kampen om navigationsfrihed på havene

DIIS IMPACT DECEMBER 2016
USA, Kina og Det Sydkinesiske Hav
KAMPEN OM NAVIGATIONSFRIHED
PÅ HAVENE
Et centralt stridspunkt mellem USA og Kina
vedrører retten til at kunne navigere frit i Det
Sydkinesiske Hav. USA’s selvbestaltede
håndhævelse af denne ret ser ud til at blive
intensiveret under Donald Trump.
ANBEFALINGER
■ Den danske regering bør som udgangspunkt
signalere sin klare støtte til FN’s Havretskonvention (UNCLOS) og retten til fuld navigationsfrihed i
internationalt farvand.
Donald Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske
dagsorden er stadig omgærdet af stor usikkerhed.
Men når det drejer sig om USA’s Freedom of Navigation Operations Program (FONOP), tyder alt på, at
Trump vil videreføre og sandsynligvis endda intensivere programmet. FONOP, som har eksisteret siden 1979
under Pentagons jurisdiktion, søger med afsæt i
international lov – først og fremmest FN’s Havretskonvention UNCLOS – at modvirke begrænsninger af
retten til at kunne navigere frit i internationalt farvand.
■ Danmark bør til gengæld undgå at blive aktivt
inddraget i USA’s navigationsfrihedsprogram pga.
dets legitimitetsproblemer samt risikoen for at
blive involveret i den strategiske rivalisering
mellem USA og Kina.
■ Den danske regering bør presse på for, at USA
ratificerer UNCLOS, og at Kina respekterer
sommerens UNCLOS-baserede havretsdom
vedrørende Det Sydkinesiske Hav.
DIIS IMPACT DECEMBER 2016
På den baggrund gennemfører den amerikanske flåde
bebudet en markant flådeoprustning. Endelig har
hvert eneste år en række rettighedshævdende
FONOP fået ny vind i sejlene efter sommerens
sejladser specifikt rettet mod lande, som opretholder
domsfældelse fra Den Internationale Voldgiftsdomstol
sådanne begrænsninger. I 2015 drejede det sig om 13
i Haag, der fandt, at Kinas krav og fremfærd i Det
lande, heriblandt Kina.
Sydkinesiske Hav er i strid med UNCLOS.
Til trods for sine mange år på bagen er FONOP først
Da FONOP utvivlsomt vil medvirke til at øge spænd-
for nyligt blevet genstand for offentlig bevågenhed.
ingerne mellem USA og Kina, er det oplagt at kaste et
Det skyldes, at operationerne er blevet et vigtigt
kritisk blik på programmet. Der er især tre omstændig-
instrument i Washingtons bestræbelser på dels at gå
heder, som bør afholde Danmark fra at blive involveret
offentligt i rette med Kinas begrænsninger for
direkte i FONOP:
navigationsfriheden og dels at rette opmærksomhed
mod de senere års mere selvhævdende kinesiske
■ For det første gælder det USA’s manglende
fremfærd i især Det Sydkinesiske Hav. Siden daværen-
ratificering af UNCLOS, som ikke har kunnet opnå
de udenrigsminister Hillary Clinton i 2010 erklærede, at
den fornødne tilslutning i Kongressen. Selv om
USA har en national interesse i navigationsfrihed i Det
Washington har udviklet en retspraksis i tråd med
Sydkinesiske Hav – med slet skjult henvisning til
UNCLOS, er den manglende ratificering stærkt
netop Kina – er princippet om navigationsfrihed
problematisk, når USA samtidig agerer selvbestal-
gradvist blevet ophøjet til et kardinalpunkt for ameri-
tet håndhæver af UNCLOS.
kansk sikkerhedspolitik i Asien.
■ For det andet er det vigtigt at aflive myten om, at
FONOP kom for alvor i mediernes søgelys i 2015 i
Kina vil lægge hindringer i vejen for den civile del af
forbindelse med Kinas stærkt kontroversielle landind-
den internationale skibsfart i Det Sydkinesiske
vindinger i Det Sydkinesiske Hav, hvor syv forskellige
Hav. Beijings restriktioner omhandler Kinas
rev og klipper i Spratly-øgruppen var under hastig
kystnære farvande, hvor kineserne søger at hindre
forvandling til kunstige øer med landingsbaner,
amerikanske flådefartøjer i at foretage overvåg-
havneanlæg, radarer, forsvarsinstallationer med videre.
ningsoperationer. Således kan man ikke adskille
I oktober måned gennemførte den amerikanske
FONOP fra USA’s overordnede militære efterret-
destroyer USS Lassen sammen med to overvågnings-
ningsprogram, som i stigende grad retter sig mod
fly den første officielt proklamerede FONOP-
Kina.
operation i farvandet ud for en af Kinas kunstige øer.
Sidenhen er fulgt tre andre operationer i Det Sydkinesi-
■ Endelig skal man ikke være blind for, at Washing-
ske Hav, som i hvert tilfælde har være ledsaget af
ton bevidst bruger FONOP i Det Sydkinesiske Hav
skarpe protester fra Beijing.
til at mobilisere regionens lande i et ”netværk af
ligesindede stater”. Og så længe operationerne
Når Trump rykker ind i Det Hvide Hus, bliver FONOP
først og fremmest retter sig mod Kina, kommer
efter alt at dømme styrket yderligere. Årsagerne er
FONOP uvægerligt til at blive en del af en gryende
mange: Først og fremmest nyder FONOP bred
strategisk rivalisering mellem USA og Kina.
opbakning i Pentagon, Kongressen og ikke mindst
blandt Trumps egne Asien-rådgivere. Hertil kommer, at
tyngden i USA’s flådestyrker frem mod 2020 flyttes
mod Asien og Stillehavsområdet, og Trump har tilmed
Andreas Bøje Forsby, forsker, ph.d., [email protected]
Forside foto: Kinesiske soldater observerer det amerikanske krigsskib USS Blue Ridge, som lægger til kaj i Shanghai, maj 2016.
©AP Photo
DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
www.diis.dk