Kystnært mølleprojekt Vesterhav Syd Orienteringsmateriale om værditabsordningen Udleveret til borgermøde afholdt den 6. februar 2017 i Holmsland Idræts-og Kulturcenter, Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing. Page 1 of 5 ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. KYSTNÆRE VINDMØLLER VED VESTERHAV SYD Beskrivelse af projektet Energistyrelsen har den 22. december 2016 udstedt etableringstilladelse for opstilling af vindmøller ved Vesterhav Syd. Projektet ved Vesterhav Syd omfatter opførsel af vindmøller med en samlet kapacitet på 170 MW. Fig. 1: Mølleplaceringer Page 2 of 5 Der er lavet visualiseringer og udarbejdet beregninger af støj- og skyggekastpåvirkning. Visualiseringsbilleder udarbejdet af Naturstyrelsen kan findes her: http://www.svana.dk/media/137926/praesentation-borgermoede-visualiseringer.pdf ligesom VVM-redegørelsen i helhed findes på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2014/jan/vesterhav-sydhavmoellepark-med-tilhoerende-ilandfoeringsanlaeg/ Som bilag til dette orienteringsmateriale er desuden vedlagt visualiseringsbilleder samt støj- og skyggekastberegninger udarbejdet af Vattenfall Vindkraft. Anmeldelse af krav om erstatning for værditab (værditabsordningen) Som bilag er der vedlagt et videnblad fra Energinet.dk, der orienterer om reglerne for værditabsordningen. Værditabsordningen giver ejere af beboelsesejendomme, som bliver naboer til nye vindmøller, mulighed for at anmelde krav om erstatning, hvis de planlagte møller må forventes at påføre de pågældende ejendomme et værditab. Der skal sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr., da mølleopstiller ellers ikke er forpligtet til at betale erstatning for værditab. Kontonummer til brug for indbetalingen fremgår af anmeldelsesskemaet. Hvis du tilkendes erstatning for værditab, indgår aftale med opstiller om erstatning, eller hvis sagen ikke kan realitetsbehandles, får du gebyret tilbage. Ved tvivlsspørgsmål kan Energinet.dk, De Fire Vindmølleordninger, kontaktes på tlf. 70 20 13 53 eller [email protected]. Anmeldelsesfrist Anmeldelse af krav om værditabserstatning vedr. projektet ved Vesterhav Syd skal ske inden 8 uger efter det offentlige møde er afholdt, hvilket vil sige inden den 3. april 2017 kl. 16.00. Fremgangsmåden for anmeldelse er beskrevet i vedlagte videnblad om værditabsordningen. Køb af ejerandele i vindmølleprojektet (køberetsordningen) Som bilag er vedlagt et videnblad fra Energinet.dk, som orienterer om reglerne for køberetsordningen, der giver lokale borgere mulighed for at købe ejerandele i nye vindmølleprojekter. Yderligere information Spørgsmål vedr. vindmølleprojektet kan rettes til: Vattenfall Vindkraft A/S, Per Stenholt på tlf. 27875841 eller [email protected] Spørgsmål vedr. værditabsordningen eller køberetsordningen kan rettes til: Energinet.dk - Att.: De Fire Vindmølleordninger Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Tlf. 70 20 13 53 - E-mail: [email protected] Page 3 of 5 Skyggekastberegning Støjberegninger ved 6 m/s og 8 m/s Page 4 of 5 Visualiseringer Syd for Hvide Sande Stranden ved Søndervig Page 5 of 5
© Copyright 2024