Hent bladet - Vejen Lærerkreds
Generalforsamling 2017 Vejen Lærerkreds Side 1 af 16 Indkaldelse til generalforsamling i Vejen Lærerkreds onsdag den 15.marts 2017 kl.17.00 Vejen Lærerkreds, Nørregade 58B, 6600 Vejen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forretningsorden 3. Beretning (Herefter suspenderes generalforsamlingen til debat af valgte emner) 4. Regnskaber 5. Indkomne forslag 6. Budget og fastsættelse af kontingent 7. Valg, jævnfør vedtægternes § 9. (Ikke valg i år) 8. eventuelt Tilmelding senest 10. marts 2017 til TR. Forslag til forretningsorden. 1.Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2.Dirigenten forestår valget af stemmetællere. forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 4.Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 7.Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Dirigenten, eller fem medlemmer, kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere få ordet. 5.Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes og at god parlamentarisk orden opretholdes. Medlemmerne må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 8.Forslag om ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge, forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 6.Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og 9.I henhold til kredsens vedtægter §5 kan generalforsamlingen kun træffe beslutninger om 3.Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. sager, der er optaget på dagsordenen. Disse beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. Dog kredsens vedtægter §12, hvorefter vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. 10. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal ske skriftligt, såfremt fem medlemmer begærer det. Ved valg af kredsformand, delegerede og kredsstyrelse foretages altid skriftlig afstemning. 11. Formanden eller kredsstyrelsen kan forlange debatten afbrudt for at holde et kort styrelsesmøde. side 2 af 16 Møder med skoleforvaltningen Vejen lærerkreds har 4 – 5 dialogmøder med skoleforvaltningen i løbet af et skoleår. På disse møder drøfter vi bl.a., hvad der rører sig på skolerne i Vejen kommune. Vejen lærerkreds får på møder med tillidsrepræsentanterne mange gode input om, hvad der rører sig og hvad de tænker, vi skal bringe videre til skoleforvaltningen og evt. politikere. Ligeledes får Skoleforvaltningen sine input fra lederne, når de holder ledermøder. Det betyder, at vi ofte kan få et nuanceret syn på rejste problematikker, da vi hver især kan gøre brug af vores bagland. Vi har udtrykt ønske os en højere mødefrekvens med skoleforvaltningen, da tidsintervallerne mellem møderne ofte er for lange, hvilket besværliggør opfølgningen af tidligere emner og det at genfinde tråden i det videre arbejde, og derfor er vi blevet enige om fremadrettet at have et dialogmøde hver måned, men i praksis er det dog ikke lykkedes endnu. Vi kan til tider opleve at samarbejdet ikke er så udbytterigt , som vi kunne ønske. Vi har dog også eksempler, hvor det lykkedes bl.a. samarbejdet omkring det udvidede undervisningsbegreb. Samarbejdet udmundede i et fællesmøde den 28. april 2016 for skoleledere og tillidsrepræsentanter. Skolechef Regin Holm og formand for Vejen lærerkreds Birthe Cramon gennemgik på mødet forståelsespunkterne for de aktiviteter, der udløser undervisningstillæg. Det var et godt møde, hvor både skoleledere og tillidsrepræsentanter hørte det samme oplæg og samtidig havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Efterfølgende sendte Skoleforvaltningen og Vejen lærerkreds et fælles nyhedsbrev ud til alle skoleledere, børnehaveklasseledere og lærere, som beskriver de forskellige aktiviteter, der udløser undervisningstillæg. Et emne vi har fokus på lige nu, er besvarelserne fra inklusionsundersøgelsen. Her vil vi i samarbejde med skoleforvaltningen se på, hvordan vi kan følge op på besvarelserne og handle på dem bl.a. i forhold til forvaltningens trivselshjul. Vi har et ønske om at lærere fra forskellige skoler, hvor man lykkes med at være inkluderende og lærere fra skoler, hvor man ikke er lykkes med at være inkluderende, skal sidde med i et udvalg sammen med konsulenter, som har kompetencerne indenfor området. Vi mener, det vil kunne bidrage til en rigtig god og lærerig sparring parterne imellem. På mødet den 28.11.16 drøftede vi rammen for fix og flekstid, som Vejen lærerkreds havde lavet et udkast til. Vi fik et positivt tilsagn i forhold til udkastet og forvaltningen ville gå videre med det. På vores sidste møde den 06.02.17 fik vi fra forvaltningen en klar tilkendegivelse af, at en sådan fælles, kommunal ramme under ingen omstændigheder vil blive godtaget på det politiske niveau. Direktør Michael Maaløe oplyste dog, at skolelederne på et ledermøde har fået anvisninger om, at de gerne må lave individuelle aftaler med den enkelte lærer og børnehaveklasseleder lokalt ude på skolerne. Side 3 af 16 Inklusionsundersøgelse. Inklusion. Politisk blev der for ca. 5 år siden besluttet at 95 % af alle børn skulle inkluderes i almenundervisningen. Mange elever blev derfor flyttet fra en specialklasse / skole til en almen folkeskoleklasse. Dette skete derfor også i Vejen kommune, som modsat flere andre kommuner bestemte, at det ikke skulle være en spare øvelse. Pengene skulle forblive i systemet. Man forestillede sig, at folkeskolerne derfor ville være ( eller hurtigt blive ) i stand til at løfte opgaven, så ingen af de tidligere ekskluderede børn fik dårligere vilkår end før. Der er stor forskel på, hvordan udgifterne pr. elev er på en specialskole og en almen folkeskole. Derfor kan der tilføres almene skoler et relativt stort beløb til at løse inklusionsopgaven. Allerede efter det første år, blev det svært at følge pengene. Man lavede en fordelingsnøgle, så de sparrede midler fra specialklasserne kunne fordeles til skolerne. Denne nøgle er blevet justeret / ændret flere gange. Bl.a. spiller forældrenes socioøkonomiske baggrund ind. Som reglerne fungerer i øjeblikket, betyder det, at såfremt at en skole ikke vurderer at kunne inkludere en elev, må man af skolens budget betale for en plads i en specialklasse (ca. 170.000 kr.). Faktisk betyder det også, at blot en elev / forældre har adresse i skoledistriktet, skal skolen betale ca.170.000 kr. – også selv om eleven aldrig vil kunne blive inkluderet (fx ved en medfødt alvorlig hjerne skade) Den enkelte skole er derfor ikke altid sikker på eller herre over, hvor mange midler der er til at forsøge at løse inklusions opgaven . Det er dog en kendsgerning, at der er betydelige omkostninger ved, at skulle kunne give de pågældende elever et uddannelsestilbud af den kvalitet som elever og forældre er stillet i udsigt. Der er også udfordringer i forhold til de øvrige elever i klasserne. Deres forhold skal ikke forringes, såfremt der kommer yderlige elever med specielle behov. Ud over at personalet i almenklasserne selvfølgelig har brug for efteruddannelse for at kunne løfte opgaven, er det også nødvendigt med ressourcepersoner til at bistå med opgaven. Der vil ofte være behov for ekstra hænder i den daglige undervisning såfremt der skal være kvalitet for alle. Overalt i landet opstod der derfor problemer med at løse opgaven tilfredsstillende. Det er ret indlysende, at der ville opstå problemer de steder, hvor man havde udnyttet øvelsen til besparelser. Inklusionen gav dog også problemer i de kommuner, der havde valgt at lade pengene følge børnene. Folketinget ville undersøge problemerne, og iværksatte derfor et inklusionseftersyn, der skulle kortlægge de problemer, der var. Udvalget udarbejdede efterfølgende en rapport, hvor man beskrev problemerne, samt kom med 8 anbefalinger til hvad der kunne gøres fremadrettet for at forbedre forholdene. Af disse kan der fx nævnes: - Ressourcer til arbejde med inkluderende arbejdsmiljøer. - Hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærer og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller aflastning. - Afklaring af, hvorvidt de elever, der har behov for støtte, for at kunne trives og udvikle sig fagligt, får støtte. Side 4 af 16 - Omstilling til øget inklusion, folkeskolereform og ændringer i lærernes arbejdstid – giver mange dagsordener i kommunerne og på skolerne og disse mange og ind imellem modsatrettede krav ofte ender hos lærere og pædagoger. For at undgå at kravene ender hos lærerne, kræver det synlighed og tydelig på alle niveauer i forhold til hvordan man vil arbejde inkluderende. - Vigtigt at kommunen prioriterer en tidlig indsats. For at kunne danne sig et mere detaljeret billede af, hvilke udfordringer skolerne og lærerne står over for, har DLF via kredsene spurgt medlemmerne om en række ting i relation til inklusion. Vejen lærerkreds har selvfølgelig også spurgt medlemmerne i Vejen. Forvaltningen har ønsket at medvirke til undersøgelsen og har på forhånd set spørgsmålene og i enkelte tilfælde ønsket dem formuleret lidt anderledes. Resultatet er ikke videre opløftende. Som vi har skrevet i nyhedsbrevet januar 2017: - 75% siger at de har elever i klassen, som ikke får den støtte, de har brug for. - 59% føler sig ikke rustet til at undervise / håndtere de elever, der i dag er inkluderet i almenundervisningen. - 73% siger, at der ikke er blevet taget højde for elever med særlige behov i opgaveoversigten. Undersøgelsen som helhed viser, at der findes rigtig mange børn i klasserne, som ikke får den støtte, de har brug for. Desuden følermange lærerne sig heller ikke rustet til at håndtere de elever, der i dag er inkluderet i almenundervisningen. Meget tyder på at det mange steder giver et dårligt arbejdsmiljø med de følger dette giver. Vi har oplevet at inklusionsopgaverne ofte er medvirkende eller hovedårsag, når vore medlemmer sygemeldes med stress. Vejen lærerkreds har efterfølgende sendt resultatet af undersøgelsen til politikerne i udvalget for børn og unge , skolebestyrelserne, skolelederne samt selvfølgelig vore medlemmer. Vi håber at udfordringerne ift. Inklusion bl.a. med baggrund i undersøgelserne vil blive taget op i hele kommunen, samt på den enkelte skole. Der er brug for en bedre prioritering, større opmærksomhed og ekstra midler, såfremt man skal kunne levere den kvalitet elever og forældre er stillet i udsigt. Side 5 af 16 Undersøgelser af lærernes undervisningstid og samlede arbejdstid I løbet af efteråret har Vejen lærerkreds og DLF gennemført to undersøgelser af lærernes arbejdsforhold. Vejen lærerkreds fandt det nødvendigt at få afdækket, hvor stor en del af den samlede arbejdstid lærerne bruger på undervisning. Forud for dette havde kredsen fået afklaret og aftalt med forvaltningen, hvad vi forstår ved ”Undervisningstid”. Resultatet viste, at undervisningsprocenten nu ligger på 44% mod 39% før L409. Ca. ½delen af stigningen skyldes overgangen til at anvende det udvidede undervisningsbegreb. Der er skoler, der i dag ligger tæt på 50%. Det forklarer også, hvorfor mange lærere oplever at have rigtig svært ved at få arbejdstid og tildelt ressource til at passe sammen. Umiddelbart herefter kom der fra DLF en noget større undersøgelse af lærernes samlede arbejdsfordeling og arbejdsbyrde. Registreringen blev gennemført ved at alle tillidsmænd lavede en indberetning for hver enkelt lærer ud fra deres opgaveoversigt – et stort arbejde især for TR på de store skoler. vi er nødt til at tage forbehold for den samlede konklusion da alle indtastninger ikke nødvendigvis er gjort helt ens på skolerne. Dog opfordre vi til at bruge resultaterne ude på de enkelte skoler. Undersøgelsen er åbnet igen, så de sidste indtastninger kan komme med. Det er DLF’s hensigt, at tallene skal være med til at danne grundlag for OK18 forhandlingerne. Side 6 af 16 Ny MED-aftale I november måned blev der vedtaget en ny MED aftale i Vejen kommune. Efter forhandlinger, der har stået på hele 2016 nåede parterne til enighed om en ny aftale, der indebærer, at der oprettes to Område MED. Et for Dagtilbud og skole og et for Social og ældre. Det medførte, at der omkring juletid skulle gennemføres nyvalg af arbejdsmiljørepræsentanter på alle de institutioner, der hører under et Område MED. Dels fordi valgperioden i forhandlingerne blev fastlagt til en 5-årig periode, der på sigt skal komme til at følge terminerne for kommunalvalg til byrådet; dels fordi de to AMR i Område MED skulle vælges blandt og af alle valgte AMR indenfor Dagtilbud og skole. Endelig skulle der også være nyvalg til posterne som AMR i Hovedudvalget. I sidstnævnte kommer der i næste periode til at sidde to ud af tre AMR fra skoleområdet. Den nye struktur i MED systemet vil komme til at betyde en del for skoleområdet. Der vil fremover nødvendigvis komme et noget tættere samarbejde med skoleforvaltningen forud for beslutningspunkter i Dagtilbud og børn. Der vil blive mulighed for at finde frem til fælles forståelse på en række områder, der gælder det samlede skoletilbud i Vejen kommune. Til gengæld vil de Temadage vi kender i dag, blive færre. Endelig vil det også komme til at styrke arbejdsmiljøindsatsen på skoleområdet. Det vil være muligt, at Område MED tager arbejdsmiljøspørgsmål op, som vedrører det samlede skolevæsen – opfølgning på Trivselsmålinger, indsatser omkring arbejdsmiljøspørgsmål og opgaver fra skolernes APV. Ny Tr-guide Vejen lærerkreds har i løbet af efteråret 2016 udarbejdet en TRGuide til kredsens tillidsmænd. Det er et forsøg på at beskrive arbejdet som tillidsvalgt og få skabt overblik over de opgaver en tillidsmand støder på i løbet af et arbejdsår. I årshjulet er der som noget nyt indarbejdet forslag til punkter, der kan/skal arbejdes med i skolernes MED-udvalg. For at styrke samarbejdet mellem tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanterne er en del arbejdsmiljøopgaver tænkt med i beskrivelserne. Endelig er der i udformningen lagt op til at styrke klubmødeaktiviterne på skolerne Side 7 af 16 Budget2017 Indtægter Kontingent DLF Renter Budget2016 Balance2016 Budget2017 551.802,00 531.337,00 550.000,00 1.084.276,00 1.057.200,00 1.085.000,00 360,00 - Tabfrasidsteår Adm.GebyrSærligFond AKUT-midler 243.000,00 261.687,48 243.000,00 Ikkehævetcheck Ialt 1.879.438,00 1.850.224,48 1.878.000,00 Udgifter Administration Løn,Kontorassistent ATP Udd.Kontorass. Løn,Sagsbehandler Lønsumsafgift Portooggebyrer PBS/Multidata Forsikringer Abonnementer Kontorartikler kopi Telefon Husleje Varme/el/rengøring/vand EDB Øreafrundingskonto Revision Ialt 165.000,00 1.100,00 6.000,00 280.000,00 32.000,00 4.000,00 13.000,00 12.500,00 20.000,00 5.000,00 3.500,00 9.000,00 42.000,00 51.000,00 10.000,00 18.000,00 672.100,00 162.543,47 1.219,36 214.767,47 21.844,00 1.975,46 14.651,00 12.035,74 20.412,82 1.769,90 4.030,29 6.300,00 38.500,00 52.260,71 9.139,71 19.537,00 580.986,93 175.000,00 1.500,00 6.000,00 280.000,00 32.000,00 2.500,00 13.000,00 13.000,00 22.000,00 3.500,00 5.000,00 7.000,00 42.000,00 54.000,00 10.000,00 990.000,00 1.000,00 3.000,00 12.000,00 6.200,00 5.000,00 1.017.200,00 974.034,99 595,00 1.529,75 488,00 7.744,08 7.149,25 4.109,24 995.650,31 1.010.000,00 500,00 5.000,00 12.000,00 10.500,00 1.500,00 2.500,00 22.000,00 65.000,00 113.500,00 4.759,79 3.510,32 11.800,00 318,00 527,35 77.530,49 98.445,95 side8af16 17.000,00 683.500,00 Styrelsen Frikøb/løn Ad-hocopgaver Diæterstyrelsen Reguleringfrikøbsforpligtigelse Kursus Kørsel Kongresdeltagelse Styrelsesmødermm. Ialt 1.000,00 10.000,00 7.500,00 5.000,00 1.039.000,00 Tillidsrepræsentanter TR-møder FrikøbTR Diæter Diæterkursus Kørsel TR-dage Skarrlidhus Ialt 6.000,00 4.000,00 12.000,00 700,00 1.000,00 80.000,00 103.700,00 Kursus,møder,skoleklubber KursusogmøderTR/AMR-dage Pensionistklub skoleklubber Forpligtigendekredssamarbejde Gaver,repræsentationer Ialt 10.000,00 12.000,00 5.000,00 1.000,00 1.500,00 29.500,00 10.963,97 13.951,63 1.242,75 467,55 260,00 26.885,90 22.000,00 15.000,00 5.000,00 700,00 1.000,00 43.700,00 Information Løn Trykning hjemmeside Ialt 9.000,00 5.289,00 6.000,00 100,00 45,00 500,00 9.100,00 5.334,00 6.500,00 Udgifterialt 1.841.400,00 1.707.303,09 1.876.400,00 Forslagtilkontingent1.april2017-31.marts2017 skaljusteresiforholdtilkonfliktlånsophør pr.måned pr.kvartal Fraktion1+2(lærere+børnehaveklasseledere) DLFcentralt Kreds104 Ialt 100,00 87,00 187,00 561,00 Fraktion1+2(Ejlockoutet) DLFcentralt Kreds104 Konflikkontingent-Ejlockoutet Ialt 100,00 87,00 420,00 607,00 1.821,00 Fraktion4(Pensionister) DLFcentralt Kreds104 Ialt 71,00 55,00 126,00 378,00 Fraktion6(særligemedlemmer) DLFcentralt Kreds104 Ialt 94,00 50,00 144,00 432,00 Side9af16 Beretning for fraktion 4 I 2016 gennemførte vi 3 arrangementer, der er beskrevet efterfølgende. Politimuseet og Trapholt. 2. marts var der arrangeret en halvdagsudflugt til Politimuseet i Kolding. Politimuseet holder til i den tidligere kommunale Kommandocentral – en bunker, der ikke syner af ret meget ude fra. Det skal man dog ikke lade sig snyde af. Vi blev modtaget af et meget engageret personale, alle med en fortid i Kolding politi. Et veldækket kaffebord ventede tilberedt af frivillige damer, der også har en fortid i politiet. Inden vi blev delt i to hold fik vi et historisk rids af politiets historie. _____________________________ Herefter gik et hold med to eks betjente på opdagelse i deres ret omfattende samling af mange forskellige genstande, der tidligere har været brugt i politiet. Det andet hold gik med en tidligere kriminalkommissær, der berettede om en sag man fik lov at udvælge blandt 3 sager, der havde optaget ham mest og havde gjort et meget stort indtryk på ham. Midtvejs byttede de to hold. En meget spændende eftermiddag hvor det hele blev meget autentisk på grund af de tre betjentes egne oplevelser og arbejde i politiet. Eftermiddagen sluttede på Trapholt, hvor man kunne gå rundt på egen hånd og se det der interesserede en. Dagen sluttede med spisning på Trapholt. _____________________________ Konserveringsværkstedet i Gram. Side 10 af 16 Et spændende møde med tre meget engagerede medarbejdere på konserveringsværkstedet. Arbejdet spænder ret vidt fra rengøring og konservering af hatte til ting der er fremkommet ved gravearbejde i Tønder, konservering af en båd og hjælp til udstillinger på museer. Deltagerne fik et virkelig godt indblik i værkstedets arbejde. Efter besøget på værkstedet gik vi til Gram Slotskro, hvor man stod klar med æggekage, der ikke fås ret meget bedre andre steder. Side 11 af 16 Udflugt til Husum og Friederichstadt. Den årlige udflugt i 2016 gik sydpå til den vestlige del af Slesvig – Holsten. Efter endt opsamling satte bussen kursen mod Husum, hvor en lokal guide – dansktalende – klar til at vise rundt i landsdelen. Vi startede med vores besøg i koncentrationslejren, Schwesing. Et sted, der i mange år var glemt, men nu er restaureret. Næste sted på turen en Den danske kirke i Husum, hvor vi fik en grundig fortælling om kirken og dens meninghed, samt den danske skole m.m. Så er det tid til en middag, inden vi skal på kanalrundfart i Friederichstadt. Det er en god måde at få set den romantiske by på, hvis man ikke vil bruge en halv dag på et besøg i byen. Lunde kirke og Ejderspærreværket er næste punkter på programmet inden vi sætter kursen mod nord og slutter besøget på Kunstcentret Mikkelberg, hvor en tiltrængt kaffe venter os. Efter en lang dag med mange indtryk og oplevelser i bagagen slutter turen, hvor den begyndte. Tilbagemeldingerne er positive. Det var en god tur. Side 12 af 16 Side 13 af 16 Mens vi venter på OK 18…. Overskriften skal ikke misforstås. Vi VENTER skam ikke bare på OK 18. Vi er i fuld gang med at forberede den og har været det et stykke tid. I hovedstyrelsen er det en stående vending, at den næste overenskomstforhandling ”bliver den sværeste og vigtigste i mands minde”. Sjældent har klicheen dog været mere rigtig end nu. OK 18 bliver vigtig. Der vil som sædvanligt komme fokus på løn, ret til efteruddannelse og mange andre arbejdsvilkår, men vi forventer, at arbejdstid bliver det helt store tema. Vi skal have alle med… Ved OK 15 lykkedes det for parterne at få udarbejdet et bilag 4, som indeholdt 15 punkter om arbejdstid. I mange kommuner har de 15 punkter været afsæt til, at man har fået et mere forpligtende samarbejde mellem kreds og kommune – og i op mod 60 kommuner er det også lykkedes at lave ”fælles forståelser” eller aftalelignende konstruktioner, som har givet medlemmerne fleksible og forbedrede vilkår. Desværre må vi også konstatere, at en hel del kommuner - heriblandt Vejen og (min egen hjemkommune) Herning ikke har taget de 15 punkter særligt alvorligt. Disse kommuner agerer stærkt ideologisk og opfatter tilsyneladende stadig ledelsesretten som en naturlov og enhver kollektiv løsning som et tilbageskridt. Fra centralt hold understøtter vi de kredse, som oplever, at de møder en mur, når de forsøger at forpligte kommunen på de 15 punkter, men det ER et lang sejt træk.. Der er ingen tvivl om, at ovennævnte dilemmaer gør, at vores fokus ved OK 18 vil være at få alle med. Der må ikke være kredse og medlemmer, som oplever at være efterladt på perronen med kommuner som med alle tænkelige midler forsøger at undslå sig de vilkår, som parterne har aftalt centralt. Fokus på forberedelsestiden Folkeskolen er stærkt påvirket af, at lærere forlader folkeskolen og søger jobs andre steder. Næsten samstemmende lyder det, at de gør det, fordi vilkårene ikke giver dem mulighed for at levere den kvalitet i undervisningen, som de gerne vil, og som de synes, at eleverne er berettiget til. Arbejdsvilkårene har aldrig været ens, men tidligere har vi haft en form for ”aftalt retfærdighed”, Side 14 af 16 hvor alle var sikret den samme tid til fx forberedelse – velvidende at det betød, at man nogle år brugte meget mere og andre år mindre tid på forberedelsen. Men oplevelsen var, at det nok ”udlignede sig”, og først og fremmest var der relativt synlige kriterier for forberedelsestiden. I dag er forskellen i arbejdsvilkår nærmest eksploderet, og som lærer kan man ikke gennemskue, hvilke kriterier en evt. forberedelsestid er tildelt efter. Sandheden er, at der i mange tilfælde slet ikke er tildelt nogen. Forberedelsestiden er simpelthen bare den reminiscens der er, når de andre opgaver er fordelt. Det er ikke tilfredsstillende, og derfor forventer jeg også, at forberedelsestiden igen bliver ganske centralt, når vi skal forhandle arbejdstid. I de kommuner og kredse, hvor det er lykkedes at få sat tid på forberedelsestiden er der større tilfredshed – ikke at det har løst problemet med, at der er for få ressourcer og dermed for lidt tid – men det har givet mere ro på bagsmækken i forhold til at kende sine vilkår. De positive erfaringer herfra kan – sammen med ”lærerflugten” blive en løftestang i forhold til et centralt krav. Hvad vil modparten? lige nu og her er andre muligheder, men tanken om selvstyre under staten a la gymnasiemodellen er da blevet nævnt. Presset på KL stiger i takt med de statistiker, der viser at ikke bare lærere men også flere og flere elever forlader folkeskolen til fordel for privatskolerne. Det pres vil formentlig være øget, når overenskomstforhandlingerne for alvor bliver skudt i gang – og det kan være medvirkende til, at også KL vil medvirke til en løsning, som kan ændre de nuværende arbejdsvilkår. Medlemsdebat I løbet af maj måned vil der i alle kredse bliver arrangeret medlemsdebat, om hvilke krav vi skal stille til OK 18. Jeg vil opfordre jer til at deltage i debatten, så vi som hovedstyrelse får det bedst mulige afsæt for at opstille de krav, som kongressen til oktober skal vedtage med henblik på de kommende forhandlinger. Jeg håber også, at I vil møde talrigt op til jeres generalforsamling. Det lokale demokrati i kredsene er en stor del af foreningens DNA. Vel mødt Hvordan er KL’s situation så? Har de igen-igen finansministeriet i ryggen og kan agere som det passer dem uden respekt for den danske model. Svaret er nok nærmest et: Tja måske. De har med garanti finansministeren til at kigge over skulderen, men samtidig skal KL også tage ansvar for, at folkeskolen fungerer. Hverken reform eller ny arbejdstidslov er blevet succesfuldt implementeret, og derfor stilles der fra flere sider spørgsmålstegn ved om kommunerne egentlige er kapable til at drive folkeskolen? Nuvel det ligger ikke i kortene, at der Side 15 af 16 Side 16 af 16
© Copyright 2024