Generalforsamling 2017
Vejen Lærerkreds
Side 1 af 16
Indkaldelse til generalforsamling
i Vejen Lærerkreds
onsdag den 15.marts 2017 kl.17.00
Vejen Lærerkreds, Nørregade 58B, 6600 Vejen.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forretningsorden
3. Beretning (Herefter suspenderes generalforsamlingen til debat af valgte emner)
4. Regnskaber
5. Indkomne forslag
6. Budget og fastsættelse af kontingent
7. Valg, jævnfør vedtægternes § 9. (Ikke valg i år)
8. eventuelt
Tilmelding senest 10. marts 2017 til TR.
Forslag til forretningsorden.
1.Mødet åbnes af formanden,
der leder valget af
dirigent.
2.Dirigenten forestår valget af
stemmetællere.
forslagsstilleren når som
helst efter et indlæg
begære ordet, ligesom
dirigenten kan tillade en
kort svarreplik.
4.Dersom formandens
beretning indeholder
punkter, hvis indhold er
sat på dagsordenen til
senere afgørelse, er disse
punkter undtaget fra
afstemningen om
beretningen.
7.Dirigenten kan bestemme, at
taletiden begrænses.
Dirigenten, eller fem
medlemmer, kan stille
forslag om, at debatten
afsluttes straks eller efter
de indtegnede talere.
Træffes en sådan
beslutning kan kun
formanden og
forslagsstilleren
yderligere få ordet.
5.Dirigenten påser, at
forhandlingerne fremmes
og at god parlamentarisk
orden opretholdes.
Medlemmerne må i alle
tilfælde rette sig efter
dirigentens afgørelser.
8.Forslag om ændringsforslag
skal indleveres skriftligt
til dirigenten. Dirigenten
bestemmer i hvilken
rækkefølge, forslag og
ændringsforslag sættes til
afstemning.
6.Talerne får ordet i den
rækkefølge, de indtegnes
hos dirigenten. Dog kan
formanden og
9.I henhold til kredsens
vedtægter §5 kan
generalforsamlingen kun
træffe beslutninger om
3.Mødet afvikles efter den
udsendte dagsorden.
sager, der er optaget på
dagsordenen. Disse
beslutninger træffes ved
almindelig
stemmeflerhed, jfr. Dog
kredsens vedtægter §12,
hvorefter
vedtægtsændringer
kræver, at mindst 2/3 af
de fremmødte
medlemmer stemmer
herfor.
10. Afstemning kan foregå
ved håndsoprækning,
men skal ske skriftligt,
såfremt fem medlemmer
begærer det. Ved valg af
kredsformand, delegerede
og kredsstyrelse foretages
altid skriftlig afstemning.
11. Formanden eller
kredsstyrelsen kan
forlange debatten afbrudt
for at holde et kort
styrelsesmøde.
side 2 af 16
Møder med
skoleforvaltningen
Vejen lærerkreds har 4 – 5
dialogmøder med skoleforvaltningen i
løbet af et skoleår. På disse møder
drøfter vi bl.a., hvad der rører sig på
skolerne i Vejen kommune. Vejen
lærerkreds får på møder med
tillidsrepræsentanterne mange gode
input om, hvad der rører sig og hvad
de tænker, vi skal bringe videre til
skoleforvaltningen og evt. politikere.
Ligeledes får Skoleforvaltningen sine
input fra lederne, når de holder
ledermøder. Det betyder, at vi ofte
kan få et nuanceret syn på rejste
problematikker, da vi hver især kan
gøre brug af vores bagland.
Vi har udtrykt ønske os en højere
mødefrekvens med
skoleforvaltningen, da
tidsintervallerne mellem møderne
ofte er for lange, hvilket besværliggør
opfølgningen af tidligere emner og
det at genfinde tråden i det videre
arbejde, og derfor er vi blevet enige
om fremadrettet at have et
dialogmøde hver måned, men i
praksis er det dog ikke lykkedes
endnu.
Vi kan til tider opleve at samarbejdet
ikke er så udbytterigt , som vi kunne
ønske. Vi har dog også eksempler,
hvor det lykkedes bl.a. samarbejdet
omkring det udvidede
undervisningsbegreb. Samarbejdet
udmundede i et fællesmøde den 28.
april 2016 for skoleledere og
tillidsrepræsentanter.
Skolechef Regin Holm og formand
for Vejen lærerkreds Birthe Cramon
gennemgik på mødet
forståelsespunkterne for de
aktiviteter, der udløser
undervisningstillæg. Det var et godt
møde, hvor både skoleledere og
tillidsrepræsentanter hørte det
samme oplæg og samtidig havde
mulighed for at stille uddybende
spørgsmål.
Efterfølgende sendte
Skoleforvaltningen og Vejen
lærerkreds et fælles nyhedsbrev ud
til alle skoleledere,
børnehaveklasseledere og lærere,
som beskriver de forskellige
aktiviteter, der udløser
undervisningstillæg.
Et emne vi har fokus på lige nu, er
besvarelserne fra
inklusionsundersøgelsen. Her vil vi i
samarbejde med skoleforvaltningen
se på, hvordan vi kan følge op på
besvarelserne og handle på dem bl.a.
i forhold til forvaltningens
trivselshjul. Vi har et ønske om at
lærere fra forskellige skoler, hvor
man lykkes med at være
inkluderende og lærere fra skoler,
hvor man ikke er lykkes med at være
inkluderende, skal sidde med i et
udvalg sammen med konsulenter,
som har kompetencerne indenfor
området. Vi mener, det vil kunne
bidrage til en rigtig god og lærerig
sparring parterne imellem.
På mødet den 28.11.16 drøftede vi
rammen for fix og flekstid, som Vejen
lærerkreds havde lavet et udkast til.
Vi fik et positivt tilsagn i forhold til
udkastet og forvaltningen ville gå
videre med det.
På vores sidste møde den 06.02.17
fik vi fra forvaltningen en klar
tilkendegivelse af, at en sådan fælles,
kommunal ramme under ingen
omstændigheder vil blive godtaget på
det politiske niveau.
Direktør Michael Maaløe oplyste dog,
at skolelederne på et ledermøde har
fået anvisninger om, at de gerne må
lave individuelle aftaler med den
enkelte lærer og
børnehaveklasseleder lokalt ude på
skolerne.
Side 3 af 16
Inklusionsundersøgelse.
Inklusion.
Politisk blev der for ca. 5 år siden
besluttet at 95 % af alle børn skulle
inkluderes i almenundervisningen.
Mange elever blev derfor flyttet fra
en specialklasse / skole til en almen
folkeskoleklasse. Dette skete derfor
også i Vejen kommune, som modsat
flere andre kommuner bestemte, at
det ikke skulle være en spare øvelse.
Pengene skulle forblive i systemet.
Man forestillede sig, at folkeskolerne
derfor ville være ( eller hurtigt blive )
i stand til at løfte opgaven, så ingen
af de tidligere ekskluderede børn fik
dårligere vilkår end før.
Der er stor forskel på, hvordan
udgifterne pr. elev er på en
specialskole og en almen folkeskole.
Derfor kan der tilføres almene skoler
et relativt stort beløb til at løse
inklusionsopgaven.
Allerede efter det første år, blev det
svært at følge pengene. Man lavede
en fordelingsnøgle, så de sparrede
midler fra specialklasserne kunne
fordeles til skolerne. Denne nøgle er
blevet justeret / ændret flere gange.
Bl.a. spiller forældrenes
socioøkonomiske baggrund ind.
Som reglerne fungerer i øjeblikket,
betyder det, at såfremt at en skole
ikke vurderer at kunne inkludere en
elev, må man af skolens budget
betale for en plads i en specialklasse
(ca. 170.000 kr.). Faktisk betyder det
også, at blot en elev / forældre har
adresse i skoledistriktet, skal skolen
betale ca.170.000 kr. – også selv om
eleven aldrig vil kunne blive
inkluderet (fx ved en medfødt alvorlig
hjerne skade)
Den enkelte skole er derfor ikke altid
sikker på eller herre over, hvor
mange midler der er til at forsøge at
løse inklusions opgaven .
Det er dog en kendsgerning, at der
er betydelige omkostninger ved, at
skulle kunne give de pågældende
elever et uddannelsestilbud af den
kvalitet som elever og forældre er
stillet i udsigt. Der er også
udfordringer i forhold til de øvrige
elever i klasserne. Deres forhold skal
ikke forringes, såfremt der kommer
yderlige elever med specielle behov.
Ud over at personalet i
almenklasserne selvfølgelig har brug
for efteruddannelse for at kunne løfte
opgaven, er det også nødvendigt
med ressourcepersoner til at bistå
med opgaven. Der vil ofte være
behov for ekstra hænder i den
daglige undervisning såfremt der skal
være kvalitet for alle.
Overalt i landet opstod der derfor
problemer med at løse opgaven
tilfredsstillende. Det er ret
indlysende, at der ville opstå
problemer de steder, hvor man havde
udnyttet øvelsen til besparelser.
Inklusionen gav dog også problemer i
de kommuner, der havde valgt at
lade pengene følge børnene.
Folketinget ville undersøge
problemerne, og iværksatte derfor et
inklusionseftersyn, der skulle
kortlægge de problemer, der var.
Udvalget udarbejdede efterfølgende
en rapport, hvor man beskrev
problemerne, samt kom med 8
anbefalinger til hvad der kunne gøres
fremadrettet for at forbedre
forholdene. Af disse kan der fx
nævnes:
- Ressourcer til arbejde med
inkluderende arbejdsmiljøer.
- Hurtig og kvalificeret adgang til
viden og hjælp, når lærer og
pædagoger står i situationer, hvor de
har behov for rådgivning, vejledning
eller aflastning.
- Afklaring af, hvorvidt de elever, der
har behov for støtte, for at kunne
trives og udvikle sig fagligt, får
støtte.
Side 4 af 16
- Omstilling til øget inklusion,
folkeskolereform og ændringer i
lærernes arbejdstid – giver mange
dagsordener i kommunerne og på
skolerne og disse mange og ind
imellem modsatrettede krav ofte
ender hos lærere og pædagoger. For
at undgå at kravene ender hos
lærerne, kræver det synlighed og
tydelig på alle niveauer i forhold til
hvordan man vil arbejde
inkluderende.
- Vigtigt at kommunen prioriterer en
tidlig indsats.
For at kunne danne sig et mere
detaljeret billede af, hvilke
udfordringer skolerne og lærerne står
over for, har DLF via kredsene spurgt
medlemmerne om en række ting i
relation til inklusion.
Vejen lærerkreds har selvfølgelig
også spurgt medlemmerne i Vejen.
Forvaltningen har ønsket at medvirke
til undersøgelsen og har på forhånd
set spørgsmålene og i enkelte
tilfælde ønsket dem formuleret lidt
anderledes.
Resultatet er ikke videre opløftende.
Som vi har skrevet i nyhedsbrevet
januar 2017:
- 75% siger at de har elever i
klassen, som ikke får den støtte, de
har brug for.
- 59% føler sig ikke rustet til at
undervise / håndtere de elever, der i
dag er inkluderet i
almenundervisningen.
- 73% siger, at der ikke er blevet
taget højde for elever med særlige
behov i opgaveoversigten.
Undersøgelsen som helhed viser, at
der findes rigtig mange børn i
klasserne, som ikke får den støtte,
de har brug for. Desuden følermange
lærerne sig heller ikke rustet til at
håndtere de elever, der i dag er
inkluderet i almenundervisningen.
Meget tyder på at det mange steder
giver et dårligt arbejdsmiljø med de
følger dette giver. Vi har oplevet at
inklusionsopgaverne ofte er
medvirkende eller hovedårsag, når
vore medlemmer sygemeldes med
stress.
Vejen lærerkreds har efterfølgende
sendt resultatet af undersøgelsen til
politikerne i udvalget for børn og
unge , skolebestyrelserne,
skolelederne samt selvfølgelig vore
medlemmer.
Vi håber at udfordringerne ift.
Inklusion bl.a. med baggrund i
undersøgelserne vil blive taget op i
hele kommunen, samt på den
enkelte skole.
Der er brug for en bedre prioritering,
større opmærksomhed og ekstra
midler, såfremt man skal kunne
levere den kvalitet elever og forældre
er stillet i udsigt.
Side 5 af 16
Undersøgelser af lærernes
undervisningstid og
samlede arbejdstid
I løbet af efteråret har Vejen
lærerkreds og DLF gennemført to
undersøgelser af lærernes
arbejdsforhold.
Vejen lærerkreds fandt det
nødvendigt at få afdækket, hvor stor
en del af den samlede arbejdstid
lærerne bruger på undervisning.
Forud for dette havde kredsen fået
afklaret og aftalt med forvaltningen,
hvad vi forstår ved
”Undervisningstid”. Resultatet viste,
at undervisningsprocenten nu ligger
på 44% mod 39% før L409. Ca. ½delen af stigningen skyldes
overgangen til at anvende det
udvidede undervisningsbegreb.
Der er skoler, der i dag ligger tæt på
50%. Det forklarer også, hvorfor
mange lærere oplever at have rigtig
svært ved at få arbejdstid og tildelt
ressource til at passe sammen.
Umiddelbart herefter kom der fra DLF
en noget større undersøgelse af
lærernes samlede arbejdsfordeling og
arbejdsbyrde. Registreringen blev
gennemført ved at alle tillidsmænd
lavede en indberetning for hver
enkelt lærer ud fra deres
opgaveoversigt – et stort arbejde
især for TR på de store skoler. vi er
nødt til at tage forbehold for den
samlede konklusion da alle
indtastninger ikke nødvendigvis er
gjort helt ens på skolerne. Dog
opfordre vi til at bruge resultaterne
ude på de enkelte skoler.
Undersøgelsen er åbnet igen, så de
sidste indtastninger kan komme med.
Det er DLF’s hensigt, at tallene skal
være med til at danne grundlag for
OK18 forhandlingerne.
Side 6 af 16
Ny MED-aftale
I november måned blev der vedtaget
en ny MED aftale i Vejen kommune.
Efter forhandlinger, der har stået på
hele 2016 nåede parterne til enighed
om en ny aftale, der indebærer, at
der oprettes to Område MED. Et for
Dagtilbud og skole og et for Social og
ældre.
Det medførte, at der omkring juletid
skulle gennemføres nyvalg af
arbejdsmiljørepræsentanter på alle
de institutioner, der hører under et
Område MED. Dels fordi valgperioden
i forhandlingerne blev fastlagt til en
5-årig periode, der på sigt skal
komme til at følge terminerne for
kommunalvalg til byrådet; dels fordi
de to AMR i Område MED skulle
vælges blandt og af alle valgte AMR
indenfor Dagtilbud og skole. Endelig
skulle der også være nyvalg til
posterne som AMR i Hovedudvalget.
I sidstnævnte kommer der i næste
periode til at sidde to ud af tre AMR
fra skoleområdet.
Den nye struktur i MED systemet vil
komme til at betyde en del for
skoleområdet. Der vil fremover
nødvendigvis komme et noget
tættere samarbejde med
skoleforvaltningen forud for
beslutningspunkter i Dagtilbud og
børn. Der vil blive mulighed for at
finde frem til fælles forståelse på en
række områder, der gælder det
samlede skoletilbud i Vejen
kommune. Til gengæld vil de
Temadage vi kender i dag, blive
færre.
Endelig vil det også komme til at
styrke arbejdsmiljøindsatsen på
skoleområdet. Det vil være muligt, at
Område MED tager
arbejdsmiljøspørgsmål op, som
vedrører det samlede skolevæsen –
opfølgning på Trivselsmålinger,
indsatser omkring
arbejdsmiljøspørgsmål og opgaver fra
skolernes APV.
Ny Tr-guide
Vejen lærerkreds har i løbet af
efteråret 2016 udarbejdet en TRGuide til kredsens tillidsmænd. Det
er et forsøg på at beskrive arbejdet
som tillidsvalgt og få skabt overblik
over de opgaver en tillidsmand
støder på i løbet af et arbejdsår.
I årshjulet er der som noget nyt
indarbejdet forslag til punkter, der
kan/skal arbejdes med i skolernes
MED-udvalg. For at styrke
samarbejdet mellem tillidsvalgte og
arbejdsmiljørepræsentanterne er en
del arbejdsmiljøopgaver tænkt med i
beskrivelserne. Endelig er der i
udformningen lagt op til at styrke
klubmødeaktiviterne på skolerne
Side 7 af 16
Budget2017
Indtægter
Kontingent
DLF
Renter
Budget2016
Balance2016
Budget2017
551.802,00 531.337,00 550.000,00
1.084.276,00 1.057.200,00 1.085.000,00
360,00 -
Tabfrasidsteår
Adm.GebyrSærligFond
AKUT-midler
243.000,00 261.687,48 243.000,00
Ikkehævetcheck
Ialt
1.879.438,00 1.850.224,48 1.878.000,00
Udgifter
Administration
Løn,Kontorassistent
ATP
Udd.Kontorass.
Løn,Sagsbehandler
Lønsumsafgift
Portooggebyrer
PBS/Multidata
Forsikringer
Abonnementer
Kontorartikler
kopi
Telefon
Husleje
Varme/el/rengøring/vand
EDB
Øreafrundingskonto
Revision
Ialt
165.000,00
1.100,00
6.000,00
280.000,00
32.000,00
4.000,00
13.000,00
12.500,00
20.000,00
5.000,00
3.500,00
9.000,00
42.000,00
51.000,00
10.000,00
18.000,00
672.100,00
162.543,47
1.219,36
214.767,47
21.844,00
1.975,46
14.651,00
12.035,74
20.412,82
1.769,90
4.030,29
6.300,00
38.500,00
52.260,71
9.139,71
19.537,00
580.986,93
175.000,00
1.500,00
6.000,00
280.000,00
32.000,00
2.500,00
13.000,00
13.000,00
22.000,00
3.500,00
5.000,00
7.000,00
42.000,00
54.000,00
10.000,00
990.000,00
1.000,00
3.000,00
12.000,00
6.200,00
5.000,00
1.017.200,00
974.034,99
595,00
1.529,75
488,00
7.744,08
7.149,25
4.109,24
995.650,31
1.010.000,00
500,00
5.000,00
12.000,00
10.500,00
1.500,00
2.500,00
22.000,00
65.000,00
113.500,00
4.759,79
3.510,32
11.800,00
318,00
527,35
77.530,49
98.445,95
side8af16
17.000,00
683.500,00
Styrelsen
Frikøb/løn
Ad-hocopgaver
Diæterstyrelsen
Reguleringfrikøbsforpligtigelse
Kursus
Kørsel
Kongresdeltagelse
Styrelsesmødermm.
Ialt
1.000,00
10.000,00
7.500,00
5.000,00
1.039.000,00
Tillidsrepræsentanter
TR-møder
FrikøbTR
Diæter
Diæterkursus
Kørsel
TR-dage
Skarrlidhus
Ialt
6.000,00
4.000,00
12.000,00
700,00
1.000,00
80.000,00
103.700,00
Kursus,møder,skoleklubber
KursusogmøderTR/AMR-dage
Pensionistklub
skoleklubber
Forpligtigendekredssamarbejde
Gaver,repræsentationer
Ialt
10.000,00
12.000,00
5.000,00
1.000,00
1.500,00
29.500,00
10.963,97
13.951,63
1.242,75
467,55
260,00
26.885,90
22.000,00
15.000,00
5.000,00
700,00
1.000,00
43.700,00
Information
Løn
Trykning
hjemmeside
Ialt
9.000,00 5.289,00 6.000,00
100,00 45,00 500,00
9.100,00 5.334,00 6.500,00
Udgifterialt
1.841.400,00 1.707.303,09 1.876.400,00
Forslagtilkontingent1.april2017-31.marts2017
skaljusteresiforholdtilkonfliktlånsophør
pr.måned
pr.kvartal
Fraktion1+2(lærere+børnehaveklasseledere)
DLFcentralt
Kreds104
Ialt
100,00
87,00
187,00 561,00
Fraktion1+2(Ejlockoutet)
DLFcentralt
Kreds104
Konflikkontingent-Ejlockoutet
Ialt
100,00
87,00
420,00
607,00 1.821,00
Fraktion4(Pensionister)
DLFcentralt
Kreds104
Ialt
71,00
55,00
126,00 378,00
Fraktion6(særligemedlemmer)
DLFcentralt
Kreds104
Ialt
94,00
50,00
144,00 432,00
Side9af16
Beretning for fraktion 4
I 2016 gennemførte vi 3
arrangementer, der er beskrevet
efterfølgende.
Politimuseet og Trapholt.
2. marts var der arrangeret en
halvdagsudflugt til Politimuseet i
Kolding. Politimuseet holder til i den
tidligere kommunale
Kommandocentral – en bunker, der
ikke syner
af ret meget ude fra. Det skal man
dog ikke lade sig snyde af.
Vi blev modtaget af et meget
engageret personale, alle med en
fortid i Kolding politi.
Et veldækket kaffebord ventede
tilberedt af frivillige damer, der også
har en fortid i politiet.
Inden vi blev delt i to hold fik vi et
historisk rids af politiets historie.
_____________________________
Herefter gik et hold med to eks
betjente på opdagelse i deres ret
omfattende samling af mange
forskellige genstande, der tidligere
har været brugt i politiet. Det andet
hold gik med en tidligere
kriminalkommissær, der berettede
om en sag man fik lov at udvælge
blandt 3 sager, der havde optaget
ham mest og havde gjort et meget
stort indtryk på ham.
Midtvejs byttede de to hold.
En meget spændende eftermiddag
hvor det hele blev meget autentisk
på grund af de tre betjentes egne
oplevelser og arbejde i politiet.
Eftermiddagen sluttede på Trapholt,
hvor man kunne gå rundt på egen
hånd og se det der interesserede en.
Dagen sluttede med spisning på
Trapholt.
_____________________________
Konserveringsværkstedet i Gram.
Side 10 af 16
Et spændende møde med tre meget
engagerede medarbejdere på
konserveringsværkstedet. Arbejdet
spænder ret vidt fra rengøring og
konservering af hatte til ting der er
fremkommet ved gravearbejde i
Tønder, konservering af en båd og
hjælp til udstillinger på museer.
Deltagerne fik et virkelig godt indblik
i værkstedets arbejde. Efter besøget
på værkstedet gik vi til Gram
Slotskro, hvor man stod klar med
æggekage, der ikke fås ret meget
bedre andre steder.
Side 11 af 16
Udflugt til Husum og
Friederichstadt.
Den årlige udflugt i 2016 gik sydpå til
den vestlige del af Slesvig – Holsten.
Efter endt opsamling satte bussen
kursen mod Husum, hvor en lokal
guide – dansktalende – klar til at vise
rundt i landsdelen. Vi startede med
vores besøg i koncentrationslejren,
Schwesing. Et sted, der i mange år
var glemt, men nu er restaureret.
Næste sted på turen en Den danske
kirke i Husum, hvor vi fik en grundig
fortælling om kirken og dens
meninghed, samt den danske skole
m.m.
Så er det tid til en middag, inden vi
skal på kanalrundfart i
Friederichstadt. Det er en god måde
at få set den romantiske by på, hvis
man ikke vil bruge en halv dag på et
besøg i byen.
Lunde kirke og Ejderspærreværket er
næste punkter på programmet inden
vi sætter kursen mod nord og slutter
besøget på Kunstcentret Mikkelberg,
hvor en tiltrængt kaffe venter os.
Efter en lang dag med mange indtryk
og oplevelser i bagagen slutter turen,
hvor den begyndte.
Tilbagemeldingerne er positive. Det
var en god tur.
Side 12 af 16
Side 13 af 16
Mens vi venter på OK 18….
Overskriften skal ikke misforstås. Vi
VENTER skam ikke bare på OK 18. Vi
er i fuld gang med at forberede den
og har været det et stykke tid.
I hovedstyrelsen er det en stående
vending, at den næste
overenskomstforhandling ”bliver den
sværeste og vigtigste i mands
minde”. Sjældent har klicheen dog
været mere rigtig end nu. OK 18
bliver vigtig. Der vil som sædvanligt
komme fokus på løn, ret til
efteruddannelse og mange andre
arbejdsvilkår, men vi forventer, at
arbejdstid bliver det helt store tema.
Vi skal have alle med…
Ved OK 15 lykkedes det for parterne
at få udarbejdet et bilag 4, som
indeholdt 15 punkter om arbejdstid. I
mange kommuner har de 15 punkter
været afsæt til, at man har fået et
mere forpligtende samarbejde
mellem kreds og kommune – og i op
mod 60 kommuner er det også
lykkedes at lave ”fælles forståelser”
eller aftalelignende konstruktioner,
som har givet medlemmerne fleksible
og forbedrede vilkår. Desværre må vi
også konstatere, at en hel del
kommuner - heriblandt Vejen og
(min egen hjemkommune) Herning
ikke har taget de 15 punkter særligt
alvorligt. Disse kommuner agerer
stærkt ideologisk og opfatter
tilsyneladende stadig ledelsesretten
som en naturlov og enhver kollektiv
løsning som et tilbageskridt. Fra
centralt hold understøtter vi de
kredse, som oplever, at de møder en
mur, når de forsøger at forpligte
kommunen på de 15 punkter, men
det ER et lang sejt træk..
Der er ingen tvivl om, at ovennævnte
dilemmaer gør, at vores fokus ved OK
18 vil være at få alle med. Der må
ikke være kredse og medlemmer,
som oplever at være efterladt på
perronen med kommuner som med
alle tænkelige midler forsøger at
undslå sig de vilkår, som parterne har
aftalt centralt.
Fokus på forberedelsestiden
Folkeskolen er stærkt påvirket af, at
lærere forlader folkeskolen og søger
jobs andre steder. Næsten
samstemmende lyder det, at de gør
det, fordi vilkårene ikke giver dem
mulighed for at levere den kvalitet i
undervisningen, som de gerne vil, og
som de synes, at eleverne er
berettiget til. Arbejdsvilkårene har
aldrig været ens, men tidligere har vi
haft en form for ”aftalt retfærdighed”,
Side 14 af 16
hvor alle var sikret den samme tid til
fx forberedelse – velvidende at det
betød, at man nogle år brugte meget
mere og andre år mindre tid på
forberedelsen. Men oplevelsen var, at
det nok ”udlignede sig”, og først og
fremmest var der relativt synlige
kriterier for forberedelsestiden. I dag
er forskellen i arbejdsvilkår nærmest
eksploderet, og som lærer kan man
ikke gennemskue, hvilke kriterier en
evt. forberedelsestid er tildelt efter.
Sandheden er, at der i mange tilfælde
slet ikke er tildelt nogen.
Forberedelsestiden er simpelthen
bare den reminiscens der er, når de
andre opgaver er fordelt. Det er ikke
tilfredsstillende, og derfor forventer
jeg også, at forberedelsestiden igen
bliver ganske centralt, når vi skal
forhandle arbejdstid. I de kommuner
og kredse, hvor det er lykkedes at få
sat tid på forberedelsestiden er der
større tilfredshed – ikke at det har
løst problemet med, at der er for få
ressourcer og dermed for lidt tid –
men det har givet mere ro på
bagsmækken i forhold til at kende
sine vilkår. De positive erfaringer
herfra kan – sammen med
”lærerflugten” blive en løftestang i
forhold til et centralt krav.
Hvad vil modparten?
lige nu og her er andre muligheder,
men tanken om selvstyre under
staten a la gymnasiemodellen er da
blevet nævnt. Presset på KL stiger i
takt med de statistiker, der viser at
ikke bare lærere men også flere og
flere elever forlader folkeskolen til
fordel for privatskolerne. Det pres vil
formentlig være øget, når
overenskomstforhandlingerne for
alvor bliver skudt i gang – og det kan
være medvirkende til, at også KL vil
medvirke til en løsning, som kan
ændre de nuværende arbejdsvilkår.
Medlemsdebat
I løbet af maj måned vil der i alle
kredse bliver arrangeret
medlemsdebat, om hvilke krav vi skal
stille til OK 18. Jeg vil opfordre jer til
at deltage i debatten, så vi som
hovedstyrelse får det bedst mulige
afsæt for at opstille de krav, som
kongressen til oktober skal vedtage
med henblik på de kommende
forhandlinger.
Jeg håber også, at I vil møde talrigt
op til jeres generalforsamling. Det
lokale demokrati i kredsene er en
stor del af foreningens DNA. Vel mødt
Hvordan er KL’s situation så? Har de
igen-igen finansministeriet i ryggen
og kan agere som det passer dem uden respekt for den danske model.
Svaret er nok nærmest et: Tja
måske. De har med garanti
finansministeren til at kigge over
skulderen, men samtidig skal KL
også tage ansvar for, at folkeskolen
fungerer. Hverken reform eller ny
arbejdstidslov er blevet succesfuldt
implementeret, og derfor stilles der
fra flere sider spørgsmålstegn ved
om kommunerne egentlige er
kapable til at drive folkeskolen?
Nuvel det ligger ikke i kortene, at der
Side 15 af 16
Side 16 af 16