12 Udland # 47 21. november 2014 Weekendavisen Territorialstrid. Syv asiatiske lande kæmper om, hvem der har retten til et hav, der ikke blot er en trafikal hovedåre for godt halvdelen af verdens skibstransport, men også er rig på olie, gas og fisk. En konflikt, der inddrager USA – og udgør en stigende risiko for stabiliteten i regionen. Kinas maritime imperialisme Af Tenna Schoer KINA S THAILAND 299 kr./md. Spar Min. pris 960 kr. 4.810,50 kr. 1.200 kr. 5.770,50 kr. li n jen FILIPINERNE ts »James Shoal er Kinas sydligste punkt – mærkeligt nok ikke meget mere end 100 kilometer fra Borneo. At kalde det ’Kina’ er noget nær umuligt!,« udbryder Hayton og tilføjer, at briterne – selvfølgelig! – var de første til formelt at kræve ret over området i 1877. »Men allerede længe inden briterne kom, boede det oprindelige, malay-talende folk derude, en slags havsigøjnere, der flyttede rundt mellem øerne – tusinder af år, før der overhovedet var nogen, der havde navngivet landene omkring havet.« Ingen kinesiske beviser Hayton har gennem de sidste tre år dykket ned i historiske dokumenter og studeret gamle søkort. Og selv om Kina mener, at landets ret til havet går tilbage til oldtiden, har den mangeårige BBC-journalist ikke haft held til at finde et bevis, der underbygger kinesernes påstand. »På et kinesisk kort fra 1897 er der slet ingen øer i Det Sydkinesiske Hav. I 1909 er Qing-dynastiet ved at falde, og der opstår en bølge af nationalfølelse i Kina, hvilket får guvernøren i Guangdong-provinsen til at sende en ekspedition til området. Efter ekspeditionen den 6. juni 1909 bliver Paraceløerne så tegnet ind på et nyt kort,« opremser Hayton og fortsætter den korte, historiske gennemgang: »I 1912 bliver det første kort over Folkerepublikken Kina publiceret, men på det kort er der ikke tegnet grænser ind. Helt bizart er det et landekort uden nogen som helst former for grænser!« Først to år senere tegner en privat kineser et kort med linjer i Det Sydkinesiske Hav, og efterfølgende offentliggør Kina flere kort under betegnelsen »national ydmygelse«, der viser datoer for, hvornår »udlændinge« har stjålet forskellige dele af det kinesiske rige. »Kortene bliver lavet for at belære den kinesiske befolkning om Kinas retmæssige område,« uddyber Hayton og beskriver, hvordan den kinesiske folkestemning i 1933 går bersærk, da Frankrig – efter at have besat flere af Spratlyøerne i et par år – formelt indlemmer øgruppen i det franske rige. Nipunktslinjen dukker, ifølge Hayton, først op på officielle kort fra det kinesiske søværn i slutningen af 1940rne. Kina havde dengang ikke kapacitet til at besigtige øerne, men opdigtede i stedet en række kinesiske navne på øerne i Det Sydkinesiske Hav. Og dermed kommer vi frem til det måske mest paradoksale i Haytons version af havets historie: »Kinesernes u-formede linje er faktisk et resultat af en fejl i oversættelsen! James Shoal blev fejlagtigt antaget for at være en ø, selv om ordet shoal på engelsk egentlig betyder ’lavt vand’,« forklarer Hayton og tilføjer: »Det nuværende kinesiske navn for området blev faktisk først opfundet i 1983 – det kan altså umuligt være historisk!« Her godt 70 år senere sætter Hayton derfor et stort spørgsmålstegn ved Kinas ret til størstedelen af havet: »Hainan i det sydlige Kina har så sent som i januar i år brugt nipunktslinjen som reference for sine nye fiskeregulativer og opfatter linjen som »definitiv«, men kineserne er altså ikke særlig gode til at bevise deres såkaldt historiske ret.« Konfrontationer Men det behøver Kina måske heller ikke. Godt nok har Filippinerne bragt konflikten til FN, men ifølge BBC er Kina slet ikke forpligtet til at følge en sådan afgørelse, så hvorfor skulle kineserne begynde at bøje sig? »Kina har simpelthen ingen interesse i at forhandle om den u-formede linje! Hvis de først begynder på dét, erkender de, at linjen ikke er nagelfast – og det er absolut ikke i deres interesse,« siger han med henvisning til, at Kina ikke blot har uoverensstemmelser med ét, men hele seks lande om grænsedragningerne i det asiatiske hav. Ifølge Hayton er der kræfter i den kinesiske partiledelse, der gerne så, at man fandt en løsning i overensstemmelse med FNs regler for verdenshavene. Men en retræte i konflikten er svær for kineserne, der lige fra grundskolen er blevet indpodet med nipunktslinjen som grænsen for det kinesiske territorium. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, kommenterede konflikten om Det Sydkinesiske Hav sådan her i maj i år: »Vi vil aldrig piske en stemning op, men vi vil reagere med nødvendige midler på provokationer fra de involverede lande.« Og der har i de senere år været provokationer – eller måske snarere konfrontationer – mellem Kina og de øvrige lande. Voldsomst gik det for sig i foråret i år, hvor Vietnam følte sig stærkt provokeret af Kina, da kineserne placerede en Spar 23% 299 kr./md. Det Sydkinesiske Hav James un Shoal Nip k Vietnamesisk demonstrant råber sin vrede ud foran den kinesiske ambassade i Hanoi, efter at kineserne i foråret placerede en borerig ved de omstridte Paraceløer. FOTO: AFP PHOTO Vi ringer julen ind med dejlige tilbud og minimum 20% rabat på alle smartphones og tablets indtil den 24. december. Så find dine julegaver i nærmeste Telia butik eller på telia.dk. Fri tale, 20 GB & Spotify Premium Manila M MALAYSIA F.eks. Sony Xperia Z3 Compact eller Sony Xperia Z3 155 kr./md. Paracel øerne Spratly øerne Spar minimum 20% på alle smartphones 115 kr./md. Stillehavet HAINAN CAMBODIA Telia ringer julen ind Mobilaftale 24 mdr. Hong Kong NA Nipunktslinjen Det Sydkinesiske Hav strækker sig fra Taiwan-strædet i det nordøstlige Asien til Malaccastrædet ved Singapore i syd, et areal på godt 3.685.000 kvadratkilometer. En lang række lande har kystlinje ud til Det Sydkinesiske Hav, lande, for hvem havet er kommet til at udgøre forskellen på ydmygelse og stolthed. Alene derfor har de senere års forsøg på diplomatisk konfliktløsning foreløbig resulteret i ingenting. »Jeg er på ingen måde optimistisk, hvad angår parternes vilje til at blive enige om et kompromis i nær fremtid. Jeg kan sagtens nævne løsningsforslag, men lige nu kører det i kinesernes favør, så hvorfor skulle de begynde at forhandle?« spørger Hayton retorisk. At netop Kina sidder med nøglen, der kan låse op for denne gordiske knude, er der ikke megen tvivl om. Kineserne har påberåbt sig den historiske ret til 90 procent af havet med henvisning til den såkaldte nipunktslinje – en linje, der aftegner Kinas rettigheder ned gennem havet og slutter sin u-formede grænsedragning 107 kilometer fra Borneos kyst. Nipunktslinjen omkranser Spratlyøerne, Paraceløerne og James Shoal, der ikke er en egentlig ø, men blot et lav vandet område 4.000 kilometer over havets bund – en detalje, Hayton lægger stor vægt på i sin bog. Men inden for denne nipunktslinje mener også Vietnam, Taiwan, Filippinerne, Brunei, Malaysia og til dels også Indonesien, at de retmæssigt har krav på dele af området. Kigger man på et kort over området, kunne man være tilbøjelig til at give dem ret. LAOS T VIE INGAPORE – Fire grader nord for Ækvator. 107 kilometer fra Borneos kyst. 1.500 km fra det kinesiske fastland. Midt ude på havet, hvor øjet højst fanger et forbipasserende skib. Dér ligger Kinas sydligste punkt. Et punkt, der sammen med otte andre punkter bogstaveligt talt danner rammen om den mest latente strid i Asien i disse år – striden om Det Sydkinesiske Hav. Syv asiatiske lande kæmper om, hvem der har retten til store dele af et hav, der ikke blot er en trafikal hovedåre for godt halvdelen af verdens skibstransport, men også med stor sandsynlighed er rig på olie, gas og fisk. »De færreste er klar over det, men så godt som alt det, vi bruger i de udviklede økonomier afhænger af fred i Det Sydkinesiske Hav – mad, tøj, internet. Hvis det går galt dér, vil det være en katastrofe for hele verden!,« siger den britiske forfatter og journalist Bill Hayton, der efter tre års intens research netop har udgivet en bog om stridighederne. Centrum for konflikten er en række små, umiddelbart ubetydelige øer, som spiller en hovedrolle, alene fordi de er der. Eksisterede de ikke, ville der ikke være stridigheder om grænsedragningen i området. Det er nemlig øernes eksistens, der gør det muligt for de involverede lande at kræve retten til havet omkring dem. »De her bittesmå øer skaber store problemer for hele regionen – og altså potentielt set også for resten af verden,« understreger Hayton, da Weekendavisen møder ham i Singapore, hvor han befinder sig for at promovere bogen, The South China Sea – the Struggle for Power in Asia. Som undertitlen – kampen om magten i Asien – indikerer, er de igangværende stridigheder ikke blot et spørgsmål om at trække grænser. Det handler også om magtbalancen i en region, hvor USA udgør en stadig større magtfaktor. Det vender vi tilbage til. Grafik: Anette Riemann MOBIL- forsikring Køb nu på Telia.dk · Telia butikkerne · 80 40 40 20 Z3 u. abn: 5.019,- Z3 Compact u. abn: 3.819,-. Telia Mobilaftale: ÅOP 0%, kreditomk. 0,-, udbet. 99,- og afdraget i 24 mdr. Abn.: Oprettelse 99,-. Bet.adm. 9,75 kr./md. (Giro 49,-). 6 mdr.s binding. Fri tale: Gælder DK fastnet- og mobilnumre. Ikke inkl. opkald til og fra udland samt opkald til sær- og betalingsnumre. Fri sms/mms: Ej indholdstjenester. Ekstra MB 0,- (Nedsat hastighed 120 kbit/s). Spotify Premium inkl. i oplyste periode. Herefter 79,-/md. 30 dg.s opsigelse. Ophører v. opsigelse af abn. Bruger data. Mobilforsikring: Max. 1 skade/år mens du stadig er Telia-kunde og har Mobilforsikring. Dækker kun uventet skade pga. udefrakommende begivenhed. Dækker ikke tyveri og selvforskyldt skade. Besparelsen er på mobilen med abonnement ift. uden abonnement. Afhænger af abonnement. Priserne gælder t.o.m. 26.12.14 Spar 25% borerig uden for Paraceløerne. Det fik vietnamesere på land til at smadre og sætte ild til, hvad de troede var kinesiskejede fabrikker – og flere kinesiske statsborgere blev dræbt. Begivenhederne bragte for en periode Kinas forhold til Vietnam ned omkring frysepunktet. Tidligere i år anklagede Filippinerne Kina for at have beskudt filippinske fiskere med vandkanoner fra et kystvagtskib for at fordrive dem fra området. Også dét satte diplomatiet under pres. Havets ressourcer Udover en voksende nationalfølelse i de enkelte lande er der også store økonomiske interesser på spil. Det skønnes, at omkring 10 procent af verdens fiskeri foregår i havet, der også er rigt på olie og gas. Hvor store energiressourcer, der gemmer sig i dybet af Det Sydkinesiske Hav, er der dog uenighed om, påpeger Hayton: »Uden tvivl er der olie i havet, men prognoserne er meget forskellige,« siger han og henviser til, at kineserne i 1994 anslog, at der var godt 220 milliarder tønder olie at hente omkring Spratlyøerne, mens amerikanerne i 2013 estimerede oliereserverne i hele havet til blot at udgøre 11 milliarder tønder. »Det er med størst sandsynlighed kineserne, der overdriver. Det samler nationen både at kunne sige, at havet er deres – og at det samtidig er rigt på ressourcer.« At konflikterne er blevet til storpolitik de senere år skyldes, ifølge Hayton, en række fodfejl fra kinesernes side. Det har ført til, at USA har fået mere og mere indflydelse i regionen. »Det er virkelig mærkværdigt, hvordan Kina har spillet sine kort de sidste fem år. Alt så ud til at gå i kinesernes retning, men hvor Filippinerne for eksempel indtil for nylig var meget Kina-positive, er de nu meget negative. Måske er styret i Beijing ganske enkelt ligeglad?« siger han. Selv om de territoriale problemer bestemt ikke er et af Kinas yndlingsemner ved topmøder i regionen, bliver kontroverserne dog heller ikke helt ignoreret af det kinesiske styre. I forbindelse med det netop afholdte topmøde i Beijing i sidste uge blandt de 21 medlemslande af Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC) kom et kort bilateralt møde i stand mellem den kinesiske præsident, Xi Jinping, og den filippinske præsident, Benigno Aquino. Her blev der udtrykt håb om, at Filippinerne og Kina kunne finde en konstruktiv løsning på problemerne, men ingen konkrete initiativer blev aftalt, og mødet varede blot ti minutter. Dominerende økonomi Virkeligheden anno 2014 er da også, at Kina spiller en så stor rolle i Asien, at landet kan tillade sig så godt som hvad som helst. For godt nok er USA Sydøstasiens største investor, men Kina er landenes største handelspartner – et tungtvejende, økonomisk trumfkort. Ved APEC-mødet lancerede den kinesiske præsident Xi »The Asia-Pacific Dream« – en vision for regionen. Med udtalelser på APEC-topmødet om, at »Kinas udvikling vil bringe kæmpemæssige muligheder og fordele til AsienStillehavsområdet og hele verden,« løftede han sin vision op på regionsplan. Den underliggende tese er, at Kina er den dominerende, økonomiske kraft i regionen, og derfor gør de omkringliggende lande klogest i at knytte sig tættere til kineserne. For som Hayton udtrykker det: »Hvem vil slås med Kina over et rev? Alle vil i sidste ende tænke på deres handel med Kina – og forholdet til landet i en bredere sammenhæng.« På det seneste har stemningen over for Kina dog ændret sig, hvilket afspejler sig i amerikanernes voksende rolle i konflikten. Som nær allieret af især Filippinerne har USA flere gange forsøgt at presse Kina til at begynde forhandlinger. En vigtig del af den nye amerikanske Asien-strategi har været at styrke USAs militære engagement i regionen. Senest har amerikanerne indgået en ti-årig aftale med Filippinerne om at udvide deres militære tilstedeværelse i landet. Og ved udgangen af 2013 tilbød amerikanerne økonomisk hjælp til at styrke de sydøstasiatiske landes kystsikkerhed med 32,5 millioner dollar (190 millioner kroner), hvoraf mere end halvdelen blev dedikeret til den gamle fjende Vietnam. Amerikanernes nye fokus er – ikke overraskende – blevet taget godt imod af især de maritime lande i Sydøstasien, der har brugt USAs »genopretning af magtbalancen« i Asien til at styrke deres egne positioner i Det Sydkinesiske Hav. Kinas tiltagende selvhævdelse og USAs øgede engagement har efterladt Det Sydkinesiske Hav som et potentielt farligt sted, mener Hayton: »Jeg synes bestemt, at vi som omverden bør være bekymret. Hvis Kina næste år som annonceret fortsætter med at bore efter olie i området, vil det sætte Vietnam under væsentligt pres til at reagere stærkt, måske med våben – og det kan sætte gang i en række fejlberegninger. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis vil ske, men der er en alvorlig risiko for det,« påpeger Hayton. »Jeg tror ikke, vi kommer til at se nogen løsning foreløbig. Det bedste, vi kan håbe på, er, at situationen ikke bliver værre, end den er nu!« LAYOUT: ANETTE RIEMANNKORREKTUR: FLEMMING GERTZ