Invitation 2017

Visionsseminaret ”Nordisk Folkeriksdag/Folkemøde 2017”
”Norden efter EU – og livet efter væksten”
29. – 30. juli på Schæffergården, Gentofte, Danmark
Foreningen Frit Norden Danmark arrangerer i år visions- og inspirationsseminaret
”Norden efter EU – og livet efter væksten”. Seminaret er en opfølgning på tidligere
nordiske seminarer, som har været afholdt på skiftende lokaliteter i de nordiske lande
siden 1990 og senest, i 2016, på Biskops Arnö – Nordens Folkhögskola i Sverige. 2017seminarets hovedfokus er Norden efter EU og de samfundsmæssige alternativer til den
vækstideologi og nyliberale udvikling, som har karakteriseret EU. Et højaktuelt emne, som
fylder meget i medierne, både de digitale og de trykte.
I denne tid præger den politiske turbulens Europa (og Trump’s USA), nationalistiske
strømninger og højrepopulismen vælter frem i mange lande, og EU er i defensiven.
Kritikken af EU tager til, Storbritannien er på vej mod en ”hård Brexit”, og flere lande vil
måske følge Storbritannien ud af EU i de kommende år. Den folkelige mistillid til EUsystemet er udtalt. Men typisk for mange af de diskussioner, der føres om EU’s
problemfyldte virkelighed og mulige opløsning er fremtidsfrygten og udmalingen af de
negative perspektiver. Mainstreampolitikere fremhæver, at der ikke er noget alternativ til
et stærkt EU. Vi står samtidig over for en global klimatrussel, og forskerne frygter, at
klodens temperaturstigninger er ude af kontrol.
Derfor er det vigtigt at tegne positive modbilleder til opløsningstilstandene, de
højrenationalistiske tendenser, den galopperende globale opvarmning og fremhævelsen
af nødvendigheden af forsat økonomisk vækst. Men hvilke muligheder har vi i Norden?
Hvordan kan vi samarbejde i Norden i en situation, hvor EU er svækket eller går mod sin
opløsning?
Er der et nordisk alternativ til EU?
Og er der en modsætning mellem retorikken om det nordiske samarbejdes
nødvendighed og åbenlyse fordele, og de konkrete politiske muligheder?
Hvordan forbereder de nordiske lande sig til den grønne omstilling og klimamæssig
bæredygtighed?
Hvordan ser situationen ud fra et grønlandsk og nordatlantisk perspektiv?
Og hvilke konkrete (nordiske) visioner for livet efter væksten findes der?
Se det foreløbige program for ”Norden efter EU – og livet efter væksten” (på næste
side). Der vil hurtigst muligt, og efterhånden som brikkerne falder på plads, blive lagt
oplysninger om tilmelding, tilmeldingsfrist, seminarlokalitet, deltagergebyr og
overnatningsmuligheder ud på hjemmesiden.
Nordisk Folkeriksdag/Folkemøde 2017 arrangeres af foreningen Frit Norden
www.fritnorden.dk i samarbejde med Frit Norden Norge og Frit Norden Sverige
Kontaktpersoner I Frit Norden Danmark:
Leif Kajberg, [email protected]
Jesper Morville, [email protected]
Foreløbig tilmelding til
Hanne Kock, [email protected]
Skriv datoerne ind i din kalender!
Vi ses på Schæffergården!
”Norden efter EU – og livet efter væksten”.
Programmet er af foreløbig karakter, idet vi endnu ikke, medio februar, har modtaget
bekræftelser og endelige tilsagn fra alle oplægsholdere og bidragydere.
Efter aftale med Schæffergården eventuel ankomst fredag den 28. juli.
Lørdag den 29. juli:
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 9.00: Registrering og præsentation af deltagerne.
Kl. 9.30: Velkomst ved repræsentant fra Schæffergården
Kl. 9.45: Norden efter EU – nordisk regionalt samarbejde som model for demokratisk
internationalt samarbejde – oplæg ved Kathrine Kleveland, formand for Nei til EU, Norge.
Desuden oplæg om eller med afsæt i Christian Anton Smedshaug bog ”Europa etter EU Den norske modellen, nasjonalstaten og europeisk samarbeid”. Med efterfølgende
spørgsmål og debat.
Kl. 10.45: Formiddagspause
Kl. 11.00: Norden efter EU – Nordens muligheder efter EU som fredsmægler på den
internationale scene – oplæg ved Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for
Folkebevægelsen mod EU, Danmark
Samarbejdsmodeller i Norden – oplæg ved Johan Lindblad, seniorrådgiver Nordisk
Ministerråd og Nordisk Råd og aktiv i netværket Skandinavisterna. Med efterfølgende
spørgsmål og debat.
Kl. 12.00: Lunch
Kl. 13.30: Spadseretur i området omkring Schæffergården med besøg på naboslottet
Bernstorff Slot. Jesper Morville, historiker og formand for Frit Norden Danmark, vil give
en kort historisk introduktion til området, bl.a. om ”Europas svigerfar” Christian den 9.s
sommerferier på Bernstorff med børn og svigerbørn, zaren af Rusland og kongen af
England, og om den senere norske kong Håkons opvækst ved Charlottenlund.
Kl. 15.30: Eftermiddagskaffe med hjemmebag
Kl. 16.00: Norden efter EU og Brexit. Om Grønland og mulighederne for nyt samarbejde i
det nordlige/Nordatlantiske område – oplæg ved Mininnguaq Kleist, repræsentationschef,
Grønlands repræsentation ved EU i Bruxelles
Kl. 17.00: Rundbordsdebat mellem dagens oplægsholdere.
Kl. 18:00: Dagens to-retters menu
Derefter: Samvær og underholdning med kulturelle indslag
Søndag den 30. juli:
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 9.30: Kan de nordiske lande frigøre sig fra vækstens tyranni? Samfundsvisioner i en
omstillingstid – oplæg ved Marie Holt Richter, projektkoordinator og underviser hos
NOAH, Danmark og bidragyder til bogen "Livet efter væksten".
Kl. 10.30: Formiddagspause
Kl. 11.00: Livet efter væksten – oplæg ved Jan Otto Andersson, professor emeritus i
nationaløkonomi, Åbo Akademi, Finland
Kl. 12.00: Lunch
Kl. 13.30: Livet efter væksten – oplæg ved repræsentant for Jordens Vänner, Sverige
Kl. 14.30: Rundbordsdebat mellem dagens oplægsholdere
Kl. 15.30: Eftermiddagskaffe med hjemmebag
Kl. 16.00: Afrunding og første planlægning af det kommende års folkerigsdag
Kl. 17.00: Afrejse fra Schæffergården.