Certifikatkursus til akuttaske for ikke faglærte portører og ikke faglærte medarbejdere i en bygd den 3.- 9.maj 2017 - Ekstra undervisningsdag i PIPALUK for bygdefolkene den 2. maj 2017 Formål: At deltagerne udvikler viden om kroppens normale funktion. At deltagerne opnår grundlæggende færdigheder i arktisk førstehjælp og kan bruge akuttaskens udstyr hertil. Målgruppe: Ufaglærte portører og medarbejdere i en bygd uden certifikat til akuttasken. Samt ufaglærte portører og medarbejdere i en bygd med et certifikat til akuttasken der er 3 år gammelt eller ældre. Max. 16 deltagere Indhold og form: Kroppens normale funktion. Arktisk førstehjælp. Akuttaskens udstyr. På kurset vil der blive arbejdet med teoretiske oplæg, gruppearbejde, øvelser og fælles drøftelser. Der afsluttes med afholdelse af eksamen som giver adgang til at bruge akuttasken til bygdesundhedsarbejde og i forbindelse med arbejdet som portør. Undervisningssprog: Dansk med simultan tolkning. Underviser: Instruktør Paramediciner Erik Juel Larsen fra Region Nord, DK, og en dobbeltsproget hjælper. Tid og sted: Den 3.-9.maj 2017 på Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk. Ansøgningsfrist: 20. marts 2017 OBS! OBS! Deltagere fra bygderne tilbydes undervisning i PIPALUK før certifikatkurset ved Sundhedsfaglig og Telemedicinsk konsulent Hannelise Tøttrup Kristensen den 2. maj 2017 på DIH, konference lokale 2.
© Copyright 2024