DN-temadag Conservation Agriculture Er det en ny rentabel dyrkningsform, der kan mindske landbrugets fodaftryk på natur, miljø og klima? Lørdag den 12. november 2016 fra kl. 10-15.30 afholder Danmarks Naturfredningsforening temadag om Conservation Agriculture. Temadagen afholdes på: Middelfart Bibliotek, Kulturøen Havnegade 6, 5500 Middelfart Hvad er Conservation Agriculture? Conservtion Agriculture er en alternativ og langt fra ukendt dyrkningsform i landbruget. Den praktiseres allerede mange steder rundt om på kloden, blandt andet fordi den giver større sikkerhed mod udpining af jorden og er mindre omkostningsfuld for landmanden. Herhjemme betegnes Conservation Agriculture også ofte som ’Reduceret Jordbearbejdning’. I Danmark har en række landmænd taget dyrkningsformen til sig og praktiserer den. I ’Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK’ (FRDK) udveksles erfaringer mv. omkring Conservation Agriculture. Det overordnede princip i Conservation Agriculture er at genopbygge og bevare jordens strukturer, så afgrødernes vækstforhold forbedres. Dyrkningsformen bygger på tre hovedprincipper: • reduceret jordbehandling, • udbygget sædskifte og • brug af efterafgrøder Conservation Agriculture som dyrkningsform kan være med til at mindske presset på natur og miljø fra landbruget, idet der er et mindre gødskningsbehov, et reduceret behov for sprøjtegifte og resulterer i mindre udledning af klimagasser fra dyrkningsjorden. Samtidig bygger dyrkningsformen på principper, der er anerkendt for at gavne afgrødernes vækstbetingelser. På temadagen introduceres Conservation Agriculture og nogle af de gavnlige effekter for natur, miljø og klima, som dyrkningsformen har. Praktikere og forskere fortæller om muligheder og perspektiver for denne dyrkningsform. På temadagen er der også lejlighed til at høre og drøfte perspektiver for at udvikle dyrkningsformen inden for økologisk jordbrug. Der er afsat god tid i programmet til dialog om de enkelte indlæg med oplægsholderne og i plenum. Litteratur m.v. Vil man gerne læse mere om Conservation Agriculture kan vi anbefale følgende artikler m.v.: • Jørgen E. Olesen, Betragtninger over Conservation Agriculture i en dansk sammenhæng, (plantekongres 2012): http://pure.au.dk/portal/en/publications/betragtninger-over-conservation- • • agriculture-i-en-dansk-sammenhaeng(a2dfd425-aaca-4a28-87d1-347541745e34)/export.html Hjemmesiden: http://www.conservationagriculture.dk/ Hjemmesiden: http://frdk.net/om.html Videoen (en amerikansk landmand fortæller om sine erfaringer med Conservation Agriculture): link Tilmelding til temadagen Tilmelding sker på DNs hjemmeside http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=31200. Praktiske oplysninger Deltagelse i seminaret er gratis for aktive DN-medlemmer i bestyrelser, netværk og udvalg - og udgifter til rejseomkostninger refunderes efter sædvanlige regler. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lisbet Ogstrup, sekretariatet på mail: [email protected] Program 09.30 – 10.00 Ankomst og morgenkaffe 10:00 – 10.15 Velkommen og præsentation af dagen Ved: Lisbet Ogstrup, sekretariatet, Danmarks Naturfredningsforening 10:15 – 11:15 Hvad er ’Conservation Agriculture’? Introduktion til dyrkningsformen og praktiske erfaringer med fokus på forskellen til traditionelt jordbrug. Oplægsholder: presseansvarlig i FRDK Niels Damgaard Hansen, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK, FRDK 11:15 – 11:45 Kaffepause 11.45-12:25 ’Conservation Agriculture’ set fra forskerens øjenhøjde, herunder hvorledes biologi og kemi i jorden udvikler sig sammenlignet med traditionel dyrkning. Oplægsholder: Professor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet 12:25-13:05 Hvad sker der med jorden, når der dyrkes efter princippet ’Conservation Agriculture’? Oplægsholder: PhD, seniorforsker Poul Henning Krogh, Århus Universitet 13:05 – 14:00 Frokost 14.00-14.40 Vidensopbygning og forskning omkring ’Conservation Agriculture’. Et overblik over igangværende forsknings- og udviklingsprojekter for ’Conservation Agriculture’, og hvilken ny viden, vi har brug for at opbygge i de kommende år. Oplægsholder: næstformand i FRDK Søren Ilsøe, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK, FRDK 14.40 – 15.20 Er ’Conservation Agriculture’ en ny udviklingsvej for økologisk jordbrug? Oplægsholder: chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening (ØL) 15:20-15.30 Farvel og tak
© Copyright 2024