vil du være evalueringspraktikant i ungdommens røde kors?

Evalueringspraktikant søges
VIL DU VÆRE
EVALUERINGSPRAKTIKANT I
UNGDOMMENS RØDE KORS?
Interesserer du dig for evaluering? Og vil du være med til at afdække, hvordan
Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter gør en forskel for udsatte børn og unge? Så er
du måske vores nye evalueringspraktikant.
Dine arbejdsopgaver
Som evalueringspraktikant får du ansvar for at koordinere vores evalueringspraksis og støtte
vores dygtige frivillige i arbejdet med at gennemgøre evalueringer. Herudover vil du selv
medvirke i konkrete evalueringsprocesser og følge op på resultat- og effektmålinger af vores
aktiviteter for udsatte børn og unge.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at:






Være primær kontaktperson for og støtte vores dygtige evalueringsfrivillige
Yde evalueringsfaglig støtte til frivillige og sekretariat
Udarbejde evalueringsrapporter
Formidle evalueringsresultater til frivillige, ansatte og andre målgrupper
Organisere og tilrettelægge evalueringsworkshops for frivillige
Være med til at udvikle Ungdommens Røde Kors’ evalueringspraksis
Vi forventer
Vi forventer, at du er metodisk stærk og går analytisk og grundigt til dine opgaver. Det er
vigtigt, at du brænder for evaluering, og du må også gerne have sans for arbejdet i en
frivilligbaseret organisation. Endelig er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage
initiativ.
Vi tilbyder
Du får chancen for at prøve dig selv af i verdens mest anerkendte humanitære bevægelse. Du
kommer til at samarbejde med frivillige ildsjæle, som alle brænder for at hjælpe børn og unge.
Du får sparring og vejledning fra din tilknyttede konsulent, samtidig med at du selv får lov til
at præge dine arbejdsområder. Du vil efter endt praktik modtage en udtalelse, der reflekterer
din dygtighed og indsats.
Din arbejdsplads
Din daglige arbejdsplads er Ungdommens Røde Kors’ sekretariat på Hejrevej 30 i København
NV. Du kommer til at indgå i et dynamisk og uhøjtideligt miljø med sekretariatschef,
konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og frivillige.
Ungdommens Røde Kors er en frivilligdrevet organisation, hvor det frivillige ejerskab og
engagement er i højsædet. Du skal derfor være indstillet på at løse dine arbejdsopgaver i tæt
samarbejde med de frivillige.
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med
problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Sammen
giver vi udsatte børn og unge en ny fremtid. Læs mere på www.urk.dk
Praktikperioden
Praktikken løber fra den 4. februar til den 26. juni 2015. Arbejdstiden er 25 timer ugentligt
med fast daglig mødetid mellem kl. 10 og 15 og flekstid derudover. Praktikken er ulønnet. Der
vil forekomme enkelte møder i aftentimerne og weekender.
Send dit CV og en ansøgning mærket ’Evalueringspraktikant’ til Cecilie Rosengreen Kringel på
[email protected] senest mandag den 24. november. Samtaler finder sted i uge 48 og 49. I
ansøgningen må du gerne skrive lidt om din baggrund og motivation for at blive praktikant hos
os.
For yderlige oplysninger er du velkommen til at kontakte Cecilie på [email protected] eller 28 95
66 29.
Hvis du er interesseret i flere af praktikstillingerne hos Ungdommens Røde Kors, skal du kun
sende en ansøgning til din førsteprioritet. I ansøgningen bedes du afslutningsvis lave en
prioriteret rækkefølge af de stillinger, du er interesseret i.
Se videoen hvor tidligere praktikanter deler ud af deres erfaringer og oplevelser i
Ungdommens Røde Kors.
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med
problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Sammen
giver vi udsatte børn og unge en ny fremtid. Læs mere på www.urk.dk