Invitation til REGIONALT ERFA-SEMINAR OM GENOPTRÆNINGSPLANER I PSYKIATRIEN I inviteres hermed til at deltage i REGIONALT ERFA-SEMINAR OM GENOPTRÆNINGSPLANER I PSYKIATRIEN FOR: Ansatte i psykiatrien: Læger, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker Ansatte i somatikken: Fysioterapeuter (1 repræsentant pr region) FORMÅL: Formålet med seminaret er at skabe fælles klarhed over målgruppen for genoptræningsplaner - herunder klarhed over skellet mellem genoptræning og andre former for behandling i psykiatrien. Gennem oplæg og erfaringsudveksling skal seminaret bidrage til fælles løft af kvalitet i forløbet for psykiatriske patienter med behov for genoptræning. HVORNÅR: 28. februar 2017 kl. 9.30 – 15.00 HVOR: Regionshuset i Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø PRIS: 500 kr. pr person BAGGRUND: Alle patienter med psykiatriske lidelser har ret til en genoptræningsplan efter Sundhedsloven, hvis de har behov, uanset om de har fysiske eller mentale funktionsnedsættelser og aktivitetsbegrænsninger. For at leve op til dette, arbejdes over hele landet lige nu med implementering af genoptræningsplaner (GOP) til psykiatriske patienter. For at sikre optimal udnyttelse af eksisterende viden og erfaringer opfordrer Psykiatridirektørkredsen alle regionale psykiatrier til at sende relevante repræsentanter til det regionale erfa-seminar den 28. februar 2017. Sundhedsaftalen i hver enkelt region beskriver samarbejdet mellem region og kommuner om genoptræning efter sundhedsloven. For tilmelding - brug dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=AZ2K89FR9PC2 PROGRAM (foreløbigt): 09:30 Velkomst 09:35 Bekendtgørelsen om genoptræningsplaner v/ Sundhedsstyrelsen 09:55 Servicelovens muligheder for træning v/ KL 10:15 Pause inkl. kaffe, te, mv. 10:30 Regionernes erfaringer – status lige nu (5 minutters oplæg pr. region) 11:00 Introduktion til workshop 11:15 Workshop I Brainstorm om dagens centrale tema: ”Hvilke psykiatriske patienter skal have en GOP?” 12:15 Frokost 13:00 Workshop II Diskussion og konklusion i form af et forslag til fælles regionalt svar på spørgsmålet: ”Hvilke psykiatriske patienter skal have en GOP?” Hver gruppe foreslår også afgrænsning mellem behandling og genoptræning 14:00 Plenum På baggrund af resultaterne fra workshoppen tilstræbes at opnå konsensus om en fælles regional ramme for hvilke psykiatriske patienter, der skal have en genoptræningsplan 14:45 Opsamling og afslutning Venlig hilsen Følgegruppen for genoptræning, behandlingsredskaber og hjælpemidler i Danske Regioner
© Copyright 2024