Global kamp om plastposens fremtid Affaldsforebyggelse Verden

Global kamp om plastposens fremtid Affaldsforebyggelse Verden
Øget fokus på genanvendelse af plast fra husholdningsaffald Genanvendelse Tyskland
Mindre madspild kan kræve mere emballage Livscyklusanalyser Verden
Byggeaffald kan bruges i nybyggeri Genanvendelse Tyskland
Affald til genanvendelse bør kildesorteres Indsamling og transport Storbritannien
Europæisk genanvendelse af tekstiler flytter mod øst Genanvendelse Tyskland
Det globale madaffald fra jord til bord Organisk affald Verden
296 tyske ideer til affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Tyskland
Værtshuse kan spare penge på knuste flasker Indsamling og transport Storbritannien
Miljøvenlige renovationsvogne giver bedre luftkvalitet Indsamling og transport Italien
Materialeeffektivitet vigtig for fremtiden Ressource-effektivitet Verden
Zero Waste Places minimerer affald Genanvendelse Storbritannien
Sortering af affald fra etageejendomme i London Indsamling og transport Storbritannien
Stor uenighed om fremtidige WEEE-mål Producentansvar Europa
Behov for viden om WEEE-behandlingens miljøeffekter Farligt affald Verden
Stor miljøpåvirkning fra drikkevareemballage Emballage Spanien
Franske problemer med mange brugte dæk Producentansvar Frankrig
Britisk debat om pant på drikkevareemballage Emballage Storbritannien
Global kamp om plastposens fremtid
Lige nu rapporteres der om mange initiativer verden over for at begrænse brugen af
plastposer, som typisk sælges eller udleveres sammen med indkøbte varer i butikkerne.
Metoderne varierer og møder flere steder massiv modstand fra interesseorganisationer, der
truer med sagsanlæg.
Mange lande tager initiativer
Restriktioner af brugen af engangs-plastposer står højt på dagsordnen hos politikere i en række
lande, regioner og byer verden over. I Europa har Frankrig, Italien og Portugal enten igangsat
initiativer eller planlægger at gøre det i den umiddelbare fremtid. Det samme har enkelte amter og
byer i USA og Australien samt lande på det afrikanske kontinent i form af Kenya og Togo.
Forbud og afgifter
Mens målet om reduceret brug af plastposer er det samme, varierer de enkelte initiativer fra sted til
sted. De kan tage form af et decideret forbud, som i nogle tilfælde kun er gældende for de tyndeste
plastposer, som ikke egner sig til genbrug. Det kan også tage form af en (øget) afgift på plastposer,
som skal gøre det mere attraktivt at bruge poser af andet materiale (f.eks. tekstilposer ellers
papirsposer). I Portugal vil man i stedet opnå en reduktion i brugen ved at give rabat til kunder, som
ikke bruger plastposer (på minimum 1 % af indkøbets værdi).
De fleste ser problemet, mens færre støtter et forbud
I ACT-amtet i Australien skal politikerne stemme om et lovforslag fra den lokale regering omkring
et forbud af letvægtsplastposer i amtet. Hvis forslaget går igennem vil forbuddet være gældende fra
juli 2011. I forbindelse med lovforslaget er der blevet udført en interview-undersøgelse blandt
befolkningen for at afdække deres holdning til sagen. Et flertal (59-73 %) mener, at der er
problemer forbundet med brugen af plastposer i amtet. Ligeledes mener de fleste borgere (58-82 %)
at regeringen bør gribe restriktivt ind i forhold til indkøbsposer af plast. Med hensyn til konkrete
virkemidler støtter mellem 39 og 64 % op om en afgift, mens kun 29-45 % støtter et decideret
forbud.
Tvivl om den miljømæssige side af sagen
Mange steder fremlægges initiativer til offentligheden uden en decideret redegørelse for de
miljømæssige konsekvenser. Det udlægges i stedet som sund fornuft at mindre brug af plastposer
resulterer i en mindre miljøbelastning. Denne antagelse stiller ’Save the Plastic Bag’-koalitionen i
Marin Country i Californien nu spørgsmålstegn ved. De hævder, at et planlagt forbud mod
plastbæreposer vil være i modstrid imod Californiens lov, fordi der ikke har været udført et studie af
de miljømæssige konsekvenser. Koalitionen har selv udført et sådant studie i form af en
livscyklusvurdering, hvor de antager at de forbudte plastposer vil blive erstattet med papirsposer.
Studiet medtager effekten af en øget afgift på papirposer og promoveringen og uddelingen af
genbrugelige poser. Herved kommer de frem til at de resulterende miljøpåvirkninger vil vokse for
en række påvirkningskategorier. De hævder fx, at drivhusgasemissionerne mere end tredobles ved
et skift fra plast- til papirsposer, og truer nu med at sagsøge amtet, hvis forbuddet gennemføres.
EU-Direktiv som forsvar for status quo
I Italien møder et netop vedtaget forbud mod engangs-bæreposer af plast også modstand. Forbuddet
er det første af sin slags i EU og trådte i kraft per 1. januar. Som resultat af dette har en
interesseorganisation for den europæiske plastbranche indgivet en klage til EU-kommissionen, hvor
de hævder, at forbuddet er i konflikt med EU’s emballagedirektiv. Interesseorganisationen stiller
også spørgsmålstegn ved den miljømæssige gevinst ved et forbud af plastposer, idet de
karakteriseres som genbrugelige og genanvendelige.
Plastaffald giver særlige udfordringer i udviklingslande
Sagen en helt anden i udviklingslandende. Her fungerer infrastrukturen til indsamling og
behandling af affald ofte dårligt, hvis den overhovedet eksisterer. I Kenyas hovedstad Nairobi
estimeres det, at kun 25 % af affaldet indsamles. Dette gør det vanskeligt at kontrollere den videre
skæbne af det uindsamlede affald. Særligt problematisk er det for fraktioner, som ikke nedbrydes i
miljøet. Uindsamlede plastposer kan bl.a. medføre hygiejniske problemer, udgøre basis for
udklækningen af malariainficerede myg og resultere i kvælningsdøden hos husdyr, som forsøger at
spise dem. Endeligt kan det udvikle skadelige toksiske dampe, hvis plastaffaldet bruges som
brændsel under primitive forhold.
Selvom der i Kenya og Togo er bred enighed om at brugen af plastposer bør reduceres, har de
relativt ressourcesvage myndigheder dog begrænset mulighed for at håndhæve et eventuelt forbud.
Kenya forsøgte sig i 2007 med et forbud, som dog ikke resulterede i nogen mærkbar reduktion af
plastposeaffaldet. Der er dog også eksempler på, at udviklingslande kan have succes med et forbud.
Det gælder fx Rwanda, der haft held med at opretholde et forbud mod plastposer siden 2008.
Havets lossepladser næres af plastposer
Selv steder med mere velfungerende affaldsinfrastruktur kan der dog være problemer med
ukontrollerede affaldsstrømme. Et stærkt argument for et forbud på Hawaii er således, at man vil
undgå at plastaffald ender i havmiljøet. Her kan såvel nedbrydeligt som unedbrydeligt plast skabe
store problemer for fisk og andre havdyr, der bliver viklet ind i det eller kvalt. På længere sigt kan
unedbrydeligt plast bidrage til de såkaldte havlossepladser. Disse består af store mængder affald
(hovedsageligt plast), der holdes sammen af hvirvlende undervandsstrømme. En havlosseplads
ligger mellem Hawaii og San Francisco og er mindst så stor som staten Texas. Den præcise
udbredelse er usikker og den angivne størrelse er blandt de mindste estimater.
Læs mere
Portugal:
ENDS Europe (2010): Portugal seeks to cut plastic bag use by 90%
Italien:
Reuters 2010: Italy to ban plastic shopping bags on January 1
EuPC 2011: Italian ban on plastic bags
Australien:
ACT 2009: Plastic Bags Community Consultation
Kenya:
Coast week 2011: Kenya moves to get rid of filthy plastic “flowers”
Togo:
Time live 2011:Togo bans plastic bags amid growing global trend
Californien:
Verespei M. 2011:Threatened with lawsuit, Marin County, Calif., delays bag ban. Plasticnews
Generelt om miljøpolitiske virkemidler til bremsning af havlossepladser:
Jessica R. C, 2010. A Sea of Change to Change the Sea: Stopping the Spread of the Pacific Garbage
Patch with Small-Scale Environmental Legislation. William and Mary Law Review, årgang 51, nr.
5, side 1959-1995:
AB
Øget fokus på genanvendelse af plast fra
husholdningsaffald
Plastmaterialer udgør en voksende del af affaldsstrømmen fra husholdninger. At genanvende
og nyttiggøre disse materialer er dog fortsat en stor udfordring for
affaldshåndteringsindustrien. Med EU’s nye affaldsdirektiv og det erklærede mål om at gøre
EU til et genanvendelsessamfund, har Tyskland fået øget fokus på at forbedre indsamling og
anvendelse af plastaffald som et sekundært råmateriale.
Ændringer i det nuværende indsamlingssystem
For at implementere det nye affaldsdirektiv 2008/98/EC i national lovgivning har Tyskland i sin nye
”Recycling Act”, påtaget sig at genanvende mindst 65 % af municipal affaldet (affald fra
husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) fra 2020 og
frem. Det forventes at kræve en række ændringer af det nuværende indsamlingssystem. Det foreslås
fx at introducere en affaldsbeholder til blandet genanvendeligt affald, som skal erstatte den
eksisterende indsamling, der udelukkende fokuserer på emballagematerialer under ordningen ”Der
Grüne Punkt”. Andre muligheder bliver også diskuteret. Alle mulighederne sigter mod et fælles mål
om at øge mængden af genanvendeligt materiale uden at udvide indsamlingsintensiteten og måske
endda med lavere omkostninger (se også ”Muligt tysk opgør med separat indsamling” i Affald og
Ressourcer, september 2010).
Pilotforsøg undersøger mulighederne
Fortalere for øget genanvendelse hævder dog, at målet for genanvendelse af municipal affald bør
sættes til mere end 70 %, da Tyskland allerede nu genanvender mere end 60 %. Med det nye 5-trins
hierarki for affaldshåndtering i affaldsdirektivet, bør man også bestræbe sig på at genanvende en
større del af affaldet i stedet for at anvende det til energiudnyttelse. Forskellige pilotprojekter
undersøger for tiden, hvordan dette kan realiseres for plastaffald indsamlet som blandet affald
sammen med andre materialer i forskellige indsamlingsordninger.
Materialegenanvendelse vs. energiudnyttelse
Problemer med blandede plasttyper og urenheder i indsamlede affaldsfraktioner har været de mest
brugte argumenter for at sende udsorterede plastfraktioner til energiudnyttelse (fx i form af RDFbrændsel, Refuse Derived Fuel) frem for at genanvende dem. Mængden af materialegenanvendt
plast i Tyskland på ca. 2 millioner tons per år er stagnerende og langt fra den mængde af plastaffald,
der sendes til energiudnyttelse. Introduktion af nye teknologier og bredere anvendelse af avanceret
sorteringsudstyr, så som NIR (near-infrared) i de seneste år har ikke ændret ved dette faktum.
Ifølge udtalelser og offentliggørelser fra miljømyndighederne lader det til, at der er enighed om, at
materialegenanvendelse set fra et miljømæssigt synspunkt er det foretrukne valg for
affaldsbehandling af plast. Der er derfor stor interesse i resultaterne fra de forskellige pilotprojekter
om genanvendeligheden af plast fra blandede indsamlingsordninger og de konsekvenser, som
projekterne kan have for de nye affaldshåndteringsregler i Tyskland.
Barrierer er omkostningsrelaterede snarere end tekniske
En af de mest iøjnefaldende undersøgelser udført på et MBT-anlæg (mekanisk- biologisk
behandling) i Rhineland-Palatinate er netop færdiggjort. Den inkluderede halvautomatisk sortering
af 10.000 ton restaffald efter biologisk tørring. Frasortering af forskellige plastfraktioner til
materialegenanvendelse fra det tørre restaffald kunne foretages uden besvær. Resultatet på 6,4 kg
plast per indbygger til materialegenanvendelse udgjorde 50 % (eller 2,2 kg) mere end den mængde,
der for tiden opnås fra det separate indsamlingssystem for emballageaffald under Der Grüne Punkt.
Der blev dog også rejst nogle kritikpunkter fra plastgenanvendelsesvirksomhederne. Problemer med
meget støv, som klæber til det udsorterede plast, kan give arbejdsmiljøproblemer, hvilket kan
betyde at den efterfølgende behandling af plast skal foregå i et lukket system, som vil fordyre
behandlingen. Endvidere havde det resulterende plastgranulat en karakteristisk affaldslugt. Derfor
blev plastgranulatet ikke anset som værende konkurrencedygtig i forhold til andet genanvendt plast
og muligheden for at opnå en positiv pris for det på markedet blev vurderet til at være meget lav.
Udgiften til de tekniske processer samt meromkostninger til den nødvendige markedsføring af det
sekundære plastprodukt, gør metoden uøkonomisk under de nuværende forhold.
På den anden side indikerer resultaterne også, at udsortering af genanvendeligt plast fra organisk
affald kan være anvendeligt for at øge materialegenanvendelse. Desuden kan det i forhold til målet
om øget genanvendelse give mening at indføre en separat affaldsbeholder til en blanding af tørre
genanvendelige materialer i stedet for det nuværende ensidige fokus på separat indsamling af
emballageaffald. Med den nye lovgivning for øje er et voksende antal kommuner og
affaldshåndteringsvirksomheder nu begyndt at køre deres egne pilotforsøg med
”genanvendelsesspanden”.
Læs mere
EUWID 2010: EUWID Recycling no. 38 of Sept. 21, 2010, p. 2
Recycling magazin 2010: Möglich, aber zu aufwendig. in RECYCLING magazin no. 18/2010, p.7
A.R.T. 2010: Restabfalltonne kann als Rohstoffquelle dienen
Großtechnisch ausgelegtes Hausmüll-Sortierprojekt abgeschlossen
Public information on the pilot test of the A.R.T. Zweckverband Abfallwirtschaft Raum Trier
UBA 2011: Aufkommen und Entsorgung von Kunststoffabfällen
German Federal Environment Agency: State of Plastic Waste Generation and Recycling in
Germany
BMU 2010:Novelle Kreislaufwirtschaftsgesetz
Draft of the new German Recycling Act
Trenntstadt Berlin 2011: Orange box
Project “Orange box” Berlin
Binner, S. 2011: Die Wertstofftonne im Rhein-Sieg-Kreis kommt 2011. General Anzeiger
JR
Mindre madspild kan kræve mere emballage
Set i et livscyklusperspektiv kan det være vigtigere at reducere spild af en madvare end at
mindske miljøpåvirkningerne fra dens emballage. Potentialet er størst for ost og mindst for
ketchup. Det viser et nyt svensk studie, der samtidig efterlyser mere viden, om hvordan
emballagedesign kan påvirke forbrugeradfærd på området.
Dårligt emballagedesign skyld i betydeligt madspild
Ved design af miljøvenlig emballage har fokus i mange år været på at minimere
emballagematerialet og sikre emballagens genanvendelighed. Dette understøttes også af EUdirektivet for emballage og emballageaffald. På det seneste er der imidlertid kommet mere og mere
fokus på miljøpåvirkningerne fra de store mængder madspild, der forgår i husholdningerne, og en
del af dette tab skyldes dårligt emballagedesign.
En tidligere undersøgelse har vist, at 3-10 % af madindholdet er tilbage i emballagen, efter at
forbrugerne betragter dem som tomme. Restindholdet i den ”tomme” emballage varierer naturligvis
i forhold til hvilken type fødevare og hvilken type emballage, der er tale om.
Ekstra materiale kan nogle gange betale sig
Potentialet for reduktion af madspild har motiveret forfatterne bag et nyt studie til at undersøge
forholdet mellem emballagens miljøpåvirkninger og miljøpåvirkningerne fra madvarer, der ikke
bliver spist. Dette forhold kan sige noget om i hvor høj grad, man bør gå på kompromis med
emballagens miljøpåvirkning for at opnå en lavere samlet miljøpåvirkning af produktet gennem
reduktion af madspild. Kompromiset kan fx være at bruge ekstra emballagemateriale på at forlænge
madens holdbarhed, sørge for genlukningsfunktioner eller simpelthen sælge maden i mindre
portioner så den ikke når at blive for gammel.
Identifikation af ”breakeven-punkt”
Forfatterne har sammenlignet livscyklusvurderinger af fem forskellige madvarer med analyser af
deres emballager. Det gælder ketchup, brød, mælk, ost og oksekød. Analysen omfatter
påvirkningskategorierne: Energiforbrug, global opvarmning, næringsstofforurening og forsuring.
Ved at sammenholde påvirkningerne fra madvarernes livscyklus med emballagernes livscyklus har
forfatterne estimeret en række ”breakeven-punkter”, hvor en mere miljøbelastende emballage
faktisk kan mindske madvarens samlede miljøbelastning. De antager, at et nyt emballagedesign,
som har til formål at mindske madspild, har et energiforbrug, der er 20 % højere end det originale
design. Herved kan de fx påvise, at miljøpåvirkningen fra brød inklusiv emballage vil blive
reduceret, hvis det nye emballagedesign fører til en reduktion af brødspildet på minimum 2
procentpoint – fx fra 10 % til 8 %.
Størst potentiale for ost – mindst for ketchup
”Breakeven-punkterne” er stærkt varierende på tværs af madvarer og påvirkningskategorier. Størst
er potentialet for ost, da miljøpåvirkningen fra osteemballage er meget lav i forhold til påvirkningen
fra ost. Således kan en reduktion på beskedne 0,3 procentpoint på ostespild mere end opveje en
stigning på 20 % i energiforbruget fra osteemballagen. Lavest er potentialet for ketchup, da dennes
emballage står for en relativ høj andel af den samlede miljøpåvirkning. Resultaterne for oksekød og
mælk er meget lig det før nævnte resultat for brød – altså et ”breakeven-punkt på et par
procentpoint.
Endnu større potentiale for næringsstofforurening og forsuring
Når der fokuseres på næringsstofforurening og forsuring er de estimerede ”breakeven-punkter”
endnu mindre end hvad de er for energiforbrug og global opvarmning. Altså kan en meget beskeden
reduktion i madspild opveje en betydelig øget miljøpåvirkning fra emballage (opgjort efter de to
kategorier). Dette skyldes at landbrugsaktiviteter er dominerende i bidraget til disse to kategorier.
Derfor kommer bidraget til kategorierne altså stort set udelukkende fra fødevareproduktionen, mens
bidraget fra emballageproduktionen er forsvindende lille.
Studier i forbrugeradfærd efterlyses
Studiet konkluderer, at der er et klart teoretisk potentiale i at fokusere emballagedesign på
minimering af madspild. Det bemærkes afslutningsvis, at der er brug for flere empiriske studier om,
hvordan udformningen af emballage kan påvirke graden af madspild gennem ændring af
forbrugeradfærd.
Læs mere
Williams, H. & Wikström, F. 2011: Environmental impact of packaging and food losses in a life
cycle perspective: a comparative analysis of five food items. Journal of Cleaner Production, Vol
19(1): 43-48
AB
Byggeaffald kan bruges i nybyggeri
I 2020 kan næsten halvdelen af det genanvendelige bygningsaffald i Tyskland blive brugt ved
opførelsen af nye bygninger og dermed spare brugen af jomfruelige materialer.
Byggeaffald kan bruges til opførelse af nye bygninger
Meget byggeaffald i Tyskland bliver i dag brugt som underlag i forbindelse med vejbyggeri (især
beton) eller opførelse af støjvolde og lignende. Derimod bliver kun en beskeden del af det
mineralske affald i bygge- og anlægsaffald brugt til opførelse af nye bygninger. Den tyske
miljøstyrelse har fået lavet en vurdering af udviklingen i nedrivningen af bygninger og opførelsen af
nye bygninger i 2020 og 2050 samt mulighederne for at bruge mineralsk byggeaffald ved
opførelsen af nye bygninger.
Forskelle mellem Øst- og Vesttyskland
Nyt byggeri er først og fremmest forbundet med udviklingen i demografi og økonomi.
Nedrivningen af gamle bygninger er især afhængig af bygningsstandard. Der er store forskelle i
disse forhold imellem de enkelte dele af Tyskland og især mellem Vest - og Østtyskland.
Undersøgelsen har derfor anvendt en metode, der er regionalt/kommunalt opbygget.
Det forudses, at der i 2020 vil blive opført 1,8 gange flere nye boliger i Tyskland end der bliver
nedrevet, mens forholdet i 2050 er 0,4. For erhvervsejendomme er forholdet mellem nye og
nedrevne ejendomme 2,2 både 2020 og i 2050.
Stor andel af ny beton fra byggeaffald
Det vurderes, at det teknisk set er muligt, at anvende ca. 48 % af det genanvendelige nedrevne
byggeaffaldsmateriale i forbindelse med opførelse af nye ejendomme. Afhængig af forholdet
mellem nedknust beton og mursten vil det svare til, at 35-45 % af den anvendte mængde
tilslagsmaterialer i beton potentielt kan komme fra genanvendelige byggeaffald. Det svarer til, at 25
% - 32 % af hele mængden af anvendt beton til byggeri af nye ejendomme potentielt består af
byggeaffald.
Ikke alt genanvendeligt materiale kan bruges
I praksis vurderes det dog, at ikke alt det potentielt genanvendelige byggeaffald vil blive brugt,
fordi der ikke er efterspørgsel efter det i det enkelte lokalområde. Der er grænse for, hvor langt det
kan betale sig at transportere byggeaffald. Det betyder, at visse egne - og især i Østtyskland - har
overskud af genanvendeligt byggeaffald, der kvalitetsmæssigt kunne bruges, men ikke bliver det i
praksis på grund af manglende efterspørgsel.
Mere opmærksomhed på genanvendelse af høj kvalitet
I 2020 vil godt 4 millioner m3 byggeaffald af høj kvalitet blive genanvendt, mens knap 2 millioner
m3 ikke vil blive brugt på grund af manglende efterspørgsel. I 2050 vil den ikke anvendte mængde
være steget, fordi opførelsen af nye ejendomme på dette tidspunkt vil være væsentlig mindre.
Studiet konkluderer, at der i Tyskland i øjeblikket er for ensidig fokus på genanvendelse af
byggeaffald til vejbyggeri og andre større anlægsarbejder samt reetablering af mineområder. Det
betyder, at højkvalitets-genanvendelse af byggeaffald såsom anvendelse ved nybyggeri ikke har
tilstrækkelig opmærksomhed. Derved udnyttes potentialet i genanvendelsen af byggeaffald og den
mulige besparelse af jomfruelige materialer ikke fuldt ud.
Læs mere
Umwelt Bundes Amt, Tyskland 2010: Ermittlung von Ressourcenschonungspotenzialen bei der
Verwertung von Bauabfällen und Erarbeitung von Emphelungen zu deren Nutzung. (Der er et
fyldigt engelsk resume)
CF
Affald til genanvendelse bør kildesorteres
Det har længe været debatteret, hvorvidt kildesortering eller central mekanisk sortering af
genanvendelige affaldsfraktioner er den optimale løsning. Et nyt WRAP-studie identificerer
den optimale model ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk vurdering. I alle
undersøgte scenarier viser kildesortering ved de enkelte husholdninger sig at være den bedste
løsning.
Nye genanvendelsesmål skaber fokus på optimal indsamling
Det miljømæssigt og økonomisk mest optimale indsamlingssystem af genanvendeligt affald fra
husholdningerne diskuteres jævnligt. Forskellige løsninger, der spænder mellem fuldstændig
kildesortering i enkelte fraktioner og fuldstændig sammenblanding af alt genanvendeligt materiale
anvendes i dag i forskellige lande og byer. Argumenterne for fuldstændig kildesortering er, at det
overflødiggør efterfølgende central, mekanisk sortering på et sorteringsanlæg (MRF- Material
Recovery Facility) og at det resulterer i renere fraktioner. Argumenterne for fuldstændig
sammenblanding er, at det resulterer i større mængder indsamlet genanvendeligt affald end
fuldstændig kildesortering, og at omkostninger til indsamling og transport i nogle tilfælde kan
reduceres. Et nyt omfattende studie fra WRAP forsøger at identificere den bedste løsning. Det sker i
lyset af, at Wales netop har vedtaget et 70 %-mål for andelen af husholdningsaffald, der skal
genanvendes 2025, hvilket gør det stadig mere vigtigt at identificere det optimale
indsamlingssystem.
Livscyklusvurdering og cost/benefit-analyse danner metodegrundlag
Studiet undersøger tre forskellige indsamlingsmodeller: Fuldstændig kildesortering (kerbside
sorting), delvis kildesortering (2-stream) og fuldstændig sammenblanding (co-mingled). Alle
modellerne er baseret på, at affaldet bliver hentet ved denenkelte husholdning.
Miljøvurderingsdelen består af en livscyklusvurdering, hvor luftforureningsemissioner og
drivhusgasemission er de inkluderede påvirkningskategorier. Den samfundsøkonomiske vurdering
består af en cost/benefit-analyse, hvor emissioner, der bidrager til luftforurening og/eller global
opvarmning omregnes til britiske pund ud fra officielle britiske fastsættelser af
forureningsomkostninger.
Alle betydningsfulde aktiviteter er medtaget: Indsamling, transport, drift af sorteringsanlægget inkl.
behandling af urenheder, besparelse ved udnyttelse af genanvendt materiale samt behandlingen af
det resterende husholdningsaffald, der ikke indgår i sorteringsordningen. Ud fra en omfattende
statistisk undersøgelse af nationale affaldsdata anslås det, at kildesortering resulterer i 10,5-18,3 %
mindre indsamlede mængder end fuldstændig sammenblanding.
Endelig sammenlignes de tre indsamlingsmodellers miljø- og samfundsøkonomiske omkostninger i
dag med en situation, hvor 70 % -målet er opfyldt. Det første scenarie inkluderer forskellene i
indsamlede mængder, mens dette ikke er medtaget i 70 %-scenariet.
Fuldstændig kildesortering vinder i alle tilfælde
Resultaterne viser, at den mest fordelagtige indsamlingsmodel er fuldstændig kildesortering. Dette
gælder både ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk betragtning samt for det nutidige
scenarie og 70 %-scenariet. Bedst ser fuldstændig kildesortering ud i 70%-scenariet for
drivhusgasemissioner. Her resulterer fuldstændig kildesortering hhv. i 24,4 % og 17,6% færre
emissioner end fuldstændig sammenblanding og delvis kildesortering. Forskellene på
indsamlingsløsningernes samfundsøkonomiske omkostninger (medregnet internalisering af
miljøpåvirkninger) i nutidsscenariet er mere moderate. Her er de to andre løsninger kun 1,7-5,5 %
dyrere end fuldstændig kildesortering. En vigtig pointe er altså, at fordelene ved fuldstændig
kildesortering tilsyneladende mere end opvejer ulemperne i form af f.eks. mindre indsamlede
mængder.
Disse entydige resultater er ikke kun brugbare for beslutningstagerne i Wales. De kan også bruges
som beslutningsstøtte til den danske affaldssektor, hvor lukning af materialekredsløb har fået en høj
placering på den politiske dagsorden.
Læs mere
WRAP. 2011. Kerbside Collection Options: Wales. Waste & Resources Action Program.
AB
Europæisk genanvendelse af tekstiler flytter mod øst
Flere vesteuropæiske lande rapporterer om støt stigende mængder indsamlet brugt tøj og
tekstiler. Indsamlere af genbrugstøj sender nu de stigende mængder mod øst. Nye store
sorteringsanlæg åbnede i 2010 i Ungarn og Bulgarien.
Efterspørgsel og genanvendelsespotentiale for gamle tekstiler vokser
Sammenhængen mellem ressourceknaphed og genanvendelsesindustriens aktiviteter bliver nu også
tydelig i tekstilindustrien. Afrika og Østeuropa har længe været hovedmodtagere af brugte og slidte
tekstiler. Stigende priser på naturligt bomuld har gjort tekstiler og nyt tøj dyrere og dermed
yderligere tilskyndet efterspørgslen fra disse områder. Indsamling og sortering af gamle tekstiler har
traditionelt været et job for velgørenhedsorganisationer. Nu er det mere blevet en forretning for
forskellige aktører såsom second hand-butikker. Indsamlere af gamle tekstiler opererer nu med
kæder af second hand-butikker med salgsrater, der vokser hurtigere end salgsraterne for
modeforretninger, der sælger nye tekstiler.
Det meste tøj genbruges
Halvdelen af det tøj, der bliver indsamlet i sække og containere, er stadig brugbart som tøj. 20 %
anvendes til produktion af rengøringsklude og 20 % anvendes til produktion af tråde eller
isolationsmateriale til bilindustrien. Resten er urenheder og kan ikke genanvendes. Sortering i
moderne sorteringsanlæg som fx i Schweiz bliver udført med computerstøttet stemmekontrol,
hvorimod sortering stadig foretages manuelt i Østeuropa. Denne slags innovationer og
automatisering, samt den generelt høje efterspørgsel på markedet giver genvindingsvirksomheder
rentabel drift i begge regioner.
Flere aktører i konkurrence
Det blomstrende marked tiltrækker interesse fra forskellig side. I Tyskland, hvor den nye
affaldslovgivning i princippet skal blive til en genanvendelseslov, har muligheden for, at
lokalsamfund kan opnå eksklusiv rettighed til indsamling af gamle tekstiler medført intense
debatter. Tekstilindsamling kan hjælpe lokalsamfund med at få et udbytte, som kan anvendes til at
finansiere affaldsservice og nedsætte affaldsomkostningerne for borgerne. Det er dog på ingen
måde sikkert, at dette vil føre til den samme indsamlings- og genanvendelsesintensitet som nu.
Derudover er der frygt for, at de indsamlinger og indsamlingsbokse, der er blevet opsat - heraf
nogle uden formel tilladelse - vil forsvinde med tiden. Om der er en realistisk chance for, at
lokalsamfund kan opnå denne rettighed, afhænger også af om brugte tekstiler betragtes som affald
eller et produkt.
Kommunerne forsøger at score kassen
Nogle kommuner benytter sig af det ophedede marked til at lease deres offentlige pladser til
indsamlingsfaciliteter for tøj, og det sker til priser som insidere påstår er urimelige og langt over,
hvad der kan genfinansieres af de indsamlede mængder. For tiden kan der opnås en pris på ca. 0,3
Euro pr. kg. tekstil af en gennemsnitlig kvalitet. Uanset udfaldet af den tyske diskussion er det dog
sikkert mængden af tekstilaffald, der sendes til deponering og forbrænding vil blive reduceret.
Læs mere
Schweizer Sortierer. in RECYCLING magazin no. 20/2010, p.14-15
Öffentliches Interesse. In RECYCLING magazin no. 21/2010, p.20-21
EUWID Recycling no. 48 of Nov. 30, 2010, p. 21ff. and 29
Texaid 2011: Texaid sorting facilities.
Hanoversche Allgemeine 2011: Streit um Altkleidersammlung in Hannover schwelt weiter
Streit um Altkleidersammlung
ORA 2009: Sammeln von Altkleidern ist Kampf um Geld Sammeln von Altkleidern ist Kampf um
Geld
JR
Det globale madaffald fra jord til bord
Fødevarer, der kunne være spist, tabes igennem hele produktionskæden fra marken til
forbrugernes skraldespand. Ny videnskabelig artikel giver et overblik over den tilgængelige
viden om madaffald igennem hele den globale forsyningskæde.
Forskellige drivkræfter i industrilande og udviklingslande
Artiklen giver bl.a. et bud på, hvilke globale drivkræfter, der påvirker tabene af fødevarer i
forsyningskæden. I udviklingslandene er det især urbaniseringen, ændringer i diæten og den øgede
globalisering af handel, der skaber madaffald. I vores del af verden er det andre drivkræfter såsom
den aldrende befolkning og væksten i en-persons husholdninger.
Stor mangel på data
Data for globalt madaffald meget mangelfulde. Der er således ingen data for BRIC-landenes
(Brasilien, Rusland, Indien og Kina) madaffald og meget af datamaterialet fra udviklingslandene er
mere end 30 år gammelt. Der er således et stort behov for at skaffe data for madaffald i hele kæden
fra jord til forbrugernes skraldespand. Uden ordentlige data vil argumenter om potentialet for at
reducere mængden madaffald, som en løsning til at forsyne ni milliarder mennesker med fødevarer i
2050 være hult og det vil være umuligt at måle udviklingen.
Ingen enighed om tabenes størrelse
Der er ingen konsensus om, hvor meget af de producerede fødevarer som går tabt globalt i hele
forsyningskæden. Niveauer mellem 10 og 40 % og helt op til 50 % af den globale
fødevareproduktion estimeres at gå tabt. Men disse estimater er baseret på tal fra 1970’erne og
1980’erne, og der er en tendens til at overestimere tabet i landbruget i udviklingslandende. Der er
store forskelle på tab fra ikke fordærvelige afgrøder som korn og fordærvelige afgrøder som frisk
frugt og grøntsager.
Jo rigere jo mere madaffald
Manglen på infrastruktur og dårlige høstteknikker i udviklingslandende vil i de kommende mange
år være en af de store årsager til tab af fødevarer. Samtidig viser mange undersøgelser også, at
mængden af madaffald stiger, når andelen af indkomsten, der anvendes til fødevarer, falder. Dette
er en fundamental faktor som har indflydelse på borgernes mængder af madaffald over hele verden
og som kræver direkte kommunikation og oplysningskampagner. Men der er også behov for, at
regeringer og fødevareindustrien tager initiativer fx vedrørende datomærkning og råd om lagring af
fødevarer samt tilpasser paknings- og portionsstørrelser til kundernes behov.
Læs mere
Parfitt. J., M. Barthel, S. Macnaughton 2010: Food waste within food supply chains: quantification
and potential for change to 2050. Phil. Trans. R. Soc. B (2010) 365, 3065–3081
BJK
296 tyske ideer til affaldsforebyggelse
Tyskland er i gang med at forberede deres affaldsforebyggelsesprogram, som skal være
færdigt i 2013. I en ny rapport giver den tyske miljøstyrelse et godt overblik over en
masseinitiativer på forskellige niveauer, der tilsammen giver et godt udgangspunkt for det
nye program.
Uklar definition af affaldsforebyggelse
Definitionen af affaldsforebyggelse er givet i affaldsdirektivet EC/2008/98, men det er fx ikke helt
klart, hvornår der er tale om affaldsforebyggelse og hvornår noget er genanvendelse. Rapporten
indeholder en god diskussion af en lang række praktiske eksempler som hjemmekompostering,
genbrug af møbler og reduktion af skadelige stoffer i affald, og skelner i den forbindelse mellem
kvantitativ og kvalitativ affaldsforebyggelse.
Initiativer på mange niveauer
Rapporten tager udgangspunkt i affaldsdirektivets bilag 4, som giver 16 eksempler på, hvad
affaldsforebyggelsesforanstaltninger omfatter opdelt på tre overskrifter: 1) Rammebetingelser for
produktion af affald, 2) Design- og produktions- og distributionsfasen og 3) Forbrugs- og
anvendelsesfasen.
Den tyske rapport følger bilagets opbygning og forsøger at finde eksempler, der relaterer sig til de
16 eksempler fordelt på nationalt niveau, delstatsniveau og kommunalt niveau. Derudover er der
også inddraget forebyggelsesinitiativer i andre lande. Alle initiativer er meget kort beskrevet i
hovedrapporten. En uddybende beskrivelse af de enkelte initiativer findes på tysk i bilagene.
Fra reparationsguide til oktoberfest
Et eksempel på de meget forskellige initiativer, er initiativer som handler om ”Fremme af genbrug
og/eller reparation af hertil egnede kasserede produkter eller deres komponenter, især gennem
anvendelse af uddannelsesmæssige, økonomiske, logistiske eller andre foranstaltninger…”. På det
nationale niveau fremhæves fem initiativer, herunder regulering af andelen af genpåfyldelig
drikkevareemballage. På delstatsniveau fremhæves syv initiativer, herunder en grøn
reparationsguide i Hamburg, hvor 1000 virksomheder er markeret med et grønt ”R ” i telefonbogen.
På kommunalt niveau nævnes 20 initiativer, herunder regler om tvungen anvendelse af genbrugelig
service til store begivenheder. Dette har reduceres affaldsmængden ved Oktoberfesten i München
fra 11.000 ton til 400 ton.
Erfaringsudveksling vigtig for et succesfuldt program
De mange forskellige eksempler på affaldsforebyggelse i Tyskland dækker over en lang række
initiativer, som dækker næsten hele direktivets eksempelliste, og studiet udgør dermed et meget
godt udgangspunkt for at skabe et affaldsforebyggelsesprogram i Tyskland.
Rapportens forfattere peger på, at informationsudveksling mellem de forskellige aktører er
afgørende, og derfor bør der skabes gode muligheder for at netværke og udveksle erfaringer.
Koordinering mellem det nationale, regionale og lokale niveau er også meget vigtigt for succes,
ligesom de bredere rammebetingelser. Affaldsforebyggelse kan ikke stå alene, og hele kæden fra
producent til forbruger skal involveres.
Der er meget få initiativer, som er evalueret, da det er vanskeligt at måle effekten af
affaldsforebyggelse. Derfor er det også vigtigt at udvikle evalueringsmetoder til vurdering af de
forskellige initiativer i fremtiden.
Læs mere
Hovedrapport på engelsk
UBA 2010: Development of scientific and technical foundations for a national waste prevention
programme
Hele rapporten inklusive bilag på tysk
UBA 2010: Erarbeitung der wissenschaftlich-technischen Grundlagen für die Erstellung eines
bundes- weiten Abfallvermeidungsprogramms
BJK
Værtshuse kan spare penge på knuste flasker
Genanvendelse af glasemballageaffald fra Storbritanniens restaurationsbranche var kun 21
% i 2007. For at øge indsamlingen af glasemballage fra denne sektor, har der været
gennemført forsøg med seks forskellige glaskomprimatorer på en række pubber og
restauranter.
Glaskomprimatorer er en mulighed
En af de store barrierer for at indsamle mere glas til genanvendelse i Storbritannien er pladsmangel
til at opbevare tømte flasker i barer og restauranters baglokaler. Den glasemballage, som indsamles
er ofte en blandet fraktion af flere farver, da der ikke er plads til at sortere i forskellige farver. En
løsning kan være at installere små indendørs komprimatorer, som reducerer pladsen til lagring af
affald og/eller hyppigheden for afhentning. Der er et stigende marked i Storbritannien for denne
type løsning, hvor ca. 10 forskellige leverandører tilbyder løsninger. Antallet af komprimatorer i
brug vurderes at være mellem 250 og 300. Der er dog en række uafklarede spørgsmål vedrørende
brugen af dem, som belyses i et nyt afprøvningsforsøg.
Afprøvning af seks komprimatorer
Der blev afprøvet seks forskellige typer af komprimatorer fra fire leverandører. Fem af modellerne
er allerede i brug, og prøver blev udtaget på restauranter og barer, som havde anvendt disse
modeller mellem ½ og 4 år. Den sidste model var under udvikling.
Lavt indhold af fremmedlegemer
Resultaterne viste, at komprimatorerne kan producere knust glas af høj kvalitet og meget lavt
indhold af fremmedlegemer (etiketter, kapsler mv.). Mere end 60 % af glasset var større end 10
mm. Det er minimumsstørrelsen, som normalt anses for at være egnet til farvesortering ved optiske
metoder. Glasaffald fra restaurationsbranchen består af forskellige farver (mest flint og grønt) og
skal farvesorteres, før det kan omsmeltes.
Genanvendelse til glasemballage usikker
Nogle glasværker har dog udtrykt bekymring om, at det nuværende niveau af fine partikler og
størrelsen af det knuste glas gør det svært automatisk at farvesortere det knuste glas. De fine
glaspartikler kan klæbe til de større glasstykker og dermed forstyrre den optiske sortering. Det
betyder, at glasaffaldet sandsynligvis kun kan anvendes som aggregater i anlægsarbejder og ikke til
ny glasemballage, hvilket ville være en højere kvalitetsgenanvendelse.
Lavere omkostninger til indsamling
Anvendelse af glaskomprimatorerne sparer restaurationerne penge, tid og plads. Virksomhedens
omkostninger til indsamling er generelt 20 til 25 % lavere end traditionel indsamling af hele flasker.
Antallet af beholdere til glasaffald kan reduceres med 80-85 %. Den ekstra plads kan udnyttes til at
have et større varelager og dermed spare leveringsomkostninger. Der blev ikke vurderet at være
arbejdsmiljømæssige problemer med at anvende glaskomprimatorer, men der skal tages
forholdsregler ved håndtering af det knuste glas.
Læs mere
WRAP 2010: Hospitality sector glass compactor
Flere rapporter om glasindsamling i restaurationsbranchen: Reports for glass collection
BJK
Miljøvenlige renovationsvogne giver bedre luftkvalitet
Planen om at indføre nye renovationsvogne heraf en stor andel naturgasdrevne til indsamling
af affald i Milano vil have en positiv effekt på luftkvaliteten. Partikler kan reduceres med 32
% i forhold til nuværende forhold, viser beregninger, som Milanos affaldsindsamlingsagentur har fået udført.
Transportsektoren har stor effekt på luftkvaliteten
Udledninger af partikler, NOx og VOC har en stor betydning for luftkvaliteten i specielt
tætbefolkede storbyer. Mere end 55 % af partikler og NOx og 30 % af VOC i Milano kommer fra
transportsektoren. Milanos affaldsindsamlings-agentur (AMSA) forventes med deres vognpark på
1200 køretøjer, at have en væsentlig effekt på luftkvaliteten i Milano.
Plan om at forny vognparken med større andel af naturgasdrevne køretøjer
Miljøeffekterne af den nye vognpark blev bestemt ved hjælp af en model, der blev baseret på
AMSA’s vognpark for 2005-2008 og deres plan om, at forny hele vognparken i 2009-2010, hvor
andelen af køretøjer baseret på komprimeret naturgas (CNG) stiger fra 6,5 % til 27 %.
Ved en udskiftning af hele vognparken forudsiges en reduktion på hhv. 32 %, 22 % og 15 5 % for
partikler, NOx og VOC. Den forholdsvis lavere reduktion af VOC skyldes, at den højere andel af
gasdrevnekøretøjer giver en stigning i VOC, hvilket vil opveje en del af reduktionerne i resten af
vognparken.
Læs mere
Pastorelle, C., Dilara, P., Martini, G. (2011) “Effect of a change towards compressed natural gas
vehicles on the emissions of the Milan waste collection fleet”. Transportation Research Part D. Vol
16 pp. 121-128.
MR
Materialeeffektivitet vigtig for fremtiden
Selv om de globale forsyningslagre af materialer kan dække vores behov en rum tid fremover,
så er de miljømæssige påvirkninger af vores materialeforbrug store. Derfor er der brug for
større materialeeffektivitet. Ny artikel giver et godt overblik over status, udvikling og mulige
løsninger.
Vi konkurrerer kun på effektivitet på arbejdskraft og ikke på materialer
Før den industrielle revolution var materialerne normalt dyrere end arbejdskraft. Det betød, at man
passede bedre på brugen af materialerne og bygninger, og produkter blev derfor vedligeholdt
omhyggeligt. I dag er det omvendt. Materialepriserne er relativt faldet meget siden midten af 1800-
tallet. Kun energipriserne er for alvor steget og først og fremmest i forbindelse med oliekrisen i
1970’erne. Derimod er arbejdskraften blevet dyrere og konkurrencen er oftest meget baseret på
lønudgifter.
Vigtige elementer til belysning af materialeeffektivitet
En rigtig god oversigtsartikel om materialeeffektivitet udarbejdet af forskere i England, USA og
Holland giver et meget fint overblik over forskellige aspekter af materiale effektivitet såsom:
- Er vi ved at løbe tør for materialer og er der brug for større materialeeffektivitet?
- Hvilken påvirkning har materialeproduktion og fremstilling for klimaændringer?
- Der er begrænsninger mht. hvor meget selve produktionsprocessen af visse materialer kan
forbedres (for eksempel af jern og aluminium). Derfor er der behov for større materiale effektivitet
- Hvilke muligheder har vi for at opfylde vores materiale behov, hvis vi producerer og oparbejder
mindre (længere produktlevetid, opgradering af produkter, design, materiale erstatning, genbrug og
reparation)?
- Barrierer i forhold til valg af strategier, der fremmer større materialeeffektivitet (økonomiske,
erhvervsmæssige, lovgivningsmæssige, sociale)
- Hvilke mekanismer vil fremme større materialeeffektivitet? (virksomhedernes betydning,
politikernes og forbrugernes).
Artiklen indeholder også flere gode grafer.
Materialeeffektivitet reducerer miljøpåvirkningerne
Det konkluderes, at miljøpåvirkninger fra vores materialeproduktion må reduceres og bedre
materialeeffektivitet kan bidrage væsentligt hertil og samtidig også øge energieffektiviteten.
Forfatterne finder, at der er et stort spændingsfelt mellem ”hvad vi kan gøre” og ”hvad bliver vi
nødt til at gøre”. Sagt med andre ord: Med den viden vi har om økosystemernes kapacitet for at
opsuge miljøpåvirkningerne fra produktionen, hvilket niveau af materialeeffektivitet er vi så nødt til
at nå? Artiklen forsøger ikke at bringe egentlige svar på spørgsmålene, men at give en ramme for
diskussionen, give retningen for den fremtidige forskning og udfordre forskningsmiljøet
Læs mere
Julian M. Allwood et al.: Material efficiency: A white paper. Resources, Conservation and
Recycling, 2011, Vol 55 (3): 362-381.
CF
Zero Waste Places minimerer affald
Et nyt initiativ i England, hvor seks steder er udvalgt som Zero Waste Places viser, at der med
en relativt lille finansiering kan opnås gode resultater i forhold til at minimere mængden af
restaffald fra husholdninger.
Nyt initiativ om at reducere mængden af affald til nul
Ændringer i forbrug og livsstil har betydet, at nye strategier til at afhjælpe miljøproblemer er
nødvendige. Et forslag er at minimere affaldsgenereringen, samt udnytte det resterende affald som
en ressource, altså en form for vugge til vugge-koncept. Som en del af Englands affaldsstrategi
besluttede man i 2007 at starte initiativet Zero Waste Places (ZWP). Forskellige områder i England
kunne ansøge om at blive udvalgt til et ZWP. I 2008 blev der udvalgt seks steder ud af 12 ansøgere.
Udvælgelsen var baseret på en række krav til stedet, som bl.a. omhandlede metoder til, at reducere
mængden af affald til nul, samt hvem der stod for ledelsen af projekterne. De seks steder var vidt
forskellige i størrelse og omfattede bl.a. en gade med 200 husstande og en region med 5 millioner
indbyggere. Det britiske ministerium for miljø, fødevarer og landdistrikter (DEFRA) satte cirka
600.000 kr. af til projektet, som skulle fordeles mellem deltagerne, der var dog mulighed for
deltagerne for at søge yderligere tilskud udefra.
Zero Waste kræver adfærdsændring
En holdningsændring omkring forståelsen af Zero Waste var nødvendig, idet der ikke kun var tale
om at minimere mængden af affald, som blev deponeret, men også om at minimere den samlede
mængde affald, som genereres. Dette skulle bl.a. ske gennem adfærdsændringer hos borgerne og
ved at engagere borgerne i at forebygge deres affald.
Resultater overstiger forventningerne
Den overordnede vurdering var at resultaterne i de seks områder oversteg forventningerne. Samtidig
skabte projektet medieomtale, og deltagerne modtog henvendelser fra organisationer, som var
interesserede i at opnå lignende resultater. Dette vurderes som særdeles gode resultater, især den
relativt lave finansiering taget i betragtning. Resultaterne var ikke kun positive mht. minimering af
affald, men der var også synergieffekter ift. reduktioner i drivhusgasser, energi- og vandforbrug.
Gode resultater blev opnået på markedspladsen
I byen Kings Lynn blev det for tirsdagsmarkedet, samt området omkring, planlagt at øge mængden,
som går til genanvendelse. Her formåede man at øge mængden af pap og glas til genanvendelse.
Hvilket var en succes idet der normalt genereres store mængde blandet affald, som stammer fra de
kunder, der benytter sig af indkøbssteder eller lokale værtshuse. For en gade i London med omkring
200 husholdninger blev der opnået en reduktion af restaffaldet på 37 % over en periode på 3
måneder, hvilket især blev nået ved at give beboerne viden om affaldsproblemer.
Nyt certifikat for lokale myndigheder
En ny standard om Zero Waste skal nu udvikles og gøre det muligt for lokale myndigheder at
ansøge om et ZWP-certifikat, så de derved kan fremvise, at de gør en indsats for at minimere
mængden af affald. Standarden er dog ikke fuldt udviklet endnu, og der arbejdes bl.a. på at gøre
kriterierne mere gennemskuelige.
Læs mere
Phillips, P. S., Tudor, T., Bird, H., Bates, M. 2010: A critical review of a key Waste Strategy
Initiative in England: Zero Waste Places Projects 2008-2009. Resources, Conservation and
Recycling Vol. 55: 335-343.
MR
Sortering af affald fra etageejendomme i London
Anvendelse af nye beholdere til indsamling af genanvendeligt affald fra husholdninger på
gader eller i gårde i London viser, at mængderne kan øges med helt op til 175 %. Det sker ved
at anvende lettilgængelige beholdere med god information påtrykt, der samtidig er æstetiske i
bybilledet.
Øg genanvendelsen og spar penge
Det koster de lokale myndigheder penge, hvis de ikke kan leve op til genanvendelsesmålene, som er
fastsat af den britiske regering. I London koster det typisk myndighederne 12£ at behandle et ton
genanvendeligt affald, mens affald til deponi koster ca. 61£ per ton stigende til 69£ i april 2011.
Derfor er der gode økonomiske argumenter for at øge genanvendelsen fra husholdningerne.
Forsøg med nyt indsamlingsudstyr
Virksomheden Taylor, som sælger genanvendelsesløsninger, har gennemført et forsøg med
indsamlingscontainere på gader og i gårde i tre bydele i London. London blev valgt, fordi byen har
meget stor befolkningstæthed og mange etageboliger. Endvidere har London historisk haft meget
lave genanvendelsesrater for husholdningsaffald.
I bydelene Lambeth og Westminster blev der indsamlet en blandet fraktion af genanvendeligt affald
(papir, plast, glas og metal). Der var i alt fem indsamlingsstationer med i forsøget. I Hackney var
der en indsamlingsstation, hvor papir blev indsamlet separat og en blandet fraktion af (plast, glas og
metal).
Stationer placeret på gaden bestod af specialdesignede enheder (1100 eller 1280l) med indkast.
Stationer placeret i gårde (Node mini recycling centres) bestod af 4 x 800 liter-containere, som var
fastgjort til en central søjle, så de udgjorde en cirkel.
Øgede mængder udsorteret til genanvendelse
Resultaterne fra det syv uger lange forsøg varierede en del mellem de seksforskellige steder i de tre
bydele. De øgede indsamlede mængder blev målt i forhold til et nationalt nøgletal for etageboliger
på 2,54 kg genanvendeligt affald/per husholdning per uge, som er estimeret af WRAP (Waste and
Resource Action Programme). I Lambeth viste forsøget en øget mængde på 104-175 % på de tre
forsøgssteder, medens stigningen var meget mindre i Westminister (14 %) og Hackney (19 %). Det
skal dog bemærkes, at forsøget delvist blev gennemført i skolernes sommerferie, hvor der må
forventes mindre mængder.
Æstetiske beholdere vigtige for borgerne
En brugerundersøgelse med 49 personer viste, at borgerne lagde stor vægt på beholdernes udsende
og at de var æstetiske i bybilledet samt at det ikke flød med affald rundt omkring dem. Det var også
vigtigt, at beholderne var let tilgængelige og at informationen på beholderne var nem at forstå. (Se
også artikel i A&R #3: Succes med affaldssortering i etageejendomme)
Læs mere
Taylor 2010: Capital gains from recycling. A White Paper into the effects of aesthetic containers on
recycling rates in urban high rise developments
BJK
Stor uenighed om fremtidige WEEE-mål
Mængden af indsamlet WEEE nåede i 2008 nye rekorder. De fleste lande er også gode til at
overholde WEEE ordningens mål om 4 kg indsamlet WEEE per indbygger. Forslag om et
revideret mål baseret på indsamlede mængder i relation til mængden af solgt elektronik
mødes med skepsis.
Rekordhøje indsamlede mængder
Eurostat har netop offentliggjort en foreløbig statistik over WEEE-insamlingen i EUmedlemslandende (inklusiv Norge og eksklusiv Italien, Slovenien og Malta) i 2007 og 2008.
Tallene viser tydeligt, at de indsamlede mængder WEEE er vokset markant. I 2007 blev knap 2,2
mio. ton indsamlet, mens tallet var lige over 3 mio. ton i 2008. Dette svarer til en gennemsnitlig
indsamlet mængde på knap 7 kg WEEE per EU-borger.
God efterlevelse af de nuværede WEEE-mål
De eksisterende WEEE mål kræver at hvert medlemsland indsamler, hvad der svarer til mindst 4 kg
WEEE per indbygger. Derudover er der opsat en række genanvendelsesmål for de enkelte WEEEkategorier på mellem 70 og 80 % af de indsamlede mængder. I 2008 var det blot syv lande, der ikke
levede op til indsamlingsmålet. Disse er primært østeuropæiske lande og nederst på listen findes
Rumænien med blot 1 kg indsamlet per indbygger. I den modsatte ende af spektret findes de
skandinaviske lande med Norge i top med hele 24 kg indsamlet per indbygger. Hvad angår
genanvendelsesmålene blev de overordnet set opfyldt af de fleste lande. Dog halter Polen gevaldigt
efter idet genanvendelsesraten er under 50 % for de fleste WEEE-kategorier.
Upopulære forslag til nye mål
Forhandling af en revision af WEEE-direktivet er i gang i EU-systemet. Udover nogle praktiske og
administrative ændringer har forslaget til nye WEEE-mål skabt stor splid internt blandt EU’s
medlemslande. Over halvdelen modsætter sig således forslaget om, at minimum 65 % af
mængderne af elektroniske produkter solgt på markedet (årligt gennemsnit af de foregående 3 år)
skal indsamles som WEEE fra 2016 og frem. Der er derimod større tilslutning til en kompromisordning, hvor indsamlingsmålet skal starte med 45 % for at så at stige gradvist. Derudover er der
stor uenighed om, hvorvidt man bør definere, hvilke produkter, der hører under WEEE én gang for
alle, eller om man bør tillade ændringer i definitionen løbende.
Langt fra 65 %-målet i dag
Når denne diskussion sammenlignes med den opdaterede statistik ses det, at der i 2008 overordnet
set i medlemslandende blev indsamlet omtrent 37 % WEEE af den gennemsnitligt solgte mænge
elektroniske produkter i årene 2006 og 2007 (der er ikke tilgængelige data tilbage til 2005). Igen
dækker dette gennemsnit over store variationer landene imellem, og det skal også understreges, at
statistikken kun er foreløbig og at ændringer kan forekomme. Overordnet set ligger langt de fleste
medlemslande dog et godt stykke under det forslåede 65 %-indsamlingsmål (England og Holland er
tilsyneladende to undtagelser). Set i lyset af dette forhold er det sandsynligt, at mange
medlemslande finder Kommissionens forslåede mål for ambitiøst. Det på trods af, at det må siges at
være mere relevant end de eksisterende mål, der ikke medtager mængden af solgte elektroniske
produkter, og dermed ikke har fokus på andelen af WEEE, der ender i uhensigtsmæssige
affaldsstrømme.
Læs mere
Eurostat. WEEE – Key Statistics and Data (rul ned for at få adgang til regneark med data for 20062008). Nogle af artiklens tal er baseret på egne udregninger fra Eurostat’s statistik.
EUWID2010:. EU-members States oppose new WEEE collection target for 2016. Europäischer
Wirtschaftdienst. Recycling and Waste Management. 15. December 2010, nr. 25.
EUWID. 2011: WEEE collection volumes continue to increase across Europe Europäischer
Wirtschaftdienst. Recycling and Waste Management. 12. Januar 2011, nr. 1
AB
Behov for viden om WEEE-behandlingens miljøeffekter
Nyt studie kortlægger den eksisterende viden om toksiske miljøpåvirkninger fra
affaldsbehandlingen af WEEE. Selv når WEEE indsamles korrekt og genanvendes efter stateof-the-art-metoder kan miljøpåvirkningen fra affaldets farlige komponenter være alvorlig.
Værst står det til når WEEE behandles i ulande.
Mange farlige kemikalier i WEEE
WEEE indeholder mange farlige kemikalier. Især tungmetaller fra f.eks. billedrør, printplader og
batterier gør behandlingen af WEEE problematisk (gamle billedrør kan indeholde 2-3 kg bly).
Dertil kommer bromerede flammehæmmere og PVC i printpladder og nogle typer plast. Disse
kemikalier kan både have en skadelig effekt på genanvendelsesindustriens personale og nærmiljøet,
hvis de diffunderer ud af affaldet. Mængderne af WEEE er i de fleste lande kraftigt stigende og
problemerne ved behandlingen er derfor vigtige at få kortlagt og løst.
Forskellige genanvendelsesteknologier medfører forskellige emissioner
Ved manuel adskillelse af WEEE-komponenter udsættes personalet for en risiko fra udslip som
følge af uheld med brud og lækage. Ved shredding, som har til formål at frigøre forskellige
metaller, kan udledes store mængder støv med toksisk indhold. Det samme gør sig gældende i de
efterfølgende mekaniske separeringsprocesser som f.eks. Eddy current separator. I de metallurgiske
separeringsprocesser separeres metallerne i WEEE ved opvarmning og udnyttelse af deres
forskellige smeltepunkter eller opløsning i syrebade. Den høje temperatur kan medføre dannelse af
metalholdige dampe samt sundhedsskadelige dioxiner og furaner fra indholdet af f.eks. PVC og
bromerede flammehæmmere. Ved brug af syrebade kan personalet eksponeres overfor syredampe,
flydende syrer samt kraftige opløsningsmidler. Studiet kommer også ind på problematiske
emissioner ved forbrænding og deponering af WEEE.
Empiriske studier kvantificerer påvirkning
Studiet henviser til en del empiriske studier, hvor eksponeringen af forskellige toksiske kemikalier
er målt. Et studie fandt fx koncentrationer af den bromerede flammehæmmer PBDE i blodet på
personalet på genanvendelsesvirksomhed, der var over seks gange højere end hos en kontrolgruppe.
Et andet eksempel kan findes i målinger af metalkoncentrationer i miljøet omkring et canadisk
smelteværk, som har været anvendt til separering af WEEE. Her blev målt koncentrationer af en
række metaller i sneen, der var højere end baggrundskoncentrationerne i afstande på op til 50 km
fra værket.
Mangel på lovgivning giver problemer i ulande
I ulande foregår behandlingen af WEEE som oftest under primitive forhold, fx ved simpel
afbrænding med henblik på udvinding af værdifulde metaller. Disse forhold betyder, at de nævnte
problemer i ilande er mange gange værre i ulande. Der er fx målt signifikant forhøjede indhold af
bly og cadmium i blodet hos børn i en by, hvor der foregår mange afbrændinger af WEEE under
åben himmel. Hos enkelte ”genanvendelsesarbejdere” blev der derudover målt en indtagelsesdosis
for bly, der oversteg, hvad der regnes for sikkert 50 gange. (se også A&R #2 November 2010
Genanvendelse af elektronikaffald i Kina og Indien)
Systematisk indsamlet viden efterlyses
Studiets forfattere fremhæver, at der stor mangel på systematisk indsamlet viden på området for
genanvendelse af WEEE. Dette er nødvendigt for at der kan fastsættes branchespecifikke standarder
og grænseværdier, der skal minimere risikoen blandt personalet og det omkringliggende miljø. Mht.
situationen i ulandene efterlyses der mere effektive lovgivninger, der skal forhindre den omfattende
eksport af WEEE fra i- til ulande. WEEE-mængderne stammende fra ulandene selv er dog også
kraftigt stigende. Derfor anbefales en opbygning af den nødvendige infrastruktur og kapacitet til
sikker behandling af WEEE i ulande.
Læs mere
Oyuna, T. og Bengtsson, M. 2011. Chemical hazards associated with treatment of waste electrical
and electronic equipment. Journal of Waste Management, Vol 31: 45-58.
AB
Stor miljøpåvirkning fra drikkevareemballage
Genanvendelse af emballage udgør et stort miljøpotentiale i forhold til drikkevarers
fuldstændige livscyklus. Det er hovedbudskabet i et nyt spansk studie. Potentialets størrelse
afhænger af emballagematerialet, men genanvendelse er den miljømæssigt mest optimale
affaldsbehandling.
Studie af emballager til juice, vand og øl
Studiet sammenligner miljøpåvirkninger fra vugge til grav af en række emballagematerialer til
juice, vand og øl. De betragtede materialer er drikkevarekarton, glas og HDPE for juice,
aluminiumsdåser, glas og HDPE for øl og PET og glas for vand. Udover at identificere den mest
miljøvenlige affaldsbehandling har studiet også som mål at identificere, hvor vigtig
miljøpåvirkningen fra emballagen er for drikkevarernes miljøpåvirkning som helhed. Se også
”Design emballage med henblik på at minimere madspild”.
Metode og data justeret til spanske forhold
Studiet følger den standardiserede LCA-metode og sammenligner den nødvendige emballage til at
opbevare 1 liter drikkevare. De inkluderede kategorier er global opvarmning og akkumuleret
energiforbrug. Emballagen er delt op i forhold til materiale og justeret i forhold til forskellige
volumener af drikkevarer solgt i Spanien (fra 200 ml til 8 liter). Det sidste er nødvendigt, da
volumen af drikkevarerne har indflydelse på mængden af nødvendigt materiale per liter drikkevare.
Den første del af studiet fokuserer udelukkende på emballagen. Sekundære materialer (kapsler,
mærkater, etc.) er også medtaget i studiet, mens transport ignoreres, da forskellen på
transportarbejdet på tværs af materialerne ikke regnes med at være afgørende for resultaterne.
Studiets anden del fokuserer på livscyklus for drikkevarerne som helhed. Emballagetyperne er
udvalgt på baggrund af en kombination af materialer med laveste miljøpåvirkning (identificeret i
første del af studiet) og graden af udbredelse på markedet. Derfor er drikkevarekarton valgt for
juice, aluminium valgt for øl og PET valgt for vand.
Genanvendelse er mest miljøvenligt for alle materialer
Første del af studiet viser, at miljøpåvirkninger fra emballager er stærkt afhængig af
emballagematerialet og valg af affaldsbehandling. HDPE blev fx identificeret, som det mest
miljøvenlige materiale for øl. Dette ændrer sig dog, hvis 100 % genanvendelse antages, hvormed
aluminiumsdåsen er mest miljøvenlig. For alle drikkevarer resulterer glas i den største
miljøpåvirkning, hvilket hovedsageligt skyldes et højere materialeforbrug (på vægtbasis) pr. liter
drikkevarer end for de andre materialer.
Genanvendelse giver lavere miljøpåvirkning end andre behandlingsalternativer, mens deponering
generelt var at foretrække i forhold til forbrænding afhængig af materialet. En anden vigtig pointe
er, at jo større volumen af drikkevaren per produkt, jo mindre emballage er påkrævet per liter
drikkevare, hvilket resulterer i en lavere total miljøpåvirkning.
Emballage har større miljøpåvirkning end drikkevarer
Anden del af studiet viser, at bidraget fra emballageproduktion er vigtig i forhold til drikkevarernes
totale miljøpåvirkning. Således overstiger emballageproduktionen bidraget fra produktion af
drikkevarer, transport og emballagegenanvendelse for alle undersøgte drikkevarer. Bidraget fra
emballageproduktion mindskes dog betydeligt, når den positive effekt fra emballagegenanvendelse
fratrækkes og derved bliver transportbidraget betydeligt.
Pasqualino J., Meneses M. and Castells F. 2010. The carbon footprint and energy consumption of
beverage packaging selection and disposal. Journal of Food Engineering 103 (2011) 357-365
IB
Franske problemer med mange brugte dæk
I 2010 var der en stor stigning i returnering af brugte dæk, som hverken forhandlere eller
affaldssektoren var klar til at modtage, da der ikke var finansiering til at dække
omkostningerne. Regeringen måtte akut gribe ind for at løse problemet.
Fransk producentansvar
Fransk lovgivning kræver, at dækproducenter sørger for indsamling og nyttiggørelse af brugte dæk,
op til en mængde, der svarer til mængden af solgte dæk året før.
ALIAPUR er som producentansvars-organisation for 200 dækproducenter ansvarlig for, at de
lovmæssige forpligtelser bliver overholdt ved indsamling og nyttiggørelse af brugte dæk.
Indsamlingen finansieres bl.a. af en afgift, der i 2010 var 1,5 euro per solgt nyt dæk.
Overskud af brugte dæk i 2010
Salget af nye dæk var lavt i 2009, men steg i 2010. Dette resulterede i mange brugte dæk i 2010 og
for lille finansiering af indsamlingen og affaldsbehandling af dækkene, der var baseret på afgifterne
fra 2009. Overskuddet af brugte dæk, der blev indsamlet i 2010, ophobede sig hos forhandlere af
dæk og biler og forårsagede driftsmæssigt besvær. Klager fra forhandlere tvang regeringen til at
iværksætte en ekstraordinær afhentning af overskuddet (10.000 tons i sommeren 2010 og op til
20.000 tons for hele 2010, ud fra en total mængde på 390.000 tons).
Indsamlingen af de ekstra 20.000 tons brugte dæk endte med at blive finansieret af bilfabrikanterne.
Til gengæld lovede regeringen at gøre en effektiv indsats for at straffe ”free riders”, der ikke
påtager sig deres producentansvar hårdere samt at gøre en ekstra indsats overfor dæk solgt via
internettet.
Behandling af affaldsdæk i Frankrig
De indsamlede dæk behandles på forskellig måde.
• Genbrug til biler (15 %): de indsamlede dæk må sælges som brugte dæk, såfremt de ikke er
udslidte, eller efter de er blevet regummierede.
• Anden form for brug (> 5 %): brugte dæk kan anvendes til diverse former for stabilisering
indenfor landbruget (fx dækning af ensilagestakke) samt som fyld materiale ved anlægsarbejde og
civil engineering formål.
• Materialegenanvendelse (≤ 30 %): affaldsdæk granuleres og granulatet anvendes til sports- og
legepladser, til isolering og til støbning af diverse produkter.
• Energiudnyttelse (50 %): affaldsdæk anvendes som brændsel i cementfabrikker eller
fjernvarmeanlæg.
Læs mere
Ministére de L´Écologie 2010: Pressemeddelelse: ”Seconde phase du dispositif d’urgence pour la
collecte des pneumatiques usagés dans les garages” – 24. september 2010 (på fransk)
ALIAPUR 2010: The "car manufacturers' 20,000 tons": Aliapur focuses on recovery
FRP 2011: France Recyclage Pneumatiques
Kontaktperson i Ministeriet: [email protected]
BL
Britisk debat om pant på drikkevareemballage
Diskussionen om etablering af et pantsystem for drikkevareemballager i Storbritannien
fortsætter efter en rapport i efteråret anbefalede det. Senest er en rapport blevet offentligt
efter at være holdt tilbage i fem år.
Hemmelig rapport offentliggjort
Konsulentfirmaet Oakdene Hollins har netop offentliggjort en rapport om et pantsystem for
drikkevarer i Storbritannien, som inddrager udenlandske erfaringer. Studiet blev bestilt i 2004/05 af
det engelske miljøministerium DEFRA. Men i blev ikke offentliggjort, da BIS (det engelske
erhvervsministerium) frygtede, at det ville starte en upassende debat om effektivitet af det engelske
emballageaffaldskvote-system (PRN). Konsulentfirmaet accepterede en klausulering på 5 år.
Forskellige pantsystemer
Rapporten har vurderet de forskellige udenlandske pantsystemer både i Europa og USA.
Pantsystemerne omfatter 335 millioner mennesker. Forfatterne vurderer, at der er to typer af
pantsystemer. En type er systemer som fremmer genpåfyldelige flasker. De kræver en høj pant (1,3
kr. til 3,0 kr.) for at opnå en returrate på 90 % eller derover. En anden type systemer fremmer
genanvendelse og reducerer henkastet affald. Disse systemer kræver mindre pant på ca. 0,4 kr. og
opnår en returprocent på 65-70 %.
Dyrt system skal afvejes mod andre fordele
Studiet forsøger at beregne konsekvenserne for Storbritannien ved indførelse af de to forskellige
typer af pantsystemer. Konklusionen er at indførsel af pantsystemer ikke vil føre til flere
genpåfyldelige flasker. Omkostningerne vil være højere end det nuværende system, men dette skal
opvejes mod, at pantsystemet vil sikre højere genanvendelse, mindre henkastet affald samt yde
sociale bidrag til velgørenhed i form af, at borgerne donerer pant til disse formål.
Store miljøfordele
Et nyere studie om indførelse af et pantsystem i Storbritannien er finansieret af organisationen til
beskyttelse af det landlige England (The Campaign to Protect Rural England). Studiet er baseret på
erfaringer med pantsystemer i de nordiske lande. Konklusionen er, at fordelene ved at indføre et
pantsystem både miljømæssigt og økonomisk er meget store. Godt nok vil et pantsystem med 90 %
returrate netto koste 212 mio. £ (1,87 mia.kr.), som skal dækkes af drikkevareproducenter. Hvis det
væltes over på forbrugerpriserne svarer det til 0,7p (0,06 kr.) per enhed. Men de miljømæssige
gevinster vil være meget store. Værdien af undgåede drivhusgasemissioner og andre emissioner til
luft er opgjort til 69 mio. £ (607 mio. kr.) om året. Værdien af det undgåede henkastede affald er
opgjort til 1.2 Mia. £ (10,6 mia.kr.). Det er forudsat, at hver husholdning i dag betaler 48£ (422 kr.)
om året for oprydning af henkastet affald.
Læs mere
Oakdene Hollins 2010: Deposit Return Systems for Packaging: Applying International Experience
to the UK
Hogg D., D. Fletcher, T. Elliott, M. von Eye 2010,Have we got the bottle? Implementing a deposit
refund scheme in the UK. CPRE
RRF 2011: 06 UK – Deposit Return Systems for Packaing: Applying International Experiences.
RRF WINS #06-2011-February 11, 2011 s.4-5
BJK