Velkommen - FolkeFerie.dk

Velkommen
Nogle kalder Malta en perle, andre et paradis. Hos FolkeFerie.dk er vi enige i begge
navne og betegner desuden øen som vores specialitet. Vi har i denne mappe samlet
praktisk information, gode råd og forslag til oplevelser og håber, den vil give dig et
godt overblik over Maltas mange muligheder.
God fornøjelse.
Maltas historie
Med Maltas centrale placering er
verdensriger kommet, og verdensriger
er gået, men malteserne er blevet.
Lige siden de første folk kom til øerne
omkring år 5000 f.Kr., har Malta
fungeret som en smeltedigel for øvrige
nationers kulturer. Fønikere, karthagere,
romere, byzantinere, arabere, normannere, johanitteriddere, franskmænd og
englændere var alle herrer over øen og
efterlod sig spor af den ene eller
anden karakter. Til trods for de mange
fremmede påvirkninger har malteserne
været i stand til at bevare og føre den
maltesiske folkesjæl videre. Det
vigtigste træk i den maltesiske
folkesjæl er gæstfriheden.
Alle som besøger denne
Middelhavets perle bliver
mødt med åbne arme og en
naturlig gæstfrihed, der ikke
findes lignende andre steder i
middelhavsområdet.
Den maltesiske øgruppe består af 7
øer, hvoraf de 3 er beboede: Malta,
Gozo og Comino. Landet har taget
navn efter den største ø Malta, som
med et areal på 246 km2 er på størrelse
med Langeland og har 383.000
indbyggere. Gozo, den frodigste af de
maltesiske øer, har et areal på 67 km2
og 30.000 indbyggere. Den mindste af
de beboede øer, Comino, er 2,7 km2 og
har 4 indbyggere. De resterende 4 øer
er ubeboede: Cominotto, St. Pauls
Islands, Filfla og Fungus Rock.
Fysisk set er Malta en forholdsvis lille
republik, men der findes ikke nogen
anden plet på jorden, hvor man på så
lille et område kan se så mange
imponerende kulturmindesmærker fra
alle perioder af mennekehedens lange
historie. Kulturperlerne strækker sig
lige fra de gamle templer til nutidens
barer og restauranter, hvor man kan
nyde Maltas spændende køkkenkunst
og den maltesiske gæstfrihed.
Kulturen er dog ikke Maltas eneste
fortrin. Det behagelige klima og den
fantastiske natur er medvirkende til
at gøre Malta til det ideelle feriemål.
Det krystalklare vand og de dejlige
sandstrande indbyder til
gode strandoplevelser.
Selv om turismen i dag er
Maltas største indtægtskilde,
er den dog langt fra maltesernes eneste mulighed for
beskæftigelse. Industrien
producerer bl.a. medicinalvarer, kemikalier og elektronik. Der
investeres i IT-branchen og både
lufthavnen og frihavnen giver stor
beskæftigelse. Landbrug og fiskeri har
en lang tradition bag sig, og især på den
frodige naboø Gozo, dyrkes et væld af
forskellige afgrøder. Ikke at forglemme
de mange talentfulde maltesiske
kunsthåndværkere, som laver smukke
kniplinger og
striktrøjer, detaljerede smykker samt
de fantastiske
glaspustere, der
laver Maltas enestående glaskunst.
Tips og ideer
Offentlig transport
Det er altid en oplevelse at køre med
de gamle, gule busser på Malta.
Selvom adskillige af dem har mange
år på bagperronen, kører de fint, og
det er meget billigt. De fleste linjer går
til og fra terminalen i Valletta. Et godt
tip til de varme dage er at tage med de
ældste busser. De mest moderne har
store vinduer – og kan være
en meget varm fornøjelse i
sommerhalvåret.
Delfiner
Svøm med delfiner i Mediterraneo Marine Park, som har
den smukkeste beliggenhed
lige ned til Middelhavet. Læs mere på
www.mediterraneo.com.mt
Dykning
Oplev det eventyrlige hav omkring
Malta. Både erfarne og nybegyndere
har let adgang til at se den forunderlige verden under havets overflade.
Musik & teater
Malta har et rigt kulturliv og tilbyder
alt fra opera og ballet til teater og
musicals. Øen har Europas ældste
fungerede teater, Manoel teatret,
bygget i ridder­tiden.
Gozo
Den næststørste af Maltas tre beboede
øer. På de 67 km2 findes betagende
naturområder, templer, kirker, saltbas-
siner og fæstningsværker, samt mulighed for at købe det berømte Gozo strik.
Jeep safari
Jeep safari giver en enestående
mulighed for at opleve afsides steder
via ellers ufremkommeligt terræn.
En sjov og spændende måde at
opleve Malta og Gozo på.
Restauranter
Hvad enten man foretrækker
maltesisk eller internationalt
køkken, findes det på Malta.
Nationalretten kanin bør
nydes i en lokal bar.
Skipper Skræk byen
Gå på opdagelse i de originale kulisser,
hvor filmen ”Skipper Skræk” fra 1980,
med en ung Robin Williams i hovedrollen, blev optaget.
Shopping
Om du leder efter mærkevarer
eller små kuriositeter, findes det på
Malta. Især Valletta og Sliema er et
besøg værd. Af lokale varer er det
værd at nævne glaskunst og filigransmykker. Kulinariske specialiteter som
soltørrede tomater, olivenolie, kapers,
gedeost, vine og likører kan anbefales.
Kort over Malta
Qbajjar Bay
Xwejni Bay
Ramla Bay
Marsalforn
Gordon
fyrtårn Zebbug
Gharb
Xaghra
Dweja
Citadella
Ggantija
Qala
Santa Marija
Azur
Kercem Victoria Ta Kola templet
Vinmølle
Munxar
duet
Ghanjsielem Den Blå Lagune
Xlendi
Armier Bay
Dimitri
Point
COMINO
Paradise
Bay
GOZO
MALTA
Mellieha Holiday Centre
St. Paul’s Bay
St. George’s
Bay
Salina
Skipper Skræk
byen
Golden Bay
Kennedy
Grove
Mosta kuppelkirke
Apples Eye Bay
Gnejna Bay
St. Julian’s Sliema
VALLETTA
Marsascala
Bay
Zabbar
Mdina
St. Thomas’ Bay
Mdina
Gate
Buskett
Natklubber, diskoteker,
restauranter? Casino, bowling,
biograf, shopping eller en
hyggelig pub? I St. Julians er
mulighederne mangfoldige
for en hyggelig aften eller
en festlig nat.
Ghar Lapsi
Mnajdra Hagar Qim
templet templet
Peters’ Pool
Marsaxlokk
St. George’s Bay
Delimara
Point
Hal Far
Ghar Hasan
MARKEDER
RIDNING
Oplev Maltas fan­tastiske natur og måske en flot
solnedgang på hesteryg.
Mulighederne er
rige på øens
nordlige del.
Luqa lufthavn
Dingli Cliffs
NATTELIV
Tarxien
templet
PLAYMOBIL PARKEN
Verdens anden største
Playmobil-fabrik. Legepark og
gode oplevelser for de mindre børn,
samt rund­v isning for
ældre børn og voksne.
www.playmobilmalta.com
Hver dag er der markeder
rundt om på øen. F.eks det
store farverige søndagsmarked i Marsaxlokk. Her tilbydes alt fra friskfanget fisk til
frugt og grønt, broderede
duge og meget,
meget mere...
SHOPPING
Om du leder efter mærkevarer
eller små kuriositeter, findes det på
Malta. Især Valletta og Sliema er et
besøg værd. Af lokale varer er det
værd at nævne glaskunst og filigransmykker. Kulinariske specialiteter
som soltørrede tomater, olivenolie,
kapers, gedeost, vine og likører
kan anbefales.
SEJLTURE
Maltas uovertrufne beliggenhed midt i Middelhavet indbyder
til oplevelser på havet. Sejlads,
havnerundfart, speedbådsture og
undervandssafari er nogle af
mulighederne. Mange at disse
ture har stop ved den berømte Blå
Lagune samt ved Krystallagunen,
som er et fantastisk
sted at snorkle.
HISTORIE
Med flere tusind års
historie på blot 316 km2 er det
forbløffende let at finde levn fra
bla. tempelfolket, romerne,
araberne og de mange riddere.
Der er et utal af museer,
kirker, fæstninger, gravkamre og templer.
4 fantastiske byer
Sliema
”Maltas hemmelige hovedstad” kaldes Sliema også.
Hvilket ikke kan undre, for det
er her, banker, indkøbscentre
og butikker, hoteller, restauranter og barer er koncentreret, her det moderne Malta
samles. Sliema er stedet, hvor man
shopper, soler og bader fra de flade
klipper, flanerer på havnepromenaden,
spiser en god middag, får en drink.
St. Julians
Det er ikke mange årtier
siden, St. Julians var en aktiv
fiskerby. Ganske vist ligger
der stadig enkelte farvestrålende fiskerbåde i Spinola
Bay, måske losser de også
en kasse fisk i ny og næ, men
bådene tjener nu mest til at understrege den maleriske middelhavs­idyl.
I dag er det turisterne, der dominerer
St. Julians.
Valletta
Ikke alene er Valletta en af Europas
mindste hovedsteder, den er også den
mest overskuelige, som den ligger der
på yderste halvdel af Scheberrashalvøen og bare måler 600 x 1000 meter. En
lille historisk perle, der har fortjent sin
plads på UNESCO’s verdensarvsliste.
Som du går der i de snævre gader med
prægtige palæer og kirker fra riddertiden, og måske kigger op på de farvestrålende balkoner i første sals højde
eller nyder menneskemylderet over en
kop kaffe på en af de romantiske pladser, kan du ikke undgå at blive betaget
af den historie, der tog sin begyndelse,
da Johanitterridderen Jean Parisot de
la Valette i 1566 lagde grundstenen til
byen.
Paceville
Maltas forlystelsescentrum nummer
ét eller: party, party, party. I Paceville
leves det vilde liv hele natten, både af
turister og Maltas egen ungdom. Her
er barer, pubber,
diskoteker, klubber… alt hvad et
festhjerte kan
begære. Ikke langt
herfra ligger også
nogle af Maltas
mest eksklusive
hoteller, bl.a. Hilton
og Portomaso Tower, det eksklusive
kompleks af butikker, restauranter,
kontorer og lejligheder, der med sine
22 etager er Maltas højeste bygning.
Udflugter
Folkeferie’s oplevelser
Oplevelsestilbuddene afhænger af årstiden og de aktuelle forhold.
Venligst se det udleverede program for div. tilbud i netop DIN ferieuge
Udflugter
Marked i Marsaxlokk
Maltesisk marked, stemning, souvenir,
fiskerbåden Luzzu, fisk, frugt og grønt.
Denne tur byder på alt det lokale. På
busturen fortælles om en maltesers liv
fra fødsel til død. Skal opleves.
Velkomstmiddag
Vores hyggelige feriestart og velkomst­
middag afholdes i feriecenterets
restaurant.
En perfekt begyndelse på ferien med
god mad, levende musik og muligheden
for at møde andre feriegæster. I 2010
har vi renoveret og moderniseret både
menu og køkken, med hjælp og ekspertise fra den kendte, danske TV-kok
Henrik Christensen (By på skrump).
Velbekomme.
Vittoriosa
– riddernes ukendte hovedstad
Riddernes tid på Malta startede i denne
mystiske by med sine smalle gader
og fæstningsmure. På turen fortælles
Johanitterridderordenens spændende
historie gennem tiderne.
I sommerperioden vil denne
tur blive afsluttet med en
imponerende havnerundfart
i Grand Harbour – Europas
største naturskabte havn.
Udflugter
BBQ på havet
Efter en kort gåtur starter aftenens
hyggelige sejltur til Comino og Den Blå
Lagune. Første stop bliver i havnen på
Gozo, hvor vi skal have den hjemmelavede mad fra kaptajnens mor med
ombord. Nyd dagens sidste solstråler,
der indbyder til en svømme/snorkle
tur i det krystalklare vand, lagunen er
kendt for. Imens forbereder besætningen en lækker gozotansk grillmiddag
med forskellige salater. Middelhavsstemning når det er bedst.
Marinepark
Delfiner – søløver – papegøjer – tre
flotte shows i parken Mediterraneo.
I parken kan også ses krybdyr. En stor
oplevelse for hele familien. Speciel
pris for de mindste.
Speedbådstur
Fra stranden sættes kurs mod Comino
og Den Blå Lagune. Fart, vind i håret
og skumsprøjt er obligatorisk på en
speedbådstur. Undervejs udnytter vi
bådens størrelse og sejler ind i de
flotte grotter ved Comino. En utrolig
naturoplevelse med fart, underholding
og badestop i Den Blå Lagune.
Udflugter
Mosta & M’dina
”Mirakelkirken” – Europas 3. største
kuppelkirke ligger i Mosta. Kuplen er
et mesterværk af dimensioner. Få
episoden under 2. verdenskrig fortalt
og forstå hvorfor kirken kaldes
”Mirakelkirken”. Den gamle hovedstad
M’dina er sprængfyldt med historie,
som fornemmes, når man slentrer
gennem de smalle, snoede gader. Fra
bastionsmurene er der en fantatisk
udsigt over den nordøstlige del af Malta.
Bådtur til Den Blå Lagune
Tag solcreme, badetøj og håndklæde
under armen og tag med til Den Blå
Lagune. Vi stopper også ved flotte
grotter, Gozo’s havn og Krystallagunen.
På turen byder det klare vand på
mulighed for at se en masse farverige
fisk – perfekt til dem som vil snorkle.
Den Blå Lagune skal opleves.
Gozo
Besøg naboøen, der efter kort
sejllads bl.a. byder på det
naturskabte ” Blå Vindue”,
Fungus Rock, det store
fæstningsværk, ”Cittadellet”
og Den Kuppelløse Kuppelkirke. Mulighed for at handle
mange af øens specialiteter
såsom strikvarer, glaskunst, filigransmykker, likører, honning og gedeost.
I byen Qala, i det 150 år gamle bondehus, Il-Wileg, får vi serveret en frokost
med en oplevelse for smagsløgene.
Dagen afsluttes på et imponerende
udsigtspunkt.
Aktiv fritid
Malta er et af Europas bedste dykkersteder, og verden under overfladen er helt
unik. Ovenvande er de fantastiske klippelandskaber ideelle til vandring, ridning
m.m.
Aktiv fritid
Sport
Der er gode muligheder for at dyrke
forskellige former for sport på Malta.
Fra de større strande kan vandsportsaktiviteter som vandski, vandcykler og
bananbåd prøves. Enkelte sportsgrene
er sæsonbestemte.
Bowling
I St. Julians findes et stort moderne
bowling­center med fuldautomatiske
baner.
Eden Superbowl tlf.: 21 387 398.
Dykning
Malta er et meget eftertragtet sted for
dykkere. Det er muligt både at dykke
med snorkel og flaske. Det er ligeledes
muligt, at få et prøvedyk med flaske i
en swimmingpool for måske senere at
udforske det klare Middelhav omkring
Malta. Spørg din rejseleder for yderligere oplysninger.
Golf
Der er muligt at spille golf året rundt
på Malta Royal Golf Clubs smukke,
18-hullers bane. Kontakt
rejselederne for mere
information.
Tennis
På Mellieha Holiday Centre findes en
tennisbane, som kan reserveres i
receptionen. Desuden har Marsa
Sports Club flere baner til udlejning.
Tilskuersport
Maltesernes foretrukne
sportsgrene er hestevæddeløb og fodbold.
Malta Racing Club
afholder hver søndag
eftermiddag fra
slutningen af oktober
til medio maj hestevæddeløb i Marsa.
Fra medio maj til slutningen af oktober
afvikler klubben hestevæddeløb på
udvalgte fredage.
De vigtigste fodboldkampe arrangeres
af Malta Football Association fra
oktober til juni på nationalstadionet i
Ta’ Qali. Her spilles ligeledes internationale kampe. Spørg din rejseleder
for yderligere information.
Shopping
Indkøb
Der er rig mulighed for at få nogle af
Maltas specialiteter med hjem.
I kunsthåndværkerbyen Ta’ Qali ved
Mdina kan du gøre dig nogle lokale
indkøb af bl.a. strik, kniplinger, keramik, glas og filigransmykker. Lignende
varer ses andre steder i landet, men i
Ta’ Qali er det muligt at se kunsthåndværkerne i arbejde. På Gozo findes en
tilsvarende kunsthåndværkerby i Ta’
Dbiegi.
Andre varer, der kan købes med fordel,
er stof til såvel beklædning som bolig,
cowboytøj samt brillestel.
Markeder
Oplev den lokale stemning og grib
samtidig chancen for at gøre nogle
gode, billige indkøb.
Markederne starter ca. kl. 8.00 og
slutter ca. kl. 12.30. På markederne
sælges alt fra sko, tøj og tasker til fisk,
frugt og grønt.
Ulig andre Middelhavslande pruttes
der ikke om prisen. Du kan foreslå et
nedslag i prisen, men kan forvente, at
sælgeren afviser forslaget.
Markedsdage
Mandag:Valletta og Mosta
Tirsdag: Valletta og Cospicua
Onsdag: Valletta og Birkirkara
Torsdag:Valletta, Zurrieg og
­Birzebbugia
Fredag: Valletta og Birkirkara
Lørdag: Valletta
Søndag: Valletta, Rabat og Marsaxlokk
Butikkernes åbningstider
Generelle åbningstider er som følger:
Alle hverdage: 9 – 13 og ca. 16 – 19
Lørdage:
9 – 13
Søn- og
helligdage:
Lukket
Gå i byen
Drikkepenge
Hvis man er tilfreds med betjeningen, er det normalt, at man
på restauranter og barer giver
5-10 % af regningens beløb i
drikkepenge.
Kasinoer
Maltas fire kasinoer er beliggende ved
byerne Bugibba, St. Julians og Vittoriosa. Der spilles fransk- og amerikansk
roulette, baccarat (chemin de fer),
blackjack og boule efter internationale
regler.
Man skal dog være fyldt 18 år, medbringe pas, samt være pænt påklædt.
Natteliv
Malta har andet og mere at byde på
end kulturelle oplevelser og et dejligt
klima. I området omkring Bugibba og
St. Julians findes det pulserende natteliv med et væld af barer og diskoteker.
Kultur
Biografer
Der findes biografer i Bugibba, St. Julians, Fgura, Valletta, Marsaskala og på
Gozo. Filmene vises på originalsproget,
fortrinsvis engelsk. ”Udenlandske”
film har engelske undertekster.
En oversigt over de film der vises,
­findes i den lokale avis ”The Times”.
Fester
De mest populære begivenheder i
Maltas kalender er de mange festaer,
som hovedsageligt afholdes i sommermånederne. Disse fester er tilegnet
de enkelte landsbyers helgener og
foregår med pomp og pragt. Byens
orkester spiller op, gaderne er smukt
dekorerede og himlen oplyses af farverigt festfyrværkeri.
Spørg din rejseleder for nærmere
information om steder og tidspunkter
for disse talrige fester.
I forbindelse med de nationale helligdage er der som regel også byfest.
Karneval
I februar afholdes det årlige karneval.
Festlighederne er centreret omkring
hovedstaden Valletta, men også i flere
mindre byer er der tradition for at fejre
denne farverige begivenhed.
Museer
Valletta
National Museum of Archaeology,
Republik Str.
National Museum of Fine Arts,
South Str.
Palace Armoury,
Republic Str.
National War Museum,
Fort St. Elmo
Kultur
Museer
Mdina/Rabat
Domvs Romana, Rabat
St. Paul’s Catacombs, Rabat
National Museum of Natural History
Gozo
Museum of Archaeology, The Citadel
Natural Science Museum, The Citadel
Folklore Museum, The Citadel
Ggantija Temples, Xaghra
Ta’ Kola Windmill, Xaghra
The Old Prison, The Citadel
Åbningstider:
Mandag – søndag: 9.00 – 17.00
Lukket: 24., 25. og 31. december,
1. ­januar, Langfredag
Katedraler
St. John’s Co-Cathedral
Republic Street, Valletta.
Åbningstider:
Mandag – fredag: 9.30 – 16.00
Lørdag:
9.30 – 12.00
Søn- og helligdage: Lukket
Hypogeum
Det underjordiske tempel opført for
flere 1000 år siden er yderst bevaringsværdigt, og besøgstallet er derfor
begrænset til maximum 80 pr. dag. Det
er en god ide, og tit strengt
nødvendigt, at bestille tid da
stedet er velbesøgt, og tiderne ofte fuldt optaget flere
uger i forvejen.
Billetter kan erhverves ved Hypogeum og Det Arkæologiske Museum
i ­Valletta, eller reserveres på
www.heritagemalta-shop.com.
Øvrige
Malta Maritime Museum, Vittoriosa
Inquisitor’s Palace, Vittoriosa
Ghar Dalam Cave and Museum,
Birzebbuga
Hagar Qim Temples, Qrendi
Mnajdra Temples, Qrendi
Tarxien Temples, Tarxien
Maltas nationalteater, Teatru Manoel,
er bygget i 1732 og er dermed et af
Europas ældste teatre i brug. Teatret
er berømt for den enestående akustik.
Her opføres skuespil, operaer, koncerter
og balletter af såvel lokale som internationale kunstnere.
Adresse: 115, Old Theatre Street,
Valletta, VLT 12
Mandag – lørdag arrangeres rundvisning flere gange dagligt. Spørg din
rejseleder for nærmere information.
Kommunikation
Aviser
Der kan ikke købes danske aviser på
Malta. Engelske, tyske, franske og
italienske er dog at finde mange steder.
Derudover udgives der dagligt to engelsksprogede maltesiske aviser ”The
Times” og ”The MALTA Independent”.
Internet
Det er muligt at komme på internettet
fra de fleste hoteller. Desuden findes
der internetcafeer rundt omkring på
øen. Spørg din rejseleder for yderligere
information.
Post
Gode ferieoplevelser er værd at skrive
hjem om, og postkort findes på hvert et
gadehjørne. Frimærker kan købes på
alle posthuse, de fleste hoteller og ved
enkelte tobakshandlere.
Posthuse findes i de fleste byer og er
opdelt i Branch Post Offices og Sub-Post
Offices. Mange posthuse lukker allerede
kl. 12.45.
Mellieha:
Sub-Post Office
100 triq il-mithna l-gdida
Mellieha MLH 1107
Postkort og breve postes i de røde postkasser. Et brev eller postkort er ca. 4-8
dage om at nå Danmark.
Telefon
Det er muligt at ringe hjem fra tele­
fonen, som findes på værelset eller
i ­feriehuset. Et opkald til Danmark
koster ca. 20 DKK pr. minut. Det er
som oftest billigere at benytte sig af
telefonboksene, som er placeret rundt
omkring på øen. Telekort sælges i de
fleste souvenirbutikker og på posthuse.
Når man erhverver sig et telekort, skal
man dog være opmærksom på, at der
findes tre forskellige slags. Det ene
er et telekort, som kun kan benyttes
fra en mobiltelefon med tilsvarende
simkort. Det andet har en skrabefunktion på bagsiden, men dette kort kan
ikke bruges fra værelsestelefonen. Det
tredje er et ganske almindeligt telekort,
som vi kender det hjemmefra.
Telefonkoder
Til Danmark:
Til Sverige:
Til Norge:
Til Malta:
0045
0046
0047
00356
Nødkald
Nødopkald:
Ambulance:
Brandvæsen:
Politi (ulykker):
112
112
112
112
Kommunikation
Sprog
Malta er et af verdens mindste lande,
men trods størrelsen har landet sit
eget sprog. Det maltesiske sprog,
kaldet Malti, er en blanding af mange
forskellige dialekter. 90 % af sproget
stammer fra arabisk og de resterende
10 % fra henholdsvis engelsk, italiensk
og fransk.
Langt størstedelen af den maltesiske
befolkning taler dog engelsk. Har du
alligevel mod på at prøve dig frem med
maltesiske gloser, kan du tage nedstående miniparlør til hjælp.
Tallene
0 Xejn
1 Wiehed
2 Tnejn
3 Tlieta
4 Erbgha
5 Hamsa
6 Sitta
7 Sebgha
8 Tmienja
9 Disgha
10 Ghaxra
11 Hdax
12 Tnax
13 Tlettax
14 Erbatax
15 Hmistax
20 Ghoxrin
30 Tletin
40 Erbghin
50 Hamsin
60 Sittin
70 Sebghin
80 Tmenin
90 Disghin
100 Mija
Nyttige ord og sætninger
Ja
Iva
Nej
Le
Godmorgen
Bongu
Godaften
Bonswa
Godnat
Il-lejl it-tajjeb
Goddag/farvel
Sahha
Værsågod
M’hemmx imniex
Tak
Grazzi
Mange tak
Grazzi hafna
Selv tak
L-istess
Hvor er
Fejn hu
Lige ud
Hawn hekk
Til højre
Lemin
Til venstre
Xellug
Det ved jeg ikke
Ma nafx
Jeg forstår ikke
Ma nifhimx
Jeg forstår
Nifhem
Inde/ude
Gewwa/barra
Oppe/nede
Fuq/taht
Jeg går
Sejjer
Vi går/lad os gå
Sejrin/immorru
Hvor går De/I hen?
Fejn sejjer?
Hvad koster den/det?
Kemm Iqum/
Kemm jiswa?
Det er dyrt
Gholi
Jeg har ingen penge
M’ghandix flus
Hvor er De fra?
Minn fejn int?
Hvad vil du/De?
Xi trid?
Ingenting
Xejn
Jeg vil spise
Ser niekol
Jeg er sulten
Ghandi l-guh
Jeg er tørstig
Ghandi l-ghatx
Jeg er træt
Ghajjien
Jeg vil gerne have
Nixtieq
En kop te/kaffe
Tazza te/kafe
En cola/øl
Wiehed koka/birra
Jeg vil gerne betale
Han hallas jien
Hvordan går det?
Kif int?
Undskyld
Skuzani
Vær så venlig
Jekk joghgbok
Beklager
Jiddispjacini
Glædelig jul
Il-Milied it-tajjeb
Godt nytår
Is sena t-tajba
God fornøjelse eller som malteserne
siger ”Hu pjacir”.
Lokale forhold
Drikkevand
Vandet fra hanen er oftest afsaltet
havvand, hvilket påvirker smagen.
Desuden kan bakteriefloraen være
anderledes. Vi anbefaler, at du køber
dit drikkevand på flaske. Vandet fra
hanen kan godt anvendes til tandbørstning og i forbindelse med madlavning.
Helligdage
1. januar Nytårsdag
10. feb.
Paulus’ skibbrud
19. marts Joseph af Nazareth
31. marts Frihedsdag
1. maj
Arbejdernes dag
7. juni
Nationaldag
29. juni
Apostlene Peter og Paulus
15. aug.Jomfru Marias optagelsesdag i himmelen
8. sept.
Befrielsesdagen
21. sept. Uafhængighedsdagen
8. dec.Marias uplettede und­
fangelsesdag
25. dec. 1. juledag
Påsken er endvidere en meget stor
højtid i den romersk katolske verden.
Langfredag er alt lukket.
I flere byer kan man opleve imponerende optog, hvor statuer af Jesus
bæres gennem gaderne. Optoget symboliserer Jesus’ vej fra Pontius Pilatus
til Golgata.
På alle nationale helligdage er forretninger, banker, offentlige kontorer og
enkelte museer lukkede.
Påklædning
Malta er et katolsk land, hvor befolkningen sætter religionen højt. Der
ses meget strengt på topløs og nøgen
solbadning. Det er forbudt de fleste
steder og straffes med bøde.
Ønsker man at besøge landets kirker,
skal skuldre, knæ og lår være tildækkede for både mænd og kvinders
vedkommende.
Rygning
Der er forbud mod at ryge i alle offentlige rum. Det betyder, at rygning
ikke er tilladt på restauranter, barer,
museer og lignende.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Malta
og Danmark. Begge lande har mellemeuropæisk, dvs. 1 time forud for UTC
(Universal Time Coordinated)
Sikkerhed
Deponering
Hvor mange mennesker er samlet,
kan der forekomme tyveri. Du kan med
fordel leje deponeringsboks på centret.
Medbring altid så få værdigenstande
som muligt og bær dem sikre steder
på kroppen.
Konsulat
Det danske generalkonsulat:
19 Zachary Street
Valletta, VLT 10
Malta
Tlf.: 25 691 790
Det norske generalkonsulat:
Triq Notabile
Mriehel, BKR 14
Tlf.: 21 448 466
Det svenske generalkonsulat:
19 Zachary Street
Valletta, VLT 10
Tlf.: 25 691 790
Kriminalitet
Kriminaliteten på Malta er
væsentlig lavere end i de andre lande
omkring Middelhavet. Alligevel er der
mennesker, der ikke kan kende forskel
på dit og mit. Luk og lås altid døre,
vinduer og skodder når feriehuset eller
værelset forlades og tag ikke større
pengesummer med på stranden. Vi
anbefaler, at man lejer en deponeringsboks til opbevaring af penge og
værdigenstande.
Forlad aldrig en lejet bil med synlige
værdigenstande liggende fremme.
Når du færdes på gaden, bør dine
værdigenstande være
placeret tæt ved
kroppen. Er uheldet
ude tages kontakt til
vores rejseledere, så
vi kan hjælpe med
optagelse af politirapport etc.
Timeshare
Der vil måske være folk, der stopper
dig på gaden angående timeshare lejligheder. Det er ikke altid de fortæller,
det er timeshare, de prøver at sælge.
I stedet giver de lov til at
trække et lod eller lignende,
og der er altid gevinst. Det
kan være en gratis flaske vin,
en uges ferie-ophold eller
noget helt tredje. For at få
gevinsten skal man så overvære et salgsmøde, ofte på
mange timer. Nogle kan føle
sig presset til at skrive under på en
kontrakt. Skulle du være interesseret
i at købe timeshare, så få en advokat
til at gennemgå papirerne inden du
underskriver.
Dansk lov giver særlig beskyttelse for
folk, der har købt timeshare. Nævn
Denmark eller Danish til sælgerne, det
kan få dem til, at lade dig være i fred.
Natur
Kakerlakker
Malta har en del insekter og krybdyr,
bl.a. kakerlakker myg, sandfluer og
myrer, som alle er ufarlige. Kakerlakker dukker op på selv de bedste
hoteller og kan ikke tages som tegn på
dårlig hygiejne. Bliver du generet af kakerlakker i værelset eller i feriehuset,
kan du bede personalet
sprøjte mod dem.
Myrer
Over hele Malta er myrer
et problem. Der er mange
af dem fordi limstenen,
som Malta består af, suger fugt, og myrer trives
i fugtige miljøer. Især om sommeren
er de en plage, men det er der råd for.
Personalet på hotellet kan sprøjte mod
dem, men der er også noget du selv
kan gøre. Lad ikke madvarer, og især
frugt og søde sager, stå fremme. Selv
en smule frugtsaft på køkkenbordet
lokker myrer til. Gamle husråd siger,
at kanel, kaffegrus eller peber får
myrerne til at forsvinde. Derudover
kan insektsprøjtemidler anskaffes i de
fleste supermarkeder.
Myg
Der kan forekomme en del myg i løbet
af sommeren, men også de kan bekæmpes. Til forebyggelse kan myggesprays og myggemaskiner lige til at
stikke i stikkontakten erhverves i de
fleste supermarkeder.
Er du blevet stukket, kan kløestillende
salve eller creme købes både
på apoteket og i supermarkeder.
Sandfluer
Sandfluer er bittesmå insekter,
der ofte lever ved vådområder.
Dette lille insekt lever også på
Malta, og kan især være generende i løbet af sommeren. Man lægger
i reglen ikke mærke til at man bliver
bidt af en sandflue og ofte forveksles
et sandfluebid med et loppebid, da de
ligner hinanden. Et sandfluebid klør og
man kan anvende samme kløestillende
salve som til myggestik. Klør biddene
meget og svulmer op, bør en læge
kontaktes.
Natur
Klima
Malta har et subtropisk klima dvs.
­milde vintre med regnperioder og
varme, regnfattige sommermåneder.
Om sommeren kan solen skinne meget
intenst, og det anbefales at bruge
solbeskyttende produkter, også når
man er på tur i overskyet vejr. Desuden
er det altid fornuftigt at medbringe
drikkevarer, hvad enten man skal på
busudflugt eller vandretur i naturen.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Max./min.
15,3 / 9,6
15,8 / 10,1
16,5 / 9,8
19,7 / 11,9
23,5 / 14,6
28,1 / 18,2
31,4 / 21,4
31,7 / 22,4
29,3 / 20,5
25,2 / 17,9
20,5 / 14,7
17,5 / 11,2
Vand
14,3
14,5
14,5
16,1
18,4
21,1
24,5
25,6
25,0
22,2
19,5
16,7
Nedbør
88,1
46,7
38,6
23,3
4,4
1,2
1,1
0,0
35,7
46,5
106,2
118,1
Solskinstimer
5,4
5,8
6,9
8,5
9,4
11,1
11,6
11,0
8,9
6,9
5,3
4,9
Strande
En stor del af Maltas kyststrækning er
klippekyst. Mange steder, især på østkysten er klipperne dog så lave, at man
ved at udvise almindelig forsigtighed
sagtens kan bade derfra.
Ved Sliema er der flade klipper velegnet til solbadning og flere steder findes
små bassiner for børn og ikke-svømmere.
Der findes flere gode sandstrande på
Malta bl.a. Mellieha Bay ved Mellieha
Holiday Centre. Desuden: Paradise Bay,
Armier Bay, Golden Bay og Pretty Bay.
På Gozo: Ramla Bay, Marsalforn Bay og
Xlendi Bay.
På Comino: Den Blå Lagune.
Helbred
Apotek
Apotekerne i Malta hedder enten Pharmacy eller Chemist. De fleste holder
åbent som øvrige forretninger. Enkelte
holder åbent søndag formiddag. En liste over disse findes i lokalavisen ”The
Sunday Times”.
Læge
Der er lægekonsultation på Mellieha
Holiday Centre tre gange ugentligt. Se
andetsteds i denne mappe.
Bliver lægehjælp nødvendig, medbring
da det gule sygesikringskort, så slipper du for selv at lægge penge ud for
konsultationen. Benyttes anden læge,
skal der betales kontant.
Husk da at få kvittering, så
beløbet kan blive refunderet
efter hjemkomst.
+
I akutte tilfælde kan l­ ægen
tilkaldes døgnet rundt.
Kontakt rejseleder, reception
eller servicekontor.
Valuta, bank og told
Banker
Bankernes åbningstider varierer alt
efter bank og filial.
Generelt holder bankerne åbent :
Mandag til torsdag kl. 8.30 – 13.30
Fredag kl. 8.30 – 15.30
Lørdag
kl. 8.30 – 12.30
Søn- og helligedage lukket
Pengeoverførsel
Ønsker du at få penge overført fra Danmark, kan det ske via FolkeFerie.
dk mod gebyr.
Nemmest er det at ringe direkte til
bank eller familie. Beløbet inkl. gebyr
indbetales til nedenstående adresse og
vil blive overført til rejsemålet:
FolkeFerie.dk
Hedegaardsvej 88
2300 København S
Telefon : 33 27 65 00
Ved indbetaling eller fremsendelse
af beløb, skal der oplyses rejsemål,
navn og hotel. Du vil få beløbet
udbetalt i euro. Pengeoverførslen
via FolkeFerie.dk i Danmark koster
225 DKK i overførselsomkostninger.
Overførslen tager max. 1-2 hverdage
og højeste beløbsgrænse er 5.000 DKK
inkl. gebyr.
Valuta
Møntenheden på Malta er euro.
Vekselkontorer
Der findes, udover banker, vekselkontorer i de fleste byer og mange hotelreceptioner veksler også penge. Vær
opmærksom på at gebyrer og kurser
kan variere.
Told
Når man rejser hjem
fra Malta, som er
medlem af EU, til
Danmark, må man
afgiftsfrit indføre
nedenstående, såfremt man er fyldt 16 år og varerne er
til eget brug.
Spiritus over 22 %
10 liter
Hedvin ikke over 22 % 20 liter
Bordvin
90 liter
Øl
110 liter
Cigaretter
800 stk.
Cerutter
400 stk.
Cigarer 200 stk.
Røgtobak
1 kg
Transport
Bustransport
Den offentlige transport varetages af
ca. 500 busser. Busserne tager dig
med ud på en nostalgisk rejse, da
flere af dem stammer helt tilbage fra
1950’erne. I forruden ses et nummer,
der angiver, hvilken rute bussen kører
på. Der findes både almindelige busser
og ekspresbusser. Med få undtagelser
starter og stopper alle busser foran
byporten i Valletta, hvor hovedbusterminalen findes.
Billetten, som købes i bussen, er en
engangsbillet, og ved omstigning købes
en ny. Billetprisen varierer alt efter
bustype og bestemmelsessted. Der er
i busserne mulighed for at købe 1-, 3-,
5- og 7-dages billetter.
Husk altid at have småpenge med til
busbilletten og at gemme billetten, da
der kan forekomme kontrol.
Generelt kører de almindelige busser med 20 minutters
mellemrum fra klokken 7.00
– 21.00. Ekspresbusserne
kører hver halve time fra
klokken 09.00 – 18.00.
Færger
Har du lyst til at besøge den grønne og
frodige naboø Gozo, er det muligt med
den daglige færgeforbindelse fra Maltas nordligste halvø Marfa til havnebyen
Mgarr på Gozo. Overfarten varer cirka
25 minutter.
I sommermånederne er der regelmæssige færgeforbindelser fra Malta og
Gozo til Comino.
Det er også muligt at sejle fra Slima til
Valletta og retur, en anderledes og nem
måde at rejse på. Desuden er Malta et
godt udgangspunkt for en dagstur til
Sicilien.
Transport
Cykel- og knallertudlejning
På grund af vejenes beskaffenhed og
stærk trafik er det ikke helt ufarligt at
færdes i trafikken på tohjulede transportmidler. Derfor tilrådes cykel- og
knallertkørsel kun for erfarne cyklister
og knallertkørere.
De sorte er biludlejningsfirmaer, der
også har taxaservice. Disse kan ikke
hyres på gaden, men skal bestilles fra
garagen. FolkeFerie.dk bruger Billy’s
Car Hire, som tilbyder taxakørsel til
faste lave priser. De sorte taxaer kan
bestilles fra hotellets reception.
Taxa
På Malta er en taxa ikke bare en taxa.
Der findes 3 slags: De sorte, de hvide
og de hestetrukne. De hvide kan man
hyre på gaden. De skal officielt benytte taxameter,
men det er langt fra alle, der
gør det. Det kan gå hen og
blive en dyr fornøjelse, hvis
ikke der aftales en pris på
forhånd.
De hestetrukne, karrozzinerne, findes
fortrinsvis i Valletta og Mdina. Alle ture
har faste priser. Forhør dig evt. hos
rejselederne.
Det maltesiske køkken
Burger, chips, pizza og pasta… hvad
har det med Malta gøre? Ikke meget,
og så alligevel. Fortiden som engelsk
koloni fornægter sig heller ikke på
madsiden, og det samme gælder nærheden til Sicilien. Derfor er der masser
af både engelske og italienske retter
på det maltesiske menukort.
Men de seneste år er der opstået en
ny bevidsthed om det traditionelle,
maltesiske køkken, der er enkelt og
gedigent og baseret på gode råvarer
som kanin, friskfanget fisk, solmodne
tomater og god olivenolie. For slet ikke
at tale om vin, lavet af druer dyrket på
Malta. Hvor det tidligere nærmere var
reglen end undtagelsen, at maltesisk
vin blev produceret af druer, importeret fra Frankrig eller Italien, er der nu
dukket flere og flere vingårde op på
Malta og Gozo.
Hvis man skal udnævne en maltesisk
nationalret, må det være kaningryde
med hvidløg og vin, oftest serveret
med pommes frites, endnu en arv fra
englænderne. Eller lampuka, en slags
fisk i makrelfamilien, som først må
fiskes fra august. Prøv den f.eks med
kaperssauce. En anden klassiker, der
er ideel til forret eller frokost, er en
tallerken med soltørrede tomater,
kapers og oliven, små gedeoste rullet
i peber, gbejniet, og – hvis man er heldig – olivenolie fra Gozo. Hertil tykke
humpler friskbagt landbrød. Uhmm.
Pastizzi er en typisk snack, en lille butterdejspakke fyldt med ricottaost eller
ærtemos. Prøv dem, når bageren hiver
en rygende varm plade ud af ovnen
sidst på formiddagen. Den skylles
måske ned med den bittersøde Kinnie,
maltesernes svar på cola.
Det maltesiske køkken
Specialiteter
Det maltesiske køkken er i høj grad
inspireret af det engelske og italienske. Gå ikke glip af at smage de lokale
specialiteter.
Pastizzi, butterdejskage med ricottaost eller ærtemos.
Bigilla er purerede bønner med olie og
hvidløg.
Imqaret er friturestegte daddelkager.
Ross il-forn består
af ovnstegte ris med
små kødstykker, æg
og ost.
Fenek eller kanin er
Maltas nationalspise. Tilberedes oftest
i rødvinssovs.
Bragioli minder om benløse fugle.
Retten er en blanding af hakket oksekød, æg, persille og løg indrullet i
tynde stykker oksekød.
Hobz Biz-zejt, brød med olie,
eddike, tomat, oliven, kapers
og løg.
Timpana er indbagt makaroni med blandt andet kød,
æg og løg.
Gbejna også kaldet Gozo ost er
små runde gedeoste, der kan
fåes natural eller vendt i peber.
Lampuki er Maltas nationalfisk og minder om
makrel.
Minestra er en fyldig grønsagssuppe,
som minder lidt om den italienske
suppe, minestrone.
Hjemrejse
Farvel og på gensyn
Det vil være os en fornøjelse igen at
kunne byde dig velkommen til Malta og
Mellieha Holiday Centre.
Har du lyst til endnu et folkeeventyr, er
vi som altid behjælpelige med bestilling af rejse via vores callcenter på
tlf. (0045) 70 13 33 44 eller via vores
hjemmeside www.folkeferie.dk
Bliv medlem af Klub FolkeFerie på
www.folkeferie.dk og få de gode tilbud
før alle andre. Hver måned får du som
klubmedlem et eksklusivt rejsetilbud
til udlandet med ekstraordinær stor
rabat. Tidligste afrejse er en måned
senere, så du kan planlægge din ferie i
ro og mag.
Efter hjemkomst vil du modtage et
spørgeskema, som vi håber, at du vil
bruge lidt tid på at udfylde og give din
mening til kende om ferien. På den
måde sikrer vi hele tiden, at du som
gæst får den bedst mulige ferieoplevelse.
Oplysninger vedr. hjemrejsen, flytider,
afhentningstider, ændringer mm. findes på opslag i receptionen.
Med venlig hilsen
Mellieha Hoiliday Centre &
FolkeFerie.dk