Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder • 6,50 MJ/kg TS • 16,5 % råprotein • 80 % fordøjelighed af organisk stof • 20 % stivelse 1/3 græsensilage 1/3 majsensilage 1/3 tilskudsfoder + lidt mineraler En god græsensilage indeholder: • 6,40 MJ/kg TS • 15 % råprotein • 79 % fordøjelighed af organisk stof Hvad mangler her? • En god majsensilage: • 6,30 MJ/kg TS • 30-35 % stivelse • Lidt kraftfoder med ekstra protein og måske stivelse og en høj energiværdi * Holstein køer. Hvorfor det her emne • De evige diskussioner mellem udbytte og fordøjelighed • Den evige diskussion om valg af græsblandinger (med og uden rødkløver?) • Værdien af grovfoder i det hele taget Produktionsfunktion Forventningen er, at foderoptag og ydelse stiger med stigende fordøjelighed af grovfoderet indtil en vis grænse, hvor kurven stagnere Kg/dag 35 30 EKM-ydelse 25 Tørstofoptagelse 20 15 64 66 68 70 72 74 76 78 Fordøjelighed af organisk stof (%) - grovfoder Weisbjerg (2011) Stikker der noget under fordøjelighed? Er fordøjelighed bare fordøjelighed eller ? Påvirker enkelte sorter eller blandinger produktionsværdien af grovfoderet? Baggrund - GRÆS Der er lavet mange forsøg med fordøjelighed af grovfoder, MEN der har været en ringe dækning af forskellene på arter og blandinger Tre forsøge med delvist samme formål 1. Intensive forsøg på Foulum Fodring med arterne i renbestand Følger arterne den samme ”fordøjelighedskurve”? 2. Praksis forsøg til at støtte de intensive Kan vi vise nogenlunde det samme som ovenfor i praksis? Fodring med mindre andel af de rene arter 3. Forsøg på DKC med kløvergræsblandinger fra praksis Giver fodring med forskellige kløvergræsblandinger fra praksis anledning til forskelle i mælkeproduktion, når fordøjeligheden holdes konstant? 1. Intensive forsøg på Foulum med forskellige græsarter Marianne Johansen 2015, AU-Foulum Forskellige fordøjeligheder 1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni Græs dyrket på Foulum Sammenhæng mellem fordøjelighed, foderoptag og mælkeydelse Kg/dag Mælkeydelse 35 Tørstofoptag 22 75 % 80 % Fordøjelighed af organisk stof i ensilagen 2. Praksis forsøg med forskellige arter af græs Ole Aaes, SEGES, og Vibeke Duchwaider, SAGRO, 2015 ”samme” forsøg i praksis Formål • At afprøve afgrøderne i praksis for at sikre sammenhæng til intensive forsøg Praksisundersøgelsen • 3 afgrøder – rødkløver, rajsvingel og strandsvingel • Høstet på Foulum • 6 besætninger – 2 besætninger pr. afgrøde Tekstside topbillede Design afog praksisforsøg Design: Tilbagekrydsningsforsøg (for-, forsøgs- og efterperiode) Hver periode var på ca. 4 uger, med foderkontrol, KMP- fuldfoderanalyser og ydelseskontrol i sidste uge Foder: Planen var at ombytte 3 kg TS af værtens græsensilage med forsøgsfoder, dog kun 2 kg TS på rødkløver Vi sikrede, at der altid blev skiftet art Opgørelse: Resultatet er opgjort som forskel mellem forsøgsperioden og de omkringliggende kontrolperioder Ydelsesforskellen er afvigelsen fra forventet ydelse Afgrøderne i forsøg Afprøvning Slæt Nr. Tørstof g/kg Råprotein g/kg TS NDF, g/kg TS FK org. stof,% Rødkløver A 4 380 203 277 75,0 Rødkløver B 1 320 175 298 75,4 Rødkløver C 2 311 204 348 71,5 Rajsvingel A 2 402 161 393 78,8 Rajsvingel B 1 300 126 420 80,6 Strandsvingel A 3 427 144 477 75,9 Strandsvingel B 1+ 4 435 147 462 74,3 Resultater – forskel i rationerne Rødkløver Rajsvingel Strandsvingel Forsøgsfoder i rationen, kg TS 1,9 3,0 3,3 Forskel FK org. Stof, ensilagen -2 +1 0 (0, 0, og -7,5) (-1 og +3) (-3,5 og +4) Forskel pr. afprøvning Overskrift Rødkløver Rajsvingel Strandsvingel Foderoptagelse, kg TS/ko 1,4* 0 1,1 Mælkeydelse, kg/ko 0,4 0,5 -1,3* Fedt, % -0,05 -0,06 0,17 Protein, % -0,03 -0,03 0,01 0,3 0,4 -0,9 (*) 1,2 (*) -0,1 -0,8 EKM, kg/ko, ydelseskontrol EKM, kg/ko, foderkontrol Sammenhæng mellem fordøjelighed, foderoptag og mælkeydelse Kg/dag Mælkeydelse 35 Tørstofoptag 22 75 % 80 % Fordøjelighed af organisk stof i ensilagen 3. Forsøg med græsblandinger Betina Røjen og Niels Bastian, SEGES Blandinger i forsøget ●Bld. 35: Alm. rajgræs + hvidkløver ●Bld. Str.: Strandsvingel + alm. rajgræs + hvidkløver ●Bld. 42: Alm. rajgræs + hybrid rajgræs + hvidkløver + rødkløver ●Bld. 45: Rajsvingel (type rajgræs) + alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver TEKST Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES Foderrationer Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES Resultater 2015 Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES Hvad står I tilbage med? • Høj mælkeydelse ved alle blandinger, når fordøjeligheden er på samme niveau • Små forskelle i fordøjelighed, ser ikke ud til at ”vælter” verden! Konklusioner GRÆS Der findes mange gode græsblandinger på markedet. Valg af græsblanding bør i høj grad gøres på baggrund af de øvrige faktorer på bedriften Jordtype Beliggenhed Klima Bondemandens temperament Slætstrategi Fodringsstrategi Fordøjelighed er væsentlig og skal styres ved hjælp af slætstrategien Analyserne af græs er et godt værktøj til at vurderer græsensilagens kvalitet til mælkeproduktion HUSK bælgplanteeffekten – lavere fordøjelighed, men samme produktionsværdi! NDF-fordøjelighed i majs Måske verdens vigtigste emne …. ? I hvert fald hvis man skal tro frøfirmaerne Hvad skyldes alt balladen? Fordøjeligheden af NDF i majs tillægges en værdi til mælkeproduktion Flere forsøg peger på, at NDF-fordøjeligheden øger mælkeydelse (lige som i græs) Den økonomiske værdi af majssorter kan vurderes ud fra en model, hvor Mælkeydelsen stiger med 0,25 kg EKM, hver gang fordøjeligheden af NDF stiger med 1 enhed. Udbyttet er en vigtig faktor for den økonomien i valg af majssorter Husk spredning og analyse usikkerhed Alle forskelle i økonomiske beregninger under 75 kr./årsko = 0 Udbytteregistrering?? Grundlaget for at træffe gode beslutninger!? Alt hvad jeg har sagt bliver ligegyldigt, hvis I ikke kender konsekvenserne af jeres valg! Tak for jeres opmærksomhed
© Copyright 2024