Til parterne bag aftale om energiselskabernes energispareindsats Ministeren Dato 16. februar 2017 J nr. 2016-2930 Dagsorden for statusmøde vedrørende energispareaftalen Kære alle Jeg har indkaldt jer til statusmøde d. 21. februar vedrørende energispareaftalen. Baggrunden for mødet er, at energispareordningen i den seneste tid har mødt en del kritik og spørgsmål. Blandt andet er der rejst tvivl om, hvorvidt den aftale, vi indgik i december 2016, i tilstrækkelig grad sikrer mod fejl og uregelmæssigheder. Det er selvsagt en kritik, jeg tager meget alvorligt. Formålet med mødet d. 21. februar er at drøfte, hvordan vi inden for rammerne af den aftale, vi indgik i december, minimerer fejl og uregelmæssigheder. Herunder vil jeg gerne for det første fokusere på det, der allerede indgår som del af den nye aftale i form af både myndighedstilsynet og også selskabernes egenkontrol og dokumentation af energibesparelser. For det andet vil jeg gerne derudover drøfte med jer, om der er yderligere værktøjer og virkemidler, der kan supplere den indgåede aftale. Jeg vil gerne have en bred og åben drøftelse af spørgsmålet. I kan eventuelt fremsende forslag til en forbedret indsats inden mødet. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/1 www.efkm.dk
© Copyright 2024