Børsmeddelelse Til: Nasdaq Copenhagen A/S Fra: Investeringsforeningen ValueInvest Danmark Dato: 20. januar 2017 Sider: 1 Fusion af ValueInvest Blue Chip Value KL og ValueInvest Global KL, begge afdelinger under Investeringsforeningen ValueInvest Danmark Bestyrelsen i ovennævnte forening har den 20. januar 2017 oprettet fusionsplan vedrørende fusion af ValueInvest Blue Chip Value KL (SE-nr.33143117) og ValueInvest Global KL (SE-nr. 33143125), begge afdelinger under Investeringsforeningen ValueInvest Danmark (CVR-nr. 20931043) med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som den fortsættende afdeling. Desuden har bestyrelsen for ValueInvest Blue Chip Value KL (den ophørende afdeling) udarbejdet en fusionsredegørelse, der supplerer fusionsplanen. Fusionen er betinget af, at den vedtages på ekstraordinær generalforsamling i den ophørende afdeling, samt af at fusionen efterfølgende godkendes af Finanstilsynet. Fra den 25. januar 2017 vil der på den ophørende afdelings kontor på Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø, i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS, være fremlagt følgende dokumenter til eftersyn: Fusionsplan; Fusionsredegørelse for den ophørende afdeling; Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling i den ophørende afdeling; Seneste årsrapport for den ophørende afdeling og den fortsættende afdeling. Dokumenterne vil ligeledes fra den 25. januar 2017 være at finde på www.valueinvest.dk. Central investorinformation for ValueInvest Blue Chip Value KL (den ophørende afdeling) er blevet opdateret med et afsnit vedrørende ovennævnte fusion. Centrale investorinformationer for både den ophørende og den fortsættende afdeling kan downloades fra www.valueinvest.dk. København, den 20. januar 2017 Bestyrelsen for Investeringsforeningen ValueInvest Danmark, afdelingerne ValueInvest Blue Chip Value KL og ValueInvest Global KL Investeringsforeningen ValueInvest Danmark, CVR nr. 20 93 10 43 c/o Administrator BI Management A/S, Sundkrogsgade 7, DK-2100 København Ø Telefon 77 30 90 00 [email protected] www.valueinvest.dk Service & markedsføring: ValueInvest Asset Management S.A. Telefon 33 14 40 25 www.valueinvest.lu
© Copyright 2024