Julehilsen fra Høng Efterskole Her fra mit vindue på kontoret kan jeg sidde og se på skolens fint pyntede juletræ og lys i foredragssalens vinduer. Julemusikken lyder i mine ører fra Radio Softs julekanal. De seneste dage har eleverne knoklet for at gøre sig umage med de årligt tilbagevendende terminsprøver, så nu er det ganske snart jul. I morgen står den på julelege, juletravetur, julebanko og julemiddag for alle mand inden eleverne tager hjem på fredag efter den traditionsrige jule-hovedrengøring. Traditionerne må holdes i hævd. Ny forstander I sidste års julehilsen annoncerede Bente Johnsen, at hun stoppede som forstander på Høng Efterskole efter 35 års ansættelse, heraf mere end 20 år som forstander. Aksel er fortsat i stillingen som viceforstander, men stopper i den stilling her til nytår. Aksel blev 62 i november, og kan nu med god samvittighed gå på efterløn. Jeg kan dog med glæde sige, at Aksel har sagt ja til at fortsætte som timelærer på nedsat tid, således at han kan føre sit hold til eksamen til sommer. Her fra skal lyde en stor tak til Bente og Aksel for mange års stort engagement for Høng Efterskole. Min historie på Høng Efterskole starter formelt set 1. juni 2014. Jeg hedder Thorkild Specht, er 45 år gammel, gift med Bente og har to piger, Sarah på 13 og Katrine på 11. Jeg er oprindelig uddannet tømrer, men blev uddannet som lærer i 2002, hvorefter jeg blev ansat som efterskolelærer på Tommerup Efterskole på Fyn. Efter 6 års ansættelse blev jeg viceforstander samme sted. Efter et halvt års ansættelse kan jeg berette, at Høng Efterskole er en meget spændende efterskole med sjove elever og meget engagerede ansatte. Jeg er taknemmelig for at få lov til at sætte præg på Høng Efterskole i fremtiden. Ny profil –nye linjer Høng Efterskole oplever i disse år en vigende tilslutning af elever. Det er på ingen måde kritisk, men hvor vi tidligere havde venteliste, kan vi lige knap fylde skolen. Således startede vi med 108 elever til 110 pladser i august. Det kalder på nytænkning. Derfor har efteråret budt på visionsseminar for bestyrelse og medarbejdere. Her fik vi drøftet den fremtidige retning for HE. Et rigtigt spændende arbejde, som afsluttes endeligt på bestyrelsesmødet i januar. Efterfølgende har det pædagogiske personale taget fat på en drøftelse af skolens fremtidige Høng Efterskole Tranevej 15A 4270 Høng T: +45 5885 2005 M: [email protected] www.hoengefterskole.dk profil. Målet var at den skal være enkel og let at kommunikere. Hvad skal vi være kendt for i fremtiden? Vi ved, at unge mennesker fortrinsvis går efter en efterskole med en klar profil som de kan identificere sig med. Fremover vil HE have følgende 4 linjer: - Adventurelinje - Art&Designlinje - Global&innovation - Psykologi&livsstilslinjen I kan følge med i arbejdet med udarbejdelse af de nye linjer på skolens hjemmeside www.hoengefterskole.dk efter nytår. Det bliver 4 fantastisk spændende linjer, så kender I nogen, der skal på efterskole i de kommende år, må I meget gerne sende dem til Høng! Ny viceforstander I forlængelse af at Aksel stopper på Høng Efterskole, skulle vi have ansat en viceforstander. Valget faldt på Pia Pedersen, der har været ansat på HE i de sidste 18 år. Pia er en alsidig dame med evner inden for mange felter. Ud over det administrative, underviser hun i engelsk/Cambridge English, dansk og billedkunst og så er hun afholdt blandt alle medarbejdere. Velkommen på kontoret til Pia. Familieforøgelse Sidst men ikke mindst er familien Høng blevet udvidet i det forgangne år. Lise, der er lærer på skolen, og hendes mand, Nicolai, er blevet forældre til Arnold i sommers. Stort tillykke til hele familien. Med dette vil vi ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Pia Pedersen Viceforstander Thorkild Specht Forstander Høng Efterskole Tranevej 15A 4270 Høng T: +45 5885 2005 M: [email protected] www.hoengefterskole.dk Høng Efterskole Tranevej 15A 4270 Høng T: +45 5885 2005 M: [email protected] www.hoengefterskole.dk
© Copyright 2024