Mårum 23/2- 2017
Til Kulturskole Gribskov “Musikskolen”
Nu nærmer tiden sig hvor vor dreng er på vej ud af folkeskolen og videre
på efterskole i 10. klasse. Anton har fulgt undervisningen i klaver med
sang på musikskolen gennem en del år nu.
Han har været så heldig, at få muligheden for, at få undervisning 2 gange
om ugen, med Kenneth Lauritzen. Det har betydet meget, at den samme
musiklærer, har fulgt Anton hele vejen igennem hans tid i musikskolen.
Anton har ADHD og har været medicineret i det meste af hans skoletid,
mens han om eftermiddagen, når der var klaverundervisning, aldrig har
fået medicin. Dette har jo også bevirket, at Anton ikke altid har været
100% klar til at modtage undervisning. At han nogle dage har haft brug
for bare at sidde at slappe af, holde helt fri eller måske snakke om alt
eller intet.
Kenneth har formået at tage hånd om Anton, møde ham der hvor han nu
var de forskellige dage og har altid endt med alligevel, at putte lidt musik
ind i hovedet på den unge mand. Enten ved selv at spille eller ved at “tø
Anton op” og få ham til at spille.
Hvert år når musikskolen startede op, har Kenneth spurgt os forældre og
Anton, hvad vores forventninger til undervisningen var. Vi som forældre
har kun haft det mål, at Anton skulle have en god oplevelse hver gang og
at der ikke skulle presses noget ned over hovedet på ham. Vi synes der i et
ungt menneske med ADHD´s hverdag (og for så vidt også alle andre børn
og unges hverdag) er nok af ting der forventes og kræves af dem.
Antons ambitionsniveau har dog været lidt højere end vores, han har
nogle gange sagt han gerne vil have lidt mere af det ene eller det andet.
Kenneth har så planlagt undervisningen efter disse ønsker, i den
udstrækning det nu passede ind de forskellige dage.
Anton kobler af, når han sidder hjemme foran klaveret. Han sidder der
lidt for meget, hvis man spørger hans søskende, der gerne vil have fred
ind imellem. Han får virkelig brugt det han lærer på musikskolen og får
det testet igennem og alle der kommer i vores hjem nyder godt af det.
Vi har i det sidste halve års tid mærket en markant ændring i Antons spil.
Han rykker sig med syv mile skridt, har i den grad fanget den røde tråd
og opdaget hvad klaveret kan bruges til. Finder selv nye ting at give sig i
kast med og glæder sig til at komme til undervisning, så han kan få det
“vurderet”.
Det har helt klart været den rigtige måde Anton er blevet undervist på. Vi
som forældre har aldrig presset Anton til at øve. Vi har dog sagt til ham,
at vi synes han skulle blive ved at holde fast ved sit klaverspil.
For nogle år tilbage lavede vi så en “pagt” med ham. Han kom en dag og
sagde til os, at hvis han nogensinde ville stoppe med gå til undervisning,
skulle vi nægte ham det. Det har dog aldrig været nødvendigt, da han
selv har haft det siddende i baghovedet siden.
Vi er utroligt glade for de år vi har haft med musikskolen og vil gerne
sige tak til Kenneth Lauritzen for det fantastiske samarbejde vi har haft.
Det har helt bestemt været en medårsag til, at vi idag står med en ung
mand, der har en tro på sig selv og er klar til at møde masser nye
udfordringer både musikalsk, men også menneskeligt. Det bliver
fantastisk at sende ham afsted til en musikefterskole -velvidende, at han
er så godt rustet.
Vi håber, at vi kan genoptage samarbejdet efter Antons efterskoleophold.
Med venlig hilsen
Flemming og Ditte Baltser