Dansk Forening for Socialpædagogik – Tidsskrift for socialpædagogik TEMADAG TORSDAG D.9. MARTS 2017 MED afsæt i Tidsskrift for Socialpædagogik årg. 19, nr 2: ANDERLEDESHEDENS VÆKSTRUM afholder Dansk Forening for Socialpædagogik temadag d. 9. marts 2017 på UC Syd, Campus Esbjerg på Degnevej i Esbjerg Ø, lokale vil fremgå på stedet fra kl. 10.00 – 15.30. Temadagen tager sit afsæt i artikler som alle omhandler forskellige unge i Danmark. Unge, der ofte under ét benævnes som unge i udsatte positioner. Karakteristisk for disse unge, artiklernes hovedpersoner, er at de hverken opfatter deres såkaldte udsathed som deterministisk, statisk eller definitiv. Trods deres viden om, hvorledes de af omverdenen ofte bliver kategoriseret og omtalt, fastholder de unge positivt deres ret til en tilværelse i egen ret og på egne vilkår. Oplæggene handler således om unge, der snarere end i fastlåste udsatte positioner befinder sig i en række vækstrum, hvor potentialet for vækst og udvikling er til stede, uafhængig af hvorledes deres anderledeshed af andre så end måtte beskrives. Tilmelding senest onsdag d. 22.februar 2017 pr. mail til [email protected] Dagen er gratis for foreningens medlemmer, for gæster ved Socialpædagogisk Landsforbund samt særligt inviterede. For køb af tidsskriftet se www.socialpaedagogik.dk SE PROGRAM PÅ SIDE TO VEND Dansk Forening for Socialpædagogik – Tidsskrift for socialpædagogik Program: 10.00 – 10.15 Velkommen og præsentation af dagen v/Lotte Junker Harbo, formand 10.15 – 11.15 Identitet, fællesskab og forandring Oplægget omhandler forholdet mellem det, unge med psykisk sårbarhed oplever som meningsfuldt og den pædagogiske indsats de møder. Erfaringer med fællesskaber og deltagelsesidentitet, samt balance mellem et reflekteret Mig og et levet Jeg – opleves som ønskede forandringer, men er også i konkurrence med indsatser, der baserer sig på samfundsmæssige krav, en særlig lærings-logik og selvteknologier. v/ Gundi Schrötter Johannsen, lektor UC syd og Jonna Nøttrup, lektor UC syd 11.30 – 12.15 Fritidslivet – hvad med det, når man er ung på STU? Hvilke muligheder har de unge for at få det fritidsliv, de gerne vil have, og hvem har betydning for, hvordan fritidslivet kan være, når den unge bevæger sig i en medarbejderborgerposition? v/Benedicte Bernstorff, lektor UC syd 12.15 – 13.00 Frokost (selvbetalt) 13.00 – 13.15 Tid til eftertanke Kig dig omkring og find en makker eller to: drøft, hvad I fandt særligt relevant fra formiddagens oplæg 13.20 – 14.10 Det første man måske tænker på, er at det er en ghetto… Hvordan beskrives det ’særligt udsatte boligområde’ Kvaglund i Esbjerg i medierne og af en gruppe teenagedrenge fra Kvaglund? Og hvordan spiller ”ghettoen” ind i unges identitet og oplevelse af værdighed og stigmatisering? v/ Gro Hellesdatter Jacobsen, adjunkt UC syd 14.10 – 14.30 Pause 14.30 – 15.15 Anderledeshedens Økologier Interview med Frank Bylov om artiklen Anderledeshedens Økologier. Vi spørger, hvad socialpædagogikken kan bruge det i artiklen præsenterede begrebsapparat til. 15.15 – 15.30 Afrunding v/Lotte Junker Harbo
© Copyright 2024