Årets resultat i Realkredit Danmark: 4.181 mio. kr.

Pressemeddelelse
Group Communications
Telefon 45 14 56 95
2. februar 2017
Årets resultat i Realkredit Danmark: 4.181 mio. kr.
Realkredit Danmark har offentliggjort årsrapport for 2016.
Administrerende direktør Carsten Nøddebo, Realkredit Danmark, udtaler i forbindelse med regnskabet:
”Realkredit Danmark opnåede i 2016 en tilfredsstillende fremgang. Vi styrkede vores markedsposition gennem udlånsvækst til både private og erhverv. Vi har samtidig haft en positiv udvikling på
nedskrivninger, der er på det laveste niveau siden 2007. Det vidner om, at vores kunders økonomi er
i langt bedre gænge, hvilket vi også kan se i forhold til voksende friværdier, og at færre boligejere er
teknisk insolvente”.
Rapporten er tilgængelig på rd.dk. Her følger udvalgte hovedpunkter:
•
Realkredit Danmark koncernen opnåede i 2016 et resultat på 4.181 mio. kr. mod 3.890 mio. kr.
året før. Resultatet, der var 7 % højere end i 2015, var som forventet. Fremgangen var drevet af
lavere nedskrivninger på udlån, mens indtægter relateret til udlånsaktiviteten faldt i 2016 efter en
meget høj konverteringsaktivitet i 2015. Konverteringsaktiviteten steg dog i 2. halvår 2016.
•
Nedskrivninger på udlån faldt i 2016 og udgjorde 182 mio. kr. mod 432 mio. kr. i 2015. Udviklingen i de samlede nedskrivninger skyldtes en generel bedring af de økonomiske forhold i Danmark. De samlede nedskrivninger svarer til 0,02 % af det samlede realkreditudlån mod 0,06 %
ultimo 2015.
•
Realkreditudlån udviklede sig positivt i 2016 med en stigning på 15 mia. kr., heraf 9 mia. kr. til
privatkunder.
•
Kunderne viste i 2016 fortsat stor interesse for Realkredit Danmarks fastrenteprodukter. I løbet
af 2016 blev der udbetalt lån med fast rente for 65 mia. kr., svarende til 48 % af de udbetalte lån.
Side 2
Samtidig valgte kunder med udlånsvolumen på i alt 4 mia. kr. at skifte deres FlexLån® med
korte refinansieringsintervaller ud med lån med længere refinansieringsintervaller.
•
Resultatet for 2017 forventes at blive på samme niveau som i 2016.
Kontaktperson: Administrerende direktør Carsten Nøddebo, telefon 45 13 20 82.