Fertilitet 2016 Befolkning og valg 22. februar 2017 Nr. 69 Fertiliteten steg for tredje år i træk Den samlede fertilitet steg fra 1,71 barn pr. kvinde i 2015 til 1,79 barn pr. kvinde i 2016. Det er tredje år i træk, at fertiliteten er steget. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det aktuelle år. Samlet fertilitet pr. kvinde Levendefødte pr. kvinde 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 Tønder har den højeste fertilitet i 2016, mens København har den laveste Den samlede fertilitet i Tønder var på 2,34 barn pr. kvinde, mens den i København var på 1,63 barn pr. kvinde. Selv om fertiliteten er højere i Tønder end i København, blev der i forhold til befolkningstallet født flere børn i København end i Tønder. Der blev således født 10.091 børn i København svarende til 17 børn pr. 1.000 indbyggere. I Tønder blev der født 382 børn svarende til ti børn pr. 1.000 indbyggere. Det skyldes, at der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der er kvinder i den fødedygtige alder i de to kommuner. Stor forskel i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende på landsplan er 29,1 år, som den har været siden 2013. Der er dog en forskel på næsten seks år mellem Lollands gennemsnit på 26,6 år for førstegangsfødende og Dragørs 32,4 år. Næst efter Dragør er det i Hørsholm, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommuner, at kvinderne gennemsnitligt er de ældste førstegangsfødende. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl. 9.00 Link til denne udgivelse: www.dst.dk/nyt/23528 © Danmarks Statistik 2017 ISSN 1601 1015 Følg os på Twitter Forældre er gennemsnitligt lidt yngre Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. 2016 Størst stigning i fertiliteten blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande Den samlede fertilitet blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder steg fra 1,95 barn pr. kvinde i 2015 til 2,11 barn pr. kvinde i 2016. Det er en stigning på 0,16 barn pr. kvinde. Den samlede fertilitet blandt kvinder af dansk oprindelse steg i samme periode fra 1,74 til 1,81 barn pr. kvinde svarende til 0,07 barn pr. kvinde. Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er dog stadig meget langt fra niveauet i 1990’erne, hvor den samlede fertilitet lå på over tre børn pr. kvinde. Samlet fertilitet pr. kvinde efter herkomst 4,0 3,5 Levendefødte pr. kvinde Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Kvinder af dansk oprindelse Indvandrerkvinder fra vestlige lande 0,5 0,0 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 Mere information: Se flere tal i Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/962 Kilder og metoder: Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning. Se mere i statistikdokumentationen. Næste offentliggørelse: Fertilitet 2017 udkommer uge 8 i 2018. Henvendelse: Amy Frølander, tlf. 39 17 36 26, [email protected]
© Copyright 2024