17-11-2016
Forberedelse af lønforhandlingen
Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
Overblik
• I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men
bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken
på 4,2 pct. Faldet i september følger efter mindre stigninger fra juni til august. Det foreløbige
minimum for ledigheden blev nået i juni 2008, hvor ledigheden var nede på 47.000 personer
omregnet til fuld tid.
• Lav vækst i verdensøkonomien udfordrer dansk eksport. Verdenshandlen vokser langsomt, og der
er betydelig usikkerhed om den fremtidige vækst. På trods af usikkerheden er der dog stadig vækst i
verdensøkonomien, og den bør være stærk nok til at sikre fremgang i eksporten.
• Væksten Danske virksomheder udfordres af lav vækst på eksportmarkederne. I de seneste fem år
har væksten på eksportmarkederne været lavere, end hvad vi historisk har været vant til. Og
tendensen ser ud til at fortsætte i de næste mange år.
M,m,m!Syntax Erkjkjkjkror, SUMlfkjfojofjofjgo
Skøn for dansk økonomi. Udvalgte nøgletal
2014
2015
2016
BNP
Privat forbrug
Erhvervsinvesteringer
Vareeksport
1,3
0,5
3,3
0,5
Offentligt overskud
Betalingsbalance
1,2
7,7
Forbrugerpriser
0,6
Bruttoledigheden i pct.
af arbejdsstyrken
4,7
Realvækst, pct.
1,0
0,7
2,3
2,2
1,1
-0,6
1,4
0,4
2017
1,5
2,3
2,0
2,8
pct. af BNP
-2,1
7,0
-2,9
6,1
-2,8
5,7
0,6
0,4
1,7
4,3
4,0
4,0
pct.
Kilde: DI, november 2016
M M,m,mlkjfojofjofjgo
,
DI-prognose: Fortsat svag vækst i de private erhverv
I 2015 og 2016 har det private forbrug stort set været
alene om at give fremgang i økonomien. Denne fremgang har derfor været ganske svag. Forbrugsfremgangen ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der dog også
ventes en lidt større vækst i eksporten. Derfor vil
væksten i BNP tiltage lidt i 2017. Til næste år er der
udsigt til, at fremgangen i de private byerhverv vil
vende tilbage til et mere normalt niveau. Men efter
flere år med en vækst under det normale er dette
fortsat ikke tilfredsstillende. Dansk økonomi vrister sig
kun meget langsomt fri af krisen, når det gælder
fremgang i aktiviteten.
Svag global vækst
Verdensøkonomien forventes samlet set at vokse med
blot 3,0 pct. i år, hvilket er den laveste vækst siden
finanskrisen. En svag start på 2016 giver en markant
nedgang i væksten i USA, og da der fortsat ventes
tilbagegang i Rusland og store dele af Sydamerika, så
bliver den globale vækst ikke særlig høj i år.
Selv om væksten i verdensøkonomien pt. er meget lav,
og der samtidig hersker betydelig usikkerhed omkring
den fremadrettede udvikling, så peger alle prognoser på
fremgang i verdensøkonomien.
Side 1
17-11-2016
Beskæftigede lønmodtagere
Sæsonkorrigeret
1000 personer
1950
1000 personer
860
1900
850
1850
840
1800
830
1750
820
1700
810
1650
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Stigende privat beskæftigelse
Den private beskæftigelse for lønmodtagere var i
august 2016 på 1,84 mio. personer. Den private
beskæftigelse er over det seneste år steget med 55.600
personer. Den offentlige beskæftigelse er i samme
periode faldet med 6.800 personer.
I september faldt bruttoledigheden med 1.300
fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men
bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den
registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken på 4,2 pct.
800
Privat sektor (venstre akse)
Offentlig service og forvaltning (højre akse)
Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. aug. 2016
Forberedelse af lønforhandlingen
Nøgletal om konkurrenceevne og konjunktur
Æælæ
Erhvervstillid
Erhvervstilliden i fremstillingsindustrien i Danmark, euro-området og USA
Nettotal (DK, euro)
20
•
Pct. (USA)
70
10
60
0
50
-10
40
-20
30
-30
20
-40
05
06
07
08
09
10
Danmark
11
12
13
Euro-området
14
15
16
•
•
•
10
USA
Kilde: Macrobond, ISM og Danmarks Statistik, sidste obs. okt. 2016
•
Udvikling i dansk eksport
Sæsonkorrigeret årsniveau
Mia.kr.
700
Mia.kr.
700
600
600
500
500
400
400
300
300
200
05
06
07
08
09
10
Varer
11
12
13
14
15
16
•
Erhvervstilliden måler virksomhedernes forventninger
til omsætning, beskæftigelse mv. og er normalt en god
indikator for den kortsigtede økonomiske udvikling.
Erhvervstilliden har siden sommeren 2011 været
negativ i euro-landene. Tilliden er stort set uændret det
sidste års tid. Brexit gav kun et midlertidigt dyk.
Den amerikanske erhvervstillid signalerer en omtrent
uændret udvikling blandt fremstillingsvirksomhederne.
Dansk erhvervstillid faldt i maj 2014 og har siden været
meget negativ. Indikatoren har i snart to år tegnet et alt
for negativt billede af udviklingen, og er hen over
sommeren igen faldet efter en positiv udvikling i
foråret.
Den danske eksport af varer faldt med 1,4 pct. i
perioden fra juni til august 2016 i forhold til de tre
foregående måneder. Eksporten af tjenester faldt
med 3,6 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før.
Vareeksporten faldt igennem 2015 efter et
ekstraordinært højt niveau i starten af året.
Udviklingen i eksporten har været meget
skuffende. I foråret var der tegn på en vis bedring,
når der korrigeres for faldende priser, men på det
seneste har eksporten igen været vigende.
200
Tjenester
Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. aug. 2016
Side 2
17-11-2016
Bruttoledigheden
•
I september faldt bruttoledigheden med 1.300
fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men
bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den
registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken på 4,2 pct.
Faldet i september følger efter mindre stigninger fra
juni til august.
•
Fra august til september faldt bruttoledigheden for
mænd med 900 og for kvinder med 400
fuldtidspersoner. Udviklingen resulterede i et fald fra
4,0 til 3,9 i mændenes bruttoledighedsprocent samt en
uændret bruttoledighedsprocent på 4,4 pct. for
kvinderne.
•
Fra august til september steg bruttoledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige
samt for de 60-64-årige, mens de 40-49-åriges
ledighed faldt med 0,1 procentpoint. De øvrige
aldersgrupper havde uændrede ledighedsprocenter
fra august til september. Med 2,7 pct. er det fortsat
de 16-24-årige, der har den laveste ledighedsprocent, mens de 25-29-årige uændret har den
højeste ledighedsprocent - nu med 7,9 pct.
Fra august til september faldt ledighedsprocenten
med 0,2 procentpoint på Bornholm. I Byen
København, Sydjylland og Vestjylland faldt
ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra
august til september.
I pct. af arbejdsstyrken
Pct.
7
Pct.
7
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
07
08
Faktisk
09
10
11
12
13
14
15
0
16
Sæsonkorrigeret
Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016
Bruttoledigheden
1000 pers.
180
1000 pers.
180
160
160
140
140
120
120
100
100
80
80
60
60
40
40
07
08
09
Faktisk
10
11
12
13
14
15
16
•
Sæsonkorrigeret
Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016
Udvikling i løn og priser
•
Procentvis årlig stigning
6
Timefortjeneste, fremstilling, transport og service
5
•
4
3
2
1
Forbrugerpriser, kvartalsgennemsnit
Timefortjenesten inden for fremstilling og service
steg med 2,1 pct. i 3. kvartal 2016 i forhold til 3.
kvartal 2015.
Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i
oktober i forhold til samme måned sidste år. I
september var den årlige stigning i
forbrugerprisindekset 0,0 pct. I forhold til sidste
måned har højere årlige prisændringer på bl.a.
fjernvarme, benzin samt møbler og boligudstyr
trukket årsstigningen op.
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening, sidste obs. oktober 2016
Stigning i timefortjenesten inden for fremstilling
Produktionsarbejde
Pct.
6
5
4
3
2
0
1. kv. 05
2. kv. 05
3. kv. 05
4. kv. 05
1. kv. 06
2. kv. 06
3. kv. 06
4. kv. 06
1. kv. 07
2. kv. 07
3. kv. 07
4. kv 07
1. kv. 08
2. kv. 08
3. kv. 08
4. kv 08
1. kv. 09
2. kv. 09
3. kv. 09
4. kv 09
1. kv 10
2. kv 10
3. kv 10
4. kv 10
1. kv 11
2. kv 11
3. kv 11
4. kv 11
1. kv. 12
2. kv. 12
3. kv. 12
4. kv. 12
1. kv. 13
2. kv. 13
3. kv. 13
4. kv. 13
1. kv. 14
2. kv. 14
3 kv. 14
4. kv. 14
1. kv. 15
2. kv. 15
3. kv. 15
4. kv. 15
1. kv.16
2. kv. 16
3. kv. 16
1
OK - centralt forhandlet
Lokale lønforhandlinger
Timefortjenesten inden for produktionsarbejde steg
med 2,1 pct. fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016,
hvilket er 0,1 pct.-point højere end i kvartalet før.
Stigningen omfatter følgende elementer:
• Lokalt aftalte lønændringer
• aftalte forhøjelser i pensionsbidrag
• aftalte forhøjelser i overtidstillæg mv.
• nye feriefridage
• effekter af fritvalgsordninger
• udvidelser af betaling for løn under sygdom og
barsel
• øget indtjening ved produktivitetsfremmende
lønsystemer (akkord, bonus mv.)
Produktivitet, overtid mv.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Side 3
17-11-2016
Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling
•
Procentvis årlig ændring
5
4
3
•
2
1
Danmark
•
Udland (vejet gennemsnit)
0
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger
Stigning i timefortjeneste inden for handel
•
Procentvis årlig ændring
5
4
3
•
2
1
Danmark
Udlandet (vejet gennemsnit)
0
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger
Lønudvikling for fremstillingsvirksomhed
•
•
Udvikling i senest kendte kvartal
Årlig ændring i pct.
4
3
2
•
1
0
-1
Siden 4. kvartal 2015 har en danske lønudvikling
ligget højere end gennemsnittet for Danmarks
vigtigste samhandels-partnere. I de forudgående
fire år har den danske lønudvikling været lavere
end udlandets.
I 1. kvartal 2016 lå den årlige tyske
lønstigningstakt på 2,2 pct. inden for fremstilling,
dvs. samme lønstigningstakt som i Danmark i
samme kvartal inden for fremstilling.
I Sverige blev den årlige lønstigningstakt 1,1 pct. i
2. kvartal 2016, hvilket er 1,1 pct.-point lavere end
den danske lønstig-ningstakt i samme kvartal. I
flere forudgående kvartaler har den svenske
lønstigningstakt ligget højere end den danske.
Inden for handel har den danske lønudvikling
igennem de seneste år varieret omkring niveauet
for lønudviklingen i udlandet (sammenvejet).
Igennem de seneste fem kvartaler har
lønudviklingen inden or handel været højere i
Danmark end i udlandet.
I Japan har lønstigningstakten i en lang periode
skiftevis været negativ eller positiv. I 2. kvartal
2016 faldt de japanske lønninger inden for
fremstilling med 0,1 pct. i forhold til samme
kvartal sidste år.
Også inden handel har den japanske
lønstigningstakt igennem en årrække skiftet
imellem at være positiv eller negativ.
Blandt de 14 lande, som er med i DA's
Internationale Lønstatistik, havde Norge og Polen
med en årlig lønstigningstakt på 3,7 pct. den
højeste lønstigningstakt inden for fremstilling.
Inden for handel lå lønstigningen højst i Polen,
hvor den årlige stigning kom op på 4,7 pct. i 1.
kvartal 2016.
-2
-3
Anm: Årsstigning i det senest kendte kvartal frem til 2. kvartal 2016
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik
Stigning i arbejdsomkostninger 1995-2015
•
Fremstillingsvirksomheder, pct.
Norge
Sverige
Storbritannien
Danmark
Finland
USA
•
Holland
Italien
Frankrig
Euro-lande
Belgien
Tyskland
Japan
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Danmark har siden 1995 haft en af de højeste
lønstigningstakter i verden. Siden 1995 er de
danske lønomkostninger således steget med 98
pct., hvor den tilsvarende stigning blandt
eurolandene lå på 66 pct.
I Norge, Sverige og Storbritannien har udviklingen
i arbejdsomkostningerne været højere end i
Danmark. Udviklingen i de øvrige lande, som vi
normalt sammenligner os med, har siden 1995
været mindre end i Danmark, specielt Tyskland
har fået styrket lønkonkurrenceevnen over for
Danmark væsentligt.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Internationale Lønstatistik
Side 4
17-11-2016
Arbejdsomkostninger inden for fremstilling
•
Kr. pr. time, 2015
400
350
300
•
250
200
150
100
50
0
•
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik
•
Renter og priser
Procentvis årlig stigning, rente i pct.
Pct.
7
Pct.
7
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
05
06
07
08
09
10
11
12
Timefortjeneste, fremstilling og service
Kort rente
13
14
15
16
•
•
-1
Forbrugerprisindeks
Danmarks høje lønudvikling igennem en lang
årrække har medført, at de danske
arbejdsomkostninger i dag er blandt de højeste i
verden.
Sammenlignet med vores største
samhandelsparter er danske arbejdsomkostninger
høje. De danske lønomkostninger pr. time er
således højere end de tilsvarende omkostninger i
Frankrig og Tyskland.
Norge og Belgien har højere arbejdsomkostninger
end Danmark. Danmarks og Sveriges
arbejdsomkostninger ligger på nogenlunde det
samme niveau.
Timefortjenesten i fremstilling og service steg med
2,2 pct. i 2. kvartal 2016 i forhold til samme kvartal
året før.
Forbrugerpriserne var i september uændrede i
forhold til samme måned året før.
Den fortsat svage økonomiske udvikling i
eurolandene er, sammen med den lave inflation,
med til at holde den korte rente på et historisk lavt
niveau. Presset på kronen siden februar 2015 har
givet et yderligere dyk i de korte renter, så renten i
snart to år - med undtagelse af enkelte dage - har
befundet sig på et hidtil uset negativt niveau.
Kilde: DA og Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016
•
Lokale lønreguleringer
Regulering i pct.
5
4
3
•
2
1
0
98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
Timelønnede
Kilde: DI
Funktionærer
Reguleringerne ved de lokale lønforhandlinger har
i 2016 ligget lidt højere end reguleringerne i 2015.
Det viser indberetninger fra DI’s
medlemsvirksomheder. Men tendensen til
løntilbageholdenhed ved de lokale
lønforhandlinger er blevet fastholdt i 2016.
Gennemsnitligt har de timelønnede medarbejdere
fået en regulering på 1,5 pct. i 2016, mens
funktionærerne har fået 2,0 pct. i gennemsnit.
Begge dele ligger tæt på sidste års reguleringer, der
endte på henholdsvis 1,5 pct. og 1,9 pct. Dermed
holder man altså mange steder fortsat fast i en
lønudvikling, der ligger pænt under niveauet før
krisen.
Side 5