Hvad betyder kommuneplan 2017 for Værum, Væth og Jebjerg? Den nye kommuneplan er i høring frem til 7. februar. Kommuneplanen danner rammerne for udviklingen de næste 12 år – men hvad betyder det for vores lokalområde? Den 12. januar kl. 19.00-21.00 vil repræsentanter fra Randers Kommune komme og fortælle os om kommuneplanen med fokus på vores område: Jebjerg – Væth – Værum. Mødet finder sted i Værum Forsamlingshus og alle fra lokalområdet er velkommen. Kommuneplanen indeholder alle emner inden for fysisk planlægning. Det er alt fra veje, cykelstier og vandreruter til udbygning af boligområder, erhverv og fredet natur. Tag et tjek på kommuneplan 2017 og se hvad der gælder for din matrikel og dit område. På webkortet kan du klikke på de forskellige temaer og se præcis, hvor på kortet nye veje er planlagt, hvor letbanen engang i fremtiden skal have sin bane og hvor man planlægger nye boligområder. Du kan også se, hvor vindmøller, fredsskov og vandløb er placeret. Spørg kommunen den 12. januar i Værum Forsamlingshus Ud over at præsentere de brede rammer i den kommende kommuneplan, bliver der mulighed for at stille spørgsmål til kommunen om planerne, når de kommer til borgermøde hos os. For at kunne forberede sig, har repræsentanter fra Jebjerg, Væth og Værum sendt nogle emner ind til kommunen, som det vil være interessant at få belyst i forhold til vores område: - Cykelstier fra landsbyerne Skolebus – bybus Rekreative områder Muligheder for udstykninger Hvad betyder landsbyregistreringerne Bredbånd – digital infrastruktur Stier og ruter i området Udfordringer med at være 8870-postnummer Landsbyregistrering Efter kommunesammenlægningen blev deri 2011 lavet en registrering af alle byer og landsbyer i Randers Kommune. Det har vist sig, at disse registreringer betyder en del i forhold til kommunens planer for de enkelte landsbyer. Ikke alt hvad kommunen har set og noteret er nødvendigvis i overensstemmelse med sandheden. Værum har efterfølgende kontaktet kommunen for at få rettet fejl og mangler. Landsbyregistrering Jebjerg Landsbyregistrering Væth Landsbyregistrering Værum Læs mere om kommuneplan 2017 Du finder alt om kommuneplan 2017 og høring på kommunens hjemmeside for kommuneplanen.
© Copyright 2024