Avskjedssang av Lars Olsen Moe

AVSKJEDSSANG
AV LARS OLSEN MOE
Lars Olsen Moe var 19 1/2 år då han den 22.2.1850 tok utflytting
frå Gjerstad for å reise til Amerika Han var den fyrste me kjenner til som reiste.
Reiste frå Kragerø i april og kom fram 1.juli 1850. Lars O Moe var av gamal ætt på
Moe og Vevstad.
Lars Moe og hustruen Caroline døde begge samme dag i 1910. :
Han skreiv denne avskjedssangen:
1
Gud og Fader i det Høie
styr min Vei til Dåd og Held
Se til mig med Faderøie,
lad min Reise lyktes vel
som jeg mig nu foretager
fra mit Hjem til fjerne Land
Jeg mit kjære Nord forlader
med dets Fjeld og trygge Havn.
2
Gud du styrer vore Veie
med din Visdoms høie Hånd
og alt hvad vi har i Eie.
vogtes af din Faderhånd
Tag og mig i dine hænder,
i din Almagts Varetægt
Jeg din godhet ret erkjender,
thi den går fra Slegt til Slegt.
3
Når jeg snart fra Slegt og Venner
vandrer bort på ukjent sti,
hva Guds Forsyn da mig sender,
vel tilfreds jeg er deri.
Thi Gud styrer alt til Både.
han vil mit og andres Vel,
Derfor vil jeg tro og håbe,
at min reise blir mit Held.
4
Farvel ! Farvel ! må jeg sige,
ja måske for sidste gang,
til det hele Norges Rige,
til dets Eg og Klippestrand
Jeg snart ud på Sjøen træder,
reise til Amerika,
Afskedstårer øyet væder
mens jeg er i Europa.
5
Farvel ! Farvel ! kjære Moder.
Neppe jeg dig mere ser
her på denne Verdens Klode
hvor vi knapt skal samles mer.
Men nåar vi har overvundet
Jordens Vandring Kamp og Strid.
og i Jesu Tro hensmuldret
da går vi til Himlen ind.
8
Farvel ! Farvel ! ældste Broder,
nu jeg dig forlade må.
Jeg min Tak for alle Guder
hermed jeg deg yde maa
Du var som en kjærlig Fader,
da du blev i Faders sted
da jeg neppe kunde stamme
Faders Navn med Barnlighed
9
Du var og vor Moders Støtte.
da vår Fader døde hen.
Nu da jeg så langt skal flytte.
at vi knapt skal ses igjen,
dybt det mindes i mit Hjerte,
hva du gjorde for mit Vel.
Ak,jeg sukker nu med Smerte,
da jeg byder deg Farvel.
10
Far vel nu I andre Brødre .
Tak for hver forsvunden Tid
som vi kjærlig ufortrøden
var til sammen Fro og blid.
Jeg nu bort fra eder drager
til et ganske ukjent Land.
Bed for meg til Gud vor Fader
at min Vei må bli til Gavn.
6
Der vi samles skal med Glæde,
hvor vi mer ei skildes ad,
derfor skal du ikke græde
men hav Mod vær Fro og Glad,.
i det håb at Gud vor Fader
er vor Ven og Støttestav
og min tryggeste Ledsager.
ja endog på vilde Hav.
11
Farvel nu og mine Søstre..
græd ei længer nu for mig
Vær kun tro Gud vil os trøste
og husvale hver en Tid.
Lad det ei bli Jer til Pl age,
at vi nu skal skilles adNår vi ende her vor Bane
samles vi i Himlens Sal,
7
Også hermed jeg maa yde
Tak til dig af Hjertens Grund
for alt godt du lod mig Nyde,
ja for hver hensvunden Stund.
Tak for Føde, Tak for Klæder.
Tak for hver Formaning god
Tak for alt,hva du mig lærte.
Tak for al din Omhu stor.
12
Farvel,,Tak skal du nu have,
du som min Madmoder var,
du, min ældstre Broders Mage
Tak for hver forsvunden Dag,
Gid vor Vandel så må blive ,
ah vi samles kan igjen
hos vor Gud i Himmerige,
når til Doms vi stedes frem.
13
Jeg mit Farvel nu tibyder
til hver Slægtning fjern og nær,
og min sidste Tak jer byder,
da jeg nå på Reisen er.
Nu jeg Eder må forlade
og blant Fremmed drage hen.
Men hvis det mon Gud behage,
får jeg og blant dem en Ven.
15
Farvel nok en gang o Norge ,
du mit kjære Fædreland
Længer skal jeg her ei vorde
av igjen min afskedssang,
som jeg simpelt til et Minde
har utført for hver en Ven,
Nu en Tanke høit jeg svinger
og er vendt mot Himmelen..
14
Farvel alle gode venner.
Tak for hver fortrolighed,
som jeg nogen Tid ei glemmer
al den kjærlighed og Fred..
som jeg blant jer have nydet
I min ungdoms fagre Vaar.
Dog jeg håbfull er ved Synet
af den Vei mig forestår..
16
Nu jeg trættes af at skrive
længer på min avskjedssang..
Nu til slutning vil jeg sige
hver og en mit fulde Navn
Lars Olsen Moe jeg heder,
jeg som visen utført har
Nu jeg fluks forlader Eder
og det Land min Vugge bar