Kinas maritime imperialisme

12
Udland
# 47 21. november 2014
Weekendavisen
Territorialstrid. Syv asiatiske lande kæmper om, hvem der har retten til et hav, der ikke blot er en trafikal hovedåre for godt halvdelen af verdens skibstransport, men også er rig på
olie, gas og fisk. En konflikt, der inddrager USA – og udgør en stigende risiko for stabiliteten i regionen.
Kinas maritime imperialisme
Af Tenna Schoer
KINA
S
THAILAND
299 kr./md.
Spar
Min. pris
960 kr.
4.810,50 kr.
1.200 kr.
5.770,50 kr.
li n
jen
FILIPINERNE
ts
»James Shoal er Kinas sydligste punkt – mærkeligt nok
ikke meget mere end 100 kilometer fra Borneo. At kalde det
’Kina’ er noget nær umuligt!,« udbryder Hayton og tilføjer, at
briterne – selvfølgelig! – var de første til formelt at kræve ret
over området i 1877.
»Men allerede længe inden briterne kom, boede det oprindelige, malay-talende folk derude, en slags havsigøjnere, der flyttede rundt mellem øerne – tusinder af år, før der overhovedet
var nogen, der havde navngivet landene omkring havet.«
Ingen kinesiske beviser
Hayton har gennem de sidste tre år dykket ned i historiske
dokumenter og studeret gamle søkort. Og selv om Kina
mener, at landets ret til havet går tilbage til oldtiden, har den
mangeårige BBC-journalist ikke haft held til at finde et bevis,
der underbygger kinesernes påstand.
»På et kinesisk kort fra 1897 er der slet ingen øer i Det
Sydkinesiske Hav. I 1909 er Qing-dynastiet ved at falde,
og der opstår en bølge af nationalfølelse i Kina, hvilket får
guvernøren i Guangdong-provinsen til at sende en ekspedition til området. Efter ekspeditionen den 6. juni 1909 bliver
Paraceløerne så tegnet ind på et nyt kort,« opremser Hayton og
fortsætter den korte, historiske gennemgang:
»I 1912 bliver det første kort over Folkerepublikken Kina
publiceret, men på det kort er der ikke tegnet grænser ind.
Helt bizart er det et landekort uden nogen som helst former
for grænser!«
Først to år senere tegner en privat kineser et kort med linjer i
Det Sydkinesiske Hav, og efterfølgende offentliggør Kina flere
kort under betegnelsen »national ydmygelse«, der viser datoer
for, hvornår »udlændinge« har stjålet forskellige dele af det
kinesiske rige.
»Kortene bliver lavet for at belære den kinesiske befolkning
om Kinas retmæssige område,« uddyber Hayton og beskriver,
hvordan den kinesiske folkestemning i 1933 går bersærk, da
Frankrig – efter at have besat flere af Spratlyøerne i et par år –
formelt indlemmer øgruppen i det franske rige.
Nipunktslinjen dukker, ifølge Hayton, først op på officielle
kort fra det kinesiske søværn i slutningen af 1940rne.
Kina havde dengang ikke kapacitet til at besigtige øerne,
men opdigtede i stedet en række kinesiske navne på øerne i
Det Sydkinesiske Hav. Og dermed kommer vi frem til det måske mest paradoksale i Haytons version af havets historie:
»Kinesernes u-formede linje er faktisk et resultat af en fejl i
oversættelsen! James Shoal blev fejlagtigt antaget for at være en
ø, selv om ordet shoal på engelsk egentlig betyder ’lavt vand’,«
forklarer Hayton og tilføjer:
»Det nuværende kinesiske navn for området blev faktisk
først opfundet i 1983 – det kan altså umuligt være historisk!«
Her godt 70 år senere sætter Hayton derfor et stort spørgsmålstegn ved Kinas ret til størstedelen af havet:
»Hainan i det sydlige Kina har så sent som i januar i år
brugt nipunktslinjen som reference for sine nye fiskeregulativer og opfatter linjen som »definitiv«, men kineserne er altså
ikke særlig gode til at bevise deres såkaldt historiske ret.«
Konfrontationer
Men det behøver Kina måske heller ikke. Godt nok har
Filippinerne bragt konflikten til FN, men ifølge BBC er Kina
slet ikke forpligtet til at følge en sådan afgørelse, så hvorfor
skulle kineserne begynde at bøje sig?
»Kina har simpelthen ingen interesse i at forhandle om
den u-formede linje! Hvis de først begynder på dét, erkender
de, at linjen ikke er nagelfast – og det er absolut ikke i deres
interesse,« siger han med henvisning til, at Kina ikke blot har
uoverensstemmelser med ét, men hele seks lande om grænsedragningerne i det asiatiske hav.
Ifølge Hayton er der kræfter i den kinesiske partiledelse, der
gerne så, at man fandt en løsning i overensstemmelse med FNs
regler for verdenshavene. Men en retræte i konflikten er svær
for kineserne, der lige fra grundskolen er blevet indpodet med
nipunktslinjen som grænsen for det kinesiske territorium.
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, kommenterede konflikten om Det Sydkinesiske Hav sådan her i maj i år: »Vi vil
aldrig piske en stemning op, men vi vil reagere med nødvendige midler på provokationer fra de involverede lande.«
Og der har i de senere år været provokationer – eller måske
snarere konfrontationer – mellem Kina og de øvrige lande.
Voldsomst gik det for sig i foråret i år, hvor Vietnam følte
sig stærkt provokeret af Kina, da kineserne placerede en
Spar
23%
299 kr./md.
Det
Sydkinesiske
Hav
James un
Shoal Nip
k
Vietnamesisk demonstrant råber sin vrede ud foran den kinesiske ambassade i Hanoi, efter at kineserne i foråret placerede en borerig ved de omstridte Paraceløer. FOTO: AFP PHOTO
Vi ringer julen ind med dejlige tilbud og minimum
20% rabat på alle smartphones og tablets indtil
den 24. december. Så find dine julegaver
i nærmeste Telia butik eller på telia.dk.
Fri tale, 20 GB &
Spotify Premium
Manila
M
MALAYSIA
F.eks. Sony Xperia Z3 Compact eller Sony Xperia Z3
155 kr./md.
Paracel øerne
Spratly
øerne
Spar minimum 20%
på alle smartphones
115 kr./md.
Stillehavet
HAINAN
CAMBODIA
Telia ringer julen ind
Mobilaftale 24 mdr.
Hong Kong
NA
Nipunktslinjen
Det Sydkinesiske Hav strækker sig fra Taiwan-strædet i det
nordøstlige Asien til Malaccastrædet ved Singapore i syd, et
areal på godt 3.685.000 kvadratkilometer. En lang række
lande har kystlinje ud til Det Sydkinesiske Hav, lande, for
hvem havet er kommet til at udgøre forskellen på ydmygelse
og stolthed. Alene derfor har de senere års forsøg på diplomatisk konfliktløsning foreløbig resulteret i ingenting.
»Jeg er på ingen måde optimistisk, hvad angår parternes vilje
til at blive enige om et kompromis i nær fremtid. Jeg kan sagtens
nævne løsningsforslag, men lige nu kører det i kinesernes favør, så
hvorfor skulle de begynde at forhandle?« spørger Hayton retorisk.
At netop Kina sidder med nøglen, der kan låse op for denne
gordiske knude, er der ikke megen tvivl om. Kineserne har
påberåbt sig den historiske ret til 90 procent af havet med henvisning til den såkaldte nipunktslinje – en linje, der aftegner
Kinas rettigheder ned gennem havet og slutter sin u-formede
grænsedragning 107 kilometer fra Borneos kyst.
Nipunktslinjen omkranser Spratlyøerne, Paraceløerne
og James Shoal, der ikke er en egentlig ø, men blot et lav­
vandet område 4.000 kilometer over havets bund – en detalje,
Hayton lægger stor vægt på i sin bog.
Men inden for denne nipunktslinje mener også Vietnam,
Taiwan, Filippinerne, Brunei, Malaysia og til dels også
Indonesien, at de retmæssigt har krav på dele af området.
Kigger man på et kort over området, kunne man være tilbøjelig til at give dem ret.
LAOS
T
VIE
INGAPORE – Fire grader nord for Ækvator. 107
kilometer fra Borneos kyst. 1.500 km fra det kinesiske
fastland. Midt ude på havet, hvor øjet højst fanger et
forbipasserende skib. Dér ligger Kinas sydligste punkt.
Et punkt, der sammen med otte andre punkter bogstaveligt
talt danner rammen om den mest latente strid i Asien i disse
år – striden om Det Sydkinesiske Hav.
Syv asiatiske lande kæmper om, hvem der har retten til
store dele af et hav, der ikke blot er en trafikal hovedåre for
godt halvdelen af verdens skibstransport, men også med stor
sandsynlighed er rig på olie, gas og fisk.
»De færreste er klar over det, men så godt som alt det,
vi bruger i de udviklede økonomier afhænger af fred i Det
Sydkinesiske Hav – mad, tøj, internet. Hvis det går galt dér, vil
det være en katastrofe for hele verden!,« siger den britiske forfatter og journalist Bill Hayton, der efter tre års intens research
netop har udgivet en bog om stridighederne.
Centrum for konflikten er en række små, umiddelbart
ubetydelige øer, som spiller en hovedrolle, alene fordi de er
der. Eksisterede de ikke, ville der ikke være stridigheder om
grænsedragningen i området. Det er nemlig øernes eksistens,
der gør det muligt for de involverede lande at kræve retten til
havet omkring dem.
»De her bittesmå øer skaber store problemer for hele regionen – og altså potentielt set også for resten af verden,« understreger Hayton, da Weekendavisen møder ham i Singapore,
hvor han befinder sig for at promovere bogen, The South
China Sea – the Struggle for Power in Asia.
Som undertitlen – kampen om magten i Asien – indikerer,
er de igangværende stridigheder ikke blot et spørgsmål om at
trække grænser. Det handler også om magtbalancen i en region, hvor USA udgør en stadig større magtfaktor. Det vender
vi tilbage til.
Grafik: Anette Riemann
MOBIL-
forsikring
Køb nu på Telia.dk · Telia butikkerne · 80 40 40 20
Z3 u. abn: 5.019,- Z3 Compact u. abn: 3.819,-. Telia Mobilaftale: ÅOP 0%, kreditomk. 0,-, udbet. 99,- og afdraget i 24 mdr. Abn.: Oprettelse 99,-. Bet.adm. 9,75 kr./md. (Giro 49,-).
6 mdr.s binding. Fri tale: Gælder DK fastnet- og mobilnumre. Ikke inkl. opkald til og fra udland samt opkald til sær- og betalingsnumre. Fri sms/mms: Ej indholdstjenester.
Ekstra MB 0,- (Nedsat hastighed 120 kbit/s). Spotify Premium inkl. i oplyste periode. Herefter 79,-/md. 30 dg.s opsigelse. Ophører v. opsigelse af abn. Bruger data. Mobilforsikring:
Max. 1 skade/år mens du stadig er Telia-kunde og har Mobilforsikring. Dækker kun uventet skade pga. udefrakommende begivenhed. Dækker ikke tyveri og selvforskyldt skade.
Besparelsen er på mobilen med abonnement ift. uden abonnement. Afhænger af abonnement. Priserne gælder t.o.m. 26.12.14
Spar
25%
borerig uden for Paraceløerne. Det fik vietnamesere på land
til at smadre og sætte ild til, hvad de troede var kinesiskejede fabrikker – og flere kinesiske statsborgere blev dræbt.
Begivenhederne bragte for en periode Kinas forhold til
Vietnam ned omkring frysepunktet.
Tidligere i år anklagede Filippinerne Kina for at have beskudt filippinske fiskere med vandkanoner fra et kystvagtskib
for at fordrive dem fra området. Også dét satte diplomatiet
under pres.
Havets ressourcer
Udover en voksende nationalfølelse i de enkelte lande er der
også store økonomiske interesser på spil. Det skønnes, at
omkring 10 procent af verdens fiskeri foregår i havet, der også
er rigt på olie og gas. Hvor store energiressourcer, der gemmer
sig i dybet af Det Sydkinesiske Hav, er der dog uenighed om,
påpeger Hayton:
»Uden tvivl er der olie i havet, men prognoserne er meget
forskellige,« siger han og henviser til, at kineserne i 1994
anslog, at der var godt 220 milliarder tønder olie at hente
omkring Spratlyøerne, mens amerikanerne i 2013 estimerede
oliereserverne i hele havet til blot at udgøre 11 milliarder
tønder.
»Det er med størst sandsynlighed kineserne, der overdriver.
Det samler nationen både at kunne sige, at havet er deres – og
at det samtidig er rigt på ressourcer.«
At konflikterne er blevet til storpolitik de senere år skyldes,
ifølge Hayton, en række fodfejl fra kinesernes side. Det har
ført til, at USA har fået mere og mere indflydelse i regionen.
»Det er virkelig mærkværdigt, hvordan Kina har spillet sine
kort de sidste fem år. Alt så ud til at gå i kinesernes retning,
men hvor Filippinerne for eksempel indtil for nylig var meget
Kina-positive, er de nu meget negative. Måske er styret i
Beijing ganske enkelt ligeglad?« siger han.
Selv om de territoriale problemer bestemt ikke er et af Kinas
yndlingsemner ved topmøder i regionen, bliver kontroverserne
dog heller ikke helt ignoreret af det kinesiske styre.
I forbindelse med det netop afholdte topmøde i Beijing i sidste uge blandt de 21 medlemslande af Asia-Pacific Economic
Cooperation (APEC) kom et kort bilateralt møde i stand
mellem den kinesiske præsident, Xi Jinping, og den filippinske
præsident, Benigno Aquino. Her blev der udtrykt håb om, at
Filippinerne og Kina kunne finde en konstruktiv løsning på
problemerne, men ingen konkrete initiativer blev aftalt, og
mødet varede blot ti minutter.
Dominerende økonomi
Virkeligheden anno 2014 er da også, at Kina spiller en så stor
rolle i Asien, at landet kan tillade sig så godt som hvad som
helst. For godt nok er USA Sydøstasiens største investor, men
Kina er landenes største handelspartner – et tungtvejende,
økonomisk trumfkort.
Ved APEC-mødet lancerede den kinesiske præsident Xi
»The Asia-Pacific Dream« – en vision for regionen. Med
udtalelser på APEC-topmødet om, at »Kinas udvikling
vil bringe kæmpemæssige muligheder og fordele til AsienStillehavsområdet og hele verden,« løftede han sin vision op på
regionsplan.
Den underliggende tese er, at Kina er den dominerende,
økonomiske kraft i regionen, og derfor gør de omkringliggende lande klogest i at knytte sig tættere til kineserne.
For som Hayton udtrykker det: »Hvem vil slås med Kina
over et rev? Alle vil i sidste ende tænke på deres handel med
Kina – og forholdet til landet i en bredere sammenhæng.«
På det seneste har stemningen over for Kina dog ændret sig,
hvilket afspejler sig i amerikanernes voksende rolle i konflikten. Som nær allieret af især Filippinerne har USA flere gange
forsøgt at presse Kina til at begynde forhandlinger.
En vigtig del af den nye amerikanske Asien-strategi har været at styrke USAs militære engagement i regionen. Senest har
amerikanerne indgået en ti-årig aftale med Filippinerne om at
udvide deres militære tilstedeværelse i landet.
Og ved udgangen af 2013 tilbød amerikanerne økonomisk
hjælp til at styrke de sydøstasiatiske landes kystsikkerhed med
32,5 millioner dollar (190 millioner kroner), hvoraf mere end
halvdelen blev dedikeret til den gamle fjende Vietnam.
Amerikanernes nye fokus er – ikke overraskende – blevet
taget godt imod af især de maritime lande i Sydøstasien, der
har brugt USAs »genopretning af magtbalancen« i Asien til at
styrke deres egne positioner i Det Sydkinesiske Hav.
Kinas tiltagende selvhævdelse og USAs øgede engagement
har efterladt Det Sydkinesiske Hav som et potentielt farligt
sted, mener Hayton:
»Jeg synes bestemt, at vi som omverden bør være bekymret.
Hvis Kina næste år som annonceret fortsætter med at bore efter olie i området, vil det sætte Vietnam under væsentligt pres
til at reagere stærkt, måske med våben – og det kan sætte gang
i en række fejlberegninger. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis
vil ske, men der er en alvorlig risiko for det,« påpeger Hayton.
»Jeg tror ikke, vi kommer til at se nogen løsning foreløbig.
Det bedste, vi kan håbe på, er, at situationen ikke bliver værre,
end den er nu!«
LAYOUT: ANETTE RIEMANNKORREKTUR: FLEMMING GERTZ