‘Impératrice Joséphine’/‘Empress Joséphine’,
gallica, Descemet, Frankrig, før 1815
Château de Malmaison
og Josephines rosenhave
I juni måned var Norma og jeg på opera-tur til Paris
og så og oplevede Verdis Aida.
Byen var på den anden ende – det var lige før EM i
fodbold – og cafeerne var fyldt med syngende irere,
der lige straks skulle spille mod svenskerne.
Overalt var der militær og politi – man frygtede, og
med god grund, for uro og optøjer.
Men ellers lignede Paris sig selv – den evigt sorgløse
og smukke stad med det rastløse og muntre præg, der
er så specielt for den.
Vi havde sat os for at se de tre berømte rosenparker i
Paris, den ene skønnere end den anden.
Over dem alle stråler Roserai de l’Hay, syd for Paris,
anlagt i 1892. Men også Roserai de Bagatelle i Boulogneskoven, 10 km vest for Paris, anlagt i 1907, rummer
en overdådighed af roser. Begge parker er beskrevet i
RosenNyt 2012 nr. 2 af Marianne Munk.
Den sidste rosenpark ligger ved Château de Malmaison, 20 km vest for Paris. Det er den, jeg vil skrive om.
‘Joséphine de Beauharnais’, alba,Vibert, Frankrig,1823.
Foto: Pirjo Rautio
Her skabte Napoleons hustru, Josephine, et rosenparadis. Her startede på en måde en helt ny æra for de
europæiske roser.
Stedet emmer af historie. Europæisk historie. Den
Franske Revolution, der startede i 1789 og fortsatte
Château de Malmaison,Wikimedia
Tekst: Arne Simonsen. Foto: Jens Otto Pedersen
20
RosenNyt marts 2017
RosenNyt marts 2017
21
‘Souvenir de St. Anne’s’, sport af ‘Souvenir de la
Malmaison’, England, før 1916
med den unge, geniale general Napoleon Bonapartes
overtagelse af magten. Han førte senere sejrrige felttog ud over hele Europa, og det store eventyr sluttede
med hans definitive nederlag ved Waterloo 1815 og
forvisning til Sankt Helena, hvor han døde.
Napoleon havde giftet sig i 1796 med den smukke Josephine Beauharnais, enke efter general Beauharnais,
som i de år levede livet i de højere cirkler. Fuldstændig
blændet af hendes skønhed anmodede Napoleon om
hendes hånd, og i de første år af deres ægteskab sendte
han glødende kærlighedsbreve (som er bevaret) hjem
fra sine mange felttog. Senere kølnedes deres følelser
pga. mange sidespring for begges vedkommende.
Under Napoleons felttog til Ægypten 1797 købte Josephine på egen hånd slottet Malmaison, og det blev
rammen om deres fælles liv indtil 1810, hvor Napoleon lod sig skille fra Josephine, fordi hun ikke kunne
føde ham en tronarving. I stedet giftede han sig med
den østrigske prinsesse Marie Louise, som året efter
fødte ham en dreng.
Josephine blev boende på Malmaison efter skilsmissen
og oplevede fire år alene inden sin død i 1814.
Hun havde levet et eventyrligt liv sammen med Napoleon og var i 1804 blevet kronet til kejserinde. Hun
kunne ikke nå højere på rangstigen. Hun mødte alverdens regenter, også på Malmaison.
22
RosenNyt marts 2017
Den sidste, hun havde besøg af, var zar Aleksander af
Rusland. Efter en tur i haven sammen med ham var
hun blevet så kold, at hun fik lungebetændelse og døde
få dage efter.
Josephine havde sat sit meget tydelige aftryk på slottet
og parken.
Slottet, som er åben for offentligheden, er stort set
bevaret, som det var dengang, og man fornemmer
livet og atmosfæren, som det var.
Her fra vinduerne kan man se ud i parken, som Josephine skabte, anlagt i engelsk stil.
Hun havde indkaldt landskabsarkitekter og gartnere
fra England, og rosenhaven blev påbegyndt hurtigt
efter købet i 1798.
Josephine ønskede at samle alle kendte roser fra hele
Europa, Nærøsten og Kina, og Napoleon støttede
hende i arbejdet. Selv fra England, som Frankrig lå
i krig med, fik hun tilsendt roser af kendte engelske
roseneksperter, på trods af blokaden.
Ved sin død i 1814 var der i parken omkring 250 forskellige slags roser, heriblandt mange centifoliaroser,
mosroser og damaskroser og ca. 100 gallicaroser.
Josephine lod udfærdige den første beskrivelse af
dyrkning af roser og foranstaltede den første rosenudstilling i 1810.
Hidtil var nye rosensorter opstået ved spontane mutationer. Nu blev udvikling af nye roser sat i system af de
eksperter, Josephine havde indkaldt, gennem kunstig
og kontrolleret bestøvning.
Følgelig voksede i de følgende år antallet af nye roser
kraftigt, og i de næste 30 år skabtes 1.000 nye roser,
og 100 år efter Josephines død kunne man tælle 8.000
nye roser.
At rosen blev så populær i haver overalt i Europa, skyldes uden tvivl pionérarbejdet med roser på Malmaison.
Josephines ønske var at skabe en enestående park, ikke
bare i Frankrig, men i hele Europa, og ikke bare med
roser, men alle mulige planter, som hun indførte til
landet. Til det brug opførtes et orangeri, stort nok til
300 ananasplanter, og et væksthus, opvarmet af kulfyrede ovne.
Alle mulige fugle og dyr var der i parken: kænguruer,
zebraer, gazeller, antiloper, lamaer og mange andre.
Nu ligger store dele af parken hen med statuer, stier
og vandløb, og fortæller tavst om de tider for 200
år siden, hvor Malmaison var centrum for Europas
skæbne. Det er grund nok til at aflægge et besøg her.
En anden grund til at besøge Malmaison er den nyeta-
blerede rosenhave med historiske roser, plantet i en
firkant, inddelt i 8 felter.
Her finder man en velpasset rosenhave, ikke helt på
niveau med Roserai de l’Hay og Roserai de Bagatelle, men
smuk i farver og sammensætning.
Her finder man også rosen ‘Souvenir de Malmaison’.
Rygtet fortæller, at Josephine under zar Aleksanders
besøg i 1814 under vandringen i haven plukkede en
rose og rakte til ham med ordene: ”Til erindring om
Malmaison”. Det er muligt, at hun har gjort det, men
rosen har ikke været ‘Souvenir de Malmaison’. Den
blev nemlig først skabt i 1843. Men smuk er den, og
fuld af duft – som hele historien om Malmaison er det.
‘Souvenir de Joséphine’, tehybrid, Laperrière,
Frankrig før 2014
‘Souvenir de la Malmaison’, bourbon, Beluze,
Frankrig, 1843
23