Vejledende klubvedtægter Uddannelsesforbundet sektionen

Vejledende klubvedtægter
Uddannelsesforbundet sektionen
Produktionsskolelærerne
§ 1.
Klubbens navn er Uddannelsesforbundet – sektionen Produktionsskolelærere
ved __________________ (skolens/arbejdspladsens navn)
§ 2.
Medlemmer af klubben er de medlemmer af Uddannelsesforbundet, som er henført til
sektionen Produktionsskolelærere, der er beskæftiget ved ____________________
(skolens/arbejdspladsens navn).
§ 3.
Klubbens formål er at varetage medlemmernes økonomiske og tjenstlige interesser over for
skolens/arbejdspladsens ledelse og bestyrelse.
Stk. 2.
Klubben er i hele sit virke underlagt bestemmelserne i Uddannelsesforbundets vedtægter samt
beslutninger truffet af kongressen, repræsentantskabet, hovedbestyrelsen, sektionsbestyrelsen og ved urafstemning.
§ 4.
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april kvartal.
Stk. 2.
Alle medlemmer er stemmeberettigede ved generalforsamlingen. Stemmeafgivning ved
fuldmagt kan ikke finde sted.
Stk. 3.
Indkaldelse af generalforsamling bekendtgøres ved skriftlig meddelelse til klubbens
medlemmer og ved opslag på skolen/arbejdspladsen med mindst 14 dages varsel.
Bekendtgørelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden, der mindst skal indeholde flg.
punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens/klubbestyrelsens beretning
3. Regnskab
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk
Vejledende klubvedtægter
Uddannelsesforbundet sektionen
Produktionsskolelærerne
4. Indkomne forslag
5. Valg af formand og næstformand
6. valg af klubbestyrelse (ulige antal)
7. Eventuelt
Stk. 4.
Bestyrelse, formand og næstformand vælges hvert andet år, i lige år.
Stk. 5.
Det enkelte medlem kan forlange en sag behandlet af generalforsamlingen, når forslag herom
indsendes til formanden/klubbestyrelsen senest tre dage før generalforsamlingen.
Stk. 6.
Generalforsamlingen afvikles efter den dagsorden, generalforsamlingen fastsætter jf. § 4 stk.
3, 4 og 5.
Stk. 7.
Ekstraordinær generalforsamling kan begæres indkaldt af klubbestyrelsen eller af mindst 20 %
af klubbens medlemmer med skriftlig angivelse af, hvilke sager, der ønskes behandlet.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af formanden/klubbestyrelsen ved skriftlig
meddelelse til klubbens medlemmer med mindst én uges og højst tre ugers varsel.
Stk. 8.
Over generalforsamlingens forløb udfærdiges et referat, der i kopi fremsendes til regionsklubben til orientering. Er der ikke stiftet en regionsklub, fremsendes referatet til sektionsbestyrelsen.
§ 5.
Formanden/klubbestyrelsen kan indkalde medlemmerne til klubmøder. Klubmøderne træffer på
klubbens vegne beslutning i de sager, som forelægges dem af formanden/klubbestyrelsen.
Klubmøder indkaldes normalt med én uges varsel.
§ 6.
Mellem generalforsamlingen ledes klubben af formand/ klubbestyrelse, der består af formand,
næstformand og øvrige klubbestyrelsesmedlemmer.
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk
Vejledende klubvedtægter
Uddannelsesforbundet sektionen
Produktionsskolelærerne
Stk. 2.
Den af lærerne valgte tillidsrepræsentant inden for Uddannelsesforbundets overenskomst
gruppe er formand for klubben, og dennes suppleant er næstformand jf. TR-reglerne.
Stk. 3.
Formanden/klubbestyrelsen indkalder i lige år til valgmøde for alle lærere inden for
Uddannelsesforbundets overenskomstgruppe, hvor valg af tillidsrepræsentant og suppleant
foretages jf. TR-reglerne.
Stk. 4.
Formanden/klubbestyrelsen sørger for, at valg og anmeldelse sker efter reglerne.
Stk. 5.
Valgmødet placeres umiddelbart efter klubbens ordinære generalforsamling og bekendtgøres
ved opslag eller brev til alle lærere på skolen med mindst 14 dages varsel.
§ 7.
Klubbens formand repræsenterer klubben overfor regionsklubben, hvis der er stiftet en
regionsklub.
§ 8.
Klubbens regnskabsår er kalenderåret/kursusåret.
§ 9.
Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen.
Stk. 2.
Hvis der er stiftet en regionsklub, er vedtægternes endelige gyldighed er betinget af
regionsklubbens godkendelse.
Således vedtaget på generalforsamlingen den ................
Referent:
Navn/dato:
Dirigent:
Navn/dato:
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk