6594/17 hsm 1 DGC 2A Vedlagt følger til delegationerne Rådets

Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 22. februar 2017
(OR. en)
6594/17
COWEB 31
ELARG 12
FIN 131
RESULTAT AF DRØFTELSERNE
fra:
dato:
Generalsekretariatet for Rådet
21. februar 2017
til:
delegationerne
Tidl. dok. nr.:
6141/17 COWEB 20 ELARG 9 FIN 100
Vedr.:
Revisionsrettens særberetning nr. 21/2016: "EU's førtiltrædelsesbistand til
styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige Balkan: en
metarevision"
- Rådets konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr.
21/2016: "EU's førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige
Balkan: en metarevision", der blev vedtaget af Rådet (økonomi og finans) den 21. februar 2017.
6594/17
hsm
DGC 2A
1
DA
BILAG
Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 21/2016:
"EU's førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige Balkan:
en metarevision"
1.
Rådet takker Revisionsretten for dens særberetning nr. 21/2016 om EU's
førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige Balkan og
noterer sig konklusionerne og anbefalingerne heri. Rådet understreger betydningen af
resultaterne af denne revision for forvaltningen af førtiltrædelsesbistand til modtagerne i de
vestlige Balkanlande, herunder for IPA II og den kommende midtvejsevaluering heraf i 2017.
2.
Rådet minder om, at EU er den vigtigste donor i regionen. I alt blev der mellem 2007 og 2013
indgået forpligtelser for 902 mio. EUR til retsstatssektoren og til reform af den offentlige
administration for at bringe modtagerne tættere på EU's grundlæggende rettigheder og
gældende EU-ret via deres relevante programmer. En række regionale programmer søgte også
at styrke modtagernes administrative kapacitet.
3.
Rådet noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at EU's førtiltrædelsesbistand generelt var
effektiv og delvis havde styrket den administrative kapacitet i regionen trods de betydelige
iboende svagheder hos modtagerne i de vestlige Balkanlande, navnlig mangel på politisk
engagement. Rådet noterer sig ligeledes, at Kommissionen generelt havde overvåget
gennemførelsen af IPA-projekterne og støttet donorkoordineringen under IPA I effektivt, men
den havde ikke altid opstillet specifikke og målelige målsætninger eller systematisk anvendt
strenge betingelser og fulgt op på dem. Rådet understreger de resultater, der er nævnt i
rapporten, og tilslutter sig samtidig de udfordringer, der skal tages op.
6594/17
BILAG
hsm
DGC 2A
2
DA
4.
Rådet noterer sig Revisionsrettens specifikke anbefalinger til Kommissionen om at a) opstille
specifikke målsætninger baseret på rangordnede prioriteter og målelige mål, b) anvende
relevante betingelser på sektor-, program- og projektniveau og følge op på dem, om
nødvendigt ved at overveje passende foranstaltninger, c) tilskynde modtagerne til stærkere
politisk engagement, så de sikrer overbevisende resultater i form af effektive efterforskninger,
retsforfølgelser og endelige domfældelser i retssager om korruption på højt niveau og
organiseret kriminalitet, d) støtte det regionale samarbejde yderligere og sikre, at det giver
målelige og bæredygtige resultater i praksis og e) anvende politisk dialog til at støtte
opnåelsen af resultater med hensyn til retsstaten og reform af den offentlige administration
under IPA.
5.
Rådet noterer sig med tilfredshed Kommissionens svar, der ledsager særberetning nr.
21/2016, hvor Kommissionen accepterer Revisionsrettens anbefalinger. Rådet ser navnlig
med tilfredshed på de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat med henblik på at
afhjælpe disse anbefalinger, særlig øget overvågning, en afstemt brug af indirekte forvaltning,
en mere strategisk forbindelse med den politiske dialog og indførelse af en sektorbaseret
tilgang under IPA II, som vil gøre det lettere at følge op på output og bæredygtighed. Rådet
opfordrer Kommissionen til at holde IPA-Forvaltningsudvalget løbende underrettet om de
spørgsmål, som rejses i Revisionsrettens særberetning, og sikre, at de behandles på en
systematisk måde, bl.a. via møder i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen, hvis det
er relevant.
6.
Med henblik på at øge effektiviteten i henhold til IPA I og II understreger Rådet, at
Kommissionen bør fortsætte med at støtte bæredygtigt regionalt samarbejde, der sammen med
en styrkelse af den administrative kapacitet er af stor betydning for regionen som helhed.
Rådet deler også Revisionsrettens bemærkning om, at administrative organer bør tilskyndes
aktivt til at bruge IPA-strukturernes gode praksis som et læringsværktøj med henblik på at
styrke andre dele af den offentlige administration uden for disse strukturer. I
overensstemmelse med Revisionsrettens beretning noterer Rådet sig også behovet for, at
modtagerne fortsat forbedrer donorkoordineringen og den administrative kapacitet til at sikre
en bedre absorption af IPA-midler.
6594/17
BILAG
hsm
DGC 2A
3
DA
7.
Rådet minder i overensstemmelse med Rådets tidligere konklusioner om, at
førtiltrædelsesbistand bl.a. bør fokusere på nøgleprioriteter og bedre sammenhæng mellem
den finansielle bistand og de overordnede fremskridt med hensyn til gennemførelse af
førtiltrædelsesstrategien, øget budgetstøtte og prioritering af projekter.
8.
Rådet understreger, at EU fortsat er rede til at yde bistand, og opfordrer modtagerne i de
vestlige Balkanlande til at udvise stærkere engagement med henblik på at styrke deres
administrative kapacitet.
6594/17
BILAG
hsm
DGC 2A
4
DA