Hans Jørgen Jensen ansøger om ophør som færgemand 1862 Ved hoslagt at tilbagesende det med Stiftamtmandens Skrivelse af 5.Ds mig tilstillede Andragende fra Færgemand Hans Jørgen Jensen til Generalpostdirektionen om at maatte Overdrage den ham forundte Færgeret fra Feiø til Kragenæs til Lars Peder Jørgensen, skal jeg tillade mig at yttre, at jeg maa ansee denne Forandring for særdeles heldig, da Førstnævnte nu i 2 Aar har været Sengeliggende, og derfor har maattet lade Færgefarten udføre af Andre, og Lars Peder Jørgensen, der en tidlang har besørget denne til Tilfredshed, er anseet for at være en meget duelig Baadfører, der kjender Farvandet nøie. Dertil kommer, at Færgemanden eier Færgehuset og Broen, og det kun for den, der, saaledes som tilfældet er med Lars Peder Jørgensen, kan afkjøbe ham disse og Færgefartøierne, er muligt at overtage Færgefarten. Den i Andragenet nævnte gæld er et Andragene af Postvæsenet tilstaaet Laan stort 200 Rdl. hvorfor han den 18.de April 1860 har givet Obligation med Pant i den største Færgebaad. Feiø den 8.de November 1862 ærbødigst Rybsahm Til Stiftamtet for Lolland Falster
© Copyright 2024