Instruktion, NightChamp 4. etape, 2.2. i Amerika Plantage: Mødested: Infocenter ved Trollhytten, Troldbjergvej 6, 8883 Gjern. Se skitserne/kortene herunder. Parkering: Parkering på arealet ved Trollhytten, herunder vendepladsen ved hytten, der ellers er reserveret til skralbiler. Advarslen ”Parkering forbudt” kan ignoreres på dette tidspunkt af dagen. – se i øvrigt nedenfor. Hold tæt, så der bliver plads til alle biler! Afmærkning ved indkørsel til Trollhytten fra Lille Amerika. Stævneplads Parkering Inden løbet: Før løbet skal du kun henvende dig i stævnekontoret, hvis du skal købe en åben bane eller ændre dit briknummer, f.eks. hvis du har fået ny brik eller er kommet til at tage den forkerte brik med. Sørg for at løbe med rigtigt briknummer! Har du ikke fået den rigtige brik med, kan du låne en anden brik i stævnekontoret. Lånebrikker udleveres i øvrigt ved start. Der er et begrænset antal åbne baner, der sælges efter ”først til mølle”-princippet. En evt. lånebrik udleveres i stævnekontoret. Lille Amerika/Afmærkning Kortene ligger ved start. Inden løbet: Placering af start, mål og stævnekontor: Stævnekontoret er placeret i Infocentret, der er den gule bygning ved mål. Der er - hvis indgåede aftaler holder adgang til toilet samt mulighed for omklædning inden døre i Infocentret. Der er afmærket med reflekser fra Infocentret til start. Hvis du er forhåndstilmeldt, kan du gå direkte til start. Medbring din egen brik (tjek at du er tilmeldt med det rigtige nummer) eller få udleveret lånebrik ved start. Lånebrikker er placeret i plastposer forsynet med klubnavn. Sørg for at tage brikken med det rigtige nummer i klubposen, men lad i øvrigt posen ligge, så senere ankomne løbere fra din klub også kan finde deres brikker! Hvis du tilmelder dig på dagen - enten på nettet eller ved at købe en åben bane i stævnekontoret før løbet, vil du ikke fremgå af startlisten, og du skal derfor melde dig i stævnekontoret for at få udleveret en eventuel lånebrik og blive registreret, inden du går til start. Husk i øvrigt at ændre briknummer før start, hvis du løber med en anden brik, end den du er tilmeldt med! Løber du med et forkert briknummer, vil du blive diskvalificeret - så sørg for at få rettet nummeret, inden du starter. Starten: Ved starten er der løse postdefinitioner, som du må tage en af, hvis du har en holder til den. Endvidere er der lånebrikker - se instruksen herover. Put-and-Run. Løb i skoven, når du af starterne får signal til det, og følg her startpersonalets anvisninger. Løbere på bane 7 må få kortet 2 minutter før start. Vær opmærksom på at tage det rigtige kort! - Og husk at lægge din brik i startenheden, for ellers startes din tid ikke, og du vil blive diskvalificeret. Startpunkt = kortudlevering Under løbet: Sørg for at tjekke postnumre; visse steder i skoven står posterne meget tæt! Forbudte områder er skraveret på kortet og skal naturligvis respekteres! Vi løber bl.a. i et område, der hører under feriecentret Danparcs, så tag hensyn til de gæster, der er i feriecentret. Ingen af banerne fører lige forbi feriehytterne, så hold afstand til disse. Alle sorte/blå baner (bane 1-5) passerer den ikke særligt trafikerede asfaltvej ”Lille Amerika” to gange. Der er ingen vagt ved disse passager, men pas på ved passage af vejen. Om terrænet: Terrænet er nyrekognosceret og kortet er nytegnet - i januar måned. Under arbejdet i skoven er det konstateret, at en del af området fremstår vildt og ufremkommeligt. Der er under banelægningen taget hensyn til dette, men alligevel bør det her ekstra bemærkes, at den mørkegrønne farve (tæthed 3) lever op til kortnormen. Hvor kortet fremstår mørkegrønt er passage af terrænet endda meget vanskelig, og terrænet er her mere eller mindre impassabelt på grund af vindfældede træer og/eller brombær indfiltret i tæt bevoksning! Efter løbet: Gå tilbage til Infocentret (= stævnekontoret) for brikaflæsning, brikaflevering samt udlevering af stræktider. (Afstand Mål-Stævnekontor: 10-20 m). Resultatet og stræktider er på nettet i løbet af aftenen, og aftenens kort samt stræktider i Winsplits og banerne i Livelox senest dagen efter. Udgåede løbere skal melde sig i mål – og senest kl. 21.00, da vi ikke vil vente hele natten på løbere, der har glemt at melde sig i mål. Postindsamlingen starter kl. 21.00, så hvis ikke du er i mål inden da, kan du risikere, at der mangler poster på din bane! God tur i skoven. Henrik Dagsberg, Claudia, Hjalte og Silas
© Copyright 2024