Update – Dansk Økonomi

Update – Dansk Økonomi
03.03.2017
Denne publikation giver et hurtigt billede af den seneste udvikling i dansk økonomi. ”Update – Dansk Økonomi” udkommer cirka en gang om måneden. Hovedoverskrifterne for
denne måneds udgave er:
• Opsvinget i dansk økonomi fortsætter
• Beskæftigelsen buldrer afsted, men lønningerne fortsætter i inderbanen
• Investorerne flygter endnu engang mod den danske krone
Opsvinget i dansk økonomi fortsætter
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP-væksten i fjerde kvartal var på beskedne 0,2 procent. Det er lavere end de 0,4 procent, som den nye BNP-indikator viste for et par uger siden.
Dermed ender væksten for 2016 som helhed på 1,1 procent. Det er et ganske lavt tal, men
skyldes primært, at dansk økonomi fik et dårligt afsæt ind i 2016. Hvis man måler væksten fra
fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016 giver det en vækst på 1,9 procent, og det er et mere
reelt billede af tilstanden i dansk økonomi.
Figur 1: Årlig gennemsnitlig vækst i dansk BNP
2016 blev det syvende år
i træk med positiv vækst
i dansk økonomi
4%
4%
2%
2%
0%
0%
-2%
-2%
-4%
-4%
-6%
-6%
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Kilde: Thomson Reuters Datastream
Dagens tal betyder samtidig, at 2016 blev det syvende år i træk med positiv vækst i dansk
økonomi. Vi er dermed et pænt stykke inde i et økonomisk opsving, der dog har foregået i et
adstadigt tempo. I tillæg blev 2016 det første år siden 2013 med positiv vækst i alle årets kvartaler. Det er kun anden gang siden finanskrisen i 2008 og 2009, at det sker.
Hvis man dykker ned i den bagvedliggende udvikling er det i store træk ganske positiv læsning,
for de fleste og vigtigste komponenter i dansk økonomi trækker i den rigtige retning. Det gælder
privatforbrug, investeringer og udenrigshandel, der alle bidrager positivt til væksten. Privatforbruget leverede det største positive bidrag til væksten, men var dog også ekstraordinært højt,
som følge af stigninger i vores udgifter til el og brændsel. Selv fraregnet effekten af øget forbrug
Denne analyse er udarbejdet af:
Søren V. Kristensen
Makroøkonom
tlf. +45 74 37 44 71
[email protected]
sydbank.dk
Makroøkonomisk analyse
1/4
el og brændsel, som i nogen grad må antages at være midlertidig, ser den underliggende udvikling god ud. I løbet af 2016 voksede privatforbruget samlet set med 2,1 procent.
Beskæftigelsen buldrer afsted, men lønningerne fortsætter i inderbanen
I slutningen af februar fik vi samtidig de endelige tal for beskæftigelsen i løbet af 2016. Her
voksede beskæftigelsen, som figur 2 illustrerer med mere end 49.000 personer. Det er ganske
markant og arbejdsmarkedet er på den måde et af de steder, hvor det økonomiske opsving for
alvor skinner igennem.
Figur 2: Beskæftigelse og ledighed
Beskæftigelsen buldrer i
vejret, mens ledigheden
stiger en smule
3000
7%
2950
6%
2900
5%
2850
4%
2800
3%
2750
2%
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Arbejdsløshed, procent, højre akse
Beskæftigelse, tusinder
Kilde: Thomson Reuters Datastream
For selvom opsvinget målt på BNP-vækst ikke kan måle sig med tidligere tiders opsving, så er
dette opsving meget stærkt når man måler på beskæftigelsen. På samme tid er faldet i antallet
af ledige dog bremset en anelse op på det seneste. Det dækker dog over, at flere og flere melder
sig under fanerne i arbejdsstyrken, og dækker således over en gunstig udvikling på det danske
arbejdsmarked. Flere hænder i arbejdsstyrken er nemlig med til at dæmpe det kapacitetspres,
der ligger og lurer i dansk økonomi netop nu.
Figur 3: Årlig lønstigningstakt i den private sektor
Lønningerne stiger kun
moderat
Flere hænder i arbejdsstyrken henover de seneste år hænger også nøje sammen med anden
bemærkelsesværdig udvikling i dansk økonomi; nemlig de meget beherskede lønstigninger.
Som figur 3 illustrerer stiger lønningerne nemlig markant mindre end de gjorde i årene op til
sydbank.dk
Makroøkonomisk analyse
2/4
finanskrisen. Samtidig peger de seneste overenskomster på det private arbejdsmarked også
på fortsat mådehold, således, at de danske lønninger også i de kommende år vil stige moderat.
Det er ganske naturligt, da arbejdsmarkedet i årene op til finanskrisen var groft overophedet og
derfor skal vi ingenlunde ønske os tilbage til den situation. Men at lønningerne i den nuværende
situation fortsat kører i inderbanen er alligevel bemærkelsesværdigt.
De beherskede lønstigninger kan tilskrives flere forskellige faktorer. En af de mest markante
faktorer skal findes i den føromtalte tilgang til arbejdstyrken, som udgøres af, at mange udlændinge er kommet ind på det danske arbejdsmarked i de seneste år. Tidligere vedtagne arbejdsmarkedsreformer har dog også spillet en rolle og den rolle vil kun blive større i de kommende
år i takt med, at reformerne for alvor vil begynde at øge arbejdsstyrken i de kommende år.
Der er dog også stærke kræfter, uden for landet grænser, som bidrager til at dæmpe lønstigningerne. Den danske konkurrenceevne og dermed de lønninger er nemlig under pres som følge
af globaliseringen og virksomhedernes mulighed for at flytte produktionen ud af landet. Derfor
er det heller ikke noget isoleret dansk fænomen, at lønningerne stiger relativt behersket selvom
arbejdsmarkedet er tæt på fuldt blus.
Vi forventer at lønstigningerne vil tiltage lidt i styrke henover de kommende år, men at de fortsat
vil forblive ganske beherskede.
Investorerne flygter endnu engang mod den danske krone
For anden måned i træk måtte Danmarks Nationalbank i februar sælge danske kroner for at
forsvare fastkurspolitikken. Samlet set voksede den danske valutareserve med 8,8 milliarder
kroner i februar. Det skyldes blandt andet, at Nationalbanken intervenerede for 4,7 milliarder
kroner. Det er anden måned i træk med intervention og den største månedlige intervention siden
briterne stemte sig ud af EU i sommers. Alligevel tager Nationalbanken dog sandsynligvis situationen rimelig roligt, og en selvstændig dansk rentenedsættelse er ikke på vej.
I denne omgang er det sandsynligvis fortsatte obligationsopkøb fra Den Europæiske Centralbank krydret med fremgang til Marine Le Pen i Frankrig, der har skabt det ekstraordinære pres
på kronen. Faktisk handler den danske krone på niveauer, der er ikke er set stærkere siden den
europæiske gældskrise rasede i 2012.
Figur 4: EUR/DKK, omvendt akse
Kronen har ikke været
stærkere siden 2012
743
743
744
744
745
745
746
746
747
747
748
748
2011
2012
2013
2014
2015
2016
EUR/DKK
Centralkursen
Tidligere grænse for intervention
Kilde: Thomson Reuters Datastream
På trods af det, er det dog et relativt beskedent beløb, som Nationalbanken har set sig nødsaget
til at intervenere for. Det skyldes blandt andet en stor tiltro til fastkurspolitikken, der gør, at
investorerne i nogen grad selv håndhæver fastkurspolitikken. Investorerne ved simpelthen, at
de ikke skal købe kronerne alt for dyrt, da kronen på et tidspunkt igen vil vende tilbage til centralkursen.
sydbank.dk
Makroøkonomisk analyse
3/4
Vi forventer, at Nationalbanken vil være villig til at intervenere for væsentlig større beløb end det
vi har set i dag førend en rentenedsættelse kommer på tale. Derfor forventer vi heller ikke, at en
rentenedsættelse er på trapperne. Man skal dog huske, at hver gang nationalbanken er nødsaget til at intervenere, vidner det i nogen grad om en underliggende ubalance. En ubalance man
eventuelt kan fjerne ved at sætte den danske rente ned.
Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet
på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller
beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger.
Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske
forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå.
Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som
pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er
baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om
den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at
valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast.
Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter.
Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette.
Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet.
Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø.
sydbank.dk
Makroøkonomisk analyse
4/4