DANSK I INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER 25. JANUAR 2017 · 08:00 – 10:00 DOKK1 · HACK KAMPMANNS PLADS 2 · 8000 AARHUS C Danskundervisning i internationale virksomheder kan være nøglen til fælles forståelse og et godt arbejdsmiljø. PRAKTISK INFO Mange virksomheder rekrutterer internationale medarbejdere på alle niveauer i organisationen, men sprogbarrierer kan hæmme den fælles forståelse for opgaver og arbejdsmiljø. Morgenseminaret er gratis for medlemmer af Erhverv Aarhus/International Community. Erhverv Aarhus/International Community inviterer i samarbejde til morgenseminar med fokus på, hvordan danskundervisning til internationale medarbejdere kan forbedre processer, fælles forståelse og arbejdsmiljø. Programmet byder på indlæg ved Karin Coles og Anne Rossau fra ES-Sprog/FO-Aarhus omkring Århus Håndbold og Bakken Bears’ erfaringer med at undervise internationale spillere i dansk og engelsk, kulturforståelse, ligesom de berører udfordringerne med at skulle prioritere sprogundervisning samtidig med karrieren. Efterfølgende vil Martha Rygaard fra Kongsvang A/S fortælle om virksomhedens positive erfaringer med at undervise internationale medarbejdere i dansk. Det koster 300 kr. plus moms at deltage for ikke-medlemmer. Vi serverer morgenbrød og kaffe. Tilmeld dig på erhvervaarhus.dk eller via mail til Jesper Theil på [email protected]
© Copyright 2024