centrum og
Station. (Samt er område der i processen er udtaget af kommuneplantillæg 012)
Miljøvurderingerne for tillægget til kommuneplanen vil være af mere overordnet karakter end for
de centrale dele af projektet, da der endnu ikke er detailplanlagt for hele kommuneplantillægsområdet. Eventuelle fremtidige lokalplaner vil indeholde konkret information og derved kunne miljøvurderes på et mere detaljeret niveau.
1.3
Læsevejledning
VVM-redegørelsen/miljørapporten beskriver projektet for Vinge Centrum og de miljømæssige konsekvenser, som forventes i forbindelse med såvel etableringen (anlæg) som den færdige bydel
(drift). Desuden beskriver den de overordnede rammer for en fremtidig udvidelse af Vinge Centrum
til Vinge Bymidte samt miljømæssige konsekvenser heraf.
VVM-redegørelsen/miljørapporten påviser, beskriver og vurderer anlægsprojektets direkte, indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige såvel positive som
negative virkninger på miljøet. Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft,
klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer.
Rapporten indeholder indledningsvist et ikke-teknisk resume som skal bidrage til lettere at forstå
anlægsprojektet og dets konsekvenser for omgivelserne og miljøet. Den er derfor beskrevet i et ikke teknisk og let forståeligt sprog.
Side 28 af 251
I kapitel 1 beskrives baggrunden for projektet, Vinge Centrum og Station, samt gives en beskrivelse af de forskellige planområder, som vurderes i VVM-redegørelsen/miljørapporten. Derudover beskrives selve myndighedsprocessen samt gives en læsevejledning til rapporten. De vigtigste baggrundsrapporter er desuden listet.
I kapitel 2 beskrives projektet Vinge Centrum og Station. Kapitlet indeholder en beskrivelse af anlæggets fysiske udformning, dvs. dimensioner, materialer, farver, bortledning af regnvand mm,
samt eventuelle begrundelser for den valgte udformning – tekniske eller æstetiske. Anlæg til håndtering af eksempelvis affald, spildevand og regnvand vil også blive nævnt. Derudover beskrives anlæggets karakteristika, dvs. særlige forhold, som gør sig gældende for projektet f.eks. bygningshøjder, afstande, lagre samt en beskrivelse af anvendelsesbehovet, dvs. arealer, der er nødvendige
for at etablere anlægget fysisk samt behov for frie arealer og særlige afstande til naboer. Kapitlet
indeholder derudover en beskrivelse af de forventede belastninger, som etablering og drift af projektet kan medføre. Desuden beskrives belastninger som følge af udlægningen af de overordnede
rammer for en fremtidig udvidelse af Vinge Centrum til Vinge Bymidte.
I kapitel 3 beskrives de alternativer, der har været overvejet, samt konsekvenserne hvis det blev
besluttet ikke at gennemføre projektet (0-alternativet). Beskrivelsen af alternativerne oplyser om
de overvejelser, som både bygherre og myndigheder har foretaget om muligheden for andre løsningsmodeller, for at give et referencegrundlag for vurdering af miljøpåvirkningerne.
I kapitel 4 beskrives den lovmæssige baggrund for projektet og miljøvurderingerne, samt den beslutningsproces, der skal muliggøre realisering af projektet.
I kapitel 5 beskrives den anvendte miljøvurderingsmetode, og der foretages en analyse/vurdering
af de miljøfaktorer, hvor der er eller kan forventes at være en moderat eller væsentlig miljøpåvirkning fra anlæg og/eller drift. Der foretages en vurdering af såvel direkte påvirkninger som indirekte
eller afledte påvirkninger.
I kapitlerne 6 – 16 beskrives, analyseres og vurderes miljøfaktorerne for projektet. For hver miljøfaktor beskrives først de eksisterende forhold i dag, inden projektet påbegyndes, og dernæst analyseres og vurderes, hvordan de forventede miljøbelastninger kan påvirke miljøfaktoren. De vurderede miljøfaktorer omfatter; trafikale forhold, luft og klima, jord og grundvand, overfladevand og
spildevand, flora og fauna, landskab og visuelle forhold, materielle goder, kulturarv, befolkning og
sundhed samt socioøkonomiske forhold. Desuden vurderes påvirkninger fra støj og vibrationer i et
afsnit for sig, da det er et emne, der går på tværs af de fleste miljøfaktorer. Afslutningsvis foretages en opsummering af de relevante miljøfaktorers relation til projektets belastninger i anlægs- og
driftsfasen.
I hvert kapitel er angivet eventuelle mangler i miljøvurderingen. Dette kan være, hvor vurderingen
bygger på begrænsede oplysninger, samt årsagen til at bedre oplysninger ikke er fremskaffet. Hvor
vurderingen bygger på beregninger eller modeller, der vides at indebære fejlkilder, som kan have
væsentlig betydning for forståelsen eller tolkningen af resultaterne er dette også beskrevet. Ved
væsentlig forstås i denne sammenhæng, at det kan have betydning for de konklusioner, der på
dette grundlag kan drages i vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Derudover kan mangler opstå som følge af tidspunktet for dataindsamlingen. Hvis data er behæftet med kendte fejl
fremgår dette, således at offentligheden og beslutningstagerne kan tage dette i betragtning i såvel
høringsfasen som i forbindelse med den senere beslutning.
I kapitel 17 beskrives eventuelle afværgende eller kompenserende tiltag, som kan eliminere eller
minimere de skadelige virkninger på miljøet. Kapitlet er derfor en beskrivelse af baggrunden for de
vilkår, der forventes at blive knyttet til den senere VVM-tilladelse.
Side 29 af 251
I kapitel 18 beskrives eventuelle kumulative effekter, som følge af andre planer og programmer.
De kumulative påvirkninger af miljøet opstår i samspil med andre tidligere, planlagte og eksisterende aktiviteter/ projekter i området.
I kapitel 19 beskrives et overvågningsprogram, idet myndigheden, jf. Miljøvurderingslovens § 11,
skal overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planernes gennemførelse for blandt andet, at
kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning.
I kapitel 20 opsummeres sammenfatningerne fra hvert kapitel til en endelig konklusion for miljøpåvirkningerne af projektet Vinge Centrum og Station samt tilhørende planer.
Afslutningsvist indeholder rapporten en oversigt over anvendte referencer og tilhørende bilag.
1.4
Baggrundsrapporter
Redegørelsen er udarbejdet for Frederikssund Kommune af rådgivningsfirmaerne Seacon A/S og
MOE A/S.
VVM-redegørelsen/miljørapporten er udarbejdet på baggrund af Masterplanen og Designmanualen
for Vinge Centrum. Desuden inddrages de vilkår, ud over de i loven oplistede, som fremgår af følgende baggrundsrapporter:
Baggrundsrapport 1
Masterplan, Vinge Centrum
(November, 2015)
Preudviklingsselskabet,
Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architects, Tredje
Natur, MOE, RPA
Baggrundsrapport 2
Projektforslag, Vinge Station
(November, 2015)
Preudviklingsselskabet,
Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architects, Tredje
Natur, MOE, RPA
Baggrundsrapport 3
Foreløbig vurdering af masterplan for Vinge Centrum
(august, 2015)
Amphi Consult
Baggrundsrapport 4
Naturkortlægning og vurdering af mulighed for afledning af overfladevand i nyt byudviklingsområde
”Vinge” (september 2013)
Amphi Consult
Baggrundsrapport 5
Vinge – jordbundsundersøgelser, Frederikssund
Kommune
Alectia
Baggrundsrapport 6
Vinge Stationsby, Frederikssund Kommune - Geotekniske undersøgelser (februar 2015)
MOE
Baggrundsrapport 7
Vinge Stationsby, Frederikssund Kommune - Geotekniske undersøgelser (september 2015)
MOE
Baggrundsrapport 8
Landskabsanalyse, Frederikssund Kommune
(december 2012)
Frederikssund
Kommune
Side 30 af 251
Baggrundsrapport 9
Landskabsstrategi, Kommuneplan 2013-2025
(december 2012)
Frederikssund
Kommune
Baggrundsrapport 10
Vejforbindelser til Frederikssundsvej og Vinge Station (marts 2014)
Rambøll og SLA
Baggrundsrapport 11
Vinge S-station - udbud af rådgivning, Projektgrundlag, S-station og baneteknik (april 2014, rev.2)
MOE
Baggrundsrapport 12
Vinge S-station - Særlige ydelser i forbindelse med
projektering af jernbaneanlæg (april 2014)
MOE
Baggrundsrapport 13
Sikkerheds- og opholdszoner på perroner, Banenorm
BN1-9-2 (juni 2012)
Banedanmark
Baggrundsrapport 14
Trafiktal (maj 2015)
ViaTrafik
Baggrundsrapport 15
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af arealet
omkring Vinge Station ved Snostrup (september –
oktober 2013)
Roskilde Museum
Baggrundsrapport 16
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum –
Fase 1. Sammenfatning. (august 2015)
COWI
Baggrundsrapport 17
Energiudnyttelse af grundvandet i Vinge - Endelig
Rapport (Juni 2015)
COWI
Side 31 af 251
2
Beskrivelse af projektet
Kapitlet beskriver Vinge Centrum og Station med tilhørende vejprojekt samt de aktiviteter, der er
forbundet med anlæg og drift. Med udgangspunkt i de tekniske beskrivelser indeholder kapitlet
derudover en beskrivelse af de forventede anlægsaktiviteter, herunder et estimat af den forventede mængde råstoffer og materialer, som projektet forventes at behøve. Afslutningsvis beskrives de
potentielle miljøbelastninger relateret til projektet samt hvilke miljøfaktorer, som kan blive påvirket
under anlæg og drift.
2.1
Vinge Centrum og Station
Vinge Centrum og Station, som på sigt bliver en del af Vinge by, udgør et samlet areal på ca. 23 ha
og vil have plads til omkring ca. 3.700 indbyggere beregnet på antallet af boligetagemeter. Stationen placeres midt i centrum og Det Grønne Hjerte, som strækker sig nord og syd for stationen. Det
Grønne Hjerte er et nord-syd-gående grønt bælte, beliggende centralt i Vinge. Se Figur 8.
Figur 8: Vinge (tv.) med angivelse af Vinge Centrum og Station (th.) (rød linje) samt Deltakvarteret (blå stiplet
linje). Bemærk denne figur viser ikke hele undersøgelsesområdet.
Vinge Centrum og Station placeres i det åbne landskab uden eksisterende bystruktur, hvilket stiller
krav til adgangsforholdene. Vejnettet udbygges derfor i forbindelse med etableringen af Vinge Centrum med en ny vej (Adgangsvejen) fra vest, samt en ny vej (Boulevarden) mod øst. De nærliggende landsbyer St. Rørbæk og Snostrup tilsluttes vejnettet samtidig med, at Vinge Centrum kan
tilgås via Frederikssundsvej.
Side 32 af 251
2.1.1
Bebyggelse
Vinge Centrum planlægges med bebyggelse af 183.860 etagemeter. Vinge Centrum og Station
planlægges som en tæt by med en afvekslende urban karakter, hvor bygningerne fremstår med individuelle udtryk. Bygningerne vil derfor have en høj grad af variation i karréstørrelse, facadeudtryk samt orientering og form. Fremtoningen vil dog være fælles. Bygningshøjden vil variere mellem 2 og 6 etager med facadelænger mellem 20 og 50 meter (5). Lokalplanen giver dog mulighed
for bebyggelse op til 8 etager. Se Figur 9.
Den tætteste bebyggelse er omkring Vinge Station, hvor der vil være en sammensætning af arealer
til infrastruktur (stationen, parkering, bus- og vejanlæg) og blandet erhvervs- og boligbebyggelse
(primært kontorbygninger). Der etableres ligeledes blandet erhvervs- og boligbyggeri udenfor stationsområdet (5).
Bebyggelsesprocenten for hver enkelt matrikel er beregnet som en faktor mellem bruttoetagemeter
(byggede m2) og de enkelte matriklers størrelse. Matriklerne inkluderer private arealer, gårdrum og
haver. I nogle tilfælde er det tale om sokkelmatrikler uden private friarealer. Friarealer er derfor
ikke inkluderet i bebyggelsesprocenten, hvilket kan forklare de relativt høje procenter visse steder.
Friarealer udgøres af leg- og opholdsarealer, Det Grønne Hjerte og stationen (eksklusiv offentlige
og private fællesveje, parkering, samt selve stationen og bassiner). Den samlede bebyggelsesprocent for hele masterplanområdet er 93 %, inklusiv friarealer (5). Friarealet udgør 38 % af hele
Vinge Centrum (5).
Figur 9: Bebyggelse – procent, etagehøje og friareal (5).
Side 33 af 251
Belysningen i Vinge Centrum ændrer karakter mellem befærdede veje og stisystemer, idet der opsættes master af varierende højde (lave, mellemhøje og høje master). Belysningen vil overholde
de relevante standarder og regler, og belysningen i Vinge Centrum skal leve op til minimumskrav
indenfor vejloven. Vejbelysning eller effektbelysning i de forskellige byrum må således ikke generere kraftig belysning på de omkringliggende facader.
2.1.2
Byfunktioner
Vinge Centrum og Station planlægges med en bebyggelse på 183.860 m2 omfattende byfunktioner,
herunder etagebolig-bebyggelse, rækkehuse, offentlig – og privat service, liberalt erhverv, detailhandel, hotel- og kongresformål, multihal m.v., samt etablering af Vinge Station og infrastruktur,
herunder bl.a. veje, stier, pladser m.m. Vinge Centrum og Station opbygges derfor med en række
byfunktioner, der skal forenes med naturen, herunder Det Grønne Hjerte og de mindre sammenhængende grønne områder (5). Masterplanens fordeling af boligtypologier samt anden anvendelse
vises i Tabel 1.
Tabel 1. Masterplan - programmering og fordelingsnøgle (5).
Anvendelse
Detailhandel
Etagemeter/m2)
3.200
Offentlige funktioner (børnehave, kampsport, bibliotek,
konference mv.)
5.800
Erhverv/ privat service.
7.700
Etageboliger 4-6 etager (punkthuse)
39.200
Etageboliger 2-5 etager
51.552
Rækkehuse - boliger 3 etager
34.440
Rækkehuse - boliger 2 etager
23.668
Parkeringshuse
18.300
Samlet
183.860
Et fleksareal på 5936 etagemeter er udlagt indefor programmeringen af Vinge Centrum. Fleksarealet er en fleksibel anvendelse mellem bolig, erhverv og detailhandel, deraf skal som minimum
4.800 m2 bruges som enten erhverv eller detailhandel (5). Se Figur 10.
Side 34 af 251
Figur 10. Design og fordeling af funktioner (5).
Ud af de 183.860 etagemeter etableres ca. 33.800 etagemeter omkring Vinge Station som ”Centerbebyggelse” til offentlige servicefunktioner, herunder et konferencecenter, et kampsportscenter,
et erhvervs- og energihus, et bibliotek og en børneinstitution. Se Figur 11.
Side 35 af 251
Figur 11: Centerbebyggelse – program og arealopgørelse (5).
Indenfor Vinge Centrum planlægges for 3.200 m2 detailhandel, hvoraf 1.200 m2 er udlagt til et supermarked. Derudover er 4.800 m2 udlagt til blandet erhvervs – og detailhandel. Dvs. at der samlet er mulighed for op til 8.000 m² detailhandel (5). Samlet planlægges for 26.500 etagemeter detailhandel indenfor Vinge Bymidte, hvormed de 18.500 etagemeter er beliggende udenfor Vinge
Centrum og 8.000 m2 indenfor centrum. Der foreligger endnu ikke faste planer for detailhandel
udenfor Vinge Centrum. Den videre planlægning vil blive gennemført i henhold til gældende lovgivning.
Frederikssund Kommune har fået udarbejdet detailhandelsanalyse for Vinge, til at belyse arealbehov, samt effekter og opland. På baggrund af disse analyser er der udlagt 26.500 etagemeter til
detailhandel indenfor bymidteafgrænsningen i det centrale Vinge. (13) (14)
2.1.3
Infrastruktur
Vinge Station bliver det trafikale knudepunkt i Vinge Centrum. Stationen udformes som en cirkulær
plads over jernbanen, hvor pladsen sænkes i midten, således at den får form af en skål. Stationens
overdækning udformes som et tunnelrør med varierende bredde, hvilket skaber plads til mindre nicher og ophold langs med sporene. Den overdækkede del udgør ca. en tredjedel af perronernes
længde. Skålen bliver belagt med pladsstøbt beton.
Skålens ramper og trin udføres ligeledes i beton, der ind imellem brydes af træsæder, som en integreret del af belægningen. Tilsvarende fores tunnelen med beton og har indlagte siddepladser af
træ som på skålens ydre. Stationen kan tilgås via stationspladsen, elevatorer eller trapper. Der
etableres desuden et parkér-og-rejs-anlæg samt større cykelparkeringsanlæg. Der etableres obstruerende busstoppesteder i hver side midt på landskabsbroen med direkte forbindelse til Vinge
Station (5). Se Figur 12.
Side 36 af 251
Figur 12: Eksempel på et obstruerende busstoppested (15).
Veje, stier og offentlige arealer er udarbejdet i overensstemmelse med ” Færdselsarealer for alle –
Håndbog i Tilgængelighed, 2013” fra Vejdirektoratet. Derudover er projektet planlagt i henhold til
gældende vejregler.
Vejnettet i Vinge Centrum består af en række af forskellige vejtyper. Vejklassificeringen er vist på
Figur 13.
Tværsnit af vejprofilerne for de forskellige vejklasser undergår løbende revisioner, da projekteringen foregår samtidigt med udarbejdelsen af indeværende rapport. Det henvises derfor til seneste
designmanual for opdaterede snittegninger.
Side 37 af 251
Figur 13. Vejklassificering (16).
2.1.4
Øvrige forhold
De øvrige forhold omfatter energi og varmeforsyning, vandforsyning, spildevand og overfladevand
samt renovation. Nedenstående redegør kortfattet for varetagelsen af disse aspekter i Frederikssund Kommune.
Energi og varmeforsyning
Frederikssund Kommune fokuserer på bæredygtige energiløsninger. Energiløsningerne skal tage
højde for sikring af grundvandsinteresserne og gener for omgivelserne. Anlæg til produktion af
varme og energi må ikke være grundvandstruende eller give anledning til støj- og blændingsgener
for de omkringboende.
Frederikssund Kommune har undersøgt mulighederne for varme- og køleforsyning til Deltakvarteret, Vinge Centrum, samt Vinge. Undersøgelsen oplister de forskellige muligheder og rangerer dem
efter det samfundsmæssigt mest rentable. Der er foretaget beregninger for rækkehuse, villaer,
etageboliger samt erhverv. Det indgår i kommunens samlede vision for Vinge, at varmeforsyningen skal bestå af et samlet lavtemperaturnet for hele byen, hvor varmen leveres af én eller flere
miljøvenlige varmekilder som f.eks. overskudsvarme fra virksomheder og bygninger, varmepumpeanlæg og solvarme anlæg, og som anlæg der samtidigt kan lagre evt. overskudsvarme fra om
sommeren til om vinteren (17) (18).
Side 38 af 251
Følgende løsninger er højest rangeret for de forskellige typer af byggerier; Erhverv og offentlige
servicetilbud - grundvandsvarmepumpe, Etageboliger – luftvarmepumpe, Rækkehuse og Villaer –
luft-til-vand varmepumper (17) (18).
Frederikssund Kommune har på byrådsmødet 30. september 2015 besluttet, at varmeforsyningen
skal bestå af en kombination af enten luft-til-vand varmepumper eller grundvandsvarmepumper,
således at de byggerier, hvor der fortrinsvis er boliger opvarmes med luft-til-vand varmepumper,
mens byggerier der huser større kontor-, butiks-, erhvervs- og institutionsbyggerier, opvarmes
med grundvandsvarmepumper, der om sommeren også kan anvendes til afkøling af bebyggelserne
(19).
Vandforsyning
Frederikssund Kommune er i gang med en revision af den gældende vandforsyningsplan. På nuværende tidspunkt skal arealer syd for jernbanen i Vinge Centrum vandforsynes af Store Rørbæk
Vandværk. I forbindelse med revisionen af Vandforsyningsplanen er det planen, at hele Vinge Centrum vil blive forsynet med vand fra Frederikssund Forsyning. Den forventede vedtagelse af en ny
vandforsyningsplan er i løbet af 2016 eller 2017.
Spildevand og overfladevand
Spildevandsplan 2013-2021 ”Spildevandsplan Frederikssund Kommune 2013-2021” blev vedtaget
af Byrådet den 27. maj 2014 (20). Frederikssund Kommune arbejder p.t. på vedtagelse af ” Tillæg
til Spildevandsplan 2013-2021” omfattende Vinge Centrum og Station, samt et tillæg om et supplerende spildevandstracé fra Vinge By ogfrem til Frederikssund renseanlæg. Vedtagelsen afventer
nærværende miljørapport.
I tillægget planlægges, at overfladevand fra veje og befæstede arealer ledes fra de enkelte matrikler og veje via separatkloakerede rør til spildevandstekniske anlæg/regnvandsbassiner, hvor vandet renses og forsinkes (1 l/s/ha) før udledning til recipient. Der etableres således fem forsinkelsesbassiner med overløb til henholdsvis Tvinsmosen, Ålebækrenden og Marbækrenden. Bassinerne
dimensioneres til 5 års regn, dvs. vandet løber kun over ved regnhændelser der typisk forekommer
hvert 5. år (5). Se Figur 14. Dog etableres bassin B304-2 sådan at de kan rumme regn svarende til
en 100 årshændelse for hele opland 304.
Side 39 af 251
Figur 14: Spildevandstekniske anlæg (21).
Renovation
Dagrenovation fra boliger håndteres på egen grund og vejarealer og i overensstemmelse med
kommunens regulativ for husholdningsaffald. Håndteringen sker gennem fælles nedgravede affaldscontainere placeret i henhold til kommunens regulativ for affaldshåndtering fra private boliger
i forhold til antal og placering. Derudover placeres to miljøstationer til genanvendeligt affald indenfor Vinge Centrum. Miljøstationerne optager ca. 30 x 3 meter langs Boulevarden og Dalvejen. Affald fra erhverv og stationen håndteres separat via egne containere placeret i skure eller skralderum, i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald (22) og (12).
Affald fra virksomheder og institutioner skal håndteres i henhold til kommunens gældende regulativ
for erhvervsaffald og gældende lovgivning på området.
Affald vil derfor blive hånderet i henhold til Frederiksund Kommunes anvisning og indsamling af affald reguleret af Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen, samt Kommunens gældende
regulativer. Derudover vil affaldet blive håndteret i henhold til Kommunens Affaldsplan 2013-2014
(12).
2.2
Anlægsbeskrivelse
Dette afsnit beskriver anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af Vinge Centrum og Station,
herunder byggepladsens indretning, byggeriet, anlægstrafikken og trafikændringer, samt tidsplanen for projektet.
2.2.1
Byggepladsens indretning
Byggepladsens indretning planlægges, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Ved planlægningen skal
der skabes infrastrukturelle muligheder, som forbinder byggepladsen med det omkringliggende
vejnet. Se afsnit 2.2.3. Derudover er der visse forsynings- og indretningsforanstaltninger, der skal
inddrages i planlægningen af byggepladsen.
Byggepladsen indeholder mandskabsskure, kontor- og mødevogne, sanitetsvogne, og redskabsskure. Der vil blive etableret et antal skurområder ift. det enkelte byggeri. De placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdssteder, forsyningsledninger (el, vand, kloak), adgangsveje, bilparkering og
Side 40 af 251
lignende, så gangafstandene ikke bliver for lange. Disse etableres i henhold til gældende regulativer.
Forsyning, afledning og opbevaring
Elforsyning og belysning etableres og kobles til det offentlige elforsyningsnet. Det overordnede elforsyningsnet skal etableres tidligt i anlægsfasen.
Vandforsyningen til bad, toiletter, håndvaske mm. etableres på byggepladsen. Vandledningerne
skal graves ned eller beskyttes mod kulde eller tilfrysning på anden måde. Det overordnede vandforsyningsnet skal etableres tidligt i anlægsfasen.
Sanitetsvogne tilsluttes det eksisterende kloaknet, og overfladevand afledes til kommende regnvandsbassiner, så snart disse er etableret. Det overordnede kloaknet samt afvanding af overfladevand skal etableres tidligt i anlægsfasen.
Lager og opbevaringspladser etableres under hensyntagen til, hvor de forskellige materialer skal
anvendes. Der vil blive etableret byggepladser på både nord- og sydsiden af jernbanen. Den nærmere indretning og placering er endnu ikke afklaret. Der vil være behov for oplagringspladser til
hver enkelt byggeparcel.
Bygge- og anlægsaffald
Bygge- og anlægsaffald er affald, der opstår i forbindelse med byggeri, renovering, nedrivninger,
lednings- og anlægsarbejder m.v. Overskudsjord kan betragtes som affald i visse sammenhænge,
men i dette projekt henregnes jord som en selvstændig kategori og omtales derfor separat.
Almindeligt byggeaffald vil forekomme i forbindelse med etablering og drift af byggepladsen. Affaldet vil hovedsageligt bestå af husholdningsaffald fra skurbyerne, samt almindeligt forekommende
byggeaffald (sten, beton, træ, jern, glas, plast etc.) og en meget begrænset mængde farligt affald
(tømte beholdere for div. kemikalier, malervarer etc.). Byggeaffaldet består derudover også af kabelskrot fra elektriske installationer, emballageaffald, træaffald fra forskalling og andet brændbart
affald. Herudover genereres der affald fra service og reparationer af maskiner og andet udstyr på
byggepladsen.
Bygge- og anlægsaffald er omfattet af Frederikssund Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Regulativets bestemmelser og kommunens øvrige retningslinjer for sortering, opbevaring, transport og
bortskaffelse/behandling af erhvervsaffald følges.
Affaldet sorteres som minimum i følgende affaldstyper:







Husholdningsaffald
Rene stenmaterialer, f.eks. natursten, granit, flint
Rent uglaseret tegl, mur- og teglsten
Jern og metal
Træ
Grus og sand
Farligt affald
Glas, papir, pap, planglas samt have- og parkaffald frasorteres byggeaffaldet og bortskaffes til
genanvendelse. Husholdningsaffaldet karakteriseres som dagrenovationslignende erhvervsaffald og
Side 41 af 251
bortskaffes ligeledes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald. Asbest og neddelt kreosotbehandlet træ anmeldes separat til kommunen. Farligt affald håndteres efter de særskilte regler
for farligt affald i henhold til Frederikssund Kommunes regulativer.
De anslåede mængder, fra de forskellige fraktioner, er nærmere beregnet i kapitel 8 Luft og Klima.
2.2.2
Byggeri
Vinge Centrum og Station består af selve bygningerne, inkl. opholdsareal, befæstede arealer inkl.
veje med cykelsti og fortov, stier og forpladser samt bassiner.
Mængdeberegninger
Ud fra materialet i Masterplanen er der beregnet rummål på bygninger, veje, pladser osv., og de
totale forventede mængder af materialer er opgjort. Ud fra disse tal er antallet af lastbiler og maskintimer estimeret. Disse estimater udgør endvidere grundlaget for beregning af emissioner til luft
og støj fra projektet i anlægsfasen.
For at beregne omfanget af lastbilkørsler, samt brug af anlægsmaskiner og støj og emissioner fra
disse, er mængderne af de forskellige materialer, der skal håndteres i projektet, beregnet. Resultaterne er opsummeret i Tabel 2. En mere detaljeret beskrivelse af hvert område fremgår af de følgende afsnit.
Side 42 af 251
Tabel 2: Mængdeberegning for materialer i Vinge Centrum og Station.
Mængdeberegninger:
Jordafgravning:
Muldafrømning ½ meter på hele arealet
Under bygninger
Veje, cykelstier, fortove og stier
Ledninger i jord inkl. regnvandsbassiner
Station
Den grønne kile, nord og syd for station
Tilkørsel af grus og asfalt:
Grus - Under bygninger
Grus - Veje, cykelstier, fortove og stier
Grus - Ledninger i jord inkl. Regnvandsbassiner
Grus til udfyldning – Station
Asfalt
Belægningssten
Tilkørsel af indbygningsjord:
Ledninger i jord inkl. regnvandsbassiner
Hævet Stationsvej
Muld på grønne arealer
Bygninger, bolig og erhverv:
Beton, facader, tag, aptering ekskl. isolering og armering
P-hus ekskl. isolering og armering
Beton til station, vægge, perron, dæk
Armeringsjern, station
Konstruktionsstål, station
Andet materiale station
Isolering, glasuld
Isolering, polystyren
Armeringsjern, boliger og P-hus
Samlet vægt der håndteres/samlet antal kørsler
Vægt [t]*
214.529
140.196
95.384
173.405
31.680
11.000
666.194
Antal kørsler
10.726
7.010
4.769
8.670
1.584
550
33.309
207.008
87.713
76.659
23.760
5.969
8.953
410.063
10.350
4.386
3.833
1.188
298
448
20.503
74.088
33.880
78.239
186.207
3.704
1.694
3.912
9.310
161.181
14.091
9.032
680
632
1.627
11.547
894
8.494
208.177
8.059
705
452
34
32
81
577
45
425
10.410
1.470.641
73.532
* Der er tillagt 10 % usikkerhed
Anslået rumvægt
Muld
Fyldjord
Blandet muld og fyld
Grus
Asfalt og belægningssten
Beton
t/m3
1,8
2,2
2
2
1,5
2,4
Bygninger, bolig og erhverv*
t/m2
Beton, facader, tag, aptering.
P-hus
*Enheden t/m2 beskriver hvad 1 m2 bygning vejer.
1,0
0,7
Jordafgravning
Side 43 af 251
Den gennemsnitlige muldtykkelse i projektområdet er 0,5 m, og det forudsættes, at hele denne
jordmængde indledningsvis afrømmes på hvert etapeområde. Vægten af mulden er beregnet til at
udgøre 214.529 tons.
For hver bygning er der udregnet en maxdybde til bunden af fundamentet. Dette er holdt op imod
koterne i området, hvor hver enkelt bygning skal placeres, og den nødvendige jordmængde til afgravning og tilfyldning er beregnet. Der er antaget en gennemsnitlig fyldtykkelse på 0,8 m, som
skal opgraves og bortskaffes. Der skal bortgraves 140.196 tons jord under bygningerne, samt
31.680 tons ved stationen.
Mængden af jord til bortskaffelse under veje, cykelstier, fortove og stier er beregnet ud fra arealerne, koterne og standard opbygningstykkelser for de respektive vejtyper. Ligeledes er overskudsjord beregnet for ledninger i jord, samt regnvandsbassinerne. Dette giver en mængde på henholdsvis, 95.384 t og 173.405 t.
Der er behov for terrænregulering i Det Grønne hjerte. Mængden af overskudsjord herfra er beregnet ud fra terrænkotekortet og er beregnet til 11.000 t.
Alt i alt skal der bortskaffes ca. 666.194 tons jord og muld. Dette medfører ca. 33.309 lastbilkørsler med en gennemsnitlig nyttelast på 20 t.
Tilkørsel grus og asfalt
Under bygningerne er der nogle steder behov for opbygning med grus, alt efter terrænet. Grusmængden er beregnet ud fra størrelsen og beliggenheden af bygningerne holdt op imod koterne.
Det samme er gjort for veje, cykelstier, fortove og stier, samt ledninger i jord og regnvandsbassinerne. Desuden er der udregnet forventet mængde asfalt og belægningssten. Den samlede beregnede mængde grus, asfalt og belægningssten udgør 410.063 tons.
Tilkørsel muld og indbygningsjord
På de grønne arealer antages det, at der opfyldes med 0,5 m muld, hvilket svar til 78.239 tons, eller godt en 1/3 af den samlede muldmængde. Er der mulighed for midlertidig oplagring af den opgravede muldjord, vil den efterfølgende kunne genanvendes.
Ud fra materialet i masterplanen og terrænkotekortet er mængden af jord, der skal tilføres under
bygninger, udgravning til ledninger i jord og regnvandsbassiner, samt en hævet stationsvej, beregnet til at udgøre ca. 107.968 tons, eller ca. ¼ af den samlede jordmængde, der skal opgraves.
Er der mulighed for midlertidig oplagring af den opgravede indbygningsegnede jord, vil den efterfølgende kunne genanvendes.
Midlertidig oplagring af jord
Midlertidig oplagring af jord kan være nødvendigt i anlægsfasen. Oplagringen vil for en stor del
kunne foretages indenfor selve projektområdet på grund af områdets etapeopdeling. Der vil dog
angiveligt også opstå et behov for midlertidig oplagring af jord udenfor projektområdet i den afsluttende fase, hvis den overskydende jord skal genanvendes. Såfremt midlertidig oplagring af jord
udenfor projektområdet bliver nødvendigt, søges der om de respektive tilladelser.
Side 44 af 251
Bortskaffelse af jord
Jord til bortskaffelse vil blive afleveret hos godkendt modtager og følge Frederikssunds Kommunes
gældende regler for jordhåndtering. Jordhåndteringen er beskrevet nærmere i kapitel 9 Jord og
grundvand.
Fundering
På baggrund af den i foråret 2015 udførte geotekniske rapport (23) er det vurderet, at der på størstedelen af arealet kan foretages direkte fundering. Lokalt kan dybere fundering dog blive nødvendig. Gulve kan generelt udføres som terrændæk efter udskiftning med egnede sand-/ grusmaterialer.
Grundvandssænkning
På grundlag af de geotekniske undersøgelser er det vurderet, at der ikke umiddelbart er behov for
grundvandsænkning i forbindelse med fundering af byggerierne. Det kan dog ikke helt udelukkes,
at der kan blive behov for midlertidig grundvandssænkning.
Hvis den midlertidige grundvandssænkning ikke bliver nødvendig forventes det, at eventuelt tilstrømmende vand under udgravningsarbejdet kan bortledes ved simpel lænsning, evt. suppleret
med drænrender, der gives fald til pumpesumpe som eventuelt etableres som midlertidige bassiner. De tætte ler- og morænelerlag kan medføre, at nedbørsvand i våde perioder ikke kan strømme hurtigt nok væk igennem lerlaget og dermed skabe problemer i forbindelse med udgravningsarbejderne. Der bør derfor ske løbende udstøbning af fundamentsudgravningerne for at minimere
generne fra tilstrømmende vand (23).
2.2.3
Anlægstrafik
Anlægsveje
Vinge Centrum og Station vil blive etableret i etaper, og i takt med udbygningen af de overordnede
veje, således at anlægstrafikken kan anvende vejinfrastrukturen i området (5). Anlægstrafikken til
1. etape skal håndteres via den eksisterende St. Rørbækvej og den nye vej Adgangsvejen/Boulevarden, helt til Snostrupvej og langs den østlige del af Dalvejen. Anlæg af Boulevarden
som byggepladsvej skal derfor ske tidligt i anlægsfasen for at skabe forbindelse til både det sydlige
og det nordlige byggepladsfelt i Vinge Centrum og Station (5). Se Figur 15. Frederikssund Kommune sørger for de nødvendige tilladelser i forbindelse med anlæg af den østlige del af Boulevarden.
Anlægstrafikken skal anvende Adgangsvejen, når Vejdirektoratets tilslutningsanlæg er færdiggjort,
hvormed St. Rørbækvej lukkes for motorkørekøjer (5).
Side 45 af 251
Figur 15. Overordnet vejnet i anlægsfasen.
Lastbilkørsel
Lastbilernes nyttelast er sat til 20 t. Den samlede vægt af jord og materialer til opførslen af Vinge
Centrum og Station er beregnet til at udgøre 1.470.641 t, hvilket svarer til 73.532 kørsler med 20
tons.
Jordkørsel og tilførsel af grus mv. er vurderet til at kunne afvikles inden for en radius på 20 km.
Elementer til byggeriet kan hentes i en radius op til 100 km, og endelig forventes betonkanoner at
køre max 30 km. Dette giver sammenlagt en distance med last på 2,44 mio. km. Regnes returkørsel med, giver det en distance på 4,88 mio. km.
Antallet af kørsler vil være størst i forbindelse med jordarbejdet. Desuden kan der være større og
mindre spidsbelastninger afhængigt af, hvordan den endelige tidsplan bliver udformet, og hvor
mange byggeparceller, der er i gang samtidigt.
Transport af affald fra anlægsfasen udgør 524 kørsler.
Det samlede antal kørsler fordelt på en 5-årig periode bliver dermed ca. 58 lastbiler pr. dag.
Side 46 af 251
Mandskabstransport
Anlægsfasen og etape 1 anslås at kunne gennemføres med 60 mand i 24 måneder. Etape 2-5 er
sat til 70 mand pr. etape i 18 måneder. Med 2 mand i hver bil og en gennemsnitlig daglig transportdistance på 150 km giver dette 11,76 mio. km. Fordelingen af denne transport vil være jævnt
fordelt for hver etape, men overlap af de forskellige etaper vil medføre perioder med en større trafikmængde.
Den samlede mandskabstransporten fordelt på en 5-årig periode bliver dermed ca. 31 personbiler
pr. dag.
Maskinpark
En række forskellige maskiner skal anvendes under anlægsarbejdet afhængig af den pågældende
opgave. I nedenstående tabel fremgår de enkelte maskiner, der vil være behov for i hele byggeperioden, samt antal timers brug. Maskintimerne er beregnet ud fra de beregnede mængder i projektet og hver maskintypes anslåede kapacitet.
Tabel 3: Oversigt over forventet maskinpark og antal maskintimer.
Maskine
Dozer
Gravemaskine
Lastbil
1.420
16.039
se afsnit 2.2.3
Dumper
4.548
Kompaktor
4.340
Asfaltudlægger
410
Asfalttromle
410
Elementbiler
se afsnit 2.2.3
Betonkanon
se afsnit 2.2.3
Mobilkran
Betonpumpe
Lift
Rammemaskine
2.2.4
Maskintimer
23.158
1.232
10.313
84
Trafikændringer
Det resulterende anlægsarbejde vil medføre midlertidige påvirkninger af togtrafikken samt stier og
cykelstier. Disse omlægninger er beskrevet i nedenstående afsnit.
Omlægning af stier og cykelstier
Den eksisterende skolesti sikres ved at etablere en midlertidig løsning indtil Etape 1 er gennemført.
En dobbeltrettet fællesti etableres derfor på den sydlige side af Boulevarden fra tilslutningen af den
eksisterende sti til krydset mellem Store Rørbækvej og Boulevarden/ Adgangsvejen. Skolebørn kan
herfra køre mod nord til den eksisterende underføring. Der anlægges et støttepunkt for at sikre
krydsning af Boulevarden, hvormed der er mulighed for at krydse vejen i to tempi (5).
Side 47 af 251
Supercykelstien sikres ved at etablere en midlertidig løsning indtil Etape 1 er gennemført. En dobbeltrettet cykelsti etableres derfor på den sydlige side af Boulevarden mellem St. Rørbækvej og lokalvejen mod konferencecentret. Derudover bliver krydset mellem St. Rørbækvej og Adgangsvejen
vigepligtreguleret med støttepunkt. Tilsvarende er gældende for krydset mellem Boulevarden og
Stationsvejen mod konferencecentret som signalreguleres.
Udviklingen af Vinge Centrum og Station vil ske i takt med udbygningen af de overordnede veje, så
anlægstrafikken kan bruge vejinfrastrukturen (5). I Kapitel 6 Trafikale forhold er omlægning af stier og cykler i anlægsfasen nærmere beskrevet.
Sporspærringer
En forlænget rejsetid for rejsende kan forekomme på strækningen mellem Frederikssund og København og i periode hvor trafikken omlægges til togbusser, på strækket mellem Ølstykke og Frederikssund under anlæg af Vinge Station.
Udførelsen og valget af metoder vil blive planlagt, så driften forstyrres mindst muligt. Der lægges
herunder vægt på, at totale spærringer med brug af togbusser søges undgået eller minimeret. De
valgte løsninger for bygningsdelene, og de metoder, der tænkes benyttet, giver i stor udstrækning
mulighed for at arbejde parallelt med spor- og kørestrøms anlæg i drift. Der vil dog blive behov for
en del lange spærringer i et spor ad gangen på hverdage aften/nat samt et antal spærringer af ét
spor ad gangen i lange weekender (22). Behovet for spærringer fremgår af Tabel 4.
Under montage og støbning af de nye brodæk vil der være enkelte kritiske faser, hvor det vil være
nødvendigt at spærre begge spor samtidigt og afbryde kørestrømmen. Dette vil betyde et behov
for brug af togbusser i enkelte weekender (22).
Det kan i korte perioder være nødvendigt med midlertidig hastighedsnedsættelse til 80 km/t i ét
eller begge spor. Det vurderes, at dette vil have en lille betydning for afviklingen af trafikken, idet
arbejdsområdet er beliggende lige inden endestationen i Frederikssund (22).
Side 48 af 251
Tabel 4: Oversigt over behovet for spærringer. De forskellige typer af spærringer fremgår af Tabel 5.
Etape 1
Arbejdsproces
Trafikalt behov
Ca. antal
Fundamenter for køreledningsanlæg
Lang natspærring
Omlægning af køreledning til nye
master
Weekendspærring i ét spor
4 x 5 nætter (= 2 uger med
spærringer på hverdage i hvert
spor)
2 weekender (=en weekend i
hvert spor)
Etape 2
Arbejdsproces
Trafikalt behov
Ca. antal
Kabelrørsforbindelse under begge
spor
Perronforkant og afvanding
Lang natspærring
Justering af spor – spor/perron
indbyrdes afstand
Lang natspærring
Udføres sammen med næste/nedenstående proces
4 x 5 nætter (= 2 uger med
spærringer på hverdage i hvert
spor)
2 x 1 nat (= en i hvert spor)
Arbejdsproces
Trafikalt behov
Ca. antal
Montage af betonelementer over
begge spor
Støbning over betonelementer
Weekendspærring i to spor
2 x 3 weekender
Weekendspærring i to spor
Montage af nedmaster på ny
konstruktion
Weekendspærring i to spor
Omlægning af køreledning til nye
master
Nedtagning af gammelt køreledningsanlæg
Weekendspærring i ét spor
Udføres sammen med forrige/ovenstående proces
1 weekend i hvert spor eller 5
lange hverdagsspærringer i hvert
spor
1 weekend i hvert spor
Lang natspærring
Etape 3
Lang natspærring
2 x 5 nætter (= en uge med lange hverdagsnætter i hvert spor)
Arbejdsproces
Trafikalt behov
Ca. antal
Montage af ståltrapper og elevator
Nedtagning af fast afskærmning
mod spor
Lang natspærring
2 x 5 nætter (= en uge med lange hverdagsnætter i hvert spor)
Udføres i korte spærringer uden
for driften eller i forbindelse med
forrige/ovenstående proces.
Etape 4
Lang natspærring
Side 49 af 251
Tabel 5: Skematisk oversigt over typiske sporspærringer.
Type
Beskrivelse
1
Natspærring
Almindelige hverdage om natten uden for
perioden med drift.
Begge spor kan ofte - efter koordinering spærres samtidig.
2
3
4
2.3
Typisk Start/Slut
Varighed
Ca. 01:45 – 04:30
2 timer 45 minutter
Lang natspærring
Almindelige hverdage med start efter myldretidens ophør. Der opretholdes drift efter
ændret køreplan i et spor. Eventuel spærring af det andet spor (sporspærring type 1)
kan etableres i perioden uden drift.
Ca. 20:00 – 04:30
8 timer 30 minutter
Weekendspærring i ét spor
Weekender med start efter myldretidens
ophør fredag aften. Der opretholdes drift
efter ændret køreplan i et spor.
Eventuel spærring af det andet spor (sporspærring type 1) kan kun etableres natten
imellem søndag og mandag – eneste periode i weekenden uden drift.
Fredag aften ca.
kl. 20:00 –
Mandag morgen
ca. kl. 04:30
56 timer 30 minutter
Weekendspærring i to spor
Weekender med start efter myldretids ophør
fredag aften. Der spærres i begge spor. Der
bruges Togbusser mellem Ølstykke Station
og Frederikssund Station.
Fredag aften ca.
kl. 20:00 –
Mandag morgen ca.
kl. 04:30
56 timer 30 minutter
Potentielle miljøbelastninger
Dette afsnit beskriver de potentielle miljøbelastninger, som kan opstå i forbindelse med anlæg og
drift af Vinge Centrum og Station. Der tages udgangspunkt i de baggrundsrapporter, som er udarbejdet i forbindelse med projektet.
2.3.1
Arealinddragelse
Arealinddragelse omfatter inddragelse af arealer ved etablering af midlertidige og permanente anlæg. Derudover omfatter belastningen den ændrede arealinddragelse, som kan forekomme i projektets anlægsfase.
Projektets permanente arealinddragelse, dvs. det areal, hvor bygninger, veje, bassiner og mellemliggende arealer til rekreative interesser opføres, udgør ca. 23 ha. Disse områder er benævnt
”footprint” og arealerne fremgår af Tabel 6. Dertil kommer 1,5 ha midlertidig arealinddragelse uden
Side 50 af 251
for projektområdet, der er nødvendige til nedgravning af ledninger, rør og oplagring af byggematerialer m.v. i den sene fase af projektet.
Tabel 6: Footprint.
Footprint
ha (ca)
Byggeri, inkl. opholdsareal
11
Befæstede arealer, inkl. veje med cykelsti og fortov, stier
og forpladser
11
Bassiner
1
I ALT
23
Udover den arealinddragelse som forekommer i forbindelse med selve projektet Vinge Centrum og
Station vil kommuneplantillægget, omfattende Vinge Bymidte, medføre en yderligere arealinddragelse. Den samlede arealinddragelse for kommuneplantillægget omfatter 25,9 ha, hvoraf en del er
beliggende indenfor Vinge Centrum.
2.3.2
Barriere-effekter
Barriere-effekter kan påvirke områdets fauna, herunder især flagermus og andre pattedyr, samt
padder, idet projektet forhindrer fri passage i området Desuden påvirkes enkelte arters ledelinjer.
Barriere-effekterne kan opstå både under anlæg og drift.
Andre barriere-effekter kan forekomme pga. af forandringen af de trafikale forhold under anlæg og
drift. Således kan der i anlægsfasen blive indrettet omfartsveje omkring byggepladsen, tilgangen til
rekreative områder kan blive besværliggjort, og der vil være periodevis lukning af S-togstrafikken,
mens landskabsbroen opføres. I driftsfasen kan de forandrede trafikale forhold betyde, at der skal
køres omveje til bestemte destinationer, f.eks. tilkørsel til Frederikssundvej. Barriere-effekterne er
midlertidige, når de kun er relateret til anlægsfasen, men permanente, hvis de er relateret til
driftsfasen.
2.3.3
Trafikale forhold
Trafikbelastningen i området vil stige som følge af projektet. Denne belastning vil forekomme allerede i anlægsfasen i form af anlægstrafik som bevæger sig til og fra området samt indenfor anlægsområdet. Derudover vil på sigt forekomme en mertrafik på grund af det stigende indbyggerantal i Vinge Centrum samt pendlere til og fra Vinge Station og besøgende til detailhandelsbutikkerne.
2.3.4
Visuelle forhold
De visuelle forhold vil blive ændret under anlæg og drift af Vinge Centrum og Station. Belastningen
vil dels være i form af den fysiske tilstedeværelse af de fysiske strukturer (bygninger, anlæg og veje), som den opleves i dagtimerne, dels i form af lys fra vejbelysning og bygninger i aften- og nattetimerne.
Side 51 af 251
Visuelle gener opstår under anlægsarbejdet omkring arbejdsmaskinernes aktiviteter samtidig med,
at der sker en gradvis ændring af landskabet. De anlægstekniske belastninger vil være midlertidige. I driftsfasen vil projektet medføre en permanent visuel belastning, som vil påvirke landskabet.
De permanente belastninger illustreres ved en række visualiseringer, herunder dag- og natvisualiseringer til afdækning af evt. lysforurening og visuel påvirkning.
2.3.5
Afledning af vand
Afledning af vand dækker regnvand fra helt eller delvist befæstede arealer, dvs. vand fra eksempelvis tage, veje, P-pladser mv. Afledning af vand dækker også afledning, der vil forekomme i forbindelse med tørholdelse af byggepladser ved brug af sugespidser eller andre relevante foranstaltninger, der afleder regnvand i forbindelse med anlægsfasen, enten til bassiner eller kloak.
Afstrømmet regnvand kan indeholde skadelige stoffer fra spild på veje, P-pladser m.v., tungmetaller og PAH'er fra dækslid og udstødning ved veje, sprøjtemidler fra behandlede grønne områder eller jernbanearealer, næringsstoffer fra beplantede områder såsom park eller skov etc.
Spildevandets indhold af partikulært organisk materiale, kvælstof, og fosfor kan give anledning til
iltsvind i vandområder; kvælstof og fosfor er næringssalte, der giver algevækst og eutrofiering, og
partikulært organisk materiale kan forårsage aflejringer med iltsvind eller lugt som resultat. Spildevandets indhold af tungmetaller kan virke toksisk i recipienterne, og indholdet af mikroorganismer,
herunder kolibakterier, kan give sygdomme hos dyr og mennesker.
2.3.6
Støj og vibrationer
Støj og vibrationer vil forekomme i projektet ved anlæg og drift. Støj i anlægsfasen vil primært
være forbundet med kørsel og arbejde med entreprenørmaskiner, samt fjernelse og nedknusning
af eksisterende vej, samt udlægning af asfalt og tromlearbejder. Vibrationer i anlægsfasen vil kunne opstå som følge af ramning eller nedvibrering af spunsvægge, opbrydning af veje, samt transport med tunge lastbiler og entreprenørmaskiner. Denne belastning vil være midlertidig. Støj i
driftsfasen vil primært komme fra støj fra tog– og biltrafikken, som kører til og fra Vinge Centrum
og Station. Denne belastning vil være permanent.
2.3.7
Støv
Anlægsarbejderne kan potentielt medføre støvdannelse, der kan være til gene for befolkningen.
Ved opbrydning samt nedknusning af eksisterende vej kan der skabes støv, ligesom der ved terrænregulering og etablering af skråningsanlæg kan dannes støv som følge af gravearbejderne.
Kørsel med lastbiler på vejstrækningerne, før asfaltbelægningen er lagt på, kan ligeledes give anledning til støv. Belastningen er midlertidig.
2.3.8
Emissioner
Emissioner omfatter i nærværende projekt dels emissioner til luften (gasser) og dels lysemissioner
(belysning).
Luft
Emissioner til det omgivende miljø vil forekomme i forbindelse med anlægsarbejdet, produktion af
materialer hertil og trafik på vejene under anlæg og drift. Emissioner fra driften vil stamme fra trafikken. Emissionerne vil under anlæg og drift bestå af udstødning af CO2 (kuldioxid), NOX (nitrogenoxider), SO2 (svovldioxid), HC’er (hydrocarboner), CO (kulilte) og partikler (PM) til luften, hvoraf
Side 52 af 251
nogle kan bidrage til den globale opvarmning, og andre kan medføre sygdomme som kræft og problemer med luftvejene. Desuden kan der under anlæg og drift frigives en række miljøfremmede
stoffer fra køretøjers dæk og bremseklodser til vej- og parkeringsarealerne, herunder tungmetaller
(bl.a. kobber, zink, cadmium og bly) og olie- og PAH-forbindelser.
Lys
Belysningen af Vinge Centrum og Station vil ændre karakter gennem anlægs- og driftsfasen. Belastningen med lys på byggepladsen er midlertidig i anlægsfasen, og belastning med lys er permanent i driftsfasen.
Belysningen vil i driftsfasen udføres, hvor armaturer generelt er LED lyskilder i farve ”varm hvid”
(ca. 3000K) og med god farvegengivelse (Ra>70). Armaturer kan udføres med dæmpning af lysstyrken på nærmere definerede tidspunkter, såfremt dette måtte ønskes, for at minimere evt. nabogener og sænke strømforbruget om natten. En dæmpning vil samtidig forlænge lyskildernes levetid.
Belysningen kan give anledning til lysforurening om aftenen og natten. Der er derfor udarbejdet
natvisualiseringer til at illustrere og vurdere den eventuelle lysforurening, som måtte opstå i forbindelse med driften.
2.3.9
Lys/skyggeforhold
Lys- og skyggeforhold kan belaste boligenheder og dermed befolkningen samt naturen omkring boligområderne. Gode lysforhold for alle boligenheder og sikring af, at tagudnyttelse ikke skygger
væsentligt for direkte solstråling i gårdrummene, er derfor en del af projektet.
2.3.10
Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for kemiske stoffer, som enten er skabt af mennesker og
derfor ikke findes i naturen, eller naturlige stoffer, som forekommer i større koncentrationer, end
der normalt findes i naturen. De menneskeskabte stoffer er eksempelvis forskellige industrikemikalier som opløsningsmidler og blødgøringsmidler til plastic (såkaldte phtalater), skadedyrsog ukrudtsbekæmpelsesmidler, og kemiske stoffer, der anvendes til medicin. De naturligt forekommende stoffer omfatter f.eks. grundstoffer som tungmetaller, samt kemiske forbindelser som
okker og næringssalte.
De menneskeskabte miljøfremmende stoffer kan belaste miljøet ved almindelig drift og vedligehold, såsom spild, spredning af vejsalt, gødskning af marker, ukrudtsbekæmpelse, m.v.
2.3.11
Befolkning
Vinge Centrum og Station vil allerede i anlægsfasen medføre en stigning i befolkningen i området
som følge af de entreprenører der skal arbejde i området. Denne belastning er midlertidig. Derudover vil Vinge Centrum fuldt udbygget have en befolkning på ca. 3.700 indbyggere (beregnet ud
fra antallet af etagemeter). Befolkningstilvæksten vil medføre en øget færdsel og trafik i Vinge
Centrum og de omkringliggende naturområder, herunder eksempelvis Tvinsmosen, der grænser
direkte op til projektområdet. De omkringliggende områder kan derfor forventes at opleve en øget
belastning, som kan påvirke rekreative tilbud, servicetilbud, handel og erhverv. Belastningen er
permanent.
Side 53 af 251
3
Alternativer
3.1
Indledning
Kapitlet beskriver de alternativer, som blev foreslået i forbindelse med arkitektkonkurrencen om
Vinge Station og ny bydel. Alternativerne har alle udgangspunkt i visionen om optimal funktionalitet, unikke byrum, enestående og bæredygtig arkitektur samt 100 % fremtidssikring.
Beskrivelsen er baseret på Dommerbetænkningen fra oktober 2014 (24).
Udover en beskrivelse af alternativerne beskrives 0-alternativet i kapitlet. 0-alternativet er den løsning, hvor Vinge Centrum og station samt tilhørende vejprojekt, ikke bliver gennemført.
3.2
Alternativer
På baggrund af Helhedsplanen for Vinge, som er resultatet af mange års arbejde for at skabe en
unik byudvikling, har fem teams, tværfagligt sammensat af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter, deltaget i en indbudt projektkonkurrence med fokus på det tætteste og mest urbane område i helhedsplanen for Vinge.
På den baggrund valgte en enig dommerkomite at udpege forslag 2/16212 som vinder. Forslaget
er udarbejdet af Henning Larsen Architects i samarbejde med MOE, Tredje Natur og Railway Procurement Agency (24).
De fire alternativer (alternativ 1, 3, 4 og 5) og vinderforslaget er angivet i Tabel 7.
Tabel 7: De fire alternativer og vinderforslag.
Alternativer
Totalrådgiver
1/77332
KHR arkitekter / BIG Bjarke Ingels Group / Tyréns AB – Hansen, Carlsen &
Frølund / Via Trafik Rådgivning / Bisgaard Landskabsarkitekter
(alle ophavsret)
2/16212
Henning Larsen Architects (ophavsret) i samarbejde med MOE Rådgivende
Ingeniører, Tredje Natur og Railway Procurement Agency (vinderforslag)
3/71263
COBE i samarbejde med Arup og SLA. (Ophavsret bygning: COBE og ARUP,
ophavsret landskab: COBE og SLA)
4/23220
Rambøll Danmark (ophavsret) i samarbejde med EFFEKT, Snøhetta og
Møller & Grønborg Arkitekter.
5/24051
Tegnestuen Vandkunsten (ophavsret) i samarbejde med Brownlie Ernst and
Marks Limited (ophavsret) og EKJ Rådgivende Ingeniører
Herunder gives en kort beskrivelse af de fire alternative forslag, som blev udarbejdet i forbindelse
med arkitektkonkurrencen.
Side 54 af 251
3.2.1
Alternativ - Forslag nr. 1
Alternativet består af et bredt landskabsbånd, som løftes op til en bro over banelegemet, hvilket
giver en bred broforbindelse mellem den sydlige og nordlige del af Vinge. Området gennemskæres
af to cirkulære huller, på hver sin side af jernbanen, hvilket giver udsyn og forbindelse til det grønne område, samtidig med at stationen bliver overdækket. De cirkulære huller har to forskellige udtryk; det nordlige (søpladsen) karakteriseres af vandelementer og nærhed til søen i det grønne
område og det sydlige (stenhaven) har karakter af en urban skrænt. Under overdækningen placeres butikker og cykelparkering. Stationen er placeret således, at det grønne hjerte følger en nordsyd gående linje. Se Figur 16.
Figur 16: Alternativ – forslag nr. 1 (24).
Alternativet er enkelt og integrerer den tekniske løsning med naturen, men mangler en præcisering
af kvaliteten af det grønne landsskab oven på broen. Derudover er der usikkerhed om, hvorvidt det
relativt store overdækkede areal vil fremstå som et trygt og godt sted til ophold. Yderligere er det
tvivlsomt, om supercykelstiens placering er en trafikmæssig god løsning på grund af krydsende trafik. Ydermere vurderes den arkitektoniske løsning for busstationen, ikke at være helt elegant. Alternativet mangler intimitet en klar identitet. Det store spænd på 55-60 m på langs af banen vurderes problematisk og er illustreret for slankt/spinkelt på tegningerne.
3.2.2
Alternativ - Forslag nr. 3
I Alternativ 3 har den grønne forbindelse form som en kile. Det nordlige område mødes med mosen
og dele af Deltakvarteret, og den sydlige del snævrer ind til den halve bredde og bevæger sig over
Side 55 af 251
jernbanen med karakter af en klippelignende skrænt. Den kileformede struktur strækker sig over
banen og perroner, der danner selve stationen i krydset mellem baneforløbet og forbindelsen ud i
det grønne område, hvor en tunnel går diagonalt igennem skrænten og kommer ud som en trappeforbindelse på den anden side af jernbanen.
Figur 17: Alternativ – forslag nr. 3 (24).
Alternativet er logisk og har en spændende landskabelig udformning med en robust, letforståelig
og veldefineret bystruktur. Desuden vil alternativets vekslen i aktiviteter kunne være med til at sikre et spændende og aktivt byområde. Alternativet mangler dog sammenhæng mellem stationen og
Side 56 af 251
den ydre plads, samt forbindelser mellem landskabet og selve stationen. Cykelstien foreslås hævet
op på sit eget niveau, og det underliggende areal benyttes til cykelparkering. Der er dog risiko for,
at arealet under supercykelstien påvirkes negativt. Desuden er naturområderne opdelt og giver ikke sammenhængende natur, hvorved området ikke kan fungere som en spredningskorridor. Stationen vil derfor rent funktionelt fungere, men teknisk- og miljømæssigt mangler der sammenhængende områder, som kan integrere naturen på begge sider af banen og de tekniske løsninger, som
integrerer stationen.
De mange bygninger i det grønne område vil bevirke, at den visuelle opfattelse af den grønne kile
forstyrres. Den grønne kiles funktion som spredningskorridor for flora og fauna er mangelfuld, og
oplevelsen af det omliggende landskab fra stationen er ikke optimal.
3.2.3
Alternativ - Forslag nr. 4
Alternativet er udformet med en cirkulær udskæring, hvor det grønne område er hævet langs og
over banen, og den midterste del er trykket ned, hvorved stationen nedefra fremstår som en sammenhængende skalkonstruktion.
Figur 18: Alternativ - Forslag nr. 4 (24).
Alternativet har en god udformning, idet der er en funktionel sammenhæng mellem byområdet og
det grønne område. Desuden er naturen inddraget gennem de valgte planter, landskabet (overdrev, engdrag, vådeng) samt de dertil knyttede dyrearter.
Alternativet skaber dog en markant kontrast mellem et tæt bycenter og det naturlige landskab, således at centrum rummer en dobbelthed af landskabet til de to sider og byen, som rejser sig til 8
etager. Den tættere og højere bebyggelse uden markante grønne elementer udenfor den grønne
kile vil give en massiv visuel påvirkning af det omkringliggende landskab, og bygningernes højde
Side 57 af 251
langs banen vil hæmme områdets integration mellem by og natur. Desuden vil supercykelstien,
som føres retlinet igennem området langs den sydlige perron, kunne være problematisk.
3.2.4
Alternativ - Forslag nr. 5
Alternativet integrerer stationen som en åben gade med butikker, således at der opstår et strøg.
Broen vil have to grene langs kanterne af det indsnævrede grønne område, som møder hinanden i
et fælles punkt over banen. Der opstår dermed et udsigtspunkt med mange bevægelses -og forbindelsesmuligheder, mens der under broen kan indrettes sports-, udstillings- og butikslokaler, efterhånden som behov og muligheder opstår.
Figur 19: Alternativ - Forslag nr. 5 (24).
Alternativet er udformet i en mindre skala med inspiration fra den klassiske provinsbys 2-3 etager,
hvilket muliggør skabelsen af en by og et byrum, der er præget af stor intimitet og et godt mikroklima. Der er kun planlagt en enkelt høj bygning ved stationen. Bebyggelsen omkring stationen er
derfor lavere, og påvirkningen af det omgivende landskab vil derfor være noget mindre. Organiseringen af boligkarréerne er meget appellerende, og samspillet mellem bolig, byens helhed og bevægelser er sammenhængende. Den planlagte form for faunapassage, som løftes over banen, er
dog ikke tilstrækkelig for den ønskede integrering mellem by og natur.
Anlægsøkonomisk ligger dette alternativ i den tunge ende og den beskedne skala giver ikke opbakning fra hele dommerkomiteen. Der er usikkerhed, om rummene under broen og mellem broens
vinger kan blive så attraktive, som der ønskes.
Side 58 af 251
3.2.5
Sammenligning af alternativer
De fire alternativer, samt det vedtagne forslag ligner overordnet set hinanden, men adskiller sig fra
hinanden ved bebyggelsesplanen, samt integrationen mellem by og natur. Derudover adskiller alternativerne sig ved placeringen af stationen i enten en øst-vestlig retning eller en nord-sydlig retning.
Nedenstående Tabel 8 opsummerer fordele og ulemper ved de fire forskellige alternativer:
Side 59 af 251
Tabel 8: Sammenligning af alternativerne fra arkitektkonkurrencen.
Alternativer
1/77332
Fordele
Ulemper
Enkelt (+)
Manglende præcisering af kvaliteten af det grønne
landskab ovenpå broen
Teknisk løsning integreret med
naturen (+)
Stort overdækket areal (-)
Busstationen (-)
3/71263
Supercykelstien – placering (-)
Manglende intimitet og identitet (-)
Stort spænd på bro over banen (-)
Logisk og spændende
landskabelig udformning (+)
Manglende arkitektonisk sammenhæng mellem den
indre station og den ydre plads samt forbindelse
mellem landskabet og stationen (-)
Robust, letforståelig og
veldefineret bystruktur (+)
Negativ påvirkning af det overdækkede areal under
supercykelstien (-)
Spændende og aktivt byområde
(+)
Opdelte naturområder/ikke sammenhængende natur
(ingen spredningskorridor) (-)
For mange bygninger i det grønne bånd (-)
4/23220
Kiss and ride er langt fra stationen (-)
God udformning (+)
Placering af supercykelsti kan være problematisk (-)
Funktionel sammenhæng mellem
byen og naturen (+)
Lang gangafstand via trapper til stationen (-)
Inddragelse af naturen gennem
planter og landskabsplanlægning
(+)
Mindre god adgang til den sydlige perron der er
afgrænset af supercykelstien (-)
DGH føres retlinjet igennem fra nord til syd og
bevirker at rummet fremstår mindre intenst (-)
5/24051
Side 60 af 251
Udformning som mindre
provinsby med 2-3 etager (+)
Ligger anlægsøkonomisk i den tunge ende (-)
Boligkarréerne (+)
Lange gåafstande mellem busstop og
perronadgang (-)
Godt samspil mellem boligerne og
byens helhed (+)
Direkte adgang til perron fra terræn er afbrudt af
bygninger (-)
Den beskedne skala giver ikke opbakning fra alle i
dommerkomiteen (-)
Usikkerhed vedr. rum under bro og mellembroens
vinger (-)
3.3
0-alternativet
0-alternativet anvendes i VVM-redegørelsen/miljøvurderingen til at sammenligne de miljømæssige
konsekvenser af Vinge Centrum og station samt tilhørende vejprojekt. Det 0-alternativ, der er udgangspunkt i miljøvurderingen, er defineret ved, at det nuværende Vinge fortsat vil være et område med et mindre antal huse syd for Frederikssund, og dermed ikke bliver en integreret del af Frederiksund. De miljømæssige forhold vil derfor forblive i den tilstand, som er beskrevet i kapitlerne,
som vedrører de eksisterende forhold i nærværende redegørelse.
Togtrafikken fortsætter med at være gennemkørende mellem Frederikssund og Ølstykke som hidtil,
og den eksisterende bebyggelse, veje og stier gennemgår derfor ikke ændringer. Der etableres
derfor ingen nye bolig-og erhvervsområder, veje eller stier.
0-alternativet er forbundet med konsekvenser for området. For det første udgør Vinge Centrum
den centrale del af helhedsplanen for Vinge, og for det andet er delområdet ”Deltakvarteret” allerede i anlægsfasen. 0-alternativet medfører dermed, at forudsætningerne for Deltakvarteret grundlæggende vil ændre sig, dvs. at der ikke vil blive etableret en S-togsstation, samt tilhørende byrelaterede faciliteter som detailhandel, sportsanlæg, daginstitutioner, lægehuse, mv. Deltakvarterets
forringede attraktivitet vil dermed påvirke huspriserne og ændre det økonomiske grundlag. Derudover betyder 0-alternativet også, at forudsætningerne for realiseringen af Vinge som helhedsprojekt vil forandre sig. De trafikale forhold i området vil derudover ændre sig i takt med realiseringen
af Frederikssundsmotorvejen, idet der er planlagt til-/frakørsel vest for projektområdet.
Side 61 af 251
4
Plangrundlag og lovgivning
4.1
Det nye plangrundlag
Projektet Vinge Centrum og Station har en størrelse og kompleksitet, som kræver, at kommunen
udarbejder det fornødne plangrundlag i overensstemmelse med bestemmelserne i Planloven (25)
og Miljøbeskyttelsesloven (26) (reference).
Projektområdet for Vinge Centrum og Station svarer til lokalplanområdet for Vinge Centrum.
Kommuneplantillægget for Vinge Bymidte dækker en del af projektområdet samt et omkringliggende areal. Der foreligger på nuværende planlægningsstadie ikke detaljerede projektplaner for den
del af kommuneplantillæggets område, som rækker ud over projektområdet/lokalplansområdet.
Området for tillæg til spildevandsplanen rækker også udover projektet samt lokalplanområdet. De
steder, hvor plantillæg rækker ud over projektområdet miljøvurderes ikke efter bestemmelserne i
VVM-bekendtgørelsen, men efter bestemmelser i lov om planer og programmer. Disse områder er
planlagt på et mere overordnet niveau end projektområdet og lokalplanområdet.
Frederikssund Kommune skal derfor udarbejde følgende nye planer for at Vinge Centrum og Station kan realiseres:
Kommuneplantillæg nr. 012
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11, stk. 2, nr. 3, indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Der kan ikke lokalplanlægges for emner
eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Rammer skal fastsættes for alle de
områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner (27). I den gældende kommuneplans rammer
for lokalplanlægningen anføres Vinge som fremtidig byzone, som kræver en mere detaljeret planlægning (se afsnit 4.2.6 om kommuneplanen).
På baggrund af ovenstående kræver realiseringen af Vinge Centrum og Station således et tillæg til
kommuneplanen, som fastsætter mere præcise rammer for lokalplanlægningen, end der fremgår af
eksisterende kommuneplan. Frederikssund kommune udarbejder derfor et kommuneplantillæg (tillæg nr. 012). Kommuneplantillæg nr. 012 fastsætter således rammerne for Vinge Bymidte som er
en del af Vinge Centrum
Lokalplan nr. 076
Bestemmelsen i Planlovens § 13, stk. 2, 1. led, fastslår, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før
der gennemføres større udstykninger eller bygge- eller anlægsarbejder. Den konkrete vurdering af,
om et projekt er lokalplanpligtigt eller ej, foretages af kommunalbestyrelsen og beror på en fortolkning af begrebet "større". I praksis anses væsentlige ændringer i det bestående miljø som
”større” udstykninger eller bygge- eller anlægsarbejder. Projektet Vinge Centrum og Station er
VVM/SMV-pligtigt (se afsnit 4.2.6 om kommuneplanen) dvs. projektet antages at være så omfattede, at det kan have væsentlige virkninger på miljøet og kræver pga. størrelsen en lokalplan for at
kunne realiseres, der kræves desuden lokalplanlægning for at kunne overføre lokalplanområdet til
byzone Frederikssund Kommune udarbejder derfor lokalplan nr. 076 for Vinge Centrum (12).
Den eksisterende regionale cykelsti (supercykel-sti) omlægges i lokalplan nr. 076, således at den
bliver tilpasset det kommende byområde. Lokalplanen for området definerer også placering og udformning af den kommende station.
Side 62 af 251
Tillæg til Spildevandsplan
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, ajourføre planen
for bortskaffelse af spildevand i kommunen - herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan
(28). Ifølge den aktuelle spildevandsplan (se afsnit 4.2.7) er projektområdet ikke offentlig kloakeret, men har private enkeltanlæg til spildevand. Fremover planlægges spildevand fra projektområdet håndteret ved offentlig kloakering, hvorfor der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen,
der sætter rammerne for den fremtidige offentlige kloakering. Tillægget til spildevandsplanen (20)
vil omfatte alle afløb fra området til eksisterende afløb og recipienter, og planen har derfor en større afgrænsning end selve lokalplanområdet.
I forbindelse med vedtagelse af de tre planer (Kommuneplantillæg, Lokalplan og Tillæg til Spildvandsplanen) skal der foretages en strategisk miljøvurdering af planernes virkning på de miljømæssige forhold (en SMV). Der skal desuden foretages en vurdering af projektets virkninger på
miljøet (en VVM), når der skal gives en tilladelse til udførelsen af selve projektet. SMV og VVM begreberne og deres hjemmel forklares nærmere i de efterfølgende to afsnit (afsnit4.1.1 og 4.1.2).
4.1.1
Miljøvurdering af planer og programmer (SMV – Strategisk Miljøvurdering)
Lov om miljøvurdering af planer og programmer (9) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet
(en strategisk miljøvurdering – SMV). Kommuneplantillæg nr. 012, lokalplan nr. 076 og tillægget til
spildevandsplanen skal derfor miljøvurderes. Dette indebærer, at myndigheden skal udarbejde en
miljørapport og indhente kommentarer fra berørte myndigheder og offentligheden.
Det er defineret i lovens § 3, hvilke planer der skal miljøvurderes, dvs. hvilke planer, der antages
at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: ”Planer og programmer, som tilvejebringes inden
for… transport, … fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4”. Bilagene omfatter følgende
punkter af relevans for projektet: Bilag 3 punkt 7. a) omfatter nyanlæg til jernbanetrafik og bilag 4
punkt 10 omfatter infrastrukturprojekter inklusive afsnit b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser og afsnit c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og bygning af veje og g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand
Kommuneplantillæg 012, lokalplan nr. 076 og tillæg til spildevandsplanen Vinge Centrum og Station fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til stationen og til anlægsarbejde i byzone
(herunder af parkeringspladser og detailhandelsudlæg på 26.500 etagemeter i Vinge Bymidte, heraf 8.000 inden for Vinge Centrum), og der skal derfor foretages en strategisk miljøvurdering (SMV)
som grundlag for kommunens behandling af planerne. I en SMV skal der lægges vægt på hensynet
til andre planer og programmer, og der skal beskrives et program til overvågning af de forventede
miljøeffekter.
4.1.2
Vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM – vurdering af virkninger
på miljøet)
Ifølge VVM-bekendtgørelsen (10) skal bestemte typer anlægsprojekter vurderes for virkninger på
miljøet, inden bygherren får tilladelse til at gennemføre projektet (1). Af bilag 2 i bekendtgørelsen
fremgår det, for hvilke anlæg myndigheden skal afgøre, om der skal udarbejdes en VVMredegørelse. Af særlig relevans for projektet er bilagets punkt 11 om infrastrukturanlæg, hvori der
Side 63 af 251
bl.a. indgår a) anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser,
b) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler, d) Anlæg af
veje og g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand
Projektet Vinge Centrum og Station omfatter opførslen af en ny by og station og er et større anlægsprojekt med udbygning af vejnet, parkeringspladser og udlæg af detailhandel i bymidten (heraf 8.000 m2 inden for Vinge Centrum). På denne baggrund har Frederikssund Kommune vurderet,
at Vinge Centrum og Station er VVM-pligtigt, og at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for at
vurdere projektets virkninger på miljøet.
VVM-redegørelsen/miljørapporten skal belyse anlæggets kort- og langsigtede, direkte og indirekte
virkninger på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab, samt arkitektonisk og
arkæologisk kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter. Alle disse forhold skal beskrives, undersøges og vurderes. Projektets virkninger på et beskyttet naturområde eller beskyttede arter (Bilag
IV arter) skal også indgå i redegørelsen. VVM-redegørelsen/miljørapporten skal således tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere virkningerne på miljøet som følge af
projektet og sammenligne det med alternativer hertil.
4.2
Det eksisterende plangrundlag
Staten foretager den overordnede planlægning, dvs. planlægningen på landsplan, der indgår som
input i den regionale planlægning. Tilsammen danner lands- og regionplanlægningen rammen om
den mere konkrete kommunale planlægning. Desuden fastsætter lovgivningen en række arealbindinger af relevans for projektet.
4.2.1
Landsplanredegørelsen
Efter hvert valg fremlægger Erhvervs- og vækstministeren landsplanredegørelsen, der udstikker de
langsigtede mål for landets fysiske og funktionelle udvikling. Den aktuelle regering har endnu ikke
udarbejdet en ny landsplanredegørelse, hvorfor landsplanredegørelsen fra 2013 forsat er gældende
(29).
I denne sættes der fokus på planlægningens muligheder for at skabe udvikling, dynamik og vækst
på en bæredygtig måde. Der fremføres konkrete forventninger til kommunernes planlægning, hvor
det for planlægningen af Vinge Centrum og Station særligt er relevant, at det kræves, at fingerplanen overholdes, at boligområder for pendlere tænkes ind i planlægningen, ligesom at byudvikling
ønskes stationsnært, og at der i planlægningen tænkes på muligheder for offentlig transport og
færdsel til fods og på cykel. Der nævnes også forventninger med hensyn til klimatilpasning og
planlægning af grønne områder i byen.
4.2.2
Landsplandirektiver
I landsplandirektiverne fastsætter Erhvervs- og Vækstministeren bindende regler for den kommunale planlægning inden for konkrete emner.
Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet fastlægger placeringen af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder (30). Planen giver mulighed for at afgrænse en bymidte i Vinge.
Fingerplanen er et af de mere omfattende landsplandirektiver og fastsætter regler for udviklingen i
Hovedstadsområdet, der skal sikre sammenhængen mellem byen og trafiksystemerne og nær ad-
Side 64 af 251
gang til natur og friluftsområder fra byerne. Planen stammer oprindelig fra 1947 og seneste revision er fra 2013 (29).
Planen fremmer en udvikling, hvor byområderne i Hovedstadsområdet koncentreres som fingre
langs med S-banerne, og hvor København er håndfladen. Planen sikrer, at der imellem fingrene
bevares grønne områder. Den begrænser således også mulighederne for nyudlæg af byområder.
Vinge Centrum og Station projektet er placeret på Frederikssundsfingeren omkring S-togslinjen.
Der er i Fingerplanen reserveret et areal til den kommende S-togstation. Det følger af Fingerplanens bestemmelser, at de stationsnære områder skal udnyttes med en bebyggelsesprocent, der
modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Projektområdet for Vinge Centrum og
Station omfatter alene arealer beliggende inden for det stationsnære kerneområde. Eftersom Vinge
Centrum og Station allerede er en del af den seneste Fingerplan, vurderes projektet for Vinge Centrum og Station at være i overensstemmelse med denne. Figur 20 viser placeringen af Vinge ifht.
Fingerplanen.
Figur 20. Fingerplan 2013 (29).
4.2.3
Statslige interesser
Staten offentliggør hvert fjerde år, med hjemmel i planlovgivningen, i folketingsafgørelser eller i
politiske aftaler med KL, en oversigt over de statslige interesser, som kommuneplanerne skal op-
Side 65 af 251
fylde herunder hensyn til benyttelse af det åbne land, støjniveauer og meget mere. Særlig relevant
for Vinge Centrum og Station er krav om at sikre, at der ligger en helhedsvurdering til grund ved
udpegning af ny byzone, samt at den kommunale planlægning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlæg. Andre relevante retningslinjer vedrører byudvikling og ændret arealanvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande (29).
4.2.4
Statslige vand- og naturplaner
Staten udarbejder vandplaner efter Miljømålsloven (31), som er den danske lov, hvori EU's Vandrammedirektiv er implementeret. Frederikssund Kommune er en del af vandplan 2009-2015 for
Isefjord og Roskilde Fjord 2011 med revision 2014 udarbejdet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet,
(32). Statens vandplaner beskriver tilstanden for områdets vandløb, søer, grundvand og kystvande, og der opsættes mål for den fremtidige vandkvalitet.
Staten udarbejder ligeledes Natura 2000-planer, også kaldet naturplaner, for Natura 2000områderne. Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder), som skal bevare og beskytte naturtyper samt vilde dyre-og
plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Udgangspunktet for naturplanerne er ligeledes Miljømålsloven (31), hvori EU’s Habitatdirektiv og
Fuglebeskyttelsesdirektiv er implementeret. Naturplanerne indeholder mål og indsatsprogrammer
for planlægningen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder til bl.a. beskyttelse af den
biologiske mangfoldighed. Nærmeste Natura 2000 område er Roskilde Fjord i en afstand på ca. 2,5
km fra projektområdet (33).
4.2.5
Regionale planer
Regionernes regionale udviklingsplaner og erhvervsudviklingsstrategier er ikke direkte juridisk bindende, men inddrages i den lokale planlægning i kommunerne. De indeholder regionernes overordnede visioner for den fremtidige udvikling og har fokus på emnerne vækst, livskvalitet og bæredygtighed (34). De afløses i fremtiden af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som for tiden er i
høring (34).
Regionerne udarbejder desuden råstofplaner for udpegning af råstofindvindingsområder af sand,
grus og ler (35). Planen for Region Hovedstaden er under revision og forventes færdig i 2016.
4.2.6
Frederikssund Kommuneplan
Den kommunale planlægning tager afsæt i og inddrager det statslige plangrundlag beskrevet ovenfor og sikrer, at de kommunale planer er i overensstemmelse med statens og regionernes planlægning. Det er Planloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, der fastsætter rammen for myndighedernes regulering af anvendelsen af arealer (8) og fastlægger de overordnede
rammer for udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan.
Frederikssund Kommunes aktuelle kommuneplan og tilknyttede kommuneplantillæg gælder for perioden 2013 – 2025 (8). På baggrund af byrådets mål og ønsker for kommunens udvikling fastlægger den rammerne for, hvordan byerne og landområderne må bruges og bebygges. I relation til
Vinge by er det i henhold til kommuneplanen kommunens vision, at ”… Frederikssund og den nye
by Vinge skal udvikles som regionalt center og tilbyde nye muligheder til borgerne inden for f.eks.
detailhandel, uddannelse, sundhed, kultur og arbejdsliv. … Vinge skal vise nye veje for fremtidens
Side 66 af 251
erhvervsudvikling og boligudbygning, og skal blive et trækplaster for beboere, virksomheder og for
ansatte…”. I beskrivelsen af kommuneplanens overordnede struktur indgår et afsnit om Vinge,
hvor der listes en række konkrete kvaliteter, som vil indgå i planlægningen af den nye by, som skal
etableres på et sted, hvor der på nuværende tidspunkt er overvejende landbrugsjord.
I kommuneplanen skelnes der mellem landområdet og byområdet. Byområder inkluderer aktuel
byzone og fremtidig byzone. Ved fremtidig byzone forstås landzonearealer, der forventes overført
til byzone, herunder bl.a. Vinge Centrum og Station. Overførsel af arealer fra landzone til byzone
kræver i henhold til Planloven, at der er udarbejdet og vedtaget en lokalplan for området.
Af kommuneplanens retningslinjer for byområder fremgår bl.a., at byfunktioner, som på grund af
arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, skal placeres inden for
det stationsnære område (dvs. i en radius mellem 600-1.200 m fra stationen) – og fortrinsvist inden for det stationsnære kerneområde (dvs. med en maximal radius på 600 m fra stationen). Dette
betyder, at byfunktioner, der omfatter bl.a. kontor og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt bolig bebyggelse o.l., skal placeres inden for det
stationsnære område.
Ifølge kommuneplanen skal det i den videre planlægning bl.a. sikres, at der kan ske den nødvendige udbygning af interne veje, forsynings- og kloakanlæg med videre, herunder eventuelle støjafskærmninger af trafikanlæg. Ligeledes skal der i planlægningen udpeges en bymidteafgrænsning,
jf. kommuneplanens retningslinjer for detailhandel. Det skal sikres, at boliger og anden støjfølsom
arealanvendelse kan integreres tættest muligt med erhverv, institutioner og andre private og offentlige serviceanlæg. Der skal ligeledes foretages en zonering efter afstandsklasser for erhvervstyper, der ikke kan integreres med støjfølsom arealanvendelse. Yderligere anføres hensynet til
grundvandsinteresser, idet området ligger inden for særlige drikkevandsinteresser, som kræver
særlige hensyn. Vedr. Vinge foreligger der desuden et kommuneplantillæg nr. 010, der ændrer
rækkefølgebestemmelserne for arealer i Vinge.
4.2.7
Kommunale planer
Ud over kommuneplanen gælder en række andre kommunale planer. Af relevans for projektet er
særlig forsyningsplanerne:
Spildevandsplanen
I spildevandsplanen (20) fastsættes rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Der
angives hvilke ledningsanlæg, der forekommer i hvilke spildevandsoplande, hvordan de eksisterende forhold i kommunen er, og hvor der planlægges ændringer og kommunens kommende års aktiviteter. Spildevandsplan 2013-2021 indeholder en ny samlet prioritering af investeringsplaner og
samordning af målsætninger m.v. fra de oprindelige 4 spildevandsplaner fra de tidligere Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby kommuner.
Vandforsyningsplanen
I vandforsyningsplanen fastsættes rammen for kommunens vandforsyning med private og offentlige indvindingsanlæg. Frederikssund Kommune er i gang med en revision af den gældende vandforsyningsplan. På nuværende tidspunkt forsynes arealer syd for jernbanen i projektområdet af Store
Rørbæk Vandværk. I forbindelse med revisionen af Vandforsyningsplanen er det planen, at hele
Vinge inklusive Vinge Centrum og Station vil blive forsynet med vand fra Frederikssund Forsyning.
Forventet vedtagelse af ny vandforsyningsplan er 2016 eller 2017.
Side 67 af 251
Affaldsplanen
Affaldsplanen (36) indeholder mål og handleplaner for den aktuelle og fremtidige håndtering af
kommunens affald. I Vinge Centrum skal dagrenovation fra boliger håndteres på egen grund og i
overensstemmelse med kommunens regulativ for husholdningsaffald. Affald fra virksomheder og
institutioner skal håndteres i henhold til kommunens gældende regulativ for erhvervsaffald og gældende lovgivning på området.
Varmeforsyningsplan
I kommunens varmeplanstrategi fra 2010 (37) indgår projektområdet i prognosen for varmebehovet for nybyggeri. Der forventes i fremtiden en række besparelsestiltag, således at det samlede
varmebehov i 2021 forventes reduceret, på trods af at der forventes opført nyt byggeri.
Vandplaner
Frederikssund Kommune har udarbejdet en kommunal vandhandleplan, som blev vedtaget i december 2015. I disse omsættes statens mål til handling (se afsnit 4.2.4 for information om statens
vandplaner og naturplaner).
Indsatsplaner
Frederikssund Kommunen er ansvarlig for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse (38). I denne
fremgår Vinge som et fremtidigt byområde med bolig og erhverv. I indsatsplanen er der fokus på
at begrænse eksisterende potentielle forureningskilder, idet det i planen antages, at grundvandsbeskyttelse implementeres i planlægning af nye arealanvendelser.
4.2.8
Arealbindinger
I den danske lovgivning og i de eksisterende planer, som er beskrevet i de foregående afsnit, fastsættes en række arealbindinger af relevans for vurderingen af projektets miljøpåvirkninger.
Projektområdet er omgivet af landområde, og i nedenstående tabeller (Tabel 9, Tabel 10, Tabel 11,
Tabel 12, Tabel 13 , Tabel 14 og Tabel 15) er derfor også angivet kommuneplanens retningslinjer
for landområder. Tabellerne giver et overblik over de arealbindinger, som er undersøgt i forbindelse med projektet om Vinge Centrum og Station.
Side 68 af 251
Tabel 9: Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 1/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Landskabelige interesser
Kapitel 2.2 i Frederikssund
Kommuneplanen og § 20 Naturbeskyttelsesloven
Etablering af byggeri og anlæg samt ændringer i
arealanvendelsen skal vurderes med udgangspunkt i landskabets karakter.
Projektområdet ligger i landskabskarakterområdet ”Frederikssund Istidslandskab”.
Undersøgelsesområdet ligger uden for kommuneplanens udpegede landskabelige beskyttelsesområder.
For byzone og fremtidig byzone har udpegningerne af kommuneplanens landskabsbeskyttelse ikke bindende karakter.
Geologiske interesser
Kapitel 2.3 i Frederikssund
Kommuneplan
I geologiske interesseområder må der ikke ske
tilstandsændringer, der forringer spor efter de
geologiske processer, som er særlige for området.
Undersøgelsesområdet ligger ikke i eller nær geologisk interesseområde.
Jordforureninger
Kapitel 6 i jordforureningsloven
På forurenede grunde gælder en række krav til
håndtering af jord og ved ændret arealanvendelse.
Der er ingen kortlagte forureninger i eller i nærheden af undersøgelsesområdet.
Råstofindvinding
Råstofplan Region Hovedstaden
Råstofindvindingsområder må ikke udlægges til
andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding.
Der er ingen indvindingsområder i eller nær undersøgelsesområdet.
Lavbundsarealer
Kapitel 2.5 i Frederikssund
Kommuneplan
Inden for områder, der er udpeget som lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes til vådområder, må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes.
Der findes lavbundsarealer omkring Tvinsmosen
nord for undersøgelsesområdet, men ingen i selve undersøgelsesområdet.
Side 69 af 251
Tabel 10. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 2/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Værdifulde landbrugsområder
Kapitel 2.6 Frederikssund
Kommuneplan
Særligt værdifulde landbrugsområder søges opretholdt til landbrugsformål.
Undersøgelsesområdet ligger uden for og ikke i
nærheden af disse områder.
SFL-områder
Bek. om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
(BEK nr. 140 af 10.03.2005
med senere ændringer)
SFL-områder er særlig følsomme landbrugsområder, hvor der kan søges tilskud til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger. Udpegningen giver ikke lovmæssige begrænsninger om anlægsarbejde, men viden fra udpegningen kan være relevant for vurderinger af påvirkninger på grundvand og overfladevand.
Den sydøstlige del af undersøgelsesområdet er
SFL-område.
Strandbeskyttelseslinje
§15 i naturbeskyttelsesloven
(LBK nr. 1578 af 8. december
2015)
Strandbeskyttelseslinjen skal sikre, at arealerne
nær kysten friholdes for indgreb, der ændrer den
nuværende tilstand og anvendelse. De ligger typisk 300 m fra kysten og i bebyggede områder
typisk 100 m eller mindre fra kysten.
Undersøgelsesområdet ligger ca. 2 km fra kysten
og dermed ikke nær strandbeskyttelseslinjen.
Kystnærhedszonen
§ 5a i planloven (LBK nr. 1529
af 23. november 2015)
De danske kyster skal bevares som åbne kyststrækninger, og inden for den 3 km brede kystnærhedszone er der krav om, at kystområderne
skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke
er afhængige af en placering tæt på kysten (Miljøministeriet, 2009b). Udlæg af byområder i
kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.
Undersøgelsesområdet ligger inden for kystnærhedsområdet på nær de yderste østlige ca. 150
m.
Side 70 af 251
Tabel 11. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 3/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Grundvandsinteresser
Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt den
statslige udmelding herom
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
skal som hovedregel friholdes for byudvikling, og der
må ikke placeres særlig grundvandstruende virksomheder og anlæg. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer
en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I
retningslinjerne for kommuneplan og lokalplan skal det
fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.
Undersøgelsesområdet ligger inden for OSD.
Der gælder desuden begrænsninger i nitratfølsomme
områder.
Der forekommer et nitratfølsomt område i den sydøstligste del af området for tillægget til spildevandsplanen
der ligger uden for projektområdet.
Grundvandsbeskyttelse
Kapitel 1.1. Frederikssund Kommuneplan
I kommuneplanen anføres bl.a. følgende med hensyn
til grundvandsbeskyttelse:
”For områder i OSD eller NFI, som Frederikssund
Kommune vurderer ikke kan friholdes for byudvikling
gælder, at byudvikling kun kan finde sted i det omfang, det sker uden risiko for forurening af den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Vinge repræsenterer en særlig situation i forhold til grundvandsinteresserne, idet byen allerede er udlagt i
Kommuneplanen, men er beliggende i OSD og delvist
også i NFI. Det betyder, at den videre planlægning
her, skal ske med et stort hensyn til grundvandsinteresserne”.
Ifølge kommuneplanen indgår hensynet i planlægningen ved en vurdering af placeringsmuligheder og krav
til tekniske tiltag af ændret arealanvendelse. Desuden
vurderes behovet for nedsivning som holdes op mod
forureningsrisikoen ved nedsivning.
Overfladevand
Vandplanernes retningslinjer om vandløb, søer
og kystvande
Udledninger til målsatte overfladevande må ikke påvirke muligheden for målopfyldelsen af disse.
Der er ingen målsatte søer nær undersøgelsesområdet. Nærmeste målsatte kystvand er Roskilde Fjord i
ca. 2 km afstand. Nærmeste målsatte vandløb er Ålebækrenden godt 400 m øst for undersøgelsesområdet.
Side 71 af 251
Tabel 12. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 4/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Natura 2000områder
EU Habitatdirektivet og EU
Fuglebeskyttelsesdirektivet
samt habitatbekendtgørelsen (LBK nr. af 926 af 27.
juni 2016)
Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder). Områderne skal bevare og beskytte
naturtyper samt vilde dyre-og plantearter, som er
sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Nærmeste Natura 2000-område er Roskilde Fjord ca.
2 km vest fra undersøgelsesområdet. (Habitatområde SAC120 og Fuglebeskyttelsesområde SPA 105)
Ramsar områder
Ramsar-konventionen (implementeret ved Bek. 109 af
20. oktober 1994)
International beskyttelse af vådområder.
Natur- og vildtreservater
Bekendtgørelse om Roskilde
Fjord Vildtreservat (BEK nr.
90 af 4.1.2010)
Nærmeste vildt reservat er Roskilde Fjord Trækfuglereservat ca. 2 km vest for undersøgelsesområdet.
Det har til formål at sikre yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.
Fredninger
Fredningsafgørelse nr.
07895.00 af 7.2.1995 om
Lille Rørbæk
Fredningen giver en række begrænsninger i det fredede område.
Ramsar områder forekommer ikke i nærheden af undersøgelsesområdet.
Undersøgelsesområdet ligger over 1,5 km fra fredningen.
§3 beskyttede
naturtyper
Naturbeskyttelseslovens § 3
(LBK nr. 1578 af 8. december 2015)
Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i vandplanen, samt søer over
100 m² er beskyttet mod ændringer i tilstanden,
f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.
Tvinsmosen er beskyttet og ligger umiddelbart nord
for undersøgelsesområdet. Ålebæksrenden og Marbækrenden er beskyttede vandløb og er beliggende i
hhv. godt 400m afstand øst for undersøgelsesområdet og umiddelbart vest for undersøgelsesområdet.
Sø- og åbeskyttelseslinjer
§16 i naturbeskyttelsesloven
(LBK nr. 1578 af 8. december 2015)
150 m brede sø- og åbeskyttelseslinjer gælder for
søer med en vandflade på mindst tre ha og for vandløb, som amterne efter de tidligere regler har registreret med en beskyttelseslinje.
Der forekommer sø- og åbeskyttelseslinjer ved Ålebæksrenden godt 400 m øst for undersøgelsesområdet.
Side 72 af 251
Tabel 13. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 5/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Skovbyggelinjen
§17 i naturbeskyttelsesloven (1578 af 8. december
2015)
For at sikre det frie udsyn til skovestørre end 20 ha og
offentligt ejede skove og for at bevare skovbrynene
som levesteder må der ikke placeres bebyggelse eller
opstilles campingvogne e. lign. inden for en afstand af
300 meter fra skoven.
Den nærmeste skovbyggelinje er beliggende ca. 800
m nordvest for undersøgelsesområdet.
Skovrejsningsområder
Kapitel 2.7 Frederikssund
Kommuneplan
Skovrejsningsområder er områder, der ønskes tilplantet med skov.
Der er ingen skovrejsningsområder i eller nær undersøgelsesområdet.
Fredskov
§11 i skovloven
(LBK nr. 1577 af 8. december 2015)
På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.
Nærmeste fredskov ligger knap 200 m vest for undersøgelsesområdet.
Naturområder
og økologiske
forbindelser
Kapitel 2.5 Frederikssund
Kommuneplan
Udpegede naturområder og økologiske forbindelser er
beskyttet mod tilstandsændringer og uden for beskyttelsesområder skal småbiotoper så vidt muligt bevares.
Undersøgelsesområdet ligger uden for ovennævnte
udpegede områder.
Rekreation
Kapitel 3 i Frederikssund
Kommuneplan
Der skal sikres sammenhæng mellem det regionale
trafikstinet og det regionale rekreative stinet.
Der går en udpeget cykelsti langs banen i projektområdet.
Omkring byområderne indrettes sammenhængende og
velfungerende stisystemer, som giver gode muligheder
for at bruge cyklen som et miljøvenligt og sundt alternativ til biltransport, som forbinder det rekreative stinet med byernes øvrige stisystem og som skaber adgang til bynære rekreative områder.
Rekreative funktioner ønskes bevaret i de grønne kiler
og bynære rekreative zoner, som medfører begrænsninger af arealanvendelsen i disse.
Undersøgelsesområdet ligger ikke i nærheden af udpegede kiler eller zoner.
Side 73 af 251
Tabel 14. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 6/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Beskyttede stenog jorddiger
Museumslovens § 29a
(LBK nr. 358 af 8. april 2014)
Mange diger har kulturhistorisk, biologisk og
landskabelig værdi, og de er derfor beskyttede
mod tilstandsændringer dvs. at de ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges.
Der forekommer et dige langs den sydlige kan af
undersøgelsesområdet. Diget rækker ind i den
østlige del af området for tillægget til spildevandsplanen, som ligger uden for projektområdet.
Kirkebyggelinje
Naturbeskyttelsesloven § 19
(LBK nr. 1578 af 8. december
2015)
300 m omkring kirker hindrer kirkebyggelinjen,
at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne. Snostrup Kirkes kirkebyggelinje ligger ca. 40 m sydøst for området for tillægget til spildevandsplanen og over 400 m sydøst for projektområdet.
Kirkeomgivelsers
fjernområde og
nærområde
Kapitel 2.2 i Frederikssund
Kommuneplan
Inden for de i kommuneplanen afgrænsede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovplantning kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke, landskab eller landsbymiljø. Arealudpegningen gælder dog
ikke for fremtidig byzone.
Undersøgelsesområdets østlige del er beliggende
i Snostrup Kirkes fjernområde. Undersøgelsesområdet er dog samtidig udpeget som fremtidig byzone, hvilket ophæver udpegningen.
Fredede bygninger
Bygningsfredningsloven kapitel 3 (LBK nr. 970 af
28.8.2014) og Kapitel 2.4
Frederikssund Kommuneplan
Bygningsarbejder på fredede bygninger kræver
tilladelse.
Der er ingen fredede bygninger i undersøgel-
sesområdet.
Bevaringsværdige
bygninger
Bygningsfredningsloven kapitel 5 (LBK nr. 970 af
28.8.2014) og Frederikssund
Kommuneplan
Bevaringsværdige bygninger kategoriseres i deres værdi efter en såkaldt SAVE-skala. Her vurderes arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi samt originalitet og tilstand, som ønskes bevaret. Nedrivning af bevaringsværdige
bygninger kræver forudgående tilladelse.
I projektområdet er en bygning med henholdsvis
SAVE-værdi 3 og 7. Desuden forekommer bygninger med henholdsvis SAVE-værdi 3, 4 og 7 i
den del af kommuneplantillægsområdet, som
rækker ud over projektområdet.
Side 74 af 251
Tabel 15. Arealbindinger i forbindelse med Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt – del 7/7.
Arealbinding
Lovgivning
Bemærkning
Beskyttelseslinje
fortidsminder
samt
fredede fortidsminder
§29 e i Museumsloven (LBK
nr. 358 af 8. april 2014) samt
§18 i naturbeskyttelsesloven
(LBK nr. 951 af 3.7.2013)
Beskyttelse mod tilstandsændring af fortidsminder, samt af arealet 100 m omkring fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven.
Der er flere beskyttede fortidsminder i alle kompasretninger fra undersøgelsesområdet. De ligger
alle i minimum 1,5 km’s afstand.
Kulturarvsarealer
og område med
kulturhistoriske
værdier
§ 23 stk. 4 i Museumsloven
(LBK nr. 358 af 8. april 2014)
og Frederikssund Kommuneplan
Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. I kommuneplanen er der desuden udpeget beskyttelsesområder med kulturhistoriske værdier. Disse skal
bevares. Også uden for beskyttelsesområderne
skal lokale kulturhistoriske værdier så vidt muligt
bevares.
Der er ingen kulturarvsarealer i eller i nærheden
af undersøgelsesområdet. Det ligger heller ikke
inden for beskyttelsesområder med kulturhistoriske værdier. Nærmeste område af kulturhistorisk
værdi ligger ca. 200 m nordøst for undersøgelsesområdet
Kabler og ledninger
§6 & §9 LER-loven (LBK nr.
578 af 6.6.2011)
Ledningsejere har pligt til at indberette ledninger
til LedningsEjerRegisteret (LER), og ved gravearbejder skal der inden påbegyndelse af arbejdet
indhentes oplysninger fra registret om ledninger i
graveområdet, så gravearbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningerne.
I undersøgelsesområdet er der enkelte eksisterende ledninger.
Side 75 af 251
5
Vurderingsmetode
5.1
Indledning
Kapitlet beskriver vurderingsmetoden, og de elementer som indgår i selve vurderingen.
Miljøvurderingen omfatter alle miljøfaktorer angivet i EU's VVM direktiv og i det tilsvarende danske
regelsæt om VVM (VVM bekendtgørelse og vejledning), herunder miljøfaktorer (også kaldet receptorer) som befolkning, fauna og flora, jord, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv,
transport samt socioøkonomiske forhold og samspillet mellem disse.
Miljøkonsekvensvurderingerne af de enkelte miljøfaktorer er foretaget på baggrund af oplysninger
om de eksisterende forhold, hvilke belastninger projektet medfører, samt miljøfaktorernes sårbarhed overfor belastningerne. Dette udmønter sig i virkningerne, hvorefter miljøfaktorernes betydning vurderes og den endelige miljøvurdering og kategorisering af virkningen overfor miljøfaktorerne, gives. Processen er illustreret i Figur 21.
Figur 21: Vurderingsmetoden illustreret med procesdiagram.
Nedenstående giver en mere detaljeret beskrivelse af belastninger, sårbarhed, virkning og betydning, der anvendes i miljøkonsekvensvurderingen.
Side 76 af 251
5.2
Eksisterende forhold
De eksisterende forhold vurderes på baggrund af områdets betydning og sårbarhed.
5.2.1
Betydning
En miljøfaktors betydning defineres som ”vigtigheden” af miljøfaktoren, set både fra et miljømæssigt samt et samfundsmæssigt synspunkt. Miljøfaktorernes betydning fastlægges på basis af ekspertvurderinger af deres funktionelle værdi og/eller faktorernes beskyttelsesstatus (givet ved direktiver, konventioner, miljøbeskyttelseslove osv.) eller på basis af estimerede bestandsstørrelser.
Betydningen vægtes, hvor det er muligt, ved brug af en 4-trinsskala. Kategorier for betydning opdeles i national/international, regional, lokal og ingen betydning. Se Tabel 1.
Tabel 16: Betydning
Kategori
Definition
National/International
Miljøfaktor af national betydning og af betydning ud over DK
Regional
Miljøfaktor af betydning for en større region i DK
Lokal
Miljøfaktor af betydning for et lokalt område omkring projektet
Ingen
Miljøfaktor der ikke er registreret af betydning, eller som ikke
forekommer
5.2.2
Sårbarhed
Sårbarheden beskriver en miljøfaktors følsomhed overfor en given belastning, og hvor stor en
”mængde” belastning miljøfaktoren kan ”tåle”, inden der registreres en ændring. Desuden inddrages miljøfaktorens evne til at restituere, når belastningen er ophørt, fx efter forringelser eller midlertidige tab. Miljøfaktorernes sårbarhed vurderes på basis af viden om deres følsomhed overfor
givne belastninger.
5.3
Belastninger
Belastninger betegner alle direkte følgevirkninger fra projektet, som kan medføre en påvirkning af
omgivelserne. Størrelsen af projektets belastninger opgøres på baggrund af projektbeskrivelsen
samt specifikke (kvantitative) oplysninger om projektet, herunder eksempelvis byggeri, støj, gravearbejde, osv. Belastninger kan være arealinddragelse, emissioner, affald, afledning af spildevand, skyggepåvirkninger, menneskelig aktivitet, m.v.
Belastningerne er karakteriseret ved type, intensitet, geografisk udbredelse og varighed. Der skelnes mellem belastninger under projektets anlægsfase og driftsfase.

Type: Belastningstyperne omfatter belastninger fra anlægsfasen og driftsfasen.

Intensitet: Intensitet er et udtryk for hvor ”meget” belastning, der påvirker en miljøfaktor
over tid. Det kan f.eks. være støj målt i dB/time, eller suspenderet sediment i et vandudløb
målt som mg suspenderede stoffer pr. liter, med et flow på l/s.
Side 77 af 251

Geografisk udbredelse: Den geografiske udbredelse kan være international, regional eller
lokal.

Varighed: Belastninger kan være midlertidige (knyttet til anlægsfasen og midlertidige anlæg) eller permanente (knyttet til driftsfasen og de blivende strukturer).
Projektets potentielle miljøbelastninger er beskrevet i detaljer i VVM-redegørelsens projektbeskrivelse (afsnit 4.3 Potentielle miljøbelastninger).
5.4
Virkninger
Virkninger er de konsekvenser, som belastningerne har på miljøet, dvs. det der sker med en miljøfaktor, når den udsættes for en given belastning.
Virkningerne er karakteriseret ved deres varighed, intensitet, samt geografiske udbredelse.
5.4.1
Varighed
Varigheden af virkninger er vurderet på baggrund af retableringstiden (restitutionstiden). Retableringstiden er så vidt muligt opgjort som den tid, det tager, før miljøforholdene er restitueret. Langvarige/permanente virkninger varer hele projektets varighed og > 5 års driftsfase, mens virkninger
af middel varighed er midlertidige med en retableringstid på indtil 2 år efter anlægsfasen. Ved
kortvarige virkninger forventes miljøfaktoren retableret under eller umiddelbart efter anlægsfasen,
men vil stoppe, når påvirkningen stopper. Se Tabel 17.
Tabel 17: Varighed af virkning
Kategori
Definition
Langvarig/permanent
Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode efter anlæg er ophørt (> 5 år).
Middel
Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil 2 år efter.
Kort
Virkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil
stoppe i det øjeblik, den påvirkende aktivitet stopper.
5.4.2
Intensitet
Intensiteten af virkningen omfatter som nævnt hvor ”meget” belastning, der påvirker en miljøfaktor over tid. Intensiteten af virkningen kan være så stor, at en miljøfaktor går tabt, f.eks. som følge af arealinddragelse. Hvis intensiteten er mindre, karakteriseres det som en forringelse. En stor
forringelse medfører, at størstedelen (over halvdelen) af miljøfaktoren fjernes. En middel forringelse bevirker, at en mærkbar del (under halvdelen) af miljøfaktoren fjernes. En lille forringelse foranlediger, at en ubetydelig del af miljøfaktoren forsvinder. Hvis der ikke fjernes noget af miljøfaktoren, karakteriseres intensiteten som havende ingen påvirkning. Se Tabel 18.
Side 78 af 251
Tabel 18: Intensitet af virkning
Kategori
Definition
Stor
Der vil i høj grad være en virkning på strukturen og funktionen af receptoren / miljøfaktoren indenfor det berørte område. Strukturen / funktionen af receptoren / miljøfaktoren vil fuldstændig gå tabt.
Mellem
Der vil i nogen grad være en virkning på strukturen eller funktionen af miljøfaktoren
indenfor det berørte område. Strukturen / funktionen af receptoren / miljøfaktoren
vil delvist gå tabt.
Lille
Der vil være en ubetydelig virkning på strukturen eller funktionen af receptoren /
miljøfaktoren indenfor det berørte område, men dens grundlæggende struktur /
funktion er bevaret.
Ingen
Der vil ikke være nogen virkning på strukturen eller funktionen af receptoren / miljøfaktoren indenfor det berørte område.
5.4.3
Udbredelse/geografisk udstrækning
Udbredelsen af virkningerne kan kategoriseres som værende national/international, regional, eller
lokal. Se Tabel 19.
Tabel 19: Geografisk udbredelse af virkning
5.5
Kategori
Definition
National/International
Virkning strækker sig ud over DK's grænser eller påvirker hele Danmark
Regional
Virkning på hele det større sammenhængende område, som projektet
er beliggende i
Lokal
Virkningen berører en betydelig del af det større sammenhængende
område, som projektet er beliggende i
Vurdering af virkninger på miljøet
Den endelige miljøkonsekvensvurdering udarbejdet som verbal-argumentativ ekspertvurdering på
baggrund af en samlet betragtning af graden af virkningen og betydningen for de berørte miljøfaktorer. Tabel 20 angiver terminologien anvendt til vurderingen.
Side 79 af 251
Tabel 20: Kategorier for miljøvurdering
5.6
Kategori
Definition
Positiv virkning
Virkningen udgør en forbedring af miljøtilstanden.
Ubetydelig eller ingen
virkning
Ingen eller svag virkning, der vurderes at være uden betydning for
beslutningsprocessen
Moderat virkning
Målbar virkning, hvor det er muligt, at der kræves overvejelser om
afværgeforanstaltninger
Væsentlig virkning
Virkning af tilstrækkelig vigtighed til, at der kræves afværgeforanstaltninger eller i givet fald projektændringer
Kumulative effekter
Kumulative effekter på miljøet kan opstå i samspil med andre planlagte projekter. Sigtet med vurdering af kumulative påvirkninger er at få vurderet omfanget af projektets miljømæssige virkning
med hensyn til intensitet og geografisk udstrækning sammenholdt med andre tidligere, planlagte
og eksisterende aktiviteter/projekter i området og områdets sårbarhed. Disse påvirkninger kan enten være forstærkende eller formindskende i forhold til påvirkningen af miljøfaktoren.
Tabel 21 Kumulative effekter
Kategori
Definition
Ingen
Påvirkningen fra andre aktiviteter hverken forstærker eller formindsker påvirkningen fra det aktuelle projekt
Forstærkende
Påvirkningen fra andre aktiviteter forstærker påvirkningen fra det aktuelle
projekt
Formindskende
Påvirkningen fra andre aktiviteter formindsker påvirkningen fra det aktuelle
projekt
Side 80 af 251
6
Trafikale forhold
Dette kapitel beskriver og vurderer de trafikale forhold, som kan blive berørt i forbindelse med
etablering og drift af Vinge Centrum og Station. Ligeledes beskrives grundlaget for vurderingen,
herunder de eksisterende forhold som gør sig gældende for trafikken i området i dag. Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
6.1
Indledning
Trafikken til og fra Vinge Centrum vil stige når Vinge Centrum er fuldt udbygget som en konsekvens af etableringen af ca. 183.860 etagemeter blandet bolig og erhverv, og de deraf ca. 3.700
nye indbyggere samt pendlere og besøgende til centrum og stationen.
Vinge Centrum i sig selv vil generere ca. 8.600 kørsler pr. døgn, (målt som hverdagsdøgnstrafik
herefter HDT), når den står færdigbygget, hvilket er en kraftig stigning i forhold til mængden af
trafik, der er i området i dag. Det meste af trafikken til og fra Vinge Centrum vil blive afviklet af
nye veje, der etableres i forbindelse med projektet, og de fleste af de eksisterende veje vil derfor
ikke opleve en kraftig stigning i trafikken.
Betydningen af de eksisterende trafikale forhold er lokal, da det eksisterende vejnet/stinet primært
betjener lokal trafik og bløde trafikanter.
6.2
Metode
Vurderingerne er foretaget på baggrund af beregninger baseret på Miljøstyrelsens turrater fra 1999
og de eksisterende og kommende boligtyper, samt antagelser om den procentvise fordeling af trafikken på det eksisterende og kommende vejnet (39). Ligeledes er der taget udgangspunkt i at
Vinge, når byen er fuldt udbygget, rummer ca. 20.000 indbyggere og vil generere 29.000 kørsler i
døgnet (40). Der redegøres for to scenarier: etape 1, som er udbygningen af stationen og 5 stationsnære bygninger; og etape 2, hvor Vinge Centrum er fuldt udbygget.
Beregninger fortaget for Vinge Centrums nye vejnet er designet med udgangspunkt i gældende
vejregler1 og dimensionsgivende krav. Projekteringen af veje, stier og øvrige offentlige arealer er
udarbejdet i overensstemmelse med vejledningen ”Færdselsarealer for alle – Håndbog i Tilgængelighed, 2013” fra Vejdirektoratet. Vejanlæg er således projekteret efter anbefalingerne i vejreglerne og efter de forventede dimensionsgivende køretøjer.
6.3
Eksisterende forhold
Den kollektive trafik i området består S-togslinjen mellem Frederikssund og Klampenborg over Københavns Hovedbanegård samt buslinje 312, der kører mellem Frederikssund St. og Stenløse. Derudover er anlagt en supercykelsti (Frederikssundsruten) mellem Frederikssund og København, som
udgør en strækning på 37 km, når den er færdiganlagt i 2017. En strækning på 4,3 km fra Marbækvej i Frederikssund til Ølstykke St. er udbygget og taget i brug. Supercykelstien som er beliggende syd for jernbanen udgør sammen med en række andre stier det samlede stisystem omkring
Stationsvænget Solbakken
1
Vejreglerne er en fællesbetegnelse på Vejdirektoratets grundlag for at planlægge, projektere, anlægge og drive vejinfrastrukturen i Danmark. Se også (133).
Side 81 af 251
Det eksisterende vejnet i og omkring projektområdet for Vinge Centrum består af mindre kommunale veje og private fællesveje. Se Figur 22. Det eksisterende vejnet lever ikke op til de nyeste anbefalinger, der er i vejreglerne. Dette er meget typisk for specielt mindre kommuneveje, der har
eksisteret i mange år og kun har en begrænset trafikmængde.
Figur 22: Eksisterende veje og stier.
Trafikken til og fra området kommer primært ad Dalvejen til og fra Frederikssundsvej. Dalvejen er i
dag ca. 4 m bred. Ligeledes er Gl. Slangerupvej en mindre vej med en bredde på ca. 4 m. På Dalvejen og Gl. Slangerupvej er hastighedsgrænsen 80 km/t. I de mindre boligområder som Stationsvænget Solbakken er hastighedsgrænsen på 50 km/t.
De eksisterende veje er vist på Figur 23, Figur 24, Figur 25, Figur 26, Figur 27 og Figur 28.
Figur 23: Snostrupvej med kig mod syd, hvor Snostrup Kirke ses i baggrunden.
Side 82 af 251
Figur 24: Dalvejen øst for projektområdet med kig mod nord, svinget bliver udvidet i forbindelse med anlægsfasen.
Figur 25: Dalvejen, projektområdet ligger til venstre for vejen.
Figur 26:Snostrupvej med kig mod jernbanen mod nord.
Side 83 af 251
Figur 27: Krydset hvor St. Rørbækvej deler sig i tre, sydvest for projektområdet med kig mod nord.
Figur 28: St. Rørbækvejs kobling til Frederikssundsvej med kig mod syd.
Den nuværende trafikmængde i området er beregnet som en prognose baseret på de eksisterende
boliger og Miljøstyrelsens turrater fra 1999 (39). Ud fra turrater for boligtype, kan hverdagsdøgntrafikken beregnes. Det forudsættes, at årsdøgntrafikken (ÅDT)2 udgør ca. 90 % af hverdagsdøgntrafikken. Der forudsættes desuden følgende trafikfordeling på det eksisterende vejnet:





50 % af den genererede trafik på Snostrup afvikles via Dalvejen; dvs. mod nord og 50 %
via St. Rørbækvej;
Der kører ca. 50 biler pr. dag på Skenkelsøvej, som fordeles i krydset med Dalvejen 50/50
mod nord og syd;
85 % af trafikken til og fra St. Rørbæk afvikles via St. Rørbækvej og 15 % via Snostrupvej/Dalvejen. De 85 % af trafikken fordeles med 40 % mod syd ad St. Rørbækvej, 40 %
mod nord ad St. Rørbækvej og 20 % ad Lille Rørbækvej;
Alle boliger på Dalvejen afvikles via krydset Dalvejen/Frederikssundsvej;
Den genererede trafik af Gl. Slangerupvej afvikles 75 % mod Dalvejen.
2
Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. ÅDT anvendes som et
sammenfattende mål for trafikmængden på en given lokalitet.
Side 84 af 251
Beregningerne for ÅDT forudsætter en bebyggelse bestående af parcelhuse i sammenhængende
byområde. I henhold til Miljøministeriets turrater (5) beregnes der derfor 3,5 bilture pr. bolig.
Ud fra beregningen og de ovenfor anførte antagelser om trafikfordeling er ÅDT på de eksisterende
veje ved projektområdet estimeret til følgende:



6.4
Gl. Slangerupvej nord for Dalvejen ÅDT=90;
Dalvejen ÅDT=300 og ÅDT=56 for bus (linje 312);
Snostrupvej ÅDT=180 ÅDT og ÅDT=56 for bus (linje 312)
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
En række belastninger kan medføre en virkning på de trafikale forhold i anlægsfasen. De væsentligste belastninger i anlægsfasen er arealinddragelse, barriereeffekter og anlægstrafik.
Belastningerne fra emissioner er behandlet i kapitel 8 om Luft og klima, og støjbelastningerne er
behandlet i kapitel 7 om Støj og vibrationer. Afledning af vand er behandlet i kapitel 10 Spildevand
og overfladevand.
Arealinddragelse
Arealinddragelsen vil under udbygningen af etape 1 omfatte inddragelse af nye arealer, herunder
arealer til etablering af Adgangsvejen, Boulevarden samt anlægsveje omkring Vinge Station. Derudover vil der forekomme en arealinddragelse i forbindelse med udvidelse af det eksisterende vejnet, herunder St. Rørbækvej og Dalvejen.
De kommunale stier vil på strækninger syd for jernbanen, blive inddraget i anlægsfasen. Arealinddragelsen omfatter dele af den eksisterende skolesti syd for jernbanen, og supercykelstien, der løber parallelt med -og lige syd for jernbanen.
Der vil ikke blive inddraget arealer, der har betydning for den kollektive trafik, og stierne, der allerede eksisterer, vil forsat kunne anvendes i anlægsfasen.
Derudover vil forekomme en arealinddragelse i forbindelse med etablering af detailhandel indenfor
Vinge Bymidte. Denne arealinddragelse kan endnu ikke estimeres, idet der ikke er faste planer for
den specifikke anvendelse i området.
Barriere-effekter
Anlægstrafikken vil i sig selv kunne opleves som en barriere-effekt for den eksisterende trafik, idet
sættevognstog og lastbilkørsel generelt vil stige i området under anlægsfasen (svarende til gennemsnitligt 120 kørsler i døgnet fordelt over en 5-årig periode). Dele af St. Rørbækvej og Dalvejen
øst for projektområdet vil blive udvidet og forlagt for at kunne afvikle anlægstrafik og eksisterende
trafik hensigtsmæssigt. Barriere-effekten er midlertidig, og vil ikke resultere i lukning af veje.
Skolestien og dele af supercykelstien syd for jernbanen vil blive omlagt i anlægsfasen. Adgangsvejen og Boulevarden, som anlægstrafikken anvender, krydser stierne syd for jernbanen, som anvendes af fodgængere og/eller cyklister. Begge stier vil dog fortsat kunne anvendes under hele anlægsfasen, og der etableres en sikker overgang i T-krydset mellem Adgangsvejen og St. Rørbækvej, som dog ikke vil være reguleret. Se Figur 29.
Side 85 af 251
Figur 29: Eksisterende veje og stier samt anlægsveje og stier.
Den eksisterende buslinje (312) vil fortsætte med at betjene området. Der vil forekomme en midlertidig påvirkning af den kollektive trafik på S-togslinjen i første etape af anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af Vinge Station og Stationsvejen, som placeres over banelinjen. Dette er
nærmere beskrevet i kapitel 15 Befolkning og sundhed.
Anlægstrafik
Det bliver ikke tilladt for anlægstrafikken at anvende Gl. Slangerupvej mod nord eller Dalvejen, der
hvor denne passerer boligerne i ”Stationsvænget Solbakken”. Den del af Snostrupvej, der passerer
landsbyerne ”Store Rørbæk” og ”Snostrup” må heller ikke anvendes som tilkørselsvej under anlægsfasen. Anlægstrafikken må derfor kun tilgå projektområdet via Frederikssundsvej og St. Rørbækvej. Adgangsvejen/Boulevarden, vil blive koblet på St. Rørbækvej og Snostrupvej og skaber
derved en ny passage gennem projektområdet. Se Figur 29.
Afviklingen af anlægskøretøjer, der kommer enten fra nord eller syd på Frederikssundsvejen og
skal dreje af ved St. Rørbækvej, vurderes ikke at skabe problemer for den eksisterende trafikafvikling på Frederikssundsvej, idet der allerede er svingbaner for henholdsvis venstre -og højresvingene trafik ud for St. Rørbækvej på Frederikssundsvej. Vejen betjener allerede ca. 23.000 køretøjer i
døgnet (tal fra 2014) (41) og de 120 køretøjer, inklusive lastbiler og mandskabskørsel, som Vinge
Centrum afstedkommer i anlægsfasen, vil svare til en stigning i trafikken på Frederikssundsvej på
ca. 0,5 %. Anlægstrafikken, der kommer via Frederikssundsvejen, vurderes derfor at have en betydelig virkning for afviklingen af den eksisterende trafik, der anvender Frederikssundsvejen.
Side 86 af 251
Der vil være en virkning på trafikafviklingen som følge af anlægstrafikken, idet anlægskøretøjer vil
medføre en stigende trafik til og fra Vinge Centrum over en længere periode. Trafikafviklingen vil
under etape 1 primært ske via St. Rørbækvej, der får en direkte forbindelse til den sydlige del af
projektområdet via Adgangsvejen og Boulevarden. Der vil herfra blive adgang over Stationsvejen,
der krydser jernbanen i nord-sydgående retning og/eller via Boulevarden, som kobles på den eksisterende Snostrupvej, der giver adgang til Dalvejen og derfra til den nordlige del af Vinge Centrum
(jf. Figur 29).
Krydset mellem den eksisterende vej, St. Rørbækvej, og Adgangsvejen udformes midlertidigt i anlægsfasen som vigepligtsreguleret, indtil den nye fremtidige Nord-Syd3 trafikvej anlægges, hvorefter krydset anbefales signalreguleret og kanaliseret i alle retninger. Når Vejdirektoratets tilslutningsanlæg med den tilhørende rundkørsel er færdiggjort omlægges adgangen for anlægstrafikken
til Adgangsvejen og Store Rørbækvej lukkes for motorkørekøjer. Boulevarden øst tilsluttes Snostrupvej nord for Snostrup. Krydset udformes som et T-kryds med fuld vigepligt. Der laves desuden en midterhelle på Boulevarden, således at vejen kan krydses i to tempi.
Bløde trafikanter vil potentielt kunne blive påvirket af anlægstrafikken. Mertrafikken i området virke voldsom på især fodgængere og cyklister, da anlægstrafikken vil skulle anvende nogle af de
samme veje, som de lette trafikanter følger. Der er tænkt sikkerhed ind i omlægningerne af stier i
området, og påvirkningen fra anlægstrafikken er midlertidig.
Boulevarden øst krydser en eksisterende dobbeltrettet cykelsti. For cyklister der kommer fra nord
på den dobbeltrette cykelsti etableres der et midlertidigt støttepunkt i form af en helle i midterabatten, således at vejen kan krydses i to tempi. Det vigepligtsregulerede kryds mellem Adgangsvejen og St. Rørbækvej anlægges således også med et støttepunkt, så gående og cykelister kan passere vejen i to tempi.
På strækket mellem tilslutningen af den eksisterende skolesti og frem til krydset mellem St. Rørbækvej/Boulevarden/Adgangsvejen, anlægges en dobbeltrettet cykelsti i den sydlige side af vejen,
som erstatter den del af supercykelstien, der i dag løber lige syd for jernbanen og inden for projektområdet. I Figur 29 er angivet en oversigt over cykelstiens nuværende forløb. Stien vil samtidig
kunne bruges af gående. Alle nye stier belægges med asfalt og fuld skiltning i starten af anlægsfasen.
Omlægningen af cykelstien vil være permanent og det samme gælder den del af skolestien, der løber langs med jernbanen. Virkningen, i forhold til anlægstrafikken vil dog være ubetydelig, idet
omlægningerne betyder at gående og cyklister kan færdes sikkert i hele anlægsfasen og fordi omlægninger tager højde for den ekstra mængde anlægstrafik.
Busbetjeningen i området vil ligeledes kunne blive påvirket af anlægstrafikken. Dalvejen, i svinget
ved nr. 7, dimensioneres/udbygges til mertrafikken, som projektet bevirker, således at busser kan
passere lastbiler, der kommer ad denne rute til anlægsområdet. Virkningen som følge af anlægstrafikken for de eksisterende busruter vil derfor være ubetydelig, da busserne kan betjene området
under hele anlægsfasen. S-togforbindelsen vil ikke blive påvirket af anlægstrafikken.
6.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
De relevante miljøbelastninger for de trafikale forhold i driftsfasen er arealinddragelse, barriereeffekter og trafik.
3
Denne vej etableres først i forbindelse med den videre udbygning af Vinge, jf. i øvrigt Masterplanen s. 23 for
en oversigt over placeringen af Nord-Syd vejen (5).
Side 87 af 251
Adgang til Vinge Centrum for motorkøretøjer vil primært foregå via den nye adgangsvej fra Frederikssundsvej når tilslutningsanlægget, der etableres i forbindelse med Vejdirektoratets udvidelse af
Frederikssundsvej, er etableret. Ved ankomst til Vinge Centrum fra Frederikssundsvej ad den nye
adgangsvej forventes hovedparten af trafikken at fortsætte videre ad den nye primære trafikvej,
Boulevarden, der går øst- vest langs den sydlige grænse for Vinge Centrum.
Stationsvejen krydser Vinge Centrum i nord-sydlig retning over jernbanen via landskabsbroen mellem krydset med hhv. Hovedgaden / Dalvejen mod nord og Boulevarden mod syd. Den vestlige del
af Dalvejen mellem Det Grønne Hjerte og Stationsvejen udformes med et nyt vejforløb, som tilsluttes krydset mellem Stationsvejen og Hovedgaden. Der hvor Dalvejen passere det Grønne Hjerte
udformes og udstyres vejen således at gennemkørsel for motorkøretøjer er forbudt; evt. undtaget
buskørsel i en periode. Se Figur 30.
Figur 30: Overordnet vejnet i og omkring Vinge Centrum.
Side 88 af 251
Arealinddragelse
Arealinddragelsen i driftsfasen omfatter alle veje inden for Vinge Centrum og tilslutningsveje, herunder Adgangsvejen og Boulevarden. En del af de kommunale stier syd for projektområdet vil på
visse strækninger blive omlagt permanent, fordi området syd for jernbanen inddrages permanent.
Dette påvirker dele af stinettet, der følger supercykelstien, samt et stræk af selve supercykelstien
syd for jernbanen og dele af stinettet, der løber langs den nordlige del af St. Rørbækvej. Omlægningen af stierne fremgår af Figur 29. Der etableres desuden nye stiforbindeler i hele Vinge centrum.
Den kollektive trafik vil ikke opleve en påvirkning som følge af arealinddragelser, idet der ikke foretages ændringer i de eksisterende ruter. S-togene vil ikke opleve en påvirkning som følge af arealinddragelsen.
Barriere-effekter
Dalvejen udformes og udstyres således at gennemkørsel for motorkøretøjer bliver forbudt, når Vinge Centrum er fuldt udbygget, idet vejen passerer igennem det Grønne Hjerte. Der skabes dermed
en barriere for passage tværs igennem projektområdet for trafik. Busser er dog i en periode undtaget. Dette betyder, at Dalvejen bliver afskåret fra gennemkørende trafik i den nordlige del af projektområdet, som den på nuværende tid betjener. Der vil fortsat være adgang fra vest til øst via de
nye omfartsveje og adgangsveje i området.
Supercykelstien, der forløber lige syd for jernbanen, vil blive omlagt lige omkring den nye station,
således at den får et knæk på et ellers lige stræk. Den eksisterende skolesti syd for projektområdet
vil skulle krydse Boulevarden, som vil være en stærkt trafikeret vej. Der laves fuld signalregulering
i alle fire retninger i krydset samt fodgængerovergange, hvor stien krydser Boulevarden. Virkningen af barriere-effekten for gående og cyklister i området vil derfor være ubetydelig, da man forsat
kan passere igennem området.
Trafikale forhold
Det forudsættes ved et fuldt udbygget Vinge Centrum, at trafikken, som forlader byen, fordeles på
følgende måde på vejnettet:




Ca. 85 % af trafikken fra Vinge Centrumafvikles via den nye Adgangsvej. Det forudsættes,
at en del af den eksisterende trafik på Dalvejen vil afvikles via Adgangsvejen. Det angiver
en samlet HDT på ca. 8.600 bilture;
Ca. 10 % af trafikken fra Vinge Centrum afvikles via Dalvejen / Gammel Slangerupvej. Det
forudsættes, at den eksisterende lokaltrafik bidrager med 100 bilture pr. hverdagsdøgn.
Det angiver en samlet HDT på Gammel Slangerupvej på ca. 210 og en samlet HDT på Dalvejen på ca. 700;
5 % af trafikken fra Vinge Centrum afvikles via den eksisterende Snostrupvej, svarende til
en HDT på ca. 400;
Det antages, at 5 % af den samlede trafik bliver intern trafik, og at resten af trafikken forlader byen. Det antages, at al trafik, som forlader byen fra Deltakvarteret, afvikles via Adgangsvejen.
Figur 31 viser de forventede trafikmængder fordelt på vejnettet ved et fuldt udbygget Vinge Centrum. Den højeste trafikbelastning vil forekomme på Adgangsvejen med en HDT på henholdsvis
6.500 - 9.000. Vinge Centrum alene forventes at generere 8.600 kørsler i døgnet. Trafikken fordeles herefter på Boulevarden med en HDT på ca. 2.800-4.100, Stationsvejen med en HDT på ca.
2.300-3.000, og den østlige del af Dalvejen med en HDT på ca. 2.000-4.000. HDT på øvrige veje
Side 89 af 251
inden for Vinge Centrum forventes at blive mellem 400 og 3.200 med højest belastning for de veje,
der giver adgang til P-husene. Påvirkningen for trafikafviklingen for alle veje er permanent.
Side 90 af 251
Figur 31: Oversigt over fordeling af trafikken målt som HDT ved et fuldt udbygget Vinge Centrum. Tallene inkluderer trafik fra Deltakvarteret på 2000 HDT.
Side 91 af 251
Trafikken vil samlet set medføre en øget belastning af vejnettet i området under driften af Vinge
Centrum. Særligt den østlige del af Dalvejen vil opleve en stigning i mængden af gennemkørende
trafik, med en HDT på mellem 2.000-4.000 (jf. Figur 31). Vejen bliver derfor dimensioneret til at
kunne aftage den ekstra mængde trafik, for at undgå et kapacitetsproblem, og svinget på Dalvejen
ud for nr. 7 forlægges og gøres bredere.
På den vestlige del af Dalvejen uden for projektområdet sker der en stigning i trafik på vejen, målt
i ÅDT, på ca. 230 % (svarende til en ÅDT på 819 uden bus). Desuden vil St. Rørbækvej blive anvendt som adgangsvej til Adgangsvejen, indtil Vejdirektoratet har etableret omfartsveje til området. Der sker derfor også en kraftig stigning i trafik på St. Rørbækvej, indtil omfartsvejene er etablerede, hvormed der bliver direkte adgang til Frederikssundsvejen via Adgangsvejen. St. Rørbækvej vil blive opgraderet for at kunne håndtere den mertrafik (HDT svarende til 3.350 kørsler), som
projektet bevirker allerede i løbet af etape 1.
Vinge Station vil betjene de eksisterende S-tog linjer C og H. Den nye station øger tilgængeligheden til og fra området og vil ikke påvirke jernbanen negativt. Transporttiden fra Frederikssund og
ind til København vil dog blive øget en smule. Den præcise forlængelse af rejsetiden kendes ikke
på nuværende tidspunkt, men den formodes at være under 10 min, og vil derfor være ubetydelig.
Stationen kan være medvirkende til at mindske trafikken i andre områder, i den udstrækning befolkningen i nærområdet vælger S-toget i stedet for bilen.
Vinge Centrum planlægges betjent af to buslinjer: Den eksisterende buslinje 312 mellem Frederikssund st. og Stenløse, samt regionalbussen 230R, der kører mellem Frederikssund St. og Roskilde St. Det forudsættes, at buslinje 312 vil have samme busfrekvens som i dag, svarende til 56
busser pr. hverdagsdøgn, når Vinge Centrum er fuldt udbygget. Det forudsættes desuden, at den
fremtidige regionalbus vil have samme busfrekvens som den eksisterende regionalbus, hvilket giver 66 busser pr. hverdagsdøgn. Ved et fuldt udbygget Vinge Centrum kan der derfor forventes en
bustrafik på 122 busser pr. hverdagsdøgn. Vejnettet er dimensioneret til dette, og bustrafikken vil
derfor kunne afvikles hensigtsmæssigt i Vinge Centrum.
De ekstra 66 busser pr. hverdagsdøgn som regionalbus 230R vil betyde, vil have en ubetydelig
virkning for den eksisterende trafik i området. Transportmæssigt, vil bussen medvirke til en øget
mobilitet for Vinge Centrums beboere, og denne vurderes derfor som positiv.
Bløde trafikanter vil kunne bevæge sig sikkert rundt i Vinge Centrum, idet der er taget højde for
disses bevægelighed og tilgængelighed i vejdimensioneringerne inden for projektområdet. Supercykelstien mellem Frederikssund og Ølstykke krydser Vinge Centrum og får en god forbindelse til
S-tog stationen. Derudover vil der blive etableret cykelstier centralt i begge retninger. Cykelparkeringer er placeret med en direkte forbindelse til supercykelstien, samt til Vinges øvrige cykelnetværk og tæt på stationen.
Nedenstående figur viser en oversigt over vejnettet for bløde trafikanter og kollektiv trafik i Vinge
Centrum, når denne er fuldt udbygget.
Side 92 af 251
Figur 32: Oversigt over vejnet for bløde trafikanter og kollektiv trafik for Vinge Centrum.
Side 93 af 251
6.6
Sammenfatning
Anlægsfasen
Virkningen af arealinddragelsen i anlægsfasen er ubetydelig for de trafikale forhold, idet den fulde
arealinddragelse primært omfatter nye vejarealer (Adgangsvejen, Stationsvejen og Boulevarden).
Der vil forekomme en barriere-effekt for bløde trafikanter i anlægsfasen, men da de berørte stier
vil blive omlagt, således at de fortsat kan anvendes i anlægsfasen, vil virkningen heraf være ubetydelig.
Anlæg af alle nye veje (Stationsvejen, Boulevarden og Adgangsvejen) vil være dimensioneret til at
aftage den større mængde anlægstrafik, og da påvirkningen er midlertidig, vil virkningen heraf være ubetydelig. De eksisterende veje (dele af Dalvejen og St. Rørbækvej) vil dog blive opgraderet i
forbindelse med anlægsfasen for at kunne håndtere anlægstrafikken.
Driftsfasen
Virkningen som følge af den permanente arealinddragelse, der foretages i forbindelse med driften
af Vinge Centrum vil være ubetydelig, idet ingen af de eksisterende veje i området bliver nedlagt.
Dalvejen udformes og udstyres således at gennemkørsel for motorkøretøjer bliver forbudt, når Vinge Centrum er fuldt udbygget, idet vejen passerer igennem det Grønne Hjerte. Der skabes dermed
en barriere for passage tværs igennem projektområdet for trafik. Busser er dog i en periode undtaget. Dette betyder, at gennemkørsel fra vest/øst og øst/vest i denne del af projektområdet ikke
længere er mulig. Dette vurderes dog som en ubetydelig barriere-effekt og ikke som en virkning,
som følge af en arealinddragelse. Den permanente omlægning af supercykelstien og dele af stinettet syd for jernbanen vil have en ubetydelig virkning, idet stierne forsat kan anvendes sikkert af
bløde trafikanter.
I drift forventes Vinge Centrum at generere en HDT på 8.600, herunder ca. 3.350 til og fra etape 1.
alene. Derudover kan der forventes en del tung trafik og bustrafik (lokalbus 312og regionalbus
230R). Dette betyder, at vejnettet umiddelbart i og omkring området bliver yderligere belastet. De
nye veje er dimensionerede til at kunne håndtere den nye ekstra mængde trafik, og det forventes
derfor, at trafikken kan passere ugeneret. Vejnettet er således planlagt til, at de beregnede trafikmængder ikke vil medføre fremkommelighedsproblemer i de forskellige udbygningsfaser, og de
sikkerhedsmæssige forhold påvirkes ikke negativt. Virkningen på den eksisterende trafik som følge
af mertrafikken i området vurderes derfor som ubetydelig.
Dalvejen øst for projektområdet samt St. Rørbækvej vest for projektområdet vil dog opleve en
kraftig stigning i trafikken, når Vinge Centrum er i drift. Begge veje vil blive udbygget så de kan
afvikle den nye mængde trafik hensigtsmæssigt. Trafikken på St. Rørbækvej er dog midlertidig og
vil kun forekomme indtil Vejdirektoratet har etableret deres adgangsveje til Frederikssundsvej.
Herefter lukkes St. Rørbækvej for gennemkørende trafik. Der hvor Dalvejen passere det Grønne
Hjerte lukkes vejen for motorkørertøjer undtaget busser i en periode. Gennemkørsel via Dalvejen
bliver derfor ikke mulig. Den primære til- og frakørselsvej til Vinge Centrum bliver den nye Adgangsvej/Boulevarden, og det vurderes derfor, at det eksisterende vejnet ikke bliver overbelastet
under driften af Vinge Centrum.
Der vil ikke være virkninger på bustrafikken og S-togene i driftsfasen, idet forholdene for disse under drift af Vinge Centrum ikke påvirkes.
Side 94 af 251
6.7
Mangler i miljøvurderingen
Baggrundsberegninger for trafikal for Vinge Centrum har ikke taget højde for kommuneplantillæg
nr. 012, der planlægger for yderligere 18.500 etagemeter til detailhandel inden for Vinge Bymidte,
dvs. samlet 26.500 etagemeter. Trafikberegninger, der medtager denne type etagemeter og etablering af denne type og mængde af bebyggelse, skal derfor foretages, når der lokalplanlægges
yderligere for den del af Vinges bymidteafgrænsning, der ikke udgør en del af Vinge Centrum eller
lokalplan nr. 076.
Side 95 af 251
7
Støj og vibrationer
Dette kapitel beskriver de potentielle miljøpåvirkninger fra støj og vibrationer, som kan forekomme
i forbindelse med anlæg og drift af Vinge Centrum og Station samt tilhørende vejprojekt. Afslutningsvis gennemgås eventuelle mangler
7.1
Indledning
Støj fra anlægsarbejdet afhænger i høj grad af de maskiner og køretøjer, der anvendes, dels fra
anlægsarbejder og dels fra anlægstrafik. Desuden vil anlægsarbejdet være inddelt i etaper, som
medvirker til et varierende støjniveau. I perioder vil der derfor være meget støj for de omkringboende, og i andre perioder stort set ingen støj. Støj i driftsfasen vil være relateret til støj fra tog- og
biltrafikken, som kører til og fra Vinge Centrum.
7.2
Metode
Vinge Centrum er overført som en tredimensionel model til støjberegningsprogrammet SoundPLAN,
der foretager beregninger efter NORD2000 metoden. I programmet indføres alle – for støjudbredelsen – vigtige parametre som koter, overflader og bygningshøjder, hvortil kommer oplysninger
om selve støjkilderne.



Kote-information er indhentet fra Kortforsyningen.dk, tilført tilpasninger omkring stationsbygningen. Kortmaterialet er udleveret af arkitekten;
Inddata for veje er trafikmængder og antal tunge køretøjer fordelt i døgnets tre perioder (dag,
aften og nat). Hertil kommer gennemsnitshastigheder. Disse data refereres ikke yderligere,
men kan findes i notatet om trafikforhold i Vinge (42);
Der er taget udgangspunkt i, at der, hvor det er muligt, vil blive anbefalet hastighedsnedsættende foranstaltninger.
De beregninger, der er foretaget, er sammenlignet med Frederikssund Kommunes forskrift for støj
og vibrationer, Miljøstyrelsens opstillede vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, og
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for tog- og vejtrafik i forskellige områder (43), (44),
(45) og (46). De vejledende værdier er opstillet for Nord2000 og gælder for årsmiddelværdien af
støjen udendørs i ”frit felt”. Frit felts værdien er den støjværdi, som er gældende ved en facade,
uden at der er refleksioner af støjen ved ”egen” facade.
Den beregnede støjbelastning i anlægsfasen er sammenlignet med de støjniveauer, der normalt
benyttes ved vurdering af støj fra byggepladser i Frederikssund Kommune. Byggepladser betragtes
som midlertidige aktiviteter. Støj fra anlægsaktiviteter inden for normal arbejdstid (det vil sige
mellem kl. 07:00 – 18:00 på hverdage) er vurderet i forhold til 70 dB (A). For alle andre perioder
sammenlignes med 40 dB (A). I forskriften for støj og vibrationer i Frederikssund Kommune kan
der i øvrigt accepteres støjspidser på op til 55 dB (A) om natten (nat: 22:00 – 07:00).
Med hensyn til vibrationer må de målte maksimalværdier ved de omliggende boligbebyggelser ikke
overstige 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau).
7.3
Eksisterende forhold
Det eksisterende område er åbent land med mindre boligområder og enkeltliggende beboelser, se
Figur 33. Beboelserne, der i miljømæssig forstand er at regne som støjfølsomme, er kun i meget
ringe grad påvirket af vejtrafikstøj, idet der er langt til betydende trafikårer. Der forekommer såle-
Side 96 af 251
des alene støj fra lokaltrafik i selve området, og niveauet vurderes at være langt under grænseværdierne. For de eksisterende forhold foreligger der ingen støjmålinger relateret til vejtrafik.
Figur 33. Eksisterende bebyggelser udenfor projektområdet.
Lokalområdet gennemskæres af S-banen, der sammen med busser servicerer den kollektive transport til Frederikssund. S-togsbanen mellem København og Frederikssund med de eksisterende 4.
generations S-tog afgiver betydeligt mindre støj end banestrækninger med andre (dieseldrevne)
togtyper.
Den eksisterende støjbelastning i udvalgte afstande fremgår af nedenstående tabel, se Tabel 22.
Tabel 22. Eksisterende støjbelastning fra S-togsbanen
Afstand fra spormidte på nærmeste spor [m]
Støjbelastning Lden [dB]
20
50
61
57
100
55
I kommuneplanen skelnes der mellem landområder og byområder. Byområder inkluderer aktuel
byzone og fremtidig byzone. Ved fremtidig byzone forstås landzonearealer, der forventes overført
til byzone, herunder bl.a. Vinge Centrum. Sammenholdes ovenstående resultater med grænseværdien på Lden = 64 dB med Miljøstyrelsens vejledning vedr. støj og vibrationer fra jernbaner (46),
kan det konstateres, at grænseværdien overholdes selv helt tæt på linjeføringen.
Side 97 af 251
7.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
En del forskellige aktiviteter afgiver støj til omgivelserne i anlægsperioden, idet anlægsarbejdet vil
være inddelt i etaper, som medvirker til et varierende støjniveau. I perioder vil der derfor være
meget støj for de omkringboende, og i andre perioder stort set ingen støj.
Støj fra anlægsarbejdet afhænger i høj grad af de maskiner, der anvendes, afstanden til de berørte
beboere samt vejrforholdene den enkelte dag. I stor afstand fra en støjkilde er vejrforholdene af
afgørende betydning for den resulterende støjbelastning.
Det er ikke muligt konkret at beskrive støjforholdene fra byggepladserne gennem hele forløbet. Der
er derfor foretaget overslagsmæssige beregninger som støtte til vurderingerne af støjbelastningen
for tre forskellige scenarier i anlægsfasen:
1.
Scenarie 1
Etablering af stationen samt stationsnære bygninger samt infrastruktur i form af de større
veje samt ledninger i jord. Tidsperiode: primo 2017 til ultimo 2018.
2.
Scenarie 2
Jord- og bygningsarbejder i den øvrige del af Vinge Centrum – primært øst for stationsbyggeriet. Tidsperiode: primo 2019 til udbygningen færdiggøres.
3.
Scenarie 3
Arbejder, der nødvendigvis må udføres om natten, uden S-togstrafik.
Afslutningsvis behandles byggeperiodens indflydelse på støjbelastningen fra de omgivende veje
samt udbredelse af vibrationer fra byggeaktiviteterne.
I det følgende er angivet resultaterne for de overslagsmæssige beregninger, der er udført ved de
eksisterende boliger. Beregningerne er udført som den samlede lydeffekt fra de forventede anvendte entreprenørmaskiner, fratrukket den afstandsdæmpning, der som gennemsnit vil forekomme fra støjkilde til modtager. Tabel 23 angiver de afstandsdæmpninger, som er beregnet fra kilde
til modtager over blødt terræn.
Side 98 af 251
Tabel 23. Afstandsdæmpninger beregnet iht. (47).
Afstand fra støjkilde til modtager [m]
Afstandsdæmpning [dB(A)]
20
50
37
46
100
200
52
59
500
1000
68
75
7.4.1
Scenarie 1. Etablering af stationsområde og infrastruktur
Scenarie 1 omfatter etablering af Vinge Station og de stationsnære bygninger samt vejanlæg til at
kunne transportere materialer til og fra byggepladsen. Der vil derfor foregå en del samtidige aktiviteter i scenarie 1, og der er vurderet på et scenarie med samtidige maskiner som beskrevet i det
følgende.
De maskinmæssige forudsætninger er baseret på vurderinger ud fra de nødvendige mængder og
byggeperioden. Det anførte maskinantal henregnes som de maskiner, der er i samtidig drift over
en hel arbejdsdag. I Figur 34 angives de relevante delområder og placering for maskiner i anlægsperioden, Jf. nedenstående:




I område A anvendes der en gravemaskine og en lastbil på hver side af sporet til stationsbyggeriet.
I område B anvendes der en gravemaskine, 2 lastbiler og en kompaktor til forberedelse af
bygninger.
I område C anvendes en larvebåndsdozer, 1 gravemaskine, 1 dumper og en kompaktor til
anlægsarbejde.
I område D og E anvendes en larvebåndsdozer, 1 gravemaskine og en dumper til vejanlæg.
Side 99 af 251
2
3
4
1
B
A
5
C
E
D
6
7
Figur 34: Scenarie 1 med etablering af stationsområde og infrastruktur. Bogstaverne angiver placeringer af antal støjende maskiner og tallene angiver beregningspunkter.
Resultaterne for de forventede støjbelastninger er anført i Tabel 24, og selve beregningerne er vedlagt som Annex 1.
Tabel 24: Forventet støjbelastning, scenarie 1.
Beregningspunkt
Støjbelastning scenarie 1 [dB(A)]
1
67
2
3
59
53
4
5
6
7
52
52
62
58
Der er ikke konkrete støjkrav i Miljøstyrelsens vejledninger omkring støj fra byggepladser, idet disse ikke henregnes til at være virksomheder, som de vejledende støjgrænserne gælder for. I mange
kommuner, herunder Frederikssund Kommune er der fastsat specielle grænseværdier for byggeog anlægsaktiviteter, og her er den normale støjgrænse som nævnt tidligere 70 dB (A) i dagperioden fra 07:00-18:00, og 40 dB (A) resten af døgnet. De beregnede støjbelastninger vil således
overholde grænseværdierne i dagperioden. Hvis de samme støjniveauer undtagelsesvist optræder
om natten, vil kommunens grænseværdi for spidsbelastninger overskrides (55 dB (A)), og der skal
søges om dispensation hos Frederikssund Kommune 14 dage inden, arbejdet forventes igangsat.
Side 100 af 251
Det skal understreges, at støjbelastningerne kan variere meget over perioden fra primo 2017 til ultimo 2018, men at aktiviteterne typisk dækker daglige arbejder. Støjbelastningerne gælder under
de – for beboerne – mest ugunstige vejrforhold. På dage hvor vinden ikke bærer lyden med fra
støjkilder til modtagere, vil støjbelastningerne blive mindre.
7.4.2
Scenarie 2. Jord- og bygningsarbejder
Der vil foregå en del samtidige aktiviteter, og der er vurderet et scenarie med samtidige maskiner
som beskrevet i det følgende.
De maskinmæssige forudsætninger er baseret på vurderinger ud fra de nødvendige mængder og
byggeperioden. Det anførte maskinantal henregnes som de maskiner, der er i samtidig drift over
en hel arbejdsdag. I Figur 35 angives de relevante delområder og placering for maskiner i anlægsperioden, jf. nedenstående:



I område F anvendes der en mobilkran, en betonkanon og en betonpumpe;
I område G anvendes en gravemaskine og en dumper;
I område H anvendes en larvebåndsdozer, 1 gravemaskine, 1 dumper og en kompaktor til
anlægsarbejde;
I område I anvendes en asfaltudlægger og en tromle til vejanlæg;
I område J anvendes en mobilkran.


2
3
4
I
G
F
1
H
J
5
6
7
Figur 35: Scenarie 2 med etablering af stationsområde og infrastruktur. Bogstaverne angiver placeringer af antal støjende maskiner, og tallene angiver beregningspunkter.
Side 101 af 251
Resultaterne for de forventede støjbelastninger er anført i Tabel 25, og selve beregningerne er vedlagt som Annex 2.
Tabel 25. Forventede støjbelastninger, scenarie 2.
Beregningspunkt
Støjbelastning scenarie 2 [dB(A)]
1
2
53
58
3
63
4
5
6
7
61
53
51
48
Der er som nævnt ikke konkrete støjkrav i Miljøstyrelsens vejledninger omkring støj fra byggepladser, idet disse ikke regnes for at være virksomheder, som de vejledende støjgrænserne gælder for.
I mange større kommuner er der fastsat specielle grænseværdier for entreprenørarbejder, og her
er den normale støjgrænse på 70 dB i dagperioden fra 07:00-19:00, og 40 dB resten af døgnet. De
beregnede støjbelastninger vil således overholde grænseværdierne i dagperioden. Også her vil der
være mulighed for overskridelse af grænseværdierne, hvis de undtagelsesvist vil foregå om natten,
og der skal søges om dispensation hos Frederikssund Kommune 14 dage inden, arbejdet forventes
igangsat.
Det skal understreges, at støjbelastningerne kan variere meget over perioden fra primo 2019 til
færdiggørelsen af Vinge, men at aktiviteterne dækker typiske daglige arbejder.
7.4.3
Scenarie 3. Bygningsarbejder planlagt til at foregå i natperioden
Der vil være behov for at udføre entreprenørarbejder i natperioden nogle nætter under etableringen af stationen. Ophejsning af betonbjælker og udstøbning af støttevægge ved og over jernbanen
kan alene foregå på et tidpunkt, hvor togdriften kan indstilles. Dette udføres mest hensigtsmæssigt
i natperioden, for ikke at forstyrre den kollektive trafik.
I Figur 36 angives det relevante område og placering af maskiner i anlægsperioden, jf. nedenstående:

I området omkring den kommende station (kaldet ”Støjkilde” i figuren) vil der blive anvendt en mobilkran, en betonkanon og en betonpumpe i natperioden. Dette giver en samlet lydeffekt på 112 dB(A).
Side 102 af 251
Figur 36: Scenarie 3 med etablering af stationsområde og infrastruktur. ”Støjkilde” angiver, at alle støjende
maskiner er placeret ved den kommende station, og tallene angiver beregningspunkter.
I Tabel 26 er angivet resultaterne for de forventede støjbelastninger.
Tabel 26: Forventede støjbelastninger, natarbejde scenarie 3.
Beregningspunkt
Støjbelastning scenarie 3 [dB(A)]
1
53
2
49
3
42
4
42
5
38
6
48
7
42
Støjbelastningerne i natperioden overskrider dermed de almindeligt forekommende støjgrænser for
byggepladsstøj i natperioden, hvor der foretages spornært arbejde uden togdrift. De overskrider
imidlertid ikke støjgrænsen for støjspidser, som er nævnt i Forskrift for støj og vibrationer i Frederikssund Kommune (43). Der skal dog stadig søges om dispensation hos Frederikssund Kommune
14 dage inden, arbejdet forventes igangsat. Dette scenarie vil alene forekomme på få planlagte
tidspunkter.
Side 103 af 251
7.4.4
Støj fra kørsler til og fra Vinge i byggeperioden
Under hele byggeperioden vil der forekomme forøget trafik i form af lastbiler med materialer og
personbiler med arbejdere til byggerierne.
Opgørelser af antallet af lastbiler viser et antal på 40-100 daglige lastbiltransporter indtil ultimo
2018, og 30-60 daglige transporter i den resterende tid. Hertil kommer et lignende antal små
håndværkerbiler.
Ved de eksisterende boliger vil dette antal transporter være en mærkbar forøgelse af støjbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at disse boliger i udgangspunktet er beliggende på en lokalitet uden
nævneværdig støj, men at støjbelastningen – der bestemmes på døgnbasis – stadig vil være langt
under de vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj.
Transporternes støjbidrag, når de kører på det overordnede vejnet, er forsvindende i forhold til den
normale trafik, og projektet vil således ikke bidrage til forøget støjbelastning.
7.4.5
Vibrationer i byggeperioden
Der forventes ikke nogen form for generende eller bygningsbeskadigende vibrationer fra de beskrevne byggeprocesser.
Det er endnu ikke afklaret, om der bliver behov for ramning af spuns eller pæle til fundering omkring stationsbygningen, men såfremt dette besluttes, skal der etableres vibrationsovervågning af
de nærmest liggende bygninger, hvis der er bygninger tæt på ramningstedet. Normalt belastes
bygninger 20-30 meter væk fra ramning ikke af bygningsskadelige vibrationer. Eventuel ramning
forventes at kunne udføres på ganske få arbejdsdage. Derudover kan det overvejes at bruge nedvibrering i stedet for traditionel ramning eller ”silent piling”, som dog er 25% langsommere og 25%
dyrere.
Erfaringsmæssigt giver ramning og nedvibrering af spuns og pæle anledning til et højt vibrationsniveau. Sammenlignet med ramning og nedvibrering vil ”silent piling” give anledning til et lavere vibrationsniveau. Ramning vil eventuelt blive taget i anvendelse i nærheden af stationen, og der er
ikke bygninger i umiddelbar nærhed heraf. Det er dog muligt, at der også skal rammes andre steder, og overvågning vil blive iværksat på eventuelle nærliggende bygninger, såfremt dette er tilfældet.
7.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Støj i driftsfasen vil være relateret til støj fra tog– og biltrafikken, som kører til og fra Vinge Centrum. S-togets bidrag til støjen bliver mindre, når Vinge Centrum er etableret i forhold til den nuværende støjbelastning, idet togene, når de standser ved stationen, kører med lavere hastighed
med opbremsning, hvilket støjer mindre, eller de accelerer ved start fra stationen, hvilket også giver mindre støj. Når togene standser ved den fremtidige Vinge Station, vil dette medføre mindre
støj i nærområdet omkring stationen sammenlignet med de eksisterende forhold. De eksisterende
forhold vil således med hensyn til støjbelastning fra jernbanen være mere støjbelastet, end de vil
være, når projektet er gennemført.
Side 104 af 251
7.5.1
Vejtrafikstøj
Den støjmæssige del af driftsfasen regnes i forbindelse med denne VVM for den vejtrafikstøj, der
hidrører fra omgivelserne på den fuldt udbyggede Vinge, samt den vejtrafikstøj, som hidrører fra
Vinge Centrum og Station på de eksisterende støjfølsomme områder
På Figur 37 vises trafikstøjspåvirkning af de eksisterende områder, når Vinge Centrum er fuldt udbygget. Beregningerne viser bidraget fra de veje, som ligger i umiddelbar nærhed af det nye centrum.
Figur 37: trafikstøjspåvirkning af de eksisterende områder, når Vinge Centrum er fuldt udbygget i 2025.
Støjgrænsen for vejtrafikstøj ved nybyggeri og eksisterende boliger er i henhold til Miljøstyrelsens
Vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje” på Lden = 58 dB (45). Miljøstyrelsens grænseværdi for vejtrafikstøj er generelt overholdt, bortset fra på nogle bygningsfacader på Boulevarden og langs Stationsvejen. Boulevarden er den primære trafikvej med adgang til Vinge Centrum og er derfor også
den mest trafikerede vejstrækning. De nævnte bygningsfacader vil blive påvirket af støj, som overstiger støjgrænsen på 58 dB på boligfacader. De berørte bygningsfacader kan eventuelt ændres fra
boliger til erhverv, hvor støjgrænsen er højere, nemlig Lden = 63 dB (45), eller der kan laves støjdæmpende foranstaltninger på facaderne af bygninger.
I nedenstående Figur 38 er der beregnet vejtrafikstøj fra Vinge Centrum til omgivelserne. Det ses,
at støjniveauerne ikke overstiger de gældende grænseværdier for boliger i de nærtliggende bebyggelser, som er på 58 dB (45). Vinge Centrums bidrag til støjbelastningen fra trafik af de eksisterende boliger ligger således mere end 10 dB under støjgrænsen for nybyggerier, idet støjbelastningen af de nærmeste boliger ligger i området mellem 43 og 48 dB.
Side 105 af 251
Figur 38: Støjspredning af vejtrafikstøj fra Vinge Centrum til omgivelserne. Resultaterne er opgivet som Ldenværdier.
7.5.2
Jernbanestøj
Miljøstyrelsens grænseværdi for jernbanestøj (64 dB) (46) er overholdt, bortset fra de helt spornære arealer. På disse arealer skal der være stier og andet ikke-støjfølsom anvendelse. S-togets
bidrag til støjen bliver mindre, når Vinge Centrum er etableret i forhold til den nuværende støjbelastning, idet togene kører med lavere hastighed med enten opbremsning eller acceleration, når de
standser og starter ved stationen. De anvendte hastigheder for S-tog til støjberegningerne følger
anbefalingerne i en Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium om støj fra stationer
(48).
Side 106 af 251
Figur 39: Støjudbredelsen fra jernbanen i Vinge Centrum i driftsfasen
7.6
Sammenfatning
Støj fra anlægsarbejdet vil overholde sædvanlige grænseværdier for anlægsarbejder, baseret på
overslagsmæssige beregninger i to scenarier. Dog vil der for planlagt arbejde i scenarie 3 i natperioden på spornære arealer være overskridelser af de normalt gældende grænseværdier for støj fra
byggepladser. De overskrider imidlertid ikke støjgrænsen for støjspidser, som er nævnt i Forskrift
for støj og vibrationer for Frederikssund Kommune. Der vil dog skulle søges om dispensation hos
Frederikssund Kommune 14 dage inden, arbejdet forventes igangsat.
I anlægsfasen vil støjbelastningen fra vejtrafikken blive markant øget i forhold til de eksisterende
boliger, men belastningen holdes under grænseværdierne.
I driftsfasen er Miljøstyrelsens grænseværdi for vejtrafikstøj fra veje på Vinge Centrum og Station
generelt overholdt, bortset fra på nogle facader på Boulevarden og langs Stationsvejen. Støjen fra
Vinge Centrum og Station til omgivelserne vil holde sig mere end 10 dB under grænseværdien.
Støj fra togtrafikken i driftsfasen bliver mindre, når Vinge Centrum er etableret i forhold til den nuværende støjbelastning, idet togene kører med lavere hastighed med enten opbremsning eller acceleration, når de stopper ved stationen.
Der forventes ikke nogen form for generende eller bygningsbeskadigende vibrationer fra de beskrevne byggeprocesser, hvis ramning undlades i anlægsfasen. Det er dog ikke afklaret, hvorvidt
der vil være behov for ramning i anlægsfasen. Bliver dette tilfældet, vil vibrationsovervågning blive
iværksat.
Det vurderes derfor, at der kun vil være ubetydelige virkninger som følge af støj og vibrationer fra
anlæg og drift af Vinge Centrum og Station med tilhørende vejprojekt.
Side 107 af 251
7.7
Mangler i miljøvurderingen
Miljøvurderingen beskriver alene støjbelastninger fra entreprenørarbejder samt fra S-tog og vejtrafik. Der er ikke foretaget vurdering af støjbelastning fra andre kilder i driftsfasen, herunder tekniske anlæg ved boliger og virksomheder. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de nærmeste boliger til Vinge Centrum vil kunne høre støj fra de nærmeste kilder. Disse vil være underlagt sædvanlige støjkrav, og det vurderes derfor, at generne vil være små.
Side 108 af 251
8
Luft og Klima
Dette kapitel beskriver forholdene vedrørende luft og klima i forbindelse med etablering og drift af
Vinge Centrum og Station. Ydermere vurderes projektet i forhold til fremtidige klimaændringer og
klimatilpasninger. Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
8.1
Indledning
Emissioner til luft kan irritere øjne, luftveje, slimhinder og hud samt føre til alvorlige luftvejs- og
hjertesygdomme eller til kræftsygdomme. Emissioner til luft omfatter NOx (Kvælstofforbindelser,
VOC/HC (flygtige organiske forbindelser også kaldet hydrocarboner), CO (kulilte) og PM (partikler
(støv)). Emissioner kan påvirke luftkvaliteten på tværs af landegrænser og kan øge næringsstofbelastningen til naturområder.
Emissioner af drivhusgasser omfatter forbindelser i atmosfæres, der absorberer og tilbagereflekterer noget af den langbølgede varmudstråling fra jorden. Absorbering af stråling er årsag til en opvarmning af atmosfæren. Der er mange stoffer der bidrager til denne drivhuseffekt, hvoraf kuldioxid (C02), metan (CH4), lattergas (N2O) og freongasser ( CFC-12 og CFC-11) er de vigtigste.
Emissioner til luft er af international betydning, da gasserne kan spredes langt i atmosfæren, før
der sker en afsætning (deposition) på landjorden.
Emissioner af drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer og har derfor primært betydning i et globalt perspektiv.
8.2
Metode
Projektets påvirkning af luftkvaliteten vurderes ud fra sammenligninger af de estimerede emissioner i anlægsfase og driftsfase af forurenende stoffer med eksisterende forhold og gældende grænseværdier.
Projektets påvirkning af klimaforholdene vurderes ud fra emissioner af drivhusgasser i anlægsfasen
og driftsfasen af Vinge Centrum og Station samt vejprojekt i sammenligning med emissioner under
de eksisterende forhold.
Luft
Emissioner af forurenende stoffer til luft fra trafikken i drift- og anlægsfasen er afhængig af trafikkens omfang og kørelængde samt af køretøjstype, hastighed og køremåde. De samlede emissioner
er opgjort i tons/år for komponenterne CO (kulilte), NOx (kvælstoffer), VOC/HC (flygtige organiske
forbindelser/hydrocarboner) og partikler (PM2,5 og PM10, svarende til partikelstørrelse 2,5 og 10
µm).
Luftforurening kan irritere øjne, luftveje, slimhinder og hud samt føre til alvorlige luftvejs- og hjertesygdomme eller til kræftsygdomme, og derfor er der fastsat grænseværdier for emissioner af en
række stoffer til luft. De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EU-direktiver.
Direktiv (2008/50/EF) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa" udgør den gældende lovgivning
for luftkvalitet og emissioner af skadelige stoffer til luft. I Tabel 27 er vist de gældende grænseværdier for de stoffer, der vurderes relevante ift. Vinge Centrum og Station.
Side 109 af 251
Tabel 27. Gældende grænseværdier for koncentrationer af udvalgte stoffer i luft (49). Grænseværdien for NOx
har betydning for naturområder, hvor øvrige stoffer er fastlagt i forhold til risiko for mennesker.
Stof
Grænseværdi (µg/m3)
Skæringsdato
NOx
30
2010
Partikler (PM2,5)
25
2010
25
2015
20
(2020)
50 i 24 timer 35 gange om året
2005
40
2005
Benzen (en af flere VOC forbindelser)
5
2010
CO
10.000
2005
Partikler (PM10)
Klima
For materialeforbrug i anlægsfasen opgøres drivhusgasser som CO2-ækvivalenter (CO2-e). CO2ækvivalenter bruges generelt beregningsmæssigt for at kunne opgøre emissioner af forskellige
drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer.
Efterfølgende opgørelse vil dog begrænse sig til CO2 og kølemidler (freoner), da emissioner af øvrige drivhusgasser i sammenhæng med dette projekt vurderes marginale.
Den overordnede metode til emissionsberegninger bygger på livscyklusvurderinger (LCA), som inkluderer klimaeffekter som følge af energiforbrug, transport, ressourceforbrug, kemikalier m.m.
Til vurdering af anlægsfasen er der bl.a. benyttet emissionsfaktorer, som blev brugt til beregningerne i klimakapitler til VVM-er for Banedanmark og Femern A/S vedr. den faste forbindelse over
Femernbælt (50). Beregningerne bygger på oplysninger om anlægsaktiviteter og omfang, samt
forbruget af råstoffer og materialer fra projektbeskrivelsen. Derudover er der anvendt emissionsfaktorer oplyst fra Klimakompasset (51) for beton, samt en tysk undersøgelse af emissioner ved
produktion af asfalt (52). Der er tale om gennemsnitsbetragtninger, da der ikke er valgt leverandør
af materialerne. Således kan der være stor variation i emissioner af CO2, afhængig af hvilken energikilde produktionsstedet anvender.
Beregninger af CO2 emissioner fra transport af byggematerialer er foretaget ud fra et estimat af
transportlængden og transport med lastbil. Selve CO2 emissionerne er baseret på, at et ton gods
afgiver ca. 80 g CO2 pr kørt kilometer, under forudsætning af at lastbilen lever op til EURONORM 5,
og at der lastes 14-20 ton pr. kørsel (53). I beregningen af antallet af kilometer lastbilerne skal køre, er det forudsat, at de laster 20 ton pr kørsel.
Emissioner fra personbilskørsel til og fra byggepladsen er baseret på estimater af antallet af byggearbejdere på pladsen i anlægsfasen fordelt på etaper, som vist i Tabel 28. Emissionerne fra personbiler og transport frem og tilbage til byggepladsen er beregnet ud fra en emissionsfaktor på 148
g/CO2 pr kilometer. Dette er et gennemsnit for emissioner fra personbiler i Danmark ved landevejskørsel fra 2012 (54).
Side 110 af 251
Tabel 28. Estimat af bemanding på byggepladsen ved etablering af Vinge Centrum og Station.
Fase
Andel af samlede byggeri
Station, veje og ledninger i jord
Byggefelt 1
Byggefelt 2
Byggefelt 3
Byggefelt 4
Byggefelt 5
20
20
20
20
20
%
%
%
%
%
Bemanding
60
60
70
70
70
70
Periode[måneder]
24
18
18
18
18
18
Frederikssund Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af
risikoen for oversvømmelse og skaber overblik over og prioriterer indsatsen (55). Frederikssund
Kommune skal sikre, at fremtidige kraftigere regnhændelser ikke forårsager oversvømmelser. Til
Vinge Centrum og Station er udarbejdet en digital afvandingsmodel der skal simulere regnhændelser. Modellen simulerer tørvejr, 5, 10 og 100 års regn. Modellen viser, om regnvandssystemet
håndterer de hændelser uden oversvømmelser af p-kældre.
Derudover er der foretaget en analyse af vinden. Vindanalysen er simuleret med den mest fremherskende vindretning, 270 grader vest. Med en vindprofil med en vindhastighed på 5 meter per
sekund målt i 10 meters højde, svarende til middelhastigheden for området. Analysens målepunkter er placeret 1,5 meter over terræn for at vurdere vindmiljøet ved gadeplan.
8.3
Eksisterende forhold
Området for etablering af Vinge Centrum og Station er i dag kun bebygget i mindre grad og kan
betegnes som landbrugsareal og naturområder. Der er forholdsvis få forureningskilder i området,
dog er Frederikssundvej på grænsen af området kilde til emissioner fra tung vejtrafik. Dermed er
der for nærværende kun en mindre menneskeskabt påvirkning af luftkvaliteten eller klimaet i området.
Projektet for etablering af Vinge Centrum og Station omfatter en markant ændring af det eksisterende område. I alt etableres 183.860 m2. 0-scenariet, der sammenlignes med ved vurdering af
klima og luft, er således eksisterende forhold, hvor der ikke bygges. Projektet for etablering og
ændring af eksisterende veje kræver ligeledes en udvidelse af det eksisterende vejnet. Der er således i dag allerede en klimapåvirkning fra de biler, som kører på Dalvejen, St. Rørbækvej og Gl.
Slangerupvej.
8.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Klima
Emissioner til luft
Klimaeffekter som følge af anlægsfasen tager primært udgangspunkt i de anvendte materialer til
etablering af bydelen. CO2-opgørelsen for anlægsfasen vil omfatte produktionen af materialer brugt
i projektet, transport af materialer, jord, samt emissioner fra entreprenørmaskiner. Der foretages
en basisberegning med brug af "gennemsnitsemissionsdata" samt bedste skøn for transportlængde.
Ud fra det forventede materialeforbrug er CO2-emissionen ved produktion af byggematerialer opgjort som vist i Tabel 29.
Side 111 af 251
Tabel 29: CO2 emissioner opgjort ud fra det forventede materialeforbrug.
m3
Rumvægt
Vægt
[Ton/m3]
[Ton]
Usikkerhed
Ny vægt
CO2 emission
CO2 emissi-
[Ton]
pr Ton
on
Kilde
i alt [Ton]
Jordafgravning:
Muldafrømning ½ meter på hele arealet
108.348
1,8
195.026
10 %
214.529
0,005
1.073
(50)
Under bygninger
57.932
2,2
127.451
10 %
140.196
0,005
701
(50)
Veje, cykelstier, fortove og stier
48.174
1,8
86.712
10 %
95.384
0,005
477
(50)
Ledninger i jord inkl. regnvandsbassiner
71.655
2,2
157.641
10 %
173.405
0,005
867
(50)
Station
16.000
1,8
28.800
10 %
31.680
0,005
158
(50)
Den grønne kile, nord og syd for station
5.000
2,0
10.000
10 %
11.000
0,005
55
(50)
Subtotal
291.109
605.631
10 %
666.194
3.331
Tilkørsel af grus og asfalt:
Grus under bygninger
94.095
2,0
188.189
10 %
207.008
0,005
1.035
(50)
Grus veje, cykelstier, fortove og stier
39.870
2,0
79.739
10 %
87.713
0,005
439
(50)
Grus omkring ledninger i jord inkl. regnvandsbassiner
34.845
2,0
69.690
10 %
76.659
0,005
383
(50)
Grus til udfyldning, station
12.000
1,8
21.600
10 %
23.760
0,005
119
(50)
Asfalt
-
1,5
5.426
10 %
5.969
0,179
1.068
(52)
Belægningssten
-
1,5
0,4717
4.223
(51)
Subtotal
168.809
8.139
10 %
8.953
372.784
10 %
410.063
7.267
Tilkørsel af indbygningsjord:
Ledninger i jord inkl. regnvandsbassiner
30.615
2,2
67.353
10 %
74.088
0,005
370
(50)
Hævet Stationsvej
14.000
2,2
30.800
10 %
33.880
0,005
169
(50)
Muld på grønne arealer
39.514
1,8
0,005
391
(50)
Subtotal
44.615
71.126
10 %
78.239
169.279
10 %
186.207
931
Bygninger, bolig og erhverv:
Beton, facader, tag, aptering ekskl. isolering og armering
165.560 m2
2,4
146.528
10 %
161.181
0,4717
76.029
P-hus ekskl. isolering og armering
18.300 m2
2,4
12.810
10 %
14.091
0,4717
6.647
(51)
2,4
8.211
10 %
9.032
0,4717
4.260
(51)
618
10 %
680
1,5948
1.084
(51)
-
2,7
574
10 %
632
1,5948
1.007
(51)
1.479
10 %
1.627
1
1.627
Skønnet gnst.
Isolering, glasuld
52.487
0,2
10.497
10 %
11.547
2,6879
31.038
(51)
Isolering, polystyren
35.326
0,02
812
10 %
894
3,5205
3.146
(51)
7.722
10 %
8.494
1,5948
189.252
10 %
208.177
86.936
1.336.9
10 %
1.470.641
98.466
Beton til station, vægge, perron, dæk
Armeringsjern, station
Konstruktionsstål, station
7 % af betonvægt
Andet materiale station
Armeringsjern, boliger og P-hus
Subtotal
Samlet vægt der håndteres
7 % af betonvægt
46
Side 112 af 251
13.547
(51)
(51)
Ton CO2 i alt
CO2 emissioner fra anlægsmaskiner i anlægsfasen udgør kun en ubetydelig del af de samlede
emissioner, ca. 308 ton, jf. Tabel 33 emissioner fra anlægsmaskiner til luft. Dertil kommer transport.
Transport af materialer til byggepladsen sker med lastbil. Her er beregnet CO2 udledningen ved
transport af betonelementer, beton til in-situ støbning, tilkørsel af grus og asfalt samt armeringsjern, svarende til ca. 3.555 ton CO2. Disse materialer vurderes vægtmæssigt at udgøre størstedelen af forbrugte materialer til byggeriet, hvorfor øvrige materialer ikke er medregnet, da merbidraget er vurderet ubetydeligt. Emissioner af CO2 ved transport er vist i Tabel 30.
Tabel 30: Emissioner af CO2 ved transport af byggematerialer. Emissionerne er baseret på en emissionsfaktor
på 80 g CO2/ton km (53).
Antal kørsler Strækning i km
Lastbil (grus, asfalt)
Elementbiler (beton og armeringsjern)
Betonkanon
Km i alt
Ton last Ton CO2
51.041
20 1.020.816
1.020.816
1.633
11.368
100 1.136.824
227.365
1.819
2.150
30
Ton CO2 i alt
64.491
42.994
103
3.555
Merbidraget fra personbilstransport for medarbejdere der skal til og fra byggepladsen er ligeledes
ubetydeligt, da det kun udgør ca. 1.400 ton, som vist i Tabel 31.
Tabel 31: Emissioner af CO2 fra personbilstrafik ved transport frem og tilbage fra byggepladsen på landevej,
gennemsnitslig kørselsafstand er 150 km. Emissionsfaktoren er oplyst for år 2013 (54)
Kørte km
CO2 emissionsfaktor g/km
CO2 udledning i ton
30
562.500
131,76
74
9
60
1.687.500
131,76
222
9
90
2.531.250
131,76
334
27
60
5.062.500
131,76
667
9
30
843.750
131,76
Mdr.
Antal biler
6
I ALT
10.687.500
111
1.408
I forbindelse med anlægsfasen vil der skulle ske en bortskaffelse af affald. Bortskaffelsen vil ske i
henhold til Frederikssund Kommunes regulativer. Affaldet vil blive kildesorteret på byggepladsen,
for at fremme genanvendelse af materialer. I Tabel 32 nedenfor er angivet de estimerede affaldsmængder fra projektet.
Side 113 af 251
Tabel 32: Affaldsmængder og emission af CO2 fra kørsel af affald. Det er forudsat at der køres 30 km med affaldet og at der udledes 80 g/tonkm. *Dagrenovationslignende affald vil bortskaffes ved jævnlig afhentning
med komprimatorbil i rute, så her vurderes antal kørsler ift. mængde ikke at være relevant.
Materiale
Andel til affald
Behandlingsform
Antal ton
Antal
kørsler
Asfalt
1%
Genanvendelse
60
3
Armeringsjern
5%
Genanvendelse
34
2
Beton
5%
Genanvendelse
9.215
461
Belægningssten
5%
Genanvendelse
448
22
Dagrenovationslignende
affald
50 % af mængde
fra husholdninger
Forbrænding
34
*
Isolering, glasuld
5%
Deponi
577
29
Isolering, polystyren
5%
Forbrænding
45
2
Konstruktionsstål
3%
Genanvendelse
19
1
5%
Forbrænding/sortering
81
4
10.513
524
Øvrigt affald
I alt
Ton
CO2
25
Mængden af dagrenovationslignende affald er beregnet ud fra data fra affaldsstatistikken fra 2013
(ADS) (56). ADS-data viser at der gennemsnitlig afleveres 584 kg affald pr indbygger pr år, hvoraf
41 % er dagrenovation.
Øvrige affaldsmængder er beregnet ud fra erfaringstal, der viser at der gennemsnitlig genereres 35 % affald ift. den mængde materialer, der anvendes på en byggeplads. For asfalt vurderes affaldsmængden dog at være mindre (1 %).
Klimapåvirkningen fra behandling af affaldet vurderes at være minimal, da beton, armeringsjern,
stål og asfalt alle vil gå til genanvendelse. Kun dagrenovationslignende affald og træ fra forskalning
vil gå til forbrænding og heraf vil en del af affaldet være CO2 neutralt (træ og organisk affald).
Samlet set udgør transporten og affaldsbortskaffelse kun en lille del af CO2 emissionen, svarende til
ca. 5 %.
Der findes ikke umiddelbart nogen anerkendt metode til at foretage en sammenlignende vurdering
af, om CO2-emissionen i anlægsfasen er lille eller stor, og om det udgør et væsentlig problem klimamæssigt. Sammenlignet med den samlede danske CO2-emission udgør byggeriet af Vinge Centrum og Station kun et ubetydeligt merbidrag. I 2010 blev den samlede CO2-emission i Danmark
opgjort til 59,9 mio. ton (57). Det bemærkes, at størstedelen af CO2 emissionen skyldes forbrug af
beton og armeringsjern, der begge er materialer, der kræver meget energi at fremstille.
Anlægsarbejderne vurderes at have en ubetydelig virkning på de danske og globale klimaforandringer.
Merbidraget til klima-emissioner ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger.
Side 114 af 251
Klima
Emissioner til luft
I Tabel 33 er vist estimerede emissioner til luft fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen. Beregningen er baseret på et bedste skøn over antallet af driftstimer for hver maskine, igen baseret på
mængden af materiale, særligt jord, der skal indbygges og flyttes. Antallet af driftstimer er ganget
med den forventede effekt af maskinen. Maskineffekt er hentet fra erfaringstal fra andre projekter
og tekniske specifikationer fra producenter. Emissionerne er baseret på fuld maskineffekt, hvilket i
realiteten sjældent vil forekomme. Emissionsfaktorerne er derudover beregnet på motorer, der lever op til EURONORM Stage IIIb, hvilket er standarden for ”non-road” maskiner indført i 20112013. Emissionsfaktorer er hentet fra dieselnet.com (58). Vælger entreprenøren det nyeste materiel, vil emissionerne være lavere. Vælger entreprenøren maskiner, der lever op til EURONORM
stage V vil emissionerne af NOx være 88 % lavere og mængden af partikler (P) være 40 % lavere.
Tabel 33: Emissionsstandarder og beregnede emissioner fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen. Maskiner markeret med * er ikke beregnet ift. CO, VOC, NOx og PM. CO2 emissioner er angivet i Tabel 30.
Maskintype
Dozer
Gravemaskine 35
ton
Lastbil
Estimeret
Maskintimer +
10 % usikkerhed effekt kW
Ton
CO
Ton
CO2
Ton
VOC/HC
Ton
NOx
Ton
PM
1.420
170 0,85
5
0,05
0,48
0,01
16.039
170 9,54
54
0,52
5,45
0,07
274 4,36
25
0,24
2,49
0,03
*
Dumper
4.548
Kompaktor
4.340
98 2,13
8
0,08
1,40
0,01
Asfaltudlægger
410
106 0,22
1
0,01
0,14
0,00
Asfalttromle
410
98 0,20
1
0,01
0,13
Elementbiler
*
Betonkanon
*
Mobilkran
Betonpumpe
Lift
Rammemaskine
9 ton
Ton emissioner
til luft i alt
0,00
420 34,04
194
1,85
19,45
0,24
1.232
370 1,59
9
0,09
0,91
0,01
10.313
50 2,58
-
2,42
-
84
224 0,07
0
0,00
0,04
0,00
308,48
2,84
32,93
0,37
23.158
55,57
10
De beregnede emissioner vil ske fordelt over hele anlægsfasen, dvs. i perioden 2017 - 2022. Den
samlede maskintid forventes at være ca. 62.000 timer, svarende til i gennemsnit ca. 12.400 årsdriftstimer. Antallet af driftstimer vil variere fra år til år, og det forventes, at de første to år vil have
højest belastning.
Der forefindes ikke en målestation for luftkvalitet i Vinge-området, men beregninger foretaget i
forbindelse med VVM-redegørelsen for Fredericia C, der omfatter udviklingen af en ny bydel i et
gammelt industrikvarter, viser til sammenligning, at årsdriftstimer på 18.060 ikke fører til overskridelser af grænseværdierne for CO og partikler. Kun for NOx overskrides grænseværdien på 30
µg/m3 med 2 µg/m3 (59). Vinge Centrum og Station ligger i gennemsnit lavere i årsdriftstimer end
Side 115 af 251
Fredericia C, og det vurderes derfor ikke, at emissionerne vil være højere end i Fredericia C eksemplet og dermed overskrides grænseværdierne ikke.
Det vurderes, at emissionerne kun har en lokal virkning. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil
føre til overskridelse af gældende grænseværdier for emissioner til luft, da anlægsarbejdet foregår i
et åbent område, da anlægsarbejdet foregår i et åbent område og dermed ikke udgør en risiko for
mennesker.
Der er ikke foretaget en beregning af emissioner til luft fra transport af materialer. Dette er ikke
muligt, da valg af leverandører ikke er foretaget endnu, og emissioner vil være stærkt afhængige
af hvilke lastbiler, transportøren anvender, samt ruten for transport. Det vurderes dog ikke, at
transporten til og fra byggepladsen vil føre til overskridelse af grænseværdierne for emissioner til
luft.
Merbidraget til luft-emissioner ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger, da det ikke vil medføre en væsentlig ændring i antallet af årsdriftstimer og udbygningen vil ske efter etablering af Vinge Centrum og Station.
Støv
Støv fra håndtering, oplag og eventuel nedknusning af materialer samt fra kørsel på grusveje vil
være en gene tæt på/inde på byggepladsen og forventes at kunne reduceres betragteligt ved god
planlægning samt brug af nødvendige afværgeforanstaltninger, som beskrevet i kapitel 17.
8.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Klima
Klimapåvirkninger
Klimapåvirkninger dækker over energiforbrug til boliger og erhverv. Klimatilpasninger beskriver de
tiltag, der er indarbejdet i projektet for at afværge påvirkninger fra et ændret klima.
Centerbebyggelsen projekteres og opføres efter gældende bygningsreglement (pt. BR2010), som
lavenergiklasse 2015 (BR15), der forventes at træde i kraft 1. januar 2016 (60).
Energioptimering forventes at sænke det samlede energibehov med 57 % ift. til bygningsreglementet for 2006 og ca. 25 % ift. gældende bygningsreglement BR2010.
Klimapåvirkningen fra drift af Vinge Centrum og Station vurderes dermed at være betydeligt lavere
end for en gennemsnitlig dansk bymæssig bebyggelse.
Under forudsætning af at Vinge Centrum og Station vil huse op mod 3.700 indbyggere forventes
der sammenlagt at blive produceret ca. 2.161 ton affald i hele bydelen fra husholdninger. Heraf ca.
893 ton dagrenovation til forbrænding. Dette svarer til ca. 17 ton dagrenovation pr. uge, hvilket
kan afhentes af to-tre komprimatorbiler i rute, hver uge. Øvrigt affald afleveres på genbrugsstation
eller afhentes gennem storskraldsordninger og kommunens ordninger for afhentning af papir og
bio-affald. Derudover etableres miljøstationer, hvor affald til genanvendelse kan afleveres. Klimapåvirkningen fra affaldsbortskaffelse vurderes at være ubetydelig, da antallet af kørsler er begrænset og en stor del af affaldet går til genanvendelse, 41 % i 2013 i gennemsnit for Danmark.
Der er ikke foretaget beregninger af klimapåvirkningen fra den øgede trafik i området, da klimapåvirkningen er global og den øgede trafik i Vinge Centrum og Station forventes at medføre, at trafikken andre steder falder. Derudover er Vinge Centrum og Station planlagt til at optimere borger-
Side 116 af 251
nes mulighed for at anvende offentlig transport og cykler, idet der etableres supercykelstier, samt
at Vinge Station ligger centralt i bydelen og ved, at der er gode forbindelse med bus. Øget brug af
offentlig transport og cykler forventes at mindske emissionen af drivhusgasser, ift. en gennemsnitlig dansk bydel.
Merbidraget til klima-emissioner ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger.
Klimatilpasninger
Analyse af vindmiljø på gadeplan viser, at størstedel af Vinge Centrum og Station har læ under almindelige vindforhold, uden anledning til ubehag på åbent areal på perronen. Den overordnede variation og forskydning af bygningsmassen betyder, at vinden altid brydes og ikke forstærkes af
lange passager, hvor den kan accelerere. Vindanalysen viser at samtlige gårdmiljøer og hovedparten af gadeforløbene har læ, når vinden optræder fra vest. Vindanalysen har indgået centralt i placering af beplantning for at optimere vindmiljøet yderligere.
Ved etablering af Vinge Centrum og Station er indarbejdet en række LAR-løsninger til håndtering af
regnvand. Således etableres regnvandsbassiner til opsamling og forsinkelse af regnvand, før det
føres til regnvandskloak. Regnvandskloaknettet er dimensioneret efter de krav, der er opsat i spildevandsplanens bilag 1 (55).
Ved en 10-års regn vil en del af regnvandet opstuve på terræn, blandt andet på p-pladserne, og i
de fleste tilfælde skal terrænet indrettes ved mindre vulster og med kantsten for at forhindre oversvømmelse af installationer, ejendomme og p-kældre. Med de indarbejdede tiltag og LAR-løsninger
vurderes det at Vinge Centrum og Station kan modstå både 10-års og 100 års regnhændelser.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vil der etableres lignende
løsninger for håndtering af regnvand og optimering af vindmiljøet.
Luft
Vinge Centrum og Station består af blandet bebyggelse med boliger og serviceerhverv, og det vurderes at der ikke at være væsentlige punktkilder til luftforurening. Der er tale om et relativt åbent
gaderum med lav bebyggelse, og den forurenede luft bliver transporteret hurtigt væk fra vejen.
Ved et fuldt udbygget Vinge Centrum og Station forventes det, at der genereres ca. 8.600 bilture
pr. hverdagsdøgn. Deltakvarteret vil på dette tidspunkt også være etableret, hvorfor der kan tillægges 2.000 bilture, hvilket giver en samlet trafikmængde på ca. 9.600 bilture pr hverdagsdøgn
(HDT), når Vinge Centrum og Station er fuldt udbygget og beboet. Omregnet til årsdøgntrafik
(ÅDT) svarer dette til ca. 8.460. Her er forudsat, at ÅDT er ca. 90 % af antallet af ture på hverdagsdøgn.
Luftforureningen fra stigning i trafikken i driftsfasen i forhold til CO, VOC/HC og partikler vurderes
at være begrænset og ubetydelig, dog uden at det har været muligt at kvantificere den. Der vurderes dermed ikke at være emissioner til luft, der kan medføre en væsentlig risiko for mennesker.
Beregninger fra motorvejsprojekter viser, at størstedelen af NOx bidraget fra trafikken afsættes indenfor de første 300 m fra vejen (61). Derudover vil bidraget fra trafikken falde i fremtiden, da
kravene til emissioner af NOx strammes. Bidraget fra trafikken ved en motorvej med en årsdøgnsbelastning på ca. 50.000 svarer til en kvælstofdeposition på ca. 8 kg/ha/år helt tæt på motorvejen,
mens der 500 m fra motorvejen kun er et merbidrag på 1 kg (61). Ved den nærmeste målestation
for luft ved Risø blev der er i 2012 målt en kvælstofdeposition på 9 kg/ha/år (62).
Side 117 af 251
Sammenlignes merbidraget fra trafikken således med baggrundsdepositionen (dvs. afsætning af
kvælstof fra øvrige atmosfæriske kilder), er dette ubetydeligt, når der er tale om den mængde trafik, der vil komme på adgangsvejene til Vinge Centrum og Station. Afstanden til Tvinsmosen er så
stor (mere end 300 m fra den primære adgangsvej), at der ej heller forventes et merbidrag af
kvælstof fra luft, der kan påvirke naturtilstanden i mosen.
Merbidraget til klima-emissioner ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger, da trafikmængden stadig vil være langt
under en årsdøgntrafik på 50.000.
8.6
Sammenfatning
Alle emissioner af drivhusgasser har potentielt betydning i forhold til påvirkning af klimaet. Der vil
derfor være kumulative virkninger i forhold til samtlige andre projekter, som også ændrer emissionen af drivhusgasser. Af samme grund er Vinge Centrum og Station med tilhørende vejprojekt vurderet i forhold til påvirkning af det globale klima både i anlægs- og i driftsfasen.
De beregnede drivhusgasemissioner sættes i forhold til emissionerne i 0-alternativ og ift. Danmarks samlede emissioner. For CO2 emissioner foreligger endnu ingen retningslinjer til vurdering
af, om påvirkningerne er væsentlige. Beregningerne viser dog, at emissionen af CO2 udgør en ubetydelig del af den samlede nationale emission og sammenlignes den med 0-alternativet, vurderes
virkningen af merbidraget til etablering af Vinge Centrum og Station at være ubetydelig.
Emissioner af CO (kulilte), NOx (kvælstoffer), VOC/HC (flygtige organiske forbindelser/hydrocarboner) har kun en lokal virkning, og det er vurderet, at anlægsarbejdet ikke vil føre til
overskridelse af gældende grænseværdier for emissioner til luft, da anlægsarbejdet foregår i et
åbent område. Derudover ligger der ikke beboelse indenfor undersøgelsesområdet, og virkningen
af emissioner fra maskiner vurderes derfor at være ubetydelig og ikke udgøre en risiko for mennesker.
Emissioner fra transport er ikke beregnet, da type af og rute for lastbiler er ukendt på nuværende
tidspunkt.
Støv genereret fra anlægsarbejderne vil forekomme, men vil kunne reduceres betragteligt ved god
planlægning samt brug af nødvendige afværgeforanstaltninger.
Det vurderes samlet, at virkningen af emissioner til luft vil være ubetydelig i anlægsfasen, og at
grænseværdierne kan overholdes, da emissionerne til luft fortrinsvist stammer fra entreprenørmaskiner på byggepladsen, der ligger i et ventileret åbent område.
I driftsfasen vurderes klimapåvirkningerne fra Vinge Centrum og Station at være betydeligt lavere
end for en gennemsnitlig dansk bymæssig bebyggelse, da der bygges efter lavenergiklasse 2015
(BR15).
Luftforureningen fra stigning i trafikken i driftsfasen i forhold til CO, VOC/HC og partikler vurderes
at være begrænset og med ubetydelig virkning, dog uden at det har været muligt at kvantificere
den. Der vurderes dermed ikke at være emissioner til luft, der kan medføre en væsentlig risiko for
mennesker. Afstanden til Tvinsmosen er så stor (mere end 300 m fra den primære adgangsvej), at
der ej heller forventes et merbidrag af kvælstof fra luft, der kan påvirke naturtilstanden i mosen.
Virkningen af luftforurening fra stigningen i trafikken vurderes derfor til at være ubetydelig.
Merbidraget til klima og luft-emissioner ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger.
Side 118 af 251
8.7
Mangler i miljøvurderingen
Der er alene gennemført overslagsmæssige beregninger for emissioner af drivhusgasser ud fra litteratur og standardværdier for emissioner fra forskellige aktiviteter. Dette vurderes dog ikke at have en væsentlig betydning for de overordnede vurderinger af klimapåvirkninger for anlæg og drift
af Vinge Centrum og Station med tilhørende vejprojekt.
Side 119 af 251
9
Jord og grundvand
Dette kapitel beskriver forholdene vedrørende jord og grundvand i forbindelse med etablering og
drift af Vinge Centrum og Station (lokalplan nr. 076). Endvidere foretages en vurdering af virkninger på jord- og grundvandsforhold i forbindelse med vedtagelse af tillæg nr. 012 til Frederikssund
Kommune Kommuneplan 2013-2025, som omfatter Vinge Bymidte, samt vedtagelse af tillæg til
Frederikssund Kommunes Spildevandsplan 2013–2021.
Kapitlet beskriver de eksisterende forhold samt skaber overblik over projektets konsekvenser for
jord og grundvand, som kan opstå i anlægs- og driftsfasen, herunder risiko for forurening.
Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
9.1
Indledning
Menneskelig aktivitet kan gennem tiden have medført forurening af jorden og grundvandet. For at
kunne vurdere omfanget af forureningen, samt hvilke påvirkninger forureningen måtte have på
miljøet, er det nødvendigt at undersøge og afgrænse forureningen.
Jord- og grundvandsforurening kan potentielt opstå i forbindelse anlæg og drift af Vinge-projektet,
og det kan derfor blive nødvendigt at træffe foranstaltninger mod forureningen ved afværgeforanstaltninger eller ved at afskærme og fjerne forureningen.
Betydningen af jord og grundvand er af lokal til regional betydning, dvs. af betydning for et lokalt
område omkring projektet eller for en større region i Danmark.
9.2
Metode
Beskrivelsen af de eksisterende jordbundsforhold er baseret på eksisterende viden fra hovedsagelig
Statens grundvandskortlægningsrapport (63) og Jupiterdatabasen (64) suppleret med feltundersøgelser (23) og (65).
Beskrivelsen af de eksisterende grundvandsforhold er baseret på Frederikssund Kommunes Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som oprindelig er udarbejdet af Frederiksborg Amt (38) samt
resultater opnået ved geotekniske boringer og miljøundersøgelser i projektområdet (23) og (65).
9.3
Eksisterende forhold
Jordbunds- og grundvandsforholdene i undersøgelsesområdet er et resultat af processerne under
den sidste istid og de efterfølgende perioder. Jordbunden og grundvandet er dermed tæt relateret
til landskabsdannelsen og topografien, som er nærmere beskrevet i Kapitel 12 om Landskab og visuelle forhold.
9.3.1
Jordbundsforhold
Jordbunden i undersøgelsesområdet består primært af moræneler og enkelte områder med ferskvandsdannelser (66), jf. Figur 40.
Side 120 af 251
Figur 40: GEUS jordartskort (67). Kortet angiver jordarterne under pløje- og kulturlag typisk i 1 meters dybde
(66).
Som supplement til jordartskortet er udført en geo- og miljøteknisk undersøgelse af projektområdet med 35 boringer til 6-10 meter under terræn (m u.t.) (23). Se Figur 41. I de udførte boringer
er truffet overjord (råjord blandet med organisk stof) til ca. 0,4 á 2,3 m u.t., hvorunder der træffes
senglaciale lag af ler og/eller moræneler til boringerne er stoppet 6,0 til 10,0 m u.t. I enkelte boringer er truffet indslag af både senglacialt sand samt glaciale lag af ler, silt og sand samt morænesand.
I efteråret 2015 er udført en supplerende geo- og miljøteknisk undersøgelse af det østlige område,
nord for banen (65). Der er udført 10 boringer til 10 m u.t. Der er træffet overjord i dybder 0,3 –
1,7 m u.t. Der findes herunder senglaciale og glaciale aflejringer af moræneler og -sand. I boringerne 116 og 117 (markeret med grøn på Figur 41) er truffet indhold af tørv og gytje i overjorden,
samt postglaciale aflejringer af tørv og gytje ned til 3,2 m u.t.
Side 121 af 251
Figur 41: Placering af miljø -og geotekniske boringer (65). Boring 116 og 117 er markeret med grøn cirkel.
9.3.2
Jordforurening
De danske regioner har en jordforureningsdatabase, som dækker hele landet. Forureningskortlagte
ejendomme inddeles i to grupper, enten på vidensniveau 1 eller 2. Arealer kortlagt på vidensniveau
1 (V1) kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er konkret viden om, at der på arealet er en jordforurening. Desuden findes områdeklassificerede arealer, som generelt må forventes at være lettere forurenet, herunder bymæssig bebyggelse.
Undersøgelsesområdet er beliggende udenfor områdeklassificeringen, og der er ikke foretaget kortlægninger på vidensniveau 1 eller 2.
Der er heller ikke i Banedanmarks forureningsdatabase oplysninger om forurenede arealer beliggende langs banen (68) i undersøgelsesområdet.
Der er i foråret 2014 udført en geo- og miljøteknisk undersøgelse (23), hvor de geotekniske boringer omfattede udtagelse af miljøprøver. Miljøprøverne er udtaget som blandeprøver af de øverste
0,5 meter samt prøver umiddelbart inden overgang til de intakte jordlag. Blandeprøver fra den
øverste halve meter samt prøver fra intaktlaget er analyseret for kulbrinter, PAH’er og udvalgte
tungmetaller ved akkrediteret laboratorium (jordpakken). Der er ligeledes udtaget prøver i det
øverste lag (0-0,5 m u.t.), som er analyseret for pesticider ved et akkrediteret laboratorium.
Alle jordprøverne er rene (klasse 0 og klasse 1), jf. Sjællandsvejledningen (69). Jordprøverne indeholder ikke et påvist indhold af miljøfremmede stoffer, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. To af prøverne bliver dog kategoriseret som klasse 1, da indholdet af nikkel er over 15
mg/kg TS. Desuden er indholdet af nikkel i intaktjorden 16 mg/kg TS i boring 64 og 18 mg/kg TS i
boring i boring 73 (0-0,5 m u.t.). Indholdet af pesticider er alle under detektionsgrænsen, og der
er dermed ikke påvist forurening med pesticider i de udvalgte jordprøver.
I forbindelse med den geotekniske undersøgelse, som blev udført i efteråret 2015, i det østlige område nord for jernbanen (65), blev der udført en supplerende orienterende miljøundersøgelse. Der
blev udtaget 10 prøver. Alle prøverne indeholdt ren jord (klasse 0), jf. Sjællandsvejledningen (69).
Side 122 af 251
9.3.3
Grundvand
Undersøgelsesområdet ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område). Derudover forekommer to Nitratfølsomme Områder (NFI). Et i den nordlige del, vest for Gammel Slangerupvej, og et i den sydøstlige del, vest for Snostrupvej, se Figur 42. Desuden er undersøgelsesområdet indvindingsopland for Marbæk Vandværk. Derudover forekommer to husholdningsanlæg i
området. Den eksisterende vandindvindingsboring (DGU nr. ukendt) ved gården på St. Rørbækvej
3A (vandværk nr. 139089) nedlægges efter gældende regler, inden byggeprojektet begynder.
Vandindvindingsboring DGU nr. 192.759 tilknyttet Dalvejen 3 (vandværk nr. 139060) forventes
fortsat anvendt, se Figur 42.
Figur 42: Drikkevands – og grundvandsinteresser
Den sydligøstlige del af området er endvidere udpeget som særligt følsomt landbrugsområde (SFL),
med hensyn til grundvand. Disse områder er arealer med jordbrug, hvor lerlaget over kalken er
mindre end 5 meter og samtidig er beliggende inden for OSD-områder.
Grundvandsmagasinet er i hele indvindingsområdet dybtliggende og bestående af kalk. Det er især
den øverste opsprækkede del af kalken, der indvindes fra, fordi vandet bliver mere salt med dybden. Desuden falder vandindholdet i kalken, og dens evne til at transportere vandet, med dybden
(38).
Den gennemsnitlige nettonedbør i undersøgelsesområdet, ligger på ca. 250 mm, hvilket svarer til
ca. 10,7 millioner m3. Af de 10,7 million m3 infiltrerer ca. 5,5 million m3 til de primære magasiner,
Side 123 af 251
mens den resterende del afstrømmer via de øvre jordlag og dræn til vandløb og vådområder. Ud af
de ca. 5,5 million m3 der infiltrerer til de primære magasiner, indvindes ca. 1,7 million m3, hvilket
svarer til 30 %. I undersøgelsesområdet nord for jernbanen er infiltrationen til det primære grundvandsmagasin 10–50 mm/år. I området syd for banen er den 50–300 mm/år (38).
Grundvandet strømmer overordnet fra de topografisk højere liggende dele i den østlige del af indsatsplanområdet mod vest/sydvest med retning mod Roskilde Fjord. Lokalt kan strømningsmønstret afvige fra det overordnede billede, fortrinsvis på grund af sænkninger i potentialet forårsaget
af indvinding.
De geotekniske boringer har registreret vandspejl i meget varierende niveauer fra kote 8,1-16,8
(2015-03-03). Det primære magasin er beliggende i 10 m u.t., og det registrerede vandspejl er
målt i et højere liggende sekundært grundvandsmagasin (23). Pejlingerne fra den geotekniske undersøgelse udført i efteråret 2015 (65) viser et vandspejl i det sekundære magasin i kote 8,2 –
10,6. Boringerne 110, 114 og 119 var tørre på tidspunktet for pejlerunden.
Frederiksborg Amt har defineret grundvandets sårbarhed ift. lerlagstykkelserne, se Figur 43. Sårbarhedskortet forener to temaer – tykkelsen af lerlagene over kalken, og om det er et frit eller
spændt/artesisk grundvandsmagasin. Den største del af grundvandsmagasinet er overlejret af
gennemsnitlige lerlagstykkelser på 10-15 m, samt mindre områder med lerlagstykkelser på henholdsvis 15-30 m og 5-10 m. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet samt i et lille område i
den sydvestlige del findes områder, hvor lerlagets tykkelse er mindre end 5 m.
Side 124 af 251
Figur 43: Lerlagets tykkelse samt grundvandets sårbarhed
Tykkelsen af lerlagene over det primære grundvandsmagasin har stor betydning i den naturlige
grundvandsbeskyttelse. Dette skyldes, at lerlagene kan virke som en barriere eller som forsinkelse
overfor nedsivning af forskellige typer af uønskede stoffer. Ydermere sker der en nedbrydning (reduktion) af visse stoffer. Tykkelsen af lerlag har betydning for de redoxforhold, som er i grundvandet, og hvor redoxfronten er placeret. Denne front er grænsen mellem den øvre oxiderede zone
(iltholdige) og den nedre reducerede zone (iltfrie). Disse redoxforhold og fronten har betydning for
den sårbarhed, som grundvandet har overfor blandt andet nitrat, pesticider og klorerede opløsningsmidler.
Der er ikke kendskab til grundvandsforurening i undersøgelsesområdet. GEUS grundvandskortlægning, Jupiter, har analyser af vandprøver fra adskillige steder i undersøgelsesområdet omkring Vinge, bl.a. på St. Rørbæk Vandværk (70).
Af gældende vandplan (71), som dækker undersøgelsesområdet, fremgår det, at det regionale
kalkmagasin (Roskilde F S, DK 2.2.2.12) har en beregnet udnyttelsesgrad på 215 %. Dvs., at det
er overudnyttet. Vandbalancens tilstand for kalken vurderes derfor at være ringe. Vandplanen beskriver dog også, at disse beregninger er behæftet med stor usikkerhed. Kalkmagasinet dækker, et
meget stort område, og beregningen af overudnyttelse er udført for hele magasinet.
Side 125 af 251
9.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen som følge af anlægsarbejdet kan have indvirkning på jord og
grundvand, såfremt der ikke træffes de nødvendige forholdsregler. Belastninger kan i anlægsfasen
være spild fra maskiner, beholdere med kemikalier (f.eks. olie og brændstof) og grundvandssænkning.
9.4.1
Jord
Miljøfremmede stoffer
Der er ikke konstateret forurenet jord i undersøgelsesområdet. Skulle der påtræffes jord under
gravearbejderne, der ved syn eller lugt vurderes at være forurenet, vil arbejdet blive stoppet, og
Frederikssund Kommunes miljøafdeling vil blive kontaktet, jf. jordforureningslovens § 71 (72). Dette gøres i praksis gennem bygherrens miljøtilsyn.
Spild, af f.eks. hydraulikolie, under anlægsarbejdet kan ikke udelukkes, og forsøges afværget ved
forskellige tiltag vedr. f.eks. opbevaring, se kapitel 17 Afværgeforanstaltninger.
Forurening af jordbunden ved spild har lokal betydning, når der udelukkende ses på jordbunden.
Risikoen for miljøpåvirkninger af jordbunden vurderes ubetydelig og vil i givet fald blive håndteret
miljømæssigt forsvarligt.
9.4.2
Grundvand
Miljøfremmede stoffer
Spild, af f.eks. hydraulikolie, under anlægsarbejderne kan ikke udelukkes. Hvis et evt. spild ikke
bliver afværget eller afskærmet og fjernet, kan forureningen fra spildet have lokal til regional betydning, i det forureningen kan påvirke grundvandet. Spild vil blive afværget ved tiltag vedr. f.eks.
opbevaring, se kapitel 17 Afværgeforanstaltninger.
Risikoen for miljøpåvirkninger af grundvandet vurderes som ubetydelig og vil i givet fald blive
håndteret miljømæssigt forsvarligt.
Barriere-effekter
På grundlag af de geotekniske undersøgelser er det vurderet, at der ikke umiddelbart er behov for
grundvandsænkning i forbindelse med fundering af byggerierne. Det kan dog ikke helt udelukkes,
at der kan blive behov for midlertidig grundvandssænkning. Alle midlertidige grundvandssænkninger skal anmeldes til Frederikssund Kommune. Kommunen vil vurdere det samlede behov for
grundvandssænkning, og der skal ud fra dette ansøges om tilladelse til at sænke grundvandet.
Forholdene skal afklares med kommunen inden endelig ansøgning. Ved en midlertidig grundvandssænkning, kan det ikke udelukkes, at den lokale vandindvindingsboring ( DGU nr. 192.759) vil blive påvirket. Dette vil blive nærmere vurderet ved Frederikssund Kommunes behandling af ansøgning om tilladelse til at foretage en midlertidig grundvandssænkning. Under antagelse af at der vil
blive stillet vilkår i en evt. tilladelse til en midlertidig grundvandsænkning, som sikrer, at der ikke
sker en miljømæssig virkning på grundvandet, vurderes virkningen på grundvandet som ubetydelig.
Med de trufne jordbunds- og grundvandsforhold forventes der ikke at blive større problemer med
tilstrømmende vand ved udgravning til fundamenter. Eventuelt tilstrømmende vand forventes bortledt ved simpel lænsning (23) og (65). Udledning af vand herfra er beskrevet i kapitel 10 Overfladevand og spildevand.
Side 126 af 251
9.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Belastninger kan i driftsfasen være spild fra køretøjer og beholdere med kemikalier (f.eks. olie og
brændstof), tilførsel af stoffer til vejrabatten langs de eksisterende og nye veje samt etablering af
befæstede arealer, som kan påvirke grundvandsdannelsen ved en reduceret infiltration af regnvand. Derudover vil der være behov for en øget vandindvinding fra grundvandsmagasinet til forsyning af Vinge Centrum og Station og supplerende planområder.
9.5.1
Jord
Miljøfremmede stoffer
Undersøgelsesområdet vil gradvist overgå fra landbrugsjord til byzone. Som følge af at den konventionelle dyrkning af markerne i undersøgelsesområdet ophører, vil tilførsel af næringsstoffer og
pesticider stoppe, og en potentiel kilde til forurening af jord og grundvand vil ligeledes stoppe. Dette vurderes som en positiv virkning på jordbund, grundvand og miljøet som sådan. Derudover, vil
jorden ikke længere blive pløjet, og den ændrede anvendelse vil ændre jordbundsprocesserne og
dermed jordbunden. Denne ændring vurderes at have en ubetydelig virkning på jordbunden.
Ved den ændrede arealanvendelse vil der foregå andre aktiviteter, som potentielt kan have en
virkning på jordbunden.
Projektet vil medføre, at der vil blive opført bygninger samt etableret befæstede arealer i form af
nye veje, fortove, station, pladser, p-pladser mv. Disse vil i en vis grad forhindre naturlige jordbundsprocesser men også i en vis udstrækning beskytte jordbunden, idet nedsivning af potentielle
forurenende stoffer til jordbunden forhindres.
Langs de eksisterende veje vil der være en eksisterende belastning af jordbunden gennem emissioner af miljøfremmede stoffer fra trafikken. Den øgede trafik, som følge af projektet, kan derudover føre til påvirkning af jordbunden til vejene uden for undersøgelsesområdet gennem emissioner
af NOx (kvælstofforbindelser) og miljøfremmede stoffer som tungmetaller (bl.a. kobber, zink, cadmium og bly), olie- og PAH-forbindelser samt salt fra saltning af vejene om vinteren.
Jordforurening sker både fra luftbårne partikler og ved nedsivning af regnvand, som ledes fra vejene til rabatten. Det vurderes ud fra mængden af trafik (se Kapitel 6, Trafikale forhold) og stoffernes mobilitet, at jordforureningen fra trafikken vil være begrænset og hovedsagelig forekomme i
rabatjorden – dvs. have en lokal ubetydelig virkning.
Til sammenligning kan det nævnes, at forurening med PAH-forbindelser langs eksisterende veje typisk holder sig inden for 10 m afstand fra vejkanten og begrænses til 0,5 m dybde (73). Disse
værdier gælder generelt langs danske veje. Som tommelfingerregel anvendes desuden ofte en afstand på 50 m fra meget trafikerede veje som den afstand, hvor der kan forekomme en vis forurening fra luften (74). Nyere undersøgelser langs eksisterende motorveje tyder på, at kun rabatjorden viser en tydelig forurening (75).
Regnvand fra alle nye veje og p-pladser i undersøgelsesområdet ledes via ledninger eller render til
spildevandstekniske anlæg (bassiner) inden udledning til recipient. Dette vand må ikke nedsives,
og alle render, bassiner m.v., som håndterer dette vand, skal derfor etableres med impermeabel
bund.
Side 127 af 251
9.5.2
Grundvand
Miljøfremmede stoffer
Undersøgelsesområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, samt overlapper med
et SFL-område, særligt følsomt landbrugsområde, og et nitratfølsomt indvindingsområde, et såkaldt NFI område, i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Forurening af grundvandet sker som
oftest som følge af en forurening af den overliggende jordbund. De betragtninger, som er beskrevet i afsnittet ovenfor om virkninger på jordbunden, gælder således også for grundvandet.
Frederikssund Kommune har et ønske om, at Vinges fremtidige varmeforsyning skal leveres af flere
CO2 neutrale varmekilder som f.eks. overskudvarme fra bygninger og virksomheder, varmepumpeanlæg samt solenergianlæg og som samtidigt kan lagre sommerens varmeenergi til brug i vinterhalvåret, f.eks. i form af ATES anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage). Af de nævnte energikilder
udnytter varmepumpeanlæg i form af jordvarme samt ATES anlæg den energi, som solen og tilstrømmende grundvand fra øst samt infiltrerende vand fra nedbør lageret i jorden og grundvandet,
som energikilder.
Den største risiko ved de terrænnære jordvarmeanlæg set i forhold til grundvandsressourcen er
vurderet at være spild af frostsikringsmidler, hvis der sker brud på slangerne. Beregninger viser
dog, at de hydrogeologiske forhold i Vinge vil sikre, at stofferne ved eventuelt brud i tilstrækkeligt
omfang nedbrydes, inden de når ned i det primære grundvandsmagasin (76).
Ved dybe jordvarmeanlæg vurderes der umiddelbart at være en forureningsrisiko for de nærmeste
eksisterende husholdningsboringer samt de nedstrømsliggende boringer på Marbæk Vandværk og
Marbæk Nord Kildeplads ved større spild af frostsikringsmidler fra boringerne, da disse ikke når at
blive nedbrudt, inden de når frem til boringerne. Spild i en problematisk størrelse vurderes imidlertid at være meget usandsynlige, idet jordvarmeslangerne i dybe boringer er indkapslede i bentonit
eller lignende.
De udførte beregninger indikerer, at de eksisterende afstandskrav på 300 m til almene vandforsyningsboringer vil være tilstrækkeligt, såfremt spildmængden ikke overstiger 10 liter, mens afstandskravet på 50 m til enkeltanlæg sandsynligvis er for lille til at sikre, at stofferne kan nedbrydes. Da de dybe anlæg udelukkende vurderes relevante set i forhold til dækning af varmebehovet,
vil de over tid medføre en sænkning af temperaturen på grundvandet i området. Beregninger indikerer, at det kan tage over op mod 100 år at genopvarme grundvandsmagasinet, hvis hele jordmatricen er nedkølet til 5˚C. Disse beregninger er dog baseret på meget konservative forudsætninger. Nedkølingen er dog ikke kritisk, da der ikke er lovmæssige krav til køling af magasinet/grundvandet, og da det grundvandskemisk er uden risiko (76).
De hydrogeologiske forhold omkring Vinge er generelt velegnede til ATES anlæg med reinfiltration,
da det primære magasin ligger blot ca. 10-15 meter under terræn og består af velydende aflejringer af sand/grus og kalk. Dette betyder, at der kan oppumpes og reinfiltreres store mængder
grundvand, uden at der dannes store sænkninger og stigninger. Samtidig er grundvandsdannelsen
samt indstrømningen af grundvand fra øst stor, så der bliver hele tiden tilført vand med en vis
mængde energi til grundvandsmagasinet.
Ved ATES-anlæg med reinfiltration er det ikke direkte beregnet, hvorledes temperaturen i nedstrømsliggende drikkevandsboringer vil påvirkes af ATES-anlæg med varierende drift, men påvirkningen vurderes at være begrænset. Dette skyldes, at varmebehovet i Vinge er større end kølebehovet, hvorfor der som minimum sker en termisk balancering i magasinet og sandsynligvis samlet
en nedkøling af magasinet, hvilket hverken grundvandskemisk eller lovgivningsmæssigt er et problem (76).
Side 128 af 251
Grundvandsressourcen i området er, jf. vandplanerne, allerede overudnyttet, og der kan som udgangspunkt derfor ikke oppumpes grundvand til energibehov, uden at det reinfiltreres. Beregninger
viser, at oppumpning af 400 m³/t, som vil være nødvendigt for at dække en betydende del af varmebehovet i Vinge, vil medføre meget kritiske virkninger på eksisterende og fremtidig drikkevandsindvinding i området samt medføre risiko for oversvømmelser, når det udledes til vandløbene i området (76).
Risikoprofiler for de forskellige teknologier er udarbejdet for Frederikssund Kommune i rapporten
”Energiudnyttelse af grundvandet i Vinge” (76). Se Figur 44. Heraf fremgår det, at der er forskellig
risiko ved implementering af de forskellige teknologier.
Figur 44. Risikoprofiler for teknologierne (76).
Lille risiko
Der er kun en lille risiko ved anvendelse teknologien i stor skala set i forhold til påvirkninger på
grundvandressourcen, §3 naturområder og øvrige forhold.
Moderat risiko
Der er en moderat risiko ved anvendelse teknologien i stor skala. Dette kunne f.eks. være i form af
risiko for spild af frostsikringsmidler eller mindre ændringer af temperaturen i grundvandsmagasinet.
Stor risiko:
Der er en stor risiko ved anvendelse teknologien i stor skala. Dette kunne f.eks. være i form af kritiske grundvandskemiske ændringer, kritiske sænkninger af grundvandsspejlet i våde naturområder og/eller begrænsning på nuværende og fremtidige muligheder for indvinding af drikkevand
På baggrund af ovenstående vurderes det, at virkningen på grundvandet som følge af etablering af
terrænnære jordvarmeanlæg vil være ubetydelig, dybe jordvarmeanlæg vil være moderat, ATES
med reinfiltration vil være moderat og ATES uden reinfiltration vil være stor.
Etablering af de beskrevne teknologier kræver en myndighedsgodkendelse. I ansøgningsprocessen
vil myndighederne afveje risici for miljøpåvirkninger ved de forskellige teknologier og kan i en tilladelse stille vilkår til at afværge eventuelle virkninger på miljøet.
Barriere-effekter
Som følge af en øget befæstningsgrad vil der ske en reduceret infiltration af regnvand til grundvandsmagasinerne.
Side 129 af 251
Overfladevand fra tage og mindre pladser og veje forsinkes og udnyttes rekreativt i de åbne byrum, ved render, regnbede, bassiner og lignende. Denne type overfladevand tillades nedsivet i det
omfang, det lader sig gøre med de aktuelle jordbundsforhold. Som nævnt, ledes alt vejvand og
vand fra p-pladser til spildevandstekniske anlæg (bassiner) inden udledning til recipient. Der vil således ikke ske en infiltration af dette vand, hvorved der lokalt vil være mindre regnvand til rådighed for grundvandsdannelsen.
Med udgangspunkt i de infiltrationsrater, der er oplyst i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse
(38) samt et skønnet befæstet areal af Vinge Centrum og Station på ca. 14 ha og en antagelse om,
at alt overfladevand fra befæstede arealer ikke reinfiltreres, vil et konservativt skøn over mængden
af regnvand, som ikke vil bidrage til grundvandsdannelsen, være ca. 26.000 m3.
Heri er også beregnet arealet af de planlagte regnvandsbassiner, som etableres med impermeabel
bund.
I spildevandstillægget forudsættes det, at der skal modtages vand fra ca. 7.500 PE (personækvivalenter). Dette svarer til en vandforsyning på ca. 825.000 liter/dag under antagelse af, at den gennemsnitlige dansker bruger ca. 110 liter vand/dag. Dette giver ca. 300 millioner liter om året svarende til 300.000 m3 om året. Dertil kommer vandforbruget til de supplerende planområder (Vinge
Bymidte).
På baggrund af ovestående vurderes belastningen på grundvandsressourcen som målbar, og virkningen som moderat. Det skal dog bemærkes at forsyningen vil ske enten inden for allerede gældende indvindingstilladelser eller på nye kildepladser placeret andre og mere fordelagtige steder
(for grundvandsressourcen) i kommunen.
9.6
Sammenfatning
Som følge af projektet vil der ske en overgang i arealanvendelsen fra landbrug til by. På grund af
ophøret af det konventionelle landbrug i området vil tilførslen af næringsstoffer og pesticider stoppe, hvilket vurderes som en positiv virkning på jord, grundvand og miljøet som sådan. Endvidere
vil jorden ikke blive pløjet, og de befæstede arealer, som opstår som følge af opførelsen af Vinge
Centrum og Station samt supplerende planområder, vil ændre de jordbundsdannende processer.
Det vurderes, at virkningen vil være ubetydelig for jordbunden.
Som følge af en øget frekvens af aktiviteter med maskiner og køretøjer, vil der både under anlæg
og drift være risiko for spild af kemikalier og olieprodukter. Et evt. spild vil blive håndteret efter
gældende lovgivning, og der vil derudover blive implementeret de nødvendige afværgetiltag for at
minimere spildhændelser. Endvidere vil der ske en lokal og ubetydelig tilførsel af stoffer til rabatterne langs de eksisterende veje uden for undersøgelsesområdet.
I anlægsfasen kan der blive behov for en midlertidig grundvandssænkning. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at den lokale vandindvindingsboring (nr. 139060) vil blive påvirket. Dette vil
blive nærmere vurderet ved Frederikssund Kommunes behandling af ansøgning om tilladelse til at
foretage en midlertidig grundvandssænkning, såfremt dette bliver nødvendigt.
Under antagelse af at der vil blive stillet vilkår i en evt. tilladelse til en midlertidig grundvandsænkning, som sikrer, at der ikke sker en miljømæssig virkning på grundvandet, vurderes virkningen på
grundvandet som ubetydelig.
Frederikssund Kommune har et ønske om at implementere CO2 neutrale varmekilder, som udnytter
energien i grundvandet, herunder jordvarmeanlæg og ATES. Det vurderes, at virkningen på grundvandet som følge af etablering af terrænnære jordvarmeanlæg vil være ubetydelig, dybe jordvar-
Side 130 af 251
meanlæg vil være moderat, ATES med reinfiltration vil være moderat og ATES uden reinfiltration
vil være stor. Etablering af de beskrevne teknologier kræver en myndighedsgodkendelse, hvor
myndighederne vil afveje risici for miljøpåvirkninger ved de forskellige teknologier og kan i en tilladelse stille vilkår til at afværge eventuelle virkninger på miljøet.
Ved opførelse af Vinge Centrum og Station samt supplerende planområder vil befæstelsesgraden i
området øges. Derudover vil der blive behov for at indvinde grundvand til bydelen, som skal huse
ca. 7.500 indbyggere. Dette vil have en målbar virkning på mængden af grundvand i indsatsplanområdet.
Samlet vurderes det, at projektets virkning på jordbunden vil være ubetydelig, mens virkningen på
grundvandsressourcen vil være moderat.
9.7
Mangler i miljøvurderingen
Projektet og de nærmere detaljer omkring planområdet for Kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge
Bymidte) er for nuværende ikke besluttet, og der er endnu ikke udført geotekniske undersøgelser.
Vurderinger vedr. Vinge Bymidte er derfor foretaget under antagelse af, at virkningerne på jord- og
grundvandsforholdene vil være sammenlignelige med virkningerne fra projektet for Vinge Centrum
og Station.
Side 131 af 251
10
Spildevand og overfladevand
Dette kapitel beskriver de eksisterende forhold og vurderer miljøpåvirkninger vedrørende håndtering af spildevand og overfladevand fra befæstede arealer og miljøpåvirkninger af recipienter i forbindelse med anlæg og drift af det område der spildevandsplanlægges for.
10.1
Indledning
Etableringen af regn- og spildevandsanlæg forventes påbegyndt i begyndelsen af anlægsfasen i
2016 og at være afsluttet ca. 5 måneder efter. Udledning af afstrømmet regnvand under anlægsfasen samt eventuelt oppumpet grundvand vil foregå til regnvandsbassiner, som etableres tidligt i
anlægsfasen. Det vurderes derfor at ikke vil være behov for midlertidige regnvandsbassiner.
Vinge Centrum og Station vil i driftsfasen blive separatkloakeret, og spildevandet ledes til Frederikssund Forsynings ledningssystem, via en ny hovedspildevandsledning, og videre til Frederikssund Renseanlæg.
Regnvandet vil ledes til regnvandsledninger og derfra til 5 kommende regnvandsbassiner, hvor
vandet forsinkes og renses, inden det udledes til recipient. Der udarbejdes en digital afvandingsmodel for alle elementer til håndtering af regn, så konsekvenserne ved henholdsvis en 5 års, 10
års og 100 års regnhændelse kendes og kan håndteres.
Tvinsmosen, Marbækrenden og Ålebækrenden, som er recipienter nær projektområdet, er af national betydning, da de alle er klassificeret som henholdsvis §3 beskyttet mose/sø/eng og vandløb.
10.2
Metode
Beskrivelserne og vurderingerne er baseret på en række kilder, hvor der tages udgangspunkt i Frederikssund Kommunes Spildevandsplan 2013 – 2021 med bilag (20), Statens Vandplan for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord (71) og Frederikssund Kommunes vandhandleplan 2010-2015
(77), tillæg til Frederikssunds Spildevandsplan 2013 – 2021, Vinge Centrum (udkast december
2015 (78), tillæg til Frederikssunds Spildevandsplan 2013-2021 Deltakvarteret vedtaget 3. marts
2015 (79), og tillæg til Frederikssund Spildevandsplan 2013-2021, Overordnet tracé for spildevandsledning i Vinge, vedtaget den 25. august 2015 (80). Der er ligeledes anvendt data fra Miljøportalen.dk (81).
Der er desuden foretaget feltundersøgelser i forbindelse med kortlægning af tilløbsforhold til
Tvinsmosen i foråret 2015 (82), og gennemført drænundersøgelser, hydrologisk kortlægning i området, samt detaljerede geotekniske undersøgelser indenfor projektområdet (jf. kapitel 7 Jord og
grundvand).
10.3
Eksisterende forhold
10.3.1
Eksisterende kloakering
Ingen af de nuværende ejendomme i det åbne land, inden for eller tæt på projektområdet, er tilsluttet det kommunale spildevandssystem. For ejendommene i det åbne land beliggende i projektområdet gælder følgende:
Store Rørbækvej 3a er i BBR registreret med kode 31, mekanisk rensning med privat udledning dir.
Til vandløb. Rensekravet for udledning til recipienten i området er ikke overholdt. Det er planlagt at
ejendommen kloakeres med udbygningen af Vinge.
Side 132 af 251
Dalvejen 3 er i BBR registreret med kode 30, mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Det er
planlagt at ejendommen kloakeres med udbygningen af Vinge.
Dalvejen 8 er i BBR registreret med kode 31, mekanisk rensning med privat udledning dir. Til
vandløb. Rensekravet for udledning til recipienten i området er ikke overholdt. Det er planlagt at
ejendommen kloakeres med udbygningen af Vinge.
Landsbyen Stationsvænget og Solbakken er spildevandskloakeret, og dette ledes til Frederikssund
renseanlæg.
Regnvand fra gårdene på Dalvejen 3, Dalvejen 8 og Store Rørbækvej 3a håndteres i dag lokalt.
Regnvand fra Stationsvænget og Solbakken håndteres også lokalt.
10.3.2
Søer og moser
Af eksisterende søer og moser i området findes Tvinsmosen. Tvinsmosen er beliggende umiddelbart nord for projektområdet og er registreret som beskyttet mose, sø og eng, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Mosen har åbne vandpartier, med gamle tørvegrave mod syd og i midten. Hovedparten af mosen er overvokset med pilekrat. Tvinsmosens hydrologi er bestemt af tilførsel af regnvand via markdræn eller direkte tilløb. Det samlede opland for Tvinsmosen har en størrelse på 24,5
ha. Den årlige tilledte vandmængde skønnes til ca. 54.600 m3, som svarer til en daglig tilledning
på ca. 150 m3. Der vil foregå en fordampning fra mosens arealer, især de åbne vandflader, som
under normale omstændigheder vil hindre større vandstandsstigninger i mosen.
Ved kraftige regnhændelser vil tilledningen af vand foregå væsentligt hurtigere, og vandstanden i
mosen vil stige. De omkringliggende arealer vil oversvømmes, og først når vandstanden når det
højeste punkt i det nordøstlige hjørne, mod det nordøst-gående lille private vandløb, sker der et
egentligt overløb til vandløbet. Tvinsmosen har således dårlig gennemstrømning. Højdepunktet for
overløbet ligger i kote 10,30, og den normale vandstand i mosen på omkring kote 9,50, så vandstanden skal stige godt 0,8 m, før der sker overløb. Der kan derfor opstå betydelige oversvømmelser omkring Tvinsmosen ved kraftige regnhændelser. Inden for det sydlige opland ligger et drænet
areal på ca. 2,6 ha, der afvander mod Tvinsmosen. Med en årlig middelnedbør på 700 mm er det
beregnet, at det drænede areal bidrager med ca. 9.300 m3 vand til Tvinsmosen (heraf 50 % til
dræn).
10.3.3
Grøfter, vandløb og dræn
En stor del af både de mindre og større vandløb i oplandet Isefjord og Roskilde Fjord er reguleret
primært for at sikre behovet for dyrkningsarealer, og ca. 7 % af vandløbene er rørlagte.
Vedligeholdelsen betyder dog stadig, at der i mange vandløb skabes ustabile forhold til skade for
dyre- og plantelivet og for omsætningen af næringsstoffer. Landvinding og dræning af tidligere tiders vådområder har betydet, at en meget stor del af de større enge og moser er forsvundet i løbet
af de sidste 100 år (71).
Generelt kan vandløbene i Frederikssund Kommune karakteriseres som vandløb, hvor den økologiske tilstand er sat som høj eller god ud fra en faunaklasse på 4-7, eller som ”Stærkt modificeret”,
som dækker vandløb eller dele af vandløb, der er stærkt ændret rent fysisk, og for hvilke det vurderes, at det af forskellige årsager ikke er muligt at genetablere den oprindelige fysiske tilstand.
Omkring halvdelen af vandløbene i Frederikssund Kommune er vurderet til at have en moderat
økologisk tilstand, svarende til en faunaklasse på 4 (71).
Side 133 af 251
Alle vandløb i Frederikssund Kommune skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand. Naturlige
vandløb skal opnå en god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5-6, mens vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede vandløb skal opnå et godt økologisk potentiale svarende til faunaklasse 4-5. Den højeste faunaklasse er 7 (20).
Marbækrenden
Marbækrenden udspringer i Frederikssund Kommune og har sit udspring ved jernbanen ved tunnelen mellem Dalvejen og St. Rørbækvej i skellet mellem matr. nr. 9a Store Rørbæk og matr. nr. 19n
Oppe Sundby. Herfra løber Marbækrenden mod sydvest til udløb i Roskilde Fjord. Samlet set består
Marbækrenden med sideløb af i alt 2742 m vandløb. Vandløbet er rørlagt (2636 m) med undtagelse
af de sidste 106 m inden udløb og spænder fra en Ø300 ledning til en Ø800 ledning, jf. vandløbsregulativet. Vandløbet vurderes i vandløbsregulativet til at have en god vandføringsevne, og risikoen for oversvømmelser langs vandløbet er lille. Der etableres i alt 5 regnvandsbassiner i Vinge Centrum, hvoraf 2 af dem ønskes afledt til Marbækrenden. Det drejer sig om bassin B304-1 og B3042, som etableres i forbindelse med forbindelsesvejen til Frederikssundsvej.
Marbækrenden og sideløb er reguleret i hele deres forløb, og den fysiske variation i vandløbene er
ringe. Den primære del af Marbækrenden er klassificeret som ”stærkt modificeret” (20). Forholdene i renden er generelt ringe, dels fordi de rørlagte strækninger har en dårlig økologisk kvalitet
med kun få dyr og ingen planter, dels fordi renden er kraftigt reguleret og er/har været anvendt
som recipient for spildevand mv. Samtidig virker rørlagte strækninger som spærringer for faunaens
bevægelser og spredning i vandløbssystemet.
De sidste 106 m frem til udløbet i Roskilde Fjord af vandløbet er åbent og klassificeret som ”moderat” vandløb ud fra faunaklasseinddelingsmetoden (svarende til 4). Dele af Marbækrendens forløb
tæt på projektområdet fremgår af Figur 45. Marbækrenden er målsat i Statens Vandplan, Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og har målsætningen ”god økologisk kvalitet” med et
mål for faunaklassen på 5-6. Marbækrendens forløb syd for S-togsbanen er udpeget som beskyttet
vandløb, jf. Naturbeskyttelsesloven §3.
Side 134 af 251
Figur 45: Dele af Marbækrendens og Ålebækrendens forløb samt åbne grøfter og projektområdet for Vinge Centrum.
Ålebækrenden
Ålebækrenden har sit udspring i Lyngen - Dødningerne, en mose imellem Store Rørbæk og Udlejre
og afvander mod nord til Sillebro Å, som igen afvander mod vest til Roskilde Fjord (83). Oplandet
til Ålebækrenden er ca. 12 km², godt halvdelen er landbrug, med en mindre del mose- og vådområde, mens resten er bebygget område (83). Ålebækrenden er 4.198 meter lang, med en bundbredde på mellem 60 og 200 cm, og stort set hele renden er reguleret, men den fysiske variation
er stedvis ganske god på grund af flere års miljøvenlig vedligeholdelse. Vandløbet danner på flere
stræk en naturlig grænse mellem Frederikssund Kommune og Egedal Kommune.
Ålebækrenden indgår i Statens Vandplan, Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskildefjord og er
målsat med lempet målsætning klasse C. Renden er desuden et § 3 beskyttet vandløb. Ålebækrendens forløb nær projektområdet fremgår af Figur 45.
Allerede nu sker der en udsivning/udledning af overfladevand fra Vinge centrum området via grøften på sydsiden af jernbanen, da denne grøft er vandfyldt størstedelen af strækningen. Grøften
vurderes at afvande en stor del af området syd for jernbanen, da dette område ligger flere meter
højere i terrænet. Grøften leder direkte til Skenkelsørenden, og ikke direkte til søen.
Side 135 af 251
Eksisterende udløb
Området omkring projektområdet afvandes primært af Marbækrenden og Ålebækrenden. Som det
fremgår af Tabel 34 udledes der to steder til Ålebækrenden og to steder til Marbækrenden inden
for Frederikssund Kommune. Mængder og rensningsform fremgår ligeledes af Tabel 34. Marbækrenden har to separate regnvandsudløb, men ifølge Frederikssunds spildevandsplan 2013-2021
(20) udledes der ikke noget fra disse. Ålebækrenden har ligeledes to udløb, men det er kun det
ene, der modtages vand fra (svarende til 2.846 m3/år). Her renses via bassin med olieudskiller.
Der udledes vand til Ålebækrenden nord for Snostrup ved udløb 700U3300R. Udløbet er registreret
som ”separat regnvandsudløb”, men mængden, der udledes, er ukendt (jf. Tabel 34).
Tabel 34: Oversigt over nuværende udløb til Marbækrenden og Ålbækrenden inden for Frederikssund Kommune (jf.
Frederikssund Kommunes Spildevandsplan 2013-2021, bilag 11 (14)).
Eksisterende dræn
Landbrugsarealerne, som udgør projektområdet, er drænede. De dræn, der er kendskab til, er
etableret i perioden 1955 – 1961, hvorfor deres nuværende funktion og tilstand kun er delvist
kendt. Årlige afstrømningsværdier fra dyrket landbrugsjord er generelt svære at kortlægge, idet de
er regnbetingede, og mængden af afstrømmet vand til en given recipient kan derfor variere kraftigt
fra år til år.
De indhentede drænoplysninger og undersøgelser viser, at arealet syd for Dalvejen, nord for banen
og mellem Damgården og Stationsvænget dræner til Tvinsmosen. Øvrige arealer, hvor der foreligger oplysninger om dræn, dræner øst om Tvinsmosen til Ålebækrenden.
10.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Etableringen af regn- og spildevandsanlæg forventes påbegyndt i 2016 og at være afsluttet ca. 5
måneder efter. Miljøpåvirkninger som følge af etablering af regnvandsanlæg i anlægsfasen, herunder bassiner, vil primært bestå af gravearbejder, jordhåndtering og anvendte materialer til etablering af disse anlæg. Planlagte jordarbejder i forbindelse med etablering af disse anlæg er nærmere
beskrevet og vurderet i kapitel 9 Jord og grundvand.
Udledning af afstrømmet regnvand under anlægsfasen samt eventuelt oppumpet grundvand vil foregå til regnvandsbassiner. Det afledte vand vil skulle gennemgå en form for rensning til fjernelse
af suspenderet stof, eventuelle spild og miljøfremmede stoffer inden udledning.
Side 136 af 251
Hvis der er behov for at udlede sanitært spildevand til kloak fra skurby(er) i anlægsfasen, skal ansøgning ligeledes fremsendes til Frederikssund Kommune. Sanitært spildevand fra skurby(er) kan
alternativt bortskaffes med tankvogne, til korrekt håndtering.
Den primære til- og frakørsel af byggematerialer til anlægsområdet vil ske fra vest via Frederikssundsvejen ad St. Rørbækvej til Adgangsvejen og den vestlige del af Boulevarden. Der kobles herfra på Snostrupvej, som giver adgang til området nord for jernbanen via Dalvejen. De trafikale forhold under anlægsfasen er nærmere vurderet i kapitel 6 Trafikale forhold, men vurderes ikke at
have betydning for områdets eksisterende overfladevand.
Samlet set vurderes det, at der vil være en ubetydelig til ingen virkning på recipienter eller andre
miljøfaktorer under anlægsfasen for Vinge Centrum, som følge af afledt overfladevand.
10.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Afledning af spildevand
Vinge Centrum og Station består af et samlet område på ca. 23 ha med en forventet belastning på
ca. 5.300 PE (personækvivalenter), og derudover vil et fuldt udbygget Vinge rumme yderligere
2.200 PE, så det sammenlagt er 7.500 PE. Området bliver med det nye tillæg til spildevandsplanen
”Vinge Centrum” en del af oplandet Oppe Sundby, Lille Rørbæk i ”Spildevandsplan Frederikssund
Kommune 2013-2021”. Spildevandstillægget for Vinge Centrum dækker dog ca. 31,5 ha. (jf. Figur
46).
Området inddeles i 4 oplande kaldet 301, 304, 305 og 306. For hvert opland etableres et
rense- og forsinkelsesbassin inden udløb til recipient. For opland 304 etableres dog to
bassiner, hvoraf det ene vil være dimensioneret til at kunne håndtere en 100 års regn.
I lokalplan nr. 076, som dækker området for Vinge Centrum og Station, kan der etableres op til
183.860 etagemeter, som det fremgår af Masterplanen..
Alt spildevand fra Vinge skal ledes til Frederikssund Forsynings fremtidige hovedspildevandsledning.. Spildevandet ledes videre til Frederikssund renseanlæg. Den sydligste strækning samt pumpestationen på matrikel 9a forventes etableret i 2017-2018. Recipient herfra er Roskilde Fjord.
Spildevandet fra Vinge Centrum og Station vil kunne håndteres indenfor Frederikssund renseanlægs eksisterende udledningstilladelse, samtidig med at eksisterende udledningskrav overholdes,
hvorfor spildevand fra området forventes at have en ubetydelig virkning for Roskilde Fjord. Frederikssund Renseanlæg er dimensioneret til en hydraulisk belastning svarende til 43.000 PE, når det
er fuldt renoveret. Belastningen af renseanlægget var i 2014 på ca. 31.000 PE og med tilslutningen
af Deltakvarteret er den samlede belastning på op til 32.500. Vinge Centrum og Station vil øge belastningen af Frederikssund Renseanlæg med i alt 7.500 PE, og den samlede belastning vil herefter
udgøre 40.000 PE, hvilket er under den maksimale kapacitet på 43.000 PE.
Spildevandet håndteres i overensstemmelse med Spildevandsbekendtgørelsen (jf. BEK. nr. 1448 af
11/12/2007) og anden relevant lovgivning, der fastsætter udledningskrav til Roskilde Fjord.
Afledning af overfladevand
Regnvandet i Vinge centrum ledes til nye regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og renses, inden det udledes til recipient. Alle elementer til håndtering af regn klimasikres ved udarbejdelse af
Side 137 af 251
digital model, der viser omfanget af regn på terræn ved følgende situationer: tørvejr, 5 års regn,
10 års regn og 100 års regn. Situationerne fremgår af kortbilag til Tillæg til spildevandsplanen
(78). Ved detailprojektering af befæstelser, bygninger overkørsler, nedkørsler til parkeringshuse
m.m. i Vinge Centrum, skal der tages højde for opstuvende vand, som angivet i kortbilagene (78).
Bassin B304-2 dimensioneres til at kunne håndtere en 100 års regn mens øvrige bassiner i byen er
dimensioneret til at kunne håndtere en 5 års regn.
Alt forurenet vejvand ledes via ledninger eller render til spildevandstekniske anlæg (bassiner) inden udledning til recipient. Dette vand må ikke nedsives, og alle render, bassiner m.v., som håndterer dette vand, skal derfor etableres med impermeabel bund. Render for overfladevand placeres,
så de indgår harmonisk i de åbne rum mellem bygninger og langs vejene. Rendernes udformning
fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. I kryds vil der ikke være en åben rende i midten
af vejen, men et venstresvingsspor. I kryds vil de åbne render blive sammenkoblet med større lukkede rør.
Overfladevand fra tage og mindre pladser og veje forsinkes og udnyttes rekreativt i de åbne byrum, ved render, regnbede, bassiner og lignende. Denne type overfladevand tillades nedsivet i det
omfang, det lader sig gøre med de aktuelle jordbundsforhold. Fra lokale regnvandsløsninger etableres afløb/overløb til det øvrige regnvandssystem.
Regnvandsbassinerne er dimensioneret i henhold til retningslinjerne angivet i Frederikssund Kommunes spildevandsplan 2013-2021, bilag 6 og etableres som vådbassiner med dykket afløb.
Fra bassinerne etableres udløbs- og overløbsledning til Tvinsmosen, Marbækrenden og Ålebækrenden.
Overfladevand fra Vinge Centrum og Station ledes til et af i alt 5 regnvandsbassiner, B301, B3041, B304-2, B305 og B306. Opland 301 leder vand til B301. Bassin 304-1 har et opland, som består
af delområde 1 i opland 304. Den øvrige del af opland 304 afleder til bassin 304-2, der etableres
som et større bassin, med kapacitet til en 100 års regn. Udløbet fra B304-1 ledes via B304-2. Opland 305 leder vand til B305. Fra opland 306 er angivet det nødvendige bassinvolumen for håndtering af oplandets overfladevand, og B306 er placeret i området efter de nuværende topografiske
forhold, men oplandet udbygges ikke i forbindelse med Vinge Centrum. Dog vil dele af Boulevardens forløb blive etableret igennem opland 306 (jf. Figur 46). Oversigt over bassinerne fremgår af
Tabel 35.
Tabel 35. Oversigt over informationer for hvert bassin.
Bassin
Opland
Afløbs-
Reduceret
Afløbstal
Våd-
Opstuvnings-
Nødvendigt
[ha]
koefficient
opland [ha]
[1
volu-
volumen [m3]
areal 5 års
l/s/ha]
men
regn
[m3]
[m2]
B301
2,9
0,65
1,9
2,9
470
920
980
B304-1
2,6
0,65
1,7
2,6
420
830
900
B304-
11,5
0,65
7,5
11,5
1.870
3.660
3.070
B305
12,1
0,65
7,9
12,1
1.970
3.850
3.200
B306
5,1
0,65
3,3
5,1
830
1.620
1.550
*B304-2 etableres med kapacitet til en 100 års regn, hvilket svarer til et opstuvningsvolumen på samlet 7730
m3 og et areal på ca. 3500 m2.
Side 138 af 251
Figur 46: Oversigt over oplande og bassiner (jf. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, Vinge Centrum, 2015).
Recipient for opland 305 og 306 er Ålebækrenden. Opland 306 udbygges ikke i forbindelse med
Vinge Centrum og Station, og beregningen af bassinet er derfor lavet ud fra en forudsætning om,
at området udbygges med samme karakter som den øvrige del af Vinge Centrum og Station. Boulevarden fra Vinge Centrum til Snostrupvej bygges samtidig med Vinge Centrum, og overfladevand
fra den nye vej håndteres midlertidigt ved afledning til opland 305, grøfter og eksisterende afvanding ved Snostrupvej.
Regnvandsbassinerne indrettes med et permanent vådvolumen på 250 m3 pr. hektar reduceret opland og med et opstuvningsvolumen, der kan håndtere op til en 5 års regn. Udløb fra bassinerne
etableres dykket, således at bassinerne fungerer som olieudskillere. I bassinerne sker en naturlig
rensning (bundfældning af stoffer) og en forsinkelse af vandet, inden det ledes videre til recipienten. Bassinerne etableres med permanent vandspejl med en dybde på ca. 0,9 m. Afledning fra bassinerne reduceres til 1 l/s pr. hektar opland. Afledningen er fastsat i henhold til recipientens hydrauliske kapacitet.
Recipienter for afløb fra regnvandsbassiner
Tvinsmosen
Tilstanden i Tvinsmosen må ikke ændres i forbindelse med driften af Vinge Centrum og Station.
Under ”normale” nedbørsforhold forventes udløbsmængden fra forsinkelsesbassin B301 til den sydlige del af Tvinsmosen at udgøre op til ca. 9 m3 pr time. Oplandet til Tvinsmosen har en størrelse
på 24,6 ha, som tilfører Tvinsmosen en estimeret vandmængde på 54.600 m3. Den samlede årlige
vandbidrag fra de 2,9 ha opland inden for Vinge Centrum og Station blev beregnet til at være ca.
9.300 m3 svarende til ca. 17 % af vandet fra hele oplandet. I beregningen tages hensyn til den
Side 139 af 251
planlagte befæstningsgrad på 65 %. Det beregnes ligeledes, at der på nuværende tidspunkt tilføres
en lignende mængde vand fra de 2,9 ha drænede marker. Afløb fra Vinge Centrum og Station vil
derfor ikke medføre ændringer af mosens vandspejl.
I forbindelse med meget kraftige regnskyl (>5-års regn), hvor der sker overløb fra forsinkelsesbassinet B301 til Tvinsmosen, kan der tilføres op til 1000 l/s til Tvinsmosen. Vandspejlet i Tvinsmosen vil stige og ved meget store nedbørsmængder (>100 års regn) nå overløbet ca. 0,82 m over
normal vandstand.
Vinge Centrum og Station har en planlagt befæstningsgrad på 65 %, hvormed vandet vil afstrømme hurtigere med noget større volumen, end det er tilfældet med markarealer, hvor der sker
en nedsivning og forsinkelse af vandet, indtil jorden er vandmættet. Vinge Centrum og Station udgør kun 10 % af Tvinsmosens opland, og dermed vil afløbet kun accelerere den naturlige vandstigning ganske lidt. Det vurderes derfor, at afløbet fra kun i meget ringe grad vil påvirke den naturlige
vandstandsvariation i Tvinsmosen i situationer med meget kraftige regnskyl.
Hydrauliske forhold: Mængden af tilledt vand fra Vinge Centrum og Station vil så vidt muligt
stemme overens med den nuværende mængde. Ligeledes vurderes det, at Tvinsmosens hydrauliske kapacitet ikke påvirkes grundet forsinkelsen på ca. 1 l/s/ha. Tilløb fra Vinge Centrum vil derfor
ikke medføre en tilstandsændring af mosen, og virkningen herfor vil derfor være ubetydelig.
Vandkvalitet: Forsinkelsesbassinet bevirker, at vandet går gennem en renseproces, hvor organisk
materiale forbundet med suspenderede partikler bundfældes, og olie udskilles. Desuden har forsinkelsesbassinet med 470 m3 permanent vandvolumen også en tydelig fortyndende effekt på afløbsvandet. Der vil være dykket afløb, som forhindrer, at flydende blade og kviste blander sig med afløbet. Vandkvaliteten af afløbsvandet vil derfor ikke være ringere end det nuværende tilløb gennem
dræn, direkte afstrømning og nedsivning, som vil være beriget med næringsstoffer.
I forbindelse med meget kraftige regnskyl (>5-års regn), hvor der sker overløb fra forsinkelsesbassinet B301 til Tvinsmosen, kan der tilføres op til 1000 l/s til Tvinsmosen. Vandspejlet i Tvinsmosen
vil stige og ved meget store nedbørsmængder (>100 års regn) nå overløbet ca. 0,8 m over normal
vandstand. Idet arealet i Vinge Centrum har en planlagt befæstningsgrad på 65 %, vil vandet afstrømme hurtigere med noget større volumen, end det er tilfældet med markarealer, hvor der sker
en nedsivning og forsinkelse af vandet, indtil jorden er vandmættet. Da Vinge Centrum og Station
kun udgør 10 % af Tvinsmosens opland, vil tilløbet kun accelerere den naturlige vandstigning ganske lidt. Det vurderes derfor, at tilløbet kun i meget ringe grad vil påvirke den naturlige vandstandsvariation i Tvinsmosen i situationer med meget kraftige regnskyl.
På grund af de store vandmængder ved stærke regnskyl vil gennemsnitsopholdstiden i forsinkelsesbassinet være tydeligt forkortet, hvilket betyder, at bundfældning af organisk materiale samt
opslæmmet materiale kan være ufuldstændig. Der vil dog ved stærk regn ske en stor fortynding,
og afløbsvandet vil ikke være væsentligt mere forurenet, end det er tilfældet nu, hvor vandet
kommer altovervejende fra dyrkede marker. Da Vinge er påtænkt at være bæredygtig, vil der være
mekanisk bekæmpelse af skadedyr og ukrudt fremfor brug af pesticider. Mængderne vil dog være
de samme, men koncentrationen vil være lavere og derfor mindre toksisk (giftigt) under de pågældende hændelser.
Det vurderes derfor, at afløbsvandet ikke vil påvirke vandkvaliteten i Tvinsmosen i tilfælde af store
nedbørsmængder.
Miljøfremmede stoffer: Afløb, der stammer fra tage, nedløbsrør, jernbane og veje indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller, olie og forskellige kulbrinter. Mængderne af
metaller fra tage og nedløbsrør afhænger af de byggematerialer, der anvendes, og kan derfor ikke
Side 140 af 251
forudsiges. Der er ikke fastlagt kravspecifikationer til byggematerialer i lokalplanen, men det er
normalt at undlade at bruge kobber, zink eller blytage og bruge plast til tagrender og nedløbsrør.
Typiske tal for koncentrationen af miljøfremmede stoffer i afløbsvand fra veje kan ses i nedenstående Tabel 36. Med undtagelse af klorid vil de nævnte metaller være bundet til partikulært materiale (kolloider/sediment/slam) og dermed nedfældes i forsinkelsesbassinet. De organiske forureninger nedbrydes af bakterier med tiden.
Der vil ved normale nedbørsforhold kun være minimale udledninger af miljøfremmede stoffer til
Tvinsmosen. Som nævnt ovenfor er bundfældningsprocessen ufuldstændig ved stærke regnhændelser større end 5 års regn. I så fald ville der over et begrænset tidsrum tilføres en vis andel af de
miljøfremmede stoffer til Tvinsmosen sammen med det opslæmmede materiale. Mængderne vil
dog være ringe pga. af det begrænsede tidsrum og være sammenlignelig med den mængde metaller, der tilføres Tvinsmosen fra jordvæske og dræn fra de omgivende marker.
Det vurderes derfor, at udledning af vandafløb fra Vinge Centrum til Tvinsmosen ikke vil føre til ophobninger af miljøfremmede stoffer, der vil påvirke vandkvaliteten i mosen.
Tabel 36: Typiske koncentrationer af miljøfremmede stoffer i afløbsvand fra vejanlæg (84).
Saltpåvirkning: Overfladevand fra vejarealer vil være beriget med salt på grund af saltning i vinterperioden. Mængden af salt vil variere med vejrforholdene, men kun forekomme i vinterperioden og
det tidlige forår. Ferskvandsbiotoper som Tvinsmosen anses for at være følsomme over for saltpåvirkninger. En saltkoncentration fra 0,3 promille (300 mg/l) kan således allerede virke toksisk på
visse ferskvandsmikroorganismer (85). Koncentrationer af klorid i vejvand er rapporteret til at være så høje som 25.000 mg/l (86), og >1.000 mg klorid pr. liter i afstrømmende vejvand om vinteren anses ikke for unormalt.
Salt i overfladevandet vil være opløst og vil derfor ledes gennem regnvandsbassinet til recipienten
(Tvinsmosen). Under normale nedbørsforhold vil saltkoncentrationen blive fortyndet først i regn-
Side 141 af 251
vandsbassinet om en faktor op til 70 og efterfølgende i recipienten. Ved en gennemsnitlig volumen
på ca. 20.000 m3 kan Tvinsmosen tåle 6 tons salt, inden koncentrationen kommer op på 0,3 ‰.
Da Tvinsmosen under normale nedbørsforhold ikke har afløb, og det ikke er kendt, i hvilken grad
der sker nedsivning fra Tvinsmosen til grundvandet, må det antages, at saltet på kort sigt kan akkumulere og kun langsomt blive udvasket af systemet gennem nedsivning til grundvandet. Det er
derfor muligt, at der vil være en virkning på de biologiske forhold på kort sigt. Overvågningsdata
fra Sprogø viser, at saltkoncentrationen i kystnære vandhuller falder betragtelig efter 2 år efter en
stormflodshændelse (87). Som eksempler er der således observeret > 7 promille salt i et vandhul
på Sprogø efter stormflod i 1993. Samme sted er saliniteten i 1995 målt til <0,5 promille. Tilsvarende observation i et andet vandhul på Sprogø efter stormflod i 2006 er målt til > 12 promille
salt, og efterfølgende < 3 promille salt i 2007. De hydrauliske forhold i Tvinsmosen er ikke nødvendigvis de samme, men det vurderes, at salt ikke bliver akkumuleret i Tvinsmosen på langt sigt,
da saltet vil fjernes ved nedsivning.
Saltpåvirkningen af Tvinsmosen vil være mest udpræget i isvintre, hvor saltforbruget kan stige op
til 2 kg/m2 over hele vinteren. Ved et saltet areal på 10.000 m2, der afvander til regnvandsbassin
B301, vil der potentielt kunne tilføres 20 tons vejsalt til Tvinsmosen fra regnvandsbassinnet. Dette
svarer til en koncentration på 1 ‰, hvilket er over reaktionstærsklen for følsomme arter, herunder
padder (85). Dette er baseret på en teoretisk beregning, og de faktiske forhold kan betyde, at tilførslen til mosen er mindre.
For at forebygge konsekvenser for Tvinsmosen fra en saltpåvirkning er det besluttet at overfladevand ikke ledes til Tvinsmosen i de perioder hvor der saltes. Der etableres således en omkoblingsenhed på udløb fra bassin B301. Vandet vil i de perioder der saltes blive ledt igennem, B301 og
hen til bassin 304-2 hvorfra det i stede vil blive ledt til Marbækrenden. Derudover etableres også
en overvågning af saltkoncentration i regnvandsbassinet og Tvinsmosen i anlægsfasen og i driftsfasen for at holde øje med saltniveauet.. Da der i saltningsperioder ikke ledes overfladevand til
Tvinsmosen vil der ej heller kunne ske en eventuel nedsivning af salt til grundvandet gennem
Tvinsmosen. Det vurderes derfor ikke at grundvandskvaliteten vil blive påvirket af salt.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen
i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil det ligeledes være nødvendigt at forsinke
regnvandet i bassiner og i de områder, der er opland til Tvinsmosen og sørge for, at der ikke tilledes så meget salt til mosen, at saliniteten overskrider de 0,5 ‰ i sommerperioden.
Det vurderes derfor, at vandkvaliteten i Tvinsmosen ikke påvirkes af salt.
Marbækrenden
Marbækrendens forløb syd for jernbanen er klassificeret som beskyttet vandløb, men stort set hele
renden er rørlagt. Vandløbet vurderes i vandløbsregulativet til at have en god vandføringsevne, og
risikoen for oversvømmelser langs vandløbet er lille.
Ved udbygningen af Vinge Centrum, forventes udledningen til Marbækrenden at blive ca. 7,5 l/s
ved op til en 100 års regn. Udledning sker fra bassin B304-2, som har et samlet opland på ca. 7,5
ha. Ved udbygning af delområde 3 i opland 304 øges oplandet med ca. 4 ha., og udløbet vil derfor
kunne forventes at stige med ca. 4 l/s til i alt 11,5 l/s. Bassin B304-2 vil ved etableringen af Vinge
Centrum have kapacitet til en 100 års regn fra hele opland 304, og der vil således ikke ske overløb
til Marbækrenden fra bassinet. Den maksimale udledning fra Vinge Centrum, samt delområde 3 i
opland 304, til Marbækrenden vil således være 11,5 l/s. Havde man etableret B304-2 som et bassin med kapacitet til en 5 års regn, ville det maksimale udløb fra bassinet til Marbækrenden have
været ca. 1750 l/s ved en 100 års regn, hvilket svarer til en fuldtløbende ø1200 mm ledning.
Side 142 af 251
Det vurderes, at tilløbet fra oplandene fra Vinge Centrum vil have en ubetydelig virkning for vandløbet, fordi vandløbet i forvejen er stærkt reguleret og rørlagt. Åbning af vandløbet vurderes at
kunne forbedre forholdene generelt i vandløbet, fordi passage for faunaen herved bliver mulig.
Det vurderes, at vandplanens (2.2 Isefjord og Roskilde Fjord) og Frederikssund Kommunes målsætning for renden som ”godt økologisk potentiale” med en målsat faunaklasse på 5 (2015) ikke vil
påvirkes negativt som følge af projektet, idet olie og suspenderet materiale fjernes, inden det ledes
ud.
Ålebækrenden
Ålebækrenden løber mod nord, igennem Skenkelsø, til udløb i Sillebro Å ved Hagerup Mose. Vandløbet har en bundbredde på mellem 60 og 200 cm og har en blød bund, grundet det ringe fald.
Vandløbet er, ifølge regulativet for vandløbet, påvirket af vandindvinding. Flere steder ligger hele
vandløbet i Egedal Kommune, og evt. udløb til vandløbet vil skulle holdes til stræk, hvor den vestlige side af vandløbet er beliggende i Frederikssund Kommune.
Fra opland 305 øst for stationen afledes vand fra bassin B305 til Ålebækrenden. Oplandet har en
størrelse på 12 ha, og den samlede udledning ved en 5 års regnhændelse bliver dermed 12 l/s med
et afløbstal på 1 l/s/ha. Udløbet etableres med mulighed for overløb ved større regnhændelser.
Det vurderes, at vandplanens (2.2 Isefjord og Roskilde Fjord) og Frederikssund Kommunes vandhandleplans (2015) målsætning for renden som ”god økologisk tilstand” med en målsat faunaklasse på 4, ikke vil påvirkes negativt, da vandet renses, inden det ledes ud. Kun ved overløb er der en
teoretisk risiko for, at forurenende stoffer kan ledes til renden.
Udløbet til Ålebækrenden etableres med mulighed for overløb ved større regnhændelser via en
ø1400 mm ledning fra bassin B305. Ved overløb vil den maksimale udledning til Ålebækrenden være op til ca. 2000 l/s ved fuldtløbende ledning, hvilket svarer til en 100 års hændelse.
Fra bassin B306 i opland 306 forventes en udledning på ca. 5,1 l/s ved en 5 års regnhændelse ved
et afløbstal på 1 l/s/ha. Det forventes, at udledning vil ske til Ålebækrenden, og udløbsledningen er
skønnet til en ø900 mm ledning. Maksimal udledning ved overløb fra bassinet vil da være på ca.
1200 l/s ved fuldtløbende ledning, hvilket svarer til en 100 års hændelse.
Med kun et lille fald på ledningen (1 ‰), skal der således en kapacitet svarende til ø1800 til i Marbækrenden for at klare 100 års hændelser med overløb fra regnvandsbassinerne.
Der skal søges dispensation for å-beskyttelseslinjen hos Frederikssund Kommune i forbindelse med
etableringen af udløbene og der skal ansøges om og opnås udledningstilladelser.
10.6
Sammenfatning
Det vurderes samlet set ud fra ovenstående, at virkninger på både Tvinsmosen og de to vandløbsrecipienter vil være ubetydelige under normale driftsforhold. Det vurderes ligeledes, at der kun er
ubetydelige virkninger på vandkvaliteten af Tvinsmosen og de to vandløb under anlæg og drift af
Vinge Centrum og Station. I forbindelse med hårde isvintre kan der dog være risiko for, at vandkvaliteten i Tvinsmosen påvirkes af salt.
Side 143 af 251
10.7
Mangler i miljøvurderingen
Drænforhold i projektområdet er delvist ukendte, og mængden af afstrømmet vand er derfor kun
delvist kendt. Vinge Centrum vil medføre en øget tilledning af overfladevand til Ålebækrenden/Sillebro Å. Den hydrauliske kapacitet for Ålebækrenden og Sillebro Å og forsinkelse af kommende udledninger bør vurderes, men forholdene er på nuværende tidspunkt ukendte.
Nærværende vurdering har ikke taget højde for den ekstra mængde tilledning af vand, idet forholdene herfor er ukendte. Ålebækrenden har højst sandsynligt ikke kapacitet til overløb fra opland
305 og 306. Beskaffenhed og kapacitet af Ålebækrenden skal undersøges i den videre detailplanlægning, så det kan sikres, at den nødvendige hydrauliske kapacitet vil være til stede ved en udbygning. Alternativt kan der planlægges for bassiner der er tilstrækkeligt store til at håndtere
vandmængder der giver begrænset behov for udledning til Ålebækrenden.
Side 144 af 251
11
Flora og fauna
Dette kapitel beskriver det eksisterende plante- og dyreliv i og omkring projektområdet.
Med udgangspunkt i de forventede belastninger fra projektet og sårbarheden af dyre- og plantelivet vurderes de forventede miljøpåvirkninger som følge af anlæg og drift af Vinge Centrum og station projektet.
11.1
Indledning
Flora og fauna omfatter naturtyper, levesteder for beskyttede og sjældne arter, herunder særligt
bilag IV-arter, samt andre relevante plante- og dyrearter i området.
Flora og fauna har international betydning på grund af forekomsten af beskyttede arter.
11.2
Metode
De eksisterende forhold er beskrevet på baggrund af oplysninger og kortlægninger fra Frederikssund Kommune, samt kortlægninger og feltarbejde udført i 2005, 2013 og 2015 (88), (89), (90),
(91) og (92). Kortlægningerne omfattede målrettede eftersøgninger af bilag IV-arter, herunder
padder, flagermus og krybdyr. Desuden har Amphi Consult bidraget med en vurdering af påvirkningen af padder og Bilag IV-arter som supplement i 2015 (93) og (87).
Området er undersøgt for flagermus ved to uafhængige undersøgelser. I 2013 blev Damgården intensivt undersøgt for forekomster. Undersøgelsen indeholdt en besigtigelse af alle relevante bygninger, samt aflytning med automatiske og håndholdte detektorer i bygningerne og tilstødende have. Der blev ikke konstateret rastende eller ynglende flagermus. I april 2015 blev bygningerne og
haven ved Lille Tokkegård undersøgt for forekomst af flagermus (92). Undersøgelsen bestod af en
indvendig og udvendig besigtigelse af bygningerne. Desuden blev bygningerne og to gamle piletræer fra gårdens have overvåget for udflyvende flagermus om aftenen for at undersøge, om gården bruges som rasteområde om foråret.
11.3
Eksisterende forhold
Projektområdet er beliggende i et område mellem Ølstykke og Frederikssund, som kan betegnes
som åbent land med spredt bebyggelse. Omkring projektområdet, især mod nord og øst, ligger flere lysåbne naturarealer (enge, moser, søer og vandløb), men kun meget få mindre skovområder,
jf. Figur 47.
Side 145 af 251
Figur 47: Naturområder omkring projektområdet for Vinge centrum
11.3.1
Levesteder
Selve projektområdet rummer ikke beskyttede eller registrerede naturområder. Under feltbesigtigelserne i 2013 og 2015 blev flere lokaliteter, hvor der potentielt kunne leve beskyttede og fredede
arter, undersøgt. I projektområdet blev registreret et mindre vandhul under 100 m2 (ikke § 3 beskyttet), grøfter og jernbaneskråninger, samt to haver (Damgården og Lille Tokkegård). Alle lokaliteterne er præget af menneskelig påvirkning, og der blev ikke fundet flora af særlig botanisk interesse eller fauna, der er fredet eller under særlig beskyttelse. De to gårde, hvoraf alt på Damgården bortset fra stuehuset er revet ned, blev begge undersøgt for flagermus inden nedrivning. Der
blev ikke fundet rastende flagermus på gårdene.
Der er ikke registreret beskyttede naturområder eller levesteder for beskyttede arter indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
En række lokaliteter omkring projektområdet er registreret som naturområder, jf. Figur 47. Det
drejer sig om lokaliteterne 9, og 19, og med lidt større afstand mod nordøst også lokaliteterne 13,
15, 22 og 23 og mod syd områderne 4, 6, 10 og 11, jf.se Figur 47.
Side 146 af 251
Tvinsmosen
Tvinsmosen er beliggende nord for projektområdet og er registreret som beskyttet mose, sø og
eng jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 (94). 3 § beskyttelsen medfører, at mosen er beskyttet mod
tilstandsændringer, hvilket indebærer, at der ikke må ske påvirkning, der forringer lokaliteten naturmæssige værdi, herunder dræning, gødskning, tilledning af spildevand, udsætninger eller plejeindgreb, udover tiltag der opretholder den eksisterende tilstand. Mosen har åbne vandpartier, og
der er gamle tørvegrave mod syd og i midten. Hovedparten af mosen er overvokset med pilekrat,
bl.a. af Gråpil. I søerne vokser der tagrør, kærpadderok, dyndpadderok, vandskræppe, lav ranunkel, tiggerranunkel, alm. vandranunkel og billebo klaseskærm (88). Mosens hydrologiske forhold er
beskrevet i kapitel 10 om Spildevand og Overfladevand.
Tvinsmosen er ynglested for en række padder (herunder bilag IV arten spidssnudet frø) og vurderes at kunne være et fødesøgningsområde for flagermus (se afsnit 11.3.2).
Figur 48: Tvinsmosen med omgivende enge set fra Dalvejen.
Omkring den sydlige del af Tvinsmosen, nord for Dalvejen, er afgræssede enge i omdrift. Nærmest
Tvinsmosen har engene et indslag af fugtighedskrævende eng- og moseplanter, jf. Figur 48, men
generelt har engen mere karakter af kulturskabt græsmark med ukrudt. Engområdet syd for mosen er vigtigt for de spidssnudede frøers fødesøgning (se nedenfor).
Øvrige mose- og engarealer
Nord og øst for Tvinsmosen ligger en række eng- og moseområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (94). Områderne omkring Oppe Sundby Mose samt mosen vest for Snostrup Kirke er
botanisk interessante og desuden ynglested for flere arter af padder (88), (90). Disse områder
Side 147 af 251
danner biologisk set bindeled til en række eng- og moseområder omkring Sillebro Å (se Figur 47),
der igen er forbundet til Skenkelsø området umiddelbart vest for Ølstykke.
Syd og vest for projektområdet findes mindre vandhuller, græsenge og markoversvømmelser,
hvoraf flere er blevet undersøgt for padder (88), (90). Der er ikke konstateret padder i dette område, men arealet vurderes som egnet levested for padder og som del af en spredningskorridor,
der kan forbinde andre isolerede paddelokaliteter syd for projektområdet, f.eks. lokalitet nr. 4,
nævnt i (88).
Beplantning og levende hegn
De nærmeste større skovområder ligger øst for Ølstykke. Vest for projektområdet er et område
med fredskov omkring Bykærholm, som er det eneste skovområde vest for Ølstykke.
Det levende hegn, som er udyrkede områder langs jernbanen inden for projektområdet, fortsætter
et stykke mod øst, hvorefter det bliver mere åbent med enkelte spredte træer og buske. Mod vest
fortsætter det levende hegn omkring Snostrupsvej og fortsætter herefter på begge sider af jernbanen til udløbet af Sillebro Å. De udyrkede områder langs jernbanen fortsætter til Ølstykke station,
og der er flere strækninger med levende hegn.
11.3.2
Særlige arter og artsgrupper
Omkring projektområdet er der registreret arter, der har særlig interesse, fordi de er sjældne, truede eller fredede.
Fortegnelser over sjældne og truede arter kan findes i den danske rødliste (95), på Naturstyrelsens
hjemmeside (96) og i observationsdatabasen Fugle og Natur (97). Arter, som er sjældne eller truede, er ikke automatisk beskyttede mod indgreb efter lovgivningen, men normalt tages der så vidt
muligt hensyn til sådanne arter.
Arter, som er optaget på bilag IV til EU’s habitatdirektiv, er omfattet af en meget vidtgående beskyttelse, idet medlemslandene ikke må gennemføre projekter, der kan forringe disse arters udbredelse eller bestandsstørrelse. Dette er implementeret i dansk lovgivning i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (98). Arter omfattet af bilag IV må ikke forsætligt skades eller forstyrres. Desuden er deres yngle- og rasteområder beskyttede, og herunder indgår en vurdering af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for et område opretholdes ved gennemførsel af et projekt.
Danske arter kan desuden være omfattet af en egentlig artsfredning i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (99). Dette indebærer forbud mod at indsamle og beskadige individer af arten,
men ikke forbud mod indgreb i deres levesteder.
Planter
Der er ikke registreret truede eller beskyttede arter af planter indenfor projektområdet. Syd for
baneskråningen er fundet stivhåret kalkkarse, der er relativt sjælden, med kun få voksesteder i
Nordsjælland. Den er dog ikke fredet eller truet på landsplan.
Der er ikke registreret truede eller beskyttede arter af planter indenfor undersøgelsesområdet for
bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Padder
Alle padder er fredede med forbud mod indsamling af voksne, æg og haletudser, dog er der visse
undtagelser. Nogle padder er desuden optaget på habitatdirektivets bilag IV.
Side 148 af 251
Der er ikke registreret rasteområder for padder indenfor projektområdet. Padder kan dog opholde
sig på fugtige steder, f.eks. i Damgårdens have eller ved grøfterne langs jernbanen. Der er tidligere registreret to lokaliteter, som kunne være potentielle yngleområder, dels en markoversvømmelse på marken syd for Dalvejen, dels et vandhul i Damgårdens have. Begge lokaliteter er undersøgt,
uden at der er fundet padder. Lokaliteterne vurderes ikke længere at have potentiale som yngleområder. I områderne omkring projektområdet findes flere arter af padder, som potentielt vil kunne sprede sig gennem projektområdet. Disse arter omtales i det følgende.
Grønbroget tudse (Bufo viridis, bilag IV)
Grønbroget tudse er næsten uddød i Frederiksborg Amt. Den sidste kendte bestand findes således
på Hesselø. Der er imidlertid flere mindre bestande i Roskilde amt. Nærmeste forekomst er Salmose, syd for Gundsømagle, som ligger ca. 9 km syd for projektområdet (100). Grønbroget tudse er
en udpræget pionerart og foretrækker således oftest lavvandede soleksponerede vandhuller med
sparsom vegetation, f.eks. grusgrave, strandenge eller områder med meget afgræsning (88). De
bestande, som overlever i intensivt dyrkede områder, er normalt på randen af udryddelse. Hvis arten findes omkring St. Rørbæk, vil der være tale om en meget lille bestand (88).
Sandsynligheden for, at der forekommer grønbroget tudse i projektområdet, er meget lille. En tidligere markoversvømmelse på marken syd for Dalvejen blev undersøgt som potentielt yngleområde
i 2013 og var da allerede tørret ud i april. En lejlighedsvis oversvømmet lokalitet ved Frederikssundsvejen vest for projektområdet blev ligeledes undersøgt i 2013, uden at der blev fundet yngel
af grønbroget tudse (90). Det konkluderes derfor, at projektområdet ikke har nogen betydning for
grønbroget tudse.
Spidssnudet frø (Rana arvalis, bilag IV)
Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på
land. Det gælder især ungerne, der opholder sig forholdsvis længe ved det vandhul, hvor æggene
er lagt, og som derfor er afhængige af gode terrestriske levesteder nær ynglestedet. Det betyder,
at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne,
hvor ungerne kan finde deres føde (101). Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder, lige
fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk. Arten findes i hele Frederikssund Kommune. Således blev den også fundet ved undersøgelserne foretaget af
Amphi Consult i 2005 og 2013 (88) (90).
Der findes ikke yngleforekomster inden for projektområdet, men en stor bestand blev registreret i
Tvinsmosen umiddelbart nord for projektområdet. I 2013 blev der fundet omkring 1030 ægklumper
af spidssnudet frø (90). I 2015 blev Tvinsmosen genundersøgt, og der blev fundet ca. 740 ægklumper af spidssnudet frø (93). Der er desuden registreret en bestand i mosen vest for Snostrup
Kirke, og arten forekommer med stor sandsynlighed i vandhuller syd for projektområdet (88). Inden for projektområdet må S-togsstrækningens baneskråninger og grøfter anses som øst-vest gående spredningskorridor. Der er dog ingen oplagte rasteområder for arten i projektområdet. Der er
ikke registreret yngle- eller rasteområder for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Metapopulationsanalysen4 for spidssnudet frø indikerer, at bestanden i Tvinsmosen hænger sammen med andre forekomster i nærområdet, herunder engdragene nordøst for Tvinsmosen og formodentlig også med forekomsterne syd for projektområdet (se Figur 49) (102). Metapopulationen
er sandsynligvis større end vist i Figur 49, da der befinder sig flere egnede levesteder mod nord og
syd langs med Ålebækrenden.
4
En metapopulation er et sæt af mindst to rumligt adskilte populationer, blandt hvilke der er nogen vandring
fra den ene til den anden population.
Side 149 af 251
Projektområdet har ikke værdi som rasteområde for spidssnudet frø, men grøfterne langs jernbanen kan have lokal betydning som spredningskorridor, se Figur 49.
Figur 49: Metapopulationsanalyse for spidssnudet frø. Der bruges en årlig spredningsafstand på 1000 m (Wederkinch 1988). Den grønne stiplede linje angiver mulige spredningsveje.
Stor vandsalamander (Triturus cristatus, Bilag IV)
Stor vandsalamander findes i hele Danmark. Stor vandsalamander lever oftest i mindre soleksponerede vandhuller, hvor der ikke er fisk. Stor Vandsalamander er derudover afhængig af egnede
overvintringsmuligheder i nærheden, i form af skov og områder med meget dødt træ og/eller gamle bygninger.
Arten er ikke blevet konstateret i projektområdet. Den nærmeste forekomst, der fremgår af undersøgelserne, er i moseområderne nord for Tvinsmosen (90). Desuden er det i 2005 vurderet, at arten med stor sandsynlighed forekommer på en lokalitet sydvest for projektområdet (88). Der er ikke registreret yngle- eller rasteområder for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Metapopulationsanalysen, Figur 50, viser, at stor vandsalamander potentielt kan sprede sig til
Tvinsmosen, men på grund af fiskeforekomst er mulighederne for, at den kan yngle, meget begrænsede. Det er sandsynligt, at arten kan sprede sig i grøfterne langs med jernbanen, som dermed får en potentiel betydning for opretholdelsen af metapopulationen. I Figur 50 er angivet en
mulig spredningskorridor.
Side 150 af 251
Figur 50: Metapopulationsanalyse for stor vandsalamander. Der bruges en årlig spredningsafstand på 800 m
(103). Den grønne stiplede linje angiver en mulig spredningsvej.
Projektområdet har ikke betydning for stor vandsalamander, dog har arealerne langs jernbanen en
potentiel lokal betydning som spredningskorridor.
Butsnudet frø (Rana temporaria)
Butsnudet frø yngler i søer og vandhuller med en lavvandet bredzone. Arten tåler en del forurening, så længe der er insekter til haletudserne. Den trives i det afvekslende kulturlandskab, hvor
de voksne på land efter yngleperioden opholder sig i mange forskellige naturtyper tæt på vandhullerne. Der findes ikke direkte yngleforekomster inden for projektområdet, men en stor bestand er
registreret i Tvinsmosen nord for projektområdet, og arten er også fundet i vandhuller syd for projektområdet. Der er ikke registreret yngleforekomster for arten indenfor undersøgelsesområdet for
bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Inden for projektområdet må S-togsstrækningens baneskråninger og grøfter anses som en øst-vest
gående spredningskorridor, se Figur 49. Haverne ved Damgården og Lille Tokkegård er mulige rastelokaliteter for butsnudet frø, men arten er ikke registreret her. Projektområdet er uden betydning som levested for butsnudet frø, mens de udyrkede arealer langs med jernbanen kan have en
lokal betydning som spredningskorridor.
Grøn frø (Pelophylax esculentus)
Grøn frø er Danmarks mest udbredte frø, som også findes i hele Frederikssund Kommune. Grøn frø
kræver solbeskinnede vandhuller, med god vandkvalitet og en rig undervandsvegetation. Den kræver soleksponerede partier langs bredderne, hvor frøerne kan sidde varmt. De bedste ynglevand-
Side 151 af 251
huller er fri for fisk, men i visse tilfælde kan haletudserne overleve tilstedeværelsen af fisk, hvis der
er god vegetation og niveauforskelle. Grøn frø er en meget vandlevende frø, men kan også vandre
langt over land (ofte flere km) og kolonisere nye vandhuller.
Der er ikke fundet yngleforekomster inden for projektområdet, men en bestand blev registreret i
Tvinsmosen umiddelbart nord for projektområdet (90). Inden for projektområdet må Stogsstrækningens baneskråninger og grøfter anses som en øst-vestgående spredningskorridor.
Projektområdet har ikke betydning for grøn frø, men arealerne langs jernbanen kan have lokal betydning som spredningskorridor. Der er ikke registreret yngleforekomster for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Skrubtudse (Bufo bufo)
Skrubtudsen kan leve i stort set ethvert landhabitat, f.eks. haver, løvskov, dyrket mark, hede, klit,
moseland og i mindre omfang nåleskov. Ynglevandhullerne er typisk større permanente vandhuller
og småsøer med fisk.
Skrubtudsen er ikke blevet konstateret i projektområdet eller i nærheden af dette. De nærmeste
forekomster befinder sig i lokaliteterne nord for Tvinsmosen (90). Inden for den radius, som skrubtudser kan bevæge sig i (>1500m), kan det forventes, at haverne af Damgården og Lille Tokkegård er egnede rastelokaliteter, og arealerne langs med jernbanen kan fungere som spredningskorridor. Projektområdet har ikke betydning for skrubtudse. Arealerne langs jernbanen kan have lokal
betydning som spredningskorridor. Der er ikke registreret yngleforekomster for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Lille vandsalamander (Lissotriton vulgaris)
Lille vandsalamander yngler ofte i vandhuller på under 100 m2 og med soleksponering på mindst
halvdelen af vandfladen. Den tåler ikke overgødskning, udsætning af ænder eller for mange fisk.
Uden for yngletiden lever den mest på land og kan findes i skove, enge, haver og i huse.
Til trods for dens følsomhed over for fisk i vandet er der i Tvinsmosen konstateret yngleforekomst
af arten. Haverne ved Damgården og Lille Tokkegård er mulige levesteder for lille vandsalamander,
og arealerne langs med jernbanen må anses som øst-vest gående spredningskorridor.
Projektområdet ikke har betydning for lille vandsalamander, bortset fra arealerne langs med jernbanen, som kan have lokal betydning som spredningskorridor. Der er ikke registreret yngleforekomster for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Krybdyr
Krybdyr er ligesom padder fredede, med forbud mod indsamling. Markfirben er optaget på habitatdirektivets bilag IV.
Markfirben (Lacerta agilis, Bilag IV)
Nærmeste observation for markfirben er kystområdet syd for Frederikssund, ca. 2 km sydvest for
projektområdet, hvor arten blev registreret i 2005 (104). En sydvendt skråning i tilknytning til
jernbanen vest for projektområdet er vurderet at være potentielt rasteområde for markfirben og
har været undersøgt i 2005 og 2013, uden at arten er konstateret (88). Der er ikke registreret
yngleforekomster for arten indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Undersøgelsen i 2013 dækkede også arealet syd for jernbanen inden for projektområdet, som ligeledes kunne være egnet for markfirben. Selvom der ikke blev konstateret markfirben, anses arealerne langs jernbanen som egnet som spredningskorridor i øst-vest gående retning.
Side 152 af 251
Et andet potentielt rasteområde for markfirben kunne have været projektområdets sydøstgrænse,
som udgøres af et beskyttet sten- og jorddige. Besigtigelsen i 2015 viste dog, at diget er i dårlig
stand, og at det markskel, der markerer diget, er overgroet med brændenælder, græsser og levende hegn, og dermed ikke rummer egnede rasteområder for markfirben.
Området har ikke betydning for markfirben, og da det ikke er fundet i nærheden af projektområdet, har jernbanen ligeledes ikke betydning som spredningskorridor.
Øvrige krybdyr (skovfirben, snog, stålorm)
Forekomst i og omkring projektområdet er ikke kendt. Stålorm og skovfirben kan have egnede levesteder omkring Tvinsmosen i kombination med haverne omkring Stationsvænget Solbakken.
Jernbanestrækningen vurderes også at være egnet til skovfirben. Snog kan forekomme i Tvinsmosen og i vandhullerne, der hører til Oppe Sundby Mosen nordøst for projektområdet. Projektområdet har ikke betydning for øvrige arter af krybdyr.
Fugle
Forekomst af fugle indenfor projektområdet er ikke undersøgt specifikt, men området vurderes ikke at have potentiale for et rigt fugleliv. Projektområdet vurderes kun at have en lokal betydning
for fugle.
De nedlagte haver omkring Damgården og Lille Tokkegård, samt det levende hegn langs jernbanen, kan være yngle- og rastested for fugle. Det forventes, at det i så fald vil dreje sig om arter af
småfugle, som er almindeligt forekommende i agerlandet og haver, herunder f.eks. spurve, finker,
sangfugle og evt. rødstjert. I træksæsonen kan der formodentlig forekomme flere af de almindelige
arter på træk. De større træer kan endvidere være rastested for større fugle, typisk råger, alliker
og krager, men evt. også musvåger og ugler.
Udenfor projektområdet i Tvinsmosen forekommer en lille bestand af ynglende grågås. Der er ikke
registreret områder, der har andet end lokal betydning for fugle indenfor undersøgelsesområdet for
bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Flagermus
Alle arter af flagermus er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.
Ud fra tidligere kortlægninger af flagermus kan det forventes, at der forekommer 7 flagermusarter
i kommunen (105), (106): Vandflagermus (Myotis daubentonii), troldflagermus (Pipistrellus nathusii), dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), brunflagermus (Nyctalus noctula), sydflagermus
(Eptesicus serotinus), skimmelflagermus (Vespertilio murinus) og langøret flagermus (Plecotus auritus).
Overordnet set er projektområdets potentielle betydning som raste- eller yngleområde for flagermus begrænset. Ved undersøgelsen i 2005 af potentielle levesteder indenfor planområdet for hele
Vinge By blev der ikke fundet bestemte bevoksninger, bygninger eller andre strukturer, hvor der
kunne forventes yngle- og rasteområder for flagermus. De få potentielle yngle- og rasteområder
for flagermus inden for projektområdet findes i eksisterende bygninger eller træer i haver, herunder ved Damgården og Lille Tokkegård. Begge gårde er blevet undersøgt for forekomsten af flagermus (89) (92).
Der blev ikke fundet tegn på ynglende flagermus i bygningerne. Der blev dog observeret en enkel
fouragerende flagermus (formentlig dværgflagermus). Projektområdet vurderes dermed ikke at
have betydning for flagermus. Der er ikke registreret yngle- og rasteområder for flagermus indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og ej heller for spildevandstillægget.
Side 153 af 251
Øvrige arter
Haverne omkring Damgården og Lille Tokkegård kan være levesteder for almindelige arter af pattedyr, herunder mus, rotte, muldvarp, egern, mindre dyr af mårfamilien (brud og hermelin), pindsvin og evt. hare. Endvidere kan rådyr og ræv opholde sig i haverne. Betydningen af haverne for
pattedyr er dog ukendt. Arealerne langs jernbanen, især de tættere dele af det levende hegn, kan
ligeledes være levested for en række pattedyr, og det må antages, at migrerende arter af pattedyr
anvender jernbanen som spredningskorridor.
Der er ikke registreret nogen fredede, sjældne eller beskyttede insektarter i eller omkring projektområdet. Tvinsmosen er levested for en række almindelige grupper af insekter, f.eks. guldsmede,
døgnflue og vårfluer. Selv projektområdet er levested for en række almindelige insektarter, der er
tilknyttet krat og landbrugsområder.
11.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
I dette afsnit vurderes mulige påvirkninger og deres virkninger på de enkelte miljøfaktorer i anlægsfasen. En del af projektets belastninger begynder i anlægsfasen og fortsætter som permanent
belastning i driftsfasen, hvor de behandles særskilt.
Levesteder
Arealinddragelse
For realiseringen af projektet inddrages i alt 23 ha areal, som består af ca. 20,5 ha dyrkede marker, 1,5 ha bygninger med haver og blandet bevoksning (Damgården og Lille Tokkegård), ca. 800
m levende hegn og anden vegetation langs jernbanetracéet og knapt 100 m levende hegn langs
det beskyttede dige ved projektområdets sydvestgrænse.
Pga. deres ringe betydning for flora og fauna vurderes det, at tabet af dyrkede marker ikke har en
væsentlig virkning på flora og fauna.
Tabet af de to haver med blandet bevoksning samt de 200 m levende hegn ved sydøstgrænsen
vurderes at være en lille påvirkning, da disse kun har en lokal betydning som levested for almindelige planter og dyr. Det kan ikke udelukkes, at haverne har en vis funktion som overvintringssted
og levested for skrubtudse og lille vandsalamander.
Tabet af de udyrkede arealer langs jernbanen vurderes at have en ubetydelig virkning. Området
har en lokal betydning som levested for et varieret dyre- og planteliv, men de tilsvarende levesteder findes fortsat langs jernbanen udenfor Vinge centrum.
Anlægsarbejde inden for undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget
og for spildevandstillægget vil ud over de ovenfor beskrevne lokaliteter kun inddrage landbrugsarealer, og virkninger på levesteder vurderes at være ubetydelige.
Afledning af vand
Ved stærke regnskyl vil afløbet fra en byggeplads potentielt indeholde større mængder af
jord/slam, der kan medføre forringelser i recipienternes vandkvalitet. Som beskrevet i kapitel 2
med anlægsbeskrivelsen etableres der forsinkelsesbassiner i den første fase af byggeriet. Dermed
sikres det, at der ikke ledes urenset vand fra byggepladsen til recipienterne. Håndtering af spildevand, herunder eventuelle rester af olie og kemikalier i regnvand i anlægsfasen er beskrevet i kapitel 10 Spildevand og overfladevand. På denne baggrund vil vurderingen af påvirkningerne være
Side 154 af 251
den samme som vurderingen for driftsfasen (se nedenfor). Det vurderes, at der ikke er en virkning
på tilstanden i Tvinsmosen.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen
i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget er der ikke behov for afværgetiltag, og virkningerne på flora og fauna som følge af afledning af vand vurderes at være ubetydelige.
Emissioner (støj, støv, lys, udstødning fra trafik)
Anlægsarbejdet er forbundet med emissioner af støj, støv, lys og forurenende stoffer fra udstødning. I forhold til tilstanden af egnede levesteder er det kun emission af NOx, der er relevant, mens
de andre emissioner vurderes i forhold til dyrearter (se nedenfor). NOx bidrager til den atmosfæriske kvælstofdeposition. Vurderingen af, hvorvidt kvælstofdeposition påvirker tilstanden af Tvinsmosen, er foretaget i kapitel 8 Luft og klima. Vurderingen er, at afstanden til mosen fra de primære adgangsveje er for stor til, at der er en virkning på mosen.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen
i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil der være yderligere emissioner af støj,
samt støv og kemiske stoffer fra bilernes udstødning. Igen vurderes det kun at være NOx, der er
relevant ift. flora og fauna. Det vurderes, at emissioner af NOX kun har en ubetydelig virkning, da
afstanden til Tvinsmosen er for stor og emissioner af NOx fra anlægsmaskinerne er ubetydelige.
Bilag IV-arter og andre arter
Arealinddragelsen
Projektområdet er ikke yngle- eller rasteområde for bilag IV arter, men da der forekommer en stor
bestand af spidssnudet frø i Tvinsmosen lige nord for projektområdet og arten potentielt yngler i
vandhuller syd for projektområdet, kan det ikke helt udelukkes, at spidssnudet frø opholder sig indenfor projektområdet, især i vandringstiden ultimo marts/ primo april og om sommeren, når haletudserne forlader vandhullet. Ligeledes kan det ikke helt udelukkes, at individer fra de bestande af
stor vandsalamander, der lever nord og syd for projektområdet, opholder sig projektområdet. For
at undgå konflikter med byggemodningen og senere byggeaktiviteter, skal der opstilles paddehegn
syd for Tvinsmosen (se kapitel 17 Afværgeforanstaltninger).
I forhold til flagermus vurderes det, at projektområdet ikke rummer yngle- og rasteområder. Arealinddragelsen medfører derfor ingen væsentlig virkning på flagermus.
Arealinddragelsen betyder tab af levesteder for almindeligt forekommende dyre- og plantearter,
herunder de arter, der findes i haverne omkring Lille Tokkegård og Damgården og langs jernbanestrækningen. Blandt dyrearterne er det især insekter, små gnavere, insektædere, dyr af mårfamilien, større pattedyr og fugle. Det antages, at haverne omkring lille Tokkegård og Damgården samt
grøfter langs med jernbanestrækningen er opholdssted for padder både som rasteområde eller også som overvintringsområde (især skrubtudse og lille vandsalamander). Tabet af levesteder vurderes dog ikke at have betydning for bestanden af disse arter, og virkningen vurderes at være ubetydelig.
Sammenfattende vurderes det, at arealinddragelsen kun har ubetydelig virkning på flora og fauna.
Anlægsarbejde indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget
og for spildevandstillægget vil ikke inddrage yderligere yngle- og rasteområder for beskyttede arter, og virkninger på flora og fauna vurderes at være ubetydelige.
Barriere-effekt
Ved etablering af Vinge Centrum dannes en fysisk barriere, som betyder en afbrydelse af den ellers
gennemgående vegetationsstribe nord og syd for banestrækningen. Den lokale betydning for
Side 155 af 251
spredning af dyrarter langs banestrækningen går tabt både på nord- og sydsiden (levende hegn og
sydvendt skråning, grøfter mv.). Der vil heller ikke opstå nævneværdige nye spredningsmuligheder
i nordsyd gående retning, da stationen afbryder det sammenhængende landskabsdrag langs det
planlagte Grønne Hjerte. Det vil dog være muligt for padder og andre dyr at sprede sig ind i byens
grønne hjerte i de bassiner og grønne områder, der etableres.
Af de almindelig forekommende dyrearter kan der være barriere-effekter for insekter, små gnavere, pindsvin, brud, lækat, hare, rådyr og ræv.
I forhold til padder, der forekommer i Tvinsmosen eller i omegnen, betyder anlægget af Vinge Centrum, at der fremover ikke vil være mulighed for vandringer eller udbredelse mod syd og forbindelse med jernbanestrækningen mod vest og øst. Det fremgår af metapopulationsanalyserne for
spidssnudet frø og stor vandsalamander (se Figur 49 og Figur 50), at jernbanestrækningen har en
betydning som spredningskorridor, der indgår i forskellige mulige spredningsruter både i retning
nord-syd og i retning øst-vest. Dette gælder også for de andre forekommende padder som butsnudet frø og grøn frø, lille vandsalamander og skrubtudse.
For at forhindre at spidssnudet frø dræbes af anlægstrafikken, skal der opsættes paddehegn syd
for Tvinsmosen. (se kapitler 17 Afværgeforanstaltninger). For bilag IV-arterne spidssnudet frø og
stor vandsalamander betyder etablering af Vinge Centrum og Station dermed, at udveksling af individer mellem den sydlige og nordlige del af metapopulationen forhindres helt. Der etableres en
spredningskorridor i den sydlige del af Deltakvarteret, umiddelbart nord for Vinge C, som giver mulighed for passage for padder og mindre dyr, mellem Tvinsmosen og engene mod øst, se Figur 51.
I Deltakvarteret udgør Deltaet med bræmmer også en øst-vestgående spredningskorridor. Denne
spredningskorridor går under Delta-hovedvejen, idet der er etableret hhv. banket og 3,5 m bræmme langs deltaet ind under vejbroen. Derved vurderes det, at der stadig er mulighed for padder at
sprede sig i vest-østlig retning, mellem Tvinsmosen og engarealerne længere østpå (lokalitet 13).
Da spredningen i nord-sydlig retning afskæres, laves der tiltag for at understøtte den sydlige paddepopulation. Dette gøres ved at regnvandsbassiner og andre LAR løsninger indrettes så de er egnede som levesteder for padder og/eller ved etablering af nye vandhuller eller udvidelser/forbedring af eksisterende vandhuller/vådområder. Området syd for Vinge C er i dag med intensivt dyrkede landbrugsjordsarealer og der vil ved etablering af en by med grønt hjerte og overjordisk håndtering af overfladevand, forholdsvis nemt kunne etableres bedre leveforhold for padder. Herved vurderes den sydlige bestand at være uafhængig af indvandring af individer fra nord.
Med de indarbejdede tiltag vurderes den økologiske funktionalitet for bilag IV padder at kunne opretholdes.
Side 156 af 251
Figur 51. Faunakorridorer i Deltakvarteret nord for Vinge Centrum og Station
Der er ikke konstateret raste- eller yngleområder for flagermus inden for projektområdet, men
Tvinsmosen må anses som nøglehabitat, dvs. et område, der især i det kritiske forår spiller en vigtig rolle for forsyningen med insekter (107). De levende hegn inden for projektområdet, som fjernes, vurderes kun at have en lokal betydning som ledelinjer for flagermus. For det første er de ikke
gennemgående, hvilket er vigtigt for de flagermusarter, der flyver tæt på vegetationen, for det andet findes der ikke flere nøglehabitater, der er forbundet med disse ledelinjer. Det er muligt, at der
på sigt opstår nye ledelinjer for flagermus i Vinge Centrum og Station, f. eks. langs Det Grønne
Hjerte eller langs anden beplantning.
Det vurderes, at der ikke vil være en virkning på den økologiske funktionalitet for flagermus som
følge af barriere-effekter. Yderligere anlægsarbejde indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil udover de ovenfor beskrevne
lokaliteter kun inddrage landbrugsarealer, og der vurderes ikke at være virkninger på den økologiske funktionalitet for flagermus.
Visuelle forhold
Lys, maskiner og igangværende byggeri vil kunne påvirke flagermus og fugle. Visuelle påvirkninger
fra anlægsarbejdet kan afholde fugle fra at søge ind i området.
Lysemissioner fra anlægskøretøjer kan potentielt påvirke insekter ved, at de tiltrækkes til lyset. Insekterne tiltrækker jagende flagermus, især arter som syd- og skimmelflagermus, og til en vis grad
også dværg- og pipistrel-flagermus jager omkring lyskilder (108). I anlægsfasen vil der være en
del belysning ved de steder, hvor anlægsarbejdet er i gang, samt belysning fra køretøjer. Hvis flagermus tiltrækkes af insekter omkring vejbelysning er der en potentiel risiko for, at de dræbes af
trafikken. For at mindske belastningerne bliver der udarbejdet specifikationskrav for belysningen,
Side 157 af 251
især i henhold til farve og lampegeometri, såfremt det ikke er i modstrid med gældende lovgivning
om arbejdssikkerhed, trafiksikkerhed, mv. Da anlægsmaskinerne kører med en hastighed, hvor der
ikke vurderes at være en risiko for trafikdrab på flagermus, vurderes det, at belysning kun har en
lille, kortvarig virkning på flagermus.
Den visuelle virkning på fugle og flagermus vurderes samlet at være lille, da projektområdet ikke
har stor betydning for flagermus og fugle.
Afledning af vand
Se vurdering i afsnit 11.5
Emissioner (støj- og støv-emissioner)
Anlægsarbejdet er forbundet med emissioner af støj, støv og forurenende stoffer fra anlægsmaskiner. Potentielt har de her nævnte belastninger følgende virkninger på flora og fauna i nærområdet:



Støv: større mængder af støv, der sætter sig ned på paddernes rasteområder i den sydlige
del af Tvinsmosen kan betyde en forringelse af levevilkår for spidssnudet frø f.eks. i kraft af
en reduktion af biomassen af insekter
Udstødning: se vurdering under «Levesteder»
Støj: udbredelsen af støj fra anlægsarbejdet nærmere beskrevet i kapitel 7 Støj og vibrationer.
Støj: Støj fra anlægsmaskiner vurderes kun i ubetydelig grad at påvirke faunaen i projektområdet,
da det ikke indeholder vigtige yngleområder for fugle og rasteområder for flagermus. Fugle vil
kunne blive skræmt af anlægsmaskinerne, men omvendt er der også fuglearter, særligt måger og
kragefugle, der tiltrækkes af anlægsarbejdet, da de søger føde der, hvor der graves i jorden. Flagermus er ikke særligt følsomme for anlægsmaskinerne lyd, da de hører bedst i ultralydsområdet,
hvor støj fra anlægsmaskiner ligger ved lavere frekvenser.
Støv: Belastningen med støv i de følsomme områder i den sydlige del af Tvinsmosen vil være meget lille. Der bliver truffet foranstaltninger til at minimere belastningen, hvis der i længere tørkeperioder skulle være anledning til det. Det vurderes, at der ikke sker virkninger på flora og fauna pga.
støv.
Trafik
Der vil under anlægsfasen være menneskelig aktivitet på byggepladser, med deraf følgende øget
anlægstrafik. Det vurderes ikke, at dette vil medføre virkninger udover i selve projektområdet.
Trafik fra anlægsfasen kan potentielt medføre, at vandrende padder bliver kørt over. Følsomme
årstider er især forårsmånederne fra medio marts til ultimo april, når padderne forlader deres vinterskjul og opsøger yngleområderne. Senere om sommeren kommer der en følsom periode til, når
haletudserne forlader vandhullet for at søge føde eller vandre til rasteområder. Virkningen vil potentielt være stor og også omfatte spidssnudet frø, som er beskyttet. Adgang til byggepladsen fra
Tvinsmosen for padder skal derfor forhindres ved opstilling af paddehegn (se kapitel 17 Afværgeforanstaltninger). Efter opstilling af paddehegn vurderes virkningen at være ubetydelig og kun midlertidig.
11.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
I dette afsnit vurderes de belastninger, der specifikt er forbundet med driftsfasen. Både arealinddragelsen og barriere-effekter er belastninger, der begynder i anlægsfasen og forstsætter som
permanente belastninger i driftsfasen. Disse er allerede blevet vurderet i forrige afsnit. De eksisterende levesteder indenfor projektområdet er således ikke længere til stede i driftsfasen.
Side 158 af 251
Barriere-effekt
Barriere-effekten af stationen og hele bebyggelsen omkring stationen er beskrevet under anlægsfasen og fortsætter permanent. Det betyder, at bestande syd og nord for jernbanen, som i dag udveksler individer, som er en del af den samme population, i driftsfasen vil få vanskeligere ved at
udveksle individer. Små isolerede bestande, som ikke kan opretholdes uden indvandring fra andre
bestande risikerer dermed at gå til grunde, og artens udbredelsesområde reduceres.
Bestandene af padder nord for jernbanen vurderes at kunne opretholde sig selv, da der er flere
mose- og engområder nord og øst for Tvinsmosen. Derimod er bestandene syd for jernbanen mere
isolerede.
Der er en mulighed for, at en barriereeffekt kan påvirke isolerede bestande af bl.a. spidssnudet frø
og stor vandsalamander syd for jernbanen. Dette vil i givet fald have en stor virkning på grund af
disse arters internationale betydning.
Virkningen afværges ved, at der etableres erstatningsbiotoper for padder, som sikrer, at bestandene og den økologiske funktionalitet kan opretholdes. Det Grønne Hjerte i Vinge centrum etableres
derudover med vandhuller og vegetation, der til en vis grad kan fungere som raste-, yngle og fødesøgningsområder, se beskrivelsen af afværgeforanstaltninger under vurdering af barriereeffekt i
anlægsfasen, samt i kapitel 17 Afværgeforanstaltninger. Med de indarbejdede tiltag vurderes den
økologiske funktionalitet for bilag IV padder at kunne opretholdes, også i driftsfasen.
Yderligere anlægsarbejde indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil ikke medføre virkninger ud over dem, der er beskrevet
for anlægsfasen.
Visuelle forhold
Den visuelle belastning omfatter dels byens huse og anlæg i dagslys, dels belysning om aftenen /
natten, og endelig skyggevirkningen af bygningerne i disses umiddelbare nærhed.
Det visuelle indtryk af Vinge Centrum og Station i dagslys kan påvirke trækkende fugle, så de undviger området. Omvendt kan eventuelle træer og haver i området tiltrække småfugle, som i dag
undviger de intensivt dyrkede arealer. Områdets betydning for fugle er dog højst lokal, og det vurderes derfor samlet, at projektet har ingen eller eventuel en lille positiv virkning for området.
Lysemissioner fra Vinge Centrum og Station tiltrækker insekter og kan dermed potentielt påvirke
fødegrundlaget for flagermus. Nogle arter af flagermus tiltrækkes af insekterne rundt om lyskilder.
Især syd- og skimmelflagermus og til en vis grad også dværg- og pipistrelflagermus jager omkring
lyskilder. Andre, mere ”lyssky” arter (fx langøret flagermus og arter af slægten Myotis, fx dam- og
vandflagermus) jager over arealer uden lys og passerer oftest ret hastigt gennem belyste byarealer
(108).
Belysningen i Vinge Centrum og Station skal leve op til minimumskrav indenfor vejloven. Vejbelysning eller effektbelysning i de forskellige byrum må ikke generere kraftig belysning på de omkringliggende facader. Armaturer udføres generelt med LED lyskilder i farve ”varm hvid” (ca. 3000K).
Armaturer kan udføres med dæmpning af lysstyrken på nærmere definerede tidspunkter, for at
minimere evt. nabogener og sænke strømforbruget om natten. Da insekter fortrinsvist tiltrækkes af
blåt og ultraviolet lys, vurderes virkningen på insektfaunaen at være ubetydelig. Projektområdet
har ikke nogen særlig værdi for flagermus i dag, og lyspåvirkningen vurderes derfor kun at være
lille og ikke at skade flagermusbestanden eller fødegrundlaget. Det vurderes også, at afstanden til
mosen er for stor til, at flagermus, der jager i mosen, vil påvirkes af lys fra Vinge Centrum og Station.
Side 159 af 251
Etablering af yderlig bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil ikke medføre virkninger ud over dem, der er beskrevet for Vinge Centrum, da afstanden til Tvinsmosen er større, og lysemissioner dermed vurderes kun at have ubetydelige virkninger på Tvinsmosen.
Lys/skyggeforhold
Lys/skyggeforhold fra planlagt bebyggelse i forhold til Tvinsmosen inklusive dens rasteområder for
spidssnudet frø sydvest og sydøst for Tvinsmosen er blevet beregnet og fremstillet i soldiagrammer
(se Figur 51).
Figur 52: Skyggediagrammer for højsommer og jævndøgn. Den stiplede linje viser afgrænsning af § 3 området
omkring Tvinsmosen
I den sydlige del af det § 3-beskyttede område i Tvinsmosen vil et mindre areal blive udsat for
skygge fra bebyggelsen i Vinge Centrum syd for Tvinsmosen. Skyggekastet vil dog højst være i et
par timer omkring middag. Skyggekastet vil ikke berøre æglægnings-stederne for spidssnudet frø,
idet det skyggede område kun udgør den sydvestligste del af det § 3 beskyttede areal og kun et
meget lille areal på ca. 250 m2. Det vurderes derfor, at skyggekast fra bebyggelsen Vinge Centrum
ikke vil have negativ effekt på æglægningssteder, og dermed sikres den økologiske funktionalitet
for spidssnudet frø i Tvinsmosen.
Desuden vurderes det, at skyggekast på levesteder for padder på land vil være så begrænset, at
der ikke forventes tilstandsændringer af § 3 området eller virkninger på rasteområder for spidssnudet frø.
Bassin B301, som ligger umiddelbart syd for rasteområderne, vil forår og efterår være udsat for en
del skygge både formiddag, middag og eftermiddag. Af samme grund må det forventes, at pågældende forsinkelsesbassin derfor sandsynligvis kun vil få begrænset funktion som yngleområde for
spidssnudet frø og stor vandsalamander. Arter som lille vandsalamander og skrubtudse vil stadig
kunne anvende bassinet som ynglelokalitet.
Midt på sommeren vil hverken æglægningssteder for spidssnudet frø i Tvinsmosen eller i rasteområder på land blive påvirket af skygge fra bebyggelsen i Vinge Centrum. Forsinkelsesbassinet B301
vil desuden kun i beskedent omfang blive direkte påvirket af skygge, og da kun tidlig morgen og
sen aften.
Side 160 af 251
Det vurderes, at bebyggelsen Vinge Centrum ikke vil medføre skyggekast, der har betydning for
bestanden af spidssnudet frø i Tvinsmosen. Det konkluderes yderligere, at skyggekast ikke forventes at medføre dispensationskrævende tilstandsændringer af § 3 områder i Tvinsmosen.
Etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i
kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vurderes ikke at medføre virkninger på
lys/skyggeforhold i forhold til Tvinsmosen ud over dem, der er beskrevet for Vinge Centrum, da afstanden til bygningerne er for stor.
Afledning af vand
Det vurderes kun at være Tvinsmosen, der potentielt kan blive påvirket af afledt overfladevand fra
Vinge centrum og Station, da resten af projektområdet i dag fortrinsvist er landbrugsarealer. Påvirkningerne af Tvinsmosens tilstand kan potentielt ske i forbindelse med afløb af regnvand fra
Bassin B301 (se også (87)).
Under ”normale” nedbørsforhold forventes udløbsmængden fra bassin B301 til den sydlige del af
Tvinsmosen at udgøre op til ca. 9 m3 pr time (jf. kapitel 10). Oplandet til Tvinsmosen har en størrelse på 24,6 ha, som tilfører Tvinsmosen en estimeret vandmængde på 54.600 m3. Den samlede
årlige vandbidrag fra de 2,9 ha opland inden for Vinge Centrum og Station blev beregnet til at være ca. 9.300 m3 svarende til ca. 17 % af vandet fra hele oplandet. I beregningen tages hensyn til
den planlagte befæstningsgrad på 65 %. Det beregnes ligeledes, at der på nuværende tidspunkt
tilføres en lignende mængde vand fra de 2,9 ha drænede marker. Afløb fra Vinge Centrum og Station vil derfor ikke medføre ændringer af mosens vandspejl.
I forbindelse med meget kraftige regnskyl (>5-års regn), hvor der sker overløb fra bassin B301 til
Tvinsmosen, kan der tilføres op til 1000 l/s til Tvinsmosen. Vandspejlet i Tvinsmosen vil stige og
ved meget store nedbørsmængder (>100 års regn) nå overløbet ca. 0,8 m over normal vandstand.
Vinge Centrum og Station har en planlagt befæstningsgrad på 65 %, hvormed vandet vil afstrømme hurtigere med noget større volumen, end det er tilfældet med markarealer, hvor der sker en
nedsivning og forsinkelse af vandet, indtil jorden er vandmættet. Vinge Centrum og Station udgør
kun 10 % af Tvinsmosens opland, og dermed vil afløbet kun accelerere den naturlige vandstigning
ganske lidt. Det vurderes derfor, at afløbet kun i meget ringe grad vil påvirke den naturlige vandstandsvariation i Tvinsmosen i situationer med meget kraftige regnskyl.
Bassinet bevirker, at vandet går gennem en renseproces, hvor organisk materiale forbundet med
suspenderede partikler bundfældes, og olie udskilles. Dermed fjernes en stor del af de organiske
forbindelser, der kan føre til forhøjet iltforbrug i slutrecipienten. Desuden har forsinkelsesbassinet
med ca 500 m3 permanent vandvolumen også en tydelig fortyndende effekt på afløbsvandet. Der
vil være dykket afløb, som forhindrer at flydende blade og kviste blander sig med afløbet. Vandkvaliteten af afløbsvandet vil derfor ikke være ringere end det nuværende tilløb gennem dræn, direkte afstrømning og nedsivning, som må antages at være beriget med næringsstoffer fra omkringliggende marker. Det vurderes derfor, at afløbet ikke vil påvirke de biologiske forhold i Tvinsmosen.
På grund af de store vandmængder ved stærke regnskyl vil gennemsnitsopholdstiden i forsinkelsesbassinet være tydeligt forkortet, hvilket betyder, at bundfældning af organisk materiale samt
opslæmmet materiale kan være ufuldstændig. Der vil dog ved stærk regn ske en stor fortynding,
og afløbsvandet kan antages at være mindre forurenet, end det er tilfældet nu, hvor vandet kommer altovervejene fra dyrkede marker. Da Vinge er påtænkt at være bæredygtig, vil der være mekanisk bekæmpelse af skadedyr og ukrudt fremfor brug af pesticider. Mængderne vil dog være de
samme, men koncentrationen vil være lavere og derfor mindre toksisk (giftigt) under de pågældende hændelser.
Side 161 af 251
Det vurderes derfor, at afløbsvandet ikke vil påvirke vandkvaliteten i Tvinsmosen i tilfælde af store
nedbørsmængder. På sigt er det muligt, at en reduceret tilførsel af næringsstoffer vil bidrage til at
forbedre vandkvaliteten i Tvinsmosen.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen
i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget etableres også regnvandsbassiner til forsinkelse af regnvand. Den del af bymidten, der er opland til mosen vurderes ikke at medføre virkninger
på vandkvalitet ud over dem, der er beskrevet for Vinge Centrum.
Saltpåvirkning: Overfladevand fra vejarealer vil være beriget med salt på grund af saltning i vinterperioden. Mængden af salt vil variere med vejrforholdene, men kun forekomme i vinterperioden.
Ferskvandsbiotoper som Tvinsmosen anses for at være følsomme over for saltpåvirkninger. En
saltkoncentration fra 0,3 promille (300 mg/l) kan således allerede virke toksisk på visse ferskvandsmikroorganismer (85). Desuden udveksler natrium-ioner med mineraler i søbunden, hvilket
bl.a. forringer vækstbetingelserne for vandplanter. Ved højere saltkoncentrationer kan paddernes
evne til overleve desuden påvirkes. Spidssnudet frø kan yngle i vandhuller med op til 6 ‰ salt,
mens butsnudet frø er mindre salttolerant (87).
Salt i overfladevandet vil være opløst og vil derfor ledes gennem regnvandsbassinet til recipienten
(Tvinsmosen). Under normale nedbørsforhold vil saltkoncentrationen blive fortyndet først i regnvandsbassinet med en faktor op til 70 og efterfølgende i recipienten. Ved en gennemsnitlig volumen på ca. 20.000 m3 kan Tvinsmosen tåle 6 tons salt, inden koncentrationen kommer op på 0,3
‰. Da Tvinsmosen under normale nedbørsforhold ikke har afløb, og det ikke er kendt, i hvilken
grad der sker nedsivning fra Tvinsmosen til grundvandet, må det antages, at saltet på kort sigt kan
akkumulere og kun langsomt blive udvasket af systemet gennem nedsivning til grundvandet.
Det er derfor muligt at der vil være en virkning på de biologiske forhold på kort sigt. Overvågningsdata fra Sprogø viser, at saltkoncentrationen i kystnære vandhuller falder betragtelig efter 2
år efter en stormflodshændelse (87). Som eksempler er der således observeret > 7 promille salt i
et vandhul på Sprogø efter stormflod i 1993. Samme sted er saliniteten i 1995 målt til <0,5 promille. Tilsvarende observation i et andet vandhul på Sprogø efter stormflod i 2006 er målt til > 12
promille salt, og efterfølgende < 3 promille salt i 2007. De hydrauliske forhold i Tvinsmosen er ikke
nødvendigvis de samme, men det vurderes, at salt ikke bliver akkumuleret i Tvinsmosen på langt
sigt, da saltet vil fjernes ved nedsivning.
Saltpåvirkningen af Tvinsmosen vil være mest udpræget i isvintre, hvor saltforbruget kan stige op
til 2 kg/m2 over hele vinteren. Ved et saltet areal på 10.000 m2, der afvander til regnvandsbassin
B301, vil der potentielt kunne tilføres 20 tons vejsalt til Tvinsmosen fra regnvandsbassinnet. Dette
svarer til en koncentration på 1 ‰, hvilket er over reaktionstærsklen for følsomme arter, herunder
padder (85). Dette er baseret på en teoretisk beregning, og de faktiske forhold kan betyde at tilførslen til mosen er mindre.
På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at overfladevandet, i de perioder hvorder saltes, ledes igennem bassin B301 men udenom Tvinsmosen. Vandet ledes i stedet til Marbækrenden via
bassin 304-B. Derfor forventes ikke en saltpåvirkning af Tvinsmosen.
Derudover indføres en overvågning af saltkoncentration i regnvandsbassinet og Tvinsmosen i anlægsfasen og i driftsfasen, for at vurdere om salttilførslen er stor nok til at har risiko for at medføre
en tilstandsændring. Overskrides en salinitet på 0,5 ‰ i sommerperioden (§ 3 besigtigelsen vil ske
efter 15. juni, som beskrevet i vejledningen for den kommunale § 3 overvågning) vurderes det, at
der er risiko for at der kan ske en tilstandsændring i mosen.
Ved etablering af yderligere bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen
i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vil det ligeledes være nødvendigt at forsinke
Side 162 af 251
regnvandet i bassiner og i de områder, der er opland til Tvinsmosen og sørge for at der ikke tilledes så meget salt til mosen at saliniteten overskrider de 0,5 0,5 ‰ i sommerperioden.
Uanset eventuelle forskelle i den beregnede tilførsel og den faktiske tilførsel af salt til Tvinsmosen,
vurderes det, at saltpåvirkningen ikke vil medføre skade på bilag IV arten spidssnudet frø, da denne kan yngle i saltpåvirkede vandhuller og at saliniteten i Tvinsmosen ikke vil nå et niveau, der er
skadeligt for arten. Mindre forskydninger i saliniteten kan dog muligvis forskyde konkurrencen mellem spidssnudet frø og butsnudet frø til fordel for spidssnudet frø (87).
Miljøfremmede stoffer:
Vandafløb, der stammer fra tage, nedløbsrør, jernbane og veje indeholder miljøfremmede stoffer,
herunder metaller, tungmetaller og forskellige kulbrinter. Typiske tal for koncentrationen af miljøfremmede stoffer i afløbsvand fra veje kan ses i kapitel 10 Spildevand og overfladevand (se tabel
desangående i kapitel 10). Med undtagelse af klorid vil de nævnte metaller være bundet til partikulært materiale (kolloider/sediment/slam) og dermed nedfældes i forsinkelsesbassinet. De organiske
forureninger nedbrydes af bakterier med tiden (109).
Der vil ved normale nedbørsforhold kun være minimale udledninger af miljøfremmede stoffer til
Tvinsmosen. Som nævnt ovenfor er bundfældningsprocessen ufuldstændig ved stærke regnhændelser større end 5 års regn. I så fald ville der over et begrænset tidsrum tilføres en vis andel af de
miljøfremmede stoffer til Tvinsmosen sammen med det opslæmmede materiale. Mængderne vil
dog være ringe pga. af det begrænsede tidsrum og den store fortynding under stærk regn og være
sammenlignelig med den mængde metaller, der tilføres Tvinsmosen fra jordvæske fra de omgivende marker (109). Mængderne vil dog være de samme, men koncentrationen vil være lavere og
derfor mindre toksisk (giftigt) under de pågældende hændelser.
Det vurderes derfor, at udledning af vandafløb fra Vinge Centrum og Station til Tvinsmosen ikke vil
føre til koncentrationer eller ophobninger af miljøfremmede stoffer, der kan være toksiske for
vandorganismer og dermed medføre en tilstandsændring.
Trafikale forhold
Etablering af Vinge Centrum og Station medfører øget trafik på de eksisterende veje samtidig med,
at der opstår et net af nye trafikerede veje (se også kapitel 11). Trafikken betyder, at der er fare
for, at vandrende padder omkring Tvinsmosen bliver kørt over. Den følsomme tid for spidssnudet
frø er det tidlige forår (ultimo marts – primo april), når de voksne dyr opsøger deres yngleområder
i mosen, og ligeledes om sommeren når haletudserne forlader mosen for at søge føde og opsøge
rasteområder. Padder vil således med stor sandsynlighed forsøge at krydse Dalvejen. Der er planlagt et forsinkelsesbassin med fugtige bredder og grønne områder lige syd for Dalvejen, der vil
kunne fungere som egnet rasteområde for padderne, som igen vil gøre krydsningen hen over vejen
attraktiv. Da vejstrækningen mellem Tvinsmosen og det nye bassin er forbeholdt bustrafik, er risikoen for, at padderne køres over, minimal.
Som beskrevet i kapitel 6 om Trafikale Forhold er det kun busrute 312 med 2-4 afgange i timen
(56 ÅDT), der kører på strækningen. Med tiden vil Dalvejen på strækningen mellem Tvinsmosen og
det grønne hjerte lukkes helt for trafik og omdannes til fælles cykel- og gangsti. Herved vil der ikke
være nogen belastning fra trafik. På de strækninger langs Dalvejen, hvor der forekommer biltrafik,
opsættes permanente paddehegn eller der etableres anden form for barriere, der sikrer, at padderne ikke kommer ud på kørebanen.
Det vurderes, at virkningen på padder er lille, og at den økologiske funktionalitet for bilag IV padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander kan opretholdes.
Befolkning
Der vil som følge af den øgede befolkning opstå et større pres på rekreative områder. Imens der
Side 163 af 251
skabes nye faciliteter for rekreation i Det Grønne Hjerte, som borgerne kan benytte sig af, vil der
derudover opstå en ny belastning i form af højere færdselsaktivitet rundt omkring projektområdet i
det åbne land, f.eks. i form af hundeluftning, spadsereture, cykling, motionsløb mv. De rekreative
aktiviteter vil overvejende foregå i det resterende landbrugslandskab på landevejene og på supercykelstien. Omkring projektområdet er det kun Tvinsmosen, der er følsom over for rekreative interesser. Besøgende og fritgående hunde vil på længere sigt kunne påvirke mosens naturtilstand,
f.eks. ved ødelæggelse af mosevegetation, opskræmning af vandfugle og padder, ødelæggelse af
egnede yngleområder for padder, henkastning af affald mv. Især er de ynglende gæs i Tvinsmosen
meget følsomme overfor menneskelige forstyrrelser.
Tvinsmosen har international betydning på grund af forekomsten af beskyttede arter, og derfor
vurderes virkningen at være potentiel væsentlig, og den vil i givet fald være permanent. Som en
del af overvågningsprogrammet skal der foretages en vurdering af tilstanden i mosen og en inventering af paddebestanden, se kapitel 19 Overvågningsprogram. Ved evaluering af overvågningsprogrammets resultater skal det vurderes, om afværgetiltag er nødvendige, f.eks. etablering af et
stisystem i mosen, som begrænser færdslen til anlagte stier udenom de mest sårbare områder.
11.6
Sammenfatning
Projektområdet for Vinge Centrum og Station indeholder ingen områder med særlige botaniske interesser og er ikke yngle- eller rasteområde for truede eller beskyttede arter. Vinge Centrum og
Station vil begrænse mulighederne for padder omfattet af bilag IV i at vandre fra Tvinsmosen og
andre yngleområder nord for projektområdet til yngleområder syd for projektområdet. De nordlige
yngleområder har stærke bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander, hvorimod der kun
muligvis forekommer spidssnudet frø og stor vandsalamander spredt i isolerede bestande syd for
projektområdet.
Projektet vil udgøre en barriere for spredning af individer i nord-sydgående retning og dermed potentielt true overlevelsen af bestande syd for projektområdet. Barriereeffekten vil forekomme både
i anlægs- og driftsfasen. For at afværge denne virkning laves der tiltag for at understøtte den sydlige paddepopulation og der etableres spredningskorridorer for padder nord for Dalvejen, som beskrevet i kapitel 17 afværgeforanstaltninger.
I driftsfasen vurderes der kun at være belastninger på flora og fauna i form af en barriereeffekt
som beskrevet under vurderingen af anlægsfasen, samt en potentiel virkning på Tvinsmosen ved
tilledning af overfladevand, der indeholder vejsalt. Saltpåvirkningen forebygges ved at overfladevand afledes til anden recipient i perioder med vejsaltning og saltindholdet overvåges, som beskrevet i kapitel 19.
Med de indarbejdede afværgeforanstaltninger vurderes der kun at være ubetydelige virkninger på
Tvinsmosen og mosens økologiske funktionalitet som yngleområde for spidssnudet frø.
Yderligere etablering af bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i
kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger
på flora og fauna ud over dem, der er beskrevet for Vinge Centrum og Station.
Side 164 af 251
12
Landskab og visuelle forhold
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af påvirkninger og konsekvenser for landskab og visuelle
forhold i forbindelse med anlæg og drift af Vinge Centrum og Station. Afslutningsvis gennemgås
eventulle mangler.
12.1
Indledning
Begrebet ”landskab” kan forstås på mange i måder, alt efter sammenhængen, men er ofte forbundet med herlighedsværdi og rekreative interesser. Der kan groft skelnes mellem et kulturlandskab
(f.eks. marker) og et naturlandskab (uberørt natur). I Danmark er kulturlandskabet fremherskende.
Landskabet og de visuelle forhold er af regional betydning, idet området en del af den af en større
region i Danmark.
12.2
Metode
Frederikssund Kommune har i 2012 gennemført en landskabsanalyse af hele kommunen med udgangspunkt i den såkaldte Landskabskaraktermetode, som ligger til grund for kommunes landskabsstrategi (110) (111).
For vurderingen af landskabet og de visuelle forhold, som knytter sig til undersøgelsesområdet er
der blevet udarbejdet en tilsvarende landskabsanalyse, som beskriver undersøgelsesområdet detaljeret. Hele landskabsanalysen for undersøgelsesområdet findes i Annex 3.
I det efterfølgende afsnit om de eksisterende forhold gives en sammenfatning af landskabsanalysens resultater.
12.3
Eksisterende forhold
Undersøgelsesområdet er beliggende ca. 2 km fra kysten i den østligste del kystnærhedszonen,
som strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet.
Undersøgelsesområdets eksisterende landskab er en del af et større sammenhængende område,
der i Frederikssund Kommunes landskabsanalyse er benævnt Frederikssund Istidslandskab. Landskabskarakteren i undersøgelsesområdet er karakteriseret ved et storbakket, grænsende til det
bølgede, terræn med dyrkede marker og enkeltgårde spredt i landskabet. De middelstore markfelter, mellemstore gårde og områdets generelle storbakkede til bølgede karakter inddeler landskabet
i middel skala med en transparent afgrænsning i form af bevoksning omkring enkeltgårdene og
spredte levende hegn, som muliggør lange kig i landskabet ud over markerne.
Området består af blandede landskabselementer i form af større bakker og dalstrøg, blokudskiftede
marker, enkelte fritliggende gårde, levende hegn, dyrkede arealer, landsbyer samt jernbanen.
Der fremgår stadig kulturhistoriske strukturer fra udskiftningstiden (1700-tallets blokudskiftningsmønstre), og der er udsyn til Snostrup Kirke beliggende uden for undersøgelsesområdet. En telemast i Stationsvænget Solbakken udgør et synligt teknisk element uden at være dominerende i
landskabet, ligesom jernbanen, der gennemskærer området i øst-vestlig retning. Når S-togene
Side 165 af 251
med jævne mellemrum passerer området, skabes der kortvarig uro i landskabet. Området fremstår
ellers roligt og stille.
I Figur 53 vises et eksempel på landskabet i undersøgelsesområdet.
Figur 53: Landskabet i området syd for jernbanen.
Området nordvest for jernbanen udpeges som kontrasterende delområde i forhold til det øvrige
undersøgelsesområde. Se Figur 55. Området er mere småbakket og mere lukket afgrænset samt af
mindre skala. Arealanvendelsen er fortrinsvist karakteriseret ved ekstensivt dyrkede marker i små
markfelter samt et enkelt område med natur (mose). Bebyggelsen er karakteriseret ved enkelte
fritliggende gårde af mellemstor størrelse samt bebyggelsen, som udgør Stationsvænget Solbakken. Bevoksningen er karakteriseret ved enkelte levende hegn og bevoksning i tilknytning til bebyggelsen, samt sumpskov og krat i tilknytning til Tvinsmosen. Området består af relativt mange
landskabselementer, hvilket skaber et mere sammensat landskab end i den øvrige del af projektområdet.
I Figur 54 vises et eksempel på landskabet i delområdet.
Figur 54: Det kontrasterende delområde nordvest for jernbanen set med kig mod Stationsvænget Solbakken.
På baggrund af landskabskaraktermetoden er landskabskarakterens styrke i størstedelen af undersøgelsesområdet vurderet som karakteristisk. De karaktergivende landskabselementer og rumlige
visuelle forhold fremstår tydeligt, og landskabselementerne afspejler samspillet mellem naturgrundlag og kulturhistoriske strukturer.
Side 166 af 251
Jernbanen udgør et nyt element i forhold til landskabets oprindelse, og i delområdet er de kulturhistoriske strukturer fra udskiftningstiden udvisket af den nyere bebyggelse. Samlet set er der dog
for hele undersøgelsesområdet kun sket mindre ændringer i de karaktergivende landskabselementer, og deres vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes som god. Landskabets karakter vurderes
som sårbar over for ny bebyggelse og ændret arealanvendelse.
K2
K1
Figur 55: Karakterstyrke. Grøn = K1 – karakteristisk. Blå = K2 – kontrasterende.
12.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Arealinddragelse
I forbindelse med anlægsarbejdet vil der ske en gradvis inddragelse af de karaktergivende elementer, den rumlige inddeling vil forandres, og tidsdybden i landskabet udviskes. Landskabskarakteren
vil derved gradvist blive svækket igennem anlægsfasen, og det vurderes, at arealinddragelsen vil
have en væsentlig virkning på landskabskarakteren.
Støj og vibrationer
I forbindelse med gennemførelse af projektet vil der være aktiviteter med anlægsmaskiner og køretøjer, som kører fra og til anlægsområdet. Disse vil skabe støj og vibrationer, som vil påvirke
landskabets stille karakter. For en mere detaljeret vurdering af støj og vibrationer henvises til kapitel 7 Støj og vibrationer.
Side 167 af 251
Visuelle forhold
Aktiviteter med anlægsmaskiner og køretøjer kan virke som et visuelt uroligt element i det ellers
rolige landskab. Derudover vil de visuelle forhold gradvist ændres i takt med, at landbrugslandet
omdannes til en by, der efterhånden vil præge landskabet og blokere for de visuelle sammenhænge i landskabet. Det vurderes, at anlægsarbejderne vil have en væsentlig virkning på de visuelle
forhold.
12.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Arealinddragelse
Arealinddragelsen i undersøgelsesområdet vil uundgåeligt have en væsentlig virkning på områdets
eksisterende landskabskarakter, da området ændres radikalt fra landbrugsområde til byområde.
Endvidere vil Stationsvænget Solbakken omdannes fra landsby til Bymidte i en større by. Dette
omfatter bl.a. opførelsen af en station samt opførelse af blandet bolig og erhverv. Derudover vil der
blive etableret fem regnvandsbassiner.
Arealanvendelsen, bebyggelsesmønsteret og landskabskarakterens nøglefunktioner ændres således
samtidig med, at områdets kulturhistoriske oprindelse og tidsdybden udviskes fuldstændigt. De
rumlige afgrænsninger ændres således, at det bliver de nye bebyggelser og evt. nye bevoksningsstrukturer, der inddeler landskabsrummene og betinger skalaen og udsigten til naboområderne.
Det nye byområde vil komme til at stå i stor kontrast til de omkringliggende områder. Med de
mange planlagte funktioner, som Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte skal rumme, vil
området komme til at opleves som komplekst og sammensat.
Barrierevirkning
Undersøgelsesområdet er beliggende i den østligste del af kystnærhedszonen, som strækker sig fra
kysten og 3 km ind i landet. Vinge Centrum og Station og Vinge Bymidte ligger så langt fra kysten
(lidt over 2 km), at det ikke har nogen indvirkning på kysten, og projektet vil dermed ikke påvirke
adgangsforholdene hertil. Kystlandskabet vil fortsat fremstå med en åben karakter og udgøre en
natur- og landskabsressource. Projektets barrierevirkning vurderes ikke at have en virkning på
kystnærhedszonen.
Støj og vibrationer
Projektet for Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte vil tilføre området uro i form af nye
vejforløb samt mere trafik til og i området. Endvidere vil projektet medføre, at S-toget, som kører
mellem Frederikssund og København, vil stoppe midt i området. I forlængelse af disse aktiviteter
vil der opstå støj og vibrationer i området, som hidtil har været stille. For en egentlig vurdering af
støj henvises til Kapitel om støj og vibrationer.
Visuelle forhold
Den øgede aktivitet i området mht. biler, tog, cykler og gående vil føre til en øget visuel uro i det
tidligere rolige landskab. Desuden vil den Vinge Centrum og Station og Vinge Bymidte påvirke omgivelserne visuelt, idet den vil kunne ses i landskabet mange steder fra.
For at vurdere projektets virkning på de visuelle forhold er der udarbejdet dag- og natvisualiseringer af Vinge Centrum og Station. Der er ikke udarbejdet visualiseringer for områderne for plantillæg, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger konkrete projektforslag. Graden af visuel påvirkning fra Vinge Bymidte må dog antages at være sammenlignelig med Vinge Centrum og Station.
Side 168 af 251
Visualiseringerne tager udgangspunkt i de arealer og højder, som er beskrevet i projektbeskrivelsen. Det skal bemærkes, at arkitektur og materialevalg til de enkelte huse er tænkte eksempler, og
højderne kan variere fra det visualiserede. De højeste bygninger vil være op til 8 etager. Visualiseringerne er udarbejdet ud fra de fotostandpunkter, som fremgår af Figur 56.
Figur 56: Fotostandpunkter til visualiseringerne
Visualisering 1a og 1b - kystvisualiseringer
For at vurdere om projektet vil have en virkning på de visuelle forhold i kystnærhedszonen er Vinge Centrum og Station visualiseret set fra kysten. Se Figur 57 til Figur 60.
Figur 57: Visualisering 1a. Projektet set fra kysten - dag
Side 169 af 251
Figur 58: Visualisering 1a. Projektet set fra kysten - nat
Figur 59: Visualisering 1b. Projektet set fra kysten - dag
Side 170 af 251
Figur 60: Visualisering 1b. Projektet set fra kysten - nat
Af visualisering 1a og 1b fremgår det, at projektet for Vinge Centrum og Station ikke vil være synligt set fra kysten. Af natvisualiseringerne fremgår det endvidere, at projektet ikke vil medføre lysforurening af nattehimlen, som kan ses fra kysten. Det vurderes således, at der ikke vil være en
virkning på de visuelle forhold i kystnærhedszonen set fra kysten.
Visualisering 2 – Stationsvænget Solbakken
I forbindelse med vurderingen af projektet Vinge Centrum og Stations virkning på de visuelle forhold set fra Stationsvænget Solbakken, er der udarbejdet en visualisering, som viser de visuelle
forhold set fra udkanten af bebyggelsen ved Dalvejen umiddelbart nordvest for projektet.
Figur 61: Visualisering 2. Projektet set fra Stationsvænget Solbakken - dag
Side 171 af 251
Figur 62: Visualisering 2. Projektet set fra Stationsvænget Solbakken - nat
Af visualisering 2 fremgår det, at projektet vil have en væsentlig virkning på de visuelle forhold set
fra Stationsvænget Solbakkens østlige bebyggelse. Udsigten til markerne vil blive blokeret og erstattet af en massiv bebyggelsesmasse. Endvidere der vil være lyspåvirkning fra den nye bebyggelse i aftentimerne. Langs Dalvejen og i den nye bydel planlægges det at etablere gadebelysning,
som forventes at påvirke de visuelle forhold gennem hele natten.
Visualisering 3 - Snostrup
I forbindelse med vurderingen af projektet Vinge Centrum og Stations virkning på de visuelle forhold set fra Snostrup, er der udarbejdet en visualisering, som viser de visuelle forhold set fra udkanten af byen. Visualiseringen vurderes at dække udsigten fra Snostrup Kirke samt repræsentere
virkningen på de visuelle forhold set fra udkanten af Store Rørbæk, hvor de visuelle forhold er
sammenlignelige. Der vil dog ikke herfra være lige så fri udsigt til projektet, da der er udsigt til
mere bevoksning samt udsigt over en del af Snostrup, som ligger i en lavning.
Figur 63: Visualisering 3. Projektet set fra Snostrup - dag
Figur 64: Visualisering 3. Projektet set fra Snostrup - nat
Side 172 af 251
Som det fremgår af visualisering 3, vil Vinge Centrum og Station have en væsentlig virkning på de
visuelle forhold set fra udkanten af Snostrup. Udsigten hen over markerne vil blive blokeret og erstattet af en massiv bebyggelsesmasse, som står i kontrast til omgivelserne. Udsigten til Oppe
Sundby Kirke og sammenhængen mellem denne og Snostrup Kirke vil blive blokeret. Adgangsvejen
og Boulevarden vil i sig selv have en ubetydelig virkning på de visuelle forhold, fordi de ligger i terræn. Trafikken på vejene vil dog have en virkning på de visuelle forhold i form af uro. Derudover
vil der være lyspåvirkning fra den nye bebyggelse og biler på vejene i aftentimerne, og der vil forekomme en lille lyspåvirkning af nattehimlen over byen.
Visualisering 4 - Skenkelsø
Til en vurdering af Vinge Centrum og Stations virkning på de visuelle forhold set fra Skenkelsø er
der udarbejdet en visualisering, som viser de visuelle forhold set fra udkanten af byen.
Figur 65: Visualisering 4. Projektet set fra Skenkelsø - dag
Figur 66: Visualisering 4. Projektet set fra Skenkelsø - nat
Af visualisering 4 fremgår det, at Vinge Centrum og Station ikke vil være synligt set fra udkanten
af Skenkelsø. Af natvisualiseringerne fremgår det endvidere, at projektet ikke vil medføre lysforurening af nattehimlen, som kan ses fra udkanten af Skenkelsø. Det vurderes således, at der ikke vil
være en virkning på de visuelle forhold set fra Skenkelsø.
Side 173 af 251
Visualisering 5 – Frederikssundsvej
Til en vurdering af Vinge Centrum og Stations virkning på de visuelle forhold set fra Frederikssundsvej er der udarbejdet en visualisering, som viser de visuelle forhold set fra vejen ved togskinnerne, hvor der vil være udsigt til Vinge Station.
Figur 67: Visualisering 5. Projektet set fra Frederikssundsvej - dag
Figur 68: Visualisering 5. Projektet set fra Frederikssundsvej - nat
Som det fremgår af visualisering 5, vil projektet have en væsentlig virkning på de visuelle forhold
set fra Frederikssundsvej. Udsigten hen over markerne vil blive blokeret og erstattet af en bebyggelsesmasse, som står i kontrast til omgivelserne. Adgangsvejen og den vestlige del af Boulevar-
Side 174 af 251
den vil i sig selv have en ubetydelig virkning på de visuelle forhold, fordi den ligger i terræn. Trafikken på vejene vil dog have en virkning på de visuelle forhold i form af uro. Derudover vil der være lyspåvirkning fra bebyggelsen og biler på vejene i aftentimerne, og der vil komme en lille lyspåvirkning af nattehimlen over byen.
12.6
Sammenfatning
Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte vil have en væsentlig virkning på et relativt uforstyrret landskab, hvor den eksisterende bebyggelse er forholdsvis begrænset. Områdets landskabskarakter vil blive ændret radikalt, da området ændres fra landbrugsområde til byområde, og
Stationsvænget Solbakken ændres fra lille landsby til at indgå i en bymidte med station samt blandet bolig og erhverv.
Visualiseringerne viser, at der vil være væsentlige virkninger på de visuelle forhold set fra Stationsvænget Solbakken, Snostrup, Store Rørbæk og Frederikssundsvej. Disse er kun udvalgte punkter i landskabet, og Vinge Centrum og Station vil også have en væsentlig virkning på de visuelle
forhold set fra mange andre steder i landskabet. Der vil også være en væsentlig virkning på de visuelle forhold som følge af en etablering af Vinge Bymidte.
Vinge Centrum og Station er ikke synligt set fra udkanten af Skenkelsø, hvorfor der er ikke vil være en virkning på de visuelle forhold set herfra. Projektet er desuden ikke synligt set fra kysten, og
projektet vil derfor ikke have en virkning på de visuelle forhold i kystnærhedszonen set herfra.
Med undtagelse af Solvænget Stationsbakken er størstedelen af området, hvor Vinge Centrum
planlægges anlagt, et relativt uforstyrret landskab med et dertil hørende nattemørke. Dette vil ændre sig væsentligt ved opførelse af bydelen med belysningsarmaturer til gadebelysning og lys fra
bygningerne. Centrum vil lyse i landskabet om aftenen og natten, og der vil komme en lille lyspåvirkning af nattehimlen over byen. Der vil derfor også være en væsentlig virkning på de visuelle
forhold om aftenen og natten. Tilsvarende vil ske ved en etablering af Vinge Bymidte.
Fra de steder i landskabet, hvor projektet Vinge Centrum og Station og Vinge Bymidte er synligt,
vil de visuelle forhold blive påvirket af uro, da der vil opstå trafik til og fra byen. Dette gælder både
dag og aften.
12.7
Mangler i miljøvurderingen
Detailoplysninger om materialer og facadernes udtryk samt oplysninger om belysning er ikke fastlagt i visualiseringerne. Visualiseringerne må derfor opfattes som et kvalificeret bud på, hvordan
Vinge Centrum vil fremstå i virkeligheden. Vinge Centrums fremtoning kan derfor muligvis komme
til at afvige ift. det visualiserede.
De nærmere detaljer omkring Vinge Bymidte er for nuværende ikke besluttet. Vurderinger vedr.
Vinge Bymidte er derfor foretaget ud fra den forudsætning at virkningerne på landskabet og de visuelle forhold vil være sammenlignelige med virkningerne fra Vinge Centrum og Station. De udarbejdede visualiseringer kan dog ikke bruges som sammenligningsgrundlag til at give et realistisk
indtryk af Vinge Bymidtes virkning på de visuelle forhold, men kun til at give et indtryk af den
overordnede grad af påvirkning ved etablering af Vinge Bymidte.
Side 175 af 251
13
Materielle goder
Dette kapitel beskriver de materielle goder, som kan blive berørt i forbindelse med etablering og
drift af Vinge Centrum og Station. Kapitlet beskriver de eksisterende forhold samt skaber et overblik over projektets konsekvenser for de materielle goder. Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
13.1
Indledning
Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg til
små offentlige faciliteter. De materielle goder, som vurderes i nærværende kapitel, omfatter arealanvendelsen, tekniske anlæg, infrastruktur. Infrastruktur er dog mere detaljeret beskrevet i kapitel
6 Trafikale forhold.
Betydningen af de materielle goder er lokal, dvs. miljøfaktoren er af betydning for et lokalt område
omkring projektet.
13.2
Metode
Der er som en del af forundersøgelserne for Vinge Centrum søgt om ledningsoplysninger i ledningsregistret LER. Alle oplysninger om eksisterende ledninger i området er derigennem kortlagt. Derudover er hentet oplysninger fra en undersøgelse af Hagerup sø (112) vedrørende tekniske anlæg
(eksisterende ledninger og kabler) i området. Oplysninger vedrørende arealanvendelsen i området
er indhentet fra NaturErhvervsstyrelsens database (113).
13.3
Eksisterende forhold
Det eksisterende område er åbent land bestående af markblokke med udlagte marker med mindre
boligområder og enkeltliggende beboelser (113). Damgården og Lille Tokkegård er ikke registeret
som hverken bebyggelse eller landbrugsområde, da Damgården er delvist nedrevet og ubeboet, og
Lille Tokkegård er under afvikling. Området gennemskæres af den eksisterende S-togsbane mellem
København og Frederikssund samt flere mindre veje. Langs med jernbanen, på sydsiden, forekommer en supercykelsti, der forbinder Ølstykke med Frederikssund.
Ifølge LER-registreret forekommer der flere kabler, spildevandsledninger og lyslederkabler udenfor
projektområdet. Indenfor forekommer ledninger til vand, el og telekommunikation i den nordlige
og vestlige del af området. Disse ledninger er nedgravede i jorden. Derudover er der udlagt et tracé til en ny hovedspildevandsledning samt ledningstracé for ledninger til Deltakvarteret. Se Figur
69.
Side 176 af 251
Figur 69. Ledninger og andre tekniske anlæg (114).
Side 177 af 251
13.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Arealinddragelse
De eksisterende landbrugsarealer overgår gennem kommuneplanlægningen fra værende landzone
til byzone, hvormed bygherre kan få byggetilladelse af kommunen. De eksisterende arealer overføres fra landzone til byzone ved vedtagelse af lokalplan nr. 076 (Vinge Centrum) (12).
De ledninger, som ikke længere skal anvendes, vil blive fjernet og bortskaffet til genbrug efter
gældende regler. Ledninger, som fortsat vil finde anvendelse i driftsfasen, vil blive anvendt eller
omlagt /opgraderet. Der vil i anlægsperioden være behov for etablering af midlertidige ledninger
og rørføringer til afledning af regnvand, spildevand samt el til de forskellige etaper indenfor projektområdet. En permanent arealinddragelse til nye ledninger, som skal anvendes til forsyningsnettet, vil forekomme i løbet af anlægsfasen. Ledninger og de tekniske anlæg m.v. vil så vidt muligt
blive nedgravet under terræn. Frederikssund Kommune vil meddele tilladelse eller dispensation til
disse midlertidige placeringer. Virkningen er ubetydelig.
Trafikale forhold
De eksisterende veje og stier, herunder St. Rørbækvej og Dalvejen, vil blive bibeholdt som hidtil
langs de eksisterende ruter, udover de midlertidige ændringer nævnt i dette afsnit. Der vil dog være behov for at ændre vejenes udformning for at imødekomme trafikken i løbet af anlægsfasen.
Disse ændringer skal desuden tage hensyn til eksisterende ledninger m.v., som er beliggende i eksisterende vejareal. De eksisterende stier (skolesti og cykelsti) vil også blive omlagt i anlægsfasen.
Den østlige sti, som forbinder St. Rørbækvej med Snostrupvej, vil således blive omlagt. Der er dog
ingen ledninger eller andre tekniske anlæg, som der skal tages hensyn til i forbindelse med anlægsarbejdet, hvilket dermed ikke vil resultere i en påvirkning af de trafikale forhold.
En nærmere beskrivelse af påvirkningen af de trafikale forhold findes i Kapitel 6 om Trafikale forhold.
13.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Arealinddragelse
De eksisterende landbrugsarealer overgår gennem kommuneplanlægningen fra værende landzone
til byzone, hvormed arealanvendelsen indenfor projektområder i høj grad ændrer karakter fra intensivt agerbrug til byzone med boliger og liberalt erhverv. Ledningerne nedgraves under terræn
og placeres i de nye vejarealer i Vinge Centrum. Der tages derfor hensyn til ledningstracéer ved
anlæg af veje. Ledningerne placeres dog ikke i udlagte flexzoner på de sekundære veje, da der her
er reserveret til kommende affaldsløsninger og til grøn beplantning. Disse ledninger vil medføre en
virkning udenfor projektområdet, idet de skal forbindes til det eksisterende net, herunder eksempelvis el-, vand og varmeforsyning.
Frederikssund Kommune etablerer alle nye anlæg i henhold til gældende regler og lovgivning. Frederikssund Kommune kan dog meddele dispensation til at placere ledninger andre steder inden for
lokalplanens område, hvis dispensationen gives på baggrund af konkrete og tekniske forhold (12).
Arealinddragelsen vurderes at være permanent, men virkningen heraf vurderes ubetydelig, da området før etablering af Vinge Centrum og station er landbrugsjord med samme bonitet som andre
områder i Frederikssund Kommune.
Trafikale forhold
Side 178 af 251
De eksisterende veje og stier, herunder St. Rørbækvej og Dalvejen, vil blive bibeholdt som hidtil
langs de eksisterende ruter. Der vil dog være behov for at ændre vejenes udformning for at imødekomme trafikken i driftsfasen. Trafikken vil som udgangspunkt ikke blive påvirket af ledninger og
andre tekniske anlæg i driftsfasen, da disse nedgraves under terræn i vejarealer. Der kan dog forekomme midlertidige påvirkninger af trafikken i Vinge Centrum i forbindelse med reparations- og
vedligeholdelsesarbejder af ledninger og tekniske anlæg i driftsfasen.
13.6
Sammenfatning
Det eksisterende område består hovedsageligt af markblokke gennemskåret af en jernbane og et
par mindre veje og stier. Derudover forekommer enkelte ledninger og tekniske anlæg i den nordlige og vestlige del af projektområdet, og der er udlagt to tracéer til en ny hovedspildevandsledning
samt ledningstracéer for diverse ledninger til Deltakvarteret.
Det eksisterende område vil blive omlagt fra landzone til byzone gennem kommuneplanlægningen i
Frederikssund Kommune, hvilket vil ændre arealanvendelsen væsentligt. Det kan være nødvendigt,
at omlægge enkelte ledninger og tekniske anlæg i anlægsfasen samt etablere midlertidige foranstaltninger, som vil være nødvendige i etableringen af Vinge Centrum og station. Driftsfasen vil
medføre en yderligere arealinddragelse i form af en permanent inddragelse af areal i vejarealer til
eksempelvis el-, vand og varmeforsyning.
Samlet set vurderes virkningen på de materielle goder som ubetydelig både i anlægs- og driftsfasen.
13.7
Mangler i miljøvurderingen
Frederikssund Kommune er i gang med en revision af den gældende vandforsyningsplan. På nuværende tidspunkt skal arealer syd for jernbanen i Vinge Centrum forsynes med vand af St. Rørbæk
Vandværk. I forbindelse med revisionen af Vandforsyningsplanen vil det fremgå, at hele Vinge Centrum vil blive forsynet med vand fra Frederikssund Forsyning. Den nye vandforsyningsplan forventes færdiggjort ved årsskiftet 2015-2016.
Frederikssund Kommune er ligeledes i gang med udarbejdning af tillæg til den gældende spildevandsplan. Det er den til en hver tid gældende spildevandsplan for området, der bestemmer, hvordan spildevandet skal håndteres inden for lokalplanens område.
Frederikssund Kommune er ligeledes i gang med planlægningen af varmeforsyningen til Vinge Centrum.
Side 179 af 251
14
Kulturarv
Dette kapitel beskriver de kulturhistoriske forhold, herunder fund og fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturarvsarealer, kirker og kirkebeskyttelseslinjer samt sten- og
jorddiger, som kan blive berørt i forbindelse med anlæg og drift af Vinge Centrum og Station. Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
14.1
Indledning
Frederikssund Kommune ønsker at fastholde de enkelte landsbyers særlige identitet og kvaliteter,
herunder de forskellige landbrugshistoriske og bygningshistoriske fortællinger, samtidig med at
landsbyerne skal kunne følge med tiden. Arkæologiske fund og fortidsminder i landskabet skal bevares og plejes, således at kultur- og naturarven, i forbindelse med den fysiske planlægning og
forberedelse af jordarbejder til projektet m.v., sikres.
De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid,
f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels
områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden.
Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere
tider. Den kan også ligge skjult som genstande under jorden eller som lokaliteter af historisk betydning, som ikke umiddelbart kan ses i landskabet. Kulturarven giver således et indblik i, hvordan
mennesker gennem tidligere tider har organiseret sig og levet, og den kan berette om forfædrenes
færden, organisering og levevis.
Kulturarv er af national betydning, idet mange kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven (115) og Museumsloven (116). Fredede fortidsminder er
således beskyttet mod ændringer og ødelæggelse.
14.2
Metode
Bygherren er, jf. Museumsloven § 27 og § 28, forpligtet til at afsøge området for eventuelle fortidsminder af kulturhistorisk interesse, inden anlægsarbejdet igangsættes. De kulturhistoriske interesser i området vil blive undersøgt i flere faser for både synlige og skjulte enkeltelementer, strukturer og helheder i landskabet.
Undersøgelsesområdet er indledningsvist blevet undersøgt gennem en kortlægning af de eksisterende fund og fortidsminder, kirker og kirkebeskyttelseslinjer, samt beskyttede sten- og jorddiger.
Oplysninger er indhentet i Kulturstyrelsens database (www.fundogfortidsminder.dk) og Danmarks
Miljøportal (www.arealinfo.dk).
En del af projektområdet for Vinge Centrum og Station er desuden blevet undersøgt i december
2014 og april/maj 2015 for arkæologiske interesser af Roskilde Museum, herunder et areal på 7 ha
øst for Damgården og et areal vest for den planlagte Vinge Station. Undersøgelsen bestod indledningsvist af to forundersøgelser i september/oktober 2013 og september/oktober 2014. Forundersøgelserne foregik ved, at en gravemaskine skrællede mulden af jorden med en 2 m bred rabatskovl, i søgegrøfter med ca. 15 meters afstand, som var nordvest-sydøst vendte. Se Figur 70.
Side 180 af 251
Figur 70: Arkæologiske forundersøgelser gennemført i 2014 og 2015. De områder, hvor Roskilde Museum har
foretaget supplerende undersøgelser er angivet med gul.
Kulturhistoriske anlæg, tørvelag, samt nyere anlæg blev afmærket med GPS. Enkelte anlæg blev
undersøgt nærmere med spade, skovl og graveske. Grøfterne blev desuden afsøgt med metaldetektor. De afrømmede muldbunker blev gennemgået for oldsager af flere omgange (117). Museet
konkluderede af forundersøgelserne, at der skulle foretages yderligere undersøgelser af seks felter
(117). Ved fremkomsten af væsentlige arkæologiske fund vil der skulle foretages yderligere udgravninger i 2016.
De dele af projektområdet, der ikke er blevet undersøgt endnu, vil blive undersøgt i 2016, og inden
anlægsarbejdet påbegyndes.
14.3
Eksisterende forhold
De kulturhistoriske fortidsminder forekommer overalt i det danske landskab som eksempelvis
gravhøje og diger eller som skjulte genstande under markerne. På bakkedrag kan eksempelvis forekomme spor efter bopladser fra de agrare perioder, og lavbundsarealer kan rumme bopladser fra
jægerstenalderen samt offerfund og vejanlæg.
Side 181 af 251
14.3.1
Fund og fortidsminder
Omkring Frederikssund er der i tidens løb gjort talrige fund, som viser, at mennesker har boet ved
fjorden helt tilbage til jægerstenalderen (118) (117). I og omkring undersøgelsesområdet er registret et antal fund, se Figur 71. Der er dog ingen af disse, der er synlige i området eller fredede.
Inden for projektets afgrænsning (matrikel 5a og 5l) er der tidligere registret forhistoriske stolpehuller og gruber.
Der har ligeledes været registret en langdysse i den vestligste del af området, som dog er bortpløjet. Langdyssen indgår i en større koncentration af høje og storstensgrave, der allerede i det 19.
århundrede er blevet beskrevet i sognet. Størstedelen af områdets mange megalitgrave er i dag
sløjfet (117). I den resterende del af undersøgelsesområdet er der registeret to rundhøje og en
højsagnlokalitet.
Figur 71: Fund og fortidsminder
Ved forundersøgelsen er registreret en række spor, genstande og anlæg fra forskellige tidsaldre. I
tørvelagene, der støder op mod Dalvejen, blev der fundet flere flintafslag og en dyreknogle. Andre
steder fremkom flintredskaber, herunder en tyndnakket økse, en del keramik, fragmenter af ildbukke, gruber, stolpehuller fra treskibede langhuse og dør- og vægstolper fra et velbevaret midtsulehus.
Side 182 af 251
Fundene dateres til forskellige tidsaldre fra den første del af bondestenalderen til bronze- og jernalderen. Resterne af langhusene udgør tilsammen formentlig en sammenhængende bronze- eller
jernalderboplads eller evt. et gårdanlæg (117).
14.3.2
Fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturarvsarealer
Ved Vinge Centrums projektormåde forekommer ingen kulturarvsarealer eller områder med særlige
kulturhistoriske interesser. Frederikssund Kommune prioriterer dog den enkelte landsbys særlige
identitet og kvaliteter, idet landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del af kommunens
kulturarv og bosætning.
De nærmeste landsbyer er Store Rørbæk, Lille Rørbæk og Snostrup. Store Rørbæk er en byzonelandsby, dvs. en tidligere landsby, som nu ligger i en byzone. Snostrup er en landzonelandsby som
er beliggende i landzonen, men ikke er udpeget som en særlig landsby. Lille Rørbæk er en landsby
beliggende i landzone, der er udpeget som særlig landsby. I Lille Rørbæk skal de karakteristiske,
oprindelige træk tilstræbes bevaret. Disse landsbyer ligger syd eller øst for projektområdet.
Frederikssund Kommune har i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen tildelt relevante bygninger en
samlet bevaringsværdi (SAVE-værdi) mellem 1 - 9. Værdierne 1 - 3 markerer, at bygningen er bevaringsværdig, hvor 1 er den højeste værdi en bygning kan få. Ifølge Bygningsfredningslovens §
17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende
lokalplan. I enkelte tilfælde kan en ældre byplanvedtægt eller en tinglyst bevaringsdeklaration også
være grundlaget for udpegningen, jf. Planlovens § 15 (25). En udpegning af en bygning som bevaringsværdig omhandler alene bygningens ydre (119).
Lille Tokkegård (Store Rørbækvej 3A) har en bevaringsværdi 7 (lav bevaringsvurdering). Den er
beliggende indenfor projektområdet for Vinge Centrum og Station. Frederikssund Kommune har
opkøbt ejendommen. Yderligere ligger tre SAVE-registrerede bygninger med bevaringsværdierne 3,
7 og 4 indenfor kommuneplantillæggets afgrænsning i området omkring Solbakken Stationsvænget. Frederikssund Kommune vil, ved ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygninger, der
drejer som om bygninger med bevaringsværdi 1-3, i behandlingen af den enkelte byggesag vurdere, om der med det ansøgte projekt tages tilstrækkelige hensyn til bevaringsværdierne (8).
Side 183 af 251
Figur 72: Bevaringsværdige bygninger.
Frederikssund Kommune har opkøbt Lille Tokkegård og Damgården. Damgården er vist på kortet
men er allerede nedrevet. Lille Tokkegård står også til nedrivning.
14.3.3
Kirker og kirkebeskyttelseslinjer
Kirker er normalt ikke fredede, men er omfattet af andre beskyttelsesbestemmelser som kirkebyggelinjer 300 m omkring kirker, som sikrer bygningsbevaringsværdien. Snostrup Kirke er beliggende
øst for projektområdet i en afstand af ca. 600 m. Den østlige del af Boulevarden ligger dog ca. 40
m fra Snostrups kirkebyggelinje. Derudover ligger Oppe Sundby Kirke ca. 1 km nord for projektområdet.
14.3.4
Sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger kan fungere som grønne korridorer for dyr og planter i landskabet, og er ældre
tiders hegn og skel, som vidner om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administrative strukturer. Disse skal derfor bevares, således at kultur- og naturarven, i forbindelse med den
fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., sikres (120). Omkring projektområdet
ligger to beskyttede sten- og jorddiger, hvoraf det ene er beliggende i den sydlige del af projektområdet. Se Figur 73. Sten- og jorddiget (Fredningsnr. D00.005.345) er omfattet af Museumslo-
Side 184 af 251
vens § 29 a, stk. 1 (121).
Figur 73: Beskyttede sten- og jorddiger
Sten- og jorddiget er placeret syd for matr. nr. 5l Snostrup By, Snostrup, og grænser op til matriklerne: 2a, 1g, 1f og 1e. Diget har en længde på ca. 600 m. Diget har flere steder niveauforskelle
mellem markerne, og er flere steder bevokset med blandt andet træer, græsser og urter. Digets
tilstand kan beskrives i fire delstrækninger. Se Figur 74.
Figur 74: Delstrækninger for sten- og jorddige (Fredningsnr. D00.005.345) omfattet af Museumslovens § 29 a,
stk. 1, beliggende i den sydlige del af projektområdet.
Det følgende beskriver digets tilstand:

Strækning 1: Diget fremstår som et markskel og er næsten ikke eksisterende. Der forekommer et mindre område på maks. 1 meter i bredden. På strækningen forekommer en-
Side 185 af 251
kelte buske og enkelte sten med hyldekrat.

Strækning 2: Diget er bevokset med en lille granskov som er beliggende på matr.nr. 1f.
Skoven benyttes som jagt-skjul. Biologisk set fremgår skoven som monokultur med lille biologisk variation.

Strækning 3: Diget fremstår som hegn med hasselbuske, røn og bjergfyr. Enkelte steder
ses sten, som kan beskrives som marksten samlet i en bunke.

Strækning 4: Diget er ikke eksisterende, og fremstår som en skelgrænse mellem de to
marker i form af forskellige afgrøder/dyrkningsmetoder.
Digets tilstand på henholdsvis strækning 1 og strækning 3 fremgår af Figur 75.
Figur 75: Beskyttet sten- og jorddige langs den sydlige projektgrænse.
14.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Undersøgelsesområdet vil jf. Museumsloven § 27 og § 28, blive undersøgt for eventuelle fortidsminder af kulturhistorisk interesse, inden anlægsarbejdet igangsættes. De kulturhistoriske interesser kan i anlægsfasen blive påvirket af selve arealinddragelsen og området kulturhistoriske værdi
vil blive visuelt påvirket.
Side 186 af 251
Fund og fortidsminder
Arealinddragelse
Vinge Centrum og Station vil medføre en arealinddragelse som potentielt kan medføre en påvirkning af kulturhistoriske interesser. Roskilde Museum gennemfører kortlægninger og undersøgelser
af de enkelte områder inden anlægsarbejdet påbegyndes således at skjulte og ukendte fortidsminder ikke beskadiges.
Såfremt Roskilde Museum gør særlige fund i de kommende undersøgelser vil anvisningerne i Museumsloven blive fulgt. I tilfælde af, at der påtræffes forhistoriske fund, der ikke har været kortlagt
ved undersøgelserne, vil anlægsarbejdet blive stoppet midlertidigt, og Roskilde museum samt relevante myndigheder vil blive kontaktet.
Roskilde Museum har indtil videre ikke registreret fredede fortidsminder i projektområdet, men
gjort en række mindre fund. De omgivende områder vil løbende blive afsøgt inden anlægsarbejdet
gennemføres og det vurderes derfor, at arealinddragelsen kun vil have en ubetydelig virkning på
fund og fortidsminder.
Fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturarvsarealer
Arealinddragelse
Området for Vinge Centrum og Station ligger i fremtidig byzone, og på baggrund af lokalplanlægningen vil der forekomme en byudvikling, som inddrager arealer, jf. Fingerplanen. I de nærliggende landsbyer Store Rørbæk, Snostrup og Lille Rørbæk vil der ikke blive inddraget arealer, hvormed
der ingen virkning vil være som følge af arealinddragelsen for landsbymiljøerne.
De to bevaringsværdige bygninger (Dalvejen 8 og Store Rørbækvej 3A) vil blive revet ned i forbindelse med anlægsarbejdet og den dermed resulterende arealinddragelse. Frederikssund Kommune,
der ejer bygningen, vil følge de nødvendige procedurer i forbindelse med nedrivningen.
Bygningerne beliggende i området med SAVE-værdi 3,4 og 7 er ikke opkøbt, og der er ikke taget
stilling til en eventuel fremtidig inddragelse, idet bygningerne kun er beliggende indenfor planområdet for Vinge Bymidte, hvor der ikke er foretaget detaljeret planlægning.
Bygninger med bevaringsværdi 1-3 på SAVE skalaen må jf. lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og miljøer (§ 18) ikke nedrives, før Frederikssund Kommune har oplyst, om der nedlægges forbud. Nedrivningsanmeldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger før nedrivning, så offentligheden
har mulighed for at fremsætte indsigelser.
Der er pligt til at inddrage Roskilde Museum, når der meddeles bygge- og nedrivningstilladelser.
Derudover skal Roskilde museum og Kulturarvsstyrelsen høres i forbindelse med screeninger for
krav om strategisk miljøvurdering, hvis det vurderes, at projektet berører bevaringsværdier.
Bygningen med SAVE-værdi 3 (Damgården) fremstår i en ringe tilstand og indgår ikke som del af
et større kulturarvsmiljø. Det vurderes, at nedrivningen af stuehuset har en ubetydelig virkning på
kulturarven. Tilsvarende er gældende for bygningen med SAVE-værdi 7 (Lille Tokkegård). Bygningen har dog en væsentlig lavere SAVE-værdi, og kræver ingen særlige meddelelser. Frederikssund
Kommune vil foretage eventuelle nedrivninger af bygningerne i overensstemmelse med lovgivningen.
Side 187 af 251
Kirker og kirkebeskyttelseslinjer
Visuel påvirkning
Undersøgelsesområdet ligger uden for kirkebyggelinjen for Snostrup Kirke og Oppe Sundby Kirke.
Begge kirkernes beskyttelseslinjer er derfor friholdt for byggeri. Kirkerne er dog stadig en vigtig del
af kulturlandskabet, og kirkernes omgivelser afspejler ofte vigtige kulturhistoriske helheder, der viser kirkernes betydning som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet.
Sten og jorddiger
Arealinddragelse
Sten- og jorddiget (Fredningsnr. D00.005.345) beliggende i den sydlige de af projektområdet vil
blive inddraget i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er ikke andre sten- og jorddiger i området.
Lokalplan nr. 076 overfører arealet med det beskyttede sten- og jorddige fra landzone til byzone
ved vedtagelse af en lokalplanen, og den fremtidige beskyttelse af diget vil herefter blive defineret
deri. Lokalplanen forudsætter dog, at diget skal fjernes, og der skal derfor dispenseres fra beskyttelsen før planens vedtagelse, eller det skal fremgå af planen, at fjernelse og ændring kræver dispensation (fra Museumslovens § 29 a, jf. § 29 j, stk.2 (116)). Planen kan realiseres, når en evt.
dispensationen træder i kraft efter klagefristens udløb.
Diget har kun minimal kulturhistorisk eller landskabelig værdi, idet standen af diget er ringe stand,
og nedlæggelsen af diget vurderes derfor i denne sammenhæng kun at have en ubetydelig virkning
på kulturarven.
14.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
I undersøgelsesområdet vil de kulturhistoriske interesser ikke påvirkes udover de nævnte i anlægsfasen, idet byens aktiviteter ikke vil medføre yderligere påvirkninger. Til de påvirkninger fra anlægsfasen, der forsætter ind i driftsfasen hører, at byggeriet vil medføre bevaringsværdige bygninger fjernes og et beskyttet sten- og jorddige ikke længere er en del af området.
14.6
Sammenfatning
Projektområdet og dets nære omgivelser har spredte kulturhistoriske levn, herunder Snostrup Kirke, bevaringsværdige bygninger og et beskyttet sten – og jorddige (Fredningsnr. D00.005.345).
De kulturhistoriske interesser er vurderet ud fra viden om de eksisterende forhold i og omkring
projektområdet, herunder kendte og tidligere registrerede fund og fortidsminder, samt arkæologiske undersøgelser gennemført af Roskilde Museum. Det kan på baggrund heraf vurderes, at anlæg
og drift af Vinge Centrum og Station kun medfører en ubetydelig virkning på de kulturhistoriske interesser i området.
Sten- og jorddiget og de bevaringsværdige bygninger indenfor projektområdet er i ringe stand, og
det vil derfor kun have en ubetydelig virkning rent visuelt at fjerne disse kulturhistoriske interesser. Frederikssund Kommune og Kulturstyrelsen vil dog skulle give dispensation til henholdsvis
nedrivning af bevaringsværdige bygninger og nedlæggelse af sten- og jorddiget. Tilsvarende er
gældende for de bevaringsværdige bygninger, som ligger indenfor kommuneplantillæggets område
for Vinge Bymidte.
Side 188 af 251
14.7
Mangler i miljøvurderingen
Det samlede projektområde for Vinge Centrum og Station samt planområder er ikke til fulde undersøgt for arkæologiske interesser. Endvidere er arealet, hvor bassin 304-2 vil blive placeret ikke
undersøgt, og skal derfor også indgå i de kommende arkæologiske forundersøgelser i 2016. Desuden har museet ikke evalueret resultaterne fra de seks udpegede felter, hvor der er gennemført
yderligere udgravninger.
Der er ikke udført arkæologiske undersøgelser i de dele af området for kommuneplantillæg nr. 012
og tillæg til spildevandsplanen, som rækker ud over projektområdet. Dette vil være relevant, ved
fremtidige konkrete projekter inde for disse områder.
Side 189 af 251
15
Befolkning og sundhed
Dette kapitel beskriver og vurderer de potentielle virkninger på befolkningen og deres sundhed,
som anlæg og drift af Vinge Centrum kan forårsage. Afslutningsvis gennemgås mangler i miljøvurderingen.
15.1
Indledning
Befolkning defineres som beboere eller erhvervsdrivende i et område eller besøgende til et område.
Befolkningen er afgrænset til at omfatte de parter, der antages at blive direkte eller indirekte berørt af virkninger, som følge af anlæg og drift af projektet. Der vil blive lagt særlig vægt på områderne, Stationsvænget og Solbakken, samt omkringliggende bebyggelse, der grænser op til projektområdet.
Befolkningen i området kan potentielt blive påvirket af arealinddragelse, barriere-effekter, trafik,
støj og vibrationer, emissioner (herunder fra lys og støv) samt visuelle forhold i forbindelse med
anlæg og drift af Vinge Centrum. Ligeledes sker der en øget befolkningstilvækst i området under
driften af projektet, som for de eksisterende beboere kan opleves som voldsom. Nærværende kapitel vurderer på alle ovenstående påvirkninger, med undtagelse af de visuelle forhold, som er håndteret i kapitel 12 Landskab og visuelle forhold.
Befolkningen og dennes sundhed er af lokal betydning, fordi lokalområdet primært har værdi for
dem, der allerede bor – eller kommer til at bo - i området.
15.2
Metode
Vurderingen er foretaget ud fra kvalitativ og faglig viden. Der er søgt information på Miljøportalen
(Danmarks Miljøportal 2015) (81), Naturstyrelsen (122) samt gældende lovgivning og regulativer
for emissioner, støv, støj og vibrationer (123), (124), (125). Ligeledes er der foretaget dataudstræk fra Danmarks Statistik gældende for Frederikssund Kommune (126).
15.3
Eksisterende forhold
Frederikssund Kommune er beliggende i Nordsjælland og dækker et areal på 250,61 km2. Indbyggertallet er ca. 44.413 indbyggere (pr. 2015). Kommunens største byer er Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby, som tidligere var selvstændige kommuner.
Omkring projektområdet ligger en del små landsbyer, herunder Skenkelsø mod øst, Snostrup og
Store Rørbæk mod syd og Hagerup mod nordøst. Derudover ligger spredte småerhverv i Skenkelsø
og Store Rørbæk (bilforhandler, frisørsalon, gårdsalg af råvarer, systue mv.). Området gennemskæres også af S-togsbanen, der forbinder København og Frederikssund.
15.3.1
Arealanvendelse
Området er beliggende i et bakket terræn, som hovedsageligt benyttes til landbrug adskilt af enkelte markskel med spredte træer og buske. Bebyggelsen består altovervejende af enkeltliggende
gårde eller fritstående villaer/parcelhuse med rummelige haveforhold.
Ud over boligområderne, Stationsvænget og Solbakken, er tre gårde beliggende forholdsvis tæt på
projektområdet (afstand: omkring 100 m eller mindre). To af disse gårde er beliggende nordøst for
Side 190 af 251
projektområdet ved ”Dalen” med hhv. 20 og 80 m afstand til projektområdet. Den sydøstlige del af
Stationsvænget ligger under 10 m fra projektområdets vestlige grænse. Derudover ligger der en
gård øst for Tvinsmosen og nord for projektområdet med ca. 120 m afstand fra projektområdets
nordlige kant. De to gårde, Damgården (Dalvejen nr. 8) og Lille Tokkegård (St. Rørbækvej nr. 3A),
som ligger indenfor projektområdet, vil blive revet ned inden anlægsfasens start.
Figur 76 angiver den eksisterende bebyggelses placering i forhold til projektområdet for Vinge Centrum og Station.
Figur 76: Eksisterende bebyggelse inden for – og i undersøgelsesområdets nærhed.
Projektområdet og det omkringliggende område omfatter ca. 380 husstande, herunder 45 udflyttergårde og 335 husstande i landsbyerne, hvoraf Store Rørbæk er den største med ca. 230 husstande. Se Tabel 37.
Side 191 af 251
Tabel 37: Overblik over antal husstande i projektområdets nærhed.
Enkeltstående gårde
Antal hustande
Store Rørbækvej
Solvænget
Tvinsmosegård
Dalen
Hagerupsøvej
Hagerupvej
Holmevej
Gammel Slangerupvej
Skiftestensvej
Toftevej
9
2
1
1
15
4
5
6
1
1
Landsbyer
Stationsvænget Solbakken
Snostrup
Skenkelsø
Hagerup
Store Rørbæk
29
38
34
4
230
Den eksisterende trafik afvikles hovedsageligt over tre landeveje med tilslutning til Frederikssundvej;
1) St. Rørbæksvej syd for jernbanen,
2) Dalvejen nord for jernbanen og,
3) Haldor Topsøe Park i forlængelse af Oppe Sundbyvej og Hagerupvej nord for projektområdet
Trafikbelastningen på de tre nævnte veje er forholdsvis lav, og ligger i størrelsesordenen mellem
90 og 350 biler i døgnet målt som ÅDT (jf. kapitel 6 Trafikale forhold).
15.3.2
Demografi
Som det fremgår af Tabel 38, er der i de senere år sket en stigning i antallet af indbyggere i Frederikssund Kommune, fra 44.182 i 2010 til 44.413 i 2015 svarende til en samlet stigning på ca. 0,5
% for denne periode (126).
Side 192 af 251
Tabel 38: Demografisk udvikling i Frederikssund Kommune i 2010-2015 (126).
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Indbyggerantal
44.182
44.307
44.345
44.365
44.401
44.413
0-9 år
5.527
5.383
5.211
5.050
4.928
4.674
10-19 år
5.890
5.938
6.018
6.020
5.986
6.040
20-29 år
3.093
3.142
3.176
3.247
3.350
3.471
30-39 år
5.426
5.256
4.950
4.666
4.479
4.223
40-49 år
7.205
7.200
7.218
7.229
7.133
6.973
50-59 år
5.752
5.847
5.932
6.120
6.279
6.521
60-69 år
6.421
6.447
6.442
6.346
6.220
6.101
70-79 år
3.324
3.530
3.773
4.038
4.354
4.691
80-89 år
1.315
1.336
1.399
1.413
1.431
1.449
90-99 år
100-109 år
229
0
227
1
223
3
232
4
237
4
264
6
Generelt er der sket et lille fald i aldersgrupperne; 0-9 årige 30-39 årige, 40-49 årige og 60-69 årige. Tilsvarende er sket en stigning i aldersgrupperne; 10-19 årige, 20-29 årige, 50-59 årige, 70-79
årige samt 80 og derover. Gennemsnitsalderen i Frederikssund Kommune (2010–2015) er 41,4 år
for mænd og 43 år for kvinder, hvilket er en anelse højere end landsgennemsnittet, som er hhv.
39,1 år for mænd og 41,1 år for kvinder. Den forventede befolkningsfremskrivning fra 2016-2022 i
Frederikssund Kommune er vist i Tabel 39.
Tabel 39: Befolkningsfremskrivning fra 2016-2022 (126).
Indbyggere
15.3.3
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
44.448
44.474
44.495
44.516
44.535
44.559
44.587
Sundhed
Middelalderlevetiden i Frederikssund Kommune (2010-2014) er 79,4 år (126), hvilket er en anelse
lavere end landsgennemsnittet på 79,8 år.
Side 193 af 251
Tabel 40: Lægebesøg mv. med offentligt tilskud efter socioøkonomisk status, område, ydelsesart og tid (126).
2010
2011
2012
2013
2014
I alt
503.000 514.629 508.022 494.476 480.021
Almen læge i alt
344.895 351.482 340.700 327.253 317.798
Almen læge, konsultation, dagtid
160.418 174.767 172.846 161.949 170.911
Almen læge, konsultation, aften mv.
6.580
7.104
6.167
6.542
323
Almen læge, besøg, dagtid
2.575
2.276
2.984
2.844
2.661
1.561
1.749
1.823
1.909
51
113.260 109.287 106.479
98.143
93.424
Almen læge, besøg, aften mv.
Almen læge, tlf. konsultation, dagtid
Almen læge, tlf. konsultation, aften mv.
10.747
10.783
10.751
10.881
665
Almen læge, email-konsultation
27.547
30.792
32.964
38.472
42.882
0
0
0
0
0
Almen læge, kontakter, forebyggelse mv.
22.207
14.724
6.686
6.513
6.881
Speciallæge i alt
50.606
52.190
52.128
53.407
55.786
Ørelæge
8.087
8.092
8.190
8.172
9.086
Øjenlæge
9.067
9.720
9.744
10.139
10.472
Øvrig speciallægehjælp
33.452
34.378
34.194
35.096
36.228
Tandlæge/Tandplejer
33.242
32.934
32.887
25.629
17.457
Kiropraktik
18.883
20.331
19.643
19.659
19.149
Fysioterapi
52.681
53.074
56.364
61.595
62.491
0
2.045
3.225
3.407
3.727
2.537
2.391
3.055
3.370
3.440
156
182
20
156
173
Almen læge, andre ydelser
Fodterapi
Psykologihjælp
Øvrige ydelser
Den eksisterende sundhedsbelastning af befolkningen i projektområdet er luftforurening og støj
primært fra den lokale biltrafik. Der foreligger ingen data for den eksisterende luftforurening i området. Tal for den eksisterende trafik viser dog generelt ikke overskridelser af grænseværdier i området eller dets nærhed.
Der er ikke foretaget støjmålinger af den eksisterende vejstøj, og Miljøstyrelsen har heller ikke foretaget målinger i området (127) for de eksisterende veje, herunder Dalvejen, Snostrupvej, Gl.
Slangerupvej og St. Rørbækvej. Der er desuden ikke foretaget målinger af den faktiske støjbelastning fra trafikken i selve boligerne, hvorved det ville kunne fremgå, om der er et reelt sundhedsmæssigt problem. Det antages dog, at ingen eller meget få boliger i området oplever gener fra vejstøj, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj for boliger dvs. værdier
på over 58 dB, idet trafikken i området er begrænset til et sted mellem 90 og 350 ÅDT.
Side 194 af 251
Området består hovedsageligt af dyrket landbrugsjord med spredt bebyggelse og har en forholdsvis lav trafikmængde, og det antages derfor, at de eksisterende sundhedsmæssige forhold i området er gode. Ligeledes rummer området ingen forurenet jord, og der har aldrig været forurenende
industri i området.
15.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Arealinddragelse
Arealinddragelsen betyder, at landskabet inden for projektområdet ændres fra dyrkede landbrugsarealer til et tæt bebygget område med tilhørende vejnet og station. Derudover inddrages rekreative områder, der løber langs supercykelstien syd for jernbanen, men virkningen heraf er ubetydelig,
idet stien og supercykelstien ikke fjernes, men omlægges på et stræk omkring den nye station.
Stien er desuden i forvejen præget af jernbanen, der forløber langs med denne på det omlagte
stræk.
Arealinddragelsen vil samlet set have en ubetydelig virkning for befolkningen i området, idet den
ikke direkte påvirker de omkringliggende boligområder. Damgården (Dalvejen 8) har stået tom i en
årrække, og arealinddragelsen har derfor ingen direkte virkning for denne gård. Arealinddragelsen
for Lille Tokkegård (St. Rørbækvej 3A) vil have en moderat virkning, idet det antages, at beboerne
kompenseres efter gældende lovgivning, såfremt der er tale om ekspropriation.
Barriere-effekter
Den del af St. Rørbækvej, der løber fra vest til øst i projektområdet, sammenlægges med supercykelstien. Supercykelstien syd for banestrækningen omlægges i anlægsfasen (jf. kapitel 6 Trafikale
forhold). Det medfører, at der opstår en omvej for cyklister, som udgør ca. 150 m i anlægsfasen.
Supercykelstien bliver også brugt som en del af en skolesti, som ligeledes vil blive omlagt og ført
uden om byggepladsen. De nærmeste skoler ligger dog i Oppe Sundby nordvest for projektområdet
i en afstand af ca. 2,5 km fra projektområdet. Det er ikke planlagt at placere skoler i Vinge Centrum.
Barriere-effekter i anlægsfasen i forhold til befolkningen er ubetydelige, idet cykelstien og skolestien fortsat vil kunne anvendes under hele anlægsfasen, og fordi omlægningen tager højde for de
bløde trafikanters sikkerhed (jf. kapitel 6 Trafikale forhold).
Omlægningen i anlægsfasen og tilstedeværelsen af byggeriet vil mindske stiens og supercykelstiens rekreative værdi på det stræk, der bliver omlagt. Virkningen heraf er dog ubetydelig, idet det
er et forholdsvist kort stræk (150 m) ud af den pt. 3 km lange sti der omlægges, og fordi den rekreative oplevelse i forvejen er påvirket af jernbanens forløb tæt på.
Anlægstrafik
Anlægstrafikken, som er anslået til at udgøre ca. 120 kørsler pr. dag over en 5-årig periode, vil blive afviklet via St. Rørbækvej i etape 1, samt Adgangsvejen og Boulevarden, der skal sørge for at
skabe adgang til projektområdet nord for jernbanen via Dalvejen øst og Snostrupvej (jf. Figur 77).
Anlægstrafikken må ikke anvende Dalvejen vest for projektområdet via Frederikssundsvej, og den
må heller ikke passere igennem Snostrup. Anlægstrafik som anvender Adgangsvejen/ Boulevarden
vurderes ikke at påvirke befolkningen i området, da vejen vil blive placeret på en mark, og derfor
ikke vil være i nærheden af bebyggelse. Gårdene, der ligger lige øst for Dalvejen, vil dog opleve
den ekstra mængde anlægstrafik, idet afstand til vejen er under 100 m jf. afsnit 15.3 eksisterende
forhold.
Side 195 af 251
Virkningen heraf vurderes at være moderat alene for de tre gårde (Dalvejen 5 og Dalen 7 og St.
Rørbækvej 3). Øvrig bebyggelses i projektområdets nærhed vil opleve en ubetydelig virkning som
følge af anlægstrafikken. De trafikale forhold under anlæg og drift af projektet er nærmere beskrevet i kapitel 6 Trafikale forhold.
Figur 77: Anlægsveje og placering af nye veje og omlægning af skolesti og supercykelsti
Pendlere der anvender S-toget mellem Frederikssund og Ølstykke vil blive påvirket i forbindelse
med anlægsarbejde, der vedrører Vinge Station, idet det i perioder kan blive nødvendigt med togbusser mellem Ølstykke og Frederikssund. Der vil blandt andet blive behov for spærringer i et spor
ad gangen på hverdage aften/nat, samt et antal spærringer af et spor ad gangen i weekender. Under støbning og montering af nye brodæk vil det være nødvendigt at spærre begge spor, og der
indsættes derfor togbusser i en række weekender. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 2 Projektbeskrivelse.
Tabel 41 viser en oversigt over mulige ændringer af S-togstrafikken i forbindelse med etableringen
af Vinge Station. De nedenstående typer af spærringer er mulige at opnå med tilladelse fra trafikale koordinatorer (herunder DSB). Trafikken ønskes generet så lidt som muligt, og der er i planlægningen – så vidt muligt – søgt at finde løsninger vedr. sporspærringer, hvor det undgås, at passagerer skal skifte til togbusser.
Side 196 af 251
Tabel 41: Beskrivelse af typer af spærringer på sporene i anlægsfasen.
Type
1
2
3
4
Beskrivelse
Natspærring
Almindelige hverdage om natten uden
for perioden med drift. Begge spor kan
ofte – efter koordinering – spærres
samtidig.
Lang natspærring
Almindelige hverdage med start efter
myldretidens ophør. Der opretholdes
drift efter ændret køreplan i et spor.
Eventuel spærring af det andet spor,
kan etableres i perioden uden drift.
Weekendspærring i ’et spor
Weekender med start efter myldretidens ophør fredag aften. Der oprettes
drift efter ændret køreplan i et spor.
Eventuel spærring af det andet spor
kan kun etableres natten mellem søndag og mandag – som er eneste periode uden drift.
Weekendspærring i begge spor
Weekender med start efter myldretidens ophør fredag aften. Der spærres i
begge spor. Der anvendes togbusser
mellem Ølstykke station og Frederikssund station.
Start/Slut
Ca. kl. 01.45-04.30
Varighed
2 timer og 43 min.
Ca. kl. 20.00-04.30
8 timer og 30 min.
Fredag aften ca. kl
20.00-mandag morgen ca. kl. 04.30
56 timer og 30 min.
Fredag aften ca. kl
20.00-mandag morgen ca. kl. 04.30
56 timer og 30 min.
Virkningen af spærringerne vil være moderat for folk, der anvender S-toget mellem Ølstykke og
Frederikssund, idet den vil betyde ekstra rejsetid og en mere besværlig transport mellem de to byer, idet påvirkningen sammenlagt vil strække sig over ca. 17 uger. Den resulterende påvirkning vil
dog ikke være konstant inden for de 17 uger, men primært foregå i weekender og om natten, hvor
den vil genere togrejsende mindst muligt.
Støj, emissioner, støv og vibrationer
Støj fra byggepladsen skal overholde Frederikssunds Kommunes forskrift for støj og vibrationer
(123). Disse er fastsat for midlertidige aktiviteter, der vil være støjende. Grænseværdierne fremgår
af nedenstående tabel.
Tabel 42: Støjkrav for midlertidige aktiviteter (123).
Støjkrav [db (A)]
Mandag-fredag kl. 07.00-18.00
70
Udenfor dette tidsrum samt helligdage
40
Nat 22.00-07.00 (støjspidser)
55
Side 197 af 251
Beregninger viser (jf. kapitel 7 Støj og vibrationer), at byggepladsen vil kunne overholde de fleste
af ovenstående støjkrav under alle byggefaser, men ikke alle, der kommer til at foregå om natten.
De forventede overskridelser om natten skal anmeldes til Frederikssund Kommune 14 dage i forvejen (123).
Anlægsfasen vil være præget af trafik med lastbiler til/fra byggepladserne, gravemaskiner, kompaktorer, tromler, samt anden arbejdsrelateret trafik. Den ekstra mængde trafik vil betyde øgede
emissioner og støv langs anlægsvejene og fra byggepladsen.
Den øgede mængde emissioner fra anlægstrafik og på byggepladsen vil ikke overskride gældende
grænseværdier for emissioner til luft (jf. kapitel 8 Luft og klima). Området har gode spredningsforhold, og mængderne af emissioner vil være begrænsede.
Støv vil primært opstå på byggepladsen og anlægsveje i forbindelse med jordarbejder og arbejdskørsel. Den mængde støv, der måtte forekomme under anlæg, enten fra diffuse kilder som følge af
vejtransport eller fra byggepladsen, vurderes ligeledes at kunne overholde gældende grænseværdier (81).
Erfaringsmæssigt giver ramning og nedvibrering af spuns og pæle til fundering anledning til et højt
vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger, der ligger mere end 20-30 meter væk fra ramning af
spuns og pæle til fundering, ikke af vibrationer.
Støjkravene overholdes i dagtimerne i anlægsfasen, hvormed virkningen for befolkningen i området generelt vil være ubetydelig. Der vil dog forekomme overskridelser af støj fra anlægsarbejder
om natten dvs. støj der overskrider 40 dB. Dette glæder for alle bebyggelser, der ligger i projektområdets nærhed, herunder Stationsvænget Solbakken, gårde syd for projektområdet og gårde på
Dalvejen øst (Dalvejen nr. 5 og Dalen 7).
Støjen om natten vil være et sted mellem 42-53 dB, og er dermed over de 40 dB som er grænseværdien for arbejder om natten. Der vil, som tidligere nævnt, derfor skulle søges om dispensation
hos Frederikssund Kommune for udførsel af anlægsarbejderne. Virkninger for befolkningen som
følge af støjende natarbejder er derfor moderat.
Emissioner, støv og vibrationer vil have en ubetydelig virkning for befolkningen, dels på grund af
afstanden til nærmeste beboelse, og dels fordi alle grænseværdier overholdes og området har gode
spredningsforhold i forhold til emissioner.
De boliger, der ligger tæt på projektområdets vestlige kant, ved Stationsvænget vil i perioder opleve anlægsarbejderne tæt på egen bolig, idet visse bygninger i Stationsvænget har under 10 m til
projektområdets vestlige grænse. Den eneste belastning, der vurderes at kunne blive væsentlig for
boligerne er vibrationer. Der skal derfor, når denne del af projektområdet, der grænser op til Stationsvænget, anlægges, udføres vibrationsmålinger, såfremt nedramning bliver aktuelt (jf. også kapitel 17 Afværgeforanstaltninger).
Side 198 af 251
Bygninger, der potentielt kan berøres, fremgår af
Figur 78. Med de forslåede afværgeforanstaltninger, vil virkningen af vibrationerne dog være ubetydelig for de pågældende boliger.
Side 199 af 251
Figur 78: Oversigt over projektområdets vestlige grænse til Stationsvængets eksisterende bygninger.
Lysemissioner
I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive opsat midlertidige lystmaster/projektører på byggepladsen. Især under natarbejderne vil der være behov for belysning, der vil foregå over en række
weekender i etape 1, mens stationen etableres. Lyset vil blive afskærmet/rettet således, at det giver mindst muligt gener for de omkringliggende bebyggelser. Virkningen heraf vil være ubetydelig,
idet belysningen opsættes midlertidigt, og vil ske i en passende afstand fra eksisterende bebyggelse.
Befolkning
Under anlægsarbejdet kan der blive rekrutteret ekstern arbejdskraft fra områder uden for Vinge til
projektområdet. I hvilket omfang dette vil ske, eller hvorvidt der vil blive anvendt lokal arbejdskraft, vil være op til de valgte entreprenører, og der er derfor ingen opgørelser over antallet. Det
vurderes at have en ubetydelig virkning på befolkningen i området.
Kommuneplantillæg nr. 012 fastsætter rammen for Vinges overordnede bymidteafgræsning og
planlægger for 26.500 bruttoetagemeter detailhandel, hvoraf de 8.000 placeres inden for Vinge
Centrum. Placeringen af bymidteafgræsningen fremgår af Figur 76. En række eksisterende beboelser ligger inden for Vinge Bymidte, herunder en del af Stationsvænget Solbakken og dele af Dalvejen 3. Derfor anbefales det at der udføres afværgeforanstaltninger herfor jf. kapitel 17 Afværgeforanstaltninger.
Side 200 af 251
15.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Arealinddragelse
Virkningen fra arealinddragelsen i driftsfasen vil svare til virkningen beskrevet i anlægsfasen, og er
derfor ubetydelig.
Barriere-effekter
Kørsel på Dalvejen gennem Det Grønne Hjerte vil blive lukket for gennemkørende motorkøretøjer,
eventuelt undtaget busser i en periode. Dette medfører, at folk fra de gårde, der ligger øst og vest
for Tvinsmosen, samt bilister fra Skenkelsø fremover skal bruge den sydlige rute ad Boulevarden/Adgangsvejen til Frederikssundsvej. Dette vil udgøre en omvej på ca. 500 m for trafikken mod
Frederikssund, men ingen omvej for trafikken mod København. Virkningen vil være ubetydelig, idet
gennemkørsel af området fortsat er mulig ad disse veje.
Som beskrevet for barriere-effekter i anlægsfasen, vil dele af den nuværende supercykelsti samt
dele af skolestien, der ligger syd for jernbanen, blive omlagt permanent. Det vurderes at virkningen er ubetydelig, idet begge stier forsat kan anvendes i driftsfasen. Der vil opstå nye muligheder
for rekreative aktiviteter for befolkningen i takt med etableringen af nye grønne områder i og langs
med Det Grønne Hjerte, hvilket kan være med til at skabe øgede muligheder for rekreativ udfoldelse i området. De grønne områder vil udgøre et sammenhængende stisystem i Vinge Centrum, som
kobles til det eksisterende stinet, hvormed barriere-effekter ikke påvirker befolkningens mulighed
for anvendelse af områdets nye rekreative muligheder.
Det vurderes derfor, at virkningen i driftsfasen, i forhold til rekreative interesser, påvirkes i en positiv retning, idet Vinge Centrums nye grønne områder kædes sammen med det eksisterende stisystem.
Trafikale forhold
Trafikken i driftsfasen vil blive afviklet af Adgangsvejen fra Frederikssundvej, Boulevarden/Snostrupvej beliggende syd for jernbanen og Stationsvejen, der krydser jernbanen, samt af
Dalvejen/Gammel Slangerupvej nord for jernbanen. Indtil Fjordforbindelsen er etableret, kobles
Adgangsvejen på St. Rørbækvej.
Vinge Centrum og Station vil medføre en øget mængde trafik i området. Den højeste trafikbelastning vil forekomme på Adgangsvejen med en HDT på op til 8.600 alene for Vinge Centrum. Trafikken fordeles herefter på Boulevarden med en HDT på ca. 2.800-4.100, Stationsvejen med en HDT
på ca. 2.300-3.000, og den østlige del af Dalvejen med en HDT på ca. 2.000-4.000. HDT på øvrige
veje inden for Vinge Centrum forventes at blive mellem 400 og 3.200 med højest belastning for de
veje, der giver adgang til P-husene. Ovenstående tal inkluderer trafik til og fra Deltakvarteret, som
svarer til 2000 HDT. Trafikken for Deltakvarteret er medtaget, fordi driftsfasen for dette område vil
være aktuel allerede under Vinge Centrums anlægsfase, og vejene derfor er dimensioneres til denne trafik også.
Det meste af trafikken afvikles på de nye veje, der etableres i forbindelse med projektet, og da disse ikke etableres tæt på eksisterende bebyggelse, vil virkningen af den ekstra mængde trafik være
moderat for befolkningen i området. Dette skyldes, at mængden af trafik i området stiger kraftigt i
forhold til eksisterende forhold.
Støj, emissioner, støv og vibrationer
Støj i driftsfasen vil være relateret til støj fra tog– og biltrafikken, som kører til og fra Vinge Centrum. Standsende tog vil medføre mindre støj i nærområdet omkring stationen, sammenlignet med
Side 201 af 251
de eksisterende forhold, hvor toget kører igennem området. Der sker derfor en forbedring af støjbelastningen, efter stationen er anlagt i forhold til støj fra jernbanen, når toget standser i Vinge.
I forbindelse med vejstøj vil trafik i yderområderne af Vinge Centrum betyde, at dele af den eksisterende bebyggelse øst og vest for projektområdet vil opleve en støjpåvirkning på mellem 43-48
dB. Støjgrænsen for vejstøj ved beboelse, som er sat af Miljøstyrelsen til Lden=58 dB, vil derfor blive
overholdt. Der vil dog være en støjpåvirkning af nogle facader på bygninger på Boulevarden og
langs Stationsvejen, som vil have støjniveauer over de gældende grænseværdier. Afværgeforanstaltninger til at afbøde dette er beskrevet i kapitel 17 Afværgeforanstaltninger.
Der forekommer kun mindre ændringer i emissionerne til luft i forhold til eksisterende forhold, som
følge af Vinge Centrum og Stations etablering, jf. kapitel 8 Luft og klima. Støv og vibrationer vil ikke give anledning til påvirkninger af befolkningen i driftsfasen.
Samlet set vil virkningen af støj, emissioner, støv og vibrationer under drift af Vinge Centrum og
Station være ubetydelig for den eksisterende befolkning i området.
Lysemissioner
I aften/nattetimerne vil belysningsforhold ved byens veje, bygninger og især stationen samt skiltning/lysreklamer kunne have betydning for oplevelsen af himlen og landskabet i området. Dette vil
især påvirke bebyggelsen Stationsvænget Solbakken, da dette er den nærmeste bebyggelse i området. Enkelte spredte gårde øst og syd for projektområdet vil også opleve en påvirkning i form af
lys fra byen og stationen i aften/nattetimerne. Virkningen for befolkningen i området vurderes at
være moderat, idet det ses som en kraftig, permanent ændring af landskabets karakter, der går fra
mørklagte marker til oplyste veje, bygninger og station. De landskabsmæssige og visuelle forhold,
herunder lys fra byen, er nærmere vurderet i kapitel 12 Landskab og visuelle forhold.
Befolkning
Vinge Centrum vil medføre en stigning i antallet af mennesker, der færdes i området. Det er skønnet, at Vinge Centrum alene vil kunne huse ca. 3.700 indbyggere. Hertil kommer et ukendt antal
pendlere og besøgende. Tilflytningen til området vurderes at have en ubetydelig virkning i sig selv
for de mennesker, der allerede bor i området, om end det vil betyde en øget færdsel af mennesker
i området og dets næromgivelser. Den største belastning som følge af den ekstra færdsel af mennesker vil være mertrafikken, som er vurderet i ovenstående afsnit om trafik.
Planlægningen for 18.500 bruttoetagemeter detailhandel indenfor Vinge Bymidte, men udenfor
Vinge Centrum, vil i drift medføre en øget mængde trafik, visuelle påvirkninger, støj, emissioner
(herunder også lys) og arealinddragelse, samt en yderligere tilstrømning af folk til området. Overordnet set, vil det især være mertrafikken, arealinddragelsen, de visuelle forhold, støj og
(lys)emissioner, der vil kunne påvirke den eksisterende beboelse, og mennesker, der bor og færdes i området. Påvirkninger vil være kraftigst for dem, der bor inden for Vinge Bymidte, som omfatter størstedelen af Stationsvænget Solbakken og Dalvejen 3. De gårde, som grænser op til bymidteafgrænsningen, vil også kunne blive påvirket af en række af de nævnte belastninger.
Idet påvirkningerne er så mange og samtidige og vil være permanente, vurderes virkningerne at
være væsentlige til moderate, alt afhængig af, hvad der etableres, og hvor. Dette vil især være
gældende for beboelse, der ligger inden for Vinge Bymidte. Beboere på de gårde, der grænser op
til bymidteafgrænsningen, vurderes at opleve en moderat virkning som følge af belastningernes type og varighed, idet især virkninger som følge af mertrafikken og de visuelle påvirkninger vil være
kraftige og permanente.
Side 202 af 251
15.6
Sammenfatning
Befolkningen og dennes sundhed kan blive påvirket i anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen vurderes
at have en ubetydelig virkning på befolkningen, der bor i området samt dennes sundhed. Nedlæggelsen af Lille Tokkegård, der ligger på St. Rørbækvej 3A, vil have en moderat virkning, idet det
antages, at gården overtages via ekspropriation før nedlæggelse.
De gårde, der ligger på adresserne St. Rørbækvej 3, Dalen 7 og Dalvejen 5, vil kunne opleve anlægstrafikken som en moderat virkning, men virkningen er dog midlertidig. Dem, der anvender Stoget mellem Ølstykke og Frederiksund, vil opleve gener i kortere perioder, da der vil blive indsat
togbusser aften/nat i visse weekender og nedsat hastighed på strækket mellem de to byer i perioder. Virkningen heraf vurderes derfor at være moderat.
I forbindelse med anlæggelsen af Vinge Station vil der være behov for natarbejder. Støjbelastningen fra arbejder, der udføres på sporerne om natten vil overskride gældende grænseværdier for
støj om natten med op til 13 dB. Virkningen af natarbejderne på sporerne vurderes derfor at være
moderat for befolkningen i området. Der skal ansøges om tilladelse til disse arbejder hos Frederikssund Kommune 14 dage inden anlægsarbejdernes start.
Vinge Centrum og Station vurderes ikke at have en virkning på befolkningens sundhed i området. I
driftsfasen vil langt de fleste belastninger, som forårsages af projektet, være ubetydelige. Mertrafikken, som projektet medfører, samt lysemissioner fra veje, bygninger og stationen, vil dog medføre en moderat virkning for befolkningen i området. Virkningerne vurderes ikke at være sundhedsskadelige.
Virkninger, der forekommer under driften af de bygninger, der skal rumme de 18.500 etagemeter,
vurderes at være væsentlige til moderate afhængigt af, hvad der etableres og hvor. Dette vil især
gøre sig gældende for beboelser, der ligger inden for bymidteafgrænsningen (herunder næsten hele Stationsvænget og Solbakken), som derfor vil blive omgivet af bebyggelse, der huser detailhandel med blandt andet en kraftig stigning i trafikken i området til følge og en permanent visuel påvirkning som følge af den ny bebyggelse.
15.7
Mangler i miljøvurderingen
Der forekommer ingen mangler i forhold til vurderingen af virkningen på befolkningen og sundheden, som følge af anlæg og drift af Vinge Centrum og Station.
Det anbefales, at planlægningen for de 18.500 bruttoetagemeter til detailhandel i Vinges bymidteafgrænsning vurderes nærmere i den videre planlægning heraf, for at undgå utilsigtede virkninger
på de nærmeste beboelsesejendomme og på den eksisterende befolkning i området.
Side 203 af 251
16
Socioøkonomiske forhold
Dette kapitel beskriver de socioøkonomiske forhold og omfatter en beskrivelse af de afledte miljømæssige virkninger, der kan forekomme i projektområdet og dettes nærområde. Projektet medfører en række positive virkninger på de socioøkonomiske forhold i området, og disse er derfor med i
vurderingen, selvom de ikke er miljømæssigt afledte, men skal ses som direkte virkninger af driften af projektet. Afslutningsvis gennemgås eventuelle mangler i miljøvurderingen.
16.1
Indledning
De socioøkonomiske forhold dækker tredjemands indtægtsgrundlag, der som følge af projektets
miljømæssigt afledte påvirkninger kan blive ændret. Det vil sige, at grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv ændres, som følge af de for projektet forventede miljøpåvirkninger
(128).
Betydningen af de socioøkonomiske forhold er lokal, idet miljøfaktoren er af betydning for et lokalt
område omkring projektet.
16.2
Metode
Vurderingen tager udgangspunkt i en kortlægning af de eksisterende forhold i området, der relaterer sig til socioøkonomi, herunder erhvervsinteresser og arealanvendelse. Derudover er indhentet
informationer om jordbrugsanalyser fra NaturErhvervstyrelsen (129). Vurderingen tager derfor udgangspunkt i både kvalitativ og faglig viden.
16.3
Eksisterende forhold
16.3.1
Industri, handel og service
Projektområdet eller dets nærområde indeholder ikke erhverv, udover driften af landbrugsjord. Der
ligger dog spredte småerhverv i Skenkelsø og St. Rørbæk (bilforhandler, frisørsalon, gårdsalg af
råvarer, systue mv.). Nord for projektområdet ligger Haldor Topsøe Park, der beskæftiger ca. 27
mand.
16.3.2
Landbrug
De bynære landbrugsarealer omkring selve Frederikssund, består af mindre markstrukturer med
flere omkringliggende gårde og husmandssteder. Landbruget i hovedstadsregionen er pga. sin
nærhed til storbyen i langt højere grad end i resten af landet under pres fra andre interesser end
de rent landbrugsmæssige. De bynære landbrugsarealer har således ofte karakter af en multifunktionel arealudnyttelse.
Den største del af kommunens husdyrhold (90 %) er under 75 DE (dyreenheder), og den overvejende del af afgrøderne i kommunen er korn og grovfoder. Kommunen har en gennemsnitlig bedriftsstørrelse på 38 ha, der er på niveau med gennemsnittet i Region Hovedstaden, men er mindre
end landsgennemsnittet på 53 ha. Projektområdet består tilsvarende af landbrugsarealer med forskellige afgrøder, samt mindre omkringliggende dyrehold (0 – 10,55 DE) (129).
Side 204 af 251
16.3.3
Turisme
Turismen i Frederikssund Kommune er primært knyttet til området omkring Frederikssund, kystområdet og større naturområder. Omkring projektområdet forekommer kun Tvinsmosen som værende af mulig interesse for naturinteresserede. Området er dog ikke angivet som naturområde på
den officielle turistside (VisitFrederikssund), hvorfor vurderingen nedenfor ikke forholder sig yderligere til turisme (130).
16.4
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
De væsentligste belastninger for socioøkonomien i anlægsfasen er arealinddragelse samt emissioner, støj og vibrationer.
Arealinddragelse
Arealinddragelsen svarer til ca. 23 ha landbrugsjord, som vil blive omlagt til byzone med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Landbrugsjorden vil således allerede blive inddraget i anlægsfasen.
Det nuværende landbrug vil dermed ophøre med påbegyndelsen af anlægsarbejdet, hvormed den
enkelte berørte landmand vil miste en indtægt.
Det vurderes som en ubetydelig virkning i forhold til de socioøkonomiske forhold, idet arealinddragelsen udgør en lille del af områdets samlede areal af landbrugsjord.
Emissioner
Emissioner kan medføre afledte socioøkonomiske effekter på landbruget i det omkringliggende område. Det konkluderes dog i kapitel 8 Luft og klima, at den forøgede koncentration af forurenende
stoffer (specielt PM10 og NOx), som vil forekomme i anlægsfasen, ikke vil føre til en overskridelse af
gældende grænseværdier for luftkvalitet og dermed vil være acceptabel. Der vil dermed kun være
en ubetydelig virkning på de afledte socioøkonomiske effekter for landbruget, som følge af emissioner.
Støj og vibrationer
En øget belastning med støj og vibrationer vil forekomme i anlægsfasen i de forskellige etapeområder. Den øgede støj, samt vibrationer, som må forventes at forekomme i anlægsfasen, vurderes dog ikke at resultere i miljømæssigt afledte socioøkonomiske effekter for området, idet Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for disse belastninger overholdes, og fordi området ikke
rummer erhverv, der er særligt følsomme overfor denne type af belastninger. Togtrafikken vil ikke
blive belastet af anlægsarbejdets støj og vibrationer, men der kan forekomme en belastning og
eventuelt økonomisk tab for DSB, såfremt pendlerne fravælger toget i perioder med øget anlægsarbejde.
16.5
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Belastningerne i driftsfasen er arealinddragelse samt emissioner, støj og vibrationer. Desuden afstedkommer driften af Vinge Centrum en direkte positiv effekt for socioøkonomien i området, idet
der etableres erhverv -og detailhandel som en del af projektet, der kan øge beskæftigelsesmulighederne i området.
Arealinddragelse
Den permanente arealinddragelse svarer til ca. 23 ha landbrugsjord og miljøpåvirkningen er derfor
tilsvarende den for anlægsfasen. Det vurderes, at virkningen er ubetydelig, idet arealinddragelsen
Side 205 af 251
udgør en lille del af områdets samlede landbrugsjord. Inddragelsen vil dog betyde, at der ikke længere kan dyrkes afgrøder på de matrikler, som tidligere blev anvendt til landbrug. Dette vil medføre et økonomisk tab for de berørte landmænd.
Emissioner
Emissioner kan medføre afledte socioøkonomiske effekter på landbruget i det omkringliggende område. Det konkluderes dog i kapitel 8 Luft og Klima, at den forøgede koncentrationen af forurenende stoffer (specielt PM10 og NOx), som vil forekomme i driftsfasen, ikke vil føre til en overskridelse
af gældende grænseværdier for luftkvalitet, og dermed vil være acceptabel. Der vil dermed kun
være en ubetydelig virkning på de afledte socioøkonomiske effekter for landbruget, som følge af
emissioner.
Støj og vibrationer
En øget belastning med støj og vibrationer vil forekomme i driftsfasen fra bil- og togtrafikken. Disse belastninger vurderes dog ikke, at have en betydning for de socioøkonomiske forhold i området,
hvorfor virkningen heraf er ubetydelig. Dette skyldes især, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger erhverv inden for projektområdet eller tæt på, der potentielt vil kunne blive påvirket af
denne type belastninger.
Befolkning
De indbyggere der kommer til at bebo Vinge Centrum under drift, kan have en positiv socioøkonomisk effekt for området som helhed, herunder de nærliggende smålandsbyer som Skenkelsø og
Store Rørbæk. Den stigende befolkning i området forventes at være med til at skabe en øget efterspørgsel på en lang række varer og serviceydelser i området. Disse vil dog ikke være miljømæssigt
afledte, men vil være en direkte effekt af projektet.
I Vinge Centrum er udlagt 3.200 etagemeter til detailhandel. Derudover er udlagt et fleksareal på
4.800 etagemeter, som kan bruges som enten erhverv eller detailhandel (131). Af de 3.200 etagemeter er der udlagt 1 dagligvarebutik på 1.200 bruttoetageareal. Udlægningen af de 8.000 etagemeter til blandet erhvervs – og detailhandel indenfor Vinge Centrum, kan være med til at øge
beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet. Udlægningen ses derfor som en positiv socioøkonomisk effekt for lokalområdet, selvom denne er en direkte effekt af projektet og ikke er miljømæssigt afledt.
Udover de 8.000 etagemeter til blandet erhvervs – og detailhandel indenfor Vinge Centrum udlægges i henhold til Kommuneplantillæg nr. 012 yderligere 18.500 etagemeter indenfor Vinges Bymidte. Detailhandlen inden Vinge Bymidte vil blive etableret i henhold til Planloven, Fingerplanen og
anden kommunal planlægning, og forventes yderligere at bidrage til positiv socioøkonomisk effekt
for lokalområdet.
16.6
Sammenfatning
Projektområdet eller dets nærområde indeholder ikke erhverv udover omgivende landbrugsarealer.
Udenfor nærområdet ligger spredte småerhverv i Skenkelsø og Store Rørbæk (bilforhandler, frisørsalon, gårdsalg af råvarer, systue mv.), samt Haldor Topsøe Park nord for projektområdet. Disse
erhverv ligger dog ikke op til eller tæt på projektområdet, hvorfor de vurderes ikke at blive påvirket i anlægs- eller driftsfasen.
Side 206 af 251
Vinge Centrum og Bymidte planlægges med samlet set for 26.500 etagemeter detailhandel, hvoraf
de 8.000 etagementer er placeret indenfor Vinge Centrum. Dette kan potentielt få en positiv socioøkonomisk effekt, idet det øger beskæftigelsesmulighederne i området.
Samlet set vil virkningen på de socioøkonomiske forhold i anlægsfasen være ubetydelig. I driftsfasen vurderes virkningen som positiv, idet der vil være en målbar virkning i form af øgede beskæftigelsesmuligheder og indtjeningsgrundlag. Denne virkning er dog ikke miljømæssigt afledt, og der
er derfor snarere tale om en direkte positiv effekt for små og større erhverv, i den udstrækning
indbyggerne i Vinge Centrum vil gøre brug af disse, når Vinge Centrum er færdigetableret.
16.7
Mangler i miljøvurderingen
Kommuneplantillæg nr. 012 planlægger for 26.500 etagemeter detailhandel indenfor Vinge Bymidte, hvoraf 8.000 etagemeter er beliggende indenfor Vinge Centrum. Der foreligger endnu ikke faste
planer for den del af detailhandlen som ligger udenfor Vinge Centrum, men indenfor Vinge Bymidte
(18.500 etagemeter). Kommuneplantillægget for Vinge Bymidte er derfor kun vurderet på et
overordnet plan. Der henvises dog til detailhandelsanalyser for Vinge. Notater vedr. arealudlæg og
effekter og opland. (13) (14)
Side 207 af 251
17
Afværgeforanstaltninger
Dette kapitel beskriver en række afværgeforanstaltninger, som anbefales implementeret for anlæg
og drift af Vinge Centrum og Station. Afværgeforanstaltninger kan gennemføres for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Afværgeforanstaltningerne vil typisk
blive knyttet til den senere tilladelse som vilkår eller blive indarbejdet allerede inden projektets
gennemførsel, således virkningen på miljøet/miljøfaktorerne mindskes eller fjernes fra projektet.
I Tabel 43 er for hvert kapitel angivet afværgeforanstaltninger med relevans for den enkelte miljøfaktor.
Tabel 43.
Afværgeforanstaltninger i forbindelse etablering af Vinge Centrum og Station
Kapitel 6
Trafikale forhold
Afværgeforanstaltninger for de trafikale forhold omfatter indarbejdning
af hastigheds- og tidsbegrænsninger og tvangsruter, samt en kommunikationsplan.
Anlægsfasen
Anlægstrafikken for Vinge Centrum kan virke voldsom for de beboere,
der allerede findes i området. Det bør derfor planlægges, hvordan denne trafik kan afvikles på en acceptabel måde, f.eks. ved at arbejde med
hastigheds- og tidsbegrænsninger og tvangsruter, ligesom der bør udarbejdes en kommunikationsplan.
Anlægstrafik bør undgås på den sydlige del af Snostrupvej og Gl. Slangerupvej, hvor der ligger en del eksisterende boligbebyggelse. Dette afværges ved, at al anlægstrafik skal anvende St. Rørbækvej, Adgangsvejen/Boulevarden og derfra Dalvejen øst for at komme til byggepladsen hhv. nord og syd for jernbanen.
Dalvejen øst for projektområdet vil skulle opgraderes visse steder i forlængelse af anlægsfasen for etape 1, for at anlægstrafikken og trafikken
under drift af Vinge Centrum kan afvikles hensigtsmæssigt. Det samme
gør sig gældende for dele af St. Rørbækvej, hvor vejen svinger eller
krydser andre veje. Det anbefales desuden, at supplerende stiforbindelser (herunder omlægning af supercykelstien og skolestien) anlægges
først i anlægsfasen, således at barriereeffekter undgås for bløde trafikanter i anlægsfasen.
Driftsfasen
Side 208 af 251
Under drift er der ikke behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse
med trafik andet end dem der er beskrevet for støj og vibrationer.
Kapitel 7
Støj og vibrationer
Der er forskellige afværgeforanstaltninger for støj og vibrationer, der kan
tages i anvendelse i anlægs- og driftsfase for projektet. Der er kort redegjort for disse herunder.
Anlægsfasen
Afværgeforanstaltninger, som skal anvendes med henblik på at nedbringe
støjbelastningen fra anlægsaktiviteterne:



Driftsfasen
Afskærmning af maskinerne;
Anvendelse af maskiner med lavere støjemissioner;
Anvendelse af færre maskiner samtidigt, hvis dette er muligt.
Afværgeforanstaltninger, som skal anvendes i driftsfasen er begrænset til
nedenstående, idet støjbelastningen fra trafikken i Vinge Centrum allerede
forudsættes dæmpet ved hastighedsdæmpende tiltag. Med hensyn til de
støjpåvirkede facader af bygninger på Boulevarden og langs Stationsvejen
skal én af følgende afværgeforanstaltninger iværksættes:


Bygningerne med de berørte facader skal ændres fra boliger til erhverv,
hvor støjgrænsen er højere;
Der skal laves støjdæmpende foranstaltninger på facaderne af de berørte bygninger.
Side 209 af 251
Kapitel 8
Luft og klima
Anlægsfasen
For at minimere tomgangskørsel og gentagende tænding og slukning af
motorer skal arbejdspladsen indrettes således, at lastbilerne ikke skal holde i kø, men fx kan parkeres midlertidigt i rækkefølge.
Brug af vandvogne for at minimere, at luftbårne partikler forlader området.
Fejning af veje og byggeplads ved slutningen af hver arbejdsdag, hvis der
er synlig jord efterladt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes. Potentiel reduktion af PM10 emission er 25-60 %. Støv fra håndtering, oplag og eventuel nedknusning af materialer samt fra
kørsel på grusveje vil være en gene tæt på/inde på byggepladsen, som vil
kunne reduceres betragteligt ved god planlægning samt brug af nødvendige afværgeforanstaltninger, såsom rengøring, vanding og overdækning.
Driftsfasen
Frederikssund Kommune implementerer bæredygtige løsninger på energiforsyning og klimatilpasning, hvor solenergianlæg skal fremstå som en integreret del af bygningens klimaskærm og individuelle anlæg til produktion
af energi, herunder varme og nedkøling. LAR løsninger, herunder grønne
tage på byggeri i 2-3 etager, etableres ligeledes for at afværge virkningen
på miljøet. Belysning i Vinge Centrum kan udføres med dæmpning af lysstyrken på nærmere definerede tidspunkter for at sænke energiforbruget.
Side 210 af 251
Kapitel 9
Jord og grundvand
Driftsfasen
Anlæg til produktion af varme og energi må ikke være grundvandstruende.
Beregninger viser, at ATES-anlæg med reinfiltration bør drives med variabel drift, dvs. anvendes til både opvarmning og køling, for at undgå, at
temperaturen i grundvandsmagasinet sænkes over tid, hvorved effektiviteten forringes.
Kapitel 10
Spildevand og overfladevand
Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger for
spildevand og overfladevand.
Side 211 af 251
Kapitel 11
Flora og fauna
Anlægsfasen
Paddehegn og faunapassager:
Der opsættes midlertidigt paddehegn mellem byggefeltet i Vinge C og
§ 3 området Tvinsmosen under anlægsfasen. Hegnet placeres langs med
nordsiden af Dalvejen og skal forhindre, at de beskyttede arter bevæger
sig ind i anlægsområdet. Anlæg af paddehegn vil følge Vejdirektoratets
vejledninger for anlæg af paddehegn langs veje. Den endelige linjeføring
af paddehegn sker i detailplanlægningen. Hegnet skal stå til anlægsfasen
af Vinge C mod Dalvejen er færdig. Herefter skal det vurderes, om der
skal etableres permanent paddehegn på strækningen eller om padderne
skal have adgang til regnvandsbassin mv. syd for Dalvejen. Det skal
endvidere vurderes om der skal etableres paddehegn mellem Deltakvarteret og Dalvejen/Vinge C eller om udformning af bebyggelse, fortov eller andet kan forhindre padderne i at vandre ud på Dalvejen.
Før etablering af Boulevarden i den sydlige del af Vinge C skal det vurderes om der skal etableres fauna/ paddepassage under denne vej. Dette
afhænger bl.a. af hvilke løsninger der vælges for at understøtte paddepopulationen i syd (se senere).
Det skal sikres, at padder kan spredes mellem Tvinsmosen og enge mv.
mod øst. I Deltakvarteret udgør Deltaet med bræmmer en østvestgående spredningskorridor. Denne spredningskorridor går under
Delta-hovedvejen, idet der er etableret hhv. banket og 3,5 m bræmme
langs deltaet ind under vejbroen.
Der etableres endvidere en øst-vestgående spredningskorridor i det sydlige Deltakvarter, umiddelbart nord for Vinge C. Denne korridor bliver
uden væsentlig bebyggelse i 30 – 40 meters bredde og mindst halvdelen
af bredden vil blive naturvenligt indrettet, så det kan anvendes som
spredningskorridor og rasteområde for padder mv.
Ved udbygning af byen nord for Deltakvarteret kan det vurderes, om der
vil blive så meget trafik på Deltavejene, at der bør etableres paddehegn
og faunapassage under vejene i den sydlige spredningskorridor.
Side 212 af 251
Figur 80 Skitse af spredningskorridorer nord for Vinge C
Driftsfasen
Optimering af spredningskorridorer:
I forbindelse med tilbygning af projektområdet sikres det, at de grønne
områder mellem bygningerne (Det Grønne Hjerte) kan fungere som levesteder for padder nord for jernbanen. Der vil i området være regnvandsbassiner, som kan fungere som levested for padder.
De grønne arealer tilplantes med naturligt hjemmehørende og lokalt forekommende arter således at der kan etableres en naturlig vegetation.
De grønne arealer hverken gødskes eller sprøjtes.
Etablering af støttebiotoper for padder syd for jernbanen
For at kompensere for et evt. tab af indvandring fra bestandene nord for
jernbanen, laves der tiltag for at understøtte den sydlige paddepopulation. Dette gøres ved at regnvandsbassiner eller andre LAR løsninger indrettes så de er egnede som levesteder for padder og/eller ved etablering
af nye vandhuller eller udvidelser af eksisterende vandhuller/vådområder. Området syd for Vinge C er i dag med intensivt dyrkede
landbrugsjordsarealer og der vil ved etablering af en by med grønt hjerte
og overjordisk håndtering af overfladevand, forholdsvis nemt kunne
etableres bedre leveforhold for padder.
En nærmere plan for understøttelse af den sydlige population vil indgå i
Vand- og Naturplan for Vinge.
Tilstandsændringer, Tvinsmosen
Bassinerne og deres afløb dimensioneres på en sådan måde, at Tvinsmosen fortsat tilføres omtrent den samme mængde vand som på nuværende tidspunkt for at undgå tilstandsændringer på vandstanden. Bassinerne dimensioneres således at sediment bundfældes og vandkvaliteten
i det vand, der afstrømmer til Tvinsmosen ikke forringer mosens tilstand.
For at undgå tilstandsændring i Tvinsmosen, som følge af saltning af ve-
Side 213 af 251
je er det besluttet at overfladevand ledes udenom Tvinsmosen i de måneder hvor der saltes. Derudover indføres overvågning af saltniveau i
bassin 301 og i Tvinsmosen.
Side 214 af 251
Kapitel 12
Landskab og visuelle forhold
Projektet vil have en væsentlig virkning på landskabet og de visuelle
forhold set fra de tilstødende naboområder, og det er relevant i planlægningen at have fokus på overgangen mellem by og landskab.
Frederikssund Kommune skal beslutte, hvordan overgangen mellem Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte til Store Rørbæk samt Snostrup skal være. Det skal, jf. Frederikssund Kommunes Landskabsstrategi
overvejes, hvilken karakter det mellemliggende landskab skal besidde.
Kapitel 13
Materielle goder
Frederikssund Kommune planlægger så vidt muligt, at genanvende de
eksisterende ledninger, da flytning af ledninger er forbundet med store
omkostninger.
Et område nord for Vinge Centrum er betegnet som vådområde, og
sammen med ledningsejeren skal det vurderes, om ledninger, som placeres i dette område, kan tåle vandstandshævninger, eller om ledningerne skal omlægges som følge af afvandingsforholdene. Der skal heraf
træffes de rette afværgeforanstaltninger.
Kapitel 14
Kulturarv
Arkæologiske forundersøgelser vil blive udført af Roskilde Museum, således at de resterende områder inden for projektområdet, der endnu ikke
er undersøgt, bliver kortlagt. Skulle der under anlægsarbejderne forekomme jordfaste fortidsminder, vil arbejdet blive standset i det omfang,
det berører fortidsmindet, jf. § 27 i Museumsloven. Eventuelle fund vil
blive anmeldt til Roskilde Museum.
Side 215 af 251
Kapitel 15
Befolkning og sundhed
Anlægsfasen
Støj, vibrationer og emissioner under anlæg af Vinge Centrum vil blive
mindsket mest muligt, for at begrænse generne for befolkningen, der
bor og færdes i området. Dette gennemføres ved, at afværgeforanstaltninger nævnt i kapitel 17 Afværgeforanstaltninger implementeres og ved
at overholde Frederikssund kommunes regulativer herfor. Vibrationsovervågning skal løbende gennemføres, når den del af Stationsvænget
som grænser op til projektområdet udbygges såfremt at nedramning bliver aktuelt i denne del af projektområdet. Vibrationerne må ikke overskride de grænseværdier, som er beskrevet i Miljøstyrelsens orientering
nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i ekstern støj”.
Større oplag af jord skal enten afdækkes eller vandes efter behov, og tiljordede asfaltveje skal fejes og/eller vandes efter behov. Desuden skal
veje og arbejdsområder vandes i det omfang, det skønnes nødvendigt
for at modvirke støvdannelse i meget tørre perioder og perioder med
meget vind.
Driftsfasen
Belysning i Vinge Centrum kan udføres med dæmpning af lysstyrken på
nærmere definerede tidspunkter for at minimere eventuelle nabogener.
Kapitel 16
Socioøkonomi
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til de socioøkonomiske forhold i området.
Side 216 af 251
18
Kumulative effekter
De kumulative effekter af Vinge Centrum og Station er beskrevet selvstændigt i hvert kapitel. Dette kapitel opsummerer de kumulative effekter og fremstiller den endelige miljøvurdering af disse.
Kumulative effekter på miljøet kan opstå i samspil med andre planlagte projekter. Sigtet med vurdering af kumulative påvirkninger er at få vurderet, om projektets miljømæssige virkning forstærkes eller formindskes som følge af andre planlagte og eksisterende projekter i området.
I Tabel 44 er angivet de kumulative effekter som kan forventes i forbindelse med etablering af Vinge Centrum og Station relateret til hver miljøfaktor.
Tabel 44. Kumulative effekter i forbindelse med etablering af Vinge Centrum og Station
Kapitel 6
Trafikale forhold
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Der vil derfor kunne opstå kumulative effekter som følge af anlæg og drift af de nye
områder inden for Vinge, som forventes at stå færdig i 2025. Den
største belastning formodes at være den mertrafik, som udbygningen og driften af Vinge afstedkommer. Derudover vil der forekomme
en kumulativ effekt i form af en øget trafikbelastning fra Fjordforbindelsen og den nye motorvejsforbindelse til Frederikssund.
I det følgende redegøres for de kumulative effekter i forhold til det
eksisterende vejnet og nye vejnet:
Det eksisterende vejnet
Anlægsfasen for Vinge Centrum og Deltakvarteret vil være præget af
lastbiltrafik til og fra byggepladserne samt arbejdsrelateret trafik for
håndværkere. Baseret på erfaringstal for byggeri vurderes anlægstrafikken at udgøre maks. 200 køretøjer pr. dag for Deltakvarteret
alene. For anlægsfasen af etape 1 for Vinge centrum forventes ca.
120 køretøjer pr. dag, fordelt over en 5-årig periode. Anlægstrafikken kan dog i perioder af anlægsfasen være både højere og lavere
end de 120 afhængig af, hvad der etableres.
Det er muligt, at en del af anlægstrafikken i forbindelse med etableringen af Vinge Centrum kommer til at falde sammen med anlægstrafikken for Deltakvarteret, og den vil med sikkerhed komme til at
falde sammen med den trafik, som det færdigt etablerede Deltakvarter rummer, som er sat til 2.000 bilture pr. hverdagsdøgn.
Det antages, at de 2.000 bilture pr. hverdagsdøgn, som Deltakvarteret genererer, primært vil benytte sig af Gl. Slangerupvej og Dalvejen, og når Adgangsvejen er fuldt udbygget, vil langt det meste af
trafikken til Deltakvarteret komme ad denne og derfra via Boulevarden og Stationsvejen og den østlige del af Dalvejen. Dalvejen øst vil
blive forlagt og svinget ud for nr. 7 udvides, således at dette stræk
Side 217 af 251
kan afvikle mertrafikken. Adgangsvejen, Boulevarden og Stationsvejen anlægges med kapacitet til ovenstående. Den kumulative effekt
af anlægstrafikken for Vinge Centrum og den daglige trafik til og fra
Deltakvarteret vil derfor ikke have en virkning på afviklingen. Der vil
dog forekomme en forstærkende kumulativ effekt, som følge af Deltakvarterets trafik under drift.
Det nye vejnet
Vinge Centrum og Deltakvarteret vil tilsammen betyde en mertrafik
på ca. 9.000 hverdagsdøgnskørsler (HDT), hvoraf etape 1. alene genererer ca. 3.350 bilture. Derudover kan der forventes en del tung
trafik og bustrafik (lokalbus 312 og regionalbus 230R). Dette betyder, at vejnettet umiddelbart i og omkring området bliver belastet
yderligere, men givet det nye vejnet, der etableres for at skabe adgang til Vinge Centrum og Deltakvarteret, forventes det, at trafikken
kan passere ugeneret. De nye veje er dimensionerede til at kunne
håndtere den nye ekstra mængde trafik.
Ved en fuldt udbygget Vinge (2025) vil trafikken i området samlet
svare til 29.000 HDT med en fordeling på henholdsvis 70 % ad Adgangsvejen via Frederikssundsvej, 20 % på den nordlige adgangsvej
via Haldor Topsøe Park, og 10 % via Dalvejen/Snostrupvej. Dette
forventes ikke at give kapacitetsbelastninger eller sikkerhedsmæssige usikkerheder, idet vejnettet for Adgangsvejen, Boulevarden og
Stationsvejen allerede er dimensioneret til dette. Enkelte kryds vil
dog skulle optimeres, særligt krydset mellem Adgangsvejen og den
nord-sydgående trafikvej. Ligeledes forventes det, at de nye adgangsveje, der etableres i forbindelse med Fjordforbindelsen, vil aflaste det eksisterende vejnet, ligesom at udbygningen af Vinge med
tilhørende omfartsveje nord og syd for Vinge Centrum, vil betyde at
trafikken til og fra Vinge fordeles yderligere.
Side 218 af 251
Kapitel 7
Støj og vibrationer
Kumulative effekter i anlægsfasen for støj vil reelt kun kunne optræde inden for et mindre område, hvor de nye veje, herunder Adgangsvejen og Boulevarden, samt Dalvejen grænser op til de eksisterende veje og jernbanen, og kun i tilfælde af, at der foregår anlægsaktiviteter inden for projektområdet samtidigt. Den resulterende
effekt vil dermed være forstærkende. De enkelte etaper vil dog generelt blive udført forskudt i tid og sted, og den samlede periode
med anlægsstøj er derfor spredt over hele projektområdet. Der forudses således ikke kumulative effekter af støj fra anlægsfasen.
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Derudover kan den
nye Fjordforbindelse og en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund
medføre en kumulativ støjpåvirkning af området. Den trafikale støjbelastning vil dermed stige i det omkringliggende område, og dermed resultere i en forstærkende kumulativ effekt i det omgivende
område. Ifølge VVM-redegørelsen for Ny Fjordforbindelse vil projektet ikke vil føre til overskridelser af grænseværdierne ved nærliggende boliger og sommerhuse og dermed heller ikke i større afstand.
Der er ikke foretaget kumulative beregninger i forbindelse med etablering af den nye Fjordforbindelse og den nye motorvejsforbindelse
til Frederikssund.
Kapitel 8
Luft og klima
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Derudover vil tracé
for Fjordforbindelsen og en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund
medføre en kumulativ påvirkning af området.
Den nye Fjordforbindelse over Roskilde Fjord er beliggende ca. 1,5
km fra Vinge Centrum, og er det eneste projekt, der tidsmæssigt
overlapper med etableringen af Vinge Centrum og Station. Fjordforbindelsen, der består af en 4-sporet vej på højbro syd for Frederikssund forventes at sættes i drift i 2019.
Emissioner af CO2 har per definition en kumulativ effekt, da påvirkningen sker på globalt plan. Vinge Centrum og Station projektet vil
således have en forstærkende effekt ift. den samlede globale klimapåvirkning. CO2 emissionen i driftsfasen fra Vinge Centrum og Station vurderes at være betydeligt lavere end en gennemsnitlig dansk
bydel, da der bygges efter nyeste energikrav.
Side 219 af 251
Kapitel 9
Jord og grundvand
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Derudover vil den
nye fjordforbindelse og en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund
medføre en kumulativ påvirkning af området. Der vil dermed forekomme en øget trafikbelastning og et øget befæstet areal.
Den samlede øgede befæstelsesgrad kan have en virkning på grundvandsdannelsen i indsatsplanområdet. Effekten forbundet med fremtidige projekter kendes for nuværende ikke, idet der ikke foreligger
oplysninger om befæstelsesgrad ogafvandingsforholdi det øvrige
Vinge. . Foreløbige beregninger viser at der vil ske en reduktion i
grundvandsdannelsen på minimum 26.000 m3 årligt, i forhold til projektområdet. Den samlede kumulative effekt på grundvandet kan
derfor ikke vurderes, men må forventes at være forstærkende.
Kapitel 10
Spildevand og overfladevand
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Deltakvarteret, der
ligger nord for Vinge Centrum, har behov for at udlede ca. 1.500 PE,
hvilket sammen med Vinge Centrum medfører en udledning af op til
ca. 8.300 PE til Frederikssund Renseanlæg. Frederikssund Kommune
sørger for, at gældende udledningskrav, hydraulisk kapacitet og udledningstilladelse kan overholdes med de ekstra PE, der udledes fra
Deltakvarteret og Vinge Centrum. Påvirkningen fra andre aktiviteter
forstærker dermed påvirkningen fra det aktuelle projekt.
Fuldt udbygget er Vinge estimeret til at udlede 20.000 PE til Frederikssund Renseanlæg. Det vil i praksis betyde, at der bliver behov for
at udlede mere spildevand til Frederikssund Renseanlæg inden for de
næste 10-15 år. På sigt skal kapaciteten Frederikssund Renseanlæg
derfor nødvendigvis udvides med til op 60.000 PE fra de nuværende
43.000 PE, som den igangværende udbygning sætter renseanlægget
i stand til at håndtere.
Side 220 af 251
Kapitel 11
Flora og fauna
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Derudover vil tracé
for Fjordforbindelsen og en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund
medføre en kumulativ påvirkning af området.
Barriere-effekter
Ved udbygning af Vinge vil der etapevis inddrages landbrugsarealer
og forekomme en stigning i antallet af indbyggere i området. Som
følge vil de resterende naturarealer miste naturlige forbindelseslinjer
i landskabet, eller som det er tilfældet for Tvinsmosen, blive fuldstændigt integreret i byrummet. Det er derfor væsentligt at betragte
de økologiske funktioner til omgivelserne for at vurdere graden af
den kumulative effekt. For Tvinsmosen består en vigtig økologisk
forbindelse til fugtige områder i østlig retning. Tvinsmosens populationer af padder, herunder den beskyttede spidssnudede frø, hænger
sammen med populationerne mod øst og afhænger af fri bevægelse
mellem lokaliteterne. Vinge Centrum og Station blokerer for vandring af padder mod syd, og det er derfor afgørende, at fremtidige
etaper bevarer eller skaber nye egnede korridorer mod øst. Tvinsmosen må derfor ikke isoleres mod øst. De mulige korridorer er eksempelvis mellem Vinge Centrum og Station og Deltakvarteret, nord
for Deltakvarteret eller nord for Tvinsmosen.
Det fremgår af lokalplanen for Deltakvarteret, at regnvandsbassinet
’Deltaet’ skal fungere som en spredningskorridor og skabe en biologisk forbindelse mellem Tvinsmosen og § 3 beskyttede engarealer
øst for lokalplanområdet. Hvis der skabes en lignende spredningskorridor længere mod nord i efterfølgende etaper nord for Deltakvarteret, vil det være muligt at opretholde spredningsmuligheder for
padder i Tvinsmosen og dermed opretholde den økologiske funktionalitet for beskyttede padder.
Udbygningen af Frederikssundsmotorvejen vil potentielt øge barriereeffekten for faunaen. Den nuværende vej vil dog i sig selv allerede
udgøre en næsten fuldstændig barriere, især for padder og mindre
pattedyr. Udbygningen vil dermed ikke medføre en forstærkende effekt, ligesom Vinge Centrum og Station ikke vil udgøre en større barriere i vest-øst retning, end der er i dag.
Trafik
Et fuldt udbygget Vinge vil generere i alt ca. 29.000 bilture på et
hverdagsdøgn, og vejnettet vil blive udbygget tilsvarende. Det er
derfor påkrævet, at planlægningen af de økologiske spredningskorridorer tager højde for de stærkt trafikerede veje. Dette betyder, at
korridorerne skal sikres med faunapassager og ledelinjer/barrierer,
således at padderne ikke påvirkes af trafikken. Det kan dermed sikres, at påvirkningen fra andre aktiviteter hverken forstærker eller
formindsker påvirkningen fra det aktuelle projekt.
Side 221 af 251
Vandafledning
Det skal sikres, at der ikke afledes salt fra vintervedligeholdelse til
Tvinsmosen fra øvrige dele af Tvinsmosens opland, efterhånden som
denne bebygges for at undgå en forstærkende kumulativ effekt.
Vandkvaliteten i Tvinsmosen kan dog på sigt forbedres, da der ikke
vil komme afløb eller nedsivning fra marker som i den nuværende
situation.
Lysforurening
Et fuldt udbygget Vinge vil medføre en øget lysforurening, efterhånden som de forskellige etaper gennemføres. Det er derfor nødvendigt, at fremtidige etaper ligeledes udarbejder krav til belysning og
reducerer belysningen, hvor det er muligt, for at dyrelivet ikke påvirkes kumulativt.
Kapitel 12
Landskab og visuelle forhold
Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte er en del af det større
byudviklingsprojekt, Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Med tiden vil byen blive udbygget, og bebyggelsesmassen vil
dermed blive større. Alt efter udformningen af de fremtidige udbygninger af Vinge vil byen blive mere fremtrædende i landskabet. Særligt set nord for området, hvor Vinge Centrum og Station isoleret set
ikke har en stor virkning på landskabet på nuværende tidspunkt. Påvirkningen fra andre aktiviteter forstærker dermed påvirkningen fra
det aktuelle projekt.
Med den fremtidige udbygning af Vinge forventes trafikintensiteten i
og omkring området at stige. Dette vil kunne opleves som et forstyrrende element i det ellers rolige landskab.
Udover Vinge er der vedtaget en anlægslov for en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund, der i Frederikssund Kommune vil løbe
langs Frederikssundsvejs eksisterende tracé. Desuden er der foretaget en VVM-undersøgelse for en ny fjordforbindelse på tværs af Roskilde Fjord. Vejprojektet for Vinge Centrum og Station vil blive sammenkoblet med disse nye infrastrukturelle forbindelser. Det kan forventes, at disse projekter sammen med Vinge vil øge trafikintensiteten på et mere regionalt plan, som vil medvirke til, at landskabet opleves som mere uroligt.
Side 222 af 251
Kapitel 13
Materielle goder
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Det omgivende
areal vil derfor på sigt blive omlagt fra landzone til byzone lige som
Vinge Centrum, hvilket yderligere vil ændre området. Der vil dermed
forekomme et stigende behov for ledninger og andre tekniske anlæg
samt infrastruktur mellem de omgivende områder. Dette vil dog
hverken forstærke eller formindske påvirkningen fra det aktuelle
projekt.
Kapitel 14
Kulturarv
Vinge Centrum og Station og planlægningen for Vinge Bymidte er en
del af det større byudviklingsprojekt, Vinge, og er nært forbundet
med Deltakvarteret. De omkringliggende områder skal på sigt i løbet
af udviklingen af Vinge undersøges for eventuelle fund og fortidsminder. Tilsvarende er gældende for områderne, som inddrages til
den nye fjordforbindelse og den nye motorvejsforbindelse til Frederikssund. Disse aktiviteter anses dog ikke for hverken at forstærke
eller formindske påvirkningen fra det aktuelle projekt.
Frederikssund Kommune skal på sigt give dispensation fra kirkebyggelinjen for Snostrup Kirke. Denne kumulative effekt må betragtes
som forstærkende, idet den opstår fra andre aktiviteter i området.
Side 223 af 251
Kapitel 15
Befolkning og sundhed
Vinge Centrum og Station er en del af det større byudviklingsprojekt,
Vinge, og er nært forbundet med Deltakvarteret. Derudover vil den
nye Fjordforbindelse og en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund
medføre en kumulativ påvirkning af området.
Kumulative effekter i forbindelse med støj fra trafik under drift af
Vinge Centrum og Deltakvarteret samt støj, når Vinge er fuldt udbygget, er vurderet i kapitel 18 Kumulative effekter. Den øgede
mængde trafik, som området vil rumme, når Vinge er fuldt udbygget, er ligeledes vurderet i kapitel 18 Kumulative effekter.
De enkelte etaper for etableringen af Vinge Centrum, Deltakvarteret
og den videre udbygning af Vinge vil foregå forskudt i tid og sted, og
den samlede periode med støj fra anlægsmaskiner er derfor spredt
over projektområdet og fordelt på forskellige perioder. De støjmæssige påvirkninger fra de forskellige etaper, hvor der er et delvist
geografisk sammenfald, vil derfor ikke resultere i en kumulativ effekt
på befolkningen i området. Aktiviteterne anses derfor ikke for hverken at forstærke eller formindske påvirkningen fra det aktuelle projekt, idet disse vil foregå forskudt af hinanden.
Kumulative effekter fra støv i anlægsfasen vil reelt kun kunne optræde inden for et mindre område, og kun i tilfælde af at der foregår
anlægsaktiviteter inden for projektområdet samtidig. Selv hvis der
foregår samtidige anlægsaktiviteter, vurderes der ikke at være kumulative effekter.
Vinge vil fuldt udbygget rumme en befolkning på ca. 20.000 indbyggere, hvilket på sigt vil ændre byens karakter og skabe en øget befolkningstilvækst i området. Denne udvikling af de omkringliggende
områder vil medvirke til en forstærkende kumulativ effekt i form af
flere mennesker i området og mere trafik, men vil ikke nødvendigvis
have en væsentlig kumulativ virkning på områdets beboere.
Kapitel 16
Socioøkonomi
Kommuneplantillæg nr. 012 for Vinge Bymidte planlægger for
26.500 etagemeter detailhandel, hvoraf de 8.000 etagemeter er beliggende indenfor Vinge Centrum. De resterende 18.500 etagemeter
beliggende indenfor Vinge Bymidte vil kunne have en kumulativ forstærkende effekt på de socioøkonomiske forhold i Vinge Centrum og
på sigt Vinge. Virkningen af etableringen af disse er dog direkte og
ikke miljømæssigt afledt og vurderes at være positivt forstærkende.
Side 224 af 251
19
Overvågningsprogram
19.1
Indledning
Udarbejdelse af et kontrol- og overvågningsprogram er et krav i henhold til Lov om miljøvurdering
af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december 2015).
Dette kapitel skitserer de overordnede rammer og principper for et kontrol- og overvågningsprogram for anlæg og drift af Vinge Centrum og Station. Der redegøres for, hvordan et sådant program kan organiseres, udføres og rapporteres, samt hvilke fokusområder, der kan være relevante.
19.2
Overvågningsprogram
Overvågningsprogrammet har til formål at overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger fra projektet, således at uforudsete negative virkninger identificeres, og der kan træffes hensigtsmæssige
afhjælpende foranstaltninger.
Formålet med kontrol- og overvågningsprogrammet er også at kontrollere, at projektet overholder
allerede gældende normer, krav og grænseværdier for anlæg og drift, at overvåge om projektets
belastninger er som antaget i miljøvurderingerne, at overvåge om afværge- og kompensationsforanstaltningerne virker som planlagt, og om det er nødvendigt at iværksætte korrigerende handlinger.
I Tabel 45 er angivet for hvert kapitel, hvilken kontrol- og overvågning, der er foreslået, og hvordan iværksættelsen håndteres af myndighederne.
Forslag til overvågningsprogram i forbindelse med etablering af Vinge Centrum og Station
Tabel 45. Overvågningsprogram i forbindelse med etablering af Vinge Centrum og Station
Kapitel 6
Trafikale forhold
Anlægsfasen og driftsfasen
Trafikken overvåges via trafiktællinger i relevante knudepunkter,
herunder f.eks. Adgangsvejen og Boulevarden, når projektet
idriftsættes. Dette skal dels gøres for at se, om trafikprognoserne
holder stik, og for at kontrollere, at trafikafviklingen foregår som
planlagt, og at der tages behørigt hensyn til bløde trafikanter og
den kollektive trafik. Hvis det viser sig, at der optræder uforudsete problemer i trafikafviklingen skal der iværksættes passende afværgeforanstaltninger, som afhjælper de identificerede problemer.
Ansvarlig: Frederikssund Kommune
Side 225 af 251
Kapitel 7
Støj og vibrationer
Anlægsfasen
Der skal gennemføres støjmålinger i anlægsfasen for at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer og som en løbende
kontrol af, om de gældende grænseværdier overholdes. Målingerne kan desuden bruges som dokumentation af den reelle støj i
forbindelse med eventuelle naboklager over støj i anlægsfasen.
Ansvarlig for støjmålinger: Bygherre
Driftsfasen
Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der foretages supplerende
støjmålinger.
Ansvarlig: Frederikssund Kommune
Kapitel 8
Luft og klima
Der opsættes ikke overvågningsprogram for luft og klima.
Kontrol i anlægsfase følger almindelige krav til byggepladsarbejde
og ligeledes følger kontrol i driftsfasen almindelige regler og lovkrav, der er ikke behov for yderligere overvågning.
Kapitel 9
Jord og grundvand
Anlægsfasen
Ved midlertidige grundvandssænkninger, skal der ske en løbende
overvågning ved pejling af grundvandet, måling af bortledte
vandmængder og analyse af oppumpet vand. Oppumpet vand skal
om muligt reinfiltreres.
Ansvarlig: Bygherre
Driftsfasen
Det anbefales, at der som minimum i de første driftsår af ATESanlæggene med reinfiltration foretages en monitering af temperaturen i grundvandsmagasinet for at verificere, at der ikke er risiko
for, at temperaturen i eksisterende drikkevandsboringer stiger
med mere end 0,5 grad.
Ansvarlig: Frederikssund Kommune
Side 226 af 251
Kapitel 10
Spildevand og overfladevand
For overvågning af Tvinsmosen, se overvågningsprogram til kapitel 11 nedenfor.
Kapitel 11
Flora og fauna
Anlægsfasen og driftsfasen
Tvinsmosen skal overvåges, idet forholdene i mosen ikke må ændres væsentligt.
Overvågning af vandstanden har til formål at fastsætte en ”normal-situation” for udsving i mosens vandstand/hydrologiske forhold og vise om der sker ændringer under anlæg og drift af Vinge
C. Eventuelle afværgeforanstaltninger vil dermed kunne foretages,
hvis det skønnes nødvendigt.
Der er i foråret 2016 etableret en elektronisk vandstandsmåler i
Tvinsmosen, som hver uge måler vandstanden og sender data til
kommunen. Gennemgang og vurdering af resultaterne skal ske
mindst 1 gang om året i anlægsfasen og 3 år efter denne.
Tvinsmosens biologiske tilstand skal overvåges ca. hvert 4. år i
anlægsfasen og ved anlægsfasens afslutning, hvor der anvendes
metode som ved kommunale §3 besigtigelser efter DMU feltskemaer, med gennemgang og vurdering af vegetationsstruktur,
artssammensætning, plejetiltag mv.
Tilstandsvurderingen gentages efter anlægsfasens afslutning for
en vurdering af, om mosens tilstand kan være ændret som følge
af projektet, og om eventuelle afværgetiltag er nødvendige.
Løbende måling af salinitet vil ske både i anlægsfasen og driftsfasen for at kunne vurdere, om der er risiko for en saltpåvirkning,
der kan medføre en tilstandsændring i mosen.
Salinitet måles i regnvandsbassin B301 samt i Tvinsmosen. Målingerne i Tvinsmosen vil ske ved, at der 1 gang om året (ca. samme
tid på året indenfor perioden maj-juli) tages vandprøve fra hhv.
mosens sydlige og nordlige ende og disse sendes til laboratorium.
Vandprøverne vil udover salt (Na og Cl) blive analyseret for iltindhold, ledningsevne, suspenderet stof samt total N og P.
Overskrides en salinitet på 0,5 ‰ i sommerperioden vurderes
det, at der er risiko for at der kan ske en tilstandsændring i mosen. Overskrides ovenstående salinitet eller ændres andre af de
målte parametre væsentligt, skal det vurderes om eventulle afværgetiltag er nødvendige.
Side 227 af 251
Bestanden af spidssnudet frø i Tvinsmosen opgøres ca. hvert andet år i anlægsfasen, samt 3 år efter afslutningen af anlægsfasen,
for at vurdere om projektet har haft indflydelse på bestandsstørrelsen, og om eventuelle afværgetiltag er nødvendige. Bestandsstørrelsen opgøres ved tælling af ægklumper, efter samme metode som anvendt i feltundersøgelserne til denne rapport (93).
Paddehegn og deres funktionalitet skal overvåges regelmæssigt,
minimum én gang årligt i anlægsfasen.
Ansvarlig: Frederikssund Kommune
Kapitel 12
Landskab og visuelle forhold
Der er ikke fundet forhold i miljøvurderingen, som giver anledning
til, at der bør foretages overvågning af de landskabelige og visuelle forhold.
Kapitel 13
Materielle goder
Der er ikke fundet forhold i miljøvurderingen, som giver anledning
til, at der bør foretages overvågning af materielle goder.
Kapitel 14
Kulturarv
Overvågning er ikke relevant, idet der udføres arkæologiske forundersøgelser i projektområdet inden frigivelse af arealerne.
Kapitel 15
Befolkning og sundhed
Trafikestimater benyttes i planlægningsfasen til at foretage beregninger af omfanget af trafikstøj, som nærområdet vil blive belastet
af. Planlægningen af området tager derfor højde for påvirkningen
af vejtrafik- og jernbanestøj i området. Ved lokalisering af støjfølsom anvendelse i lokalplanområdet, skal Miljøstyrelsens vejledninger om vejtrafikstøj samt om støj og vibrationer fra jernbaner
overholdes.
Der iværksættes ikke overvågning af befolkning og sundhed.
Side 228 af 251
Kapitel 16
Socioøkonomi
Der er ikke behov for overvågning af de socioøkonomiske forhold.
19.3
Overvågning af afværge- og kompensationsforanstaltninger
Overvågning af iværksatte afværge- og kompensationsforanstaltninger vil ske med henblik på at
følge disses forventede effekt og udvikling.
De øvrige afværgeforanstaltninger vil omfatte trafikale forhold, støj og vibrationer, luft og klima,
jord og grundvand, spildevand og overfladevand, flora og fauna, landskab og visuelle forhold, kulturarv samt befolkning og sundhed. Kompensationsforanstaltninger vil i dette projekt relatere sig til
flora og fauna. Overvågningen af afværgeforanstaltninger for søer, moser og vandløb vil tage udgangspunkt i, at målsætninger i vandplaner, udarbejdet i henhold til vandrammedirektivet, fortsat
kan opfyldes, og at områdets økologiske funktionalitet vil blive bibeholdt.
19.4
Andre krav til overvågning
Kontrol og overvågning af almindelige normer, krav og grænseværdier for f. eks. emissioner
(støj/vibrationer, støv, og lys), olie- og kemikaliehåndtering, affaldshåndtering, spildevandsudledninger, råstofforbrug mv. vil ikke adskille sig fra, hvad der er normal praksis for andre byggepladser og vil i vid udstrækning blive baseret på entreprenørens egenkontrol og indberetning til bygherre og myndigheder, herunder f.eks. Frederikssund Kommune, Naturstyrelsen og Arbejdstilsynet.
Side 229 af 251
20
Konklusion
Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder og udgør et samlet areal på 370 ha, hvori
den centrale del dannes af Vinge Centrum og Station. Vinge Centrum og Station udgør ca. 23 ha,
hvor der planlægges for ca. 183.860 etagemeter blandet bolig og erhverv. Derudover planlægges
for en bymidte med kommuneplantillæg nr. 012, der skal være en del af Vinge Centrum. Vinge
Bymidte udgør et større område end selve Vinge Centrum. Derudover medfører planforhold i forbindelse med projektet, at områder, der ikke er en del af Vinge Centrums og Stations projektområde, udgør et tillægsområde til projektet. Samlet set udgør undersøgelsesområdet for projektet derfor 49 ha.
De miljømæssige virkninger af anlæg og drift af Vinge Centrum og Station er beskrevet og vurderet
i nærværende miljørapport. Der er gennemført en vurdering af miljøpåvirkninger ved anlæg og
drift af Vinge Centrum og Station med tilhørende veje.
Etableringen af Vinge centrum og Station vil medføre, at området ændrer karakter fra et åbent og
relativt øde landbrugsområde til et befæstet bycentrum med op til 8 etager høje bygninger og en
station samt detailhandel indenfor Vinge Bymidte. Vinge Centrum forventes, at huse ca. 3.700 indbyggere samt pendlere og besøgende til stationen og detailhandelscentrene. Dertil vil forekomme
en stigning i trafikken til og fra området.
Den sammenfattende virkning af henholdsvis anlægs- og driftsfasen er angivet i Tabel 46.
Tabel 46: Oversigt over belastningernes virkning på de enkelte miljøfaktorer fordelt på anlæg og drift.
Miljøfaktor
Anlægsfasen
Driftsfasen
Trafikale forhold
Ubetydelig
Ubetydelig
Støj og vibrationer
Ubetydelig
Ubetydelig
Luft og klima
Ubetydelig
Ubetydelig
Jord
Ubetydelig
Ubetydelig
Grundvand
Ubetydelig
Moderat
Spildevand
Ubetydelig
Ubetydelig
Overfladevand
Ubetydelig
Ubetydelig
Flora og fauna
Ubetydelig
Ubetydelig
Landskab og visuelle forhold
Væsentlig
Væsentlig
Materielle goder
Ubetydelig
Ubetydelig
Kulturarv
Ubetydelig
Ubetydelig
Befolkning og sundhed
Moderat
Moderat
Socioøkonomi
Ubetydelig
Positiv
I nedenstående redegøres kortfattet for konklusionen af den resulterende påvirkning på den enkelte miljøfaktor.
Side 230 af 251
Trafikale forhold
De trafikale forhold i området for Vinge Centrum og Station vil ændres i anlægsfasen og driftsfasen.
Trafikken vil i de første etaper af udbygningen af Vinge Centrum foregå ad de eksisterende veje St.
Rørbækvej, Snostrupvej nord for Snostrup og Dalvejen øst. For at skabe forbindelse mellem St.
Rørbækvej og Snostrupvej anlægges Adgangsvejen samt den vestlige og østlige del af Boulevarden. Der er herved skabt forbindelse så anlægstrafikken kan tilgå projektområdet nord for jernbanen.
Anlægstrafikken vil svare til ca. 120 kørsler i døgnet fordelt over en 5-årig periode. Kørslerne inkluderer både lastbiler og mandskabstrafik. Anlægstrafikken vil ikke udgøre et problem for eksisterende trafik på Frederikssundsvej, når de foreslåede afværgetiltag er udført herfor inden anlægsfasens start. Anlægstrafik vil ikke være tilladt på Gl. Slangerupvej mod nord eller Dalvejen vest, der
hvor denne passerer boligerne i ”Stationsvænget Solbakken”. Desuden må den del af Snostrupvej,
der passerer landsbyerne ”Store Rørbæk” og ”Snostrup” heller ikke anvendes som tilkørselsvej i
anlægsfasen. Anlægstrafikken skal derfor tilgå projektområdet via Frederikssundsvej og St. Rørbækvej, Dalvejen øst og den nordlige del af Snostrupvej samt Adgangsvejen og Boulevarden.
Vinge Centrum forventes at generere en HDT på 8.600, herunder ca. 3.350 til og fra etape 1. alene. Derudover kan der forventes en del tung trafik og bustrafik (lokalbus 312 og regionalbus
230R). Dette betyder, at vejnettet umiddelbart i og omkring området bliver yderligere belastet. De
nye veje dimensioneres til at kunne håndtere den ekstra mængde trafik, hvormed trafikken kan
passere ugeneret. Vejnettet i Vinge Centrum planlægges derfor, så det kan håndtere de beregnede
trafikmængder, hvormed der ikke vil forekomme problemer med fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Det konkluderes, at der kun vil være ubetydelige virkninger som følge af ændrede trafikale forhold
fra anlæg og drift af Vinge Centrum og Station.
Støj og vibrationer
Støj og vibrationer i området for Vinge Centrum og Station forekommer i anlægsfasen og driftsfasen. De vejledende grænseværdier for anlægsarbejder overholdes i anlægsfasen med undtagelse af
planlagt arbejde i natperioden i forbindelse med etableringen af stationen, hvor der kan forekomme
overskridelser af gældende grænseværdier for anlægsstøj om natten på op til 53 dB (A). De overskrider imidlertid ikke støjgrænsen for støjspidser, som er 55 dB (A).
Støjbelastningen fra vejtrafikken vil i anlægsfasen markant øges sammenlignet med de eksisterende forhold. Belastningen holdes under grænseværdierne. Der forventes ikke nogen form for generende eller bygningsbeskadigende vibrationer fra anlæg af Vinge Centrum og Station. Det er dog
ikke afklaret, hvorvidt der vil være behov for ramning i anlægsfasen. Såfremt ramning vil blive taget i anvendelse, vil der blive foretaget vibrationsovervågning på relevante facader.
Miljøstyrelsens grænseværdi for vejtrafikstøj er generelt overholdt, bortset fra på nogle bygningsfacader på Boulevarden og langs Stationsvejen. Boulevarden er den primære trafikvej med adgang
til Vinge Centrum og er derfor også den mest trafikerede vejstrækning. De nævnte bygningsfacader vil blive påvirket af støj, som overstiger støjgrænsen på 58 dB på boligfacader. Der foretages
afværgeforanstaltninger for at undgå overskridelser.
Side 231 af 251
Støj fra togtrafikken i driftsfasen bliver mindre, når Vinge Centrum er etableret i forhold til den nuværende støjbelastning, idet togene, når de stopper, kører med lavere hastighed med enten opbremsning eller acceleration gennem området.
Det konkluderes, at der kun vil være ubetydelige virkninger som følge af støj og vibrationer fra anlæg og drift af Vinge Centrum og Station.
Luft og klima
Emissioner af CO (kulilte), NOx (kvælstoffer), VOC/HC (flygtige organiske forbindelser / hydrocarboner) vil ikke føre til overskridelse af gældende grænseværdier for emissioner til luft i anlægsfasen, idet anlægsarbejdet foregår i et åbent område og dermed ikke udgør en risiko for mennesker.
Tilsvarende er gældende for emissioner af drivhusgasser som kuldioxid (C02), metan (CH4), lattergas (N2O) og freongasser (CFC-12 og CFC-11) som er estimeret ved hjælp af materialeforbrug til
etablering af Vinge Centrum og Station. Beregninger viser, at emissionen af CO2 udgør en ubetydelig del af den samlede nationale emission, og sammenlignes den med 0-alternativet er merbidraget
til etablering af Vinge Centrum og Station ubetydelig.
Vinge Centrum og Station projekteres og opføres efter gældende bygningsreglement (pt. BR2010),
som lavenergiklasse 2015 (BR15), der forventes at træde i kraft 1. januar 2016. Klimaet påvirkes
derfor lavere end for en gennemsnitlig dansk bymæssig bebyggelse. Luftforureningen fra stigning i
trafikken i driftsfasen i forhold til CO, VOC/HC og partikler er ikke blevet kvantificeret, men den
vurderes at være begrænset og uden væsentlig betydning, hvormed disse ikke udgør en risiko for
de mennesker, som opholder sig området.
Det konkluderes, at der kun vil være ubetydelige virkninger på luft og klima fra anlæg og drift af
Vinge Centrum og Station.
Jord
Jordbunden i området for Vinge Centrum og Station består primært af moræneler og enkelte områder med ferskvandsdannelser. Der er ikke konstateret forurenet jord i undersøgelsesområdet.
Den største del af området anvendes til konventionelt landbrug, og etableringen af Vinge Centrum
og Station vil medføre arealanvendelsen ændres fra landbrug til by. Ophøret af det konventionelle
landbrug i området vil medføre, at tilførslen af næringsstoffer og pesticider stoppes. Endvidere vil
jorden ikke blive pløjet.
Vinge Centrum og Station kan til gengæld betyde at den ændrede arealanvendelse medfører andre
aktiviteter, som potentielt kan have en virkning på jordbunden. Den øgede aktivitet med maskiner
og køretøjer medfører en øget risiko for spild af kemikalier og olieprodukter. Afværgetiltag implementeres dog for at minimere spildhændelser. Der vil forekomme en lokal tilførsel af stoffer til rabatterne langs vejene.
Det konkluderes, at der kun vil være ubetydelige virkninger på jordbunden fra anlæg og drift af
Vinge Centrum og Station.
Grundvand
Midlertidige grundvandssænkninger kan blive nødvendige i anlægsfasen, og det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at den lokale vandindvindingsboring DGU nr. 192.759 vil blive påvirket. Dette vil blive nærmere vurderet ved Frederikssund Kommunes behandling af ansøgning om tilladelse
til at foretage en midlertidig grundvandssænkning, såfremt dette bliver nødvendigt. Under antagelse af, at der vil blive stillet vilkår i en evt. tilladelse til en midlertidig grundvandsænkning, som sik-
Side 232 af 251
rer, at der ikke sker en miljømæssig virkning på grundvandet, er virkningen på grundvandet ubetydelig.
Frederikssund Kommune har et ønske om at implementere CO2 neutrale varmekilder, som udnytter
energien i grundvandet, herunder jordvarmeanlæg og ATES. Virkningen på grundvandet som følge
af etablering af terrænnære jordvarmeanlæg vil udgøre lille risiko, og dybe jordvarmeanlæg vil udgøre en moderat risiko, ATES med reinfiltration vil udgøre en moderat risiko, og ATES uden reinfiltration vil udgøre en stor risiko for grundvandsressourcen.
Vinge Centrum og Station vil medføre en øget befæstelsesgrad i området. Derudover vil der blive
behov for at indvinde grundvand til bydelen, som skal huse ca. 3.700 indbyggere. Dette vil have en
moderat virkning på mængden af grundvand i indsatsplanområdet.
Det konkluderes, at der kun vil være en ubetydelig virkning på grundvandet i anlægsfasen, men en
moderat virkning i driftsfasen.
Spildevand
Vinge Centrum og Station forventes at have en belastning på ca. 5.300 PE (personækvivalenter).
Derudover forventes en yderligere belastning på ca. 2.200 PE fra den resterende del af området for
tillæg til Spildevandsplanen for Vinge Centrum, som er beliggende udenfor Vinge Centrum.
Det konkluderes, at virkningen på spildevand er ubetydelig i anlægs- og driftsfasen, idet Frederikssund Renseanlæg er dimensioneret til en hydraulisk belastning svarende til 43.000 PE, når det er
fuldt renoveret. Vinge Centrum og Station vil øge belastningen af Frederikssund Renseanlæg med i
alt 7.500 PE, og den samlede belastning vil herefter udgøre 40.000 PE, hvilket er under den maksimale kapacitet på 43.000 PE.
Spildevandet fra Vinge Centrum og Station vil dermed kunne håndteres indenfor Frederikssund
renseanlægs eksisterende udledningstilladelse, samtidig med at eksisterende udledningskrav overholdes, hvorfor spildevand fra området forventes at have en ubetydelig virkning for Roskilde Fjord.
Overfladevand
Overfladevand i området for Vinge Centrum og Station vil i videst muligt omfang håndteret i terræn, i bl.a. render, kanaler, bassiner, regnbede m.v., hvorfra vandet ledes via kloakledninger i jorden til nye regnvandsbassiner (B301, B304-1, B304-2, B305 og B306), hvor vandet forsinkes og
renses, inden det udledes til recipienter (Ålebækrenden, Tvinsmosen og Marbækrenden).
Forurenet vejvand må ikke nedsives, og alle render, bassiner m.v., som håndterer vejvand, etableres derfor med impermeabel bund, hvorefter vandet ledes via ledninger eller render til spildevandstekniske anlæg (bassiner) inden udledning til recipient. Ved overløb større end en 5 års regn, kan
det ikke udelukkes at der kan opstå tilførsel af små mængder af forurenende stoffer til Ålebækrenden og Tvinsmosen.
Overfladevand fra vejarealer vil være beriget med varierende mængder af salt på grund af saltning
i vinterperioden. Ferskvandsbiotoper som Tvinsmosen anses for at være følsomme over for saltpåvirkninger. Derfor ledes vandet udenom Tvinsmosen i de perioder hvor der saltes.
Tvinsmosen har under normale nedbørsforhold ikke afløb, og det ikke er kendt, i hvilken grad der
sker nedsivning fra Tvinsmosen til grundvandet, må det antages, at saltet på kort sigt kan akkumulere og kun langsomt blive udvasket af systemet gennem nedsivning til grundvandet. Vandkvaliteten i Tvinsmosen vil blive overvåget, idet tilførsel af vejsalt kan påvirke Tvinsmosen.
Side 233 af 251
Det konkluderes, at virkningen på overfladevandet er ubetydelig i anlægs- og driftsfasen, idet både
Tvinsmosen og de to vandløbsrecipienter (Marbækrenden og Ålebækrenden) ikke påvirkes under
normale driftsforhold. Tilsvarende er gældende for recipienternes vandkvalitet. Tvinsmosens vandkvalitet skal dog overvåges, idet der kan være risiko for, at vandkvaliteten i Tvinsmosen påvirkes
af salt.
Flora og fauna
Området for Vinge Centrum og Station indeholder ingen områder med særlige botaniske interesser,
og er ikke yngle- eller rasteområde for truede eller beskyttede arter.
Vinge Centrum og Station vil begrænse mulighederne for padder omfattet af bilag IV i at vandre fra
Tvinsmosen og andre yngleområder nord for projektområdet til yngleområder syd for projektområdet. De nordlige yngleområder har stærke bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander,
hvorimod der kun muligvis forekommer spidssnudet frø og stor vandsalamander spredt i isolerede
bestande syd for projektområdet. Derudover vil Vinge Centrum og Station udgøre en barriere for
spredning af individer i nord-sydgående retning, og dermed potentielt true overlevelsen af bestande syd for projektområdet. Barriereeffekten vil forekomme både i anlægs- og driftsfasen.
Der etableres derfor som afværgeforanstaltninger 4 nye vandhuller med omkringliggende egnede
rasteområder syd for jernbanen og Boulevarden ind til Vinge Centrum, samt en passage for padder
nord for Dalvejen. Yderligere etablering af bebyggelse indenfor undersøgelsesområdet for bymidteafgrænsningen i kommuneplantillægget og for spildevandstillægget vurderes kun at medføre ubetydelige virkninger på flora og fauna ud over dem, der er beskrevet for Vinge Centrum.
Vinge Centrum og Station kan udover barrieeffekterne medføre en potentiel virkning på Tvinsmosen ved tilledning af overfladevand, der indeholder vejsalt. Saltpåvirkningen overvåges derfor, og
hvis der er risiko for en saltpåvirkning, vil der blive iværksat tiltag for at afværge påvirkningen af
mosen.
Det konkluderes, at virkningen på flora og fauna er ubetydelig, såfremt at der indarbejdes afværgetiltag i form af 4 erstatningsvandhuller og en vest-østlige spredningskorridor og der udføres
overvågning af Tvnismosen. Tvinsmosen og mosens økologiske funktionalitet som yngleområde for
spidssnudet frø sikres dermed.
Landskab og visuelle forhold
Vinge Centrum planlægges anlagt i et relativt uforstyrret landskab med et dertil hørende nattemørke, med undtagelse af Solvænget Stationsbakken. Dette vil ændre sig væsentligt ved opførelse af
bydelen med belysningsarmaturer til gadebelysning og lys fra bygningerne. Vinge Centrum vil lyse i
landskabet om aftenen og natten, og der vil komme en lille lyspåvirkning af nattehimlen over byen.
Der vil derfor også være en væsentlig virkning på de visuelle forhold om aftenen og natten. Tilsvarende vil ske ved en etablering af Vinge Bymidte.
Visualiseringerne viser, at der vil være væsentlige virkninger på de visuelle forhold set fra Stationsvænget Solbakken, Snostrup, Store Rørbæk og Frederikssundsvej. Disse er kun udvalgte punkter i landskabet, og Vinge Centrum og Station vil også have en væsentlig virkning på de visuelle
forhold set fra mange andre steder i landskabet. Der vil også være en væsentlig virkning på de visuelle forhold som følge af en etablering af Vinge Bymidte.
Projektet Vinge Centrum og Station er ikke synligt set fra udkanten af Skenkelsø, hvorfor der er
ikke vil være en virkning på de visuelle forhold set herfra. Desuden er Vinge Centrum og Station
Side 234 af 251
ikke synligt fra kysten, hvormed de visuelle forhold i kystnærhedszonen ikke vil blive påvirket herfra.
Fra de steder i landskabet, hvor projektet Vinge Centrum og Station og Vinge Bymidte er synligt,
vil de visuelle forhold blive påvirket af uro, da der vil opstå trafik til og fra byen. Dette gælder både
dag og aften.
Det konkluderes, at virkningen på landskabet og de visuelle forhold er væsentlig både i anlægs- og
driftsfasen, idet Vinge Centrum etableres i et relativt uforstyrret landskab.
Materielle goder
De materielle goder i området for Vinge Centrum og Station består hovedsageligt af markblokke
gennemskåret af en jernbane og et par mindre veje og stier. Derudover forekommer enkelte ledninger og tekniske anlæg i den nordlige og vestlige del af projektområdet, og der er udlagt to tracéer til en ny hovedspildevandsledning samt ledningstracéer til Deltakvarteret.
Den eksisterende arealanvendelse vil ændres fra landzone til byzone gennem kommuneplanlægningen i Frederikssund Kommune, hvilket vil ændre arealanvendelsen. Derudover skal enkelte ledninger og tekniske anlæg omlægges samtidig med etablering af midlertidige tekniske foranstaltninger. Tilsvarende vil blive etableret el-, vand og varmeforsyning i driftsfasen.
Det konkluderes, at virkningen på de materielle goder er ubetydelig i anlægs- og driftsfasen, idet
alle ledninger vil kunne bibeholde deres funktion.
Kulturarv
De kulturhistoriske interesser i området for Vinge centrum og Station består af talrige fund samt
spredte kulturhistoriske levn, herunder Snostrup Kirke, bevaringsværdige bygninger og et beskyttet sten – og jorddige (Fredningsnr. D00.005.345).
Sten- og jorddiget og de bevaringsværdige bygninger indenfor Vinge Centrum er i ringe stand, og
det vil derfor kun have en ubetydelig virkning rent visuelt at fjerne disse kulturhistoriske interesser. Frederikssund Kommune og Kulturstyrelsen vil dog skulle give dispensation til henholdsvis
nedrivning af bevaringsværdige bygninger, herunder Lille Tokkegård og Damgården og nedlæggelse af sten- og jorddiget. Tilsvarende er gældende for de bevaringsværdige bygninger, som ligger
indenfor kommuneplantillæggets område for Vinge Bymidte.
Det konkluderes, at der kun vil være en ubetydelig virkning på de kulturhistoriske interesser i anlægs- og driftsfasen, idet områder som skal bebygges vil blive arkæologisk undersøgt inden anlægsprojekterne i Vinge Centrum og Station samt de omkringliggende områder gennemføres.
Befolkning og sundhed
Anlægsfasen vurderes at have en ubetydelig virkning på befolkningen, der bor i området samt
dennes sundhed. Nedlæggelsen af Lille Tokkegård, der ligger på St. Rørbækvej 3A, vil have en moderat virkning, idet det antages, at gården overtages via ekspropriation før nedlæggelse.
De gårde, der ligger på adresserne St. Rørbækvej 3, Dalen 7 og Dalvejen 5, vil kunne opleve anlægstrafikken som en moderat virkning, men virkningen er dog midlertidig. Dem, der anvender Stoget mellem Ølstykke og Frederiksund, vil opleve gener i kortere perioder, da der vil blive indsat
togbusser aften/nat i visse weekender og nedsat hastighed på strækket mellem de to byer i perioder. Virkningen heraf vurderes derfor at være moderat.
Side 235 af 251
I forbindelse med anlæggelsen af Vinge Station vil der være behov for natarbejder. Støjbelastningen fra arbejder, der udføres på sporerne om natten vil overskride gældende grænseværdier for
støj om natten med op til 13 dB. Virkningen af natarbejderne på sporerne vurderes derfor at være
moderat for befolkningen i området. Der skal ansøges om tilladelse til disse arbejder hos Frederikssund Kommune 14 dage inden anlægsarbejdernes start.
I driftsfasen vil langt de fleste belastninger, som forårsages af projektet, være ubetydelige. Mertrafikken, som projektet medfører, samt lysemissioner fra veje, bygninger og stationen, vil dog medføre en moderat virkning for befolkningen i området. Virkningerne vurderes ikke at være sundhedsskadelige.
Virkninger, der forekommer under driften af de bygninger, der skal rumme de 18.500 etagemeter
for detailhandel, vurderes at være moderate. Dette vil især gøre sig gældende for beboelser, der
ligger inden for bymidteafgrænsningen (herunder næsten hele Stationsvænget og Solbakken), som
derfor vil blive omgivet af bebyggelse, der huser detailhandel med blandt andet en stigning i trafikken i området til følge og en permanent visuel påvirkning som følge af den ny bebyggelse.
Socioøkonomi
Det konkluderes, at virkningen på de socioøkonomiske forhold er ubetydelig i anlægsfasen og positiv i driftsfasen. Den positive effekt er begrundet i de øgede beskæftigelsesmuligheder og muligheden for et øget indtjeningsgrundlag. Denne virkning er dog ikke miljømæssigt afledt, og der er derfor snarere tale om en direkte positiv effekt for små og større erhverv, i den udstrækning indbyggerne i Vinge Centrum vil gøre brug af disse, når Vinge Centrum er færdigetableret.
Sammenfattende konklusion
På baggrund af de vurderede påvirkninger af Vinge Centrum og Station kan det konkluderes, at alle miljøfaktorer i anlægsfasen påvirkes ubetydeligt med undtagelse af befolkningen og dennes
sundhed, som påvirkes moderat samt landskabet og de visuelle forhold, som påvirkes væsentligt.
Tilsvarende er gældende i driftsfasen, hvor alle miljøfaktorer påvirkes ubetydeligt med undtagelse
af grundvandet, befolkningen og dennes sundhed samt landskabet og de visuelle forhold. Grundvandet påvirkes moderat af projektet. Befolkningen og dennes sundhed som kan blive påvirket
moderat til væsentligt. Landskabet og visuelle forhold påvirkes væsentligt af projektet.
Vinge centrum og Station vil medføre permanente landskabelige, trafikale og befolkningsmæssige
virkninger sammenlignet med den eksisterende situation. Samtidig vil Vinge Centrum også sammen med Frederikssund udvikles som et regionalt center, som tilbyder nye muligheder til borgerne
inden for f.eks. detailhandel, uddannelse, sundhed, kultur og arbejdsliv, og med sin egen station
på ’Frederikssundfingeren’ udvikles en ny stationsby mellem Frederiksund og Ølstykke.
Side 236 af 251
21
Referencer
1. Frederikssund Kommune. Helhedsplan VINGE. s.l. : Henning Larsen architects, EFFEKT, MOE
og Marianne Levinsen i samarbejde med Frederikssund Kommune, 2015.
2. —. Lokalplan 042. Lokalplan for Cleantech Erhvervområde Ny By (etape 1 - syd for
Strandvangen). 2011.
3. —. Kommuneplantillæg nr. 002. Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund
Kommune. For rammeområde B 2.4. Vedtaget d. 29. april 2015.
4. —. Lokalplan nr. 065. Lokalplan for boliger nord for Dalvejen i Vinge. Vedtaget d. 29. april 2015.
5. Pre-udviklingsselskabet, Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architehcts, Tedje
natur, MOE A/S, RPA. # Vinge Centrum - Masterplan - Arkitekt og ingeniør - 16. september
2015. 2015.
6. Frederikssund Kommune. Udbud af opførslen af Vinge Centrum. . s.l. : Frederikssund
Kommune., 2015.
7. —. Vinge. Frederiksund Kommune. [Online] 2015. http://www.frederikssund.dk/Omraader/By-bolig/Vinge.
8. —. Kommuneplan 2013-2015. s.l. : Udarbejdet for Frederikssund Byråd af Plan og Miljø.
Vedtaget af Byrådet d. 25. september 2013., 2013.
9. Miljøministeriet. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK 1533
af 10/12/2015.
10. Miljø- og Fødevareministeriet. Bekendtgørelse nr. 957 af 27/07/2016 om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVMbekendtgørelsen). s.l. : Miljø- og Fødevarerministeriet, 2016.
11. Frederikssund Kommune. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, Vinge Centrum, 2016. s.l. :
Frederikssund Kommune, 2016.
12. —. Vinge Centrum. Forslag til lokalplan nr. 076. Frederikssund : Frederikssund Kommune,
2016.
13. COWI. Arealbehovet i Vinge (detailhandelsanalyse). s.l. : s.n., 2016.
14. —. Detailhandel i Vinge - effekter og opland. 2016.
15. Trafikseslskabet Movia. Bussen holder - En vejledning til brug for vejmyndigheder ved
nybygning eller ombygning af busstoppesteder. 2013.
16. Pre-udviklingsselskabet, Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architehcts, Tedje
natur, MOE A/S. #Vinge Centrum Designmanual. 18. november 2015.
17. COWI. Vinge - Varme og køleforsyning af Vinge Centrum - Fase 1. s.l. : Frederikssund
Kommune, 2015-08-14.
18. —. Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret. s.l. : Frederikssund Kommune, 2015-08-14.
19. Frederikssund Kommune. Referat fra Frederikssund Kommunes byrådsmøde 30. september
2015. Frederikssund.dk. [Online] 2015. http://www.frederikssund.dk/Generellekommuneoplysninger/Politiske-udvalg/Dagsordener-og-referater/Byraadets-moeder/referat-201509-30.
20. —. Frederikssund Spildevandsplan 2013-2021, vedtaget 27. maj 2014. s.l. : Frederikssund
Kommune, 2014.
21. —. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021 - Vinge Centrum. 2016.
22. Henning Larsen Architecs, tredijenatur, RPA, MOE, Atkins. Vinge Station
Programfaserapport. 2015.
23. MOE A/S. Vinge Stationsby, Frederikssund Kommune. Geotekniske undersøgelser, februar
2015. 2015-02-26 (rev 0).
24. Frederikssund Kommune. Dommerbetænkning, Vinge S-togsstation og ny bydel. Indbudt
arkitektkonkurrence. . 2014 oktober.
25. Miljøministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om planlægning
(Planloven)(med efterfølgende ændringer). s.l. : Miljøministeriet, 2015.
26. —. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse . s.l. : Miljøstyrelsen, LBK 1189 af 27/09/2016.
27. By- og Landsskabsstyrelsen. Vejledning om kommuneplanlægning. s.l. : Miljøministeriet,
By- og Landsskabsstyrelsen, 2008.
Side 237 af 251
28. Miljøministeriet. Bekendtgørelse om spildevandstilladelse mv. efter Miljøbeskyttelsesloven
kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). nr. 726 af 01/06/2016.
29. Miljøministeriet/Naturstyrelsen. Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning, 2013. s.l. : Miljøministeriet/Naturstyrelsen, 2013.
30. Miljøminiteriet. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og
aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet . 2008.
31. Miljøministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9/2009 om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). s.l. :
Miljøministeriet, 2009.
32. Miljøministeriet/Naturstyrelsen. Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord,
Hovedvand-opland 2.2, Vanddistrikt Sjælland, 2011 rev. 2014. s.l. :
Miljøministeriet/Naturstyrelsen, 2014.
33. —. Natura 2000 Plan, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136
Habitatområde H120, H199 Fuglebeskyttelsesområde F105, F107, 2011. s.l. :
Miljøministeriet/Naturstyrelsen, 2011.
34. Region Hovedstaden. Copenhagen – Hele Danmarks Hovedstad – Udkast, Vækstforum
Hovedstaden. 2015.
35. —. Råstofplan 2012. 2012.
36. Frederikssund Kommune. Affaldsplan 2013-2024. Affald = ressourcer .
37. —. Varmeplanstrategi for Frederikssund Kommune. 2010.
38. Frederiksborg Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Frederikssund Kommune midt og
syd samt Ølstykke Kommune. 2006, december.
39. Miljøministeriet. Miljøkapacitet som grundlag for byplanlægning – generelt, kap. Turrater til
beregning, Miljønyt nr. 34, 1999. s.l. : Miljøministeriet, 1999.
40. VIATRAFIK. mail modtaget fra via Trafik d. 11 marts 2015. 2015.
41. Vejdirektoratet. Trafikberegninger for ny forbindelse over Roskilde Fjord. 8. august 2014.
42. Henning Larsen Arhcitects - Tredje Natur. Notat - Vejtrafikstøj (1398_009). 2015.
43. Frederikssund Kommune. Forskrift for støj og vibrationer i Frederikssund Kommune. 2012.
44. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". 1984.
45. —. Miljøstryrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". 2007.
46. —. Miljøstyrelsens Vejledning Nr 1/1997 ”Støj og vibrationer fra jernbaner” 2. udgave. 1997.
47. —. Miljøstryrelsens vejledning nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 1993.
48. Referencelaboratoriet . Orientering nr. 50 fra Referencelaboratoriet ”Togstøj ved stationer”.
2015.
49. DCE. Grænseværdier emissioner til luft. s.l. :
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/stoffer/graensevaerdier/ , 2015.
50. COWI. Notat - CO2 opgørelse for opgradering, elektrificering og drift af jernbane mellem
Ringsted og Holeby. s.l. : COWI/Femern A/S, 2011.
51. Klimakompasset. Beregn CO2. s.l. : http://www.klimakompasset.dk/#/168710/, 2015.
52. Umweltbundesamt. http://www.probas.umweltbundesamt.de/php/index.php. s.l. : PROBAS
– Prozessorientierte Basisdaten für Umweltmanagement Instrumente, 2009.
53. TEMA. The Danish Ministry of Transport model for emission calculations for Transport. 2010.
54. Winther, Morten. Pers. Komm CO2 udledning personbiler for 2013. s.l. : Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015.
55. Frederikssund Kommune. Frederikssund Spildevandsplan 2013-2021, vedtaget 27. maj
2014. 2014.
56. Toft, R., et al., et al. Affaldsstatistik 2013. s.l. : Miljøstyrelsen, 2015.
57. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Fakta: Status og fremskrivning for
klimaudledninger fordelt på sektorer,. s.l. : http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climateco2/Klimaplan/faktaark_4_noegletal_fra_klimaplanen.pdf, 2013.
58. Dieselnet. Emissionstandards for non-road machinery. s.l. :
http://www.dieselnet.com/standards/eu/nonroad.php, 2014.
59. Rambøll. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING FREDERICIA C. s.l. : Fredericia Kommune
i samarbejde med Rambøll, 2012.
Side 238 af 251
60. Dansk Byggeri, 2015.
http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/aktuelt+for+medlemmer/alle+aktuelt/hvorn%C3%A
5r+tr%C3%A6der+br15+i+kraft-c7-. besøgt 28 sept 2015.
61. Jensen, S.S., Ketzel, M., Hertel, O., Becker, T., Løfstrøm, P., Olesen, H.R. Vejledning i
luftkvalitetsvurdering af motorveje. . s.l. : Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi , 2013.
62. Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,
Grundahl,L. & Geels, C. Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. s.l. : Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. – Videnskabelig rapport fra DCE, 2013.
63. Rambøll / Naturstyrelsen. Grundvand. Grundvandskortlægning, Naturstyrelsen Aarhus,
Sydsamsø. Naturstyrelsen. 2012.
64. GEUS. Jupiterdatabasen. 2015.
65. MOE A/S. Vinge Stationsby, Frederikssund Kommune, Supplerende orienterende geotekniske
og miljøtekniske undersøgelser. September 2015.
66. GEUS. GEUS - jordartskort. DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT 1:200 000. [Online] 2015.
[Citeret: ] http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/j200-dk.aspx.
67. GEUS / MOE / Seacon. GIS kort.
68. Bane Danmark. Korrespondance. Korrespondance med BDK 28. og 29. maj 2015. 2015.
69. Sjællandske amter. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland
(Sjællandsvejledningen). 2001.
70. Jupiter. Vandanalyser fra St. Rørbæk vandværk, udtaget 4. december 2014. Godkendt 19.
april 2015. Jupiter står for GEUS analyse program. 2015.
71. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord.
Hovedvandland 2.2 - Vanddistrikt Sjælland. 2011, rev 2014.
72. Miljø- og Fødevareministeriet. Bekendtgørelse om lov om forurenet jord
(jordforureningsloven). nr. 895 af 3. juli 2015.
73. Nordjyllands Amt. Vejledning om håndtering af overskudsjord i og fra offentlige veje.
Nordjyllands Amts trykkeri. 2003.
74. Det Økologiske Råd. Trafikkens forurening – med fokus på partikler og kvælstofoxider. Udgave 6, 1. oplag. Det Økologiske Råd. 2011.
75. Bergen Jensen, M. Forurenet rabatjord langs motorveje. Park og Landskab. Videnblade blad
nr. 12.0-7, Skov og Landskab. 2003.
76. COWI. Energiudnyttelse af grundvandet i Vinge. Endelig rapport, juni 2015. 2015.
77. Frederikssund Kommune. Forslag til vandhandleplan 2010-2015, vedtaget 27. juni 2012.
s.l. : Frederikssund Kommune, 2012.
78. —. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, Vinge Centrum, 2016. s.l. : Frederikssund Kommune,
2016.
79. —. Tillæg til spildevandsplanen 2013-2021, Deltakvarteret i Vinge, delopland 302 og 303,
vedtaget 3. marts 2015. s.l. : Frederikssund Kommune, 2015.
80. —. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, Overordnet tracé for spilde-vandsledning i Vinge,
vedtaget den 25. august 2015. 2015.
81. Miljøportalen. 2015.
82. MOE A/S. Tvinsmosen, Vinge, Rapportering af kortlægning af til – og afløb omkring
Tvinsmosen, notatnr. Mil03, 22. maj 2015. 2015.
83. Frederiksborg Amt. Regulativ for Ålebæksrenden og Holmegrøften. s.l. : Frederiksborg Amt,
2004.
84. Vollertsen, J., Nielsen, A.H., Hvitved-jacobsen, T. Det beskidte vejvand. TRAFIK & VEJE.
September, 2012.
85. Wolfram G, Römer J, Hörl C, Stockinger W, Ruzicska K, Munteanu A. Chlorid-Studie.
Aus-wirkungen von Chlorid auf die aquatische Flora und Fauna, mit besonderer Berücksichtigung
der Biologischen Qualitätselemente im Sinne der EU-WRRL. Bundesminister. 2014.
86. Kjølholt, J, Poll, C, & Kofoed Jensen, F. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra
befæstede arealer. s.l. : Miljøstyrelsen, 1997. Miljøprojekt nr. 355.
87. Amphi Consult. Notat : Vurdering af masterplan for Vinge Centrum . 2015.
Side 239 af 251
88. —. Biologisk screening i forbindelse med kommuneplantillæg vedrørende ”Ny by ved Store
Rørbæk”. s.l. : Amphi Consult, 2005.
89. —. Notat: Besigtigelse og undersøgelse af flagermusforkomster på Damgården, Dalvejen 8.
Frederikssund. . s.l. : Amphi Consult, 2013.
90. —. Notat: Naturkortlægning og vurdering af mulighed for afledning af overfladevand i nyt
byudviklingsområde ”Vinge”. s.l. : Amphi Consult, 2013.
91. —. Notat: Præcisering af beskyttede områder for padder syd for Tvinsmosen ved Vinge. s.l. :
Amphi Consult, 2015.
92. Seacon A/S. Besigtigelsesnotat – Flagermus ved lille Tokkegård. 2015.
93. Amphi Consult. Notat: Supplerende vurdering af naturforhold i masterplan for Vinge Centrum.
2015.
94. Miljøministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28/09/2016 om naturbeskyttelse
(Naturbeskyttelsesloven) (med efterfølgende ændringer). s.l. : Miljøministeriet, 2016.
95. Wind, P. & Pihl. S. (red.). Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet, [2004]-.http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010). 2004.
96. Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. Naturstyrelsen hjemmeside. [Online]
http://naturstyrelsen.dk.
97. Danmarks fulge og natur. Danmarks fulge og natur. Danmarks fulge og natur hjemmeside.
[Online] 2015. http://www.fugleognatur.dk.
98. Miljøministeriet. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. nr. 408 af 1. maj 2007.
99. —. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.
nr330 af 19. marts 2013.
100. Christensen, Per Klit. Personlig kommunikation - Amphi Consult. 2015.
101. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i
administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport
fra DMU nr. 635. 226 s. 2007.
102. Seacon A/S. Metapopulationsanalyse for spidssnudet frø, v. U. Zeidler. 2015.
103. Wederkinch, E. Vejledning i metoder til overvågning af Padder og Krybdyr. -. s.l. :
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Hørsholm., 1998.
104. Fog, Kåre. Personlig kommunikation med biolog. 2015.
105. Baagøe, H.J. Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution,
occurrence, and abundance. Steenstrupia. 2001, Årg. 26: 1-117.
106. Baagøe, H. J., & Jensen, T. S. Dansk Pattedyratlas. s.l. : Gyldendal, 2007.
107. HJ, Møller JD & Baagøe. Vejledning Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og
vurdering af afværgeforanstaltninger - Vejdirektoratet, Rapport 382 - 2011. 2011.
108. Julie Dahl Møller Consult. Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest, juli-september 2013. 2014.
109. Miljøstyrelsen. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand, bd.2. 1996.
110. Frederikssund Kommune. Landskabsanalyse. 2012.
111. —. Landsskabstrategi - Kommuneplan 2013-2025. 2012.
112. NIRAS. Genopretning af Hagerup Sø - Teknisk, biologisk og ejendendomsmæssig
forundersøgelse. s.l. : Frederikssund og Egedal Kommuner, 2014.
113. NaturErvhvervststyrelsen. Landbrug. http://naturerhverv.dk/landbrug/. 2015.
114. Pre-udviklingsselskabet, Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architehcts,
Tedje natur, MOE A/S, RPA. # Vinge Centrum - Masterplan 18. nov 2015. 2015.
115. Miljøministeriet. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelseloven). 1189 af
27/09/2016.
116. Kulturministeriet. Bekendtgørelse af Museumsloven nr. 358 af 08/04/2014. s.l. :
Kulturministeriet, 2014.
117. Roskilde Museum, 2015, Jens Winther Johannsen, Beretning for arkæologisk
forundersøgelse af arealet omkring Vinge Station ved Snostrup, ROM 3250.
118. Roskilde Museum, 2013. Vestergaard A.K. og Sørensen P.Ø. Bygherrerapport for
arkæologisk undersøgelse af et areal ved Damgård, Snostrup, ROM 3144.
Side 240 af 251
119. Kulturstyrelsen, 2015, kort af fortidsminder.
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ besøgt den 15 april og 16 april.
120. Kulturstyrelsen. Høringssvar vedr. VVM-pligtigt anlæg og lokalplan for området Vinge
Centrum. 2015-02-19.
121. —. Personlig korrespndance med Keld Albrethsen. 2015-08-20.
122. Naturstyrelsen. Ud i Naturen. Ud i Naturen. [Online] 2015.
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/udinaturen-kortet.
123. Frederikssunds Kommune. Forskrift for støj og vibrationer. s.l. : Frederikssunds Kommune,
2012.
124. Fuglsang, K., Schleicher, O. og Oxbøk, A. Baggrundsdokument for fastsættelse af
grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder. s.l. :
Miljøstyrelsen, 2003. Miljøprojekt nr. 870 - 2003.
125. Miljøministeriet. Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten. s.l. :
Miljøministeriet, 2011. BEK nr. 1326 af 21/12/2011.
126. Danmarks Statistik. Danmarks Statistik - Frederikssund Kommune. [Online] 2015.
http://danmarksstatistik.dk/da/.
127. Miljøstyrelsen. MiljøGIS. [Online] 2015. http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=noise.
128. Miljøministeriet. Vejledning om VVM i planloven. s.l. : By- og landskabsstyrelsen, 2009-0312.
129. NaturErhvervsstyrelsen. Jordbrugsanalyser. Jordbrugsanalyser. [Online] 2015.
http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/.
130. VisitFrederikssund. [Online] 2015.
http://www.visitfrederikssund.dk/nordsjaelland/aktiviteter/ferie-i-frederikssund.
131. Præ-udviklingsselskabet, Frederikssund Kommune, Henning Larsen Architects,
Tredje Natur og MOE. Vinge Centrum, Masterplan. Oktober 2015.
132. Miljøministeriet. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. 2007.
133. Vejdirektoratet. Nyfjord forbindelsen projektnyheder. s.l. :
http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/fjordforbindelsen/Sider/default.aspx, 2015.
Side 241 af 251
22
Annex
22.1
ANNEX 1. Beregning af støjbelastning, scenarie 1
Beregning af lydeffekt i område
Område A
Lydeffekt/stk
2 gravemaskiner
108
2 lastbiler
105
Punkt 1
Lydeffekt
111
108
Sum
Punkt 2
Punkt 3
Punkt 4
Punkt 5
Punkt 6
Punkt 7
Afstand i m =
200
Afstand i m =
300
Afstand i m =
600
Afstand i m =
600
Afstand i m =
875
Afstand i m =
375
Afstand i m =
600
Afstandsdæmpning i dB = 59
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 74
Afstandsdæmpning i dB = 64
Afstandsdæmpning i dB = 70
Støjbidrag i dB(A) =
54 Støjbidrag i dB(A) =
50 Støjbidrag i dB(A) =
43 Støjbidrag i dB(A) =
43 Støjbidrag i dB(A) =
39 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
43
113
Område B
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
2 lastbiler
105
1 kampaktor
112
Lydeffekt
108
108
112
Sum
600
Afstand i m =
100
Afstand i m =
250
Afstand i m =
650
Afstand i m =
700
Afstand i m =
950
Afstand i m =
425
Afstand i m =
Afstandsdæmpning i dB = 52
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 74
Afstandsdæmpning i dB = 66
Afstandsdæmpning i dB = 70
Støjbidrag i dB(A) =
63 Støjbidrag i dB(A) =
54 Støjbidrag i dB(A) =
44 Støjbidrag i dB(A) =
44 Støjbidrag i dB(A) =
41 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
45
115
Område C
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
1 dumper
110
1 kampaktor
112
117
1 larvebåndsdozer
Lydeffekt
108
110
112
117
Sum
150
Afstand i m =
400
Afstand i m =
700
Afstand i m =
800
Afstand i m =
1000
Afstand i m =
300
Afstand i m =
450
Afstand i m =
Afstandsdæmpning i dB = 55
Afstandsdæmpning i dB = 65
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 73
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 66
48 Støjbidrag i dB(A) =
46 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
56 Støjbidrag i dB(A) =
53
Støjbidrag i dB(A) =
64 Støjbidrag i dB(A) =
54 Støjbidrag i dB(A) =
119
Område D
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
1 dumper
110
117
1 larvebåndsdozer
Lydeffekt
108
110
117
Sum
Afstand i m =
250
Afstand i m =
550
Afstand i m =
950
Afstand i m =
1000
Afstand i m =
>1000
Afstand i m =
300
Afstand i m =
300
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 69
Afstandsdæmpning i dB = 74
Afstandsdæmpning i dB = 75
Afstandsdæmpning i dB = 73
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 63
55
Støjbidrag i dB(A) =
57 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
44 Støjbidrag i dB(A) =
43 Støjbidrag i dB(A) =
45 Støjbidrag i dB(A) =
55 Støjbidrag i dB(A) =
118
Område E
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
1 dumper
110
117
1 larvebåndsdozer
Lydeffekt
108
110
117
Sum
Afstand i m =
300
Afstand i m =
425
Afstand i m =
650
Afstand i m =
650
Afstand i m =
800
Afstand i m =
250
Afstand i m =
500
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 66
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 73
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 68
52 Støjbidrag i dB(A) =
47 Støjbidrag i dB(A) =
47 Støjbidrag i dB(A) =
45 Støjbidrag i dB(A) =
57 Støjbidrag i dB(A) =
50
Støjbidrag i dB(A) =
55 Støjbidrag i dB(A) =
118
Samlet støjbelastning
Side 242 af 251
67
Samlet støjbelastning
59
Samlet støjbelastning
53
Samlet støjbelastning
52
Samlet støjbelastning
52
Samlet støjbelastning
62
Samlet støjbelastning
58
22.2
ANNEX 2. Beregning af støjbelastning, scenarie 2
Beregning af lydeffekt i område
Område F
1 mobilkran
1 betonkanon
1 betonpumpe
Lydeffekt/stk
107
105
109
Punkt 1
Lydeffekt
107
105
109
Sum
Punkt 2
Punkt 3
Punkt 4
Punkt 5
Punkt 6
Punkt 7
Afstand i m =
450
Afstand i m =
250
Afstand i m =
350
Afstand i m =
400
Afstand i m =
650
Afstand i m =
550
Afstand i m =
800
Afstandsdæmpning i dB = 66
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 64
Afstandsdæmpning i dB = 65
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 69
Afstandsdæmpning i dB = 73
Støjbidrag i dB(A) =
46 Støjbidrag i dB(A) =
51 Støjbidrag i dB(A) =
48 Støjbidrag i dB(A) =
47 Støjbidrag i dB(A) =
41 Støjbidrag i dB(A) =
43 Støjbidrag i dB(A) =
39
112
Område G
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
1 dumper
110
Lydeffekt
108
110
Sum
Afstand i m =
450
Afstand i m =
250
Afstand i m =
300
Afstand i m =
350
Afstand i m =
600
Afstand i m =
600
Afstand i m =
900
Afstandsdæmpning i dB = 66
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 64
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 74
Støjbidrag i dB(A) =
46 Støjbidrag i dB(A) =
51 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
48 Støjbidrag i dB(A) =
42 Støjbidrag i dB(A) =
42 Støjbidrag i dB(A) =
38
112
Område H
Lydeffekt/stk
1 gravemaskiner
108
1 dumper
110
1 kampaktor
112
1 larvebåndsdozer
117
Lydeffekt
108
110
112
117
Sum
Afstand i m =
550
Afstand i m =
400
Afstand i m =
250
Afstand i m =
300
Afstand i m =
500
Afstand i m =
600
Afstand i m =
900
Afstandsdæmpning i dB = 69
Afstandsdæmpning i dB = 65
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 68
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 74
Støjbidrag i dB(A) =
50 Støjbidrag i dB(A) =
54 Støjbidrag i dB(A) =
58 Støjbidrag i dB(A) =
56 Støjbidrag i dB(A) =
51 Støjbidrag i dB(A) =
49 Støjbidrag i dB(A) =
45
119
Område I
Lydeffekt/stk
1 asfaltudlægger
110
1 tromle
107
Lydeffekt
110
107
Sum
Afstand i m =
600
Afstand i m =
400
Afstand i m =
100
Afstand i m =
150
Afstand i m =
450
Afstand i m =
750
Afstand i m =
750
Afstandsdæmpning i dB = 70
Afstandsdæmpning i dB = 65
Afstandsdæmpning i dB = 52
Afstandsdæmpning i dB = 55
Afstandsdæmpning i dB = 67
Afstandsdæmpning i dB = 72
Afstandsdæmpning i dB = 72
Støjbidrag i dB(A) =
42 Støjbidrag i dB(A) =
47 Støjbidrag i dB(A) =
60 Støjbidrag i dB(A) =
57 Støjbidrag i dB(A) =
45 Støjbidrag i dB(A) =
40 Støjbidrag i dB(A) =
40
112
Område J
1 mobilkran
Lydeffekt/stk
107
Lydeffekt
107
Sum
Afstand i m =
700
Afstand i m =
550
Afstand i m =
250
Afstand i m =
150
Afstand i m =
300
Afstand i m =
750
Afstand i m =
750
Afstandsdæmpning i dB = 71
Afstandsdæmpning i dB = 69
Afstandsdæmpning i dB = 61
Afstandsdæmpning i dB = 55
Afstandsdæmpning i dB = 63
Afstandsdæmpning i dB = 72
Afstandsdæmpning i dB = 72
Støjbidrag i dB(A) =
36 Støjbidrag i dB(A) =
38 Støjbidrag i dB(A) =
46 Støjbidrag i dB(A) =
52 Støjbidrag i dB(A) =
44 Støjbidrag i dB(A) =
35 Støjbidrag i dB(A) =
35
107
Samlet støjbelastning
53
Samlet støjbelastning
58
Samlet støjbelastning
63
Samlet støjbelastning
Side 243 af 251
61
Samlet støjbelastning
53
Samlet støjbelastning
51
Samlet støjbelastning
48
22.3
ANNEX 3: Landskabsanalyse for projektområdet Vinge Centrum og Station,
Vinge Bymidte samt tillæg til Frederikssund Kommunes Spildevandsplan
2013–2021
Denne rapport indeholder en landskabsanalyse for undersøgelsesområdet for Vinge Centrum
og Station, herunder kommuneplantillæg nr. 012 (Vinge Bymidte), lokalplan nr. 076 (Vinge
Centrum) samt Tillæg til Frederikssund Kommunes Spildevandsplan 2013–2021.
De analyserede områder benævnes i det efterfølgende samlet som undersøgelsesområdet.
Analysen tjener som baggrundsmateriale til vurderingen af projektets virkninger på landskabet foretaget i VVM-redegørelsen/miljørapporten.
Den her anvendte analysemetode er den såkaldte Landskabskaraktermetode udviklet af Miljøministeriet som hjælp til kommunerne ved landskabsanalyser (132). Metoden er ligeledes
anvendt i Frederikssund Kommunes landskabsanalyse fra 2012 af hele kommunen. Landskabsanalysen for landskaberne i Frederikssund Kommune er sammenfattet i 2 rapporter:
”Landskabsanalyse Frederikssund Kommune”, der indeholder registrering og vurdering (fase
1 og 2) og ”Landskabsstrategi Kommuneplan 2013 – 2025”, der indeholder de strategiske
mål (fase 3). Se ref. (110) og (111).
Nærværende vurdering af landskabet og de visuelle forhold tager udgangspunkt i ovennævnte landskabsanalyse for hele kommunen, men vil fokusere på undersøgelsesområdet og de
tilstødende områder og beskrive dette mere detaljeret.
22.3.1
Frederikssund kommunes eksisterende landskabsanalyse
I ”Landskabsanalyse Frederikssund Kommune” er undersøgelsesområdet beliggende i Landskabskarakterområde 8 – Frederikssund Istidslandskab, herunder i det karakteristiske område K2. Se Figur 79.
Landskabskarakterområdet Frederikssund Istidslandskab er karakteriseret ved et bølget og
storbakket terræn med et strandengskystforland ud mod fjorden. Området er intensivt dyrket på de åbne og højtliggende flader og domineret af afgræsning eller anden ekstensiv drift
i moser og ådale.
Området fremstår med et antal mindre skovpartier, nye skovrejsningsområder og beplantninger, især i byranden ved Frederikssund by, samt alléer i tilknytning til mange af gårdene.
Bebyggelsesstrukturen er karakteriseret ved mange enkeltliggende blokudskiftede udflyttergårde knyttet til de højtliggende, dyrkede områder og en håndfuld stjerneudskiftede landsbyer, der ligger mere beskyttet i terrænet. Lavninger og lavbundsområder er friholdt for bebyggelse. Området er endvidere præget af nærheden til kommunens største by Frederikssund, i kraft af kig til fabriksskorstene, store veje, jernbane m.m. og en overvejende bevoksningspræget byrand med et meget varierende udtryk.
De karaktergivende landskabselementer i form af mellemstore markfelter, større gårde,
landsbyer og lavbundsområder, samt højt beliggende terræn med lange kig skaber et transparent landskab i middel til stor skala. Områdets mange forskellige landskabselementer i
form af højtliggende plateauer, mindre lavninger, dalstrøg og bakker, samt blokudskiftede
marker og gårde, landsbyer, bevoksning, moderne infrastruktur samt byudvikling skaber et
sammensat landskab med svag til middel struktur.
Oppe Sundby og Snostrup Kirker samt Skovbakken fungerer som pejlepunkter hhv. i den
sydlige og nordlige del af området. Kystforlandet rummer udsigter til den modsatte kyst,
Horns Herred, og hele kystrummet opleves som et sammenhængende landskabsrum, idet
kysterne ligger forholdsvist tæt. Landskabskarakteren er præget af tekniske anlæg i form af
højspændingsledninger, store veje med tilknyttede dominerende og pladskrævende anlæg
(rundkørsler) samt jernbane.
Side 244 af 251
Området rummer et stort, sammenhængende mose- og engområde ved Hagerup Sø og
Skenkelsø, der er kontrasterende i forhold det øvrige karakterområde. Desuden rummer området et par råstofgraveområder mod nord, der ligeledes er kontrasterende delområder
(110).
Figur 79. Omtrentlig placering af undersøgelsesområdet i Landskabskarakterområde 8 (110).
22.3.2
Landskabsanalyse - registrering
Landskabskarakteren
Side 245 af 251
Landskabskarakteren i undersøgelsesområdet er karakteriseret ved et storbakket, grænsende til det bølgede, terræn med dyrkede marker og enkeltgårde spredt i landskabet. De middelstore markfelter, mellemstore gårde og områdets generelle storbakkede til bølgede karakter inddeler landskabet i middel skala med en transparent afgrænsning i form af bevoksning
omkring enkeltgårdene og spredte levende hegn, som muliggør lange kig i landskabet ud
over markerne. Området består af blandede landskabselementer i form af større bakker og
dalstrøg, blokudskiftede marker, enkelte fritliggende gårde, levende hegn, ekstensivt dyrkede arealer, landsby samt jernbanen. Dette skaber et sammensat landskab. Området fremstår
roligt og stille. Midt i området ligger landsbyen Stationsvænget Solbakken, og jernbanen
gennemskærer området i øst-vestlig retning som et teknisk element. I Figur 80 vises et eksempel på landskabet i området syd for jernbanen.
Figur 80: Landskabet i området syd for jernbanen.
I området nordvest for jernbanen findes et kontrasterende delområde, som er karakteriseret
ved et mere småbakket terræn med nyere landsbybebyggelse (Stationsvænget Solbakken er
opstået i 60’erne), enkeltgårde med ekstensivt dyrkede marker og en bevoksning, som inddeler landskabet i en lille skala med en mere lukket afgrænsning.
Beliggenhed og afgrænsning
Undersøgelsesområdet er placeret rundt om Stationsvænget Solbakken og jernbanestrækningen ca. 800 m øst herfor. Området afgrænses primært af markskel eller matrikelgrænser.
Jernbanen, som forbinder Frederikssund og København, gennemskærer området og opdeler
det i to delområder. Se Figur 81.
Side 246 af 251
Figur 81: Projektområdets beliggenhed og afgrænsning (markeret med rød streg).
Naturgeografisk analyse
Geologi
Geologi/dannelse: Istidslandskab med dødislavninger i et tidligere tunneldalslandskab, der er
nedslidt af smeltevandsstrømme. Endvidere findes mod nordøst et tørlagt søområde – Hagerupsø.
Jordtype: Moræneler (sandblandet lerjord) er den dominerende jordart. Tvinsmosen og Hagerupsø er domineret af ferskvandstørv og gytje.
Terrænform: Storbakket grænsende til det bølgede.
Vandelementer (vandløb, søer, lavbundsområder): Umiddelbart nord for undersøgelsesområdet ligger Tvinsmosen. Der er ingen åer eller vandløb i undersøgelsesområdet.
Kulturgeografisk analyse
Bevoksningsstruktur
Bevoksningen er karakteriseret ved enkelte levende hegn i markskel samt bevoksning i tilknytning til de enkelte fritliggende gårde.
Dyrkningsmønster
Arealanvendelsen er fortrinsvist karakteriseret ved intensivt dyrkede marker i middelstore
markfelter.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i området er karakteriseret ved enkelte fritliggende gårde af mellemstor størrelse samt bebyggelsen, som udgør Stationsvænget Solbakken. De fritliggende gårde har formentlig deres oprindelse i udskiftningstiden (slutningen af 1700-tallet), mens Stationsvænget Solbakken er en relativt ny by opstået i perioden 1963-1967 i et område, hvor der oprindeligt (formentligt tilbage fra udskiftningstiden) kun lå et par enkelte mindre gårde og hus-
Side 247 af 251
mandssteder. Byen består af fortrinsvist af parcelhuse, som ligger langs Dalvejen, Gammel
Slangerupvej, Stationsvænget og Solbakken.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Levende hegn, diger og trærækker langs markveje markerer i dag markernes blokudskiftningsmønster.
Fra undersøgelsesområdet er der udsyn til Snostrup Kirke (fra omkring år 1100), som ligger
på en bakketop i udkanten af landsbyen Snostrup, uden for undersøgelsesområdet.
Tekniske anlæg
Området gennemskæres af jernbaneanlægget for s-toglinjen, som forbinder Frederikssund
og København. Jernbanen blev etableret i 1879. Endvidere findes der en telemast i Stationsvænget Solbakken. Anlæggene er synlige, men ikke dominerende i landskabet.
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse og tidsdybde
Landskabskarakteren har sin oprindelse i udskiftningstiden, hvor de enkeltliggende gårde i
landskabet kan være et resultat af enkelte blokudskiftninger.
Rumlig-visuel analyse
Karaktergivende rumlige, visuelle og støjmæssige forhold
Skala
De middelstore markfelter, mellemstore gårde og områdets generelle storbakkede til bølgede
karakter skaber et landskab af middel skala.
Rumlig afgrænsning
Landskabet opleves som transparent afgrænset med lange kig på tværs i det dyrkede landskab, hvor bevoksningen primært består af enkelte levende hegn og bevoksning omkring de
enkelte fritliggende gårde.
Kompleksitet
Området består af blandede landskabselementer i form af større bakker og dalstrøg, blokudskiftede marker, enkelte fritliggende gårde, levende hegn, ekstensivt dyrkede arealer, landsby samt jernbanen. Dette skaber et sammensat landskab.
Struktur
Områdets bebyggelses- og vejstrukturer, med oprindelse i Landboreformerne, nord for jernbanen har undergået en vis udvikling, herunder ved anlæg af nyere bebyggelse, jernbane
m.m. Strukturgivende elementer så som levende hegn og diger er ikke fremtrædende hverken i området nord eller syd for jernbanen. Samlet set har området en svag struktur.
Visuel uro og støj
Området fremstår roligt. Omkring landevejen til Frederikssund (Frederikssundsvej) er der
meget bevægelse i form af biler, og langs jernbanen passerer s-tog gennem landskabet i
dagtimerne med jævne mellemrum. De fleste steder opleves dog et roligt landskab uden visuelt forstyrrende elementer.
Støjmæssigt opleves landskabet som stille. Der er periodisk støj i forbindelse med gennemkørende S-tog, men overvejende opleves området som stille.
Delområder
Området nær Stationsvænget Solbakken
Området nordvest for jernbanen udpeges som kontrasterende delområde i forhold til det øvrige undersøgelsesområde. Området er mere småbakket, og bevoksningen er karakteriseret
Side 248 af 251
ved enkelte levende hegn og bevoksning i tilknytning til bebyggelsen, samt sumpskov og
krat i tilknytning til Tvinsmosen.
Arealanvendelsen i delområdet er fortrinsvist karakteriseret ved ekstensivt dyrkede marker i
små markfelter samt et enkelt område med natur (mose). Bebyggelsen er karakteriseret ved
enkelte fritliggende gårde af mellemstor størrelse samt bebyggelsen, som udgør Stationsvænget Solbakken. Stationsvænget Solbakken ligger op af en bakke. De små markfelter, bebyggelsen og områdets generelle småbakkede karakter skaber et landskab af lille skala.
Landskabet opleves som lukket ved afgrænsning af bakker, bevoksning og bebyggelse i området. Området består af relativt mange landskabselementer i form af mindre lavninger og
bakker, ekstensivt dyrkede marker, natur (mose), landsby, gårde, forskellige former for bevoksning samt infrastruktur i form af vej og jernbane, hvilket tilsammen skaber et sammensat landskab. I Figur 82 vises et eksempel på landskabet i delområdet.
Figur 82: Det kontrasterende delområde nordvest for jernbanen set med kig mod Stationsvænget Solbakken.
Nøglefunktion
Nøglefunktioner, dvs. vigtige funktioner for opretholdelse af karakteren
Landskabskarakteren er betinget af intensivt dyrkede marker i middelstore markfelter samt
af opretholdelsen af de stedvise levende hegn og bevoksningen omkring gårdene.
Udviklingstendenser og planmæssige udfordringer
Projektet for Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte er beliggende i den østligste del
kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. Projektet ligger så
langt fra kysten (lidt over 2 km), at det ikke har nogen indvirkning på kysten, og projektet
vil dermed ikke påvirke adgangsforholdene hertil. Kystlandskabet vil fortsat fremstå med en
åben karakter og udgøre en natur- og landskabsressource.
Projektet for Vinge Centrum og Station samt Vinge Bymidte indgår i en plan om et større byudviklingsområde, Vinge. Byen vil uundgåeligt have stor påvirkning på landskabet i det arealanvendelsen ændres radikalt og landskabskarakteren derved ændres. Den nye by vil påvirke omgivelserne visuelt, idet den vil kunne ses i landskabet mange steder fra. Derfor er det
vigtigt at samtænke den nye by med det eksisterende landskab. I Frederikssund Kommunes
”Landskabsstrategi Kommuneplan 2013 – 2025”, der indeholder de strategiske mål for forvaltningen af landskabet i kommunen, står der følgende vedr. udviklingen af den nye by Vinge.
Vedr. udviklingen af den nye by Vinge anbefales det:

At der lægges stor vægt på at bearbejde Vinge i forhold til karakteren af det omkringliggende landskab og de særlige oplevelsesmuligheder, der her kan blive berørt af byudviklingen, herunder oplevelsen af hhv. Oppe Sundby og Snostrup Kirke og kystlandskabet.
Idet Vinges placering netop ligger på plateauet mellem de to kirker Oppe Sundby og
Snostrup Kirke, er det væsentligt i planlægningen af dette nye byområde at tage hensyn
til kirkernes placering og så vidt muligt bevare kig til dem, også i det nye byområde.
Side 249 af 251





Der bør være opmærksomhed på, at Vinge vil ligge højt i landskabet og vil kunne ses
langt omkring. Der ligger derfor en særlig udfordring i at bearbejde bebyggelsesstrukturen og bebyggelsens karakter i forhold til landskabet. Dette kan gøres på flere måder.
Bebyggelsen kan indpasses i den eksisterende karakter ved at lade de mest højtliggende
dele af området fremstå med en åben, grøn karakter, der efterligner landskabets karakteristiske bebyggelsesstruktur, som putter sig i terrænet. Et sådan greb kan få byen til at
fremstå mindre markant. Alternativt kan der arbejdes med at lade byen accentuere landskabet ved netop at fremhæve terrænet og placere høje volumener på de høje partier.
Dette greb skaber en meget synlig by, og stiller krav til udformning af arkitektoniske og
landskabsarkitektoniske løsninger.
Der ligger et stort landskabeligt og hydrologisk potentiale i det store, sammenhængende
våde område ved Hagerupsø og Skenkelsø, der bør aktiveres i udviklingen af Vinge. Et
lignende potentiale findes i moseområdet Viermosen og Marbækrenden mod vest. Disse
områder kan med fordel aktiveres som rekreative naturområder ved at sikre pleje og vedligehold af områderne samt etablere stiadgang. Viermosen kan som rekreativt strøg forbinde Vinge med de kystnære fjordområder mod vest, herunder Marbæk Strandpark.
Den eksisterende bebyggelsesstruktur med enkeltliggende gårde kan med fordel indarbejdes i en fremtidig bebyggelsesstruktur for den nye by. Gårdene kan få nye anvendelser med offentlige/kulturelle funktioner, eller den landbrugsmæssige funktion kan fastholdes som identitetsskabende grønne kiler med eksempelvis hobbylandbrug, hestehold eller
’urban farming’, der kan formidle overgangen mellem den urbane bymidte og det åbne
landbrugsland omkring.
Både af hensyn til oplevelsen af byen fra det omgivende landskab og oplevelsen af det
omgivende landskab fra byen, kan der med fordel arbejdes med grønne/blå kiler og strukturer, der dels binder by og landskab sammen og dels friholder særlige landskabskig.
Der ligger en udfordring i at bearbejde Vinges sydlige bykant og overgangen til St. Rørbæk og Snostrup. Det skal overvejes, om byerne skal fremstå som et samlet byområde,
der er vokset sammen, eller om landsbyernes egenidentitet og samspil med landskabet
skal fastholdes ved at sikre en afstand fra Vinges bykant til landsbyerne. Hvis der sikres
en afstand, skal det desuden overvejes hvilken karakter det mellemliggende landskab skal
besidde. Som det oprindelige landbrugsland, der hidtil har afgrænset landsbyerne? Som
rekreativt område for beboerne? Som grøn kile?
Der er udover Vinge-projektet vedtaget en anlægslov for en ny motorvejsforbindelse til Frederikssund, der i Frederikssund Kommune vil løbe langs Frederikssundsvejs eksisterende tracé. Desuden er der fortaget en VVM-undersøgelse for en ny fjordforbindelse på tværs af Roskilde Fjord. Vejprojektet for Vinge Centrum og Station vil blive sammenkoblet med disse nye
infrastrukturelle forbindelser.
22.3.3
Landskabsanalyse - vurdering af de eksisterende forhold
Landskabskarakterens styrke
Karakteristisk (K1)
Landskabskarakterområdet fremstår som et åbent, bakket landskab med intensivt dyrkede
blokudskiftede gårde og marker i middel skala samt stedvise levende hegn og bevoksning
omkring de fritliggende gårde. De karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle
forhold fremstår tydeligt i området og afspejler samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse i Landboreformernes udskiftning af landsbyerne fremstår tydeligt.
Området vurderes som karakteristisk. Se Figur 83.
Kontrasterende (K2) – Området omkring Stationsvænget Solbakken
I delområdet fremstår det småbakkede terræn med ekstensivt dyrkede marker, et naturområde (mose) samt nyere landsbybebyggelse (Stationsvænget Solbakken opstået i 60’erne)
og et par enkelte gårde i landskabet. Se Figur 83. Bevoksning omkring bebyggelse, mose,
stedvise levende hegn samt det bakkede terræn inddeler landskabet i en lille skala med en
lukket afgrænsning. De karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold
Side 250 af 251
fremstår tydeligt i området. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse i Landboreformernes udskiftning af landsbyerne er udvisket af den nyere bebyggelse, som udgør landsbyen Stationsvænget Solbakken.
K2
K1
Figur 83: Karakterstyrke. Grøn = K1 – karakteristisk. Blå = K2 – kontrasterende.
Visuelle oplevelsesmuligheder
Der findes ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i området. Dog er der fra en stor del
af karakterområdet mulighed for kig til Snostrup Kirke, der ligger uden for undersøgelsesområdet, og som står som et kulturhistorisk element i landskabet.
Landskabskarakterens tilstand
Samlet set for hele undersøgelsesområdet er der er kun sket mindre ændringer i de karaktergivende landskabselementer i forhold til landskabskarakterens oprindelse. De overordnede
strukturer i form af bebyggelsesstruktur, vejnet og den dyrkede flade, som afspejler landskabskarakterens oprindelse, er tilnærmelsesvist intakte. Dog er Stationsvænget Solbakken
vokset frem i 60’erne og der er kommet en jernbane, som udvisker landskabskarakterens
oprindelse i dette område.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som god.
Hovedparten af områdets bevoksning og bebyggelse fremstar i god vedligeholdelsesmæssig
tilstand.
Tekniske elementer, så som jernbanen, påvirker landskabskarakteren, men ikke væsentligt.
Samlet vurderes landskabskarakterens tilstand som god.
Landskabskarakterens sårbarhed
Landskabskarakterområdet karakteriseres overvejende af intensivt dyrkede arealer, få levende hegn og relativt lidt bebyggelse. Landskabskarakteren er derfor sårbar over for ny bebyggelse, ændret arealanvendelse samt nybeplantninger. Området er særligt sårbart over for
ændringer, som blokerer de lange kig ud over markerne. Området er derudover karakteriseret ved at være roligt og stille. Området er derfor sårbart over for opførelse af visuelt urolige
samt støjende elementer.
Side 251 af 251