Update – Dansk Økonomi
Update – Dansk Økonomi 03.03.2017 Denne publikation giver et hurtigt billede af den seneste udvikling i dansk økonomi. ”Update – Dansk Økonomi” udkommer cirka en gang om måneden. Hovedoverskrifterne for denne måneds udgave er: • Opsvinget i dansk økonomi fortsætter • Beskæftigelsen buldrer afsted, men lønningerne fortsætter i inderbanen • Investorerne flygter endnu engang mod den danske krone Opsvinget i dansk økonomi fortsætter Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP-væksten i fjerde kvartal var på beskedne 0,2 procent. Det er lavere end de 0,4 procent, som den nye BNP-indikator viste for et par uger siden. Dermed ender væksten for 2016 som helhed på 1,1 procent. Det er et ganske lavt tal, men skyldes primært, at dansk økonomi fik et dårligt afsæt ind i 2016. Hvis man måler væksten fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016 giver det en vækst på 1,9 procent, og det er et mere reelt billede af tilstanden i dansk økonomi. Figur 1: Årlig gennemsnitlig vækst i dansk BNP 2016 blev det syvende år i træk med positiv vækst i dansk økonomi 4% 4% 2% 2% 0% 0% -2% -2% -4% -4% -6% -6% 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Kilde: Thomson Reuters Datastream Dagens tal betyder samtidig, at 2016 blev det syvende år i træk med positiv vækst i dansk økonomi. Vi er dermed et pænt stykke inde i et økonomisk opsving, der dog har foregået i et adstadigt tempo. I tillæg blev 2016 det første år siden 2013 med positiv vækst i alle årets kvartaler. Det er kun anden gang siden finanskrisen i 2008 og 2009, at det sker. Hvis man dykker ned i den bagvedliggende udvikling er det i store træk ganske positiv læsning, for de fleste og vigtigste komponenter i dansk økonomi trækker i den rigtige retning. Det gælder privatforbrug, investeringer og udenrigshandel, der alle bidrager positivt til væksten. Privatforbruget leverede det største positive bidrag til væksten, men var dog også ekstraordinært højt, som følge af stigninger i vores udgifter til el og brændsel. Selv fraregnet effekten af øget forbrug Denne analyse er udarbejdet af: Søren V. Kristensen Makroøkonom tlf. +45 74 37 44 71 [email protected] sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 1/4 el og brændsel, som i nogen grad må antages at være midlertidig, ser den underliggende udvikling god ud. I løbet af 2016 voksede privatforbruget samlet set med 2,1 procent. Beskæftigelsen buldrer afsted, men lønningerne fortsætter i inderbanen I slutningen af februar fik vi samtidig de endelige tal for beskæftigelsen i løbet af 2016. Her voksede beskæftigelsen, som figur 2 illustrerer med mere end 49.000 personer. Det er ganske markant og arbejdsmarkedet er på den måde et af de steder, hvor det økonomiske opsving for alvor skinner igennem. Figur 2: Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen buldrer i vejret, mens ledigheden stiger en smule 3000 7% 2950 6% 2900 5% 2850 4% 2800 3% 2750 2% 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Arbejdsløshed, procent, højre akse Beskæftigelse, tusinder Kilde: Thomson Reuters Datastream For selvom opsvinget målt på BNP-vækst ikke kan måle sig med tidligere tiders opsving, så er dette opsving meget stærkt når man måler på beskæftigelsen. På samme tid er faldet i antallet af ledige dog bremset en anelse op på det seneste. Det dækker dog over, at flere og flere melder sig under fanerne i arbejdsstyrken, og dækker således over en gunstig udvikling på det danske arbejdsmarked. Flere hænder i arbejdsstyrken er nemlig med til at dæmpe det kapacitetspres, der ligger og lurer i dansk økonomi netop nu. Figur 3: Årlig lønstigningstakt i den private sektor Lønningerne stiger kun moderat Flere hænder i arbejdsstyrken henover de seneste år hænger også nøje sammen med anden bemærkelsesværdig udvikling i dansk økonomi; nemlig de meget beherskede lønstigninger. Som figur 3 illustrerer stiger lønningerne nemlig markant mindre end de gjorde i årene op til sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 2/4 finanskrisen. Samtidig peger de seneste overenskomster på det private arbejdsmarked også på fortsat mådehold, således, at de danske lønninger også i de kommende år vil stige moderat. Det er ganske naturligt, da arbejdsmarkedet i årene op til finanskrisen var groft overophedet og derfor skal vi ingenlunde ønske os tilbage til den situation. Men at lønningerne i den nuværende situation fortsat kører i inderbanen er alligevel bemærkelsesværdigt. De beherskede lønstigninger kan tilskrives flere forskellige faktorer. En af de mest markante faktorer skal findes i den føromtalte tilgang til arbejdstyrken, som udgøres af, at mange udlændinge er kommet ind på det danske arbejdsmarked i de seneste år. Tidligere vedtagne arbejdsmarkedsreformer har dog også spillet en rolle og den rolle vil kun blive større i de kommende år i takt med, at reformerne for alvor vil begynde at øge arbejdsstyrken i de kommende år. Der er dog også stærke kræfter, uden for landet grænser, som bidrager til at dæmpe lønstigningerne. Den danske konkurrenceevne og dermed de lønninger er nemlig under pres som følge af globaliseringen og virksomhedernes mulighed for at flytte produktionen ud af landet. Derfor er det heller ikke noget isoleret dansk fænomen, at lønningerne stiger relativt behersket selvom arbejdsmarkedet er tæt på fuldt blus. Vi forventer at lønstigningerne vil tiltage lidt i styrke henover de kommende år, men at de fortsat vil forblive ganske beherskede. Investorerne flygter endnu engang mod den danske krone For anden måned i træk måtte Danmarks Nationalbank i februar sælge danske kroner for at forsvare fastkurspolitikken. Samlet set voksede den danske valutareserve med 8,8 milliarder kroner i februar. Det skyldes blandt andet, at Nationalbanken intervenerede for 4,7 milliarder kroner. Det er anden måned i træk med intervention og den største månedlige intervention siden briterne stemte sig ud af EU i sommers. Alligevel tager Nationalbanken dog sandsynligvis situationen rimelig roligt, og en selvstændig dansk rentenedsættelse er ikke på vej. I denne omgang er det sandsynligvis fortsatte obligationsopkøb fra Den Europæiske Centralbank krydret med fremgang til Marine Le Pen i Frankrig, der har skabt det ekstraordinære pres på kronen. Faktisk handler den danske krone på niveauer, der er ikke er set stærkere siden den europæiske gældskrise rasede i 2012. Figur 4: EUR/DKK, omvendt akse Kronen har ikke været stærkere siden 2012 743 743 744 744 745 745 746 746 747 747 748 748 2011 2012 2013 2014 2015 2016 EUR/DKK Centralkursen Tidligere grænse for intervention Kilde: Thomson Reuters Datastream På trods af det, er det dog et relativt beskedent beløb, som Nationalbanken har set sig nødsaget til at intervenere for. Det skyldes blandt andet en stor tiltro til fastkurspolitikken, der gør, at investorerne i nogen grad selv håndhæver fastkurspolitikken. Investorerne ved simpelthen, at de ikke skal købe kronerne alt for dyrt, da kronen på et tidspunkt igen vil vende tilbage til centralkursen. sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 3/4 Vi forventer, at Nationalbanken vil være villig til at intervenere for væsentlig større beløb end det vi har set i dag førend en rentenedsættelse kommer på tale. Derfor forventer vi heller ikke, at en rentenedsættelse er på trapperne. Man skal dog huske, at hver gang nationalbanken er nødsaget til at intervenere, vidner det i nogen grad om en underliggende ubalance. En ubalance man eventuelt kan fjerne ved at sætte den danske rente ned. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 4/4
© Copyright 2024