Referat af Klimaworkshoppen d. 11. november 2014: AFFALD Introduktion v/Nicholas Krøyer Bloch Hvordan skal vi sortere – folk synes ikke det var svært – men lad os se hvad resultatet bliver. Hvad laver Sustainia og Mandag Morgen lige nu – Sustainia Awards Show havde fat i nogle løsninger som arbejdede både med bleer som var nedbrydelige, med indsamling af overskudstøj som kan bruges i nyproduktion hvoraf ca. 20% kan benyttes igen. Der findes mange gode alternative materialer, ex. bioplast, BIO-ON laver plastic ud af sukkeroer, men forbrugeren er ikke helt klar over hvordan de skal genbruge de genanvendelige materialer, altså at plastikken kan puttes i komposten. Newligth var endnu Sustainia kandidat og er et firma i Texas der laver plastik ud af CO2 fra atmosfæren. Danmark uden affald v./Elisabeth Gadegaard Wolstrup Ressourcestrategi 1 & 2 – den næste der er på trapperne er ressourcestrategi 2 som arbejder med højere grad af genanvendelse og mindre mængder affald. Ressourcestrategi 1 havde 6 forskellige indsatsområder og havde også et element af grøn omstilling. Gang i 100 projekter under ressourcestrategien, i tæt samspil med kommunerne. Danmark ligger nr. 8 i Europa ift. Graden af genanvendelse, hvor vi genanvender ca. 42%, Østrig ligger pt. Nummer et, med ca. 70% genanvendelse af affald. ”Kend dit affald” – kampagne som har kørt på gader og stræder, en kampagne der går ind og fortæller hvorfor det er en god idé at genanvende mere. Kommunerne er i gang med affaldsplaner og langt de flestes kommuners affaldsplaner er ved at være på plads, sådan at de kan godkendes i byråd og implementeres i samråd med borgerne. Kæmpe udfordring i hvordan vi sortere, både organisatorisk og blandt borgerne, men der udrulles forskellige initiativer fra Miljøstyrelsens side, i forsøget på at optimere sorteringen. Hvis målet om 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet skal nås, skal der sker en del, men en god del kommuner er allerede rigtigt godt i gang, men implementeringen og udsorteringen i blandt borgerne er stadigt en udfordring. Der er afsat 200 millioner kroner til lokale initiativer, i form af projekter som kan ansøges af partnerskaber som vil arbejde med genanvendelse. Dog skal der indgå en eller flere kommune for at et projekt kan godkendes. Fremtidigt fokus er på forebyggelse, indenfor bl.a. servicebranchens affald, på mindre madspild, på brugen af emballage, på genanvendelse af design og tekstiler, på elektronik og på bygge og anlægsområdet. Forebyggelse er lettere umodent, men der er mange internationale eksempler at tage fat på. Fraktionssortering opfordres der til, men der er ikke statslig krav om mere sortering, dog er der flere tiltag bl.a. fra Dong Energy rescielence. Men bl.a. på grund af forskelligheden i kommunernes boligmasse og affaldsordninger er det op til den enkelte kommune at stille krav til fraktionssortering. Støtter i virksomheder der laver cradle to cradle og lignende? Miljøstyrelsen kigger ikke kun fra Miljøministeriets bord, men også ud i de andre ministerier, hvor der er en masse økonomiske muligheder for støtte til projekter der tager fat på genanvendelse eller affaldsminimering. På EU niveau arbejdes der med et ECO-Design direktiv, som skal tage fat på indarbejdelsen af mere genanvendelighed i designfasen. Regionerne: Virksomhedsdialog om muligheden for genanvendelse – Kæmpe potentiale i mere genanvendelse, let håndterbart, men det er Miljøstyrelsens indtryk at regeringen forsøger at sætter mere fokus på den del også. Er det muligt at skrue lidt mere på kravene til service og handelsvirksomheder? Sådan som MS ser på det, vil de gerne opfordre til mere dialog. Men hvad er det der mangler før at der sker mere i virksomheder, er det manglende erfaring, er det mere viden om indtjeningsmulighederne i sortering eller? Envidan: Er der nogen vejledning til hvordan man kan bygge sit produkt op så man skille det ad, og på den måde genbruge det bedre? Overordnede parametre ift. Hvad det er for nogle produkter og del elementer som der kan indgå i produktets udformning? MS: Det lyder spændende men også meget komplekst, for hvert enkelt produkt består af en masse forskellige komponenter. Væksthus Hovedstad: Kommunale selvstyre og arbejde på tværs af kommunegrænser. Rigtig dårlig service at man Mandag Morgen | Valkendorfsgade 13 | Postboks 1127 | DK-1009 København K | T +45 3393 9323 | E [email protected] inden for et begrænset geografisk område skal sortere affald på 3 forskellige måder. Kan man ikke gøre noget for at forbedre og strømline sorteringsreglerne kommunerne imellem? MS, der er jo ikke noget principielt til vejens for at kommunerne arbejder på tværs af kommunegrænserne. Viegand-Maggøe: Der er EU miljøkrav på vej, ang. ECO-Design så måske at der også i Danmark kommer en implementering af krav til genanvendelse i produktdesign. Nicholas: Forbrænding – er der noget i gære ift. At gøre noget ved forbrændingsindustrien ift. Minimere CO2 reduktionerne? MS: Nej ikke hvad hun ved af. Men der er implicit i ressourceplanerne et fokus på at minimere mængden af affald der går til forbrænding, og optimere mængden af genanvendt kommuner. Der er jo kommuner der går efter at være CO2 neutrale som ikke har indregnet CO2 udledningen ind. Væksthus: der er en bevægelse i gang bl.a. på den Københavnske vestegn. Affaldsøvelse: Myte om at borgerne ikke vil sortere og at det koster stemmer. I Gentofte er det en myte, Dan fra VHHR har oplevet hvordan borgerne var mere ambitiøse, og at det var dårlig service at de ikke kunne sorterer mere. Forsvaret: Ministeriet har en god vision, men organisationen bakker ikke op. Problem ”jeg er ikke ansat i forsvaret til at sorterer affald”. Affaldets behandlere v./Susanne Felland Amager Ressource Center Hvorfor brænder vi stadigt i Danmark? ARC er en del af et fleksibelt energi system, hvor affaldsforbrændingen afløser de bæredygtige energikilder når det er nødvendigt. Producere både elekticitet og fjernevarme, hvilket folk ikke er helt bevidste om. Røggas rensningen på Amager Bakke er med til at sænke Københavns udledning af CO2. Hvert år besøger mere end 5000 mennesker heriblandt udenlandske politikere ARC, for at få inspiration. ARC arbejder efter samme affaldshieraki som resten af affaldshånteringen i Danmark. Lige nu er vi der hvor vi ikke kan andet end at forbrænde, og med et nyt anlæg der kan holde i 40 år, kan vi forhåbentligt dække det behov der nu må være, indtil energisystemet er klar til at undvære affaldsforbrændingens energiproduktion. ARC må ikke importerer affald fra udlandet pga. Ejerkommunernes politik på området. Gips: Rigtigt meget erhvervsaffald ender i dagrenovationen pga. Afgifterne på genbrugspladserne, hvilket er med til at forurene udledningen i energiproduktionen hos ARC. Især gips er en stor synder. Massivt fokus på at minimere mængden af elektronik, farligt affald og stanniol, sådan at genanvendelsen bliver mere optimal. Kun 4 ud af 10 batterier bliver håndteret rigtigt vurdere ARC. Direkte genbrug: ARC bruger meget energi på det. Byttemarkeder vinder indpas, bl.a. hver lørdag på Dragør genbrugsplads og den 8-9 december på Rådhuspladsen. Byttecentre er blevet oprettet i en del kommuner, således at tingene bliver genbrugt direkte. ARC er blandt andet med til at indsamle mursten og vinduer som bliver gensolgt samt cykler som bliver til reservedele på en genbrugsstation på Østerbro. ARC håber på at få lov til at bygge et sorteringsanlæg der kan tage hånd om sorteringen af plast. Udfordringen er at skaffe mængder nok. Sydhavnen genbrugsstation: Håb om at få lov til at bygge en genbrugsstation som kan have elementer af undervisning, reparation og mere genanvendelse. Region H: Affaldsforbrænding vs. Genanvendelse: Er businesscasen ved at skride pga. Affaldsmængden? ARC: Det er over mit niveau, men der er nogle udfordringer. Region H 2: Hvor stor en del er gadeaffaldet og er det et fokus værd? ARC: Det er ikke et prioritetsområde. Batteriproblemet: Der er mange genanvendelige metaller i batterier og der er også kviksølv i dem. Region H 2: Er der planer om at udvide batteri papcontainerne ud over ARC område? ARC: Det er ved at blive undersøgt hvordan og hvorfor at det ikke er udvidet mere. Region: Lavenergi pære hvor stort et problem er det? ARC: der burde laves et system til det også, men det er stadigt kun på idéstadiet. Affald: et kæmpe forretningspotentiale v./Jonas Engberg IKEA Meget af indholdet er globalt. IKEAs vision: ”At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker”. Ingvar Kampvad: ”Ressourcespild er en af menneskehedens største sygdomme” – fra en møbelhandlers testamente. Det er nødvendigt at se på hvordan vi kan samtænke forretning og den påvirkning vi som virksomhed har på miljø og menneske. 3 elementer i deres Sustainability strategi: Inspirere og muliggøre mere bæredygtig hos kunderne. Efterstræbe ressource- og energiuafhængighed. Indtage en ledende rolle i at skabe et bedre liv for mennesker og samfund. Mandag Morgen | Valkendorfsgade 13 | Postboks 1127 | DK-1009 København K | T +45 3393 9323 | E [email protected] IKEAs sælgere kan i dag sælge en køkkenaffaldsløsning som passer til kundens behov i netop den kommune som kunden bor i. Handler for IKEA om at løse en sorteringsopgave for samfundet, og for at skabe en værdi for kunden. 50% af IKEAs CO2 påvirkning ligger i råmaterialerne, 13 % i produktion og distribution, i IKEAs bygninger og salg, 29% hos kunderne og 5% i ”døde” produkter. Ved udgangen af 2015 skal alle vigtige materialer, herunder emballage være enten genbrugelige, genbrugte eller fornybare. I dag er der pt. 98,2% der genbruges. Pt. Indgår der 5% genbrugt plastik i IKEAs produkter, et tal der skal stige til 100% som enten skal dækkes af genbrugt plastik eller være fornybart, svarende til 750.000 tons. 87% af al affald som indgår i produktion, distribution og i varehusene bliver sorteret til genanvendelse, hvilket bliver videresolgt med en god fortjenelse. I 2012 brugte IKEA 6 mio. På affaldshåndtering i Danmark, i 2013 500.000 og i 2014 ender de formentlig med en indtægt på 500.000 kr. Der ligger i produktudviklingen en strategi om at forbedre genanvendeligheden, sådan at produktet let kan genanvendes. IKEA modtager i dag lysstofrør, ikke fordi der er økonomi i det, men fordi det er med til at skærpe bevidstheden om genanvendelighed. I IKEA Århus har IKEA netop lavet en form for pantautomat hvor du for hver afleverede pære får en voucher på en ny pære. Region H: Er der nogen forsøg på at tage produkter tilbage og betale en rabat på ny køb? Joans: Der er forsøg med det i bl.a. Aalborg. I Frankrig er der et lovkrav om at du som sælger/producent skal tage produktet tilbage. Mona: Etageejendomme – IKEAs sorterings løsninger ikke gode nok pga. Størrelsen m.m.. Er I ved at ændrer ved det? Jonas: Ja der er et testforløb i gang i samarbejde med Københavns Kommune og Amager Ressourcepunkt. Og der er en masse løsninger i sortimentet som kan fungerer, så lidt en dårlig undskyldning blandt etageejendommene. Esben: Leje eller Leasing – er det på vej? Jonas: Det er ikke fjernt for os. Det er introduceret til business kunder i Sverige, med fokus på små erhvervsdrivende. Dan: Man kan få plads til det man vil, også selvom man ikke tror man har plads eksempelvis opvaskemaskinen som der ikke var hul til fra start af. Jonas: Hvor er kommunernes innovation – hvor er skattesænkningen hvis borgerne genbruger mere. Sådan skal du sortere affald hænger ikke på køleskabet, så hvor er motivationen, hvor er historien. IKEA vil gerne fortælle historien om affald er guld, men hvor er kommunernes indsats? Henry: Hvor er oversigten? Jonas: den hedder affaldshjælp og ligger under køkkensiden http://www.ikea.com/ms/da_DK/rooms_ideas/how_to/affald.html Mandag Morgen | Valkendorfsgade 13 | Postboks 1127 | DK-1009 København K | T +45 3393 9323 | E [email protected]