Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning om ansøgning til puljen ”Klargørelse af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering” § 15.75.18.70 Ansøgningsfrist d. 20. maj 2015 kl. 12. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning ...................................................................................................................................... 3 2 Baggrund ....................................................................................................................................... 3 3 Nuværende erfaringer .................................................................................................................. 4 4 Projektets målgruppe ................................................................................................................... 5 5 Puljens formål ............................................................................................................................... 5 5.1 Hvad får ansøger ud af at deltage i projektet .......................................................................... 6 5.2 Organisering ............................................................................................................................ 6 6 Ansøgerkreds ................................................................................................................................. 6 7 Projektperiode ............................................................................................................................... 7 8 Støtteegnede projekter – ansøgningspuljens anvendelsesområde ............................................ 7 9 Kriterier for tildeling af støtte ..................................................................................................... 7 9.1 Krav til beskrivelse af indsatsen/metoden............................................................................... 8 10 Tilskudsberettigede udgifter .................................................................................................... 9 11 Der kan ikke søges tilskud til ................................................................................................... 9 12 Evaluering og erfaringsopsamling ........................................................................................... 9 13 Praktiske oplysninger ............................................................................................................. 10 13.1 Ansøgningsprocedure............................................................................................................ 10 13.2 Budget ................................................................................................................................... 10 13.3 Regnskabsaflæggelse ............................................................................................................ 11 Bilagsoversigt....................................................................................................................................... 13 Bilag 1 Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder .................................... 13 Bilag 2 Problemskabende ungdomsgrupper ..................................................................................... 13 Bilag 3 Aktivitetsoversigt ................................................................................................................. 13 2 1 Indledning Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2014 styrket indsatsen til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet ved at gennemføre en række initiativer, der skal sikre, at de relevante myndigheder har de nødvendige redskaber til at håndtere udfordringerne forbundet med rocker- og bandekriminalitet. Af det samlede initiativ er der i årene 2014-2017 afsat 7 mio. kr. årligt til at styrke kommunernes indsats for at forebygge, at børn og unge rekrutteres til rocker- og bandemiljøer. Heraf er der i 2015 afsat 800.000 kr. til en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige og/eller private aktører, som har erfaringer med en lovende metode/indsats, der inddrager civilsamfundet i udsatte boligområder i forebyggelsen af rocker- og banderekruttering af børn og unge. Det er et krav, at ansøger har indgået - eller konkret er i gang med at indgå - en partnerskabsaftale med en eller flere kommuner. Det er ligeledes et krav, at metoden/indsatsen er forankret i en kommunal kontekst. Ansøgerne betegnes fremadrettet for ’metodeejere’. Der udvælges én ansøger, som i samarbejde med Socialstyrelsen og det eksterne konsulentfirma CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling skal bidrage til at ”metodeklargøre” deres metode, så den kan udbredes til andre udsatte boligområder i andre kommuner. At klargøre en metode indbefatter at beskrive indsatsens faglige, implementeringsmæssige og økonomiske kernekomponenter meget detaljeret, så det bliver muligt for andre aktører at afprøve metoden i en anden kontekst (læs mere i bilag 1 om Socialstyrelsens Vidensdeklaration). Derudover forventes metodeejeren at bidrage til den konkrete afprøvning i 1-2 udsatte boligområder i andre kommuner i perioden fra efteråret 2015 til ultimo 2017. Konkret forventes metodeejeren her at skulle opkvalificere udvalgte lokale aktører, herunder både kommunale projektejere samt samarbejdspartnerne fra det frivillige, boligsociale, private område m.v. I tillæg til dette forventes metodeejeren at skulle yde regelmæssig implementerings- og processtøtte (for mere detaljeret oversigt over aktiviteter se bilag 3) 2 Baggrund Der er i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i Socialstyrelsen etableret en videns- og rådgivningsenhed, der skal: Sikre at kommuner med alvorlige rocker- og bandeproblematikker sammen med relevante aktører får kortlagt børn og unge i særlig risiko for at indgå i rocker- og bandegrupperinger. Indsamle viden om systematiske metoder med dokumenteret effekt over for målgruppen, og udbrede denne viden og disse metoder til kommuner i hele landet. Afprøve 2-3 metoder til afdækning af problemskabende ungdomsgrupperinger og/eller konkrete forebyggende indsatser, der kan benyttes i forbindelse med børn og unge, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøet. Formålet med at oprette videns- og rådgivningsenheden er at styrke kommuner med alvorlige rockerog bandeproblematikker til at arbejde mere vidensbaseret og systematisk med unge i risikozonen for at blive involveret i rocker- eller bandegrupperinger. Denne målrettede indsats forventes at reducere tilstedeværelsen af kriminelle og problemskabende ungegrupperinger i lokalområder. 3 3 Nuværende erfaringer Der er flere ligheder end forskelle mellem rocker/bandemedlemmer og andre lovovertrædere med hensyn til social baggrund og opvækst. Det viser to rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor1. Det er derfor en vanskelig opgave at identificere unge i risiko for at blive tilknyttet disse miljøer med henblik på iværksættelsen af en præventiv indsats. En tredje rapport fra Justitsministeriets forskningskontor peger dog på, at børn og unge, der bor i socialt udsatte og isolerede områder, og som indgår i kriminelle grupper, i særlig grad kan være i risiko for at blive tiltrukket af rocker/bandemiljøer. Det er unge, som i forvejen har en vis kontakt med ældre i de organiserede miljøer. Miljøer, som de tiltrækkes af og ofte gerne vil være en del af. I rapporten ”Første led i fødekæden” fra 2011 definerer Justitsministeriets Forskningsenhed kriminelle grupper som ”grupper af unge, der er karakteriseret ved at have holdt sammen i en længere periode, ved at hænge meget ud på gaden, ved at begå kriminalitet sammen og ved at acceptere kriminalitet som en del af de fælles aktiviteter.” Jf. rapporten er det kendetegnende for de unge, der indgår i kriminelle grupperinger, at de har kendt hinanden gennem barndommen: De er opvokset i samme lokalområde; har gået på samme skole og har i fritiden opholdt sig de samme steder i lokalområdet. Deres fællesskab har langsomt udviklet sig i kriminel retning. I forhold til øvrige unge adskiller medlemmer af kriminelle ungegrupper sig bl.a. ved, at de langt hyppigere har kendskab til og kontakt med medlemmer af organiserede grupper i deres lokalområde. Optagelse i de organiserede bander indledes ofte med en kontaktfase, hvor der bliver opbygget den fornødne fortrolighed og tillid. Kontakten til bandemiljøet betyder derfor, at unge i kriminelle ungegrupper er i større risiko for at blive tiltrukket og rekrutteret til det organiserede bande- og rockermiljø. I forlængelse af Justitsministeriets rapport har Det Kriminalpræventive Råd (2013) foretaget en afdækning af forskellige typer af problemskabende ungegrupperinger, og har identificeret i alt tre typer: Bekymrende vennegrupper: Består primært af unge i alderen 12-17 år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen 13-23 år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. Der findes ingen konsensus om definitionen på en ”bande”. I følge Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet er bander længere inde i en kriminel løbebane end de kriminelle ungegrupperinger2. Rocker- og bandegrupperinger begår alvorlig kriminalitet på tværs af politikredse og dermed også på tværs af kommunegrænser3. Hovedparten af de rocker- eller banderegistreredes lovovertrædelser falder inden for kategorierne ejendomsforbrydelser, voldsforbrydelser, narkotika og ”Første led i fødekæden? – En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper”. Maria Libak Pedersen, Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor. Juni 2011. ”Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet”. Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor november 2012. 2 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009): Betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet, s. 65, pkt. 2.2.1.9 (se også afsnittet, nedenfor, Profil på medlemmer, ang. alder). 3 Justitsministeriet og Rigspolitiet (2013): Resultatkontrakt for politiet 2013 1 4 våbenlovsovertrædelser.4 Et yderligere kendetegn ved rocker- bandemedlemmer er, at de styrende og mest belastede bandemedlemmer er voksne. 4 Projektets målgruppe De primære målgrupper for projektet er: 1) Børn og unge i alderen 13-23 år, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. Med særlig risiko henvises der primært til børn og unge i problemskabende ungdomsgrupper, herunder særligt: Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen 13-23 år. De er altid knyttet til et geografisk område (bolig område, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. For uddybende beskrivelse af de problemskabende ungdomsgrupper se bilag 2 eller læs mere i Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark” af Maria Bislev og Kasper Bisp Hansen 2013. http://www.dkr.dk/sites/default/files/Problemskabende%20ungdomsgrupper%20i%20Danmark_0.p df 2) Enkelte kriminelle og voldelige unge, der ikke er tilknyttet nogen ungegruppering, men som også er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. 5 Puljens formål Formålet med puljen er at udvælge én metodeejer, som har erfaringer med en lovende metode/indsats, der inddrager civilsamfundet i udsatte boligområder i forebyggelsen af rekruttering til rocker- og bandemiljøerne. Denne metode skal beskrives og modnes, så den – med hjælp fra metodeejeren - kan afprøves i 1-2 udsatte boligområder i 2015-2017 i andre kommuner. Med en lovende metode menes en metode: Der er vis grad af dokumentation for har en positiv virkning på målgruppen. Dokumentationen kan blandt andet bestå af opsummering fra en kvantitativ eller kvalitativ evaluering, der sandsynliggør, at indsatsen/metoden har en positiv virkning på målgruppen. Det kan også være ’ekspertvurderinger’, hvor fagprofessionelle vurderer, at metoden har en positiv virkning. Endelig kan dokumentationen bestå af målgruppens egen vurdering af indsatsens/metodens virkning. Der har været afprøvet på en målgruppe, der matcher målgruppebeskrivelsen for projektet under pkt. 4 4 5 Klement, C. et al. (2010):Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor. Der er beskrevet i en form, der præciserer dens væsentligste komponenter, herunder målgruppe, formål, intensitet, varighed og kompetence. Den udvalgte ’metodeejer’ skal i projektperioden (se oversigt over foreløbig tidsplan i bilag 3): I tæt samarbejde med CFK udarbejde en grundig metodebeskrivelse i overensstemmelse med Socialstyrelsens Vidensdeklaration, så metoden kan overføres til andre kommuner end den/de kommuner, som ansøger allerede samarbejder med eller er ved at indgå en partnerskabsaftale med. CFK bliver primær pennefører på det materiale, der skal udarbejdes samt primær ansvarlig for forberedelse og gennemførelse af de lokale opkvalificeringsforløb Beskrive eventuelle virkningsfulde samarbejdsformer og aktører - relateret til den konkrete metode – som er afgørende for, at metoden formår at få stoppet rekrutteringen til rocker- og bandemiljøerne. Bistå med implementerings- og processtøtte samt opkvalificering af relevante aktører i de 1-2 udsatte boligområder, som udvælges i ansøgningsrunden i perioden maj 2015 til december 2017 Stå til rådighed i samarbejdet med CFK og Socialstyrelsen. Ansøgeren kan desuden blive bedt om at indgå i senere evalueringsaktiviteter herunder i interviews, sparringsmøder, videndelingsdage m.m. Ansøgeren vil derved bidrage til det overordnede og langsigtede formål med videns- og rådgivningsenheden i Socialstyrelsen, nemlig: 1. At reducere tilstedeværelsen af problemskabende ungdomsgrupper i lokalområder. 2. At forebygge at børn og unge tiltrækkes af kriminelle miljøer. 3. At reducere rekruttering til rockere og bandemiljøer. 5.1 Hvad får ansøger ud af at deltage i projektet For den udvalgte ansøger gives her en unik mulighed for at få sin indsats/metode systematisk beskrevet i samarbejde med Socialstyrelsen og CFK, der vil være pennefører på systematiseringen og en stor del af skriftligheden. Ansøger får muligheden for at give indsatsen/metoden et dokumentationskoncept at arbejde med fremover. Den udvalgte ansøger bliver metodeejer i projektet og får således mulighed for at udvikle egne kompetencer ved at skulle udbrede indsatsen/metoden i andre kommuner. I den del af processen vil metodeejeren få solid erfaring med proces –og implementeringsstøtte, der kan bruges fremadrettet. Proces- og implementeringsstøtten koordineres og udføres i tæt samarbejde med Socialstyrelsens videns- og rådgivningsenhed. 5.2 Organisering De udvalgte metodeejere vil komme til at indgå i en projektstyregruppe bestående af CFK, Socialstyrelsen og eventuelt andre metodeejere. Til projektet vil der også være knyttet en følgegruppe bestående af udvalgte kommuner med udfordringer med unge med risikoadfærd i forhold til en fremtidig rocker-/bandetilknytning samt andre relevante aktører. 6 Ansøgerkreds Frivillige, boligsociale og/eller private aktører, som har erfaringer med lovende metoder, der inddrager civilsamfundet i udsatte boligområder i forebyggelsen af rocker- og banderekruttering, og 6 som har indgået - eller konkret er i gang med indgå - en partnerskabsaftale med en eller flere kommuner. 7 Projektperiode Projektperioden forløber fra juni 2015 til december 2017. 8 Støtteegnede projekter – ansøgningspuljens anvendelsesområde Der ydes tilskud til én egnet ansøger. Ansøgeren skal opfylde følgende krav for at modtage støtte fra puljen: Have indgået - eller konkret være i gang med at indgå - en konkret partnerskabsaftale med én eller flere kommuner. Arbejde med en civilsamfundsindsats i udsatte boligområder. Give en kort beskrivelse af udfordringerne med de børn og unge i risiko for at blive involveret i rocker og bandegrupperinger, som indsatsen er målrettet. Redegøre for, at de har erfaring med en lovende indsats/metode, der kan benyttes i forbindelse med børn og unge, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandegrupperinger. Redegøre for størrelsen af den målgruppe, de har arbejdet med, herunder hvor mange der har været gennem eventuelle forløb, programmer og andet. Tilkendegive at de er indstillet på at bidrage til en udførlig metodebeskrivelse af egen metode ud fra Socialstyrelsens Vidensdeklaration i tæt samarbejde med CFK. Det indbefatter en beskrivelse af såkaldte ’kernekomponenter’, som er afgørende for, at metoden kan lykkes. Det er CFK, der bliver primær pennefører på metodebeskrivelsen. Tilkendegive at de er indstillet på at udarbejde skriftligt materiale fx beskrivelser af virkningsfulde samarbejdsformer med partnerskabskommunen, politi, boligorganisationer samt andre væsentlige aktører i forhold til forebyggelsen af rocker- og banderekruttering. Tilkendegive at de er indstillet på at prioritere tid og ressourcer - som beskrevet i bilag 3 - på: o o o Deltagelse i møder med styregruppen og evt. andre netværk. (Det forventes, at der det første halve år afholdes månedlige møder. Herefter kvartalsvise møder i løbet af projektperioden). Opkvalificering af medarbejdere ved andre frivillige og/eller private aktører samt i kommuner. Proces- og implementeringsstøtte. Bekræfte at de er indstillet på at indgå i evalueringsaktiviteter herunder i interviews, sparringsmøder, videndelingsdage m.m. Der skal være truffet beslutning om deltagelse på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Ansøgningen skal indsendes af den ansvarlige chef fra den frivillige/private indsats. 9 Kriterier for tildeling af støtte Fra ansøgningspuljen udvælges én ansøger. I vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på følgende: 7 At ansøgningen viser forståelse for problemstillingen. At beskrivelser af metoden sandsynliggør, at metoden har en positiv virkning på målgruppen, herunder - At indsatsen/metoden bygger på et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. - At ansøgningen sandsynliggør organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning. - At ansøgningen viser åbenhed i forhold til at indgå samarbejde med eksterne konsulenter og Socialstyrelsen. - At ansøgningen viser en villighed til at arbejde med at systematisere eksisterende metoder og beskrive disse. - At indsatsen er forankret i en kommunal kontekst. - I hvilken grad metoden lader sig ”overføre” til og er mulig at anvende i andre kommuner. 9.1 Krav til beskrivelse af indsatsen/metoden Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at metodens formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til ansøgeren vil der blive lagt vægt på, at ansøger har udfyldt følgende beskrivelser af indsatsen/metoden: Problemstilling: Beskriv kort og præcist problemstillingen. Indsatsens/metodens formål: Beskriv kort indsatsens/metodens formål. Hvilket problem/hvilke problemer skal indsatsen løse for målgruppen, og hvilken forandring skal den medføre for målgruppen. Indsatsens/metodens målgruppe: Beskriv kort og præcist de børn/unge, der er omfattet af indsatsen/metoden. Inddrag evt. flg. forhold i beskrivelsen: Antal, alder, køn, etnicitet, sociale problemstillinger, pædagogiske forhold, erfaring med skole/uddannelse, fritidsaktiviteter og beskæftigelse, kriminalitetsniveau, de unges motivation for deltagelse, overvejelser om afgrænsning(er) af målgruppen – hvem er hhv. inkluderet eller ekskluderet for at indgå i metoden? Indsatsens/metodens aktiviteter m.m.: Beskriv kort og præcist metodens centrale aktiviteter, faser, succeskriterier m.m. Inddrag evt. flg. forhold i beskrivelsen: Indsatsens/metodens aktiviteter og faser. Intensitet/hyppighed. Succeskriterier. Indikatorer for indsatsens/metodens succes. Hvordan modsvarer indsatsens/metodens aktiviteter problemerne og bidrager til opnåelsen af målene/resultater? Såfremt der er udarbejdet en forandringsteori for indsatsen/metoden så vedlæg gerne denne i bilag. Dokumentation: Beskriv kort og præcist om og hvordan indsatsens/metodens aktiviteter bliver dokumenteret eller kan dokumenteres. Inddrag evt. flg. forhold i beskrivelsen: Eksempler på dokumentation af aktiviteter herunder fx deltagerregistrering, deltagerplaner, deltagerinterviews, logbogsføring, særligt kendetegnende systematik for indsatsen/metoden. Erfaringer og resultater: Beskriv kort og præcist om og hvordan resultater bliver dokumenteret eller kan dokumenteres. Inddrag evt. flg. forhold i beskrivelsen: Hvor længe har metoden været afprøvet? Antal børn/unge der har været igennem/kontakt med, dokumentation af resultater herunder fx evalueringsrapporter, brugerundersøgelse, fagprofessionelles vurderinger af metodens effekt. 8 Organisation og ledelse: Beskriv kort og præcist indsatsens/metodens organisationsstruktur og opgavefordeling. Inddrag evt. flg. forhold i beskrivelsen: Organisering, opgave- og ansvarsfordeling, samarbejdspartnere (tværfaglig, tværsektorielt el. a.), ledelsesmæssig involvering og forankring, koordinering, ressourceforbrug – herunder antal medarbejdere, nødvendige kompetencer (faglige/personlige). Er indsatsen/metoden et projekt eller er den i drift? Det særlige ved indsatsen/metoden: Beskriv kort og præcist jeres egne betragtninger og læring. Hvordan indsatsen/metoden er forankret i kommunen: Beskriv kort og præcist, hvordan jeres metode/indsats er forankret i en kommunal sammenhæng. Inddrag evt. følgende forhold: Organisation, kommunal repræsentation, hvordan struktureres samarbejdet? 10 Tilskudsberettigede udgifter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. Udgifter til offentlig transport Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Udgifter til lokaler. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Revisionsudgifter. Udgifter til formidling Udgifter til mødeaktivitet herunder mødeforplejning 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Initiativer der ikke ligger inden for initiativets formål. Aktiviteter i udlandet. Materialeanskaffelser over 50.000 kr. Anskaffelse af fast ejendom. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). Dækning af underskud. Støtte til enkeltpersoners underhold. Anskaffelse af bil. Gaver. 12 Evaluering og erfaringsopsamling 9 Der afsættes 0,9 mio. kr. til en ekstern evaluering af metodernes effektivitet. Evaluator kobles på projektet fra begyndelsen af 2015, så der er mulighed for at lave baselinemålinger inden metoderne implementeres i de 1-2 udvalgte udsatte boligområder. Projekterne skal bidrage til evaluering af puljen. 13 Praktiske oplysninger 13.1 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 20. maj kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i juni 2015. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles til Ditte Brøgger Løjborg tlf. 61 96 56 19, [email protected] eller Anders Bo Christensen på e-mail [email protected], tlf. 9137 0264. Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00, mandag – fredag mellem kl. 10.00 – 14.00, eller e-mail: [email protected] Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. 13.2 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. 10 Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. b. Offentlig transport. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er ”Udgifter til møder”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal møder og antal deltagere, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. 2. 3. 4. Uforudsigelige udgifter Overhead Administrationsbidrag Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.3 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket 11 findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. 12 Bilagsoversigt Bilag 1 Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Bilag 2 Problemskabende ungdomsgrupper Bilag 3 Aktivitetsoversigt 13
© Copyright 2024