Læs mere - Lokalhistorisk

Dansk Vestindien blev et ”hit”
Når man går en tur i København og kommer til Amalienborg, melder den tanke sig ofte:
Hvordan fik de råd til at bygge de fire flotte palæer. Og fortsætter man ud i de tilstødende
gader og ser de mange andre palæer, så melder det samme spørgsmål sig igen.
Svaret fik vi på Høng Bibliotek mandag aften i
sidste uge, da et stuvende fyldt lokale var
rammerne for Carsten Egø Nielsens spændende
fortælling om De Dansk Vestindiske Øer.
Det var sukkeret, som gav velstanden.
Ligesom andre europæiske stormagter var
Danmark på udkig efter kolonier, hvor man kunne
udnytte de lokale ressourcer til en god fortjeneste i hjemlandet. I sidste halvdel af 1700tallet erhvervede danske handelsinteresser så de tre små øer i det Caraibiske Hav, Sankt
Jan, Sankt Thomas og Sankt Croix.
På de ikke særligt frugtbare jorder dyrkede man bomuld og ikke mindst sukkerrør. Man
havde endnu ikke fået gang i sukkerroe-dyrkningen i Europa, og derfor var der stor
efterspørgsel efter sukker fra sukkerrør.
Markarbejdet i det varme klima var ikke noget for
europæerne, men det klarede man ved at købe
afrikanere, som blev solgt til ”de blanke” af
afrikanske sejrherrer fra de mange stammekrige.
På europæiske - og altså også danske - skibe
fragtede man dem til Amerika og solgte dem som
slaver.
Alt dette - og meget, meget mere - fortalte en veloplagt Carsten Egø Nielsen om. Til slut
fortalte han om salget til USA i 1917 og lidt om øerne i dag, som han besøgte i både 1993
og 2016.
Næste gang der er foredrag i Lokalhistorisk Forening for Høng er onsdag den 8. marts, hvor
varmeværkets mangeårige formand, Palle Krogh, efter en forhåbentlig veloverstået
generalforsamling fortæller om Høng Varmeværk.