vv SKOLEMATERIALE PRÆSENTERER KVINDE KEND DIN KROP MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 1.0 INDLEDNING 1.1 FAKTA 1 2 2 2.0 KVINDEKROPPEN SOM HÅNDBOG 3 2.1 HERBJØRG WASMO: HUNDREDE ÅR 3.0 SEKSUALITET OG SAMLIV 5 3.1 IAN MCEWAN: VED CHESIL BEACH 4.0 KVINDEFRIGØRELSE 6.0 SKØNHED 8 9 10 7.0 MAND KEND DIN KVINDES KROP 8.0 KILDER OG BAGGRUND 8.1 LINK 12 6 7 4.1 SOFI OKSANEN: RENSELSE 5.0 KARRIEREKVINDEN 4 12 11 MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 2 1.0 INDLEDNING Kvinde med krop og humor I 1879 smækker Nora døren til ægteskabet og dets mangelfulde forestillinger om kvindeliv og menneskelig jævnbyrdighed. Små hundrede år efter er den første udgave af Kvinde kend din krop på gaden. Bogen bliver med sin ligefremme tilgang til kvindelig seksualitet en indflydelsesrig del af kvindesagens historie. Omkring Noras tid var kvinden mest derhjemme – nu er hun overalt! Mungo Parks forestilling KVINDE KEND DIN KROP er en fejring af kvinden, der med humor og krop undersøger livets mange facetter set gennem kvindens optik. Vi præsentereres for en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Seksuelle fantasier, kvinderoller og cyklus samt nyere fænomener som plastikkirurgi, kunstig befrugtning og stress bliver kortlagt med en humoristisk og kærlig ærlighed. KVINDE KEND DIN KROP er ikke kun aktuel for mødre og døtre. Fædre og sønner bør også se med. I hvert fald hvis manden vil kende sin kvindes krop. God læselyst! 1.1 FAKTA INSTRUKTØR OG TEKST: Kamilla Wargo Brekling MEDVIRKENDE: se www.mungopark.dk FAG: Samfundsfag, Dansk, Psykologi, Historie, Biologi EMNER: Krop, Sex, Arbejde, Stress, Børn, Sygdom, Skønhed, Kvindefrigørelse, Mænd MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 3 2.0 KVINDEKROPPEN SOM HÅNDBOG ”Har vi som kvinder en speciel natur, der karakteriserer os som mennesker, eller består det fælles udelukkende i, at vi er udstyret med en skede fremfor en penis?” Sådan lyder spørgsmålet i bogen Kvinde kend din krop fra 2001. Og hvordan man vælger at besvare det får betydning for, hvordan man forstår kvinden og hendes udfoldelsesmuligheder. Måske har hver tid sit eget svar på, hvad en kvinde er? Den første Kvinde kend din krop udkom i 1975 som en håndbog, der skulle guide kvinden gennem krop og sind og give en forståelse for det at være kvinde. Man formulerede missionen på bogomslaget: ”Har du tænkt over, at de fleste lægebøgers afsnit om kvindesygdomme m.m. er skrevet af mænd, som kun har læst om problemerne, men aldrig følt dem? Denne bog er skrevet af kvinder til kvinder, fordi det er nødvendigt, at vi selv kender vores krop.” Udover at være en håndbog er førsteudgaven af Kvinde kend din krop også et politisk manifest, som skal læses i lyset af 1970’ernes kvindefrigørelse. Rødstrømpernes kropsbibel er klar i det politiske mæle og opfordrer i en bramfri tone kvinderne til at udstyre sig med håndspejl og undersøge underlivet. Plastikkirurgi, stress og spiseforstyrrelser – i den seneste udgave fra 2001 trænger nye emner sig på. Kvindefrigørelsen har ændret karakter og handler i denne udgave nærmere om frigørelse fra kravet om at skulle være og opføre sig ’kvindeligt’, bare fordi man er kvinde. Det er en frigørelse fra forestillingen om, at kvinden skal være sød, smuk, dydig eller sexet for at være noget værd. Og det er en frigørelse fra forstokkede forestillinger om, hvad kvinden ikke kan. Kvinde kend din krop Kvinde kend din krop er udkommet i fire udgaver i 1975, 1983 og 1992 og 2001. Fælles for udgaverne er det kvindepædagogiske udgangspunkt, at de er skrevet for kvinder, om kvinder og af kvinder. Indtægten fra den første udgave af Kvinde kend din krop er samlet i fonden K. Vinders Fond, som skulle sikre bogens videreførelse. Idéen til Kvinde kend din krop udsprang af et græsrodsprojekt, hvor studerende deltog på frivillig basis. I udgangspunktet skulle projektet udmunde i en pjece om selvhjælp til kvinder. Men undervejs i arbejdet vurderede man, at der var et stort og udækket behov for oplysning og viden om kvindekroppen, og derfor valgte man at udgive en bog om emnet. Siden første bog udkom i 1975, er der solgt over 200.000 eksemplarer af de fire udgaver.. 2.0 ARBEJDSØVELSER Diskutér, hvad I mener, er de vigtigste forskelle mellem kvinder og mænd. Prøv at rangere forskellene efter hvor betydende, I synes, de er. Er der nogen forskelle, der er mere vigtige end andre? Kender I bøgerne Kvinde kend din krop – har I læst i dem? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 4 2.1 HERBJØRG WASSMO: HUNDREDE ÅR Forestillingen KVINDE KEND DIN KROP beskæftiger sig med essentielle elementer i livet – set fra kvindens perspektiv: kærlighed, krop, børn, sygdom, sex, mænd og arbejde. Det samme gør Herbjørg Wassmos roman Hundrede år. I romanen møder vi Herbjørgs mor, mormor og oldemor: Hjørdis, Elida og Sara Susanne. Herbjørg er født nøjagtig hundrede år efter Sara Susanne, og vi præsenteres således for hundrede års kvindehistorie. Sara Susanne er en af enkefru Linds mange døtre, så da Johannes Krog frier til hende, siger hun ja. Skønt Sara Susanne får et godt liv og 12 børn med Johannes, længtes hun efter noget andet … Men da hun skal sidde model for præst Jensen, finder hun én, hun kan dele sine inderste tanker med. Sara Susannes yngste barn er Elida, som bryder med moren og gifter sig af kærlighed. Elida længtes også. Hun vil ud at rejse, og det kommer hun, da familien bryder op og drager sydpå til Oslo. Imens kommer Elidas yngste børn i pleje og Hjørdis, den yngste, må tvinges tilbage til den fremmede kvinde, hun skal kalde mor, da Elida vender tilbage fra Oslo. Hjørdis datter, Herbjørg, møder vi som pige. Hun beskriver sin knugende angst for faren og hans overgreb. Men han kan ikke altid nå hende, for hun har sine fristeder: besøgene hos mormor Elida, den gule blyant og hæftet, hvor hun skriver sine tanker ned i. Det betagende og barske norske landskab er rammen om fire kvindeliv med hårdt arbejde, store afsavn, kærlighed, børn, frihed og længslen efter noget andet. Det er også en historie om de mænd, de ville have, og de mænd, de fik, og om børnene, de fødte og opdrog. TRAILER Se trailer til KVINDE KEND DIN KROP på Mungo Parks YouTube-kanal. Herbjørg Wassmo Herbjørg Wassmo er født den 6. december 1942 og er en norsk forfatter. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen Vingeslag. I 1987 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for Hudløs himmel. Wassmos største succes i Danmark har været Dina-trilogien, der består af Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv. Med titlen Jeg er Dina er trilogien filmatiseret i 2002. 2.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt Hundrede år læses i klassen) Karakterisér Sara Susanne. Hvad er det, hun kan tale med præst Jensen om, men som hun ikke taler med andre om? Hvorfor er det vigtigt for hende? Karakterisér Elida. Elida gifter sig af kærlighed, i modsætning til sin mor, men finder hun mon det, hun søger i tilværelsen? Sammenlign Sara Susanne og Elidas liv. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de problemstillinger, de står over for? Er der eksempler på kvindefrigørelse i Hundrede år? Hvilke? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 5 3.0 SEKSUALITET OG SAMLIV En bred vifte af seksuelle fantasier trænger sig på i forestillingen KVINDE KEND DIN KROP. Vi møder mennesker i alle aldre, der i al hemmelighed fortæller os, hvad netop de fantaserer om. Seksualitet et ikke noget, der pludselig kommer til os. Vi er født som seksuelle væsner. Også små børn har en seksualitet, som de skal udforske og udvikle gennem livet og opvæksten. Bogen Kvinde kend din krop fra 2001 skriver om seksualitet: ”Lyst og behov udvikles med tiden, og appetit på at lege og prøve sig frem er en væsentlig del af seksualiteten, også når vi er voksne.” Omkring puberteten begynder de seksuelle fornemmelser at spire. Den seksuelle lyst og nysgerrighed vokser og udvikler sig gennem flirt, kyssen og kælen. Mange har som unge skiftende forhold, indtil de finder den, de vil dele livet med. Et kærlighedsforhold mellem to mennesker er også et tæt venskab. I et langvarigt kærlighedsforhold skal man føle sig sikker nok til at kunne vise sider af sig selv, som man måske ikke viser til alle og enhver. Traditionelt skelner man mellem at være homo-, bi- eller heteroseksuel, altså om man er til sit eget køn, det andet køn eller til begge dele. I Danmark er det almindeligt, at to af samme køn lever sammen og indgår registreret partnerskab. WHO’s definition af seksualitet fra 1975: ”Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser, som inddrager både fysiske, psykiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer.” 3.0 ARBEJDSØVELSE Tror I, at tv-programmer som Paradise Hotel påvirker, hvordan unge forholder sig til seksualitet? Hvordan? Er det mon nemmere at tale om sin seksualitet i dag, end det har været tidligere? Hvorfor? Diskutér WHO’s definition af seksualitet. Hvordan skal det forstås, at seksualitet ’beriger og forstærker personlighed’? Kan I huske første gang, I var seksuelt tiltrukket af en anden person? Beskriv jeres følelser. MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 6 3.1 IAN MCEWAN: VED CHESIL BEACH I romanen Ved Chesil Beach møder vi Florence og Edward, som netop er blevet gift. Vielsen og bryllupsfesten er gået fint, og nu sidder de i brudesuiten på en lille kro ved Chesil Beach med udsigt til Den Engelske Kanal og spiser middag. Men bag den romantiske scene lurer usikkerhed, nervøsitet, og for Florences vedkommende, afsky. Året er 1962, og på denne tid er det simpelthen umuligt at tale om seksuelle besværligheder. Mens Edward lider at premierenerver, pines Florence af en indre rædsel, en ubehjælpelig afsky, der er lige så håndgribelig som søsyge. I håndbøgerne, der bliver udgivet som hjælpemiddel til den unge brud, er hun stødt på ord og vendinger, der får det til at vende sig i hende: ”Andre udtryk havde hun opfattet som en fornærmelse mod sin intelligens, især dem, der havde at gøre med ’indtrængning’: Straks inden han trænger ind i hende … eller nu trænger han til sidst ind i hende og heldigvis, så snart han er trængt ind i hende … Var det meningen, at hun denne nat skulle forvandle sig til en ladeport for Edward eller et rum, han bare skulle vade lige ind i?” Efterhånden som aftenen skrider frem, slår Florences bekymringer over i panik … Florence og Edward er fanget af deres egne forestillinger og af deres egen tid – uden at de er bevidste om det. Hvert ord og hver bevægelse får pludselige skæbnesvangre konsekvenser. FACEBOOK Find Mungo Park på FACEBOOK Ian Russell McEwan Ian McEwan er født den 21. juni i 1948 og er en engelsk forfatter og manuskriptforfatter. McEwan er en af Storbritanniens mest velsete forfattere. I 2008 var McEwan på The Times’ liste over “De 50 største britiske forfattere siden 1945”. 3.2 ARBEJDSØVELSER (såfremt Ved Checil Beach læses i klassen) Karakterisér Florence og Edward. Hvordan håndterer de hver især deres nervøsitet og usikkerhed? Hvorfor afskyr Florence al intimitet med Edward? Hvorfor kan Florence ikke få sig selv til at forklare sine følelser for Edward? Hvorfor ender deres bryllupsnat som den gør – kunne de have undgået det? Hvad betyder det for historiens udvikling, at den foregår i 1962? Hvad ville I selv have gjort i henholdsvis Florence og Edwards situation? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 7 4.0 KVINDEFRIGØRELSE ”Jeg har lært, at kvindekampen førte til en slags frihed, som det nu er op til mig at bruge,” siger Maria Rich i KVINDE KEND DIN KROP. Men hvad er kvindekamp, rødstrømpebevægelse og feminisme egentlig for noget? Feminisme er en ideologi, der vil fremhæve kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi. Feminismens mål er dels at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder dels at bekæmpe mænds dominans i samfundet. I tråd med disse mål kræver feminismen rettigheder og medindflydelse for kvinder. Desuden kan feminisme rumme visioner om en alternativ samfundsindretning, der i højere grad bygger på kvinders livssyn og værdier. Man skelner ofte mellem feminisme, der betegner den ideologiske side af kvindekampen, og kvindebevægelse, der udtrykker kvinders kollektive kamp for at ændre samfundet. Kvindebevægelsen var et oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse, at kvinden fra naturens side var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham. Omkring midten af 1800-tallet havde ugifte kvinder opnået en vis juridisk selvstændighed i mange lande. Alligevel var det stadig sådan, at når kvinden blev gift, blev hun juridisk umyndig. Det betød, at gifte kvinder ikke kunne vidne i retten, og at de ikke kunne råde over egen formue eller indtægt. Og det var manden alene, der havde forældremyndigheden over børnene. Kvindebevægelsen var et oprør mod disse forhold. Kvinde kend din krop fra 2001 skriver om kvindekamp i dag: ”Kvindesagen i dag er en kamp for retten til det gode liv for enhver kvinde i Danmark. Det kræver at vi fortsat diskuterer, hvordan vi indretter vores arbejdsliv, hvordan vi undgår stress, hvordan vi bliver bedre til at passe på vores krop, og hvordan vi undgår at presse os selv ind i idealbilleder, vi alligevel ikke kan leve op til (…) Og det er en konkret stillingtagen til sammenhænge eller forhold, hvor kvinder undertrykkes eller stilles uden for lov og ret.” Rødstrømpebevægelsen Rødstrømpebevægelsen, eller Rødstrømperne, var en dansk kvindebevægelse i 1970 til ca. 1985. Rødstrømpebevægelsen afholdt kvindefestivaler, som samlede titusindvis af deltagere. I medierne fik bevægelsen med sine provokerende og utraditionelle aktioner stort gennemslag og skabte omfattende offentlig debat. Rødstrømperne bidrog til udviklingen af en ny feministisk kultur: kvindeteater, kvindebands, kvindefilm, kvindelitteratur mv. Rødstrømperne skabte også nye institutioner, som krisecentre for voldsramte kvinder, Kvindehøjskolen og Kvindemuseet i Danmark. 4.0 ARBEJDSØVELSER Hvad er kvindefrigørelse? Giv eksempler på, hvad I forstår ved kvindefrigørelse. Hvad tror I, Maria Rich mener med, at ”kvindekampen førte til en slags frihed, som det nu er op til mig at bruge”? Diskutér citatet fra Kvinde kend din krop om kvindekamp i dag – er I enige? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 8 4.1 OFI OKSANEN: RENSELSE Sofi Oksanens roman Renselse er en fortælling, der vidner om, at der stadig er en kvindekamp at kæmpe. Det er en skæbnefortælling om to kvinder, en ung og en gammel, der mister retten til deres frihed og deres krop. Vi møder Aliide Truu, en gammel estisk kvinde, der lever ensomt på landet, og vi møder Zara, en ung russisk kvinde på flugt. Zara har været offer for traficking, men er på dramatisk vis sluppet væk fra sin alfons. Hun søger ly i Estland på Aliides gård, der viser sig at gemme på grusomme hemmeligheder fra Sovjettiden. Båndet mellem Aliide og Zara er et fotografi, som Zara gemmer i sin bh: ”Og mens Zara betragtede fotografiet, opdagede hun noget, hun ikke tidligere havde set: der var noget meget uskyldigt over pigernes ansigter, og denne uskyld strålede fra deres runde kinder ind i Zara i en sådan grad, så hun pludselig blev flov. Måske havde hun ikke lagt mærke til det tidligere, fordi hun selv engang havde haft samme udtryk, den samme uskyld, men nu hvor hun havde mistet den, kunne hun kende den igen hos begge pigerne. Det var det udtryk, man havde, inden man lærte virkeligheden at kende.” Fra hjørnet af Europa, og et lille, renskuret estisk køkken fortælles en historie om, hvor langt mennesker vil gå for at overleve – og for kærligheden, selv hvis den ikke er gengældt. Sofi Oksanen Sofi Oksanen er født den 7. januar 1977 og er en finsk forfatter. Hendes mor er estisk, og hendes far er finsk. Hendes første roman, der er oversat til dansk, er Renselse, som i 2010 blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris. Sofi Oksanen debuterede i 2003 med Stalins køer. 4.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt Renselse læses i klassen) Hvordan er Zara blevet offer for traficking – hvad er hendes historie? Hvorfor fortæller hun ikke Aliide, hvem hun er? Beskriv Aliides overvejelser, da hun finder Zara på sin gårdsplads. Hvad er hendes bekymring? Hvorfor tror I, Aliide hjælper Zara? Diskutér citatet fra Renselse. Hvad mener Zara med, at ”det var det udtryk, man havde, inden man lærte virkeligheden at kende?” Hvad er det for en virkelighed, Zara taler om? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 9 5. KARIERREKVINDEN I et interview taler Maria Rich og instruktør Kamilla Wargo Brekling om sammenhængen mellem arbejde og stress: ”Det er jo et sted, hvor bogens politiske agendaer har sat aftryk og fået betydning for, hvordan vi lever i dag”. I KVINDE KEND DIN KROP illustrerer Maria Rich, hvordan det foregår, når kvinden vil det hele på én gang: ”Vi har prøvet at trække den linje med en monolog, jeg har, hvor mine ben simpelthen bare skal på arbejde. De er ved at komme for sent ud ad døren, men min overkrop har bare lyst til at blive hjemme. Gå og samle sten på stranden og klippe julehjerter med ungerne og bare ha’ det hyggeligt. Men benene vil på arbejde!” Læs hele interviewet med Maria Rich og Kamilla Wargo Brekling på Politikens hjemmeside. Stress Ifølge bogen Kvinde kend din krop fra 2001 er der to ting, du kan arbejde med for at mindske stress: Din føling med dig selv og din krop Din indstilling til dig selv og din omverden 5.1 ARBEJDSØVELSER Har man mon større og flere forventninger til sig selv i dag end tidligere? Hvorfor? Har I prøvet at føle jer stressede? Beskriv for hinanden I hvilke situationer, I har følt stress. Hvad synes I om de to ting, bogen Kvinde kend din krop siger, man kan arbejde med for at mindske stress? Tror I, det hjælper? Hvordan ser jeres kvindeideal ud? Skuespillerinde | Maria Rich Sexet, sund, veltrænet, økologisk, super-mor og karrieresild på én gang. Den moderne kvinde synes, hun skal kunne alt, så nogle gange bliver hun stresset. Stress er et af de nye emner, der bliver taget op i bogen Kvinde kend din krop fra 2001. Her opfordres kvinden til ikke at sammenligne sig selv med uopnåelige idealer og i stedet at acceptere, at hun ikke kan nå det hele. MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 10 6.0 SKØNHED ”Jeg ansætter ikke tykke piger i min virksomhed.” Kosmetisk kirurgi ”Jeg begynder på mandag.” ”Jeg spiser det samme som min datters kanin – salat.” I forestillingen KVINDE KEND DIN KROP slynger Maria Rich og Kasper Leisner om sig med udtalelser om udseende. For selvom Maria Rich i begyndelsen af forestilling fortæller, at ”jeg har lært, at skønhed kommer indefra”, så ved vi alligevel godt, hvor meget vores udseende betyder. Man kan måske sige, at der både findes en indre og en ydre skønhed? Man kan blive smuk af at være forelsket, begejstret, i balance eller bare udhvilet. Og man kan have langt, lyst hår, dådyrøjne, en flad mave, solbrun hud og en fin, rund numse. Det skønne har eksisteret siden oldtidens Grækenland. Dengang var ’det skønne’ en grundlæggende værdi i livsforståelsen og var ofte sidestillet med det sande og det gode. Når man i dag siger, at noget er i ’skønneste orden’, er det i tråd med oldtidens brug af skønhed. For de græske filosoffer var den naturgivne virkelighed den ’skønneste orden’. I antikken blev det velproportionerede menneske anset for det eksemplariske udtryk for skønhedens formelle bestemmelse i forhold til orden og harmoni. Plastikkirurgi er ikke nogen ny opfindelse. I udgangspunktet behandlede plastikkirurger brandsår, de arbejdede med bedring af medfødte misdannelser og sårbehandling. Men med tiden fandt man ud af, at de kirurgiske metoder, man bruger inden for plastikkirurgien, også kan bruges på raske mennesker, som gerne vil ændre deres udseende. Det kaldes kosmetisk kirurgi. 6.0 ARBEJDSØVELSER Hvad forstår I ved skønhed? Prøv at lave en definition. Er der forskel på indre og ydre skønhed? Giv eksempler. Hvad synes I om citaterne fra forestillingen KVINDE KEND DIN KROP – giver de mening? Sammenlign jeres opfattelse af skønhed med opfattelsen af skønhed i oldtidens Grækenland. Hvilke ligheder og forskelle er der? Hvad er jeres holdning til kosmetisk kirurgi? Kunne I forestille jer at få lavet større bryster? BILLEDER Du kan se billeder fra KVINDE KEND DIN KROP på Flickr. Søg efter: “Mungo Park og Kvinde kend din krop.” MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 11 6.0 MAND KEND DIN KVINDES KROP Skønt bogen Kvinde kend din krop er skrevet af kvinder til kvinder og er for kvinder i alle aldre, opfordrer instruktør Kamilla Wargo Brekling også mændene til at kigge med: ”Det er jo også for dem, vi laver det: Mand kend din kvindes krop”. Allerede fra første scene er man som publikum klar over, at manden også spiller en rolle i KVINDE KEND DIN KROP. Store, stærke Kasper Leisner træder ind på scenen med en bemærkning om, at vi har en halvanden time lang fejring af kvinden foran os. Og manden i forestillingen er så langt inde under huden på kvinden, at han i detaljer kan beskrive, hvordan det føles at være i overgangsalderen. Han ved, at det gælder om, at man for alt i verden skal have tyndt bomuld på og gerne i mange lag, som man kan tage af, når svedeturene sætter ind. ”Så gælder det om ikke at blive fanget i sådan en lille silkesag”, fortæller han. Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP er ikke kun relevant for kvinder. Mændene bør ledsage deres kvinder. I hvert fald hvis de også vil kende deres kvinders krop. Kvinde kend min krop! I 2006 kom mændenes pendant til kvindernes kropsbibel, Kend din krop, mand er titlen. Her kan mændene læse om de fire s’er: sundhed, sex, sport og sind. Manden bliver vejledt i, hvordan han kan bevare eller opnå kropsligt og psykisk velbefindende. 7.0 ARBEJDSØVELSER Diskutér, hvad det betyder for forestillingen, at der optræder en mandlig skuespiller. Synes I, at forestillingen KVINDE KEND DIN KROP også henvender sig til mænd? Hvorfor? Tror I, at mænd ved mere om kvinder i dag end tidligere? Giv eksempler. Hvordan kan det være, at der først bliver udgivet en Kend din krop, mand i 2006, når Kvinde kend din krop har eksisteret siden 1975? MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 12 8.0 KILDER OG BAGGRUND Hundrede år - Herbjørg Wassmo Kvinde kend din krop - 1975, 1983, 1992, 2001 Renselse - Sofi Oksanen Ved Chesil Beach - Ian McEwan 8.1 LINKS - www.mungopark.dk - www.politiken.dk & MUNGO PARK FRITZ HANSENS VEJ 23 KVINDE KEND DIN KROP – undervisningsmateriale© DK-3450 ALLERØD Mungo Park, 2010 WWW.MUNGOPARK.DK Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Martin Biil (+45) 4813.1300 Layout: Jon Kort [email protected]
© Copyright 2024