INDKØBER/RÅTRÆSCHEF Rold Skov Savværk A/S Som medlem af ledergruppen, bliver du som Råtræschef ansvarlig for at stå for indkøb af råtræ til savværkerne, salget af vores biprodukter og logistikken omkring dette, samt for vores certificeringer i relation til PEFC og FSC. Ligeledes skal du være med til fortsat at udvikle og nytænke samarbejdsrelationer med vores leverandører fra såvel indland som udland. Arbejdssted vil som udgangspunkt være vores afdeling i Sabro, men en del af arbejdet vil foregå i skoven. Erfaren profil – gerne en skovmand! Vi forestiller os, at du har relevant erfaring med handel; gerne fra skovbrug og træindustri, måske med en skovbrugsmæssig uddannelse. At du er resultatorienteret og kommercielt indstillet, med forståelse for at skabe synergi mellem leverandørernes ønsker og savværkets behov for optimal drift. Som person har du et stort overblik og er klar til at håndtere mange forskelligartede opgaver. Du er dynamisk og samarbejdsorienteret såvel i relation til savværket, men også andre dele af organisationen. Få stor indflydelse i en markant virksomhed Som Råtræschef tilbydes du en meget selvstændig stilling med en afvekslende hverdag. Du vil blive udfordret, både fagligt og personligt, i en moderne og markant virksomhed inden for den primære træindustri. Endeligt vil du kunne opnå et fagligt og kollegialt fællesskab med alle koncernens medarbejdere og derved opnå stor indsigt i træets livscyklus – fra skoven til byggeriet. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Et af landets største nåletræssavværker Rold Skov Savværk A/S er et af landets største nåletræssavværker med produktion i Arden og Sabro. Savværkerne opskærer nåletræ, primært fra de danske skove, som sælges til byggeriet i såvel Danmark som på eksportmarkederne. De to savværker er specialiserede; dels imod opskæring af langtømmer fra skoven til ordrespecifikt konstruktionstræ, dels af korttømmer til produktion af standardvarer til byggeindustrien. Rold Skov Savværk er en del af Lindenborg-koncernen, som også omfatter skovbrug, tømmerhandel og landbrug. Koncernen råder derfor over en bred kompetence fra træet sås i planteskolen til det sælges som byggemateriale. Ansøgning sendes med ”Råtræschef” i emnefeltet til emailadressen: [email protected]. Ansøgning ønskes modtaget senest den 03. marts 2017, og stillingen ønskes besat snarest muligt. Yderligere oplysninger om stillingen kan gives ved henvendelse til adm. dir. Henrik Thorlacius-Ussing på telefon 20 73 41 64. Alle henvendelser behandles fortroligt. Rold Skov Savværk A/S er et 100% ejet datterselskab af Lindenborg Gods A/S, som også har aktiviteter inden for skovbrug, tømmerhandel og landbrug. Koncernen beskæftiger samlet ca. 110 medarbejdere. Se mere om os på: www.roldskov.dk
© Copyright 2024