17-11-2016 Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik • I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken på 4,2 pct. Faldet i september følger efter mindre stigninger fra juni til august. Det foreløbige minimum for ledigheden blev nået i juni 2008, hvor ledigheden var nede på 47.000 personer omregnet til fuld tid. • Lav vækst i verdensøkonomien udfordrer dansk eksport. Verdenshandlen vokser langsomt, og der er betydelig usikkerhed om den fremtidige vækst. På trods af usikkerheden er der dog stadig vækst i verdensøkonomien, og den bør være stærk nok til at sikre fremgang i eksporten. • Væksten Danske virksomheder udfordres af lav vækst på eksportmarkederne. I de seneste fem år har væksten på eksportmarkederne været lavere, end hvad vi historisk har været vant til. Og tendensen ser ud til at fortsætte i de næste mange år. M,m,m!Syntax Erkjkjkjkror, SUMlfkjfojofjofjgo Skøn for dansk økonomi. Udvalgte nøgletal 2014 2015 2016 BNP Privat forbrug Erhvervsinvesteringer Vareeksport 1,3 0,5 3,3 0,5 Offentligt overskud Betalingsbalance 1,2 7,7 Forbrugerpriser 0,6 Bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken 4,7 Realvækst, pct. 1,0 0,7 2,3 2,2 1,1 -0,6 1,4 0,4 2017 1,5 2,3 2,0 2,8 pct. af BNP -2,1 7,0 -2,9 6,1 -2,8 5,7 0,6 0,4 1,7 4,3 4,0 4,0 pct. Kilde: DI, november 2016 M M,m,mlkjfojofjofjgo , DI-prognose: Fortsat svag vækst i de private erhverv I 2015 og 2016 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang i økonomien. Denne fremgang har derfor været ganske svag. Forbrugsfremgangen ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der dog også ventes en lidt større vækst i eksporten. Derfor vil væksten i BNP tiltage lidt i 2017. Til næste år er der udsigt til, at fremgangen i de private byerhverv vil vende tilbage til et mere normalt niveau. Men efter flere år med en vækst under det normale er dette fortsat ikke tilfredsstillende. Dansk økonomi vrister sig kun meget langsomt fri af krisen, når det gælder fremgang i aktiviteten. Svag global vækst Verdensøkonomien forventes samlet set at vokse med blot 3,0 pct. i år, hvilket er den laveste vækst siden finanskrisen. En svag start på 2016 giver en markant nedgang i væksten i USA, og da der fortsat ventes tilbagegang i Rusland og store dele af Sydamerika, så bliver den globale vækst ikke særlig høj i år. Selv om væksten i verdensøkonomien pt. er meget lav, og der samtidig hersker betydelig usikkerhed omkring den fremadrettede udvikling, så peger alle prognoser på fremgang i verdensøkonomien. Side 1 17-11-2016 Beskæftigede lønmodtagere Sæsonkorrigeret 1000 personer 1950 1000 personer 860 1900 850 1850 840 1800 830 1750 820 1700 810 1650 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Stigende privat beskæftigelse Den private beskæftigelse for lønmodtagere var i august 2016 på 1,84 mio. personer. Den private beskæftigelse er over det seneste år steget med 55.600 personer. Den offentlige beskæftigelse er i samme periode faldet med 6.800 personer. I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken på 4,2 pct. 800 Privat sektor (venstre akse) Offentlig service og forvaltning (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. aug. 2016 Forberedelse af lønforhandlingen Nøgletal om konkurrenceevne og konjunktur Æælæ Erhvervstillid Erhvervstilliden i fremstillingsindustrien i Danmark, euro-området og USA Nettotal (DK, euro) 20 • Pct. (USA) 70 10 60 0 50 -10 40 -20 30 -30 20 -40 05 06 07 08 09 10 Danmark 11 12 13 Euro-området 14 15 16 • • • 10 USA Kilde: Macrobond, ISM og Danmarks Statistik, sidste obs. okt. 2016 • Udvikling i dansk eksport Sæsonkorrigeret årsniveau Mia.kr. 700 Mia.kr. 700 600 600 500 500 400 400 300 300 200 05 06 07 08 09 10 Varer 11 12 13 14 15 16 • Erhvervstilliden måler virksomhedernes forventninger til omsætning, beskæftigelse mv. og er normalt en god indikator for den kortsigtede økonomiske udvikling. Erhvervstilliden har siden sommeren 2011 været negativ i euro-landene. Tilliden er stort set uændret det sidste års tid. Brexit gav kun et midlertidigt dyk. Den amerikanske erhvervstillid signalerer en omtrent uændret udvikling blandt fremstillingsvirksomhederne. Dansk erhvervstillid faldt i maj 2014 og har siden været meget negativ. Indikatoren har i snart to år tegnet et alt for negativt billede af udviklingen, og er hen over sommeren igen faldet efter en positiv udvikling i foråret. Den danske eksport af varer faldt med 1,4 pct. i perioden fra juni til august 2016 i forhold til de tre foregående måneder. Eksporten af tjenester faldt med 3,6 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. Vareeksporten faldt igennem 2015 efter et ekstraordinært højt niveau i starten af året. Udviklingen i eksporten har været meget skuffende. I foråret var der tegn på en vis bedring, når der korrigeres for faldende priser, men på det seneste har eksporten igen været vigende. 200 Tjenester Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. aug. 2016 Side 2 17-11-2016 Bruttoledigheden • I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken på 4,2 pct. Faldet i september følger efter mindre stigninger fra juni til august. • Fra august til september faldt bruttoledigheden for mænd med 900 og for kvinder med 400 fuldtidspersoner. Udviklingen resulterede i et fald fra 4,0 til 3,9 i mændenes bruttoledighedsprocent samt en uændret bruttoledighedsprocent på 4,4 pct. for kvinderne. • Fra august til september steg bruttoledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige samt for de 60-64-årige, mens de 40-49-åriges ledighed faldt med 0,1 procentpoint. De øvrige aldersgrupper havde uændrede ledighedsprocenter fra august til september. Med 2,7 pct. er det fortsat de 16-24-årige, der har den laveste ledighedsprocent, mens de 25-29-årige uændret har den højeste ledighedsprocent - nu med 7,9 pct. Fra august til september faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint på Bornholm. I Byen København, Sydjylland og Vestjylland faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra august til september. I pct. af arbejdsstyrken Pct. 7 Pct. 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 07 08 Faktisk 09 10 11 12 13 14 15 0 16 Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016 Bruttoledigheden 1000 pers. 180 1000 pers. 180 160 160 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40 07 08 09 Faktisk 10 11 12 13 14 15 16 • Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016 Udvikling i løn og priser • Procentvis årlig stigning 6 Timefortjeneste, fremstilling, transport og service 5 • 4 3 2 1 Forbrugerpriser, kvartalsgennemsnit Timefortjenesten inden for fremstilling og service steg med 2,1 pct. i 3. kvartal 2016 i forhold til 3. kvartal 2015. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år. I september var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,0 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. fjernvarme, benzin samt møbler og boligudstyr trukket årsstigningen op. 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening, sidste obs. oktober 2016 Stigning i timefortjenesten inden for fremstilling Produktionsarbejde Pct. 6 5 4 3 2 0 1. kv. 05 2. kv. 05 3. kv. 05 4. kv. 05 1. kv. 06 2. kv. 06 3. kv. 06 4. kv. 06 1. kv. 07 2. kv. 07 3. kv. 07 4. kv 07 1. kv. 08 2. kv. 08 3. kv. 08 4. kv 08 1. kv. 09 2. kv. 09 3. kv. 09 4. kv 09 1. kv 10 2. kv 10 3. kv 10 4. kv 10 1. kv 11 2. kv 11 3. kv 11 4. kv 11 1. kv. 12 2. kv. 12 3. kv. 12 4. kv. 12 1. kv. 13 2. kv. 13 3. kv. 13 4. kv. 13 1. kv. 14 2. kv. 14 3 kv. 14 4. kv. 14 1. kv. 15 2. kv. 15 3. kv. 15 4. kv. 15 1. kv.16 2. kv. 16 3. kv. 16 1 OK - centralt forhandlet Lokale lønforhandlinger Timefortjenesten inden for produktionsarbejde steg med 2,1 pct. fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016, hvilket er 0,1 pct.-point højere end i kvartalet før. Stigningen omfatter følgende elementer: • Lokalt aftalte lønændringer • aftalte forhøjelser i pensionsbidrag • aftalte forhøjelser i overtidstillæg mv. • nye feriefridage • effekter af fritvalgsordninger • udvidelser af betaling for løn under sygdom og barsel • øget indtjening ved produktivitetsfremmende lønsystemer (akkord, bonus mv.) Produktivitet, overtid mv. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Side 3 17-11-2016 Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling • Procentvis årlig ændring 5 4 3 • 2 1 Danmark • Udland (vejet gennemsnit) 0 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger Stigning i timefortjeneste inden for handel • Procentvis årlig ændring 5 4 3 • 2 1 Danmark Udlandet (vejet gennemsnit) 0 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger Lønudvikling for fremstillingsvirksomhed • • Udvikling i senest kendte kvartal Årlig ændring i pct. 4 3 2 • 1 0 -1 Siden 4. kvartal 2015 har en danske lønudvikling ligget højere end gennemsnittet for Danmarks vigtigste samhandels-partnere. I de forudgående fire år har den danske lønudvikling været lavere end udlandets. I 1. kvartal 2016 lå den årlige tyske lønstigningstakt på 2,2 pct. inden for fremstilling, dvs. samme lønstigningstakt som i Danmark i samme kvartal inden for fremstilling. I Sverige blev den årlige lønstigningstakt 1,1 pct. i 2. kvartal 2016, hvilket er 1,1 pct.-point lavere end den danske lønstig-ningstakt i samme kvartal. I flere forudgående kvartaler har den svenske lønstigningstakt ligget højere end den danske. Inden for handel har den danske lønudvikling igennem de seneste år varieret omkring niveauet for lønudviklingen i udlandet (sammenvejet). Igennem de seneste fem kvartaler har lønudviklingen inden or handel været højere i Danmark end i udlandet. I Japan har lønstigningstakten i en lang periode skiftevis været negativ eller positiv. I 2. kvartal 2016 faldt de japanske lønninger inden for fremstilling med 0,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Også inden handel har den japanske lønstigningstakt igennem en årrække skiftet imellem at være positiv eller negativ. Blandt de 14 lande, som er med i DA's Internationale Lønstatistik, havde Norge og Polen med en årlig lønstigningstakt på 3,7 pct. den højeste lønstigningstakt inden for fremstilling. Inden for handel lå lønstigningen højst i Polen, hvor den årlige stigning kom op på 4,7 pct. i 1. kvartal 2016. -2 -3 Anm: Årsstigning i det senest kendte kvartal frem til 2. kvartal 2016 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik Stigning i arbejdsomkostninger 1995-2015 • Fremstillingsvirksomheder, pct. Norge Sverige Storbritannien Danmark Finland USA • Holland Italien Frankrig Euro-lande Belgien Tyskland Japan 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Danmark har siden 1995 haft en af de højeste lønstigningstakter i verden. Siden 1995 er de danske lønomkostninger således steget med 98 pct., hvor den tilsvarende stigning blandt eurolandene lå på 66 pct. I Norge, Sverige og Storbritannien har udviklingen i arbejdsomkostningerne været højere end i Danmark. Udviklingen i de øvrige lande, som vi normalt sammenligner os med, har siden 1995 været mindre end i Danmark, specielt Tyskland har fået styrket lønkonkurrenceevnen over for Danmark væsentligt. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Internationale Lønstatistik Side 4 17-11-2016 Arbejdsomkostninger inden for fremstilling • Kr. pr. time, 2015 400 350 300 • 250 200 150 100 50 0 • Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik • Renter og priser Procentvis årlig stigning, rente i pct. Pct. 7 Pct. 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 -1 05 06 07 08 09 10 11 12 Timefortjeneste, fremstilling og service Kort rente 13 14 15 16 • • -1 Forbrugerprisindeks Danmarks høje lønudvikling igennem en lang årrække har medført, at de danske arbejdsomkostninger i dag er blandt de højeste i verden. Sammenlignet med vores største samhandelsparter er danske arbejdsomkostninger høje. De danske lønomkostninger pr. time er således højere end de tilsvarende omkostninger i Frankrig og Tyskland. Norge og Belgien har højere arbejdsomkostninger end Danmark. Danmarks og Sveriges arbejdsomkostninger ligger på nogenlunde det samme niveau. Timefortjenesten i fremstilling og service steg med 2,2 pct. i 2. kvartal 2016 i forhold til samme kvartal året før. Forbrugerpriserne var i september uændrede i forhold til samme måned året før. Den fortsat svage økonomiske udvikling i eurolandene er, sammen med den lave inflation, med til at holde den korte rente på et historisk lavt niveau. Presset på kronen siden februar 2015 har givet et yderligere dyk i de korte renter, så renten i snart to år - med undtagelse af enkelte dage - har befundet sig på et hidtil uset negativt niveau. Kilde: DA og Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2016 • Lokale lønreguleringer Regulering i pct. 5 4 3 • 2 1 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Timelønnede Kilde: DI Funktionærer Reguleringerne ved de lokale lønforhandlinger har i 2016 ligget lidt højere end reguleringerne i 2015. Det viser indberetninger fra DI’s medlemsvirksomheder. Men tendensen til løntilbageholdenhed ved de lokale lønforhandlinger er blevet fastholdt i 2016. Gennemsnitligt har de timelønnede medarbejdere fået en regulering på 1,5 pct. i 2016, mens funktionærerne har fået 2,0 pct. i gennemsnit. Begge dele ligger tæt på sidste års reguleringer, der endte på henholdsvis 1,5 pct. og 1,9 pct. Dermed holder man altså mange steder fortsat fast i en lønudvikling, der ligger pænt under niveauet før krisen. Side 5
© Copyright 2024