Aktstykke nr. 61 Folketinget 2016-17 61 Undervisningsministeriet. København, den 6. marts 2017. a. Undervisningsministeriet orienterer herved Finansudvalget om, at Horsens HF og VUC i oktober 2013 indgik en huslejekontrakt, der samtidig indebar, at fem eksisterende huslejekontrakter blev forlænget, så uopsigeligheden blev på mellem 10 og 15 år. Der blev imidlertid ikke forelagt aktstykke ved indgåelsen af lejekontrakten på trods af, at den samlede huslejeforpligtelse i hele uopsigelighedsperioden for samtlige 6 lejemål udgjorde 35,3 mio. kr. b. Horsens HF og VUC er en statsfinansieret selvejende institution godkendt efter Lov om institutioner for almene gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse. Institutionen har bygningsmæssigt selveje, men skal overholde bestemmelserne i Budgetvejledningens afsnit 2.11.5.3 om bygningsmæssige forhold. Heraf fremgår, at indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere, og hvor den samlede forpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 30 mio. kr. eller derover, kræver Finansudvalgets tilslutning. Horsens HF og VUC har i perioden 2007-2014 oplevet en vækst i antallet af kursister. Da elevtilgangen ikke kunne rummes i egne lokaler, og da placeringen midt i Horsens ikke levnede store muligheder for udvidelse, valgte institutionen at indgå lejemål i Horsens Hus, som institutionens egen bygning er bygget sammen med. Institutionen indgik det første lejemål i 2010 og indgik i 2011 to yderligere lejemål i samme bygning. De tre lejemål var alle uopsigelige frem til 1. januar 2026, jf. tabel 1. I 2012 blev det fjerde lejemål i Horsens Hus indgået, og i 2013 indgik Horsens HF og VUC et femte lejemål i samme bygning. Da lejemålene enkeltvis ikke oversteg forelæggelsesgrænsen på 30 mio. kr., blev der ikke forelagt aktstykke om disse. Tabel 1: Oversigt over indgåelsestidspunkt og uopsigelighed i oprindelige lejekontrakter for de 5 første lejemål i Horsens Hus Etage Start Uopsigelig for lejer indtil Lejemål 1 2. sal 01-07-10 01-01-26 Lejemål 2 st. og 1. sal 01-05-11 01-01-26 Lejemål 3 3. sal 01-10-11 01-01-26 CU000071 2 Lejemål 4 4. sal 01-05-12 01-07-22 Lejemål 5 5. sal 01-05-13 01-07-23 I efteråret 2013 var der behov for at indgå et sjette lejemål i bygningen. For at minimere lejeudgiften og for at sikre, at lejemålene etagevis kunne opsiges ”oppe fra og ned”, blev der udarbejdet en allonge til de øvrige fem lejemål. I den forbindelse blev uopsigelighedsperioderne pr. 1. januar 2014 forlænget på de fem oprindelige lejemål, så disse først kan opsiges til fraflytning i perioden 2024-2029, jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over lejemålenes uopsigelighed pr. 1.1.2014 og den samlede huslejebetaling i hele uopsigelighedsperioden Allonge 2013 Uopsigelig for lejer indtil Samlet lejebetaling Lejemål 1 2. sal 01-01-29 11.257.443 Lejemål 2 st. og 1. sal 01-01-29 6.283.224 Lejemål 3 3. sal 01-01-29 6.335.584 Lejemål 4 4. sal 01-01-24 4.249.903 Lejemål 5 5. sal 01-01-24 4.249.903 Lejemål 6 6. sal 01-01-22 2.910.312 Husleje i alt 35.286.369 Ved indgåelsen af det sjette lejemål og den samtidige forlængelse af de øvrige fem lejemål vurderede institutionen, at der var tale om seks enkeltstående lejemål, og at det som følge heraf ikke var nødvendigt at indhente Finansudvalgets tilslutning til at indgå lejemålene. Det er imidlertid Undervisningsministeriets vurdering, at de oprindelige fem lejemål kædes sammen med indgåelsen af det sjette lejemål, idet udlejer betingede, at de øvrige 5 lejemål blev forlænget i forbindelse med indgåelsen af det sjette lejemål. De fem lejekontrakter, som forlænges, har en uopsigelighed på 10-15 år, og den samlede forpligtelse i uopsigelighedsperioden på disse 5 lejemål alene udgør 32,4 mio. kr. Det er således ministeriets vurdering, at der skulle have været forelagt et aktstykke ved indgåelsen af det sjette lejemål. Ministeriet er endvidere først blevet bekendt med sagen i 2016 i en anden forbindelse, idet institutionen ikke har pligt til at oplyse ministeriet om indgåelsen af lejemål under forelæggelsesgrænsen. Ministeriet har efterfølgende i en vejledning på sin hjemmeside præciseret, at hvis indgåelse af et lejemål forudsætter, at andre lejemål forlænges, skal huslejeforpligtelsen i uopsigelighedsperioden for alle lejemålene betragtes under ét. 3 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 6. marts 2017 MERETE RIISAGER / Pia Nørskov Nielsen Til Finansudvalget.
© Copyright 2024