Eksklusiv gourmetoplevelse i kulturhistorisk perle

PRESSEMEDDELELSE
Lindenborg Slot
Gistrup den 27. maj 2015
Eksklusiv gourmetoplevelse i kulturhistorisk perle
Stjernekokken Thorsten Schmidt runder pop-up samarbejdet med Mikael Kopp Christensen af i
historiske rammer på Lindenborg Slot.
De udsolgte gæsteoptrædener med kokkeikonet med den legende, eksperimenterende og
nordiske stil, Thorsten Schmidt, på Musikkens Spisehus har været en stor succes, og muligheden
for at toppe af på Lindenborg Slot har åbnet sig.
Mellem Aalborg og Hadsund, i den smukke ådal og omgivet af skov, gemmer det kridhvide og
karakterfulde Lindenborg Slot sig. Stedet fremstår som et nyrenoveret hide-away, hvor gæsten
befinder sig i eksklusive og inspirerende omgivelser, der emmer af stemning fra svundne tider.
I den nuværende hovedbygning, som blev opført i årene 1583 til 1616, befinder Slottets spisesal
sig. Spisesalen vil torsdag d. 18. juni 2015 danne en storslået ramme for Thorsten Schmidts
gastronomiske fortolkning af historien om Lensgrevens jagtslot, med vildtkød og unikke råvarer
høstet på den fri vildtbane i Lindenborgs skove.
Torsdag d. 18. juni 2015 kl. 18:00
Menu inkl. vine, kr.: 2595,Der er et stærkt begrænset antal pladser og der bookes hos Lindenborg Slots Værtinde, Luise
Bukh, på: [email protected] efter ”først til mølle”-princip.
Reservationen er bekræftet når forudbetaling er modtaget.
Afbestilling er ikke mulig.
Middagen gennemføres ved minimum 18 tilmeldinger.
Lindenborg Slot åbner ekstraordinært op for muligheden for enkelt-værelses bookning denne
aften. Så har I lyst til at lade aftenen blive lang, og opleve stemningen i de individuelle, historiske
værelser eller suiter er her en enestående mulighed.
Som tillæg til middag; Overnatning i dobbeltværelse med toilet og bad, inkl. Slots-morgenmad
fredag d. 19. juni, kr.: 3.200,- pr. værelse.
Som tillæg til middag; Overnatning i en af de 2 suiter med toilet og bad, inkl. Slots-morgenmad
fredag d. 19. juni, kr.: 4.200,- pr. suite.