JEG, DANIEL BLAKE NORDISK FILM BIOGRAFER 22. MARTS 2017 HK Kommunal Østjylland inviterer alle ansatte HK-medlemmer indenfor beskæftigelses- og ydelsesområdet til film-forevisning. Filmen er "Jeg, Daniel Blake" af Ken Loach, og den handler om en tømrer fra Newcastle, der kæmper for at modtage sin understøttelse. Han er ikke syg nok til at få sygedagpenge. Men han er heller ikke rask nok til at arbejde, så han bliver sanktioneret i dagpengesystemet. Filmen skildrer hans møde med det bureaukratiske system, hvor menneskeligt nærvær hører fortiden til, og hvor det forudsættes, at du selv søger om ydelser digitalt. Og ikke mindst viser den, hvad det gør ved ham som menneske. Filmen er ikke 1:1 i forhold til det danske system, men der er klare fællestræk og filmen er stærk, tankevækkende og aktuel. Efter filmen er der en sandwich og lidt drikkeligt. Der skal være mindst 60 deltagere for, at arrangementet gennemføres, og der er 90 billetter til rådighed. Onsdag den 22. marts 2017 kl. 16.30 Nordisk Film Biografer Skt. Knuds Torv 15 8000 Aarhus C Tilmelding via Mithk (arrangement 1609-17-12-01) Når der er 60 tilmeldt, laver Nordisk Film et link til deres bestillingsmodul, som vi sender til dig, hvorefter du "køber" en billet til den pågældende forestilling på normal vis (du betaler naturligvis ikke til sidst i forløbet). På den måde kan du enten printe din billet på forhånd eller have den med på telefonen.
© Copyright 2024