Se programmet for temadagen i Nordsjælland her

Temadag i Region Sjælland
Hvilke indsatser er der, og hvad er status i regionen,
når vi ser på problemskabende unge samt rocker- og
bandegrupperinger?
Vi tager udgangspunkt i lokale kommuners indsatser
og udfordringer samt i viden fra Socialstyrelsens
Videns- og Rådgivningsenhed på området.
Socialstyrelsen gør lokal viden til gavn og inviterer til
temadag, hvor vi får indblik i regionale indsatser og
udfordringer på området. Formålet med temadagen
er at udveksle erfaringer og få mulighed for at danne
netværk på tværs af kommunegrænserne.
Temadagen er én i en række af regionale temadage,
som Socialstyrelsen afholder i løbet af efteråret 2016/
foråret 2017. Temadagen retter sig mod ledere,
afdelingsledere, koordinatorer, udviklingskonsulenter,
SSP-konsulenter samt andre relevante aktører.
Dato og tid: Torsdag den 2. marts 2017 kl. 8.00 – 13.30
Sted: Hotel Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved
Tilmelding: www.tilmeld.dk/temadagiregionsjaelland
Tilmeldingsfrist: Senest 17. februar 2017
Pris: Arrangementet er gratis!
Der er plads til ca. 50 deltagere og tilmelding foregår efter først-til-mølleprincippet.
For mere info: Fuldmægtig Rebecca Degn í Haraldsstovu, [email protected]
Viden til gavn
Program
8.00 – 8.30 Morgenmad og kaffe
8.30 – 8.45 Velkommen v. Socialstyrelsen
8.45 – 9.45 Status på ungdomskriminalitet samt rocker- og bandegrupperinger v. Midt- og
Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Medierne fortæller til tider om problemer med uroskabende ungegrupperinger, bandeopgør osv.,
men hvordan ser det egentlig ud i Region Sjælland? Oplægget giver status og seneste nyt ift.
ungegrupperinger samt rocker- og bandegrupperinger i Region Sjælland.
9.45 – 10.00 Pause
10.00 – 10.30 Genoprettende praksis v. Midt- og Vestsjællands SSP-kreds og Køge Kommunes SSP
Midt- og Vestsjællands SSP-kreds har vedtaget den faglige tilgang ’genoprettende praksis’, som
et strategisk fokusområde. Oplægget tager udgangspunkt i Køge Kommunes erfaringer med
konfliktmægling som en genoprettende metode, samt tankerne bag SSP-kredsens igangværende
arbejde med genoprettende praksis.
10.30 – 11.00 GUSA – en samarbejdsmodel til at styrke indsatsen overfor sårbare børn og unge v.
Guldborgsund Kommunes SSP
I Guldborgsund Kommune implementeres dialogplatformen ’GUSA’. GUSA skal styrke
det tværfaglige samarbejde på tværs af aktører, som arbejder med tidlig forebyggelse.
Oplægget tager udgangspunkt i kommunens bevæggrunde for at implementere GUSA, samt
hvordan modellen skal styrke den strukturerede og helhedsorienterede forebyggelse af
ungdomskriminalitet.
11.00 –11.15 Pause
11.15 – 12.00 Socialstyrelsens Videns- og Rådgivningsenhed v. Socialstyrelsen
Formålet med Socialstyrelsens Videns- og Rådgivningsenhed er at forebygge ungdomskriminalitet
samt rekruttering til rocker- og bandegrupperinger. Rådgivningsindsatsen skal understøtte
kommunernes arbejde for en vidensfunderet, virkningsfuld og koordineret præventiv indsats.
12.00 – 12.30 Erfaringer med kontaktpersonordninger til kriminalitetstruede unge v. LG insight
LG Insight præsenterer en ny rapport, der beskriver forskellige måder at arbejde med
kontaktpersonordninger i forhold til kriminalitetstruede unge. Rapporten er udarbejdet som led i
en rådgivningsopgave for Socialstyrelsen.
12.30 – 12.45 Opsamling v. Socialstyrelsen og tak for i dag
12.45 – 13.30 Frokost og netværk
Temadagen afrundes med fælles frokost, hvor der vil være mulighed for at netværke på tværs af
kommuner og faggrupper.