1. No category

SKOVLANDSKABET
ved Ishøj Landsby
- udformning, arter, stisystem mm.
LANDFORCE - Landscape and Forest Consult
v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen
Landskabsarkitekt MDL Nané Køllgaard Pedersen
SKOVENS UDFORMNING
2
Skovområder
Den nye skov vil lægge sig ind til og på en gang
opdele og binde det åbne og fragmenterede landskab mellem industriområdet, Ishøj Landsby, og
kolonihaveforeningerne sammen.
Ege-hasselskoven
Ish
øj
Ishøj Landsby
Balders
bække
n
Sta
tion
Stisystemet fører fra Ishøj landsby over engen,
rundt om søen og videre ud i de forskellige dele af
skoven. Undervejs vil man gå under det lukkede
kronetag, ind i en lysning, mellen grupper af træer,
langs skovbrynet og den genslyngede Baldersbæk, ud på større åbne engarealer og selvfølgelig,
ned til søens bred.
sve
j
Den Lyse Egeskov
Ishøj By
gade
-3
0
-3
0
0
-1
-3
-0.5
Sølandskabet
0
0
0
0
-4
Søjlehallen
-3
0
-3
-0.5
-0.5
-1
0.5
0
1
-1
-4
-0.5
-1
-0.5
0
-1
0
-0.5
0
1.5
2
0.5
-1
-1
0.5
-0.5
1.5
-4
0
0
1
-0.5
-0.5
-0.5
-1
1.5
1.5
2
2
0.5
0.5
1
1
-4
-1
2
0
-4
1
-1
1.5
2
Den Robuste Skov
-1
-0.5
0
-1
-0.5
Haveforeningerne
-1
-1
0
-1
-3
ba
ne
n
-4
-1
-0
0
rin
g
Veje og bebyggelse deler skoven i
6 forskellige skovområder:
Den Vintergrønne Skov
0
-0
-1
Karaktertræ
I skovens mange hjørner ud mod veje og bebyggelse plantes rødeg i grupper i en bund af robuste
blomstrende urter. Men et næsten gult udspring
og markante røde høstfarver giver rødegen skoven identitet og binder de enkelte dele sammen
til et samlet skovlandskab. Blomsterblandingerne varieres i de forskellige områder for at give
flere oplevelser og bier og sommerfugle et større
’spisekammer’.
Ve
jleå
ve
j
ste
d
.5
-0.5
0
0
0
Leopardskoven
-0.5
0
-0.5
.5
0.
1
5
2
.5
0.5
1
1.5
2
0.5
1
Industriområde
1.5
Pile
2
0.5
mø
1
0.5
0.5
1
1
1.5
1.5
2
2
1.5
2
ej
llev
Den robuste skov
Den vintergrønne skov
Leopardskoven
Søjlehallen
Ege-hasselskoven med frugttræer
Den lyse egeskov med frugtlund og bærbuske
5
1.
-1
-0
0
0.
5
1
1.
5
2
N
100 m
N
SØLANDSKABET
3
Sølandskabet
Den centrale del af skoven er ‘Sølandskabet’.
Sammen med bakken og en ny sø danner skoven
et landskab i sig selv. ’Sølandskabet‘ er let kuperet
med udsigter over søen og engområder til Ishøj
landsby og de forskellige dele af skoven. Skovens
lysninger er placeret, så de fremhæver terrænet,
der ligesom søen/regnvandsbassinet, er skabt
i forbindelse med opbygningen af det ophøjede
jernbanetracé til den nye højhastighedsjernbane
mellem København og Ringsted.
Skoven og søen danner et samlet landskab, hvor
skovens træer mange steder vokser helt ned til
søens bredder.
p-plads
bro
-3
0
Baldersbæ
-3
overløbsanlæg
med træbro
kken
0
0
-1
-0.5
-3
-4
sø
sti
0
0
0
-0.5
-0.5
-1
0.5
1
-1
-4
0
1.5
2
-0
0
-1
-0.5
-1
-4
0
-4
-0.5
-1
bakke
-1
-0.5
0
-1
-0.5
0
-1
Mellem Baldersbækken og søen etableres et overløbsanlæg med
en træspang, dvs. en træbro, der fører over de store sten. Herfra
kan man følge vandets bevægelser helt tæt på.
0
-3
-0.5
0
N
100 m
-4
-1
-0
.5
0
4
DEN ROBUSTE SKOV
Den robuste skov
Bakken er opbygget af overskudsjord fra arbejdet med den hye højhastighedsjernbane. Jorden i
bakken og området omkring søen er derfor stærkt
påvirket af kørsel med store maskiner og forventes
at være pakket og dermed iltfattig. Derfor plantes
der robuste og vækstkraftige arter som bla. rødeg,
der med sin hurtige tilvækst og fine høstfaver, kan
være med til at præge skoven mellem søen og
den nye jernbane. Andre robuste arter som hvidpil, lind, lærk, rødel og sitkagran vil også indgå og
give variation.
-3
0
-3
0
0
-1
-3
-0.5
-3
0
0
-3
-0.5
-0.5
-1
0.5
0
1
-1
fri succession
0
0
0
-4
-4
2
0.5
-1
-1
0
Den Robuste Skov
-0.5
1
1.5
ed
ba
ne
n
2
1.5
-0.5
rin
0
2
-1
-0.5
-1
-1
0
-1
0
1.5
gst
-1
0.5
1
-1
2
0.5
-1
-0.5
1
-4
-1
2
-4
0.5
-0.5
1.5
-4
0
0
1
-0.5
-1
-0.5
-1
-0.5
0
0
-0.5
0
1.5
-0.5
-0.5
0
0
-0.5
-3
0
-4
-1
-0
.5
0
-1
0
-0
.5
0.5
1
0
1.5
-1
-0
2
.5
0.5
1
1.5
2
0.5
1
1.5
2
Den Robuste Skov
0.5
1
1.5
2
0.5
1
1.5
2
N
100 m
0.5
1
1.5
2
Fri succession
To arealer tæt ved søen overlades til fri succession.
Når det igangværende jordarbejde er afsluttet, vil
man derfor kunne opleve naturens egen kolonisering og forvandling af bar mark til selvgroet skov.
0.5
1
1.5
2
DEN VINTERGRØNNE SKOV OG LEOPARDSKOVEN
5
-1
-0.5
0
Den vintergrønne skov
En blandingsskov med bøg og nåletræer omslutter, sammen med den robuste skov, engen med
en lille sø. Centralt i engen ligger en større holm
med spidsløn og rødeg. Inden løvspring vil spidslønnens tidlige blomstring varsle forårets komme,
og om efteråret vil dens gule høstfarver spille op
imod rødegens røde blade. Grupper af nåletræer
skaber kontrast i bøgeskoven og giver grønne rum
også om vinteren.
0
-3
Den Vintergrønne Skov
-0
.5
0
ne
-1
n
-4
rin
gs
ted
ba
Leopardskoven
Skovbryn
Grupper af nåletræer vil sammen med blomstrende træer og buske som mirabel, weichsel
og kvalkved gøre skovbrynet varieret og markant
både tæt på og på afstand og giver samtidig ly og
føde til fugle og småvildt hele året rundt.
Den Vintergrønne Skov
-1
0
-0
.5
0.
1
0
Holm af spidsløn og rødeg
5
-1
-0
5
1.
2
.5
0.5
1
1.5
2
0.5
1
1.5
2
0.5
1
N
100 m
Leopardskoven
Et areal etableres med holme af skovfyr hvor imellem, der plantes birk. Efter ca. 20 år ryddes birketræerne og grupper af fyrretræer står tilbage med
deres karakteristiske vækstform.
Den modne skov
Den unge skov
Ad det primære stiforløb ledes man fra kolonihaveområderne direkte ind i Den Vintergrønne Skov, over engen og
videre mod nord til ‘Sølandskabet’. Et sekundært stiforløb har to loops rundt i Den Vintergrønne Skov, over engen og
gennem holmen af spidsløn.
0.
5
1
1.
5
2
Den vintergrønne skov er en naturnær blandskov med bøg og større eller mindre grupper eller holme
af gran. Bøg udgør hovedtræarten men, Douglasgran, ædelgran, avnbøg, og taks indgår også.
1.5
2
SØJLEHALLEN
6
Søjlehallen
Bøgeskoven vil med tiden udvikle sig til en ‘søjlehal’, hvor lange slanke stammer løfter kronetaget
og danner et indre rum med god sigt. Bøgeskoven
opdeles i fire zoner, hvor forskellige arter af hurtigtvoksende ammetræer hurtigt giver variation.
‘Øer’ hvor ammetræerne plantes som monokultur
danner den unge søjlehal. Disse øer ligger langs
stisystemet, som også bringer skovgæsten tæt
på og ud i det artsrige og varierede skovbryn og
ind i lysninger, hvor der er boldbane og legeplads.
Stien fører fra Søjlehallen videre langs engen ved
sølandskabet og forbindes med stisystemet der.
Ishøj By
Ishøj Landsby
gade
Balders
bække
n
-3
0
boldbane
og legeplads
poppel
Søjlehallen
rester af
eksisterende
læhegn
rødel
0
-1
fuglekirsebær
-0.5
0
-4
Søjlehallen
-0.5
-1
birk
-1
-0.5
Haveforeningerne
0
N
100 m
0
-3
‘Øer’ af ammetræer vil danne søjlehal i den unge bøgeskov. Her er det en 16-årig bevoksning med birk.
-4
-1
‘Øer’ af ammetræer vil danne søjlehal i den unge bøgeskov.
-0
.5
0
Skovbryn
Ind mod Ishøj Landsby er skovbrynet et mosaikbryn med en variation af arter. Ved 1. tynding efter
ca. 10 år åbnes brynet op, der tyndes kraftigt også
inde i brynet, så der skabes en overgang mellem
skoven og landsbyens huse, hvor stien slynger
sig mellem grupper af buske og mindre træer som
kvalkved, hassel og røn. I skovbrynene mod syd
og øst indgår også roser og frugttræer som kræge
og skovæble.
-1
0
Mosaikbryn med stier der slynger sig mellem grupperne af småtræer og buske danner en overgangszone mellem skoven og Ishøj landsby
-0
-1
0
-0
.5
0.
1
5
1.
5
2
.5
0.5
1
1.5
2
0.
EGE-HASSELSKOVEN
7
Ege-hasselskoven
Egens åbne krone giver mulighed for veludviklet
underskov og busklag, som hurtigt bidrager til at
der skabes skovkarakter og naturoplevelser. Samtidig giver underskoven føde og rede pladser til en
mangfoldighed af fugle, egern og andre smådyr.
I skovens lysninger plantes frugttræer, der giver
oplevelser både ved blomstring og når man kan
plukke og spise frugterne i sensommeren.
Stisystemet er her forbundet til Natursti Strandparken-Hedeland.
Ishø
j St
Ege-hasselskoven
atio
nsv
ej
frugttræer
frugttræer
Natursti
Strandpa
rken- He
deland
Ishøj Landsby
N
100 m
Skovbryn
Ege-hasselskovens træ- og buskarter går igen i
skovbrynene mod nord og vest. Her vil buske som
kvalkved og tjørn lyse op ved blomstring og om
efteråret kan man plukke hasselnødder i brynet.
I ege-hasselskovens lysninger plantes der frugttræer
DEN LYSE EGESKOV
8
Ish
øj
frugtbuske
Sta
tion
Den lyse egeskov med frugtplantage/arboret
I den lyse egeskov er arter som tarmvridrøn, med
de specielle bær og smukke høstfarver, med til at
give skoven sin egen karakter.
Denne del af skoven har fokus på bær og frugt og
i en lysning foreslås at etablere en lille frugtplantage eller et arboret med alle de træ- og buskarter,
der indgår i hele skovlandskabet.
Stien leder ind i skoven gennem frugtplantagen
og videre gennem en hasseltunnel til en åbning i
vestbrynet med grupper af bærbuske. Stien laver
et loop rundt i skoven med indgange fra både østog vestsiden.
sve
j
hasseltunnel
frugtplantage
Den Lyse Egeskov
Ishøj Bygade
-3
0
-3
0
0
-1
-3
-0.5
-3
0
0
-3
0
0
0
-4
-0.5
-0.5
-1
0.5
1
-1
-4
0
1.5
2
-0.5
0
-1
-1
N
0
-0.5
100 m
0.5
1
-0.5
-1
1.5
-4
2
0
-4
-0.5
-1
0.5
1
1.5
2
Fotos:
Gustav Richnau, Aya Carlsen, Anders Busse Nielsen, Nané Køllgaard Pedersen
rødeg s.2: https://johnbartramlives.files.wordpress.com/2011/10/quercus-rubra-in-fall.jpg
-1
-0.5
0
1
0
Skovbryn
-0.5
-1
I vestbrynet står grupper
af tarmvridrøn og lyser
0
0
op med høstfarverne,
synlige
0.5 fra vejen og Ishøj
-0.5
-0.5
-4
Landsby. I skovbrynene
findes1 også arter som sol-1
-1
1.5
bær, ribs, skovæble, pære, kræge
og hassel.
2