kampen om navigationsfrihed på havene
DIIS IMPACT DECEMBER 2016 USA, Kina og Det Sydkinesiske Hav KAMPEN OM NAVIGATIONSFRIHED PÅ HAVENE Et centralt stridspunkt mellem USA og Kina vedrører retten til at kunne navigere frit i Det Sydkinesiske Hav. USA’s selvbestaltede håndhævelse af denne ret ser ud til at blive intensiveret under Donald Trump. ANBEFALINGER ■ Den danske regering bør som udgangspunkt signalere sin klare støtte til FN’s Havretskonvention (UNCLOS) og retten til fuld navigationsfrihed i internationalt farvand. Donald Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsorden er stadig omgærdet af stor usikkerhed. Men når det drejer sig om USA’s Freedom of Navigation Operations Program (FONOP), tyder alt på, at Trump vil videreføre og sandsynligvis endda intensivere programmet. FONOP, som har eksisteret siden 1979 under Pentagons jurisdiktion, søger med afsæt i international lov – først og fremmest FN’s Havretskonvention UNCLOS – at modvirke begrænsninger af retten til at kunne navigere frit i internationalt farvand. ■ Danmark bør til gengæld undgå at blive aktivt inddraget i USA’s navigationsfrihedsprogram pga. dets legitimitetsproblemer samt risikoen for at blive involveret i den strategiske rivalisering mellem USA og Kina. ■ Den danske regering bør presse på for, at USA ratificerer UNCLOS, og at Kina respekterer sommerens UNCLOS-baserede havretsdom vedrørende Det Sydkinesiske Hav. DIIS IMPACT DECEMBER 2016 På den baggrund gennemfører den amerikanske flåde bebudet en markant flådeoprustning. Endelig har hvert eneste år en række rettighedshævdende FONOP fået ny vind i sejlene efter sommerens sejladser specifikt rettet mod lande, som opretholder domsfældelse fra Den Internationale Voldgiftsdomstol sådanne begrænsninger. I 2015 drejede det sig om 13 i Haag, der fandt, at Kinas krav og fremfærd i Det lande, heriblandt Kina. Sydkinesiske Hav er i strid med UNCLOS. Til trods for sine mange år på bagen er FONOP først Da FONOP utvivlsomt vil medvirke til at øge spænd- for nyligt blevet genstand for offentlig bevågenhed. ingerne mellem USA og Kina, er det oplagt at kaste et Det skyldes, at operationerne er blevet et vigtigt kritisk blik på programmet. Der er især tre omstændig- instrument i Washingtons bestræbelser på dels at gå heder, som bør afholde Danmark fra at blive involveret offentligt i rette med Kinas begrænsninger for direkte i FONOP: navigationsfriheden og dels at rette opmærksomhed mod de senere års mere selvhævdende kinesiske ■ For det første gælder det USA’s manglende fremfærd i især Det Sydkinesiske Hav. Siden daværen- ratificering af UNCLOS, som ikke har kunnet opnå de udenrigsminister Hillary Clinton i 2010 erklærede, at den fornødne tilslutning i Kongressen. Selv om USA har en national interesse i navigationsfrihed i Det Washington har udviklet en retspraksis i tråd med Sydkinesiske Hav – med slet skjult henvisning til UNCLOS, er den manglende ratificering stærkt netop Kina – er princippet om navigationsfrihed problematisk, når USA samtidig agerer selvbestal- gradvist blevet ophøjet til et kardinalpunkt for ameri- tet håndhæver af UNCLOS. kansk sikkerhedspolitik i Asien. ■ For det andet er det vigtigt at aflive myten om, at FONOP kom for alvor i mediernes søgelys i 2015 i Kina vil lægge hindringer i vejen for den civile del af forbindelse med Kinas stærkt kontroversielle landind- den internationale skibsfart i Det Sydkinesiske vindinger i Det Sydkinesiske Hav, hvor syv forskellige Hav. Beijings restriktioner omhandler Kinas rev og klipper i Spratly-øgruppen var under hastig kystnære farvande, hvor kineserne søger at hindre forvandling til kunstige øer med landingsbaner, amerikanske flådefartøjer i at foretage overvåg- havneanlæg, radarer, forsvarsinstallationer med videre. ningsoperationer. Således kan man ikke adskille I oktober måned gennemførte den amerikanske FONOP fra USA’s overordnede militære efterret- destroyer USS Lassen sammen med to overvågnings- ningsprogram, som i stigende grad retter sig mod fly den første officielt proklamerede FONOP- Kina. operation i farvandet ud for en af Kinas kunstige øer. Sidenhen er fulgt tre andre operationer i Det Sydkinesi- ■ Endelig skal man ikke være blind for, at Washing- ske Hav, som i hvert tilfælde har være ledsaget af ton bevidst bruger FONOP i Det Sydkinesiske Hav skarpe protester fra Beijing. til at mobilisere regionens lande i et ”netværk af ligesindede stater”. Og så længe operationerne Når Trump rykker ind i Det Hvide Hus, bliver FONOP først og fremmest retter sig mod Kina, kommer efter alt at dømme styrket yderligere. Årsagerne er FONOP uvægerligt til at blive en del af en gryende mange: Først og fremmest nyder FONOP bred strategisk rivalisering mellem USA og Kina. opbakning i Pentagon, Kongressen og ikke mindst blandt Trumps egne Asien-rådgivere. Hertil kommer, at tyngden i USA’s flådestyrker frem mod 2020 flyttes mod Asien og Stillehavsområdet, og Trump har tilmed Andreas Bøje Forsby, forsker, ph.d., [email protected] Forside foto: Kinesiske soldater observerer det amerikanske krigsskib USS Blue Ridge, som lægger til kaj i Shanghai, maj 2016. ©AP Photo DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER www.diis.dk
© Copyright 2024