baggrundsnotatet - Frederikssund Kommune

Dato: 09.02.2015
Scoping
rapport
for Vinge Centrum og stationsområde
Februar 2015
www.moe.dk
Side 1 af 19
Indholdsfortegnelse
1
BAGGRUND.................................................................................................................. 3
2
INDLEDNING................................................................................................................ 4
3
VINGE CENTRUM .......................................................................................................... 4
3.1
Vinge Centrum og station ....................................................................................... 5
3.2
Veje og stier ......................................................................................................... 6
3.3
Forsyning og afledning ........................................................................................... 7
3.4
Detailhandel .......................................................................................................... 8
3.5
Offentlige servicefunktioner .................................................................................... 8
3.6
Øvrige bebyggelser (2. etape) ................................................................................. 8
4
ALTERNATIVER............................................................................................................. 9
5
POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER ................................................................................ 9
6
VVM-REDEGØRELSE/MILJØVURDERING – INDHOLD ......................................................... 12
7
REFERENCER .............................................................................................................. 15
www.moe.dk
Side 2 af 19
1
BAGGRUND
Helhedsplanen for Vinge bydel blev vedtaget af Frederikssund kommune i maj 2013, og var i offentlig høring i juni – august 2013.
Frederikssund kommune er på baggrund af helhedsplanen gået i gang med at udvikle etaper i Vinge bydel og fremskaffe det planmæssige grundlag i form af kommunalplantillæg og lokalplaner. En
af de første etaper i bydelen bliver det centrale område omkring stationen, Vinge Centrum.
Som grundlag for udviklingen af Vinge centrum udarbejdes et skitseprojekt og en lokalplan for hele
Vinge centrum. Samtidig udarbejdes et kommuneplantillæg.
Før Vinge centrum kan realiseres, skal de miljømæssige konsekvenser undersøges. Der skal i den
forbindelse gennemføres en miljøvurdering af det forslag til kommuneplantillæg, som er påkrævet.
Desuden skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for kommunens forslag til lokalplan. Miljøvurderingen og VVM redegørelsen skal behandle stort set de samme emner, men miljøvurderingen er
mere overordnet, mens VVM redegørelsen er mere konkret.
Processen for godkendelse af kommuneplantillægget og lokalplanforslaget vil forløbe parallelt. Det
er derfor besluttet at miljøvurderingen af kommuneplantillægget og VVM redegørelsen for lokalplanforslaget udarbejdes som en samlet rapport, der i det følgende betegnes miljørapport.
Første fase er en afklaring af miljørapportens indhold. Der skal tages udgangspunkt i kravene i de
relevante bekendtgørelser, som også omfatter udarbejdelse af et debatoplæg, hvor offentligheden
kan komme med ideer og forslag til emner og undersøgelser. Denne fase kaldes også for scopingfasen.
Frederikssund kommune afgør på baggrund af projektbeskrivelsen samt de indkomne høringssvar,
hvilke forhold, ud over de i loven oplistede, der skal tages højde for i miljørapporten.
Som led i en første offentlighedsfase for VVM-redegørelsen, har Frederikssund kommune udarbejdet dette debatoplæg med bud på løsningsmodeller og forhold der skal undersøges. Dette sker
med henblik på en indledende orientering og inddragelse af borgerne i planlægningen af den nye
bydel.
Alle interesserede inviteres hermed til at deltage i debatten og bidrage med idéer, forslag til alternative løsninger og til emner der bør belyses.
Frederikssund kommune afgør på baggrund af de indkomne høringssvar til dette debatoplæg (ideer/forslag), hvilke forhold der skal belyses i miljørapporten, samt hvilke informationer der skal tilvejebringes for at belyse disse forhold.
www.moe.dk
Side 3 af 19
2
INDLEDNING
Vinge er en helt ny by i Hovedstadsregionen. Udviklingen af Vinge er et stort projekt set i både et
nationalt, regionalt og lokalt perspektiv. Byen udvikles omkring den fremtidige Vinge Station mellem Frederiksund og Ølstykke, og med sit udviklingsareal på 350 hektar er Vinge p.t. det største
samlede byudviklingsområde i Danmark. Se Figur 1.
Figur 1 Placering af Vinge /1/.
Vinge udvikles ud fra visionen om at skabe en ny type bysamfund i Hovedstadsregionen, hvor nærværet af landskab og natur går hånd i hånd med et tæt og levende bysamfund. Det Grønne Hjerte
som er et langt og sammenhængende område, der strækker sig godt 2,5 km fra syd til nord, skal
skabe forbindelse til eksempelvis Tvinmosen. Der placeres omkring Det Grønne Hjerte funktioner
for handel og butiksliv, café og servering, fritidsaktiviteter, sportsaktiviteter, institutioner, skoler,
foreningsliv, legepladser og øvrige funktioner, der bidrager til fællesskabet i Vinge.
3
VINGE CENTRUM
Vinge Centrum etableres omkring stationen og bliver et tæt og blandet byområde med en sammensætning af boliger, erhverv og offentlige institutioner. Frederikssund Kommune planlægger, at
afgrænse bymidten i Vinge By, som vist på nedenstående kort.
www.moe.dk
Side 4 af 19
Figur 2 Projektafgrænsning for Vinge Centrum omfattende centrum, området omkring
stationen samt en ny indfaldsvej beliggende syd for centrum.
Vinge Centrum omfatter samlet set ca. 150.000 etagemeter til byfunktioner, herunder etageboligbebyggelse, offentlig – og private service, liberalt erhverv, detailhandel, hotel- og kongresformål,
multihal m.v. samt etablering af den nye S-togsstation og infrastruktur, herunder bl.a. veje, stier,
pladser m.m. Området tænkes intensivt udnyttet, således at man allerede fra starten har tilgodeset
i planlægningen, at området er beliggende i det stationsnære kerneområde jvf. fingerplanens bestemmelser herfor. Ud af de 150.000 etagemeter udvikles ca. 31.000 etagemeter omkring Vinge
Station i perioden 2015-2017, samlet benævnt "1. etape". Planlægningen af første etape er derfor
mere fremskreden end for de resterende ca. 120.000 etagemeter.
I Vinge Centrum kobles S-togsstationen, naturen og byen, hvor den cirkulære stationsplads vil
danne rammen for det kommende byliv. Anvendelsen af Vinge Centrum fordeles på følgende:






3.1
Vinge Centrum og station
Veje og stier
Forsyning og afledning
Detailhandel
Offentlige servicefunktioner
Øvrige bebyggelser
Vinge Centrum og station
Vinge Station placeres i Det Grønne Hjerte. Det Grønne Hjerte udvides til en grøn byfælled, der integrerer eksisterende naturelementer og byfunktionerne. Området får visse steder karakter af
egentlige naturområder, men omkring Vinge Centrum får området mere urban karakter med pladser og stræder.
Vinge Station er udformet som en cirkulær plads over jernbanen, og den forbinder områderne nord
og syd for banen. I begge ender på begge perroner etableres elevator- og trappeskakter med forbindelse til oversiden af broerne. Pladsen sænkes i midten således at den får en skålform. I skålen
er skåret et ovalt hul som danner åbning og forbindelse fra selve stationen og ud mod landskabet.
Se Figur 3.
www.moe.dk
Side 5 af 19
Figur 3 Vinge Station og forplads /2/.
Den cirkulære plads er tænkt som en urban plads primært med hårde flader. Med den præcise afgrænsning mod det grønne område sikres det, at det grønne kan komme tæt på både pladsen og
stationen. Omkring stationspladsen er der mulighed for placering af op til fem større punkthuse
med en maksimal højde på 6-9 etager. Langs banen etableres en stor mængde stationsnære parkeringspladser. I forbindelse med etablering af boliger og erhverv inden for lokalplanens område
udlægges derfor følgende antal parkeringspladser:




0,6 bilplads pr. etagebolig.
1 bilplads pr. øvrig bolig.
2 bilpladser pr, 100 m² butik.
1,5 bilpladser per 100 m² øvrig erhverv.
Den bæredygtige udvikling skal fremmes og der skal således allerede fra begyndelsen af byens udvikling tænkes i cykelparkering. I tilknytning til stationen, skal der derfor etableres et antal cykelparkeringspladser, der svarer til 30 % af de forventede påstigninger på togforbindelsen. I forbindelse med etablering af erhvervsaktiviteter skal der etableres 5 cykelparkeringspladser pr. 100 m²
erhvervsareal. Cykelparkeringspladserne skal være placeret synligt, trygt og tæt på målet /5/.
3.2
Veje og stier
Vinge har forbindelse til stationen fra både motorvejen og den fremtidige broforbindelse til Hornsherred. Der er derved let adgang med bil til den fremtidige Frederikssundsmotorvej mod vest, og
de nærliggende landsbyer St. Rørbæk og Snostrup kan kobles på trafikløsningerne i Vinge.
www.moe.dk
Side 6 af 19
Det eksisterende vejnet er uegnet til tung trafik og flere biler. Trafikken fra Vinge centrum skal ledes til det overordnede vejnet, og der vil i forbindelse med etableringen af Vinge centrum derfor
være behov for at udvide vejnettet.
En ny indfaldsvej (Boulevarden) syd for stationen vil forbinde Vinge Centrum med Frederikssundsvej og den kommende motorvej. Der etableres yderligere en ny forbindelsesvej forbi stationen mellem indfaldsvejen og Dalvejen. Endvidere etableres en forbindelsesvej fra indfaldsvejen til
den østlige del af stationsområdet med parkeringspladser. Der er mulighed for at Dalvejen nord for
stationen bibeholdes som en del af den fremtidige infrastruktur, men muligvis vil dens passage
gennem det grønne hjerte blive omdannet til en sti uden adgang for biler.
Det projekterede vejnet indenfor Vinge Centrum er endnu ikke fastlagt. De nye veje, der føres ind
til og igennem Vinge Centrum, vil blive beskrevet og behandlet i hele deres forløb fra tilslutningen
til det eksisterende vejnet.
Stisystemet i Vinge By, herunder omkring Vinge Centrum, vil tage hensyn til de bløde trafikanter
(cyklister og fodgængere), og der etableres derfor et sammenhængende stisystem fra syd til nord,
der giver direkte adgang til Vinge Station. Der etableres yderligere et netværk af stiforbindelser på
tværs, der muliggør direkte adgang til stationen, samt en øst-vestgående supercykelsti på sydsiden
af stationen. Dalvejens passage gennem Det Grønne Hjerte vil muligvis blive omdannet til en sti
uden adgang for biler. Stisystemet i Vinge forbindes til de omkringliggende cykelstier med adgang
til både Frederikssund, Hagerup Sø og fjorden.
3.3
Forsyning og afledning
Frederikssund Kommune udarbejder en plan for kommunens etablering af nye forsyningsanlæg,
herunder energi, vand og varme. Området er omfattet af tillæg til Spildevandsplan 2013-2021 Deltakvarteret i Vinge. Delopland 301, 302 og 303. Spildevand ledes til Frederikssund Renseanlæg og
overfladevand bliver afledt fra de enkelte matrikler fortrinsvist via åbne render frem til et spildevandsteknisk anlæg/regnvandsbassin, hvor vandet renses og forsinkes før udledning til recipient
/5/. Der vil blive udarbejdet et særskilt spildevandstillæg for Vinge Centrum, som beskriver afledningen og håndteringen af overfladevand og samt rensning og placering af recipienter/bassiner.
Regnvandshåndtering skal overvejende ske på overfladen med små opsamlingssøer, render, trug
og grøfter der leder vandet til et samlet stort regnvandsbassin, der renser og forsinker vandet inden det udledes til engområderne mod øst. Dette regnvandsbassin udformes som et stort sammenhængende vandelement, der gives en landskabelig, rekreativt udformning /5/.
Der vil blive oprettet et regnvandslav i Deltakvarteret, som de enkelte grundejere skal være medlem af. Dette regnvandslav skal stå for anlæg, drift og vedligehold af regnvandshåndteringen i renderne fra matrikel/grundgrænse og frem til udledningen til det spildevandstekniske anlæg. Dette
gælder dog ikke for vejafvanding af hovedgaden og Dalvejen. Denne del står Frederikssund Forsyning for /5/.
Spildevand fra Vinge vil blive afledt og renset separat og bæredygtigt på Frederikssund Renseanlæg før udledning til Roskilde Fjord. Frederikssund Kommune tager i samarbejde med Udviklingsselskabet stilling til placering af spildvandsledninger og eventuelle pumpestationer.
www.moe.dk
Side 7 af 19
Af yderligere forhold som anses for at skulle indgå i vurderingen er energi, forbrug af råstoffer m.v.
3.4
Detailhandel
Frederikssund Kommune påtænker at udarbejde et tillæg til den gældende kommuneplan 20132025, der giver mulighed for planlægning af detailhandel i Vinge ”bymidte”. Kommunen planlægger, at ligestille ”bymidten” i Frederikssund by med ”bymidten” af Vinge by, således at betingelserne for detailhandlen i bymidterne er ens. Det betyder også, at kommunen i sit udlæg af muligheder
for detailhandel i gældende kommuneplan tænker langsigtet og i forhold til, hvor meget detailhandel byen har behov for, når byen er fuldt udbygget. Frederikssund Kommune påtænker derfor, at
give mulighed for via lokalplanlægning at etablere af 75.000 etagemeter detailhandel i Vinge Bymidte /5/.
Det konkrete antal kvadratmeter detailhandel i byen, vil kommunen styre via lokalplanlægning,
som ændres og udvikles i takt med byens udbygning. For at sikre tilgængeligheden til detailhandlen i bymidten påtænker kommunen derfor at fastsætte en parkeringsnorm for bymidten. Parkeringsnormen er ens for Vinge bymidte og Frederikssund bymidte /5/.
3.5
Offentlige servicefunktioner
Ud af de 150.000 etagemeter har Frederikssund Kommune indtil videre fordelt 5.500 m 2 (etagemeter) på offentlige funktioner indenfor stationsområdet i Vinge Centrum som udgør en del af 1. etape, herunder et konferencecenter, kampsportscenter, erhvervs- og energihus, bibliotek og en børneinstitution. Se Tabel 1. Der er i det øvrige område mulighed for yderligere offentlige servicefunktioner som endnu ikke er fastlagt (2. etape).
Tabel 1
Offentlig anvendelse
Etagemeter
Konferencecenter
2.000 m2
Kampsportscenter
Erhvervs- og energihus
1.000 m2
500 m2
Bibliotek
500 m2
Børneinstitution
1.500 m2
I alt
5.500 m2
Fastlagte offentlige funktioner indenfor stationsområdet i Vinge Centrum (1. etape)
3.6
Øvrige bebyggelser (2. etape)
Ud af de 150.000 etagemeter er 120.000 etagemeter placeret udenfor stationsområdet, dvs. bebyggelse som er en del af 2. etape af udbygningen af Vinge Centrum. Disse vil bestå af tæt bebyggelse med en maksimal højde på 9 etager. Området vil rumme mulighed for beboelse, serviceerhverv, detailhandel samt yderligere offentlige formål. Områdets udformning og placering af de en-
www.moe.dk
Side 8 af 19
kelte bygninger er ikke endeligt afklaret. Nedenfor vises et eksempel for udbygning af Vinge Centrum.
4
ALTERNATIVER
Frederikssund Kommune har undersøgt forskellige alternative afgrænsninger og placeringer af Vinge Centrum og stationsområdet, idet miljørapporten skal beskrive alternative løsninger for at have
et sammenligningsgrundlag.
I miljørapporten beskrives også 0-alternativet, som er det alternativ, hvor Vinge Centrum og station ikke realiseres, samt en alternativ løsning, hvor Vinge Station har en anden udformning end den
planlagte i Hovedalternativet.
5
POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER
De potentielle miljøpåvirkninger i anlægsfasen formodes især at være relateret til selve anlægsarbejdet og derfor overvejende af midlertidig karakter. Virkningerne i driftsfasen kan deles op i virkninger, som skyldes tilstedeværelsen af anlæggets faste konstruktioner, og virkninger som skyldes
anlæggets drift, herunder trafikken til og fra centrum. I det følgende beskrives kort de konkrete
problemstillinger, som er af særlig relevans i forhold til etableringen af Vinge Centrum, og som der
vil blive lagt særlig vægt på i miljørapporten:
Spildevand og overfladevand
Området er omfattet af tillæg til Spildevandsplan 2013-2021 Deltakvarteret i Vinge. Delopland 301,
302 og 303. Spildevand ledes til Frederikssund Renseanlæg og overfladevand bliver afledt fra de
enkelte matrikler fortrinsvist via åbne render frem til et spildevandsteknisk anlæg/ regnvandsbassin, hvor vandet renses og forsinkes før udledning til recipient. Det sikres således at overfladevandet inden udledning forbehandles ved at lede vandet gennem sandfang og olieudskiller, hvorefter
vandet ledes til det mindre indløbsområde, som kan fungere som en buffer og for-rensning inden
det via en overløbskant ledes ud til mosen eller andre opsamlingsbassiner.
Regnvandshåndtering vil overvejende ske på overfladen med små opsamlingssøer, render, trug og
grøfter der leder vandet til et samlet stort regnvandsbassin, der renser og forsinker vandet inden
udledning.
Tvinsmosen er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. I moseområder står grundvandsspejlet
ofte så højt, at jorden er vandmættet uden jordoverfladen til stadighed er vanddækket. For at sikre
Tvinsmosen vil forblive uberørt (uændret tilstand) i forbindelse med etableringen af Vinge Centrum
og der foretages derfor indledningsvist en kortlægning af mosens oplande, jordens nedsivningsevne/eksisterende dræn, størrelsen af det maximale befæstede areal som ønskes afledt, terrænkoteoplysninger og den acceptable udledningshastighed bedømmes. Der kan herefter tages stilling til
bassinplaceringer baseret på forudsatte recipienter og udløbsmængder. Under anlæg kan der opstå
mulighed for afledning af vand for at holde byggepladserne tørre. Der vil i VVM-redegørelsen/ miljøvurderingen foretages en beskrivelse af en midlertidig udledning.
Flora og fauna
Tvinsmosen beliggende nord for projektområdet er registreret som beskyttet sø og mose, jvf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Projektet respekterer denne beskyttelse og der placeres således ikke an-
www.moe.dk
Side 9 af 19
læg eller ændres på de eksisterende forhold inden for de udpegede § 3 områder. Udover Tvinsmosen forekommer § 3-engområder mod øst.
Der er foretaget en undersøgelse i 2013 med formålet, at kortlægger § 3 områder og registrere levesteder for Bilag IV arter /4/. I Figur 4 er vist egnede levesteder for padder på land.
Figur 4 Egnede levesteder for padder på land
Tvinsmosen er ynglested for bilag IV-arten spidssnudet frø og andre paddearter. På grund af fiskeforekomst i søen er mulighederne for at stor vandsalamander kan yngle stærkt begrænsede. Der er
ikke fundet markfirben i området. Søbredden og tilgrænsende græsområder er levested for frøerne, som også kan finde opholdssteder i haver i nærområdet. Dette kompleks af levesteder er omgivet af dyrkede arealer. For at bevare den meget store frøbestand er det afgørende at sikre terrestriske levesteder omkring ynglestedet, der i omfang og kvalitet svarer til det nuværende. Derudover skal der sikres spredningskorridorer gennem bebyggelsen til de andre levesteder.
Udover Tvinsmosen forekommer øst for projektområdet eng- og moseområder (Sundby Mose / Hagerup Mose) som er vigtige levesteder. Disse områder omfatter både vandhuller (ynglesteder),
fugtige græsarealer, mere tørre græsarealer og moseområder, der er bevokset med pilekrat m.v.
Der er dog ingen af disse områder, der er i berøring med projektområdet.
Udover de § 3 beskyttede områder nord og øst for projektområdet forekommer en beskyttet stendige syd for projektområdet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 4. Stendiget kan potentielt være leve-
www.moe.dk
Side 10 af 19
sted for firben samt skabe forbindelse mellem naturområder og dermed skabe spredningsmuligheder. Der vil derfor blive foretaget en registrering langs stendiget, og blive foretaget en indarbejdning af andre mulige spredningskorridorer i projektet.
Spredningskorridorer og beskyttelse af § 3 områder vil blive indarbejdet i projektet. Korridorerne
skal udformes og plejes som naturområder, f.eks. ekstensivt plejede græsarealer, og må helst ikke
være skygget af høje bygninger. Den konkrete udformning og pleje afhænger af korridorens bredde, lokale forhold som jordbundens fugtighedsgrad og hældning. Generelt viser erfaringerne at en
velfungerende korridor bør have en brede må minimum 25 meter uden bebyggelse. Disse forhold
vil blive indarbejdet i projektet. De vigtigste levesteder og forslag til spredningskorridorer er angivet på Figur 5, hvoraf kun et forslag er beliggende indenfor projektområdet.
Figur 5 Levesteder og forslag til spredningskorridorer /4/
Trafikale forhold
De trafikale forhold omkring det fremtidige Vinge Centrum er på nuværende tidspunkt ikke belastet, men i anlægsfasen vil der være en del aktivitet med entreprenørmateriel i og omkring projektområdet. Der vil således være mere trafik med tunge køretøjer end normalt. Yderligere vil der
indenfor lokalplanens område (Vinge Centrum) foregå anlægsaktiviteter, og der kan være behov
for etablering af midlertidige arbejdspladser og depoter såvel indenfor som udenfor lokalplanområdet.
Frederikssund Kommune planlægger endvidere, at ligestille ”bymidten” i Frederikssund by med
”bymidten” af Vinge by, således at betingelserne for detailhandlen i bymidterne er ens vil trafikken
www.moe.dk
Side 11 af 19
nødvendigvis øges. Der vil således også blive etableret parkeringspladser for at imødekomme den
stigende detailhandel i området.
Støj og vibrationer
Entreprenørmateriel vil give anledning til et forøget støjniveau samt vibrationer. Støjen og vibrationerne forventes at begrænse sig til området i umiddelbar nærhed til anlægsarbejderne, og omfanget af påvirkningerne forventes derved at være ret begrænset. Under anlægsarbejdet vil de retningslinjer, som normalt anvendes for støj og vibrationer under anlægsarbejde, desuden blive
overholdt. Derudover vil forekomme støj og vibrationer i driftsfasen, hvilket indarbejdes i projektet
i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det
er sikret, at opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj.
Der er foretaget støjberegninger for de estimerede fremtidige trafikmængder med baggrund i den
forudsatte hastighed på 40 km/t for hovedgaden. Støjberegninger viser at de vejledende grænseværdier kan overholdes, når de primære opholdsarealer langs hovedgaden placeres med en afstand på mindst 15 m fra vejmidten. Denne beregning forudsætter, at der anvendes en støjreducerende belægning. Der fastsættes således en vejbyggelinje for boligparcellerne langs med hovedgaden på 15 m fra vejmidte.
Miljøstyrelsens støjkortlægning med data fra 2012 viser at støjudbredelsen fra S-togsbanen ikke
overskrider de vejledende støjgrænser indenfor lokalplanområdet.
Kulturarv
I lokalplanområdet forekommer ingen beskyttede fortidsminder. Der er i 2013 foretaget arkæologisk forundersøgelse af et areal på ca. 14 ha. nord for Dalvejen. Lokalplanområdet udgør en mindre del af det område der blev undersøgt. Der blev gjort flere fund i det område der blev undersøgt. Der er bl.a. gjort fund af bebyggelser både fra stenalderen og bronzealderen og muligvis rester af et Sarup-anlæg, som blev brug ved rituelle fester og ofringer /6/.
Området er således undersøgt for arkæologisk arv. Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af Museumslovens
§ 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Roskilde
Museum.
Befolkning og sundhed
Frederikssund Kommune rummer et levende landskab med et aktivt landbrugserhverv, levende
landsbysamfund, mangfoldig natur og fritidsoplevelser. I området mellem Frederiksund og Ølstykke
forekommer en del mindre og større bysamfund og landsbyer, herunder St. Rørbæk og Snostrup,
som vil få en placering nær ved Vinge By.
Under anlæg vil der blive taget hensyn til den eksisterende befolkning, og hvis anlægsarbejdet foregår i en meget tør og blæsende periode, hvor der kan opstå støvgener vil der blive foretaget
vandig, hvis nødvendigt. Af yderligere gener for befolkningen kan endvidere under anlægsarbejdet
opstå gener som følge af lyspåvirkning, da en del af arbejdspladserne vil være oplyste om aftenen
/ natten. Det sikres ved afskærmning, at de omkringliggende områder ikke belyses direkte.
6
VVM-REDEGØRELSE/MILJØVURDERING – INDHOLD
Miljørapporten vil både udgøre en strategisk miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg for
Vinge Centrum og en VVM-redegørelse for forslaget til lokalplan for det samme område. Det for-
www.moe.dk
Side 12 af 19
ventes, at miljørapporten består af en hovedrapport og et ikke teknisk resumé, samt muligvis et
antal baggrundsrapporter, der belyser specifikke emner mere indgående. Hensigten er at alle relevante miljøaspekter af etableringen af Vinge Centrum skal være belyst i miljørapporten.
Udviklingen af Vinge Centrum og stationsområde vil uundgåeligt påvirke omgivelserne, dels i anlægsfasen og dels efter realiseringen af den færdige bydel (driftsfasen). Selve vurderingen af dette
vil blive baseret på en mere detaljeret beskrivelse af Vinge Centrum både i anlægs- og driftsfasen.
Lovgivningens minimumskrav til indholdet af hh. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er ikke
væsentligt forskellige. Da processen for godkendelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag
endvidere forløber parallelt, og da de dækker de samme områder, er det besluttet at lave en samlet miljørapport, som tilgodeser alle krav til begge redegørelser. Rapportens overordnede indhold
er beskrevet i Tabel 2.
Tabel 2
Emne
Beskrivelse
Ikke-teknisk resumé
Et ikke-teknisk resumé på grundlag af redegørelsens oplysninger om
projektet samt miljøvurderingen.
Indledning
Beskrivelse af baggrund for projektet og afgrænsning samt lovgrundlag
og
VVM-proces
Projektbeskrivelse
En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt
arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder
angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold.
En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om
der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende
forhold.
Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme,
stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.
0-alternativ og øvrige alter- En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har unnativer
dersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.
Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative
placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af
konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet),
samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af
alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.
Eksisterende forhold
En skitsering af planens forbindelse med andre relevante planer samt
en beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt
af det ønskede anlæg, herunder:



www.moe.dk
Arealbindinger og planmæssige forhold
Landskab og visuelle forhold, herunder offentlighedens adgang
og visualiseringer
Jord og grundvand, herunder jordbundsforhold samt overflade-
Side 13 af 19








Miljøpåvirkninger
og driftsfase
i
og grundvandssystemer
Luft og klima, herunder emissioner
Flora og fauna, herunder sårbare, sjældne eller fredede planteog dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for at beskytte, herunder yngle- og
rasteområder for bilag IV arter.
Kulturarv, herunder det beskyttede dige i syd
Trafikale forhold,
Støj og vibrationer
Befolkning og sundhed
Socioøkonomi
Rørlagte vandløb og dræn
anlægs- En beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne,
herunder navnlig virkningerne, herunder:










Arealbindinger og planmæssige forhold
Landskab og visuelle forhold, herunder offentlighedens adgang
og visualiseringer
Jord og grundvand, herunder jordbundsforhold samt overfladeog grundvandssystemer
Luft og klima, herunder emissioner
Flora og fauna, herunder sårbare, sjældne eller fredede planteog dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for at beskytte
Kulturarv
Trafikale forhold
Støj og vibrationer
Befolkning og sundhed
Socioøkonomi
Endvidere skal foretages en vurdering af den indbyrdes sammenhæng
mellem ovennævnte faktorer. Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative,
og kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.
Beskrivelsen skal endvidere indeholde en vurdering af projektets kortsigtede såvel som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:


Anvendelsen af naturlige råstoffer
Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt
bortskaffelsen af affald
En beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen
af virkningerne på miljøet.
Afværgeforanstaltninger
En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik
på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.
En beskrivelse af hvorledes Frederikssund kommune vil overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af projektet.
Eventuelle mangler i miljø- En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen
vurderingen
af miljøpåvirkningerne.
www.moe.dk
Side 14 af 19
Emner som miljørapporten som minimum skal indeholde.
I Bilag 1 er angivet en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af de enkelte undersøgelser, som
vil være omfattet i VVM-redegørelsen. I Bilag 1 angives endvidere de metoder, som tænkes anvendt til afklaring af de enkelte emner.
7
REFERENCER
/1/ Frederiksund Kommune (2013). Helhedsplan. Vinge. Frederikssund Kommune i samarbejde
med Henning Larsen Arkitekter, EFFEKT, MOE og Marianne Leinsen Landskab.
/2/ Henning Larsen Arkitekter (2014). Vinge S-togsstation og ny bydel. Henning Larsen Arkitekter i
samarbejde med MOE Rådgivende Ingeniører, Tredje Natur og Railway Procurement Agency.
/3/ Frederikssund Kommune (2014). Dommerbetænkning, Vinge S-togsstation og ny bydel. Indbudt projektkonkurrence. Dommerbetænkning.
/4/ Amphi Consult (2013). NOTAT: Naturkortlægning og vurdering af mulighed for afledning af
overfladevand i nyt byudviklingsområde ”Vinge”. 1. udgave 30. september 2013.
/5/ Frederikssund Kommune (2014). Indkaldelse af Ideer og forslag – ændring af kommuneplanens
hovedstruktur – Ny bymidte i Vinge. Internt notat.
/6/ Roskilde Museum (2013). Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af et areal ved
Damgård, Snostrup. Stednr. 010604-80.
www.moe.dk
Side 15 af 19
Bilag 1
Emne
Interesseområde
Ændret arealanvendelse
landbrug til byområde
Arealbindinger
og
planmæssige forhold
Arealanvendelse
Ledningsanlæg,
dræn og øvrige anlæg
Landskab og
visuelle forhold
Landskabelige
værdier
Jord
og
grundvand
www.moe.dk
Projektområdet
Barrierevirkninger pga. ændrede
adgangsforhold/trafikforhold
Tab og ødelæggelse af eksisterende anlæg
Visuel påvirkning, herunder
ændring i landskabsstruktur


Metode
fra
Adgang til Tvinsmosen

Jordens bonitet og
eventuelle jordforureninger
Undersøgelsesområde
Potentiel påvirkning
Flytning og deponering af
jord
Risiko for forurening af jord
under anlægsarbejde
Påvirkning af eksisterende
vandboringer
Projektområdet
og
tilstødende
områder
Projektområdet
og omkringliggende landskab
Projektområdet
og nærområdet
omkring dette.
Beskrivelse på baggrund eksisterende data, herunder veje,
jernbane og stier
Kortlægning af relevante tilgængelige data for spildevand,
varme -og vandforsyning med input fra Frederikssund Kommune
Beskrivelse på baggrund af eksisterende data suppleret med
to visualiseringer fra eksisterende bebyggelse syd for Vinge
Centrum og en visualisering fra kysten i forhold til påvirkning
af kystnærhedszonen fra Roskilde Fjords vestside (dagslys).
Skyggeberegninger til vurdering af effekten på eksisterende
beboelser og Tvinsmosen
Beskrivelse
på
baggrund
af
eksisterende
materiale
Analyse af geotekniske og geofysiske data, herunder udtagning af jordprøver for forurening
Beskrivelse af jordens egnethed for nedsivning af regnvand
Side 16 af 19

Grundvand
overfladevand
og
Luft
Det lokale klima


Projektområdet
og nærområdet
omkring dette.
Påvirkning af eksisterende
luftkvalitet i såvel anlægsfasen som driftsfasen
Projektområdet

Påvirkning af
vindforhold
Projektområdet
og nærområdet
omkring dette.

Vinge centrums udledning
af CO2 og mulige påvirkning
på den globale opvarmning
under anlæg og drift
Luft og
Klima
Det globale miljø
Afledning
af
regnvand
(overfladevand) og spildevand samt eventuelle påvirkninger af grundvand og
overfladevand
Påvirkning af Tvinsmosen
fra dræn og overfladeafstrømning (eksisterende og
fremtidige)
de
lokale
Globalt
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale og kortlægning af beliggenhed og tilstand af dræn i området, herunder eksisterende dræn til Tvinsmosen og vandløb
Tvinsmosens tilstand (vandstand og vandkvalitet) må ikke
ændres, hvilket indarbejdes i projektet
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale
Beregning (overslag) af CO2-påvirkning
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale
Beregning af vindforhold i nærområdet omkring høje bebyggelser
Analyse af relevante tilgængelige data for det materiale der
anvendes under anlægsfasen
Analyse af trafikdata og energiforbrug for Vinge centrum
Dimensionering med 5-, 20 og 100 års regn (regnhændelser)
Flora
fauna
og
Habitater samt flora og – fauna



Arealbeslaglæggelse
Ændrede hydrologiske forhold (Tvinsmosen)
Etablering af nye habitater i
den nye bydel
Projektområdet
og nærområdet
omkring dette.
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale, herunder
områdets flora og fauna, faunapassager, Tvinsmosen og dennes omgivelsers betydning for fugle, padder og insekter og
Bilag IV-arter. Der foreligger p.t. en grundig og nyere undersøgelse for Bilag IV-arter samt en § 3 gennemgang af Tvinsmosen (2010) som oplister plantearterne.
Feltundersøgelser til supplement af eksisterende undersøgelser, herunder diget syd for projektområdet.
Beskrivelse af hvordan eksisterende hydrologiske forhold i
Tvinsmosen opretholdes fremover.
Beskrivelse af at yngle- og rasteområder for bilag IV arter ikke ødelægges. Beskrivelse af hvordan bestanden af spidssnudet frø og stor vandsalamander opretholdes i området.
www.moe.dk
Side 17 af 19
Trafikale
forhold

Eksisterende veje,
jernbane og stier

Øget trafikal belastning under anlæg og drift.
Ændret vejnet.
Projektområdet
og
tilstødende
områder
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale, herunder
sammenhæng mellem det eksisterende og fremtidige vejnet
og forbindelser til eksisterende vejanlæg
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale, herunder
kortlægning af de nuværende de støjforhold i området
Støj

Påvirkning af eksisterende
boliger under anlæg og drift
Støj og vibrationer

Påvirkning af eksisterende
boliger under anlæg og drift

Påvirkning af de samlede
råstofressourcer som følge
af råstofindvinding til brug i
projektet
Råstofressourcer

Kulturarv
Støjberegninger fra eksisterende samt fremtidige veje og
jernbanen, herunder støj fra tog som følge af de- og acceleration af S-toge.
Estimering af støj fra anlægs- og drift således at Frederikssund Kommunes ”Forskrift for støj og vibrationer 2012” følges.
Vibrationer
Råstoffer
Projektområdet
inkl. nærliggende beboelse
Arkæologiske fund

Tab og ødelæggelse af fund
i forbindelse med anlægsarbejdet
Tab af sten- og jorddiger
Projektområdet
inkl. nærliggende beboelse
Råstofindvindingsområder til
brug i projektet
Estimering af vibrationer fra anlægs – og drift således at vejledende grænseværdier overholdes
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale, herunder
bortskaffelse og tilkørsel af råstoffer
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale og arkæologiske undersøgelser
Projektområdet
Dialog med Roskilde Museum
Analyse af de geotekniske undersøgelser, samt besigtigelse af
eventuelle fund
Befolkning
og sundhed
www.moe.dk
Mennesker,
landbrug, veje, jernbane, rekreative områder



Trivsel og rekreative interesser
Trafikal fremkommelighed
Eksponering for støj, forurening, lys og luftemissioner
Projektområde
samt tilstødende
beboelsesområder og rekreative områder
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale
Analyse af undersøgelser og målinger af sundhed, støj og vibrationer, luftforurening og lysemissioner
Eksisterende data om fritidsfiskeri (sø)
Side 18 af 19
Socioøkonomi
Beskæftigelse, landbrug, industri/ erhverv,
turisme
/
handel





www.moe.dk
Øget beskæftigelse
Ændret økonomisk grundlag
for nævnte erhvervsgrupper
Mistet landbrugsareal ved
etablering af ny tilkørselsvej
Påvirkning af detailhandel i
Frederikssund
Ændret bosætningsrate
Projektområdet
og
tilstødende
områder
Beskrivelse på baggrund af eksisterende materiale
Analyse af økonomiske konsekvenser for nævnte erhverv (input fra Frederikssund Kommune)
Side 19 af 19