Vejle Amts Folkeblad Mandag 18. maj 2015 7
Vejle
Ungdommens Teater er i sit tredje år helt klart på sporet.
Ungt teater på egne præmisser
Ungdommens
Teater har lavet
11 forestillinger
på tre år og vokser fortsat
Tekst:
Erik Andresen
[email protected]
Foto: Michael
Svenningsen
[email protected]
VEJLE - Det er sådan set lidt
af et paradoks, at vi fredag
må søge til Ungehuset i Vejle
for at møde folk fra Ungdommens Teater.
Altså, unge er de jo - men
reelt er ungehuset en slags
udebane sådan rent teatermæssigt.
For det synlige resultat af
det teaterarbejde, disse unge mennesker laver, foregår
i Xeneriet i Spinderihallerne.
Men den sal bruges også
til mangt og meget andet.
Så det er i de aldersstegne, men vildt hyggelige sofaer på ungehusets førstesal,
avisen møder tre fra Ungdommens Teaters inderkreds.
Formand Peter Andersen,
næstforkvinde
Katrine
Wang Whittlestone og besty-
relsesmedlem Patrick Dalgaard-Jensen.
For tre år siden var de
med til at stifte foreningen
Ungdommens Teater - og
det handler om savn - og
lyst:
- Vi har allesammen vildt
meget lyst til at arbejde med
teater. Men vi savnede et
sted at lave teater på vores
egne præmisser. Og undervejs i processen blev vi meget uenige med andre om,
hvad det vil sige. Det er overstået nu, heldigvis. Men allerede her tre år senere kan
vi se tilbage på 11 forestillinger. Det er bare så fedt, fortæller Peter Andersen.
- Vi savnede også at kunne
bevise, at vi kunne selv. Og
vi vil rigtig gerne bidrage til,
at der kommer mere kultur i
Vejle, tilføjer Katrine.
Selvskrivende
- Vi adskiller os fra andre,
der laver amatørteater, nok
mest via den måde, vores
forestillinger bliver til på. Af
de 11, vi har lavet, er de ni
skrevet af os selv fra bunden, supplerer Patrick.
Forestillingerne starter
som - ret kaotiske - brainstorms, hvor ingen idéer er
for skøre til at komme på
bordet.
Det sikrer, at de idéer, der
rent faktisk bliver til handling og ord på en scene, også
er noget, der tænder de folk,
som skal lave dem.
kostningstung, vil de ikke
afvise ligefrem at lave en
musical også.
Der er omkring 50 medlemmer i Ungdommens Teater, og i alt har omkring 150
været involveret i løbet af de
tre år.
Men selv om foreningens
græsrodspræg betyder, at
kommando-strukturen er
ganske flad, så rummer teaterarbejde alligevel nogle
krav om, at nogen bestemmer mere end andre.
Eksempelvis er instruktøransvaret svært at dele.
- Korrekt, indrømmer Patrick. Der er da elementer af
”diktatur” i det. Men vi har
nu haft et par forestillinger,
hvor der har været op til fire
instruktører på.
Ikke dystert
Patrick Dalgaard- Jensen (tv), Katrine Wang Whittlestone og Per Andersen brænder for teater.
Og det faktum, at penge er
noget, man IKKE har, bliver
pudsigt nok vekslet til øget
kreativitet.
- Den seneste forestilling
har kostet omkring 7000
kroner. Vi har også lavet en,
der kostede 66 kroner - til
fastfood undervejs, siger Patrick med et smil.
Gratis, men godt
Ungdommens Teater tager
ikke entre, og det betyder, at
de kan bruge Xeneriet uden
at betale husleje.
- Det har ikke betydet ringere kvalitet, vil jeg mene. Vi
har flere gange oplevet, at
publikum er overrasket
over, hvor godt det vi laver
er. Når det opleves som gratis, siger Patrick.
- Vi er vant til selv at skulle
finde løsninger på alt. På
den vis er lavbudget blevet
en vane for os, mener Peter.
Det publikum, der ser
forestillingerne, består primært af unge og deres forældre.
- Men jeg tror, vi er ved at
skabe os et navn efterhånden. Så folk ved lidt mere
om, hvad de kan vente, når
de ser en forestilling, vi har
lavet. Til gengæld skal de
også blive overrasket undervejs. Det er også vigtigt for
os selv, at vi ikke ender i et
alt for fast og forudsigeligt
udtryk, er de alle tre enige
om.
Gyser og musik
Den seneste forestilling tog
afsæt i Jekyll- og Hyde-temaet. Og er den første gyser,
Ungdommens Teater har lavet.
En af de ikke-selvskrevne
var en musikalsk udgave af
”Kærlighed ved første hik”.
Og selv om genren er om-
Undervejs i produktionen er
der også plads til, at skuespillerne kan være med til at
præge det færdige resultat.
Der er givetvis fordomme
om, at ungt undergrundsteater nødvendigvis må være
smalt, vanskeligt tilgængeligt og måske ligefrem dystert.
Men de tre teater-elskere i
sofaen mener, at det ikke behøver være sådan.
- Det afgørende for os er to
ting: At det er præget af lyst
og at vi leverer vores egen
vinkel på de ting, forestillingen handler om, pointerer
Peter.
Og eksempelvis Katrine
bare eeeelsker musical...
Hun er med i ensemblet
ved Nyborg Voldspil her i
sommer.
Og der handler det om
”Sound Of Music”, såmænd.
Spotlight
Sommeren er som i mange
andre kulturelle foreninger
en lidt død tid.
Men det er meget sandsynligt, at Ungdommens Teater vil vise sig i forbindelse
med septembers Spotlightfestival.
Gadeteater er et andet element, der tænkes i.
Præmissen er, at der skal
laves mindst to nye forestillinger hvert år.