IXQYC Menighedsfakultetets Studenterblad Udgives af Studenterrådet ved MF REDAKTION Stud.theol. Stud. theol. Stud. theol. Stud. theol. Stud. theol. Stud. theal. Ulrik Nissen (ansv. red.) Steen Rughave Sørensen Bo knudsen Lars Christiansen Lars Møller Nielsen Christian Hyttet Hansen TEKSTBEHANDLING Lise Larsen. LAY-OUT OG SATS Christian H. Hansen og Lars M. Nielsen ADRESSE IXQYC, Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N., 11f. 86 16 63 00 TRYK Svend Åge Tolstrup, Frihedsvej 60, 6700 Esbjerg, nr. 75 13 31 82 DEADLINE 1. januar 1. marts 1. august 1. oktober IXQYC, Menighedsfakultetets studenterblad, er et bibeltro teologisk tidsskriftder udkommer fire gange årligt, og som primært henvender sig til teologiske studenter og kandidater. IXQYC lægger hovedvægten på teologiske artikler og boganmeldelser, Enhver, der kan gå ind for Menighedsfakultetets grundsyn, er velkommen til at indsende artikler for optagelse i bladet. Dog har Menighedsfakultet~tsstudenters indlæg altid prioritet, ligesom redaktionen ikke er forpligtet til at optage alle indsendte artikler, Vi modtager gerne artikler på diskette (Word Perfeet) med et omfang på hØjst 12 A4-sider, De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens mening. OMSLAG: Lisbeth Lyrstrand (Billedkunstner) COPYRIGHT: lXQYC 1993 ANDAGT Det kan ofte være svært at være teolo~ min Jesus fra mig. Naivt, vil nogle gistuderende og kristen samtidig. Ejendommeligt er det, at det ofte intense arbejde med teologiske spørgsmål og problemstillinger ofte mere skaber frustration og krise end opbyggelse. Der er noget hårdt ved hele tiden at skulle slille spørgsmål og dermed problematisere dogmatik og eksegese. På mange måder blokerer vort intellekt og iveren efter viden for et fortroligt Gudsforhold. Vort intellekt kan bevir- måske sige, men det er det ikke for den, for hvem Jesus er sandheden. ke, at tro erstattes af tvivl, en tvivl og funderen, der kan gøre mennesket van- vittigt. Jeg siger ikke, at man ikke skal arbejde grundigt teologisk sel, men for at blive bevaret som kristne, må vi lære at gøre holdt og stille os selv ind for Guds ansigt - Gud den Almægtige, som er alle tings ophav og opretholder. Vi må indse, at vi i visse store spørgsmål og mysterier aldrig får det definitive svar. Som mennesker stillet over for Gud får vores eksistens et nyt perspektiv. Alt hvad vi har og er, har og er vi i kraft af Gud. Jeg er selv blevet standset for, og vi må lil sladighed standse hinanden, for at vi, alle uløste gåder til lrods, ved ~t, nemlig at vi har frelsen og det evige liv i troen på Jesus Kristus. Det ved vi i sandhed godt, men vi har alligevel brug for at høre det igen og igen. Jeg har lært ~n ting i den seneste tid, og det er: Uløste gåder skal ikke tage I Jesus har vi den dyrebareste skat af allel Han har magt og vilje lil al bevare os på lrods og på tværs af tvivl og vantro. Vi må som faderen lil den dæmonbesatte dreng have lov til at sige til Gud: »Jeg tror, hjælp min vantro.« (Mk. 9,24) Michael KrogsIrup Nissen »Vi' på vej'n igen... « »Vi' på vej'n igen... «, sang Jakob Haugård og Finn Nørbygård for nogle år siden, alt imens de så enormt fjollede ud og kørte ud ad landevejen i deres Monis. IXQYC er også på »vej'n igen«, dog ikke i en Monis og heller ikke med intentioner om at være fjollede. IXQYC og MF's studenterflok er på »vej'n igen«, på vej ind i et nyt akade- misk år, med mange muligheder og udfordringer. MF er i dette akademiske forår båret af en optimisme. Der har været omkring 20 nye ansøgninger om læsepladser, kælderen udbygges med nye rum til eomputerlæserum og et mindre auditorium. Jo, på MF synes vi virkelig der er en vårstemning i øjeblikket. Helt det samme kunne man nu ikke sige var tilfældet i det akademiske års efterår. I semesteret op til sommeren 93, var der på mange måder virkelig efterår på MF. For mange studenter var der en del mørke skyer, der hang over vore studentikose hoveder. Årsagen var et friskt initiativ. Der var nem- lig blevet taget initiativ til nogle fredagsforelæsninger om kirkesyn og den aktuelle kirkelige situation. Fredagsforelæsningerne skulle tjene som »førweekend forelæsninger«, hvor meningen var, at der ved disse forelæsninger skulle deltage to personer med et mindre foredrag om forskellige emner. Disse to personer skulle naturligvis repræsentere forskellige holdninger, og derefter var debatten åben. Efter sådan en lille hyggelig forelæsning kunne man så holde weekend med god samvittighed. Nyde en rolig weekend i ro og mag. Men ak, om intentionen end var god nok, var resultatet ofte at forelæsningerne forløb som planlagt og debatten var da også i orden, men der var lige det med de rolige weekend'er...weekend'er var de nok, men rolige?! Sagen var nemlig den, at var vi endnu ikke klar over det, så skulle vi helt sikkert blive det nu - det står sørgeligt til med vor kære kirke. For mange studenter blev der rørt på mange strenge i denne forelæsningsrække, mange smertelige strenge. Flyvefisken Der blev rørt på så mange smertelige strenge, og der blev kæmpet med så mange tanker, at vi som ansvarligt studenterblad har syntes vi måtte tage lidt af denne kirkedebat op i IXQYC. Vi har bl.a derfor medtaget artiklen af Skjevesland i dette nr. Men hvad der også er værd at lægge meget mærke til er, at vores fisk har fået yngel, IXQYC IXlJYC nr. 3,1993 har avlet en flyvefisk!! Vi har af flere grunde haft enormt meget behov for en debatspalte, hvor vi under en lidt friere form kan komme frem med forskellige holdninger, gerne holdninger der kan skabe noget debat. Både som MF-kandidater og studenter har vi enormt behov for at kunne åbne en debat omkring nogle spørgsmål, der ligger os meget på sinde. Det er på mange måder afgØrende vigtigt, at vi i et åbent forum kan lufte vore synspunkter for de ca. 350 andre, der læser IXGYC. Derfor har vi taget dette initiativ til at danne en ramme omkring en debat, der vil gavne os alle. For at det kan gavne os alle, er det imidlertid også påkrævet at vi alle tager del i debatten. Vi er gerne sparet for den flade fornemmelse, at der om et halvt år lige pludselig ikke er mere at debattere. For bladets, MF's og jeres egen skyld, hjælp til med at holde debatten igang, indsend debat-indlæg! Vi forestiller os almindeligvis omkring en tre-fem sider, ikke noget med kilder og den slags. Åben op for hvad der ligger dig på sinde, send nogle få sider om din mening om et eller andet, du gerne vil kaste ind i en debat. Vi har kaldt den FlyvefISken for at spille på IXGYC, fisk. Hvorfor den så skal op at flyve, kan man måske undre sig over. Dermed er blot antydet intentionen med en debatspalte. Der må gerne være lidt luft under vingerne. Vi er ikke tjent med altid at svømme trygt rundt i akvariet, vi må tillade hinanden engang imellem at flyve. Det er fundamentalt vigtigt at vi engang imellem Led" 85 filr lov til at »svæve« lidt blandt venner. Mange af os har jo en række problemstillinger inde på livet, som det ikke er særlig gavnligt at kæmpe med på egen hånd. Derfor er der nu denne chance til at fil noget luft under vingerne, få luftet noget ud i det der ligger dig på sinde. Derfor, skriv et debatindlæg, reager på det der kommer, og deltag i debatten, så vi kan fil lidt luft under vingerne. Vi trænger til det! IXGYC-redaktionen. Ulrik Birk Nissen (red.). Å bygge 0PP menigheter i folkekirken af rektor, Olav Sl\ievesland Situasjonen i de vest-europeiske folkekirker kaller på en menighetsbyggende fornyelse. Modeller for vitalisering av kirkelivet er vi vant med å motta fra usA's frikirker og evaogelikale retninger i England. Denne revyartikkel vil redegjøre for trekk og tendenser i den strøm av litteratur til temaet »Gemeindeaufbau« (GA) som nå utkommer i Tyskland. At også denne har fått tilgang fra engelsk-språklig kirkeliv, vil fremgå av det følgende. Ifølge sakens natur er denne mengde av avhandlinger, innføringsbøker, praksisveiledninger, artikler og debatinnlegg nært sammenknyttet med den parallelt økende litteratur om folkekirkeproblemet. 1 På ansvarlig hold taler man nå åpent om den trengte situasjon som de tyske folkekirker, både den evangeliske og katolske, er kommet opp i. Det vakte ikke liten oppsikt da biskop Martin Kruse, ved tiltredeisen som formann i EKD's kirkeråd i november 1985, uttalte at Forbundsrepublikken nå må anses som »Missionsland«. Dette presiserte han slik: »Deutschland, ein Missionsland - damit will ich sagen, dass wir unsere missionarische Yerantwor- tung ganz neu verstehen und ausleben miissen«.2 GA er et typisk protestantisk begrep, foreløpig. Anneriedes enn i 1960- og 70-årene, er det nå blitt »salonfiihig« å tale om evangelisering i folkekirken. Nå kan man »fast Uberall Ober missionarischen Gemeindeaufbau sprechen, ohne sich ganz und gar ins theologische AbseIts zu stellen«.' Bestselgeren på det teologiske bokmarked i Tyskland sommeren 1988 var således professor Chr. Milllers Lehre vom Gemeindeaujbau (Bd. l, 1987). Når GA er blitt et slikt fengende programord i tysk teologi og kirkeliv, skyldes det bl.a. den positive klang dette begrep har, især på bakgrunn av den krafttappende debatt om kirkereformer på 1960-tallct. Manfred Josuttis observerer at den kirkelige utvikling nå er »stillgestellt aufs rein Konstruktive«.' GA er ytterligere befordret av den tretthet som 1960-årenes økumeniske parole »Kirke for andre« skapte hos prester og i menigheter. Verden satte det ene anliggende etter det andre på kirkens dagsorden. Det ble til sist et »appellenes diktatur« (Chr. MillIer).' Før eller siden måtte det melde seg Å bygg' IXGYC nr. 3,1993 som D. Bonhoeffer kalle »die Selbstzwecklichkeit der Kirehe«. Her har således inntrådt en viss aksentforskyvning: Fra den ensidige tale om kirke for andre, fornemmer man nå vektleggingen kirke for andre. Etter denne foreløpige presentasjon av artikkelens tema, skal vi se nærmere på de teologiske og praktisk-kirkelige forutsetninger for saken »Gcmeindc- aufbau«. Her har den praktiske teologi fått en viktig sak å bearbeide.' opp... 87 den med seg utmeldelser i et foruroligende antall (1972-82: 1,52 mill.). Innenfor både EKD og VELKD initierte kirkeledelsen flere omfattende kirkesosiologiske undersøkelser for mer presis å få kartlagt hva som nå beveget seg i relasjonen kirke-folk. Disse representative undersøkelser, med tilhørende kommentarer, er blitt en hel litteratur for seg.' Første fase (1945-60) var preget av stor Tredje fase (1975-) preges av en ny vilje til å finne strategier som kan vende den negative utvikling. Her går det om mer enn å sikre et visst antall kirkemedlemmer (og dermed en rimelig økonomi for kirken). Som vi skal se, er de fieste av de fremlagte konsepter for menighetsoppbygning båret av en klar evangeliserende intensjon. oppslutning omkring kirken. Den hadde kommet ubeflekket ut av den nasjonalsosialistiske periode. Forventningene var store til dens aktive bistand i gjenoppbyggningen avet ruinert Tyskland. Utviklingen har gått raskt når den først kom i gang. Begrepet »Gemeindeaufbau« kom på ny med tyngde inn i det kirkelige vokabular gjennom EKD's synode i Freiburg 1975.' I. Menigiletsoppbygning - et riss av sakens teologiske og kirkelige bakgrunn. 1. Kirkesasialogiske fakJorer. Folkekirken på tysk grunn har etter siste krig gjennomlevet tre faser. Annen fase (1960-75) er preget av at etterkrigsidyllen brytes. Sterke statlige institusjoner har nå kommet til og byr kirken konkurranse i offentligheten. Gjenoppbyggingsarbeidet, Adenauerperioden, er tilbakelagt. Kirken har gitt viktige bidrag til restitusjonen, men nå synes store befolkningsgrupper å gli inn i en indifferent holdning til kirken. Kirken synes i denne fase ikke å ha lyktes i å redefinere sin relevans, særlig for de yngre alderssjikt. Da den samfunns- og kirkekritiske bølge knyttet til årstallet 1968 kom, dro Synodens tema var »Kirehe zwischen Auftrag und Erwartung«. Så fulgte »Das Missionarische Jahr« i 1980, som også samlet flere frikirker i en bred mønstring. Her introduserte forøvrigt professor Manfred Seitz programordet »Evangelisation« i en praktisk-teologisk debatt.' Under kirkedagene i Hannover 1983 kunne så Seitz gjøre den kirkelige offentlighet kjent med sitt kybernetiske program for menighetsoppbygning i 80årene,lo Saken var med ettertrykk satt på kirkens sakskart. 88 IXQYC nr. 3,1993 Olav Skjevesland 2. Teologiske momenter. Men menighetsoppbygning er hverken som begrep eller kirkesak en 1970talls-oppfinnelse. Chr. Maller trekker linjer tilbake til J.H. Wichern, som i et foredrag i 1869 taler om »Au1bau und Weiterbau der Gemeinde«.ll Adskillig nærmere vår egen tid, på 1950- og 60tallet, møter vi flere initiativ til saken." Generalsynoden i VELKD i BerlinSpandau 1958 formulerer 22 teser om »Die missionierende Gemeinde«. Da var allerede impulsene fra den amerikanske stewardship-bevegelse nlldd Europa gjennom LVF's generalforsamling i Hannovel' 1952. Virkningene av alt dette ble, tross gode tillØp, relativt beskjedne. Dels var konseptene sterkt prestesentrert og bundet til parochiale menighetsstrukturer. Dels - og denne faktor var viktigere - kom nå et kirkekritisk strømdrag til å prege debattklimaet.t' Kirkenes Verdensrlld initierte ved sin 3. generalforsamling (1961) et studium om »Den misjonerende menighets strukturer«. Her ble kirkens sendeIse til verden så markant betont at å tale om menighetsoppbyggning fremsto som ekklesiosentrisme. Misjonens mål var ikke en kirke som omspennel' verden, men den verdensomspennende Sjalom. 14 Ansatser til menighetsoppbygging som bred kirkelig strategi har således forekommet, men uten det endelige gjennombrudd. Det er, som allerede påpekt, midt på 70-tallet vendingen kommer. Den internasjonale kongress for verdensevangelisering iLausanne (16.-25. juli 1974) ble en viktig felles- kirkelig impuls. Kontinentet mottok her sterke inntrykk fra sentrale evangelikale predikanter og teologer som Billy Grabam, John Scott, Michael Green og Donald McGavran, nestoren bak Church Growth. I det hele har den amerikanske kirkevekstbevegelse også spilt en viss rolle i Tyskland de seneste årY Videre viser utredningen om VELKD's dobbeltstrategi at tysk lutherdom har hentet impulser hos amerikanske søsterkirker (Caring Community-programmet, Word-and-Witness)16 Innenfor VELKD har man dessuten registrert menighetsfornyende delprogrammer fra de skandinaviske folkekirker." Bakgrunnen for det sterke engasjement for GA i tysk kirkeliv kunne vært tegnet opp med enda flere streker. Bare en faktor til må nevnes, og den er av almen eksegetisk og dogmatisk art. Det er i løpet av de siste ti-år levert en rekke studier til NT's ekklesiologi som må ha befordret det gjennombrudd for praktisk-kirkelig menighetsoppbygging som nå er skjedd. Begrepet oikodomæ, som ordet Gemeindeau1bau reflekterer (og som nærmest er umulig å oversette fullgodt til norsk), er gjort til gjenstand for inngående analyser. 18 Med nye studier til Charisma-begrepet hos Paulus, l' er fornyende ansatser brakt inn i embetsdebatten, til oppmykning også av 1950-årenes rigide tilrettelegging av forholdet prest - menighe!. Menighetshyrden i rammen av medarbeidende nlldegaver; er blitt en økumenisk grunnmodell. IXQYC nr. 3,1993 II. Presentasjon av de vikJigste konsepter Det er ingen enkel oppgave ~ typologisere de konsepter for GA som den rikholdige litteratur oppviser. 20 En forenkling foretas ved at vi konsentrerer oss om den litteratur som har utkommet i 1980-årene. Ett unntak bør rett nok gjøres for det konsept som tar en funksjonal ansats. Det spilte en viss rolle særlig på 1970tallet. Denne funksjonale teori om kirkens praksis er et produkt av den empiriske dreining som skjedde innenfor den praktiske teologi ved slutten av 1960-årene. Den vokste frem gjennom erfaringen av kløften mellom det teologiske høyspråk og den faktiske menighetsvirkelighet. En typisk eksponent for denne funksjonale tenkemåte er K. W. Dahm. 21 Hans anliggende røpes av det hovedspørsmål han stiller: Hva er det kirken reelt sett betyr i samfunnet - og hva kan den yte (s.303)? I lcting etter svar blir sosiologien uunnværlig. Ja, oppgavene klargjøres egentlig ikke gjennom teologisk refleksjon. Det blir den sosiologiske analyse av kirkernedlemmenes forventninger som må bli retningsgivende for kirken (s.304). »Man kann sie darum auch als eine Institution betraehten, die fUr bestimmte Aufgabengebiete auf dem sogenannten DiensUeistungssektor unserer GeselIsehaft zusWndig ist...-« (s.305) Kirkens særlige funksjonsområder blir: (1) Formidling av grunnleggende Iivstydnings- og verdisystemer. (2) Ledsagelse i krisesituasjoner og ved livets korsveier (s.305f). Å bygge opp... 89 Hele konseptet har tynn teologisk substans. Viklig i menighetsoppbyggingens perspektiver den sterke prestesentrering som blir konsekvensen. Behov skal pastoralt besørges. Skille settes mellom prest og lekfolk, mellom hjelpere og hjelp-trengende. Dette trekker igjen en profesjonalisering etter seg som svekker det alminnelige prestedømme. R. Strunk påpeker med rette at det er noe forunderlig historieløst over alle disse overlegninger omkring kirkens funksjoner." Og viktigere: De har intet sentrum som de går ut fra, intet mål de styrer henimot. Her kan det bare angis en rekke enkeltsentra og enkeltmål, uten noen indre forbindelse Så tar vi for oss 1980-årenes konsepter. I første omgang kan det være mest tjenlig å gi en presentasjon. Mindre vekt legges på den kritiske vurdering. 1. Menighetsoppbygging: å gi ekkiesia gestalt i rammen av kirkeinstitusjonen Her ledes vi rett til ham som mer enn noen annen brakte saken »Gemeindeaufbau« på alles lepper i 1980-årenes Tyskland. Superintendent Fritz Sehwarz (Herne, Ruhr) utga i 1984, sammen med sin sønn Christian, en Theologie des Gemeindeaufbaus i 95 (l) teser,2J som i sin kraft, konsekvens og polemiske snert utfordret til entens debatt." Boken er den første i sitl slag, og utgjør en videre refleksjon over 3-bindsverket Obersehaubare Gemeinde (1979-81). Hva er GA ifølge Sehwarz/Sehwarz? »Gemeindeaulbau ist alles Handeln, das auf das Ereignis- und Gestaltwerden von Ekklesia ziehlt« (tese 9). Og med »Ekklesia« forstås 90 IXQYC nr. 3,1993 Olav Skjevcsland »eine personale Gemeinschaft mit Jesus und mit Schwestern und BrUdern, deren Glaube in der Liebe t~tig wird« (tcse 4). Denne definisjon røper umiddelbart at konsepsjonen grunnleggende er preget av det skarpe skille mellom ekklesia - og kirken som institusjon. Her følger forfatterne opp en ekklesiologisk linje fra E. Brunner, H. Gollwitzer og H.-J.Krauss." »Die Unterscheidung zwisehen Kirehe und Ekklesia muss in der Thcologisehen Arbeit konsequent durehgehalten werden« (tcse 15). Grunnsynet her er preget av en dyp skepsis til kirkeinstitusjonen, og dermed også folkekirken. Samtidig røper forfatterne en temmelig pragmatisk holdning til kirken som institusjon (s.2oo-227). Kirken kan bidra til at ekklesia vinner skikkelse. Den har penger, prestisje og en hær av medarbeidere (s.196). Slik sett kan kirkeinstitusjonen fungere som en »transmis- jonsrem« (s.184) for ekklesia. Eller som Rainer Strunk formulerer sin skarpe kritikk av Sehwarz/Sehwarz på dette punkt: »Kirken blir »nyttige idioter« for oppbyggingen av ekklesia«." Med ettertrykk fremheves evangelisering - bevitnelsen av »das einfaehe Evangelium« - som urdatum for ekklesia (s.78fl). Dette understrekes så kraftig at dåpen får en nedtonet betydning (s.76). Menighetsoppbygging som utfoldet dåpsliv, er ingen bærende tanke i Sehwarz-konseptet. Summa: Vi har her for oss forfattere som med lidenskapvil GA, cier en brann for menneskers omvendelse og som selv i praktisk kirkcarbeid har satt programmet ut i livet. Kritikken har massivt satt inn på det kraftige skille som her er gjort mellom »kirken« og »ekklcsia«, Fr. Winkler kommenterer slik: »Die Ekklesiologie hat gute GrUnde, von »corpus permixtum« zu reden, und die Dialektik von sichtbarer und unsiehtbarer, geglaubter Kirehe låsst sieh nicht so leieht erledigen wie die Autoren meinen. Man kann Christ sein und am Gemeindeaufbau mitarbeiten, ohne Kirehe und Ekklesia in ein so aggresives Spannungsverh~ltnis zu bringen, wie es bei Fritz und Christian A. Schwarz geschict«.27 På tross av slike innvendinger, omtales den teologiske og praktisk-kirkelige innsats som er gjort i Herne med stør- ste anerkjennelse. Man beklaker i tysk kirkeliv at Fritz Sehwarz, denne pion6r for 1980-årenes nye menighetsliv, gikk bort allerede i 1985, 55 år gammel. Schwarz/Sehwarz står i flere henseender nær de kretser som arbejder for en «missionarischMcharismatischer Gemein- deaufbau«. Denne gren er særlig knyttet til navnet W. Kopfermann, som er leder i koordineringsutvalget innenfor Geistliehe Gemeinde-Erneuerung. 28 2. Menighetsoppbygging realisert gjennom et kybernetisk program. På fagteologisk hold er det Institut fOr Praktisehe Theologie i Erlangen som mest intensivt har beskjeftiget seg med GA. Instituttets leder, professor Manfred Seitz, har her skapt et miljø som Å bygg' opp... IXQYC nr. 3,1993 pil avgjørende milte preger den aktuelle debatt. En av hans assistenter, Michael Herbst, har således produsert det hittil mest omfattende doktorarbeid om misjonerende menighetsoppbygging i folkekirken. 91 1. Opprettelse av en plangmppe i menighe/en, 2. som fore/ar en analyse av menig- hetssituasjonen og 3. utarbeider et konsept. Manfred Seitz' konsept kan studeres i artikkelsamlingen Erneuenmg der Gemeinde. Seitz er enig med Sehwarz i at menighetsoppbygging og evangelisasjon avhengcr av hverandre. »Evangclisation ais elementare VerkUndigung des Evangeliums an Fernstehende und Gemeindeglieder, um ihre Berufung zu erneuern, gehårt ais integrierender Bestandteil zum Gemeindeaufbau« (s.38). Samtidig mil det omvendte likefullt gjelde: »Eine Evangelisation ohne 4. Medarbeiderkretsell konstituerer seg pil ny, med presten som leder (»Die Leitung des Mitarbeiterkreises geh6rt zur hirtenamtlichen Aufgabe des Pfarrers... -«). 5. Man gjennomtenker misjollereIlde organisasjollsfonner: »Hier geht es um die Frage, wie Gottes Wort werbend denen zugebraeht werden kann, die davon abgekommen sind« (s.54). Einweisung in die Gemeinde, und zwar in konkrete Raume derselben, geht ins Leere« (s.33). Seitz vurderer den folkekirkelige situasjon i BDR kritisk, men vil slett ikke være med på noen folkekirkeforakt. Han ivrer for »missionarische Existenz der Gemeinde in der Volkskirehe« (s.38). Hvor Schwarz nedtoner dilpen, ser Seitz en sentral oppgave i ,Nergewisserung der Taufe«. For: »Evangelisation beruft zur Taufe oder erinnert an sie. Evangelisation hat es auf jeden Fall mit der Taufe zu tun; entweder ais accursus (HinfUhrung) oder ais recursus (Zuflucht)« (s.43). Seitz' innlegg om »menighetsoppbygging i ilttiilrene« (s. 47-56) under Kirkedagene i Hannover 1983 fortsetter sig i et kybernetisk program i flg. punkter: Seitz representerer en dynamisk, ikke en konfesjonalistisk snever, lutherdom. Han forsøker il smelte denne tradlsjon sammmen med det beste i samtidens kirkelige fornyelsesbevegelser. Miehael Herbst søker å gi dette kybernetiske program et teoretisk fundament gjennom sin bredt anlagte dissertasjon. Avhandlingen rØper et imponerende overblikk i den angjeldende teologiske og praktisk-kirkelige stoffmasse. Den har tre omfattende deler: 1. »Gemeindeaufbau als Problem der Praktischen Theologie«, 2. »Wege des Gemeindeaufbaus - Die Konzepte«, og 3. »Die Praxis des missionarisehen Ge- meindeaufbaus in der Volkskirehe«. 92 IXQYC nr. 3,1993 01a\l Skjevesland - Denne siste del drøfter »Die drei kybernetischen Grundentscheidun- 3. Menighetsoppbygging som misjonerende dobbeltstrateg; gcO«,29 hvor de essensielle faktorer i I den tyske debatt om GA er det to linjer som brytes: viljen til folkekirkelig åpenhet og betoningen av menighetsforbUIIdet trosIiv. Menighetsforst1lelsen fra Barmen III, signalisert ved formulerin- programmet tas opp: (l) Den 1Indelige fornyelse og kybernetiske utdannelse av presteskapet, (2) lekfoikets rolle i konseptet og (3) »die Fernstehenden«, alle dem som har kommet p1l distanse fra kirken. endelig følger konkrete anvisninger for et kybernetisk program, med praktiske »byggestener« (bibelkurs osv.). Spirilllalitetsmomenret spiller en viktig rolle i nere av 1980-årenes konsepter for GA." I Seitz-»skolen« er dette særlig sterkt markert, og det skyldes en klar forst1lelse av at en menighetsfornyeIse i samtidens klima er umulig uten en bærekraftig spiritualitet. Her er bibelmeditasjon, bønn, skriftemål og fellesliv i mindre grupper fortsatt uoppgivelig viktig. 31 Summa: Vi står overfor et gjennomtenkt kybernetisk konsept, som røper nærhet til den kirkelige praksis. Det sikter mat en menighetsbyggende evangelisering i folkekirkens ramme, med d1lpen som basis og m1l1. gen »Gemeinde von Brildern«, utøver her ingen liten innnytelse. VELKD -s konsept "missionarische Doppeltstrateg;e« forsøker å sammenholde disse to linjer. Det fikk bred lansering gjennom en større utredning i 1983." Konseptet begynner etterhvert 11 bli kjent i Norge, slik at det her ikke skulle være nødvendig med en inng1lende presentasjon. 33 VELKD's folkekirkelige strategi ble trukket opp gjennom betenkningen Volkskirche - Kirche der Zukunft? fra 1977." Den ble ogs1l klart uttalt på VELKD's generalsynode i 1975: »Die Volkskirche ist die Gestalt der Kirche, die nach unserer Erkenmnis gegenvårtig am besten der gesellschaftlichen Situation und dem Auftrag der Kirche, die Botschaft von der Rechtfertigung des Gottlasen zu verkundigung, emspricht«,3S Enkelte spørsmål melder seg: Presten gjøres sentral - men blir han for sentral? Sementeres den prestesentrerte menighet slik at det alminnelige prestedømme likevel ikke kommer i funksjon? Og blir konseptet for programrnessig stramt, med for liten tilpasningsmulighet til de varierende menighetsforhold? Dette grunnsyn er sammenholdt med en klar bevissthet om at folkekirken n1l er utsatt for erosjon. »Die Zeit der fraglosen Stabilitåt der Volkskirche ist vorbei«.36 Dobbeltstrategien g1lr som kjent ut p1l en dobbel arbeidsbevegelse i kirken. Etter modelI av to-takts-motoren handler det om »fortettende« og »åpnende« arbeidsformer (Verdichtung - Offnung). IXGYC nr. 3.1993 Konkret dreier det seg om å utdype troen ved bibelseminar, kurs, osv. - og fremstøt mot offentligheten gjennom kirkelig kulturarbeid, medievirksomhet osv. Summa: På prisverdig måte søkes kir- kens samlings- og sendelsesdimensjon her holdt sammen. Både kirkens ghettoisering og selvoppløsning synes her å kunne unngås gjennom en teologisk reflektert folkekirkestrategi. Men spørsmål kan likefullt reises: Står de fortettende og åpnende arbeidsformer i fare for å gli fra hverandre? Går det f.eks. en »korridor« fra torsdagens kirkekonsert til søndagens høymesse? Vil belastede prester rygge tilbake for å gå inn i et slikt stort program, for isteden å samle seg om mer håndterbare delstrategier (konfirmandsektoren, dåpsarbeidet)? Og følger det med selve ordet »strategi« i lengden en utmattende, appellativ biklang? 4. Menighetsoppbygging som gudstjeneste. A unngå at GA løper ut i aktivistisk tomgang, er ett sentralt anliggende hos professor Christian Maller, som nå markerer seg i fremste rekke i debatten om GA. 37 Hans Lehre vom Gemeindeaujlmu (l. Bd. 1987), er allerede omtalt som et helt sentralt arbeid. Bokens første del består av en presentasjon og vurdering av de siste års litteratur om GA og folkekirkens status i dag (s. 11-134). Den annen del har overskriften »Wege vom Gottesdienst zum Gemeindeaufbau und zuruck« (s. 135-263). Her er vi på sporet av Chr. Mallers anliggende: Han vil Å bygge opp... 93 gjøre gudstjenesten til krystallisasjonspunkt i all tale om GA. Dermed håper han også å komme ut av det falske alternativ han mener den tyske kirkedebatt er kommet opp i. Man diskuterer: Er folkekirken labil eller stabil? Skal det satses på folkekirkelig åpenhet eller tette, misjonerende trosfellesskap?38 Maller skriver: »Es kannte... eine Entkrampfung bedeuten, den diffusen, missverstiindlichen Begriff »Volkskirche« fallenzulassen« (s.136). Isteden bør vi søke etter »ein Verstiindnis von Kirche, das die Realitiit der Gemeinde theologisch priiziser beschreibt ais der Begriff »Volkskirche« ...« (s.136).39 Miiller hevder at G. Ebeling her har vist vei når han formulerer seg slik: »Genau genommen veranstaltet die Kirche nicht Gottesdienst. Sie ist, vielmehr Gottesdienst« (s.136). Denne sats sikter da ikke snevert til søndagssamlingen i Guds hus, men går på en omfattende forståelse av gudstjeneste. Slik blir annen del av Mallers Lehre (Bd. l ) en leting etter byggematerialer til en teoridannelse om gudstjeneste som menighetsoppbygging. Han begynner hos Emil Sulze i Dresden omkring århundreskiftet, og ender hos Ernst Lange i 1960-årene. Hvordan Chr. Maller endelig vil utforme sitt konsept, må stå åpent til 2. bind av Lehre utkommer våren 1990. I mellomtiden har han foretatt »ein Zwischenschritt« i og med utgivelsen av boken Gottesdienst als Gemeindeaujbau (1988). Den fremstår som en verk- 94 Olav Skjevesland stedsrapport underveis, for å klargjøre den bakgrunn han ønsker sitt konsept skal forstås ut fra (ivf. forordet). Ved siden av økumenisk erfaringsmateriale til GA (s.16-51), peker han ut tre dimensjoner som må ivaretas for at man kan tale om gudstjeneste (helhetlig forstått) som menighetsoppbygging: Den »charismatische«, »evangelistische« og »sabbatliehe« dimensjon. Det eharismatiske aspekt sikter ikke så mye til det ekstraordinære, overnaturlige, som til »Charisma ais Begeisterung filr das Alltagliehe«.'" Troskap mot hverdagen! Den neste dimensjon ivaretar gudstjenestens piassering i et misjonerende perspektiv. Og sabbatsdimensjonen peker endelig på gudstjenesten som hvile og fest. Av de siste tiårs tretthetsskapende menighetsprogrammer har Miiller lært å slå vakt om sabbatsdimensjon. 41 Aktivismen må unngås. En iovisk omvendelsesappelI likeså." Og dåpen må få en rett plassering. 43 Følgende kraftfulle passasje kan leses som portal inn til MOllers GA-konsept: Mit dem Thema »Gottesdienst als Gemeindeau1bau« mOehte ieh dazu beitragen, dass sieh die Evangelisehe Kirehe in ihren Gemeinden auf den Weg konzentriert, der von der Feier des sonnHigliehen Gottesdienstes in den »Gottesdienst im Alltag der Welt« mit seinen naehstliegenden Aufgaben filhrt: Kinder taufen, Jugendliehe begleiten, Einsame und Gefangene besuehen, Kranke pflegen, Tote beerdigen und allen die Auferstehung des Gekreuzigten ais ein IXGYC nr. 3.1993 Wott ewigen, erfilllten Lebens verkiindigen. Werden diese alltagliehen Aufgaben aus der Dankbarheit gegeniiber Gottes Dienst am Mensehen wahrgenommen, so gesehieht Gemeindeau1bau aueh wenn er nieht in spektakularen Aktionen oder Projekten erseheint. Oft sind es gerade die spektakularen Aktionen, die das Naehstliegende, Alltagliehe und Einfaehe verstellen. Golt sieht nieht nur das Herz eines Mensehen an, wie 1. Sam 16,7 sagt, sondern aueh das Hetz einer Gemeinde - und das sehlagt gottesdienstlieh im Rhythmus von Sonntag und Alltag und halt in Systole und Diastole einen Blutkreislauf in Gang, der sieh von Gottes Dienst an uns zu unserem Dienst an Gott und unserem Naehsten vollzieht« (s. Bf). Enkelte foreløpige spørsmål reiser seg: Vil M<'l1lers konsept til sist fremstå som en spesiell utgave av gudstjenestens teologi? Vil også han komme til å angi visse kybernetiske retningslinjer med tanke på den praktiske realisering av sin helhetsmodell? Betyr satsingen på gudstjenesten i utgangspunktet en kulturelI terskel som mange fjerntstående til kirkens liv vil få problemer med å komme over? Styrer dette opplegg til å løse en krise like inn i et nytt kriseområde?44 5. Kommunikativ menighetspraksis Menighetsoppbygging som realiseringen av en tillits-kulntr. I denne siste presentasjon av aktuelle modeller for GA behandles Christof Baumler" og Rainer Strunks" konsepter sammen. De har bl.a. det til felles at begge forsøker å videreutvikle flere av Bonhoeffers ekklesiologiske Å bygge IXQYC nr. 3,1993 ansatser. Med noe ulikt begrepsapparat arbeider de for en kirkelig praksis preget av åpen kommunikasjon (B~umler) i en menighetskultur preget av tillit (Strunk). Christof B~umler, som i sin bok Kommunikative Gemeindepraxis ikke anvender begrcpet »Gemeindeaufbau«, bestemmer kirken grunnleggende som »Gemeinde der befrciten« (s.40fl). Spillereglene for den kommunikasjon som skal utfoldcs i en slik menighet, karakteriseres av åpenhet, tvangsfrihet, partisipasjon og solidaritet (s.44). For en teologisk fundamentering av sin teori om kommunikativ menighetspraksis, anvender B~umler Jesu lignelser (forstått som »kommunikative Sprachhandlungen«), videre paulinsk nådegaveforståelse, Luthers lære om det aIminnelige prcstedømme og Bonhoeffers kjente ekklesiologiske bestemmelse: »Christus ais Gemeinde existierend« (s.24-40).47 Videre utfolder B~umler »menigheten som prosess« (s.129), hvor ett mål bl.a. er å oppheve embetets selvstendighet. Prestens rolle er her ikke den universalkompetente embetsbærer, men en »kritiserbarer Moderator, der selbstandige Person unter Selbst~ndigen Personen ist« (s.130). B~umlers konsept er klØktig, men luftig. Kyndig forener han teologiske og samfunnsvitenskapelige perspektiver. Men Fr. Winkler påpeker med rette at de åndelige faktorer må betones sterkere som betingelse for en kommunikativ menighetspraksis. 48 opp... 95 Reiner Strunk utgår i første del av Vemauen fra overbevisningen om at menigheten kan tjene som modelI for en kultur preget av lillit, midt i et samfunn som er gjennomsyret av mis- tillit. »Gemeindeaufbau gcschiet darum im Kern als Vertrauensbildung« (s.20). I bokens annen del, som utfolder »Gemeindeaufbau als Vertrauensbildung«, følger så Strunks eget konsept. Her knytter han til Rom 12, og anvender Bonfoeffers Gestalt-begrep på formingen av menigheten (s. 11lfl). Menighetens "Gestalt-Straktur« beskriver Strunk ifølge Rom 12 som en differensiert enhet i en gjensidig utfyJling av tjenestene og nådegavene, - og som overvinnelse av de spliltelscsstrukturer som kjennetegner verden (klassekamp, rasisme, osv.). Det »Gestalt-Material«, som fyller tillitsbegrepet er: »Bruderliebe und Achtung der Person, Begeisterung und Dienst, Praxis der Solidarit~t, Friedensdienst« (s.130-153). Summa: Strunks konsept er preget av systematikk og klarhet. Han formidler reflektert mellom bibeltekstene og samtiden. Med ansats i begrepene tillit - mistillit har han grepet falt i en sentral problematikk i den kirkelige og samfunnsmessige nå tid. Men foreløpig er det noe formalt og praksis-fjernt over hans grunntrekk av en teologi for menighetsoppbygging. 6. Den praksisrettede hjelpelitteramr I denne sammenheng bør vi ikke unngå å påpeke at det i tillegg til hovedlitteraturen, med de ulike konsepter for menighetsoppbygging, utkommer en rekke hjelpebøker med tanke på de 96 Olav Skjcvcsland forskjellise kirkelige arbeidssektorer. Ved siden av litteratur som generelt tar opp den konkrete gjennomfØringen av GA," fins det bøker spesielt rettet inn mot ungdomsarbeidet,'· konfirmantsektoren,'l almen menighetspedagogikkSl og kirkelig arbeid i storbyene (city-kirken)." 7. Tilbalæblikk Sett under ett avdekker denne litteratur tre hovedlinjer. Den tørste retning står i tradisjonen fra Barth, Barmen og Bonhoeffer. Denne betoner at kirken har en ••Gestalt« som fellesskap i bekjennelse, etterfølgeise, bønn og tjeneste. Det handler om en »Gemeinde von BrGdern und Sehwestern« (Sehwarz, Herbst). Her fins det forøvrig en sidegren som mer peker i retning av kirken som fortropp for befrielse, solidaritet, humanitet (Biiumler). Den annen retning viderefører en tra- disjonelI luthersk ekklesiologi. 54 Her er man folkekirkelig åpen (VELKD, Seltz), men ser realistisk at folkekirkens situasjon er ustabil, og at den derfor krever en menighetsbyggende dobbeltstrategi. Den sedvanlige lutherske tilbakeholdenhet når det gjelder å arbeide frem en menighetens »Gestalt«, synes å vike noe for en økende erkjennelse av at både troens og menighetens liv i en senkristen kultur må være mer opptatt av den støtte som ligger i å gi livet sakssvarende former. Spiritualitet ellerspØrres (Seitz). Begge disse hovedretninger er strategisk innsiktet på »Mission« og »Evangelisation« i folkekirken. IXQYC nr. 3,1993 Den tredje posisjon er tydeligst kommet til uttrykk gjennom EKD-studien Christsein gestalten (1986)", som søker å formidle mellom de to første posisjoner. Her søker man å finne et løsenord i begrepet »konsiliaritct«, som er velkjent fra de økumeniske samtaler. Man ser det relative i ens eget standpunkt. Konsiiiaritet bestemmes som »dle gemeinsame BemGhung um die tibergreifende Wahrheit, die wir nur sttiekweise wie in einem Spiegel erkennen, aber am Ende von Angesieht schauen sollen« (s.47). Dette innebærer at ulike utforminger av troen må leve side om side. Det misjonariske aspekt dempes. Michael Herbst spør kritisk hvilket samlende midtpunkt denne konsiiiære kirke skal ha." Chr. Måller hevder at delle løse mangfold fortoner seg som »et gravitasjonsfelt uten magnetisk sentrum«. Han erkjenner at EKD-studien nok er båret av god vilje, men spør samtidig om ikke konsiliaritet her bringes inn som »et formal-prinsipp for den uendelige dialog mellom posisjonene«." - Debatten om GA har ennå ikke fait til ro. III Mellighetsoppbyggelse - tematislæ brennpl/nkter til videre refleksjon. Til sist vil vi, knapt og sammenfattende, peke på noen brennpunkter i debatten om menighetsoppbygging. De tør tilsammen utgjøre en temaliste som har relevans også for andre kirkeforhold enn de tyske. 1. Det synes fremdeles å gjenstå en grunnleggende teologisk avklaring omkring problemet kirken som institusjon Å bygge opp... 97 IXQYC nr. 3,1993 og ekklesia, for nå å anvende formuleringen hos Schwarz/Schwarz." 2. Menighetsopjlbygging er også praktisk kirkekritikk. Denne retter seg særlig mot »folkekirken«. skal vi la begrepet falle fordi det er uegnet til å karakterisere den kirkelige situasjon i Europa (Chr. Maller)? - Hvor folkekirken nå engang fastholdes, gjøres det ikke som alternativ til menighetskirken. Tvertom, her består, synes det, en gjensidig avhengighet. Begrepene misjon og evangelisering må innbyrdes avklares. 3. Å komme til rette med dåpen i rammen avet konsept for menighetsoppbygging, er en helt sentral teologisk oppgave. En slik modelI må gi en positiv tilrettelegging av dåpens plass og betydning i helhetsrammen. 4. Prestens rolle er både et teologisk og praktisk-kirkelig problem. Religionssosiologisk sett er presten folkekirkens ubestridte representasjonsfigur. Men må det være slik? De ulike mønstre for menighetsoppbygging forutsetter et entensivt arbeid med prestebildet og kollegialitetens problem. Eller anneriedes sagt: Det handler om nådegavemenigheten som bibelsk visjon og kirkelig realitet. 5. Hvordan gudstjenesten defineres og fungerer blir en annen avgjørende faktor. og samlende strategi. Hvilken grad av ledelse må til (kan tillates) for å oppnå samling og linje i menighetens ulike virksomheter? Videre: Den tid synes forbi da man kunne forsvare en »mor- fologisk fundamentalisme« (E. Lange) for menighetens liv. En variasjon i menighetsmessige former må det åpnes for, men hvor mangfoldig? 7. Spiritualitets-momentet, individuelt og menighetsmessig, er en bærende forutsetning for all menighetsoppbygging. 8.Formidler teologistudiet kybernetisk innsikt?59 9. De konsepter vi har gjennomgått her kan gi et inntrykk av at menighetsforholdene skjønnmales. »Aufbau gibt es individuell wie kollektiv nicht ohne Ausgrenzung, Wachstum nlcht ohne Kampf und Leiden, Erneuerung' nicht ohne Kritik«,60 10. Det avsluttende punkt skal peke på et dobbelt savn: I disse konsepter, som kraftig understreker evangeliseringens nødvendighet, er diakonien nærmest fortiet. Den må hentes inn Igjen. - Og hjemmet, en grunnenhet i luthersk menighetsliv, er knapt nevnt i denne litteratur." Noter: l. (Se også egen lisie O\'er hovedlilleraturen), 6. Skal målet være et menighetsliv med tydelig »Gestalt« og tett forplikteise eller en åpnere, konsiliær struktur? Her er en spenning mellom pluralitet Her finnes en nærmest komplett bibliografi (or åre. ne 1945·86 hos G. Rau: »Volkskirche heute« iVer· k(]ndigung und Forschung 2/1987, s.2·31. 98 LXQYC nr. 3,1993 Olav Skjevesland 2 Evang. Komm. 1186, s.31. - Jvf. den tidligere bis- IS. Cfr. G. Maier: »Gemeindevachstum. Zur TheoIo- kop i Hamburg, H.o. W6lber: "Innovation der gie und Praxis der Church-Growht-Bewegung«, i Volkskirche!.. i PTh 4/1986, 5.150-159. Theol. Beitriige 1982, s.178-187. 3. F.Schwarz/ R Sudbrack·uberschaubare Gemeinde, 16_ Texte aus der VELKD 21/1983: Ztu' EntwickJung Bd. 2, 5.39, \00 4. Evang. Komm. 4/86 5.229, hen Doppe1strategie, s.22ft Kirchenm;tgfiedschaft. Aspekte eiller missionansc- S. Chr. M6l1er: GoI/esdienst als Gemeindeallfball, 5.9. 17. K LorenzIH. Relief: Altemative: G/aubeJl. Missio- 6. Sterkest beton! av M. Herbst: Missionanscner Ge- lIarische ArbeilsfonlleJl in der Vo/kskirdle helde. Gu- meindeaufball ;'1 der Volkskirche, s. 23ft - ))Prakti- tersloh 1985. Her omtales bl.a. biskop M. Uinnebos sche Theologie is! Wissenschaft vom Gemeindeauf- brevahjon og del norske forsøk med husfellesskap. bau, d.h. von der Zukunft der Oemeinde« (5.37). En Jvr. Levende slener, Oslo 1984. løpende faglig drøftelse skjer også i lidsskriftet Das 18. Det grunnleggende arbeid her er fremdeles Ph. missionarische Worl. Zeitschrift fiir Verla7ndigllllg lind Vielhauer: Oikodomc. Das Bild vom Ball in der christ- Geme;ndeallfbcw. lid'eJl Literahlr vom Neuen Te.stament bis Clemens 7. Noen av de vikligste arbeider: G. Schmidtehen: Afe.mndrillus. Karlsruhe - Durlach 1939 (= Aufsatte GottesdietlSt zum NT, Bd.2, Munchen 1979, s.I-168). in einer ratiOllafen Web, Slutt- gartJFreiburg 1973; M. Seit7JL. Mohaupt (Hgg): Got- 19. En senlral sludie er U. Brockhaus: Charisma lind tesdienst lind alfen/lidle Meimmg, Stullgart/Freiburg alllt. Die pauliniscne CharismeJllehre allf dem Hinter- 1977; H. Hild (Hg): lfie stabil isl die K;rche? Geln- gYl/nd der {n7hchristlichen GemeindefimktiOllen, Wup· hausenlBerlin 1974; J. Matthes (Hg): Emeuenmg der perial 1972. Kirche. 20. Se de varierende typologiseringer hos Chr. M61- Slabilitiil als Chance? Gelnhausen/Berlin 1975; J. Hanselmann/H. Hild / E. Lohse (Hgg): lVas ler: Lehre, Bd.l, s.70ff; R. Strunk, VertraueJl, s.7lff; wird cms der Kirche? Ergebnisse der Zv.oeifeJl EKD- E. Winkler i ThLZ 1986, sp. 48lff; H. Lindner: Umfrage tiber Kircnenmitgfiedschaft, Gfitersloh 1984. »Neue Gemeindeaufbaukonzeple« Kirchenamt der EKD: Christsein gestalten. Konsequen- s.210-229. zen alis der Lage lllld ni etw(lrtende Enhl·ick1wlg. epd i PTh 611986, 21. K.-W. Dahm: Bem[: p{ClJTer. Empirisene Aspek/e ~'OIl Kirche wld Religion ;11 IInserer Ge- • Dokumentation 2811986. Dlr Funk/ion 8. R. Schloz (Bearb): Thema: Volkskirche. Ein Arbeidsblldl fiir die Gemeinde i/ll Auftrag des ltiisidiwlIs selischa[t, MOnehen 1971, (3) 1974, 5.303-308. 22.. R Strunk, VertrCIIlell, s.89. der Synode der EKD_ Gelnhausen 1978. 23. F. Schwarz./Chr. A. Schwarz: Theologie des Ge- 9. M. Seitz: Emeuenmg der GemeilIlie, s.36. meindemjjballs. Ein Versllcn. to. M. 24. En nyuig innføring j de ulike posisjoner fins hos Seitz: Emeuenmg, s.47-56. 11. Chr. M6l1er: Lehre ~'om Gemeilldenujbau, Bd. R. Weth (Hg): DislalSSiOll Dlr »Theologie des Gnnein- l,s.18. deaujbmtS'" 12 Se !iu. hos E. Winkler: "Zur Theologie des Ge- Herbsl, Chr. Mimer, M. Seitz og R. Strunk. meindeaufbaus«, i 111LZ 711986, sp.481-492 (note l). 25. Schwarz/Schwar-.l synes ikke il ha talt hensyn til 13. Som typisk eksponent betonte J. Chr. Hoecken- K.Barths oppgjør med E. Brunner i KirchL Dogmatik, med bidrag av bl.a. A. Haarbeck, M. dijk nøclvendighelen av »einer bewusslen Distan- IV, 2, s.774ft zierung von der kirchlichen Sphå"re« i sin bok Die 26. R. Slrunk, Vertrauen, 5.99. ZlIlamft der Kirche lind die KirdJe der ZIllamft. Slull- Zl. E. Winkler, i T1ILZ, sp. 484. gart - Berlin 1964. s.33. 28. Se videre hos Chr. M6l1er: Lehre, Bd. 1. 5.114 og 1-4. En hovedreferanse her er lU. Margull (Hg): M. Herost: MissiCHlarische GeJlleindetllljball, s.268f(. Mission ais Sfmkhlrprinzip, 6RK, Genf 1%5. Å bygg' opp... IXGYC nr. 3,1993 99 29. Konsenlrert fremstill hos R. Welh (Hg): DiskllS- «. Se Albrecht pelers' dyptloddende art "Krise des sion, s.89-100. Gottesglaubens?« i dens.: Rechens.:haft des Gltlllben.s. 30. Typisk er grunnpregel j boken Das lIallS der Aufsiitze, G(>t1ingen 1984. lebendigen SMne. GemeilIde ballen ill der Volkskircne, 45. Chr. Biiumler: Kommllnilw,;ve Gemeindepraw. hgg. von E. Adomeit/fh. Sorg. Eifle Un/ersllchllng ihrer Bedillgungen und MOglichlui· 31. lvf. underlilte1en Gemeilldealljball lind Spirihwli- ten. Se forøvrigt av dens.: »Gemeindeaufbau« i F. tiit 1iI M. SeilZ: Emeuenmg der GemeiffCle. • Til sa· Klostemlann!R Zerfass (Hgg): PrakJische Theologie ken, se også Ewmgelische Spiritllafitiil. Oberle8'mgen hel/te, Munchen-Mainz 1974, 8.417·429. und AmtOsse zur Neuorientienmg EKD - Arbeids- 46. R. Strunk: Vertrallen. GnmdD.ige einer Theologie gruppe, Gl1tersloh 1980. des Gemeindemljbaus. 32 Se Texte (noleI6). - VELKD har forøvrigt opprellel el Gemeindekolleg ved Theologische Akade- gisk llLeiNorslellung« (s.49ff), mener Båumler A ha mie j Celle med tanke på videreutviklingen av GA. funnet en mer sakssvarende fonnulering enn Emsl 47. Med "Gemeinde der Befreiten.. som ekklesiolo· 33. Se H. Reller: »Nærhel og distanse i menighetsar- Langes »vcranlwortliche Gemeinde.. (li Lange: Kir.:· beidet« i HPT 2/1985, s. 3-12; B. Sandvik (red.): hl' fiir die Welt, s.76ft). Folkekirken - stahlS og strategier, PF 1988, s.169ff 48. li Winkler i ThLZ 711986,sp.489 34-. Volkskircne - Kirche der Zulamft? Leit/inien der 49. K. Lorentz/l-l. Reller: Aftemafi"e: Glallben; Chr. Augsbllrgischen Konfession ftir das Kirchem"ffstiindnis A. Schwarz: Prtuis des GemeindeDlljbaus; J. Knob- hellle, hgg. von W. LohfflL Mohaupl, Hamburg lauch (Hg): Gemeindealljbllll hat ZuJamft. 1977. 50. H.-J. Jaworski: Keiner solllibersehe11 werdm. 35. Sil. Verklilldigllllg Ulld Forsdlllrtg 2/1987, s.37f. 51. H. Reller/R. Grohmann: Len/m 36. Texte (nole 16), 5.1. 52 EKD • Kammer filr Dildung und Erziehung: u", DI lehren. 37. Se M611ers beskrivelse av kirkelig ulbrenlhel ZllSammel/hallg VOlf Lebe1l, Glallbm IIlId Len/en. Gottesdiemt ais Gemeindealljball, 5.9. 53. G. Huller/J. Keden: Kirche fUr die eily. 38. lvf. Chr. Mallers bidrag »Gemeindeaufbau jen- 54. Chr. J. Track: "Volkskirche - Quo vadis?« i PYh seils der Alternative von Volkskirche und Ekklesiat<, 4/1988, 5.148-161. i R. Weth (Hg): Diskussion, 5.35-60. 55. Se note 7. 39. For uldypning, se Chr. M6l1er: »Christliche Ge- 56. M. Herbst i meinde« i mE 12, s. 316-335 (littl). 2/1987,5.44. 40_ TiUelen på Chr. Mallers bidrag i T.Rendtorff 57. Chr. Maller: Lehre, Bd.l,s..62f. Verkillldigllng ,md Forschllng (Hg.): Charismalllld llls/iMion, 5.452-466 (= Goftes- 58. For materiale Iii slik avklaring, se J.L Leuba: diemt, 5.53·69). llfSlitutiOlf IIlld Ereignis. G6tlingen 1%2; M. Honeck- 41. I sin bok Seelsorglicll predigen, G6ltingen 1983, er: Kirche ais Gestalt "nd Ereignis. Die sichfbare Ge- har M611er el vakkert kapiltelom »Gemeinde, die stall der Kirche ais dogmatis.:hes Problem. MOnehen den Erschapflen aufatmen llisst« (s. 127ft). 1963; T. Rendlorff (Hg): Charisma lil/d illStitiltiOtl, 42 lvf. J. Hansen/Chr. Maller: EWUlge/isalion IIlld GUlersloh 1985. 17leologie, Neukirchen • Vluyn 1980, sJ2ff. 59. F. Schwarz./Chr. A. Schwarz: TheoWgie, s.26Off. 43. Jvf. Kap. »Aus der Taufe Gemeinde wachsen 60. Manfred Josuttis i El'tlllg. Komm. 4/1986, s.229. lassen« i Goltesdienst, s. 148ff. Jvf. T. Rendlorff: 61. Se G. Muller: »Missionarischer Gemeindeaufbau »Gemeindeaufbau 6/1987,s.254-263. in der Volkskirche«, i PTh bei Martin Luther« i J. Cochlovius (Hg): Theologie IIlld Ern-ecJamg, Giessen . Basel 1985, s.51-57. Abraham og hans far - har jØdisk skrifttolkning interesse for kristne? af dekan, Oskar Skarsaune Spørsmålet i undertittelen må etter mitt skjønn besvares med ja. Det kan man begrunne med lange og prinsipielle overveielser. Istedet velger jeg en snarvei: Jeg nøyer meg med et eksempel. Thksten er sentral: Gen 12,1-3. Moderne eksegeter har beskjeftiget seg inngående med disse få vers. Man betrakter gjerne Gen 12,1-3 som et høyteologisk avsnitt, omhyggelig konstruert av Jahvisten som et teologisk motstykke til urhistoriens nøkkelmotiv: Likesom ordet fOThanneIse er urhistoriens nøkkelord, er ordet velsignelse nevnt hele fem ganger i Gen 12,1-3. I og med utvelgelsen av Abraham, vil Gud bringe en universelt velsignelse inn i verden, like universelI og omfattende som den syndens forbannelse som urhistorien (Gen 3-9) munner ut i.' På dette vis unngår den moderne ekseget å ta stilling til de vanskelige problemer Gen 12,Hf byr på, så snart man forsøker å lese disse versene som en historisk fortelling - en fortelling som begynner i Gen 11,27; historien om Thrah og hans sønner. Ser man hele tekstsammenhengen som en historie, står man overfor en rekke problemer som den moderne ekseget enten ikke oppdager, eller løser ved å anta at en kombinasjon av flere tradisjoner har funnet sted. Men antikkens tolkere jødiske så vel som kristne - kjente ikke denne forklaringsmulighet. De måtte ta teksten alvorlig som historie, og måtte ta stilling til de vanskeligheter og indre motsigelser som teksten på disse vilkår syntes å inneholde.Ikke så rent lite av den jødiske i1aggadiske skrifttolkningstradisjon (skriftordet tolket som fortelling) tar sitt utgangspunkt nettopp i tilsynelatende motsigelser eller brå overganger i tekstene, og vi skal straks se hvordan dette fungerer i de gamle jødiske utleggelser av Abrahamshistorien. Det er interessant å legge merke til at de gamle jødiske tolkere her så problemer som den moderne ekseget knapt har ofret en tanke. II I Gen 11,27-32 sies det intet om hvilken religiøs tro og praksis Thrah og hans sønner Abraham, Nakor og Haran hadde, men i Josva 24,2 hører vi at Thrah og hans familie tilba avguder. De gamle jødiske utleggere gikk derfor ut fra at Thrah og hans familie tilbad babylonernes guder, eller at de var stjernedyrkere. Men da kommer Gen 12,lIT svært brått og uforberedt. Her taler plutselig Gud til Abraham som om de kjente hverandre, og Abraham ad- IXQYC nr. 3,1993 lyder straks Gud uten å spøne om hvem han er. Alle de gamle utleggere synes derfor å ha følt at noe manglet mellom kap. 11 og 12, nemlig en fortelling om hvordan Abraham ble omvendt fra avgudsdyrkelse til sann monoteisme; til tro på den ene sanne Gud. De måtte derfor undersøke om det fantes indikasjoner i teksten selv eller i andre skriftsteder som kunne gi opplysninger om dette utelatte hendelsesforløp. I teksten fant de en viktig pekepinn. Det tales gjenntatte ganger om "kaldeernes (=babylonernes) Ur« (11,28; 11,31; 15,7). Nå kan ordet Ur på hebraisk bety ild, f. eks. ilden i en brennende het ovn. Når det derfor i Gen 15,7 sies at Gud førte Abraham ut av "kaldeernes Ur«, ble utleggernes tanker ledet i retning av de tre unge menn som ble reddet ut af ildovnen, Dan 3, fordi de avviste avgudsdyrkelsen i Babylon. Fortellingen i Dan 3 kunne derfor antas å inneholde en parallell til det som hendte med Abraham. En direkte indikasjon på at Abraham en gang ble reddet ut av en stor fare, fant man i Jes 29,22, der Gud omtales som den som "fridde Abraham ut« (padah æt abraham). Ut fra disse indikasjoner - som en moderne leser kanskje vil synes er minimale eller søkte - kunne de gamle utleggere intuitivt "lYlIe ut« den bibelske tekst, gjøre den sammenhengende og meningsfull. Vi skal gi en liten oversikt over noen av de eldre utlegninger, og går tilnærmet kronologisk til verks. Abraham og hans far. 101 III I Jubileerbaken (ca. 145 f.Kr.)' møter vi følgende Abrahamshistorie (11,1412,31): Allerede mens han var en liten gutt, begynte Abraham å innse avgudsdyrkelsens feilgrep, og da han ble 14 år, skilte han seg fra sin far Thrah, for ikke å bli delaktig i farens avgudsdyrkelse. Abraham ba til alle tings Skaper om at Han måtte bevare Abraham og hele hans etterslekt fra å falle i idolatriens snare. - Thrah og de andre babylonerne hadde vært plaget av ravner som plukket såkornet før det var blitt pløyet ned i jorden. Abraham jaget ravnene bort med en hØylydt bønn; dette gjorde ham berømt blant babylonerne. Abraham forsøkte nå å overtale faren til å bryte med avgudsdyrkelsen, og påviste hvor ufornuftig det var å tilbe døde gjenstander som ikke kunne hjelpe seg selv, langt mindre andre. Thrah innså det fornuftige i Abrahams argumente~, men oppfordret ham til å holde sin innsikt for seg selv, så ikke babylonerne skulle drepe ham. Thrah fortalte også Abrahams to brødre om Abrahams standpunkt, og de gikk sterkt inn på Abraham for å få ham til å holde munn. Men i sitt sekstiende år satte Abraham en natt lYr på sin fars avgudstempel, så alt som var i det ble flammenes rov. Abrahams bror Haran våknet og forsøkte å redde gudebildene, men da omkom han i flammene - han omkom i »kaldeernes Ur (=ild)«, Gen 11,28.' Abraham forlot da Ur sammen med faren, og bosatte seg i landet Haran. Der satt han en natt og observerte stjernene, fordi han ville finne ut hvordan været ville bli det kommende år. Plutselig gikk det opp for ham at stjernene såvel som været er i Guds suvere- 102 Oskar Skarsaune ne hånd, og at det eneste fornuftige et menneske kan gjøre er å overlate seg selv og sin fremtid til Guds omsorg. Abraham ba Gud vise seg det neste skritt han skulle ta, og Gud svarte ved å gi Abraham den beskjed som er gjengitt i Gen 12,lff. Gud lærte ham også hebraisk, Paradisets språk, og slik ble han satt i stand til å lese sine forfedres hellige bøker. Abraham forteller nå Thrah at han vil dra til Kanaan, og Thrah byr ham farvel i en vakker velsignelse: Den evige Glid lede din vei, Herren være med deg og skjerme deg mat alt ondt og gi deg n&de og barmhjertighet og yndest hos alle som ser deg, sd ikJæ noe menneske skal fd mak! over deg til d skade deg. Dra bort med fred! Det er en vakker forteIling, atskillig mer idyllisk enn senere versjoner av Abrahamshistorien. Men allerede her møter vi et trekk som også senere er av stor betydning: Abraham skildres som den første proselytt. Han vender om fra avgudsdyrkelse til sann gudstro, og denne omvendelse beskrives i lignende terminologi som den rabbinerne senere brukte når de skulle beskrive en hednings omvendelse til jødedommen. Rabbinerne sa f. eks. at proselytten »tok på seg himmelrikets åk«; i Abrahamshistorien sier Abraham: »deg (Gud) og ditt rike har jeg valgt«. At Abraham på denne må te fremstår som modellproselytten, skulle senere få stor betydning ikke minst hos Paulus, som utnyttet dette motiv i tanken om Abra- IXQYC nr. 3,1993 ham som far bMe til omskårne og uomskårne som tror (Rom 4). Den jødiske forfatter som mest utførlig har behandlet Abrahams vandring fra Ur til Kanaan, er Fifon (ca. 30 e.Kr.). Han har viet dette temaet en egen bak -Om Abrahams vandring (De Migr. Abr.) - og har også omtalt den utførlig i sin store avhandling Om Abraham (De Abr.).' Filon er den alexandrinske allegoreses (allegoriske tolknings) store mester. For ham handler Abrahamhistorien om menneskesjelen som forlater sitt »land«, dvs. kroppen, og sin »slekt«, dys. sansene, og »sin fars hus«, dvs. talen. Sjelen må legge alt dette bak seg, heve seg over det for å kunne skue det guddommelige. Dette gjenspeiles i de tre stasjoner på Abrahams vandring: Kaldea betyr astrologien, himmellegernenes verden; Haran står for den sokratiske introspeksjon, sjelens kunnskap om seg selv; mens Kanaan står for den rene skuen av Gud. - For en moderne predikant kan dette fortone seg som en lite tiltalende øvelse i allegori, men det er poenger i Filans utlegning som fortjener oppmerksomhet. Filon har f.eks. et skarpt blikk for den slående parallellen mellom Abrahams exodus fra Ur og Israels exodus fra Egypt (De Migr. Abr. 13ft). Denne parallellisme fremheves også i et skrift som er 50 - 100 år yngre og stammer fra tiden mellom de to jødiske kriger (66-70 og 133-35 e.Kr.): Abrahams apokalypse. s Her er det ikke slik at Abraham vender om til sann gudstro allerede mens han er en liten gutt. Tvert om - han lager gudebilder av tre og metall for faren Thrah, som driver IXQYC nr. 3,1993 forretning med avgudsbilder. Men en dag /lir Abraham se at ett av farens gudebilder har fait ned fra hyllen sin. Senere gjør han flere slike observasjoner som klart viser ham at gudebiIdene er helt ute av stand til å hjelpe seg selv, og at de lett blir ødelagt. Det blir klart for ham at kan de ikke hjelpe seg selv, kan de heller ikke hjelpe andre. Abraham forteller sin forbløffede far Thrah at denne må være større enn sine guder, siden han har laget dem. Thrah blir rasende, men Abraham gjør flere observasjoner som ytterligere understreker hvor hjelpeløse hans fars guder er, og han prøver igjen å omvende faren til sitt nye syn. Da han avslutter talen for Thrah, åpenbarer Gud seg for Abraham og gir ham ordren i Gen 12,Hf. Abraham forlater straks sin fars hus, som øyeblikkelig fortæres av en ild fra himmelen. Abrahams reise fører ham til Horeb, og her utspilles begivenhetene i Gen 15. ParalleIlismen til Israels exodus fra Egypt til Horeb understrekes ytterligere ved at Abraham - slik som Israel i ørkenen - ledsages av den engel som bærer JHWH's navn (Ex 23,20-23), Jaae/, og denne engelen sies å skaffe ham overnaturlig mat og drikke (dvs. gjennom Abrahams skuen av engelen). En omtrent samtidig versjon av Abrahamslegenden er den vi møter i PseudoFilans Anliquilales Biblicae (mellom 70 og 133 e.Kr.). Her begynner historien med byggningen av tårnet i Babel. Abraham og noen av hans slektninger nekter å bidra med murstein til tårnet, og de andre menneskene blir sinte på dem.' Lederen for disse andre er imidlertid en hemmelig jØde, og han skaffer Abraham og hans folk et gjemmested i Abraham og hans far. 103 fjellene. Men Abraham nekter å gjemme seg, han vil heller bli og sette sitt håp til Gud alene. Abraham blir arrestert, og man bygger en stor ovn. Abraham kastes i flammene i ovnen, men bevares på mirakulØs måte uskadet, mens 83500 tilskuere fortæres av heten. Han går ut av ovnen, og den faller fra hverandre. Vi møter her den versjon av 'Uri-motiv- et som skulle bli den vanlige i den rabbinske litteratur. Derimot er sammenkoblingen av i1dovns-motivet og tårnbygget i Babel særegent for PseudoFilon. IV Før vi ser nærmere på den rabbinske utleggelse av Gen 12,Hf, vil vi gjerne feste oppmerksomheten ved en liten, men viktig detalj i teksten. I Gen 11,32 sies det at Thrah døde i Haran. Det umiddelbare inntrykk man /lir ved en rask lesning av teksten, er således at Guds kali til Abraham i Gen 12,lff skjedde etter at hans far Thrah var død, og at Gud kalte Abraham mens han var i Haran. Men ser man nøyere på forteIlingen, oppdager man at det nok ikke er så enkelt. I Gen 15,7 synes det å være forutsatt at Gud kalte Abraham allerede mens han var i Ur, og både Filon og Stefanus (i Acta 7) sier uttrykkelig at så var tilfelle. Det neste problem i teksten angår Thrahs død. Dro Abraham til Kanaan før eller etter farens død? Som nevnt - en rask lesning av teksten skaper det inntrykk at faren døde før Abraham brøt opp fra Haran, og både Filon og Stefanus (Acta 7,4) forutsetter det. Men kronologi som angis i Genesis gjør dette umulig. Ifølge 104 Oskar Skarsaune Gen 11,26 var lllrah 70 år gammel da han fikk Abraham, og ifølge Gen 12,4 var Abraham 75 år da han dro til Kanaan. 1'drah var med andre ord 145 år gammel da Abraham dro, men ifølge Gen 11,32 ble lllrah 205 år gammel. Han levde altså 60 år etter Abrahams oppbrudd fra Haran. Dette representerte for rabbinerne et dobbelt problem. For det første sto man her ovefor en tilsynelatcndc matsigelse i skriften (begivenhetene nevnt i gal kronologisk rekkefølge), og for det andre fant rabbinerne det problematisk at Abraham på denne måten unndro seg sin sønneplikt, som var å bli hos faren i hans alderdom, og begrave ham. I en interessant midrasj i Gen Rab' berøres begge disse problemer: Hva sies foran dette avsnittet (Gen 12,lfl)? 'Og lllrah døde i Haran' (11,32) - (deretter sies det:) 'Herren sa til Abram: Dra bort.. .' Rabbi Isak sa: Fra kronologisk synspunkt kreves det ennå 65 år.' Men lær for det første dette: (I Skriften) kalles de onde (avglIdsdyrkerne) døde endog mens de lever. Abraham var nemlig engstelig og sa: »Skal jeg dra bort og bringe vanære over Guds navn, idet folk vil si: Han forlot sin far i hans høye alderdom og dro sin vei!" Derfor trøstet Den Hellige - priset være han - Abraham: »Jeg fritar deg fra plikten til å ære dine foreldre, men jeg fritar ingen andre. Dessuten vil jeg (i Skriften) omtale hans død før jeg omtaler ditt oppbrudd (slik at leseren ikke vil oppdage Abrahams brudd på sønneplikten). Derfor heter det: 'Og lllrah døde i Haran', og IXQYC nr. 3,1993 først deretter: 'Og Herren sa til Abraham: Dra u1...'" (Gen Rab 39,7). Ved lesningen av denne midrasjen blir man slått av to ting. For det første: Det er vcl ikke så usannsynlig at både Filon og Stefanus (Lukas) kan ha vært klar over det kronologiske forhold mellom lllrahs død og Abrahams oppbrlldd. Men de kan ha fulgt Skriftens eget eksempel - de verget Abrahams sønneære ved å si at han dro ut først etter farens død, selvom de var fullt klar over at dette rent kronologisk var feil. For det andre må man uvilkårligt tenke på en kjenr evangeliefortelling. I Matt S,2lf leser vi om en disippel som besvarte Jesu etterfølgelses-kall med å si: »Herre, la meg først gå hjem og begrave min far.« Men Jesus svarte: »FØlg du meg, og la de døde begrave sine døda." I den rabbinske midrasj vi siterte, kalles lllrah død på grunn av sin avgudsdyrkelse, og Abrahams kalIeIse til å dra til Kanaan sies å ha fortrinn fremfor hans sønneplikt: å bH tilbake hos sin gamle far for å begrave ham. Dersom en slik tolkning av Gen 12,1 var kjent for Jesus og hans tilhørere, får evangeliets forteIling både dybde og dramatikk. V Om vi nå vender tilbake til Abrahamslegenden i den rabbinske litteratur, møter vi også her meget ofte fortellingen om Abraham som i sine unge år gjennomskuet og avviste avgudsdyrkelsens blendverk, og som ble forfulgt og til slutt kastet i ildovnen. Abraham er altså ikke bare modellproselytten, han er også den forbilledlige bekjenner i forfølgelse, slik de tre unge menn i Dan 3 var det: IXGYC nr. 3,1993 Rabbi Berekiah sa: 'Vi har en liten søster (akoth) ...' (Høys 8,8): dette viser til Abraham, som forente (ihah) hele verden for oss....'Hva skal vi gjøre med v§r søster n§r den tid kommer da man frir til henne?' (Høys 8,8): dette viser til den dag den onde Nimrod (kongen i Ur) ga ordre om at Abraham skulle kastes i ildovnen. 'Er hun en mur, vil vi bygge p§ henne...' (Høys 8,9): Dersom han motst§r (Nimrod) som en mur, vil Han (Gud) bygge (en forsvarsmur) for ham....Abraham sa til Ham: Universets Herre, 'jeg er en mur' (HØys 8,10: jeg vil st§ fast som en mur, 'og brystene mine er som t§rn' (Høys 8,10): Hananjah, Mi'jael og Azarjah er mine sønner (Dan 3). 'N§ er jeg bUtt for ham som en som finner fred' (HØys 8,10): han gikk inn i ildovnen i fred og gikk ut uskadd, derfor: 'Herren sa til Abram: G§ u!...' (Gen Rab 39,3). Vender vi oss nå til rabbinernes vers- for-vers kommentarer til Gen 12,1ff, finner vi at de er opptatt av tildels helt andre aspekter ved teksten enn dem som en moderne ekseget f§r øye p§. De legger f.eks. stor vekt p§ at Gud i sitt oppdrag til Abraham viser en pedagogisk og sjelesørgerisk omsorg for ham. Rabbinerne spØr f.eks. hvorfor Gud ikke straks §penbarte for Abraham hvilket land Gud ville gi ham. Rabbi Johanan sa: ...'til det landet som jeg vil vise deg' (Gen 12,1). Hvorfor §penbarte han det ikke for ham der og da? For å gjøre det mere ettertraktelsesverdig i Abrahams øyne, og for § kunne belønne ham for hvert skritt han tak. Dette samsvarer med en annen belæring fra Rabbi Johanan, for han sa Abraham og hans far. 105 (en annen gang): 'TIl n§ din sønn...' (Gen 22,2) - »Hvilken?« - 'din eneste' - »hver av dem er sin mors eneste sønn« - 'han som du elsker' - »jeg elsker dem begge, hvem kan begrense sine følelser?« -. Da sa Gud til ham: 'Isakl' Og hvorfor sa Han det ikke straks? For § gjøre Isak enda mere elsket i hans øyne, s§ han kunne belønne ham desto mer. For Rabbi Huna sa i Rabbi Eliesers navn: Den Hellige priset være Han - setter først de rettferdige i tvil og uro, og s§ §penbarer han sakens mening for dem. (Gen Rab 39,9).' Rabbinerne finner ogs§ at Gud dro omsorg for § kompensere de ulemper enhver reise fører med seg: Rabbi Levi ben Abyatha og Rabbi Abba sa: 'stor' nevnes her (Gen 12,2) tre genger, og 'velsignelse' fire gal,1ger. 1O Gud viste Abraham at det skulle bIi tre patriarker og fire matriarker. Rabbi Berekjah sa: (Gud sa 'stor' tre ganger) fordi reising har tre negative følger: den nedsetter fruktbarheten, minsker ens rikdom og reduserer ens ry. Siden reising reduserer fruktbarheten, sa Gud til ham: 'Jeg vil gjøre deg til et stort folk'. Rikdommen minker, derfor (sa Gud til ham): 'jeg vil velsigne deg'. Ens ry avtar, derfor (sa Gud): 'jeg vil gjøre ditt navn stort'. Og skjønt ordtaket sier 'N§r du reiser fra et land til et annet, mister du et liv' - (s§ forsikret Gud ham:) Du skal verken miste liv eller eiendom. (Gen Rab 39,11). Den velsignelse Gud lovet Abraham, viste seg i at Abraham fikk helbredende krefter, som Gud gjennom ham formid- 106 Oskar Skarsaune let til dem Abraham kom med. lXQYC nr. 3,1993 kontakt Rabbi Levi sao Det var ikke noen som noengang kjøpte en av Abrahams kuer, uten å bli velsignet; og det var ikke noen som solgte en ku til Abraham . uten å bli velsignet. Abraham brukte å be for ufruktbare kvinner, og (Gud) kom dem ihu; han ba for de syke, og de ble helbredet. Rabbi Huna sao Det var ikke nødvendig for Abraham å gå bort til den syke, det var nok for den syke bare å se ham. Rabbi Hanina sao Endog skipene på havet ble berget for Abrahams skyld. (Gen Rab 39,11). Man merker seg her med interesse hvor konkret og »gammeltestamentlig« rabbinerne forstår velsignelsesbegrepet i teksten. Vi avslutter med en kort midrasj som klart viser at også rabbinerne hadde syn for det universelle perspektiv i Gen 12,lff: 'Du skal bli en velsignelse (berakall)!' (Gen 12,2). Dette betyr: Du skal være en berakall ll (et renselsesbad): likesom et bad renser den urene, slik skal du bringe nær til meg dem som er langt borte (dvs. rense hedningene ved å gjøre dem til proselytter, bl. a. gjennom proselyttdåpen. (Gen Rab 39,12). VI Altså: Noe å lære for moderne kristne av denne gamle jødiske utleggelsestradisjon? For det første: Jesus og de nytestamentlige forfattere hadde denne tradisjon - i dens eldre versjon - som sin bakgrunn. For å forstå dem bedre, må vi kjenne denne bakgrunn. Det gjelder ikke bare denne gamle jødiske eksegeses »resultater«, det gjelder like mye dens metode, dens teknikk. Vi verken må eller kan i alle deler gjøre denne teknikk til vår, men vi bør kjenne den, vi bør også kunne forstå den, ja, kanskje også utvikle en »sans for den«. For den andre: Denne gamle tolkning viser oss hvordan man tolker en tekst når man tar den på alvor som forteIling. Da forholder man seg ikke bare til teksten som tekst - »på tekstplanet« man forholder seg også til den historiske virkelighet bak teksten som teksten selv tegner. Her utfordrer denne gamle tolkningstradisjon oss på ett av våre ømme punkter: Vi tør jo ikke lengre gå ut fra at den historiske virkelighet bak teksten svarer til den som teksten selv tegner. - Eller har jeg tegnet dette alternativet for skarpt? Er det kanskje så at også vi bør kunne regne med en virkelighet bak teksten, et hendelsesforIØp, som vi kan la teksten spille mat og belyses fra? Selv mener jeg det, og da blir denne gamle jødiske tolkningstradisjon en interessant samtalepartner. Også i de tilleIler der jeg må erklære meg uenig i tolkningens tendens. Det kan f.eks. godt hende at bibelfortelIingen bevisst har utelatt å fortelle oss noe om hvordan Abraham ble monoteist og fikk et forhold til kalleIsesberetningens Gud, forut for kalIet (Gen 12). Men kanskje er nettopp denne taushet poenget, kanskje fortellingen vil si noe om Guds kalI som skaper tro og Iydighet uafhengig av menneskelig forberedelse, menneskelige forutsetninger? I så fall: Den IXGYC nr. 3,1993 Abraham og hans far. jØdiske tolkningstradisjon hjelper meg til å se tekstens taushet på dette punkt mye klarere. 107 bidro konslruklivt til byggningen av det romerske samfunn. 7. Delte og følgende uld rag fra Genesis Rabba bygger på den engelske oversettelse i H. Freedman and M. Det finnes sikkert også et »for det tredje« og »for det fjerde« man kunne nevne, men jeg slutter her, og overIater til leseren å føye til flere imeressepunkter. Simon, Midmsh lWbbah, London 1939, Vols. I&II. 8. Nemlig før Abraham kan dra ul fra Haran - etter farens død. Rabbinerne mente at Guds kali til Abraaham i Gen 12,lff fant sted fem år før han dm til Kanaan, altså 65 år før Tarah døde. 9. Rabbinerne utnyller her den eksakle rekkefølge i den hebraiske tekst: Qah-na æt-binka, æt-jehidka, Noter: asjær ahavIa, æt·jizbaq. Dennt kommer ikke fram i den norske oversetteIsen av 1978: »Ta Isak, din 1. Jfr. særlig H. W. Wolff ••Das Kerygma des Jah- enesle sønn, som du er så glad i...«. wisten« i EVtlllgelische 17feologie 24 (1%4), 73·98. 10. I den hebraiske tekst omtales direkte »slort folk« Gjenoppll)'kt i idem., Gcsalllmelte Shldie1l zum Alten og »slort navn«, men rabbinerne lar i v. 2 »velsigne« Tes/amell' (rheol. BGcherei 22), MGnchen 1%4, 345- bety »gi stor rikdom«. slik forsetteisen i midrasjen 73. viser. De teller derfor også bare fire »velsignelser« i 2 Enklest tilgjengelig i dansk overseIIeise i De v. 2f, ikke fem. gammeltestamellllige Pseudepigrafier, 3. Hæfte (s. 175- 11. Dette er el karakteristisk eksempel på en av 301), Jubilæerbogen, overs. av B. Noack, København rabbinernes yndlingsleknikker for å få ul nye nyanser 1958. Det gjengille a\'Snill finnes på s. 219-223. i en tekst: omvokalisering av konsonanlleksten. Ofte 3. Vi støter har for førsle gang på denne ulleggelse av Ur, men den er ennå ikke sammenkoblet med innledes slike midrasjer med formelen 'les ikke... men les...'. \ ildovnsmotivet i Dan. 3. Jubileerbokens versjon av ildmotivet møter vi senere i Targum Neofiti til Gen 11,28: »Og Haran døde i sin fedreland mens faren Tarah ennå levde, i ka1deernes iIdovn.« Senere rabbinske paralleller: Gen Rab 38,19; Pirqe de Rabbi Eliezer 24; Ex Rab 23,4; U,S. 4. Filorl-tekslene er lellesl Iilgjengelige i engelsk overseIleIse og med gresk originaltekst i Loeb-ulgaven. 5. Besl tilgjengclig i tysk overs. i Jlidische Schri/tell alls hellenistisch-romerischer Zeit, V(l: B. Philoncnko- Sayar und M. Philonenko, Die Apokalypse Abrahams., Giitersloh 1982. Tysk overs. o~ i P. Riessier, Alljiidisclfes Sdfri[tllllll aflsserhalb der Bibe~ Augsburg 1928 (og senere nytl)'kk), 13·39. Eng. overs.: G. H. Box and J. I. Landsman, 17fe Apoca~'Pse o[Abraham, London 1918. 6. Muligens hører vi her et ekko av de vanlige besJ,,;yldningene mot jpdene i antikken: al de ikke (Artiklen er bragt første gang Thologi. 4/1992.«) »Ung Luthers skriftsyn med særligt henblik på Skriftens autoritet og kanonkritikken II af cand. theol. Jens Kaltoft Denne artikel er anden del af en større artikel om Luthers skriftsyn. Første del, der belyste Skriftens autoritet, blev bragt i det foregående nummer af lXGYC. I nærværende artikel vil jeg redegøre for hovedtrækkene i Luthers kanonkritik. I. Indledning Det kan umiddelbart lyde selvmodsigende at tale om Luthers kanonkritik set i lyset af Luthers stærke fremhævelse af Skriftens autoritet. Men ikke desto mindre er kanonproblemet af afgørende betydning for forståelsen af Luthers skriftsyn. Det er ikke artiklens mål at give en historisk redegørelse for kanonproblemet, men først og fremmest at belyse de kanonkritiske overvejelsers konsekvenser for Luthers skriftsyn. I en del Luther-forskning er Luthers kanonkritik blevet overbetonet og nogle gange mistolket, og man har derfor taget Luther til indtægt for et kritisk syn på Bibelens troværdighed. Nogle forskere har enddog vist Luther den »ære«, at gøre ham til far for den historiske kritik af de bibelske skrifter. Nogle af disse synspunkter vil jeg tage op til diskussion. II. Luthers kanonkritik ILA. Fortalerne til Luthers bibeloversættelser Luthers fortaler til de bibelske skrifter hører nøje sammen med hans bibeloversættelser. Luther oversatte ikke blot Bibelen til tysk, han forsynede tillige de forskellige dele af denne oversætteise med fortaler eller indledninger. Oversættelser af Bibelen ledsaget af fortaler var ikke noget nyt, Luther indførte, men en tradition, der går helt tilbage til oldkirken. Hieronymus forsynede sin latinske bibeloversættelse, Vulgata, med forskellige prologer.' Det særlige ved Luthers fortaler er, at de ikke specielt er skrevet til teologerne, men til de ulærde bibellæsere. Fortalernes indhold består af en kort oversigt over det pågældende skrifts indhold og en vejledning i, hvordan det bør læses.' Luther vil med disse fortaler give de enfoldige en nøgle, så de selv kan læse i Bibelen i lyset af dens hovedsag. Ordet om frelsen ved Kristus, betones derfor stærkt i fortalerne, som det store centrum i de bibelske skrifter.' IXGYC nr. 3,1993 II.B. Kanonkrilik II.B.I. Selve problemet Skriften var for Luther den eneste autoritet og det eneste grundlag for menneskets frelsesvished. Skriften er bindende for kirken og den hØjeste dommer i lære- og trosspørgsmål. Luther var en stor kritiker af kirken, Luthers skriftsyn... 109 fortalen til NT-oversættelsen i 1522 har Luther et afsnit med overskriften: »Hvilke af Det nye Testamentes bØger, der er de rette og ædlcste.« Klassificeringen af de bibelske skrifter er en pædagogisk vejledning for bibellæsere om, hvad der er tilrådeligt at læse først og oftest. fyrsterne, sværmerne, sine medarbej- dere og sig selv. Grundlaget for denne kritik var altid Skriften. Det var ud fra Skriften, de forskeilige teologiske meninger skulle prøves. Understregningen af Skriftens formale autoritet skulle derfor udelukke enhver »kritik« af Skriften. Men tanken om Skriftens materiale autoritet medførte for Luther en skriftbedømmelse og en klassificering af nogle af de bibelske skrifter. 4 Vi står derfor med en tilsyneladende modsigelse hos Luther, idet Luther på den ene side kan tale om Skriften som inspireret af Heiligånden, og derfor uden fejl og med formal autoritet, og på den anden side afvises denne tanke indirekte under henvisning til, at de enkelte skrifter kun har autoritet, for så vidt som de forkynder Kristus. II.B.2. Ob sie Christum treyben odel' nicht Ob sie Christum treyben oder nicht (om de driver på Kristus eller ikke) er et princip, som Luther anvender på to måder: 1. som et generelt tolkningsprincip, 2. som et kanonkritisk princip.' Som tolkningsprincip skal det være med til at markere centrum og periferi i Skriften. Luther graduerer således uomstridte apostolske skrifter efter klarheden i deres Kristusforkyndelse. 6 I Romerbrevet bliver klassificeret som det vigtigste skrift i NT. I de specielle fortaler til de enkelte skrifter, er fortalen til Romerbrevet, i omfang og indhold da også langt mere omfattende end nogen anden fortale i Septembertestamentet. For Luther var Romerbrevet nøglen til Bibelen og dens budskab. Luther sætter Johannesevangeliet højere end synopsen, idet Johannes lægger større vægt på Jesu ord og prædiken end hans gerninger. Sammen med Johannes evangeliet rangerer Paulus' breve, især Romerbrevet og Peters første brev. Dernæst Johannes' første brev, Galaterbrevet og Efeserbrevet. Sidst rangerer de øvrige NT-skrifter, dog med undtagelse af Hebr, Jak, Judas og Apok. 7 Ob sie Christum treyben oder nieht, er desuden et kanonkritisk princip, som Luther bruger som prøvesten til bedømmelse af, hvad der er ægte apostolsk skrift. »Deri stemmer alle sande heilige bøger overens, at de alle prædiker og forkynder/driver på Kristus. Det er også den rette prøvesten til bedØmmelse af enhver bog at se, om den forkynder/driver på Kristus eller ikke (ob sie ChrislUm treyben oder nicht)... Hvad der ikke forkynder Kristus, er ikke apostolisk, om så Peter eller Pau- 110 Jens Kaltofl lus forkyndte det; og på den anden side ville det, der forkynder Kristus, være apostolisk, selvom det var skre- vet af Judas, Annas, Pilatus eller Herodes.,,' Luther anvender således princippet som en dogmatisk målestok, der skal afgøre om en bog kan anses for at være kanonisk eller ej, d.v.s. om den hører hjemme blandt de rette sikre hovedbøger i Bibelen. Udover den dogmatiske kritik omfatter Luthers kanonkritik en historisk vur· derIng til bedømmelse af et skrifts apostolske autoritet. Altså spørgsmålet om et skrift stammer fra en apostel eller ikke. Da man i oldkirken foretog dannelsen af kanon, optog man kun de skrifter, som man mente var forfattet af en apostel. Dette kunne efterprøves ved en historisk undersøgelse. Apostlene var førstehåndsvidner til de bibelske begivenheder og derfor blev deres vidnesbyrd antaget for at være historisk rigtige. Kriteriet var desuden, om skrifterne havde haft apostolisk anseelse i menigheden lige fra begyndelsen, og om de som sådan var blevet oplæst i gudstjenesten? II.n.3. KritIk af enkelte skrifter I foregående afsnit så vi, at Luther har to kriterier, der skal være opfyldt, for at et skrift har kanonisk autoritet. Skriftet skal have apostolisk oprindelse og det skal forkynde Kristus. På denne baggrund skelner Luther mellem de rette og sikre hovedskrifter i NT og de usikre. De usikre er Hebræerbrevet, Judasbrevet, Jakobsbrevet og Apokalypsen. 1O Luther stiller disse skrifter IXQYC nr. 3,1993 uden for rækken af rette og sikre hovedskrifter, hvilket han markerer ved at føre dem op uden nummer i fortegnelsen over nytestamentlige skrifter foran i sin oversættelse." Resultatet bliver ikke, at han udelukker de omstridte skrifter fra kanon, men han placerer dem I en usikker randzone, som skrifter man nok kan have nytte af at læse, men som man alligevel skal være forsigtig med. II.n.3.a. Hebræerbrevet Luther roser Hebr for dets stærke tale om Kristi gerning som ypperstepræst samt dets gode forklaringer af GT. Generelt forholder Luther sig dog kritisk over for dette brev, særligt i 1522, hvor han betegner det som et uapostolisk brev. Den hIstorIske kritik består således i, at Luther mener, at brevet ikke er skrevet af Paulus eller af nogen anden apostel. Dette fremgår af, at Hebr's forfatter præsenterer sig som en elev af apostlene (Hebr 2,3): »denne lære er overleveret os og stadfæstet gennem dem, der har hørt den af Herren.« Den dogmatiske krItik af brevet rettes især mod brevets 6., 10. og 12. kapitel, idet Luther her ser en benægtelse af den anden bod. Luther mener, at den ubetingede afvisning af mulighed for omvendelse for den, der synder efter dåben, er i strid med evangelierne og Paulus' breve. 12 Ud fra den samlede historiske og dogmatiske kritik, vil Luther ikke ligestille Hebr med apostlenes breve. Luther modificerede dog kritikken en smule, idet han i fortalen i 1530 ændrede den skarpe påstand, hvori han modstillede Hebr til evangelierne og Paulus med IXGYC nr. 3,1993 ordene: Således som det lyder, ser del Ild lil at stride imod evangelierne og Paulus' breveY II.B.3.b. Jakobsbrevet Den skarpeste kritik Luther retter mod noget skrift i NT, er Jakobsbrevet. I fortalen til NT karakteriserer Luther det som »eyn rechte stroern Epistel« (et rigtigt stråbrev).14 Det er dog ikke kun kritiske bemærkninger Luther har at sige om brevet. Det roses for dets stærke og klare forkyndelse af loven. Luther har ligeledes mange positive henvisninger og eitater fra Jakobsbrevet i andre af sine skrifter." På trods af de positive bemærkninger, er det overvejende kritik Luther retter mod brevet. Luthers dogmatiske kritik medfører, at han ikke mener, det er skrevet af en apostel. Dette begrunder han med to forhold: 1. fordi det i modsætning til Paulus og alle andre skrifter i NT, lærer retfærdiggørelse ved gerninger. Dette ser Luther ud fra Jak 2,21, hvor Jakobsbrevets forfatter ifølge Luther direkte siger, at Abraham blev retfærdiggjort ved sine gerninger, da han ofrede sin søn Isak, 2. fordi det ikke klart forkynder Kristi lidelse og opstandelse, som troens grundvold. Den historiske kritik rettes mod brevets forfatter, der citerer fra både 1. Pet og Gal," selvom apostlen Jakob ifølge Ap.g.12,lf. blev dræbt i Jerusalem under Herodes før Peters dØd. Derfor mener Luther, at Jakobsbrevets forfatter må have levet længe efter Peter og Paulus. Luther sammenfatter, at han ikke vil regne Jakobsbrevet med til de rette Luthers skri!tsyn... 111 hovedskrifter i Bibelen, men han vil dog ikke hindre nogen i at vurdere anderledes end ham." Luther fastholdt den stærke kritik af Jakobsbrevet, men modificerede dog kritikken lidt, idet han i fortalen til Jakobsbrevet i 1546 strøg den stærkt polemiske sætning mod Jakobsbrevets forfatter. II.B.3.c. Judasbrevet I fortalen til Judasbrevet påpeger Luther, at brevet i hØj grad er afskrift eller uddrag af Peters andet brev, idet det næsten ord til andet er det samme. Den historiske kritik består i, at Luther mener, at brevets forfatter taler om apostlene, som var han selv en langt senere discipel. Derfor sætter Luther spørgsmålstegn ved brevets apostolske oprindelse. Brevet kritiseres desuden for at anføre skriftsteder og fortællinger, som ikke findes andre steder i Skriften. 18 Dette mener !"uther også var baggrunden for, at de gamle fædre kasserede brevet som hovedskrift. Luther konkluderer, at selvom han anser Judasbrevet for et godt brev, skal det ikke regnes blandt hovedskrifterne, der skal lægge troens grundvold. 19 II.B.3.d. Apokalypsen Luther mener at Johannes åbenbaring hverken er profetisk eller apostolisk. Dette begrundes med tre forhold: l. fordi skriftet taler i syner og billeder og ikke med klare ord. Luther sammenligner Apokalypsen med 4. Esr20, og mener at disse skrifter næsten står på linje med hinanden, 2. fordi Apokalypsen truer med, at den som tager noget bort fra bogen, ikke vil få del i livets 112 Jens Kaltoft træ", samt giver løfte om løn til dem, der holder, hvad bogen kræver, skønt ingen ifølge Luther forstår, hvad skriftets mening er, 3. fordi Kristus ikke forkyndes i skriftet, hvilket er en apostels opgave. Udover de indholdsmæssige kritikpunkter, sætter Luther spørgsmålstegn ved dets historiske pålidelighed. Luther henviser til nogle af kirkefædrene, der mente, at Apokalypsen ikke var skrevet af apostlen Johannes. Luther sammenfatter sin kritik med at sige: »meyn geyst kan sieh ynn das bueh nieht sehicken" (min ånd kan ikke komme til rette med den).22 Han understreger dog, at enhver må tænke som han vil, og vil derfor ikke binde nogen til at følge hans vurdering. Luther modificerede med tiden kritikken, og erstattede den korte fortale fra 1522 med en noget længere. Luther strøg den 'stærke sætning, »min ånd kan ikke komme til rette med den«, og fremhæver Apokalypsens stærke forkyndelse af Guds trøst under trængsel og lidelse samt dets stærke advarsel mod frafaldY II,n.4. Kanon i kanon? På baggrund af Luthers kanonkritik må det overvejes, hvilke konsekvenser det får for Luthers forståelse af kanon. Er kanongrænsen for Luther åben, eller hvordan skal hans kanonkritik forstås? Det er vigtigt at lægge mærke til, at Luthers kanonkritiske princip kun bruges på de his/arisk usikre skrifter til forskel fra de sikre." Theodor Jørgen- IXQYC nr. 3,1993 sen mener, at Luthers kanonkritik ikke er et historisk, men alene et kristologisk spørgsmål. Derfor drager han den konsekvens, at Luthers kanonkritiske målestok medfører at kanongrænsen i NT er åben. 25 Et lignende synspunkt fremføres af Inge Lønning. u Jeg mener, at både Jørgensen og Lønning vurderer forkert. Vel er det rigtigt, at Luthers kritik af de fire antilegomena i NT primært øves ud fra en dogmatisk målestok, men historiske grunde nævnes også helt klart, som argumenter mod apostoliciteten. Det må ligeledes understreges, at Luther kun driver kritik på de usikre og ikke på alle NTskrifter. H~gglund indtager et diamentralt modsat synspunkt i forhold til Lønning og Jørgensen. H~gglund anfører, at Luthers kanonkritik ikke fører til opløsning af troen på Skriftens kanoniske autoritet. Han gør dog opmærksom på, at nogle med uret har tolket Luther i den retning. I selve udgangspunktet anser Luther ikke den NT-kanon som værende endelig afgjort." Det er iøvrigt først i ortodoksien den protestantiske tradition definitivt afgør, at de omstridte skrifter i NT, skal betragtes som kanoniske. H~gglund anfører, at Vilhelm Mauer i et studie, »Luthers VersHindnis des neutestamentliehen Kanons" (Berlin 1960), har påpeget, at princippet ikke er et kritisk princip ved siden af kanon. Troen kan ikke skabe eller bedømme noget ud fra sig selv, men er bundet til det apostolske vidnesbyrd i Skriften. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det ikke er et princip, der kan bruges til at udskille visse perikoper eller enkelte skriftsteder inden for de rette IXGYC nr. 3,1993 hovedbøger. Det kan heller ikke bruges som en kritisk instans til at udskille det, som er Guds ord, fra det, som ikke er. Princippet bruges altid til at afgØre om en bog kan anses for kanonisk eller ej.28 II.B.S. Ujævnheder i Skriften Luthers kanonkritik kan virke overraskende, men endnu mere, at han tilsyneladende antager, at der kan forekomme ujævnheder i Skriften. Luther antyder en vis tvivl om forfatterne til nogle af de bibelske skrifter. Han finder, at Esajasbogen m~ inddeles i tre dele." Da disse dele er sammenblandet, er Luther i tvivl om, hvorvidt det er Esajas selv eller en anden, der har samlet og nedskrevet profetierne.'" Samme usikkerhed har Luther overfor Jeremias' bog. Luther mener, at den rækkefølge som begivenhederne bliver beskrevet i Jeremias's bog, ikke kan svare til den rækkefølge hændelserne er sket i virkeligheden. For Luther ser det derfor ud, som om det ikke er Jeremias selv, der har nedskrevet bogen, men at den er blevet til stykke for stykke efter Jeremias' tale, og derefter samlet i en bog." Udover at sætte spørgsm~lstegn ved nogle af forfatterne til de bibelske skrifter, mener Luther, at nogle af de historiske fortællinger undertiden er rykket ud af deres sammenhæng og blandet sammen. Apostlene har ikke altid besværet sig med at f~ orden i den historiske fremstilling. Moses og Stefanus fortæller begge, at Gud ~benbarede sig for Abraham, men stedfæster ,det til to forskellige steder (Gen 12,4 og Aeta 7,2). Hertil svarer Luther, at Moses er historiker, mens Stefanus ikke har taget Luthers skriftsyn... 113 det s~ nøje med detaljerne." Luther er desuden opmærksom p~, at der foreligger divergerende læsem~der i de bibelske hAndskriner samt, at der kan forekomme fejl i gramatikken. Men s~danne fejl m~ man tilgive Helligånden, for Han taler med heftig glØd." På trods af at Luther er i tvivl om forfatterne til nogle af GT-skrifterne, er det værd at lægge mærke til, at Luther ikke drager nogle konsekvenser af denne tvivl. Luther benægter aldrig, at skriftets grundlæggende budskab stammer fra profeten, men mener, at andre kan have tilrettelagt og nedskrevet bogen. De har derfor samme autoritet, som alle andre sikre skrifter i Bibelen. Han forelæste og prædikede over disse skrifter og tillagde dem samme værdi og autoritet, som alle andre GT-skrifter. Selvom Luther påpeger enkelte uovenensstemmelser i de historiske detaljer, s~ prøver han altid at finde en forklaring, og hvis dette ikke lader sig gøre, lader han problemet stå åbent. II.C. Sammenfatning Undersøgelsen af Luthers kanonkritik har vist, at der er en indre spænding i Luthers skriftsyn. Ob sie Christum treyben oder nicht, bruges af Luther som et klassificeringsprincip af de enkelte skrifter efter klarheden i deres Kristusforkyndelse. Ob sie Christum treyben oder nicht, er ligledes et kanonkritisk princip, der skal afgøre, hvad der er ægte apostolisk skrift. Udover en dogmatisk vurdering omfatter Luthers kanonkritik en historisk vurdering til bedømmelse af et skrifts apostolske autoritet. Hebr, Jak, Judas og Apok sættes s~ledes uden for num- 114 IXQYC nr. 3,1993 Jens Kaltofl mer i Luthers bibeloversættelse. Vi har ligeledes set, at Luther er i tvivl om forfatterne til nogle af de GT-skrifter. Desuden mener han, at der kan forekomme divergerende læsemåder i de bibelske h1\ndskrifter samt enkelte fejl i grammatikken, der dog må undskyldes med Helligåndens heftige glØd. Endelig har vi set, at de kritiske bemærkninger ikke mr nogen konsekvenser for Luthers tillid til disse skrifter. spørgsmålstegn ved mange ting i de bibelske skrifter, står disse forskningsresultater ikke uimodsagt. En tilbagevenden til Luthers tid vil ikke løse aUe problemer for bibelforskningen, men den grundholdning af tro og tillid som Luthers skriftsyn er udtryk for, kan stadig tjene som en nødvendig påmindelse og et nødvendigt korrektiv i en tid, hvor Bibelens autoritet er stærkt omdiskuteret. III. Afslutning Luthers kanonkritik af de fire NT-skrifter, har så vidt jeg kan vurdere, ikke haft nogen større konsekvenser for den evangelisk lutherske traditions brug af disse skrifter. Det ville iøvrigt ikke være i Luthers ånd, at en kirke fastholdt noget, alene fordi han havde sagt det. På samme mllde som Luther vurderede og kritiserede andre, således må en tradition, der ønsker at vedkende sig Luther også vurdere og kun fastholde det fra Luther, som er i overensstemmelse med Skriften. Noter: 1. Luther forholder sig meget kritisk overfor Hieronymus' fortaler til evangelierne. Jf. WA DB 6,8. 2 Lulher understreger tre vigtige ting i forbindelse med bibelstudium: oratio, medilatio og tenlatio (bøn, meditation/eftel1anke og prøvelse). 3. Fortalerne var i mange år en fast bestanddel af Lulhers tyske bibel, men efterhånden gled de ud, bl.a. p.g.a. Luthers kritiske ytringer mod visse skrifter. P1 dansk fremkom fOl1alerne bl.a. i Chr. den andens Ny Testamente af 1524. Siden blev de medtaget i nogle oversættelser, men gled efterhånden helt ud igen. I en samlet dansk udgivelse fra 1589 På trods af Luthers kritiske bemærkninger af blide historisk og dogmatisk art overfor den foreliggende kanon, vil det ikke være rigtigt at gøre Luther til ..far« for den historiske kritik af de bibelske skrifter. Skriften var en uvurderlig skat for Luther. af Lulhers fOl1aler, er de lre kritiske fOl1aler til Mere relevant vil det være at spørge, om Luthers skriftsyn kan bruges idag, set i lyset af de sidste 200 års historiske forskning. Hertil svarer jeg et ubetinget ..ja«. 1. Fordi hverken Luther eUer den historisk-kritiske forskning er forudsætningsløs, 2. selvom den historisk-kritiske forskning har sat alle NT·skrifter, dog undtagen Hebr, lak, Judas og Hebr, Jak, og Judas udeladt Ligeledes er den kritiske fol1ale fra 1522 til Apok udeladt. Olaus Nielsen: Luthers FOl1aler til de Bibelske Bøger. 1589 (genoplrykt Sandefjord 1934) p. 124. 4. Pedersen 1959 p. 270(. S. Asheim 1982 p. 57. 6. De uomstridte apostolske skrifter er ifølge Luther Apok. 7. WA DB 6,10. 8. WA DB 7.354. 9. Wisløff 1974 p. 151. 10. WA DB 7,384. Wisløff understreger, at det allerede i Eusebius' kirkehistorie bog III kap. 25 fra det fjerde århundrede, blev påpeget, at disse fire Luthers skriflsyn... IXQYC nr. 3,1993 skrifter var blandt dem, som der enkelle steder her- llS Litteraturhenvisninger skede tvivl om. Wisløff 1983 p. 73. 11. WA DB 6,12 12 Luther må især tænke på vers som Hebr 6,4·5. 13. WA 7,345. ... WA DB 6,10. IS. Fx. WA 7,319 og 337. 16. Luther peger på: 1. Pet 4,8 % Jak 5,20. Gal 5,17 =Jak 4,1. Lutherkilderne er opgivet efter Weimar Ausgabe: D. Martin Luthers Werke, Kritische Gesamtausgabe. Weimar 1883ff. Weimar Ausgabe (WA) Weimar Ausgabe Die Deutsche Bibel (WA DB) 17. WA DB 7,386. 1& Luther må her alludere til vers som Judas 9 og 14f. Meget tyder på at forfalteren til Judasbrevet i vers 14f. citerer eller i alt fald alluderer iii det pseudoepigrafiske skrift, Enok 1,9. 19. WA DB 7,386. 20. Et jødisk apokalyptisk skrift fra e.l. 100 e. Kr. 21. Jf. Ap<>k 22,18f. 22 WA DB 7,40423. WA DB 7,419. 24. Luther gennemfører dog ikke delte princip kon- selvent, idet der ved dannelsen af kanon også herskede tvivl om: 2. Pet samt 2 og 3. Joh brev. Jr. Eusebius kirkehistorie bog III kap. 25. 25. Jørgensen 1%2 p.42 26. Inge LOnning: »Kanon im Kanon". Oslo 1972 p. 115. Zl. Bengt Hå"gglund: Teologins historia. Lund 1971 (4.oplag) p. 195f. 28. Hå"gglund 1961 p.231ff. 29. Luther forsøger at inddele Esajasbogen i tre dele. 30. WA DB 11,1,22. 31. WA DB 11.1.192 32 WA 42,460. 33. WA 40,1,170. øvrige litteraturhenvisninger: Asheim, Ivar: Et reformatorisk skriftsyn, i: Bibelen og teologien. Oslo 1982 Hfigglund, Bengt: Teologins historia. Lund 1971 (4.oplag) Jørgensen, Theodor: Luthers syn pfi skrift og tradition i: »De captivitate Babylonica«. i: Evangelium og sakramente, Studier i Luthers De Capivitate Babylonica, Festskrift til K. E. Skydsgaard, København 1962 L6nning, Inge: »Kanon im Kanon«, Oslo 1972 , Pedersen, E. Thestrup: Luther som skriftfortolker I. København 1959 Wisløff, C. F.: Luthers tanker om Skriftens autoritet, i: Guds ord er levende. Red.: N. O, Rasmussen, KØbenhavn 1974 Wisløff, C. F.: Martin Luthers teologi. Oslo 1983 FLYVEFISKEN - en debatspalte EVANGELISATION GENNEM MENIGHEDSDANNELSER VERSUS FOLKEKIRKELIG FORMALISME Af Ole Skjerbæk Madsen. Der sker langt mere blandt almindelige kristne end de kirkelige myndigheder, præster og menighedsledere kender til eUer vil kendes ved. Lægfolket er blevet myndigt i en sådan grad, at de selv tager Mnd om at opbygge egne fæUesskaber - også med Ordets forkyndelse og nadverfejring. Et eksempel: En lejlighed i København, 2. søndag efter påske. Ni personer, som mødes ugentligt, er endnu engang sammen. Deres baggrund er for de flestes vedkommende missionsforeningerne. De har næsten aUe en sårethed i forhold til deres baggrund og er derfor angst for alt, hvad der kan smage af autoritær ledelse og tvingende former og fromme eUer religiøse vaner. Da aUe er samlet byder værtinden velkommen og læser et afsnit fra Det nye Testamente, nemlig Jesu sidste forudsigelse af sin egen lidelse. Derefter rækker hun en taUerken med brød til en af deltagerne. Denne brækker et stykke af brødet og lader taUerkenen gå videre til den næste - og således til aUe har fået. Brødet spises i tavshed. En tid med stille bøn eUer meditation. Værtinden hælder vin i de ni glas på bordet. Enhver tager et glas og drikker af det i tavshed. En tid med stille bøn eUer meditation. En deltager beder for aftenens diskussion, samtale og samvær. Lidt efter takker en anden for modtagelsen af Jesu kød og blod. Lidt senere igen begynder en af deltagerne på Fadervor og aUe beder hØjt med. Ordet gives nu til den, som denne aften skal lægge op til samtale og diskussion. Er dette en gyldig kristen nadverfejring? Er det noget, der er plads til i en evangelisk-luthersk kirke? EUer sagt med andre ord: Hvad definerer et fællesskab som en kristen menighed? Hvor stor en mangfoldighed er der plads til i opbygningen af aktuelle kristne samværsformer og menigheder? Vi må gå til Det nye Testamente, hvis vi vil have svaret på disse spørgsmål. Det nye Testamente angiver rammerne for og bredden af det kristne fæUesskab. En kristen kirke må kunne rumme lige så mange typer menigheder, Flyvefisken 117 IXGYC nr. 3,1993 som der findes menigheds typer tidligste kirke. den Det nye Testamentes mangfoldighed af menighedstyper Der er for mig at se ingen tvivl om, at Det nye Testamentes skrifter afspejler en lang række forskellige menighedstyper. På hvert sted, hvor evangeliet blev lokail kunne det sikre evangeliets forkyndelse og diseipelfællesskabets opbyggelse. Den lokale menighed gav krop til evangeliet og bragte dermed Guds rige nær som det anderledes, forvandlende og hellige, men samtidig som det nære og vedkommende, Jesu helende nærvær. Det var derfor vigtigt for apostlene og de øvrige nytestamentlige forfattere dels at undgå former, som kunne bringe evangeliet i miskredit eller gøre menighedens samværsformer til en legitimering af f.eks. afgudsdyrkelse, og dels at undgå fremmedgørende former. Strukturer og ledelsesformer måtte tilpasses den omgivende kultur, og gudstjenestelivet og fællesskabet formes, så at menigheden 1. gav et svar på de længsler og den nød, som fandtes i lokalsamfundet, 2. gav det relle navn til ail, hvad der var af sandhed og ægte skønhed i den givne kultur, og 3. modsagde, hvad der i det samme samfund fastholdt mennesker i synden. Derfor var de nytestamentlige menigheder forskellige, og derfor kunne de ændre struktur og ledelsesformer inden for endog det korte tidsrum, i hvilket Det nye Testamente blev til. Urmen/gheden er et oplagt eksempel på, hvordan en sådan tilpasning af ledelse efter behov finder sted. I sin »endelige« skikkelse var urmenigheden ikke til at skelne fra den omgivende jødiske kultur - bortset fra sin dåbspraksis og sin tro på Jesus som den korsfæstede og genopstandne Messias. Urmenigheden gav altså ikke køb på sin tro, men organiserede sig hensigtsmæssigt efter indre og ydre behov. Hos PalllIIS møder vi en karismatisk ledelsesmodel, hvor ledelsestjenesterne er nådegaver i et nådegavefællesskab; lederne er lemmer på Kristi legeme ligesom alle andre, som tjener efter den nåde, som blev dem givet. Derfor varierer ledelsestjenesterne fra sted til sted i de paulinske menigheder, og derfor er ledelsestjenesterne fleksible. Paulus kender til værter og værtinder, han kender til omrejsende teams, han lader de først omvendte tage sig af de nyere kristne, og han lader sine udsendinge indsætte ældste. Den katolske og lutherske ledelsesstruktur har sine kilder i pastoralbrevenes ledelsesmodel, men har formentlig derved mistet den karismatl,ke dynamik i menighedsledelsen ved at fiksere embedet med baggrund i pastoralbrevenes ældsteordning. I ail fald har vi i vor tradition opbygget et skel mellem præsteskab og lægfolk, som er u-paulinsk, ligesom vi har fikseret en 1. Tim's ledelsesmodel, som primært var udformet missionsstrategisk - nemlig i en situation, hvor kvindelige lærere kunne fremkalde assoeiationer om tempel-hetærer. (se min bog: tjenester og nådegaver. Reformatio's forlag 1988, s.93-96). I Johannes-evangeliet og Johannesbrevene afspejles en helt anden type diseipelfællesskab. for Johannes er den 118 Flyvefisken enkelte discipels forhold til Jesus det afgørende og dernæst forpligtelsen til at elske »brødrene«, Det virker som om, Johannes i sin fremhævelse af diseipelfællesskabet og discipelforholdet til Jesus i en sådan grad fremhæver indersiden heraf, at han undgår at tale om de ydre rammer herfor. At nadveren er brugt i de Johannæiske menigheder fremgår af Livets brød talen, men nadverens indstiftelse omtales ikke. Der synes også at være en reaktion imod ethvert heirarkisk system, som kunne hindre den enkeltes umiddelbare forhold til Jesus ved Helligånden; den enkelte discipel har lærer nok i Helligånden. Det er i denne sammenhæng, at opgøret med Diotrefes skal ses. Det betyder dog ikke at de johannæiske fællesskaber var uden normer. Det apostolske vidnesbyrd har vægt uanset nedtoningen af embedet; Johannes giver således normer for prøvelse af ånderne og formaner til indbyrdes kærlighed i menigheden, til at modtage vandreprædikanterne, til at leve i overensstemmelse med troen og bekendende synd. Endelig er der hos Johannes en stærk betoning af os og dem, troende og vantro. Det er i denne Johannæiske tradition man kan se den husnadver, som jeg indledte med at omtale. For mig selv spiller, ved siden af den karismatiske menighedsordning hos Paulus (specielt Rom og 1. Kor 12), Lukas en stor rolle. Lllkas giver os et billede af menigheder og en kirke, hvor begejstring i Helligånden og orden JXQYC nr. 3,1993 lever side om side i en harmonisk vekselvirkning. Dynamik og orden, spontanitet og cmbede - alt en frugt af Helligåndens sendeIse. Helligånden er agens i al ægte mission, menighedsplantning og menighedsledelse, for det er ved Helligånden, at Jesu herredømme i kirken og i menighederne finder sit udtryk i kirkens liv og organisation. Denne sendeIse lader aldrig kirken i ro med en gang etablerede former og strukturer, men kalder til en kulturel tilpasning uden at gå på komprom., med afgudsdyrkelse og vranglære og normer for livet, som er i modstrid med Guds bud. Denne sendeIse fritager aldrig menighederne og kirken for at finde den orden, de strukturer og de ledelsesformer, som er nødvendige for kirkens enhed, vækst og opbyggelse. Hvis Idrken skal fornys i sin sendeise til det danske folk med evangeliet, m& vi lære af det nye testamente og vove en mangfoldighed af menighedstyper og ledelsesfonner i menighederne. Og en luthersk kirke, som har Skriften som norm for lære og liv, må kunne rumme den samme mangfoldighed som Det nye Testamente, for biblen er enhedsgrund og kanon. Den falske rummelighed er en anden - nemlig den, der giver plads for en livsførelse og en lære, som strider imod det apostoliske vidnesbyrd og frelsen i Jesus Kristus. En johannæisk menighedstype kan således være en hjælp for mennesker, som kommer fra New Age miljøet, eller som hringer sår med sig fra autoritære kirkelige miljøer. Hvis de afvises som u-lutherske, semikætterske eller sværmeriske, skubber vi dem fra os og IXQYC nr. 3,1993 forhindrer opbyggelsen af tillidsrelationer mellem sManne fællesskaber og den øvrige kirke; vi hindrer dem i at finde et »apostolisk« tilsyn og en »apostolisk« omsorg. Men fremfor alt tror jeg vi har brug for menigheder, hvor den enkelte kristne får mulighed for at udvikle sine gaver som et lem på Kristi legeme. Og i samme åndedrag: Vi har brug for menigheder i andre miljøer end kirkeog missionshuse. Det bliver ikke troværdigt, at kirkens budskab er et evangelium for hele folket, hvis vi isolerer os i kulturelle ghettoer med en hierarkisk stmlaur, som hindrer de kristnes myndiggøreise i vidnesbyrd, forbØn, omsorg og Øvrige tjenester. Det er derfor tragisk at opleve den folkekirkelige formalisme, hvor folkekirkelig skik og brug eller den såkaldte folkekirkelige orden er vigtigere end pastorale hensyn i Menigheden i Sankt Jakobs sogn omkring H.C. Christensen har smagt denne formalismens tyranni, så at et højkirkeligt menighedsliv er knust. Vi har i Belhlehemskirken efter en TV-transmission fået pålæg om at standse menighedsrnedlemmers frie bønner under kirkebønnen, ligesom det blev påtalt, at jeg havde bedt en lægmand aflægge sit vidnesbyrd midt i mb prædiken. Min henvisning til de mange reaktioner fra hele landet, der berettede om fornyet overgivelse til Kristus netop som følge af denne transmission, kom ikke i betragtning, fordi det ikke hører hjemme i folkekirkens orden for en højmesse. Vi havde svært ved at finde forståelse for, at det for os var vigtigt, at højmes- Flyvefisken 119 sen blev det normgivende samlingssted og orienteringspunkt for hele menighedsfællesskabet, og at den netop derfor måtte rumme elementer af de livsytringer, som kendetegner menighedens arbejdsgrene og funktioner. Når dette er sagt, skal det dog nævnes, at biskoppens udtalte motiv har været at opbygge et værn om menighedens øvrige liv ved at fjerne mulige kritikpunkter omkring højmessen. Vi har også set panikagtige reaktioner, da LM begyndte sin debat om nadver i missionsforeningerne. Biskopper talte om, at en sådan nadver ville være skismatisk eller kættersk, hvis det ikke var en ordineret præst, der foretog sakramentforvaltningen, og hvis ikke biskoppen godkendte stedet for nadver-fejringen. Det er som om, at kirken har gjemt den reformatoriske forståelse af kaldelse af tjenere for ordets og sakramenternes forvaltning. Kaldelsesretten ligger jo hos den aktuelle forsamling af kristne, fordi nøglerne er betroet me, nigheden. Biskoppernes opgave i folkekirken er at stadfæste kaldelsen gennem kollats og ordinationshandling. Men hvis biskopperne ikke kan eller vil ordinere de kaldede tjenere, hviler ansvaret på den faktiske menighed. Enheden i Kristi legeme ville kunne sikres ved, at nabomenighedernes prædikanter og sakramentforvaltere lægger deres hænder på den retteligt kaldede prædikant eller sakramentforvalter. Hvad er det altså ieg slår til lyd for? Al vi evangeliserer vorl folk gennem levende menigheder af Jesu disciple, fordi menigheden er et vidnesbyrd om Guds riges nærhed og om Jesus som 120 Flyvefisken IXQYC nr. 3,1993 rigets korsfæstede, men genopstandne frelser, som er i sit folks midte ved Helligånden. folkekirke i bogen Frihed til at være kirke. Forlaget Kontrast 1992. At vi nccepterer, nt disse menigheder opbygges forskelligt, så nt vi ser en større mnngfoldighed nf ledelsestjenester og -modeller: mangfoldige karismatiske tjenesler og embeder, omrejsende lærere, evangelisler og profeter, prædikanter og sakramentforvaltere i missionsforeninger, ad hoc tjenester i »johannæiske« menighedstyper. Men vigtigst af alt, nt vi begynder nt opbygge kollektive ledelsesformer, hvor både mænd og kvinder virker som partnere i ansvarel for menigheden med hver deres nådegaver; kollektive ledelsesgrupper bliver nemlig lettere et spejl for menigheden af, hvordan hele menighedslegemet har en fælles opgave og er et karismatisk fællesskab. reformere kirken, hvis vi vil være en Jeg tror ikke, vi bliver færdige med al At vi opbygger nlternative menigheder af folkekIrkernediemmer: husmenigheder, frie gudstjenestelige forsamligner, frimenigheder, valgmenigheder, menighedssamfund, og nt alle disse frie menigheder bliver et netværk, der tilsammen er den alternative folkekirke, som er fri til at være, hvad bibel og bekendelse sætter som indhold og normer for kirke og menighed. At vi opbygger frivillige tilsynsstrukturer mellem sådnnne menigheder, så at ingen menighed kommer Iii at drive frit for fremmede vinde. Jeg har behandlet grundlag og muligheder for opbyggelsen af en sådan fri kirke under Jesu Kristi ledelse ved Helligånden. Jeg lror heller ikke vi vil finde endegyldige organisationsformer for menighederne og kirken. Men hvis vi stivner i formalisme - hvad enten den er slatskirkelig, foreningskirkelig eller vækkelseskirkelig, lav/- eller hØjkirkelig - indsnævrer vi mulighederne for at gøre danskere til Jesu Kristi disciple. Og hvis vi bliver ved at Irække på lige hammel med vantroen og den deraf følgende etiske og lærernæssige opløsning, kommer vi Iii al kompromitlere evangeliet. Og hvis vi, som er Jesu Kristi disciple, og som holder fast ved apostlenes lære og vor kirkes bekendelse, bliver ved med at mislænkeliggøre hinanden, fordi vi har forskellige gudstjenesleformer eller forskellige ledelsesrnodeller eller forskelligt syn på embedet (herunder kvinders fuldtidstjeneste i menighederne), vil vi være så splittede, at den vantro kirke ikke har noget modspil i kampen om danskernes frelse. Altså: Vi må lære at være lige sil rammelige som Det nye Testamente i spørgsmål om former, organisation og metoder, og lige sil faste, når det gælder den sunde lære og det liv, som leves omvendelsen værdigt. IXQYC nr. 3,1993 Flyvefisken DEN ARTIKEL HVORMED KIRKEN STÅR ELLER FALDER • EN SPROGLIG IIEMÆRKNING Af IMlI/LMII'er og Finn Il. Andersen. Cand. Iheo\' Evangelielom syndernes forladelse er bibelens centrum og hovedsag. Luther og vor reformatoriske fædre sammenfattede dette i læren om, al vi retfærdiggøres ved tro alene på grund af Kristi gerning for os. l de teologiske dogmatikbøger bliver denne læres betydning ofte udtrykt med ordene fra overskriften, og da gerne på latin: Arliculus slantis vel eadentis ecelesiæ. l nere år har jeg med jævne mellemrum været på jagt efter, hvor detle cital nøjagtig stammer fra. Jeg har spurgt på DBI, på MF, på Universitetet, ja, selv Carl Fr. Wisløff og vor egen svenske doktor på området. Jeg har set i de store leksika, og de største dogmaliske værker, som ellers har mange citaler med præcise kildeangivelser - men uden resultat. Mange tilskriver Luther citatet, andre foreslår Melanchthon, eller mere upræcist blot den lutherske kirke - men alle er de uden kildehenvisninger lige på dette punkt. Meget tyder derfor på, at citatet ikke stammer ordret fra Luther eller Melanehthon, men er en friere gengivelse af et Luthercitat, hvis oprindelse åbenbart er gået i glemmebogen hos de neste forfattere. 121 Det var derfor noget af et fund, da jeg tilfældigt slødte på de ord, der måske ligger til grund for det kendte citat. Del drejer sig om Luthers fortolkning af Salme 130, som er gengivet i WA 40 III i både håndskrift og tryk (1532/40). Her siger Luther om læren om retfærdiggørelsen: »Står denne læresælning, så slår kirken, falder den, så falder kirken med« (Stante enim hac doctrina stat Ecclesia) ruente autem ru it ipsa quoque. WA 40 III,351). l håndskriftet står der »articulo" i stedet for doetrina: »Fordi denne artikel slår, så slår kirken, falder den, så falder kirken« (Quia isto articulo stante stat Ecclecia, ruente ruit Eeclesia). Bortset fra at det er 10 forskellige latinske ord for ordet »falder«, så har vi altså her de kendte ord fra overskriften, som således blot er en lettere sproglig bearbejdning af Luthers udtalelse - og under alle omstændigheder fuldt dækkende for selve sagen. Når det gælder selve sagen har vi mange andre stærke udtalelser fra Luther om den altafgørende betydning, han tillagde læren om retfærdiggørelsen ved tro. Det mest kendte er nok fra de Schmalkaldiske Arlikler fra 1537, hvor det hedder: »Fra denne artikel knn vi ikke vige eller give efter, om så himmel og jord og alt andet faldt.« Og: »På denne arlikel hviler alt, hvad vi 122 Flyvefisken lærer mod paven, Djævelen og ver· den.« Et andet stærkt sted er fra udlægningen af Salme 117 i 1530. Her siger Luther om den lære, at vi uden fortjeneste alene på grund af den nåde, som er skænket os i Kristus, må være hellige, levende og salige, at den er »ho· vedstykket i vor kristne lære« (Heubtstilek unser Christlichen Lchre. WA 31 1,254). Og han fortsætter: »Delle stykke alene og intet andet skaber og opretholder kristenheden« (Dis Stilek allein und sonst nichts maeht und erhelt die Christenheit). I forordet til sin store Galaterbrevskommentar skriver Luther: »1 mit hjerte hersker denne ene artikel, nemlig troen på Kristus. Fra den, gennem den og til den strømmer alle mine teologiske overvejelser frem og tilbage dag og nat« (Nam in eorde meo iste unus regnat articulus, scilicet Fides Christi, ex quo, per quem et in quem omnes meae diu noctuque fluunt et refluunt theologicae cogitationes. WA 40 1,33. NB: Credo-udgaven oversætter »ex qUO« med »fra hvem«, som da må henvise til Kristus, men ifølge sammenhængen må det gå på articulus og oversættes med »fra hvilken« eller »fra den«, som ogsli den svenske over- sættelse gør). I indledningen til kommentaren siger han: »Hvis artiklen om retfærdiggø· relsen mistes, så mister vi samtidig hele den kristne lære« (Siquidem amisso articulo iustificationis amissa est simul tota doctrina Christiana. WA 40 1,48). IXQYC nr. 3.1993 At disse udtalelser ikke kun var store og flotte ord, kommer måske klarest frem i Luthers svarbrev til Melanehthon den 29/6 1530. Melanehthon befandt sig da i Augsburg og var i gang med forhandlingerne omkring vor lutherske kirkes hovedbekendelscsskrift, Augustana. Han skriver da til Luther og rådspørger ham om, på hvilke punkter man yderligere kan imødekomme den katolske kirke. Luther svarer da, at han er parat til at give efter på alle punkter, blot de vil give evangeliet fri (WA Br VA07). PS. Hvis nogen kender den nøjagtige kilde til det kendte citat fra overskriften, så kom frit frem! Meget tyder på, at man skal lede i 1700-tallet, og måske hos V.E. Ulscher (If. Alister McGrath optræder overskriftens ordlyd først gang i dogmehistorien hos den reformerte teolog Johann Heinrich Alsted i 1618 i hans »Theologia seholaslica didaeta«, side 711, hvor han skriver: »articulus iustificationis dicitur articulus stantis et ca- dentis eeclesiae«). BOGANMELDELSER Lørdagsglimt - af søndagsglæden mas Kristensen. gudstjenestens afslutning og tillæg til gudstjenesten. De 52 underafsnit behandler de forskellige led og elementer som vi møder i gudstjenesten. Disse afsnit spænder vidt. De behandler dels de »y~re« elementer i gudstjenesten, som VI opfatter som så selvfølgelige i enhver gudstjeneste, at vi har tendens til ikke at tillægge disse en særlig værdi. Af disse afsnit kan nævnes: Klokkeringning, præludium, ind-og udgangsbøn, bekendtgørelserne, m.v. Thomas Kristensen har evnen til at fremhæve det særlige ved hvert led i gudstjenesten, så vi får øjnene op for, at gudstjenestens rigdom afspejles i ethvert led i gudstjenesten. På den anden side behandler Thomas Kristensen også de led i gudstjenesten, som vi opfatter som kernepunkter i gUdstjenestefejringen. Her kan nævnes: Bøn, forsagelse og trosbekendelse, prædiken , apostolsk og aronitisk velsignelse, nadver, korstegning. Også disse led i gudstjenesten formår Thomas Kristensen at give nyt liv - bl.a. ved at lægge stor vægt på hvert enkelt leds oprindelse. Bogens opbygning er pædagogisk, idet den fØlger gudstjenestens kronologi i de 52 afsnit, som bogen består af. Afsnittene har hver en længde af 2 sider, og de er tænkt som meditation og forberedelse om lørdagen til gudstjenesten om søndagen gennem et helt (kirke)år. Bogens 5 overordnede afsnit er: Gudstjenestens indledning, ordet, nadver, Netop på dette punkt er det meget inspirerende at læse Thomas Kristensens bog. Hvert afsnit i bogen henviser til det enkelte gudstjenesteleds baggrund og forståelse i GT og/eller NT, samt betydning i den kristne menighed igennem tiderne og i vor egen hverdag. Jeg oplever således også bogen som en sjælesørgerisk opmuntring til at hente kraft og af Thomas Kristensen. Lahse Forlag, 1992. 120 sider 130,00 kr. Allerede i titlen for sin bog antyder Thomas Kristensen, at han opfatter gudstjenesteliv og hverdagsliv som gribende ind i hinanden. Det forklares bl.a. sådan i forordet: »Gudstjenesten åbner for stadig nye rigdomme i livet med Gud og med vore medkristne.« (p.4). Thomas Kristensen har taget udgangspunkt i den nye rituaV- og alterbog, som trådte i kraft i 1992 ved kirkeårets begyndclse. Denne revision repræsenterer et møde mellem noget nyt og noget gammelt - rigdomme som kirken har øst af i hele sin levetid. Denne sammenhæng til såvcl nutid som fortid er vigtig at understrege for Tho- 124 IXGYC nr. 3,1993 Boganmeldelser trøst i gudstjenesten til at leve kristenlivet mellem gudstjenesterne. Jeg har læst bogen sammen med min familie, og vi har fået megen glæd~ deraf. Thomas Kristensen har evnen III at omsætte sin store bibelske og pastorale indsigt til et sprog, som er letforståeligt, og som er konkret og derfor brugbart for en meget bred kreds. Lør.dagsglimt - af søndagsglæden får derfor min varmeste anbefaling - både som gaveide i forskellige sammenhænge, men også som praktisk teologisk forberedelse til enhver, der selv står midt i eller engang vil komme til at stå midt i den opgave at skulle videreformidle gudstjenestens rigdom og glæde. Til sidst et lille hjertesuk. I afsnittet: »TilIæg til gudstjenesten« behandler Thomas Kristensen emner som dåben, skriftemål, hjemmealtergang, kirkeåret, kirkebygningen, gudstjeneste mellem gudstjenesterne og evigheden. Jeg savner dog endnu et par emner, nemlig: Konfirmation, vielse og begravelse. Herom har Thomas Kristensen sikkert også et par gode ord med på vejen for en stud. theol.l Frands Pedersen Stud. theol. Vår eldre bror. Fragmenter av jødedom og jødisk liv i Norge. Red.: Oskar Skarsaune og Inger Margrethe Gaarder. Norsk Credo Forlag, 1992. 64 sider. Dette lille hæfte er udgivet i forbindelse med det norske jødiske trossamfunds 100 års jubilæum i 1992 i samarbejde med aktionskomiteen bag en jubilæumsgave, hvori bl.a. Den norske Israelsmission var stærkt repræsenteret. Hæftets indhold stammer tildels fra et informationsmateriale om norsk jødedom, som blev udarbejdet til skolebrug . i forbindelse med jubilæet. Hæftet mdeholder, foruden forord og efterord ved redaktørerne, et kapitel på knapt fyrre sider om de norske jøders historie. Dernæst fire korte artikler om jødisk liv i Oslo i dag og endelig en ultrakort introduktion til jØdisk tro ved Michael Melchior, den norske rabbiner (søn af den danske). Der er desuden en lang række litteraturhenvisninger. Kort sagt, en meget sympatisk introduktion til kirkens ældre bror, som er et lille mindretal på ca. 1300 mennesker i Norge. Der er ikke plads til megen teologi på 64 sider. Og som en introduktion til norske jøders forhold for nordmænd er der grænser for dens relevans i dansk sammenhæng. Men man kan alligevel godt finde spændende perspektiver i hæftet. Lad mig nævne følgende. Skarsaunes 14 siders artikel om »Kirkens antijødiske tradisjon i norsk ut- IXQYC nr. 3,1993 gavc« er et eksempel på, hvordan teo- loger med tilknytning tiilulhersk israelsmission i dag forholder sig til kirkens behandling af og holdning til jødedommen gennem tiderne. Skarsaune under- streger, at el positivt forhold fra kirkens side historisk hører Iii undtagelserne og at det er væsentligt at kende til den antijudaistiske tradition for at kunne genkende den i nutidig form. Han skitserer antijudaismen hos Justin Martyr og finder hos ham de væsentlige elementer i den senere kirkelige antijudaisme: anklagen mod jøderne for gudsmord, anklagen for af naturen at være et vantro folk og derfor el forkastet folk, frelseshislorisk sat ud på et sidespor uden Mb om omvendelse. Rollerne er byttet, jøderne er nu afgudsdyrkerne og kirken er Guds Israel i stedet for jøderne. Skarsaune undersøger dernæst hvordan og i hvilket omfang disse elementer har optrådt i norsk sammenhæng. Han understreger, at selvom antijudaismen ikke har været fremtrædende i Norge, hvor næsten ingen jøder har boet, så er der grund til at advare mod den aktivt fremfor blol at undlade al fremføre antijudaisme. Han nævner en antijudaistisk tendens tidligere i Den norske Israelsmission. Han mener, at der skal lægges aktivt afstand til den almene tendens til at tænke kollektivlom det jødiske folks skyld for Jesu død. Han slutter med at opfordre til selvkritik og oprydning i den norske kirke. I hæftet er desuden gengivet en erklæring fra norske kirkeledere i forbindelse med 100 års jubilæet og 50 året for de norske jøders deportation til tyske kon- Boganmeldelser 125 zentrationslcjre. Heri understreges kirkens jødiske rødder, som forpligter til taknemmelighed, respekt og omsorg for jødiske landsmænd og endvidere til både at lytte til deres vidnesbyrd og selv at aflægge frimodigt vidnesbyrd om Jesus som Guds søn og Kristus. Et sidste perspektiv, der her hentes frem, er fra et interview med Miehael Melehior. Han bliver spurgt om det jødiske syn på Jesus, og svarer, at jødedommen ikke tror Jesus var Messias, men ønsker at respektere ham fordi han har ført mange til tro på den almægtige Gud. Melchiors begrundelse for at afvise Jesu messianitet er den traditionelle jødiske, at Messias if. Esajas skulle indføre fred i verden og jøderne skulle genfinde pladsen blandt nationerne. Med henvisning til bl.a. Holocaust peger Melchior på, at det ikke har fundet sted i Jesu kølvand. Andetsteds i heftet (p. 62) antyder Melchior, at han er tilhænger af den udbredte topagtsteologi, hvorefter jøder har en vej til Gud og andre har deres vej. Melchior taler om, at enhver nation har sin egen vej til den samme Gud. Det må betegnes som positivt og godt, at man i Norge tog initiativ til bl.a. dette hæfte i forbindelse med det mosaiske trossamfunds jubilæum. Man ønskede at gøre kristenfolket og andre opmærksom på jødedommen i dag og på kirkens jødiske rødder. Lad mig afrunde med, at det også er en givende oplevelse i dansk sammenhæng. Også på dansk findes der litteratur til videre læsning. Kri'ta Rosenlund Larsen 126 Boganmeldelser Første Mosebog. Bibelværk for menigheden. Bind 1. af Oluf E. Paaske Lahses Forlag, 1992. 167 sider. Matthæusevangeliet. Bibelværk for menigheden. Bind 12. af Erik Bang. Lahses Forlag, 1992. 192 sider For hverl bind: 120 kr. i abonnement pfi kommentarserien - 190 kr. i løssalg. For et firs tid siden udsendte Lahses Forlag de første to bind i sin nye kommentarserie »Bibelværk for menigheden«. Det er forlagets ambitiøse plan at udgive 4 kommentarer om firet> sfiledes at hele serien pfi 20 bind kan være komplet pfi fem §ro I modsætning til de fleste andre kommentarserier behøver de mange abonnenter på »Bibelværk for menigheden« altsfi ikke at vente i flere firtier, før hele Bibelen er dækket ind. Denne kommentarserie er første bibelkommentar, som bygger pfi den nye danske bibeloversættelse, bMe hvad angfir ordvalg, bibelcitater, navneformer, begrebsanalyse og kapitel- og versinddeling. Kommentarerne er skrevet for lægfolk med det sigte at hjælpe den menige bibellæser i læsningen af den hellige Skrift. De problemer, som især har interesse for fagteologer, vil ikke være behandlet her. Diskussionen med den historisk-kritiske bibelforsknings indvendinger mod Skriftens historiske troværdighed og indholdsmæssige integritet bliver kun i meget begrænset IXQYC nr. 3,1993 omfang taget op. Stud. teol.'en mfi sfiledes søge til andre kommentarer i sit eksegetiske arbejde. Men samtidig er det vigtigt, at præsten, forkynderen og underviseren kender til gode og troværdige bibelkommentarer pfi dansk, som han kan henvise den almindelige bibellæser til. Her kommer »Bibelværk for menigheden« ind som et reelt alternativ. Ud fra de to første bind at bedømme er projektet kommet godt fra land. Bibelbrugeren ffir med disse to kommentarer et godt redskab til selv at arbejde med Skriften og dens budskab. Kommentarserien skrives af teologer og præster med tilknytning til Indre Mission, MF og DB!. Den teologiske profil i kommentarerne er derfor kendetegnet ved en grundlæggende tillid til og fibenhed over for bibelordet. Hvordan ser de to første bind sfi ud?Il er redaktøren bag kommentarserien, pastor Oluf E. Paaske, som stfir bag kommentaren til l.Mosebog. Kommentaren vidner bMe om forfatterens omfattende kendskab til Nærorientens sæder og skikke og om hans mangefirige studier i Bibelens første bog. Fortolkningen er skrevet ud fra en overbevisning om, at »Bibelens fremstilling i alle stykker er troværdig«, og at l.Mosebog derfor er en »troværdig og sikker historisk overlevering« (p. IS). Dette medfører eksempelvis, at forfatteren ikke anskuer Skabelsesberetningen som myte, men som en beretning om en eneståencte begivenhed i tid og rum, og at Syndfloden tolkes som en verdensomspændende naturkatastrofe, som engang indtraf med voldsomme geofysiske æn- IXQYC nr. 3,1993 dringer til følge. En videre konsekvens af dette syn er, at den i eksegesen vidt udbredte tale om 4 divergerende kilder i l.Mosebog afvises. Kap.I-2 ses f.eks. ikke som to forskellige traditionskomplekser, men som en sammenhængende beretning, hvor kap.2 uddyber og fortsætter kap.l. Denne grundforståelse er et særsyn inden for fortolkninger til l.Mosebog - man behøver blot at sammenligne med Bibelselskabets fortolkning til samme skrift - og er efter undertegnedes overbevisning langt tættere på den litterære og historiske virkelighed, som l.Mos. giver udtryk for. For læseren har det den fordel, at han møder den bibelske tekst og fortælling som en helhed uden den indsnævring, som kildehypoteserne ofte medfører i fortolkningen. Paaske gør meget ud af at forklare de vanskelige formuleringer i Genesisteksten. Mange af de indholdsmæssige vanskeligheder, som optræder i den bibelske fortælling, behandles, f.eks. himmellegemernes tilblivelse på den fjerde skabelsesdag, forskellen mellem Kains og Abels ofre, Melkisedek som præst for den sande Gud (I.Mos 14)? Ligesom forfatteren igen og igen kortfattet behandler en række af de indvendinger, som fra rationalistisk hold ofte bliver rejst mod l.Mosebogs troværdighed. Ofte angiver Paaske, hvad den hebraiske tekst egentlig siger. Derved får han betydningsmuligheder frem, som måske er gået tabt i den danske bibeloversætteIse. Hans inddragelse af grundteksten er ofte velanbragte og giver læseren god anledning til at tænke med på tekstens budskab. Ikke mindst bør udlægningen af kap.21 fremhæves. Dette afsnit med fordrivelsen af Ismael og hans mor Boganmeldelser 127 Hagar giver langt bedre mening, end den autoriserede oversættelse lader formode. Det er en velskrevet og letlæst kommentar, Paaske har forfattet. Bogen skæmmes dog af en række fejl med hensyn til skrifthenvisninger. Desuden er samordningen med den nye aut. bibelaversætteIse ikke blevet gennemført konsekvent. Flere steder citeres efter 1931-oversættelsen, og den nye Bibels ændring i verstællingen er der kun taget højde for nogle steder, men ikke alle. Jeg savner tillige overvejelser omkring det teologiske budsknb i fortællingerne i Urhistorien og patriarkberetningerne. Jeg tænker ikke på opbyggelige betragtninger eller tilsvarende. Disse hører mere hjemme i en andagtsbog end i en bibelkommentar. Men den teologi, som teksten selv udtrykker gennem sit ordvalg, struktur m.m. kunne gerne komme tydeligere frem. Jeg tænker f.eks. på den sabbatsteologi, som 2,1-3 lægger op til, den teologiske sammenhæng i Kain- og Abelfortællingen, teologien i Josefshistorien. Teologien antydes her og der, men kunne godt være mere udfoldet. Erik Bang, som er rejsepræst i 1M og kandidat fra MF, har skrevet en kortfattet, men indholdsmættet kommentar til Matthæusevangeliet. Den er karakteristisk ved helt at følge den nye bibeloversættelses afsnitsinddeling og overskrifter. Kun i begrænset omfang bliver spørgsmål af historisk art taget op, f.eks. om tolkningen af lignelsen om sædemanden i Matt 13,19-23 er menighedsteologi eller går tilbage til Jesus selv. Ellers fokuserer kommentaren udelukkende på 128 Boganmeldelser teksten selv, dens indre opbygning, forløb og budskab. Et andet særtræk ved Erik Bangs kommentar er kapitelsummarier, hvor hver enkelt kapitels opbygning og indhold kort skitseres. Disse summarier giver ofte læseren et fremragende redskab til at ane den teologiske sammenhæng i Matthæus' fremstilling af Jesu lære og liv. De enkelte afsnit i Matth. viser sig at være af teologisk betydning for heiheden. Nu hvor sådanne kapitelsummarier (desværre) er forsvundet ud af den nye Bibel, kunne forlaget med fordel lade tilsvarende udarbejde til de kommende kommentarbind. Det vil være af stor gavn for læserens arbejde med Bibelen selv. Forfatteren er af den opfattelse, at Matthæusevangeliet er skrevet omkring år 65 af den Levi, som Jesus kaldte til discipel ved Kapernaum. Bang daterer således Mtev. tidligere, end det er vanligt inden for traditionel evangelieforskning. Han lægger vægt på, at forfatteren til Matthæusevangeliet ikke blot har været samler og redaktør af overleverede traditioner, men har været et Jesusvidne med et personligt kendskab til Mesteren. Det synoptiske problem bliver kort præsenteret, og den mest udbredte løsning inden for eksegesen, nI. at Markus er ældst, og at Matth.ILuk. har benyttet sig dels af Markus, dels af en Logia-kilde, skitseres. Samtidig finder Bang dog, at den ældste kirkes tradition for, at Matthæusevangeliet er det ældste af de 4 evangelier, kan have meget for sig. Det er ikke et synspunkt, han står alene med. I en af de nyeste bøger om det synoptiske problem, Redatillg Mat- IXGYC nr. 3,1993 thew, Mark & Luke. A Fresh Assault an the Synoptic Problem fra 1991, argumenterer John Wenham med vægt for, at Matthæusevangeliet må anses for at være det ældste evangelium, fra ca. år 40. Selve kommentaren er kortfattet, men indholdsmættet. Den når på de få sider, som forfatteren har haft til rådighed, at berøre og kommentere ganske meget i dette omfangsrige evangelium. Den giver ikke nogen applikation af bibelteksten til vor tid, ej heller fremkommer den med opbyggelige betragtninger. Det er teksten selv, som udlægges; det er tekstens egen betydning, som fremholdes. Applikationen og den personlige opbyggelse overlades til læseren. Kommentaren vil ved mange henvisninger til GT og til det øvrige NT hele tiden anspore læseren til selv at arbejde med bibelteksterne. Kommentaren er en arbejdskommentar, men ikke de hurtige løsningers kommentar. Skal jeg med få ord antyde Erik Bangs grundforståeL,e af Matthæusevangeliet, bliver det, at evangeliet på utallige måder fremholder Jesus som opfyldelsen af GT. Den tilgivelse, som Gud vil skænke mennesket, bygger på Sønnens forsoning af mennesket med Faderen. Det er ikke almindeligt, at Jesu råb på korset med ordene fra Ps 22,2 bliver forstået som et udslag af Jesu møde med Guds vrede; men det gør Erik Bang på velgørende vis. Bjergprædikenen er discipelundervisning, hvor følgerne af at leve i Gudsrigets nærhed fremholdes. Jesu undergerninger er tegn på, at Guds Rige er ved at bryde frem, og samtidig IXQYC nr. 3,1993 Boganmeldelser viser de frem mod den dag, hvor Riget bliver den enerMende virkelighed. En kommentars opgave er at give læseren mulighed for selv at leve sig ind i teksten, blive dus med den og tilegne sig dens budskab. Det lykkes godt for Matthæuskommentaren. Det er ikke de originale meninger og tolkninger, som kendetegner denne kommentar, men Mattæus' forkyndelse af Kristus og kald til Kristusefterfølgelse. Af en kommentar skrevet for lægfolk rager den hØjt. Carsten Vang Dagbøger i udvalg, 1834·1846. af Søren Kierkegaard. Borgen Forlag. 160.00 kr. » ••• Det gaaer med Begrebet »Orthodoxie« som med begrebet »Consequents«; mange mene, at det Sidste bestaaer i bestandig at gjøre det samme, og ville formodentlig saaledes, at fordi man gaaer med Paraplui i Regnveier, man ogsaa skulde gaae med den i Solskin« (l A 45). Citatet er naturligvis fra den nye udgave af Søren Kierkegaards dagbøger og private papirer. Nærmere bestemt fra hans studietid. Grundet min egen tiltrækning af den Kierkegaardske humor, kunne jeg ikke holde mig tilbage for at bringe det i indledningen. I en anmeldelse af Kierkegaards dagbøger, kan man ikke se bort fra en vurdering af de tidligere forsøg, der har været 129 gjort på at samle Kierkegaards dagbøger og papirer i overskuelig form. Første spørgsmål der melder sig er da også, hvad nyt bringer denne samling? Et hurtigt svar ville være, ikke meget! Dette svar ville dog også være noget misvisende, da det ville give fornemmelsen af at der intet nyt er, og det er der. Aktørerne bag udgivelsen, Jørgen Dehs og Niels Jørgen CappelØrn har da også været særlig opmærksomme på, hvad nyt de bringer. Rent formelt har de støttet sig til inddelingen fra Heiberg og Kuhrs udgave, dvs. det princip hvor stoffet inddeles efter A, B og C grupper, og nærmere bestemmes ud fra romertal og latinske tal. Systemet retter sig naturligvis til den der ønsker at citere fra samlingen. Dog er der den indskrænkning i forhold til Heiberg og Kuhr at man alene medtager A, dvs. gruppen med karakter af dagbogsoptegnelser. En væsentlig forbedring i henseende til Heiberg og Kuhr er det noteapparat som er bagerst i bogen. Særligt den mindre øvede Kierkegaardlæser kan her finde støtte i en række oplysninger, bMe biografiske (om de personer som nævnes i dagbogsoptegnelserne) og indførende (i forskellige anvendte udtryk). En helt enestående fordel ved denne udgave er fremhævelserne af både de tydelige og mere skjulte bibelhenvlsninger. Cappelørn har gjort et [mt arbejde med at tydeliggøre disse i noterne. Rent indholdsmæssigt vil jeg gøre opmærksom på at man skal gøre sig klart hvad man søger i denne samling. Man skal ikke regne med at man her kan kigge Kierkegaard over skulderen og få løst alle gåderne fra læsningen af hans 130 IXQYC nr. 3,1993 Boganmeldelser øvrige skrifter. Udgiverne gør meget opmærksom pI! at dagbogsoptegnelserne er at sidestille med de pseudonyme skrifter, og derfor ogsl! har karakter af indirekte meddelelse. Udgiverne gør selv opmærksom pI! at der her er en digter pli arbejde, hvilket de ikke primært ser som en advarsel, men snarere som et yderligere incitament til læsningen. Personligt kan jeg nok tilslutte mig dette, særligt vil jeg dog understrege at man ikke skal regne med at man med et trylleslag bliver ført ind i Kierkegaards univers} for derefter at tænke ham tankerne efter. Er man opmærksom pI! dette, er samlingen meget værdifuld og uhyre interessant. Afslutningsvis vil jeg anføre et andet citat, ligeledes af den humoristiske art. Ikke at der ikke ogsl! er andre mere alvorlige optegnelser, jeg kan bare godt lide de humoristiske... Dette er fra hans optegnelser fra sin Jyllandsrejse: »... Jeg saae paa vejen til Aarhuus et saare grinagtigt Syn: to Køer, der vare bundne sammen, kom i kort Galop og forbi, den ene bissede og havde geniale Sving paa Halen, den anden var, som det lod, mere prosaisk og reent fortvivlet over, at maatte deltage i de samme Bevægelser.- Er ikke de fleste Ægteskaber saaledes indrettede? « (III A 82) Ulrik Birk Nissen KONTORET Menighedsfakultetets kontor: Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N. 86 16 63 00 Forretningsfører: Birgit Poulsen, Skejbygårdsvej 394, 8240 Risskov. Litteratursekretær: Karin Christensen, Chr. Købkes Gade 7, st tv., 8000 Århus C. 86 76 00 41 Assistent: Inger Broe Klausen, Tousvej 83, 2th., 8230 Åbyhøj. 86 25 46 79 Landssekretær: Peder Kølle, Barthsgade 8, 4. sal, 8200 Århus N. 86 10 46 29 FAKULTETSLEDER Cand. theo!. Leif Kristiansen, Rønvangen 188, 8382 Hinnerup. 86 91 13 77 MF's REPRÆSENTANTSKAB Fonnand: Leif Rasmussen, Holmegårdsvej 43, 3400 Hillerød. 42 26 19 66 Næstformand: Flemming Baatz Kristensen, Strandvejen 114, 8000 Århus C. 86 10 46 29 MF's BESTYRELSE Formand: Kommunikationssekrerær. cand. theo!. Erik Bang, Kirkebakken 2, 7080 Børkop. 75 86 86 63 Næstformand: Forstander Asger Dahl Sørensen, Enggade 4, 7080 Børkop. 75 86 64 52 LÆRERRÅDET VED MF Formand: Lektor teo!. dr. Peter Y. Legarth, Yorreg.llrdsalle 77, 8200 Århus N. 86 16 18 18 Cand. theol. Carsten Yang, Elmsager 62, 8240 Risskov. 86 21 54 04 Professor Aksel Yalen-Sendstad, M.lIgevej 3, 8240 Risskov. 86 17 49 74 Lektor teol. dr. Asger Chr. Højlund, Yardøgade 8, 8200 Århus N. 86 10 50 92 Lektor cand. theo!. Kurt Christensen, Enemærket 19, 8240 Risskov. 86 21 28 10 Cand. theol. et art. Nicolai Winther-Nielsen, Frederiksborgvej 205B, 2400 København NV. 31 69 79 29 STUDENTERRÅDET VED MF Formand: Peter Krabbe Larsen, Emiliehøj 14, 24, 8270 Højbjerg. 86 27 72 16 Bo Knudsen, Borgergade 110, 8600 Silkeborg. 86 82 05 94 Pia B. Uth, Abildgade 22, sl, 8200 Århus N. 86 16 99 84 Thomas Storgaard, Hejredals Kollegiet, Lottesvej 1,1, - nr. 10, 8220 Brabrand. 86 25 51 97 Carsten Hoffmann, Vesterbrogade 4A, 3.tv., 8000 Århus C. 86 12 60 52 Søren Tolstrup Christensen, Bakkeg.llrdsvej 26, 8240 Risskov. 86 21 01 65 Flemming Haahr, Vestre 'Ringgade 202, st.IV., 8000 Århus C. 86 18 19 82 STUDIENÆVNET VED MF Krista Rosenlund Larsen, F. Vestergaards Gade 22, 4.IV, 8000 Århus C. 86 12 11 63 Erik A. Okkels, B.arthsgade 8, 4., vær. 2, 8200 Århus N Aksel Valen-Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov. 86 17 49 74 Barbara Kjær-Hansen, Willemoesgade 76, l.mf., 8200 Århus N. 86 10 30 90 (studievejleder) Erik Kloster, Risvang Alle 71, 8200 Århus N. (studievejleder) STUDENTERNES TELEFON: 86166143. Opkald til studenter så vidt muligt mellem kl. 12 og 13, samt efter kl. 15. INDHOLD Andagt: 83 Leder: "Vi' pA vej'n igen... « 84 Olav Skjevesland: Å bygge opp menigheter i folkekirken 86 Osknr Sknrsallne: Abraham og hans far - har jødisk skrifttolkning interesse for kristne? 100 Jens Kaltoft: Luthers Skriftsyn med særligt henblik pA Skriftens autoritet og kanonkritikken (del II) 108 Flyvefisken: 116 Boganmeldelser: 123 ISSN 0105-4791