Betydning af grovfoderets fordøjelighed til
mælkeproduktion
Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Plantedag 2017
Det fodringsmæssige puslespil
God fordøjelighed gør det nemt at lave en god
foderration
En god foderration* indeholder
• 6,50 MJ/kg TS
• 16,5 % råprotein
• 80 % fordøjelighed af organisk stof
• 20 % stivelse
1/3 græsensilage
1/3 majsensilage
1/3 tilskudsfoder
+ lidt mineraler
En god græsensilage indeholder:
• 6,40 MJ/kg TS
• 15 % råprotein
• 79 % fordøjelighed af organisk stof
Hvad mangler her?
• En god majsensilage:
• 6,30 MJ/kg TS
• 30-35 % stivelse
•
Lidt kraftfoder med ekstra protein
og måske stivelse og en høj
energiværdi
* Holstein køer.
Hvorfor det her emne
• De evige diskussioner mellem udbytte og fordøjelighed
• Den evige diskussion om valg af græsblandinger (med og uden
rødkløver?)
• Værdien af grovfoder i det hele taget
Produktionsfunktion
Forventningen er, at foderoptag og ydelse stiger med stigende fordøjelighed
af grovfoderet indtil en vis grænse, hvor kurven stagnere
Kg/dag
35
30
EKM-ydelse
25
Tørstofoptagelse
20
15
64
66
68
70
72
74
76
78
Fordøjelighed af organisk stof (%) - grovfoder
Weisbjerg (2011)
Stikker der noget under fordøjelighed?
Er fordøjelighed bare
fordøjelighed eller ?
Påvirker enkelte sorter eller
blandinger produktionsværdien
af grovfoderet?
Baggrund - GRÆS
Der er lavet mange forsøg med fordøjelighed af grovfoder, MEN der har
været en ringe dækning af forskellene på arter og blandinger
Tre forsøge med delvist samme formål
1. Intensive forsøg på Foulum
 Fodring med arterne i renbestand
 Følger arterne den samme ”fordøjelighedskurve”?
2. Praksis forsøg til at støtte de intensive
 Kan vi vise nogenlunde det samme som ovenfor i praksis?
 Fodring med mindre andel af de rene arter
3. Forsøg på DKC med kløvergræsblandinger fra praksis
 Giver fodring med forskellige kløvergræsblandinger fra praksis
anledning til forskelle i mælkeproduktion, når fordøjeligheden
holdes konstant?
1. Intensive forsøg på Foulum med
forskellige græsarter
Marianne Johansen 2015, AU-Foulum
Forskellige fordøjeligheder
1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni
Græs dyrket på Foulum
Sammenhæng mellem fordøjelighed,
foderoptag og mælkeydelse
Kg/dag
Mælkeydelse
35
Tørstofoptag
22
75 %
80 %
Fordøjelighed af
organisk stof i
ensilagen
2. Praksis forsøg med forskellige
arter af græs
Ole Aaes, SEGES, og Vibeke Duchwaider, SAGRO, 2015
”samme” forsøg i praksis
Formål
• At afprøve afgrøderne i praksis
for at sikre sammenhæng til
intensive forsøg
Praksisundersøgelsen
• 3 afgrøder – rødkløver, rajsvingel
og strandsvingel
• Høstet på Foulum
• 6 besætninger – 2 besætninger
pr. afgrøde
Tekstside
topbillede
Design afog
praksisforsøg
Design:
Tilbagekrydsningsforsøg (for-, forsøgs- og efterperiode)
Hver periode var på ca. 4 uger, med foderkontrol, KMP- fuldfoderanalyser og
ydelseskontrol i sidste uge
Foder:
Planen var at ombytte 3 kg TS af værtens græsensilage med forsøgsfoder, dog kun 2 kg
TS på rødkløver
Vi sikrede, at der altid blev skiftet art
Opgørelse:
Resultatet er opgjort som forskel mellem forsøgsperioden og de omkringliggende
kontrolperioder
Ydelsesforskellen er afvigelsen fra forventet ydelse
Afgrøderne i forsøg
Afprøvning
Slæt
Nr.
Tørstof
g/kg
Råprotein
g/kg TS
NDF, g/kg
TS
FK org.
stof,%
Rødkløver A
4
380
203
277
75,0
Rødkløver B
1
320
175
298
75,4
Rødkløver C
2
311
204
348
71,5
Rajsvingel A
2
402
161
393
78,8
Rajsvingel B
1
300
126
420
80,6
Strandsvingel A
3
427
144
477
75,9
Strandsvingel B
1+ 4
435
147
462
74,3
Resultater – forskel i rationerne
Rødkløver
Rajsvingel
Strandsvingel
Forsøgsfoder i rationen, kg TS
1,9
3,0
3,3
Forskel FK org. Stof, ensilagen
-2
+1
0
(0, 0, og -7,5)
(-1 og +3)
(-3,5 og +4)
Forskel pr. afprøvning
Overskrift
Rødkløver
Rajsvingel
Strandsvingel
Foderoptagelse, kg TS/ko
1,4*
0
1,1
Mælkeydelse, kg/ko
0,4
0,5
-1,3*
Fedt, %
-0,05
-0,06
0,17
Protein, %
-0,03
-0,03
0,01
0,3
0,4
-0,9 (*)
1,2 (*)
-0,1
-0,8
EKM, kg/ko, ydelseskontrol
EKM, kg/ko, foderkontrol
Sammenhæng mellem fordøjelighed,
foderoptag og mælkeydelse
Kg/dag
Mælkeydelse
35
Tørstofoptag
22
75 %
80 %
Fordøjelighed af
organisk stof i
ensilagen
3. Forsøg med græsblandinger
Betina Røjen og Niels Bastian, SEGES
Blandinger i forsøget
●Bld. 35: Alm. rajgræs + hvidkløver
●Bld. Str.: Strandsvingel + alm. rajgræs + hvidkløver
●Bld. 42: Alm. rajgræs + hybrid rajgræs + hvidkløver + rødkløver
●Bld. 45: Rajsvingel (type rajgræs) + alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver
TEKST
Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES
Foderrationer
Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES
Resultater 2015
Venligst lånt af Betina A. Røjen, SEGES
Hvad står I tilbage med?
• Høj mælkeydelse ved alle
blandinger, når
fordøjeligheden er på samme
niveau
• Små forskelle i fordøjelighed,
ser ikke ud til at ”vælter”
verden!
Konklusioner GRÆS
Der findes mange gode græsblandinger på markedet.
Valg af græsblanding bør i høj grad gøres på baggrund af de øvrige
faktorer på bedriften






Jordtype
Beliggenhed
Klima
Bondemandens temperament
Slætstrategi
Fodringsstrategi
 Fordøjelighed er væsentlig og skal styres ved hjælp af slætstrategien
 Analyserne af græs er et godt værktøj til at vurderer græsensilagens
kvalitet til mælkeproduktion
 HUSK bælgplanteeffekten – lavere fordøjelighed, men samme
produktionsværdi!
NDF-fordøjelighed i majs
Måske verdens vigtigste
emne …. ?
I hvert fald hvis man skal tro
frøfirmaerne
Hvad skyldes alt balladen?
Fordøjeligheden af NDF i majs tillægges en værdi til mælkeproduktion
Flere forsøg peger på, at NDF-fordøjeligheden øger mælkeydelse (lige som i
græs)
Den økonomiske værdi af majssorter kan vurderes ud fra en model, hvor
Mælkeydelsen stiger med 0,25 kg EKM, hver gang fordøjeligheden af NDF
stiger med 1 enhed.
Udbyttet er en vigtig faktor for den økonomien i valg af majssorter
Husk spredning og analyse usikkerhed
Alle forskelle i økonomiske beregninger under 75 kr./årsko = 0
Udbytteregistrering??
 Grundlaget for at træffe gode beslutninger!?
 Alt hvad jeg har sagt bliver ligegyldigt, hvis I ikke
kender konsekvenserne af jeres valg!
Tak for jeres opmærksomhed