13. maj 2016 Billigere energi til danskerne – overblik PSO-omkostningerne er steget markant. For at understøtte at PSO-udgifterne kan lægges på finansloven, er der behov for at reducere stigningen i udgifterne. Regeringen har en ambition om, at regningen for den grønne omstilling kan gøres billigere. Det vil betyde, at der skal findes færre penge andre steder. Regeringen ønsker således at tage toppen af PSO-regningen, som skal ind på finansloven og dermed tilvejebringe bidrag til finansieringen. Dette skal desuden ses i sammenhæng med, at den grønne omstilling på alle væsentlige parametre går hurtigere og er mere fremskreden end forventet, da energiaftalen blev indgået i 2012. Regeringen foreslår derfor et eftersyn af udgifterne på energiområdet. Det skal afklare, hvordan udvalgte elementer kan tilpasses og tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. Regeringen vil i de politiske forhandlinger drøfte en række muligheder for at reducere de stigende udgifter på energiområdet. Det vedrører blandt andet et prisloft for den kommende havvindmøllepark ved Kriegers Flak, annullering af de kystnære havvindmølleudbud, reduktion af energiselskabernes energispareindsats mv. Der er udarbejdet særskilte faktaark om en række af disse muligheder. Der kan herudover overvejes en række yderligere tiltag, herunder fx at harmonisere støttesatser på tværs af VE-teknologier. Tabel 1 Reduktionspotentiale ved udvalgte mulige VE-besparelser i perioden 2017-35 Mia. kr. (faste 2016-priser) PSO Aflysning af kystnært havvindmølleudbud 7,0 Reduceret balanceringsgodtgørelse til landvind 0,7 Finanslov Afvikling af VE til proces-puljen og IKV 2,1 Reduceret energispareindsats 2,6 Tilpasning af kabelhandlingsplan* Reform af affaldsforbrænding Anm.: * Besparelsespotentiale fra 2015-2040 Nettarif Gebyr mv. 1,0 8,0 6,8
© Copyright 2024