MÅLING AF
DRÆNAFSTRØMNING
BO VANGSØ IVERSEN
CHARLOTTE KJÆRGAARD
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING




Kendskab til vandføring er
afgørende i.f.m. bestemmelse
af kvælstoftransporten
Identifikation af strømningsveje
Afgrænsning af drænopland
Kendskab til nøjagtigt
drænforløb



AU
Drænkort
Lokalkendskab
Sensorbaserede metoder
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING

Lokalt eller regionalt dannet drænvand?

Hvis drænmålinger skal afspejle de lokale forhold for den aktuelle
mark forudsættes det, at lokalt dannet drænvand udgør det primære
afstrømningsbidrag
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING

Vandets strømningsveje

Mængden af drænafstrømningsandelen varierer fra sted til sted
Forhold mellem vinterafstrømning og nedbør

AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING





Screening
Terrænforhold
Topographical wetness index
(TWI)
Højt TWI: Stort bidrag af vand fra
opstrøms arealer
Lavt TWI: Begrænset bidrag af
vand fra opstrøms arealer
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Helena Mitasova: skagit.meas.ncsu.edu.
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING



Screening
Underjordens (1-2 m)
indhold af ler
Højt indhold af ler i underjorden
vil minimere et evt.
grundvandsbidrag til dræn
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING

Screening
TWI iLerindhold
1-2 m (%)
>16
<16
<16
AU
Drænvandssammensætning
Hydrologisk opland
Potentielt stort bidrag af
grundvand fra et større
hydrologisk opland
Det hydrologiske opland vil
typisk være større end det
direkte/ topografiske opland.
>12
opland antages
Lokalt dannet drænvand med Det hydrologiske
at
følge
det
direkte
ingen/ringe grundvandsbidrag
drænopland/topografiske
fra et større hydrologisk opland
opland
<12
Potentielt en blanding af lokalt Det hydrologiske opland kan ofte
dannet drænvand og
være større end det
grundvand fra et større
direkte/topografiske
opland.
hydrologisk opland
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNAFSTRØMNING

Screening
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (FLOWMÅLING)

Flowmåler (induktiv
elektromagnetisk)

Elektrisk ledende væske passerer
gennem et magnetfelt
Elektrisk potentiale i væsken induceres
Elektriske potentiale er proportionalt
med væskens hastighed
Høj nøjagtighed



AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (FLOWMÅLING)

Alternative målemetoder

Overfald
Kanal
Ultralyd
Pumpe
Vippekar
Punktmålinger





www.envitech.co.uk
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (FLOWMÅLING)

Målestation

Krav til induktiv flowmåler:

Fuldtløbende rør (vandlås)
Ligeudstrækning før og efter







Brønd (beton eller PVC)
Datalogger (pulsdatalogger)
Evt.:
Nedbørsmåler
Sedimentationsbrønd
GSM-forbindelse
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (FLOWMÅLING)

Udfordringer

Utæt brønd
Kondensvand
Sedimentation
Tilbagestuvning



AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (FLOWMÅLING)

Budget (eksklusiv drift)

Flowmåler: kr. 15-25.000
Datalogger: kr. 1.000
Etablering*: kr. 30-50.000
I alt: kr. 45-75.000



*inkl. brønd
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
DRÆNVANDSSTATIONER (PRØVETAGNING)


Automatisk prøvetagning
ISCO sampler


Dyr løsning (ca. kr. 25.000,-)
Manuel prøvetagning



AU
Intelligent/repræsentativ
prøvetagning
Dækkende 8-9 af året måneder
To prøver per måned optimalt
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
Drift

Tapning af datalogger
Udtagning af vandprøver
Beregning af flow
Analyser af vandprøver



40
0
30
20
20
40
10
60
0
nov dec jan feb mar apr maj jun
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
80
jul aug sep okt nov
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
P (mm/d)

Q (L/s)
DRÆNVANDSSTATIONER
KORRELATION MELLEM DRÆNUDLØB

Eksempel fra Sjælland

Permanent opstillede
elektromagnetiske flowmålere

Station 1: 46 hektar
Station 3: 120 hektar
Station 4: 34 hektar


AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
KORRELATION MELLEM DRÆNUDLØB

Eksempel fra Sjælland
14
1:1
2
r = 0.96
2
r = 0.97
Q (mm/d), Station 1
Q (mm/d), Station 4
12
1:1
10
8
6
4
2
0
0
2
4
6
8
10
12
14
0
2
4
6
8
10
12
14
Q (mm/d), Station 3
AU
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
KORRELATION MED GRUNDVANDSSTAND

Eksempel fra Vendsyssel


Permanent opstillet
elektromagnetisk flowmåler
Måling af grundvandsstand

Drænet areal: 9 hektar
AU
AARHUS
UNIVERSITET
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
SCIENCE AND TECHNOLOGY
18
KORRELATION MED GRUNDVANDSSTAND

Eksempel fra Vendsyssel
4
r2 = 0.90
Vadum
Q (L/s)
3
2
1
0
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
Grundvandsstand (m.u.t.)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
BO VANGSØ IVERSEN
LEKTOR
PLANTEKONGRES
17. JANUAR 2017
SCIENCE AND TECHNOLOGY
19
AU
AARHUS
UNIVERSITET