Vejle Amts Folkeblad Mandag 18. maj 2015 7 Vejle Ungdommens Teater er i sit tredje år helt klart på sporet. Ungt teater på egne præmisser Ungdommens Teater har lavet 11 forestillinger på tre år og vokser fortsat Tekst: Erik Andresen [email protected] Foto: Michael Svenningsen [email protected] VEJLE - Det er sådan set lidt af et paradoks, at vi fredag må søge til Ungehuset i Vejle for at møde folk fra Ungdommens Teater. Altså, unge er de jo - men reelt er ungehuset en slags udebane sådan rent teatermæssigt. For det synlige resultat af det teaterarbejde, disse unge mennesker laver, foregår i Xeneriet i Spinderihallerne. Men den sal bruges også til mangt og meget andet. Så det er i de aldersstegne, men vildt hyggelige sofaer på ungehusets førstesal, avisen møder tre fra Ungdommens Teaters inderkreds. Formand Peter Andersen, næstforkvinde Katrine Wang Whittlestone og besty- relsesmedlem Patrick Dalgaard-Jensen. For tre år siden var de med til at stifte foreningen Ungdommens Teater - og det handler om savn - og lyst: - Vi har allesammen vildt meget lyst til at arbejde med teater. Men vi savnede et sted at lave teater på vores egne præmisser. Og undervejs i processen blev vi meget uenige med andre om, hvad det vil sige. Det er overstået nu, heldigvis. Men allerede her tre år senere kan vi se tilbage på 11 forestillinger. Det er bare så fedt, fortæller Peter Andersen. - Vi savnede også at kunne bevise, at vi kunne selv. Og vi vil rigtig gerne bidrage til, at der kommer mere kultur i Vejle, tilføjer Katrine. Selvskrivende - Vi adskiller os fra andre, der laver amatørteater, nok mest via den måde, vores forestillinger bliver til på. Af de 11, vi har lavet, er de ni skrevet af os selv fra bunden, supplerer Patrick. Forestillingerne starter som - ret kaotiske - brainstorms, hvor ingen idéer er for skøre til at komme på bordet. Det sikrer, at de idéer, der rent faktisk bliver til handling og ord på en scene, også er noget, der tænder de folk, som skal lave dem. kostningstung, vil de ikke afvise ligefrem at lave en musical også. Der er omkring 50 medlemmer i Ungdommens Teater, og i alt har omkring 150 været involveret i løbet af de tre år. Men selv om foreningens græsrodspræg betyder, at kommando-strukturen er ganske flad, så rummer teaterarbejde alligevel nogle krav om, at nogen bestemmer mere end andre. Eksempelvis er instruktøransvaret svært at dele. - Korrekt, indrømmer Patrick. Der er da elementer af ”diktatur” i det. Men vi har nu haft et par forestillinger, hvor der har været op til fire instruktører på. Ikke dystert Patrick Dalgaard- Jensen (tv), Katrine Wang Whittlestone og Per Andersen brænder for teater. Og det faktum, at penge er noget, man IKKE har, bliver pudsigt nok vekslet til øget kreativitet. - Den seneste forestilling har kostet omkring 7000 kroner. Vi har også lavet en, der kostede 66 kroner - til fastfood undervejs, siger Patrick med et smil. Gratis, men godt Ungdommens Teater tager ikke entre, og det betyder, at de kan bruge Xeneriet uden at betale husleje. - Det har ikke betydet ringere kvalitet, vil jeg mene. Vi har flere gange oplevet, at publikum er overrasket over, hvor godt det vi laver er. Når det opleves som gratis, siger Patrick. - Vi er vant til selv at skulle finde løsninger på alt. På den vis er lavbudget blevet en vane for os, mener Peter. Det publikum, der ser forestillingerne, består primært af unge og deres forældre. - Men jeg tror, vi er ved at skabe os et navn efterhånden. Så folk ved lidt mere om, hvad de kan vente, når de ser en forestilling, vi har lavet. Til gengæld skal de også blive overrasket undervejs. Det er også vigtigt for os selv, at vi ikke ender i et alt for fast og forudsigeligt udtryk, er de alle tre enige om. Gyser og musik Den seneste forestilling tog afsæt i Jekyll- og Hyde-temaet. Og er den første gyser, Ungdommens Teater har lavet. En af de ikke-selvskrevne var en musikalsk udgave af ”Kærlighed ved første hik”. Og selv om genren er om- Undervejs i produktionen er der også plads til, at skuespillerne kan være med til at præge det færdige resultat. Der er givetvis fordomme om, at ungt undergrundsteater nødvendigvis må være smalt, vanskeligt tilgængeligt og måske ligefrem dystert. Men de tre teater-elskere i sofaen mener, at det ikke behøver være sådan. - Det afgørende for os er to ting: At det er præget af lyst og at vi leverer vores egen vinkel på de ting, forestillingen handler om, pointerer Peter. Og eksempelvis Katrine bare eeeelsker musical... Hun er med i ensemblet ved Nyborg Voldspil her i sommer. Og der handler det om ”Sound Of Music”, såmænd. Spotlight Sommeren er som i mange andre kulturelle foreninger en lidt død tid. Men det er meget sandsynligt, at Ungdommens Teater vil vise sig i forbindelse med septembers Spotlightfestival. Gadeteater er et andet element, der tænkes i. Præmissen er, at der skal laves mindst to nye forestillinger hvert år.
© Copyright 2024