UNGDOMS BUREAUET — Giver ungdommen ordet Produktionsassistent til Ungdommens Folkemøde Ungdommens Folkemøde er en demokratisk ungdomsfestival, der i september skal afholdes for anden gang. Arrangementet forventes at samle over 36.000 unge mellem 15 og 30 år fra hele Danmark, hvor unge med deres meninger, erfaringer, visioner, håb og drømme kan engagere sig i samfundsspørgsmål. Vi søger nu en ekstra medarbejder til at hjælpe med den logistiske og praktiske koordinering og planlægning af festivalen. Opgaverne varierer med alt fra møder med samarbejdspartnere, indhentning af tilbud, design af festivalplads, indhentning af tilladelser og afvikling af arrangementet. Kort sagt vil jobbet indebære understøttelse af alle praktiske funktioner ved en større festival. Festivalen planlægges og udføres i samarbejde med en masse frivillige kræfter, derfor er erfaring med frivillighed også et plus. Kandidaten vi søger kan sagtens være studerende, men også færdiguddannede opfordres til at søge. Din profil Du har gode organisatoriske evner, og du er både praktisk og analytisk anlagt. Du har måske erfaring med at arrangere festivaler eller med planlægning og koordinering af større arrangementer. Du er lærenem, ansvarsfuld og selvkørende. Vi tilbyder Masser af gode og spændende oplevelser og opgaver. Arbejdsplads i det centrale København. Hyggeligt, nærværende og ungt arbejdsmiljø. Muligheden for at blive en del af en lille og fleksibel organisation i hastig udvikling. Praktisk Arbejdstiden vil være 15-20 timer om ugen. Stillingen er timelønnet og som udgangspunkt tidsbegrænset til d. 15. september. Jobstart er hurtigst muligt, dog senest 20. februar. Læs mere om os og vores projekter på www.ungdomsbureauet.dk Hvis du har relevante spørgsmål kan disse stilles til festivalchef Kenneth Salomonsen på [email protected] eller tlf. 26 62 32 91. Send ansøgning, cv og karakterer til [email protected] senest d. 3. februar kl. 12.00. Samtaler foregår i slutningen af uge 6. UNGDOMSBUREAUET – Gothersgade 156 kld. – 1123 København K
© Copyright 2024