Testrup Højskole 2008 INDHOLD 2008 artikler 2forord: testrup højskole - det frie akademi jørgen carlsen 4kloden smelter christian panton 8 Rød Alarm, grøn revolution ida ebbensgaard 14Højsklen i et klimaperspektiv rasmus vincentz 18 77° Nord Christian Panton 22 Udvalgte digte christian dorph 26 Det legende menneske Jørgen carlsen 30 Noter fra augustkursus 2008 olga ravn michelsen 34testrup højskoles skolekreds runder 25 år Kaj lol holm 42er der kunst på linjen? ida emilie nemming 48 24-timers-mennesker hans nørkjær 50rigets tilstand jørgen carlsen 62formandens beretning christian panton 66testrup højskole som pit-stop Ann sofie oxenvad 72 Krøniken Anne-grethe severinsen 84 “jeg undrer mig over...” Filosofi e08 88Johan Jørgen Carlsen referencer 46 89 90 91 92 96 97 99 102 104 ELEVFORENINGEN INVITERER ELEVFORENINGENS BESTYRELSE SKOLEKREDSEN SKOLENS BESTYRLESE ÅRETS GANG I STIKORD Medarbejdere ADRESSER FORÅR 2008 ADRESSER EFTERÅR 2008 ELEVBILLEDER KURSER 2009/2010 Testrup Højskoles Årsskrift 2008 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening Ansv. redaktør Jørgen Carlsen Redaktion Mads Jarner Brevadt, Jakob Brinck, Rikke Slot Johnsen, Marie Kæmpe, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton og Kasper Frøsig Poulsen Foto og grafik Lars Koue Mogensen, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton, Mads Jarner Brevadt, Sofie Amalie Klougart, Simon Brinck, Jakob Brinck og Oskar McWilliam Tryk Uni-tryk, Århus 1 TESTRUP HØJSKOLE - DET FRIE AKADEMI Kendere af Testrup Højskole vil vide, at vi i en årrække har kaldt skolen for ”et folkeligt akademi”. Denne undertitel er nu udskiftet med en ny: ”Det Frie Akademi.” Hvorfor nu det? Eller som formanden for Testrup Højskoles Skolekreds Kaj Lolholm spurgte ved generalforsamlingen i år: ”Skal Testrup Højskole nu ikke længere være en folkehøjskole?” Svaret er helt entydigt: Jo det skal den helt bestemt! Testrup Højskole skal stadig være en højskole i den klassiske grundtvigske tradition. Men vi skal samtidig være en replik ind i samtiden. At signalere dette er faktisk lige præcis meningen med navneændringen. Sagen er nemlig beklageligvis den, at ikke alle højskoler længere er højskoler i ordets egentlige betydning. Med nogle få undtagelser er de i bedste fald en slags fagkostskoler – eller på vej til at blive det. Eller i værste fald holder 2 de åndeligt ophørsudsalg ved opportunistisk at præstere kommercielle markedstilpasninger. Det er, som om de ikke længere har noget på hjerte over for nogen. Overlevelseskampen fylder det hele. Nogle optræder endda i begge roller. Der er desværre gået svamp i højskolebegrebet – ikke mindst takket være højskoleloven af 2006, der tillader skolerne at indføre formelt kompetencegivende kurser i stil med resten af uddannelsesmarkedet. Dermed afvikler højskolerne deres enestående originalitet som eksamensfrie og åbne læringsmiljøer og får i stadig højere grad de samme varer på hylderne, som man kan finde i hele det øvrige uddannelsessystem. En højskole er altså med andre ord ikke nødvendigvis længere en højskole af gavn, kun af navn. Det, de foretager sig, gør de ikke med glød, men af nød. Filosoffen Wittgenstein har udtalt, at det indimellem kan være nødvendigt at sende sproget til rensning. Det gælder for øjeblikket ikke mindst ordet højskole. Bedre er det selvfølgelig ikke blevet af, at man nu officielt i uddannelsessystemet opererer med betegnelsen ”professionshøjskoler”. Når vi vælger betegnelsen Testrup Højskole – Det Frie Akademi, er det netop for at understrege højskolens oprindelige særpræg og originalitet. Vi sætter friheden og begejstringen i højsædet. Det sker både i forhold til de højskoler, der har afviklet højskolens enestående anliggende, og i forhold til det etablerede uddannelsessystem, som er gennemsyret af tvangsforanstaltninger med pensumkrav, tests og evalueringer – kort sagt: Overvågning og kontrol. Når man kommanderes til at gøre noget, provokeres den indre modstandskæmper, og man mister måske helt lysten. Det er vel dybestst set forklaringen på det store frafald på mange videregående uddannelser. På Testrup Højskole vil vi gerne slippe lærelysten fri og samtidig fastholde en høj faglighed i alt, hvad vi foretager os. Frihed og faglighed er nemlig nært forbundne størrelser. Når lysten driver værket og begejstringen råder, skabes rum for fordybelse og dygtiggørelse – et rum, der tilmed er virusbeskyttet mod frustration, ubehag og stress. Dette tvangfrie læringsrum har været og skal fortsat være et særkende for Testrup Højskole. Derfor kalder vi os DET FRIE AKADEMI. Jørgen Carlsen Forstander 3 4 KLIMA KLODEN SMELTER TEMA: GLOBAL OPVARMNING ER VI KOMMET TIL at tætne drivhuset for meget, og hvad er ændringer i ALbedo? Christian Panton giver et kort overblik over centrale begreber og processer som indledning TIL en artikelserie om vores klima KLIMA 5 INTRODUKTION GLOBAL OPVARMNING Jordens temperatur er gennemsnitligt steget med ca. 0,8˚C siden 1800-tallet, og siden ca. 1975 har den været konstant stigende. Denne stigning har ikke været jævnt fordelt over hele kloden, men er særligt udtrykt omkring Nordpolen og de arktiske egne. Her er temperaturen siden 1860 steget med ca. 2.5˚C. Det har særligt i de senere år betydet, at arealet med hav-is omkring Nordpolen om sommeren bliver stadigt mindre. I 1957 begyndte Charles Keeling på Mauna Loa-observatoriet på Hawaii at måle atmosfærens indhold af kuldioxid, CO2, et biprodukt fra forbrænding af fossile brændstoffer, afbrænding af skov, mv. Efter de første år opdagede man, at ud over en kraftig sæsonvariation som skyldes ændringer i vegetationen, så var der også en generel stigning i mængden af CO2 i atmosfæren. Da man observerede den generelle stigning af mængden af CO2 i atmosfæren i 1960’erne, var der en CO2-koncentration i atmosfæren på 315 ppm (parts per million). I sommeren 2008 rundede atmosfæren 387 ppm, hvor kun 5 ppm kunne tilskrives sæsonvariationen. Man anslår, at den faktiske udledning var langt større, idet en tredjedel af den udledte CO2 bliver absorberet i havene. Ud fra Vostok-iskernen, som blev boret på Antarktis i 1990erne, kan man se, at mængden af CO2 i atmosfæren de seneste 450.000 år ikke har oversteget 300 ppm, hvis man ser bort fra de sidste 200 år. Der er derfor ikke tvivl om, at udledningen af CO2 er et menneskeskabt problem, og kun ganske 6 KLIMA få forskere er uenige i denne fortolkning: At det er den øgede udledning, der forårsager global opvarmning. Sammenhængen mellem jordens stigende gennemsnitstemperatur og den øgede mængde kuldioxid i atmosfæren, kan beskrives ved hjælp af jordens drivhuseffekt. Atmosfæren har den egenskab, at ikke al energien fra det sollys som rammer jorden, blot forsvinder ud i rummet igen. Derimod findes der drivhusgasser i atmosfæren, heriblandt vanddamp, kuldioxid og methan, som absorberer noget af den varme, jorden reflekterer fra solindstrålingen. Det virker på samme måde som et drivhus; solen får lov til at skinne uhindret på jordoverfladen, men varmen får ikke lov at undslippe. Nu er det ikke sådan, at drivhuseffekten er en ubetinget dårlig ting - hvis vi ikke havde haft drivhusgasser i atmosfæren, havde det været ca. 34˚C koldere på jordoverfladen. Problemet opstår, når mængden af drivhusgasser forøges betragteligt, for så er det vanskeligere for varmen at undslippe. Det svarer til at tætne drivhuset - og dette leder til højere temperaturer på jordoverfladen. FEEDBACK Ud over drivhuseffekten findes der en anden vigtig mekanisme til at regulere klodens temperatur. Det er jordens evne til at reflektere sollyset, før det bliver absorberet som varme. Især de polære regioner med deres vidt udstrakte iskapper og skyerne har en stor refleksivitet, også kaldet albedoen. Falder albedoen, som følge af hav-isens tilbagetrækning samt iskappernernes udbredte overfladesmeltning i takt med stigende polære temperaturer, betyder det, at jorden blot absorberer endnu mere varme. Derved forstærker albedoændringer betydningen af drivhuseffekten. Der findes eksempler på andre forstærkninger eller positive feedbacks: når atmosfæren bliver varmere, kan den indeholde mere vanddamp (og dermed øge mængden af drivhusgasser), og når temperaturen i verdenshavene stiger, kan de ikke absorbere så meget CO2, og så vil det sandsynligvis blive frigivet i atmosfæren. USTABILT KLIMA Det er ikke unormalt at klimaet varierer, slet ikke når man tænker, på hvilke ændringer de historiske istider har medført. Milankovitch-teorien kan forklare årsagen til istider og mellemistider ud fra astronomiske parametre (ud fra ændringer i fx jordens hældning i rummet), og med denne teori kan man beregne, at vores klima som minimum burde være stabilt de næste 23.000 år. Med stabilt menes mellemistid, en periode hvor klimaet er meget mere stabilt end under istiderne. Men klimaet kan være noget forskelligt fra mellemistid til mellemistid. Under den sidste mellemistid for ca. 125.000 år siden, Eem-tiden, var vandstanden i havene 4-6 meter højere end de er dag. Det kan derfor vække undren, at de forholdsvis små klimaforandringer vi ser i dag, kan få så stor opmærksomhed. Men der er flere årsager til at være bekymret. For det første er vi i gang med noget, som vi ikke har oplevet før. Ud fra iskernerneboringer kan man se, at temperaturen følger CO2-kurven; når temperaturen er gået op, er mængden af CO2 i atmosfæren ligeledes steget, og omvendt når det er blevet koldt igen. Hvad man er bekymret for er, hvilken betydning det har for klimaet, når CO2-niveauet er steget med en mængde, som svarer til overgangen fra istid til mellemistid, på et tidspunkt, hvor det i forvejen er varmt. Den bedste måde at finde ud af dette på, er ved hjælp af computermodeller, en slags ekstrem vejrudsigt. Modellerne forudser en global stigning i temperatur med 2-4˚C over de næste 100 år, forudsat at vi ikke nedbringer udslippet af drivhusgasser. Ændringer i temperatur har vidtrækkende konsekvenser, så som ændring af vejrmønstre, kraftigere storme og stigende vandstand i verdenshavene. Og det leder til den største bekymring; det seneste århundrede er befolkningstallet på jorden eksploderet. Millioner af mennesker har bosat sig rundt omkring på kloden, blandt andet på baggrund af vejrog stormmønstre igennem tiderne. Ændrer vejrforholdene sig drastisk, med ekstreme tørkeeller oversvømmelsestilstande til følge, vil vi stå over for nogle næsten uhåndterbare humanitære katastrofer. Christian Panton (F04) deltog i sommer i feltarbejdet på klimaforskningslejren NEEM på Indlandsisen. Kurven viser indholdet CO2 i atmosfæren de seneste 450.000 år, med toppen på 387 ppm i sommeren 2008 RØD ALARM GRØN REVOLUTION FORBRUG Klimaudfordringen er langt mere grundlæggende end andre miljøproblemer, fordi CO2-udledningen stammer fra selve det moderne samfunds motor: Forbrug af energi. Derfor sætter klimaudfordringen en kile ind i modernitetens lineært progressive tilgang til forbrug AF IDA EBBENSGAARD Nede på hjørnet af min gade på Frederiksberg er netop åbnet en ny butik, der forhandler tilbehør til vin. Zaizon, hedder den. Her kan man købe ønologiske aggregater som termometre, svaleskabe for at sikre flaskerne den rette temperatur, kilotunge coffeetable-vinbøger, specialdesignede glas og et større udvalg af forkromede tragte og andre dekanteringsmekanismer, som for få år siden ville være forbeholdt en ekstremt snæver målgruppe af sommelierer fra finere københavnske restauranter. Dette er stedet, hvis man leder efter de helt rigtige hylder til at opbevare det, man kunne fristes til at tro, var det vigtigste, nemlig vinen. Men nej. Vin er kun en andenrangs vare i butikken. 8 Det vigtigste er tilbehør. Selve den efterhånden klassiske forbrugermentalitet (som det at begære dyr vin) har altså genereret sit eget metaforbrug – eller degenereret, kunne man anføre. Det er nu tilbehør til forbrugsgoder, der hitter. Den menneskelige opfindsomhed i forhold til nye materielle nødvendigheder synes at være uudtømmelig. Nye forbrugsgoder, nye strømkrævende apparater, nye energikrævende processer skyder op overalt. Energiforbruget er en selvfølgelig og dybt integreret del af vores hverdag: Det er familien med to voksne, der hver dag kører alene på arbejde i hver deres bil, det er radiatoren pulsende af sted på 6 på en råkold januardag. Teenagernes alenlange brusebade. Computerne, mobiltelefonen, fladskærmen. Blenderen, espressomaskinen, børnefamiliernes evigt snurrende vaskemaskiner. Men også industrien og serviceerhvervene, der arbejder. Alle computerne hos banker, konsulenter, skoler, ja, overalt i vidensamfundet. Men også i de traditionelle erhverv: Det er landbrugets traktorer og methan-udslippene fra den kalv, der bliver til din aftensmad. Overalt i vores moderne hverdag bruger vi store mængder af energi. Dermed er vi ansvarlige for en massiv udledning af CO2 til atmosfæren. Samtidig har forskerne hejst det røde flag: Global opvarmning er en realitet med gennemgribende konsekvenser overalt på kloden. Massive landområder vil blive oversvømmet. Ørkenområder spreder sig. Koralrev uddør. Temperaturen stiger, og det samme gør vandstanden overalt. Den altoverskyggende slyngel: CO2, kultveilte. Den gasart, som ethvert menneske udånder, og som er basis for planternes fotosyntese, der danner ilt. Men CO2 er en drivhusgas, og der er inden for de senere par år skabt en global opmærksomhed på, hvilke risici, der ligger i den globale opvarmning. Resultaterne er skræmmende, og forskerne konstaterer, at udviklingen går stærkere, end de havde frygtet. 9 Teenagernes alenlange brusebade. Computerne, mobiltelefonen, fladskærmen. Blenderen, espressomaskinen, børnefamiliernes evigt snurrende vaskemaskiner Klimaudfordringen er så speciel, fordi den har en grundlæggende karakter, som adskiller sig fra stort set alle andre miljøproblemer, kloden har måttet håndtere. Klimaudfordringen stikker dybere end andre miljøproblemer, fordi det ikke er et bestemt kemikalie eller en særlig arbejdsmetode, der skal ændres. Dengang man fandt ud af, at freon var et problem for ozonlaget, krævede det også en global aftale at ændre kursen. Det skete så: Freon i køleskabe blev forbudt og erstattet af andre løsninger, og alligevel må køleskabe siges at være en af de mest udbredte teknologier i verden i dag. Men når det drejer sig om klima, er der ikke tale om en ressource, som på nogen måde er erstatbar. CO2 er et resultat af noget så fundamentalt grundlæggende som enhver organisk forbrændingsproces, det er et uundgåeligt biprodukt. I kraft af den massive afbrænding af kul, gas og olie er det selve forbruget af energi, altså det mest grundlæggende i enhver produktion, der skaber problemet. Og selvom verden af mange grunde, ikke mindst forsyningssikkerhed og dermed mindre afhængighed af ustabile regimer, sætter kurs mod et samfund, der i højere grad baserer sig på vedvarende energikilder, er der simpelthen ikke vindmøller, bølgeanlæg og solpaneler nok til at løfte udfordringen inden for den korte årrække, klimaforskerne har givet til at ændre kurs. Her synes vi at være inde ved en af de grundlæggende præmisser, der adskiller klimadebatten fra andre debatter: Det mest grundlæggende af alle problemer, fordi det er selve 10 KLIMA produktionsmåden, benzinen på verdens motor, der skal ændres. Derfor rykker det også ved hele forestillingen om, hvad der er bæredygtigt, og hvordan vækst i så fald kan gennemføres på de foreliggende præmisser. Derfor vil det også kunne opleves som et dyk i levestandard, hvis man som borger skal til at acceptere færre goder. Samtidig er goderne som bekendt meget ulige fordelt i verden. Lad os sætte udfordringen i relief med følgende statistik: En amerikaner udleder i gennemsnit omkring 20 ton CO2 om året. For hver inder er tallet nede på godt et ton om året. En gennemsnitlig dansker udleder omkring 10 ton CO2 om året. Men hvad tilsiger egentlig, at en amerikaner skulle bruge dobbelt så meget energi per indbygger i forhold en dansker? Levestandarden er jo ikke dobbelt så høj. En af forklaringerne er, at USA ikke har gennemgået samme udvikling i energibesparelser, som danskerne kickstartede under oliekriserne i 1970’erne. Elektricitet, olie og benzin er stadig relativt meget billigere i USA end i Danmark, og det har betydning for den måde, de tilgår forbruget af energi. Lad mig fortælle en historie. En lejlighed i USA Min bedste ven, Anders Lihn Jørgensen, flyttede til USA. Han rykkede fra sin toværelses på Østerbro til en typisk udlejningslejlighed i den bedre middelklasse i Princeton syd for New York, en nydeligt præ-møbleret toværelses lejlighed med lille altan og walk-in-closet. Og med belysning som en svømmehal: Det første, han gjorde, var at amputere belysningen på badeværelset, hvor der var placeret glødepærer for i alt 800 watt rundt om spejlet (til sammenligning bruger en almindelig dansk sparepære 11-15 watt). Operationen foregik helt konkret ved, at han skruede cirka to for hver tre pærer ud. Dernæst kom turen til den cirka 20 kvadratmeter store stue, som var oplyst af fire gange 500 watt, altså havde belysningen et strømforbrug svarende til 40 styks 50-watts glødepærer. I ét rum. Her røg tre for hver fire pærer. Det næste, der gav umiddelbart mening, var at slukke for den konstant brummende aircondition, som her midt i den varme, fugtige sommer gav lejligheden en decideret ubehagelig lav temperatur, så lav, at en varm trøje var nødvendig. I løbet af den kommende tids skiftende årstider skulle han til sin forbavselse konstatere, at omend aircondition – både til kulde og varme - er ekstremt udbredt, er formålet helt tydeligt ikke at bidrage til at bevare en konstant rumtemperatur gennem årstidernes skiften: Nej, helt konsekvent skulle temperaturen blot være modsat af temperaturen udenfor. På varme sommerdage blev det derfor en vane at medbringe overtøj i det tilfælde, man skulle indenfor. Om vinteren naturligvis modsat – her blev der fyret godt op indenfor. En anden bemærkelsesværdig lovmæssighed viste sig også: Nemlig at jo nærmere, temperaturen på en arbejdsplads var på udendørstemperaturen, jo lavere synes jobbets status og deraf følgende lønniveau også at være. Da han havde pillet de overflødige lamper ud og slukket sin aircondition, var det svært at komme videre: Tilskyndelsen til at udskifte det gigantiske køleskab, kæmpeovnen og andre strømslugende aggregater som for eksempel støvsugernes svar på en firhjulstrækker var trods alt begrænset i kraft af opholdets relative midlertidighed. Efterisolering af det utætte hus forekom ham heller ikke som en opgave, hans fulde opmærksomhed kunne være rettet på. Og snart opdagede han, at det jo også var nødvendigt med et stort køleskab, for når mælk købes i dunke à fire liter, ja, så er der behov for et stort køleskab. Skal man bakse mælkedunke à fire liter hjem, rækker en cykelkurv ikke langt. Men det havde været omsonst under alle omstændigheder, for fra Avalon Watch, som byggeriet hed, var der kun én mulighed for at bevæge sig væk: I en bil. Busser er for skolebørn, metroer er kun et reelt alternativ i kernen af de største byer, fortov er der intet af, og cykling ville være en absolut hasarderet og halsløs gerning at begive sig ud i. Og en ægte amerikansk bil, det er en stor bil: Firhjulstrækkere, jeeps, gigantiske pickups, som er så store, at en voksen mand kan have svært ved at se hen over køleren. Jo større, jo bedre. Min ven, der knap kunne huske at køre bil fra dengang, han tog kørekort, blev nu fuldblodsbilist. Han meldte hjem, at hvis man nu byggede af mursten, isolerede, satte termoruder i rammerne eller anvendte et minimum af passiv teknologi, for eksempel noget så lavpraktisk som at skygge for solen, ja, så ville energiforbruget i et sådant pænt middelklasseliv helt uden for diskussion kunne nedbringes markant. Hvis man dog bare byggede infrastruktur, der gjorde det muligt at vælge andre KLIMA 11 transportformer end en bil – eller hvis bare bilerne havde været smartere energimæssigt. Smarte i stedet for store. ”Hvis bare de brugte en brøkdel af den teknologi, vi har brugt de sidste 50 år”, sukkede han. Men så længe energien er billig nok, er tilskyndelsen til at stoppe energifrådseriet begrænset, omend selv et utrænet øje er i stand til at påpege store og umiddelbare energibesparelser, som ikke ville betyde væsentlig nedgang i levestandard. Udfordringen Udfordringen er derfor nu at finde en vej, der kombinerer vækst og velstand med miljørigtige løsninger – både storpolitisk gennem FN og helt hjemme ved oliefyret i parcelhuset. Og det er her, at klimaforandringerne kan være den udløsende faktor for et grundlæggende paradigmeskift i vores forhold til forbrug af energi og ressourcer. På det politiske plan er der her i 2008-09 et historisk momentum. Det er næsten ikke muligt at forestille sig to statsledere, der mødes, uden at klima er på dagsordenen. Det skal naturligvis udnyttes, og her har Danmark en nøglerolle: I december 2009 er Danmark vært for FN’s årlige klimakonference. Da det er den 15. af slagsen mellem de parter, der har tiltrådt FN’s Klimakonvention fra 1994, har konferencen betegnelsen COP15, The 15. Conference of the Parties. 12 KLIMA Men selvom klimakonferencerne er årlige, er forventningerne til netop klimakonferencen i København massiv: På FN’s klimakonference på Bali i 2007, blev København fastsat som det sted, hvor der vil være mulighed for at indgå en ny, global og bindende klimaaftale. En ny aftale skal regulere udledningen af drivhusgasser, den skal anvise veje for overførsel af teknologi til de lande, der ikke i dag råder over den, og den skal gøre særligt de mest udsatte lande i stand til at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer og i stedet tilpasse sig den mængde af ændringer, der uundgåeligt vil komme. Historien om Anders Lihn Jørgensens lejlighed i USA har også en anden pointe: Nemlig at en del af løsningen skal være usynlig for mennesker. At den skal være automatisk og indforstået, ellers fungerer den ikke optimalt. Det er jo glimrende, at mange mennesker aktivt vælger at handle klimabevidst i deres indkøb eller transportvaner. Men endnu bedre er det, at mange miljøproblemer allerede er standset i opløbet, taget ved nældens rod – og derfor behøver den enkelte borger ikke at tage stilling. Der er flere veje frem til dette sted: Lovgivningen er en del af det. Men omstillingen skal i klimaudfordringens tilfælde være mere grundlæggende end som så: Der er behov for, at hele måden, vi tænker vores forbrug, bliver grundlæggende ændret, så en ny tilgang til forbrug bliver en rygmarvsreaktion. Klimaudfordringen er ikke et modefænomen, der går over i morgen Det er imidlertid en proces, der er yderst vanskelig. Lad os ikke glemme, hvad vi er oppe imod. Husk på butikken fra starten, der solgte tilbehør til vin, altså tilbehør til et af livets tilbehør, vin. Forbrugerismens udviklingsmuligheder er uanede, mulighederne for nye materielle goder rækker langt ud over fantasiens grænser. ’Hypermaterialismen’ er det rette begreb til fænomenet, fordi det netop indeholder et element, der rækker ud over forbruget selv: Det er materialismen tilsat et metaelement: Forbrug til forbruget. Det ligger i forbrugets natur, at det konstant må overtrumfe sig selv. Det er her, at klimaudfordringen sætter en kile ind i modernitetens lineært progressive tilgang til verden. Ikke fordi den postulerer, at det skal være slut med materielle goder og økonomisk vækst, men fordi den grundlæggende ændrer de præmisser, væksten tidligere er skabt udfra. Og den forsøger at få transitionsøkonomier til at springe hen over de faldgruber på udviklingssporet, som de vestlige lande faldt i undervejs og først har måttet kæmpe sig op af. For eksempel ved at lade den indiske landsby, der i dag ikke har adgang til elektricitet, gå direkte over til solcelleenergi i stedet for at koble sig på et elnettet, der er tilsluttet et kulfyret kraftværk. Klimaudfordringens grundlæggende præmis hviler dermed direkte op ad Gro Harlem Brundtlands definition om ’bæredygtig udvikling’: Nemlig at det skal være muligt for samfundet at udvikle sig uden at trække så meget på verdens ressourcer, at det sker på bekostning af de generationer, der følger efter. Det er den grundlæggende udfordring, hvori alle kan tage del. Virksomheder, NGO’er, civilsamfundet, ja ikke mindst uddannelsesinstitutionerne, har mulighed for at præge debatten ved at give den nødvendige oplysning og skabe det nødvendige pres. Klimaudfordringen er ikke et modefænomen, der går over i morgen. Naturligvis vil aviserne på et tidspunkt skrive færre historier om klima, ligesom færre statsledere med tiden vil have klima på dagsordenen, når de mødes. Men det vil forhåbentlig være, fordi der er opnået en konsensus på området. Klimakonferencen i København i 2009 vil være et vigtigt skridt i den retning. Ida Ebbensgaard gik på Testrup Højskole i foråret 98. Hun er pressechef i Klima- og Energiministeriet. KLIMa 13 Højskolen i et klimaperspektiv om hvilken rolle højskolerne kan spille i udviklingen af løsninger på klimaproblemerne 14 KLIMA DEBATKLIMA Engang var det nørder, der talte om klimaforandringer – i dag er det på alles læber. Men skal der også for alvor handles på udfordringerne, så kræver det, at der bliver formuleret fælles løsninger i et demokratisk rum. Den opgave kan højskolerne tage på sig, mener Rasmus Vincentz Spørgsmålet er helt grundlæggende: hvad har Højskolen og klimaforandringer egentlig med hinanden at gøre1? Er højskolerne ikke sådan nogle lidt støvede og afsondrede barakker på en pløjemark, hvis storhedstid ligger i en for længst glemt fortid? Og er klimaforandringer ikke noget med skrækscenarier for en fjern fremtid? Jeg vil mene, at Højskolen har endog rigtig meget med klimaforandringer at gøre, eller rettere: Den kan have det! Forudsat at Højskolen for alvor erkender de styrker, den har og formår at bringe disse i anvendelse. For Højskolen har rigtig mange kvaliteter, som der er brug for netop nu, hvor klimaforandringer viser sig ikke alene at være en sag for fremtidige generationer, men noget som sker nu og i dag! Og som der derfor straks bør tages hånd om og handles på. Højskolen har som bekendt en lang og god tradition for at række ud over sig selv og være yderst aktiv i forhold til samfundsmæssige problemstillinger. Mest aktuelt med eksempelvis ”Verden Brænder”-kurserne på Krogerup Højskole, og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmarks (FFD’s) stort anlagte klimaprojekt op til klimatopmødet 1 Ja jeg mener Højskolen med stort H, som den idé, der går på tværs af alle landets folkehøjskoler. i København 2009. Klimaprojektet tæller indtil videre næsten 20 deltagende højskoler fra hele landet. Mentalitetsskred Og aktivitet er der brug for i forhold til klimaforandringer. Klimaforandringer er nemlig noget, der allerede nu er langt mere synligt og langt mere håndgribeligt, end man oplevede for bare få år siden. Vi er nu nået dertil, hvor nogle af de vejrsituationer, der opleves rundt omkring i verden, kun kan forstås i lyset af teorien om klimaforandringer, f.eks. vedvarende tørke på Afrikas Horn, afsmeltning af isen på Nordpolen, ændrede nedbørsmængder i Skandinavien osv. Fremover vil vi komme til at opleve endnu flere og endnu større forandringer, der i værste fald vil føre til det, der er blevet kaldt ”enden på verden som vi kender den”. Samtidig med at virkeligheden har ændret sig, er der sket et mentalitetsskred i de seneste år, hvor det at tale om klima pludselig ikke længere er forbeholdt en hård kerne af nørder, men noget som jævnligt behandles i langt mere folkelige medier som livsstilsmagasiner, lokalaviser, i bedste sendetid på TV osv. Medvirkende til dette skift har KLIMA 15 ganske givet været offentliggørelsen af den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) som i 2007 én gang for alle slog fast, at menneskelige aktiviteter, særligt afbrænding af fossile brændstoffer og fældning af skov mm., er årsag til en øget mængde drivhusgasser i atmosfæren, som igen forårsager forandringer af jordens klima. Brug-og-smid-væk-kultur Den øgede opmærksomhed på klimaforandringerne er glædelig, men imidlertid er situationen den ulykkelige, at selv om klimaforandringerne er blevet synlige, og selv om opmærksomheden er blevet større, sker der så uendeligt lidt i forhold til at løse problemerne. Udledningerne af drivhusgasser stiger fortsat, og selv ikke uambitiøse reduktionsmål som dem under Kyoto-protokollen overholdes. Dette hænger muligvis sammen med, at udfordringerne med klimaforandringer ikke løses alene ved at skifte vores energiteknologier ud med nogle mere vedvarende og tidssvarende. Hvilket er netop den type tiltag, der snakkes meget om i disse år i EU- og FN-regi samt nationalt; se bare på debatterne i Danmark. Klimaproblemerne er imidlertid blot de mest akutte af en lang række problemer, som består i, at vi systematisk undergraver vores eksistensgrundlag ved at udpine og spolere de økosystemer, verden er bygget op af. Der kræves derfor et helt opgør med den nuværende form for industriel produktion, som for alvor accelererede efter 2. verdenskrig. Her blev grundlaget for en overvældende og ufatteligt destruktiv brug-og-smid-væk-kultur nemlig lagt. Dette skaber i dag et så stort træk på ressourcer og genererer så meget ubrugeligt affald, at kloden har svært ved at bære det. Ikke at der egentlig er noget galt med at bruge og smide væk; det har naturen praktiseret i millioner 16 KLIMA af år. Problemerne opstår, når det vi mennesker forbruger og smider væk ikke indgår i de naturlige kredsløb og ikke udgør input til andre. Klimaproblemet er derfor ikke et energi-problem, som kan løses med et teknisk snuptag som f.eks. udskiftning af kulkraft med vindkraft, men et samfunds- og miljøproblem, som nødvendiggør grundlæggende forandringer. Forandringer, som kræver nye måder at tænke på, nye måder at producere og organisere på osv. Nogle innovative folk foreslår f.eks., at man ikke skal sælge biler, men i stedet sælge serviceydelsen at blive transporteret, ikke sælge køleskabe, men køling af varer, ikke aircondition men en temperering af kontorbygningen osv. Måder hvorpå man får opfyldt sine behov, uden at man skal erhverve sig en stor og dyr teknologisk installation, som man igen skal skifte ud efter nogle år, hvorved der trækkes yderligere på ressourcerne og genereres affald. Den åbne debat Nå, men skal det nu være højskolernes opgave at træne vilde horder af rebelske anti-industrialister, som kan bremse produktionen og sætte en stopper for forbruget...? Nej, det tror jeg ikke Højskolen vil være særlig god til, og jeg tror heller ikke rigtig det er det, der er brug for, fordi det bare ville skabe en skyttegravslignende situation. I stedet vil jeg foreslå højskolerne at bruge nogle af de udmærkede midler, de allerede til overmål besidder; nemlig de demokratiske traditioner for det talte ord og den åbne debat. For vidste man præcis, hvordan man kunne løse problemet med klimaforandringer, og kunne man gøre det på en måde, som var hurtig og effektiv, ville der jo ikke være så meget at tale om (og rebeller ville have et klart mål at slås for). Men det gør man ikke! Det eneste man ved er, at man skal have sat gang i rigtig mange forandringer, af rigtig mange ting, på rigtig mange niveauer, i rigtig mange samfund verden over. Og at det haster. Det kræver for mig at se en omfattende indsats baseret på traditionerne for folkelig oplysning. En indsats, hvor folk i alle afkroge af verden kan være med til at lære om klimaforandringerne, være med til at formulere deres holdninger til, hvad de synes vil være den rigtige (og de forkerte) måder at løse udfordringerne på, og være med til at formidle disse indsigter. Det er umådelig vigtigt, at der netop er tale om folkelig oplysning, og ikke en informationskampagne med de ’rigtige’ budskaber, som entydigt fortæller folk, hvad de skal og bør. Folkeoplysning handler nemlig ikke om at udbrede informationer for at opnå en bestemt adfærd, men om at tilvejebringe et alsidigt materiale og skabe de bedste rammer for borgernes involvering, læring og bevidste stillingtagen til fælles problemer 2. Uden en sådan inddragelse og oplysning risikerer man, at der ikke opnås tilstrækkelig personlig og politisk vilje, ikke tilstrækkelig iderigdom og ikke tilstrækkelig åbenhed blandt befolkningen over for at implementere løsninger. Løsninger, som kan vise sig at være endog ganske krævende. Derved kommer Højskolen for mig at se i en nøgleposition i forhold til spørgsmålet om klimaforandringer. Der er simpelthen brug for, at højskolerne tager den folkeoplysningsopgave på sig og for alvor træder i karakter som en institution i samfundet, som kan levere noget unikt, i Danmark såvel som i resten af verden. Jeg foreslår derfor, at man på hver enkelt 2 Jf. Jeppe Læssøes artikel ”Miljøet er ramt af kollektivt selvbedrag”, Politiken 2. august 2008 højskole finder ud af, hvordan man kan bruge de konkrete udfordringer med klimaforandringer som kilde til læring, ideudvikling og aktiviteter. Ikke fordi al undervisning nødvendigvis skal handle udelukkende om klima, men man kan f.eks have nogle udmærkede forløb i filosofi og samfundsfag omkring de udfordringer, der ligger i at skulle tage vare på sig selv, sine omgivelser, og ligeledes handle moralsk i forhold til folk som er ”langt væk”, både i geografisk forstand og i fjerne generationer. Ligesom man kan lære virkelig meget ved at beskæftige sig med de politiske processer, der driver eller forhindrer effektive vedtagelser på klimaområderne, og om de spinagtige snurrerier, der finder sted for at foregive handling, mens man stadig bliver stående på samme sted. Om erhvervsøkonomi ved at tage udgangspunkt i det spændingsfelt virksomheder befinder sig i mellem lovgivning, international konkurrence og forbrugerpres på klimaområdet. Eller granske den organisering af civilsamfundet, som lige nu foregår på fuld kraft i rigtig mange lande verden over. Højskolen kan sammen med de andre gode tiltag herhjemme og i udlandet være med til at skabe en samfundsmæssig bevægelse, der på en sjov, lærerig og levende måde udvikler løsninger. Løsninger som ikke bliver trukket ned over hovedet på folk, løsninger som er tilstrækkelige og som samtidig lader sig gennemføre bredt og demokratisk på inddragende, legende og kreative måder. Hvilke fantastiske tider vi lever i! Rasmus Vincentz er konsulent i Dansk Energi Management og medlem af Klimabevægelsen (www.klimabevaegelsen.dk) Han var elev på Testrup Højskole i efteråret 1996. KLIMA 17 18 KLIMA Christian Panton fortæller om en sommerferie som tømrer, køkkenassistent, it-nørd og sneskovl på indlandsisen. Her borer forskere fra Københavns Universitet i isen for at lære noget om, hvordan klimaet så ud for over 100.000 år siden, og hvor det er på vej hen. 77° NORD KLIMAFORSKNING ”Når I er i luften, kan I tisse bag gardinet”. Gruppen af forskere, teknikere og studerende fniste. Vi var i gang med den sidste briefing, før vi skulle flyve fra Kangerlussuaq til NEEM, en forskningslejr på toppen af indlandsisen ca. 400 km øst for Thule. Denne information blev dog hurtigt nyttig, da jeg havde fulgt rådet om at drikke rigeligt med væske inden flyvningen, og efter et par timer i en rystende Herkules brugte jeg fem minutter på at afføre mig mit polarudstyr for at kunne benytte mig af tilbuddet. Allerede nu, før vi var landet på isen, var jeg godt på vej ind i rutinen med at af- og iklæde mig flyverdragt, hue, handsker og støvler. NEEM-lejren ligger på højderyggen af indlandsisen, 77 grader nord, hvilket betyder, at det er lyst hele feltsæsonen, som løber fra maj til august. I år var første sæson, så lejren skulle først bygges op, før der kunne startes på forskningen. Lejren består af en skiway – en landingsbane til fly med ski, ti beboelsestelte, underjordisk laboratorium og borehal samt en ti meter høj kugleformet bygning, som udgjorde hovedkvarter, køkken, bad og toilet. Vi arbejder. Måske ikke med det, vi er uddannet til eller ansat til, men det der er brug for, og det vi kan. Jeg er ansat til at sørge for internetforbindelsen, intranet og det trådløse netværk, og i løbet af min måned på isen når jeg også både at lave VVS- og tømrerarbejde. Og så skovler vi rigtig meget sne. KLIMA 19 ISKERNER HØJSKOLE ON ICE Hovedformålet med ekspeditionen er at bore en iskerne fra overfladen og 2.5 km ned igennem isen til grundfjeldet. Da boret løfter fire meter kerne op ad gangen, er der afsat fire sæsoner (altså fire år) til arbejdet. Selve kernen indeholder informationer om temperatur, drivhusgasser, vulkanudbrud, salte og støv. En enkelt gang har holdet været heldige at få en grannål med op. Nogle af disse ting måles på stedet i de laboratorier, der er opsat, og det resterende is pakkes i flamingokasser og flyves retur til København. Der er boret mange iskerner på Grønland før, men med denne specifikke kerne søger forskerne at få den bedst mulige forståelse af sidste mellemistid, for 132.000 – 114.000 år siden, kaldet Eem-tiden. Netop Eem-tiden er interessant, for dengang var temperaturen 3-5°C varmere i Grønland. Denne tid er dermed analog med et fremtidscenarie om en global temperaturstigning over de næste 100 år. Ved at forstå, hvordan klimaet udviklede sig i Eem-tiden, kan vi måske blive bedre til at forstå de klimaændringer, som vi står over for nu. På mange måder minder hele lejren om en højskole. Vi spiser sammen og har køkkentjans. Det er ikke unormalt med en 12 timers arbejdsdag på isen, så det er enormt lækkert engang imellem at få en dag indenfor og lave noget så almindeligt som mad. Om lørdagen holder vi fest. Når man arbejder alle dage, er det vigtigt for rytmen, at man har et fikspunkt at forholde sig til, ellers flyder dagene bare sammen. Den hyggeligste fest vi holdt var under en mindre snestorm. Alle var tvunget til at blive inde og da festen var slut, var snestormen ovre. I mit kugleformede telt bor vi fem personer i køjesenge fra IKEA. Der er sovepladser til otte, så de gamle garvede har sikret sig en køje foroven. Ud over at man ikke vågner med en snedrive ind over sengen, har overkøjen fordelen af at være den varmeste. Der er ca. vand til et bad om ugen. Vandet fås ved at smelte sneen, men det koster en masse energi. Så da jeg endelig beslutter mig for at ta’ det første bad, er varmelegemerne gået i stykker, og jeg er overladt til en feltflaske med lidt varmt vand fra komfuret. Toilettet ligger i et telt et stykke uden for lejren. Efter to uger får vi rindende vand i hovedbygningen, og dermed også et rigtigt bad og toilet. 20 KLIMA Seks meter under isen er der gravet to 25 meter lange haller ud. I den ene foregår borearbejdet. Selve boret er 14 meter langt, så der er udgravet en næsten 9 meter dyb rende, som boret kan vippe ned i. De to haller blev udgravet med en sneblæser, men renden blev gravet med håndkraft og en motorsav. Et job som det tog fire mand en lille uge at udføre. Den anden hal bliver benyttet til forskning. Der er opsat en kabine til noget af det videnskabelige udstyr – men ellers står udstyret på arbejdsborde langs kanten. Under jorden vil der med tiden blive årets middeltemperatur på ca. -30°C. Da jeg var i lejren, havde vi temperaturer mellem fem og femten graders frost. Vi havde smukt vejr det meste af tiden, men holdet før mig havde haft dårligt vejr. Det har betydet, at projektet er en smule bagud i forhold til tidsplanen. Næste år vil aktiviteterne være fokuseret under overfladen, hverdagen have en større rytme, og vi kan begynde at se de første videnskabelige resultater. Christian Panton (F04) læser eScience på Københavns Universitet og er ansat på Center for Is og Klima som it-nørd. KLIMA 21 Christian Dorph underviser på højskolens skrivelinje. han er cand. phil. i dansk og uddannet på Forfatterskolen. dette udvalg stammer fra hans digtsamling ”de sidste mange år har det handlet om børn”, som udkommer på gyldendal til februar. 22 digte at gå ned jeg drejer kuglepennen rundt i hånden jeg går ud i entreen jeg går tilbage til computeren jeg betaler nogle regninger jeg svarer på nogle beskeder det er en måde at sige det på en måde at gentage jeg går ind ved siden af jeg går ud i køkkenet igen jeg går ind i stuen igen jeg går på lokum jeg indfører en ny sensibilitet jeg indfører apoteose jeg indfører blusel jeg lukker ned og ser det hele forfra jeg træder lidt ved siden af mig selv jeg begynder at forstå nogle ting jeg kaster op jeg kaster hele himlen op det er en leg vi har jeg har ikke nogen tanker jeg har ikke nogen ideer jeg finder på noget andet jeg gør det lettere for mig selv jeg pensler dig med æg vi prøver at finde en forbindelse vi prøver at finde en tråd et moment jeg indfører andre fornemmelser jeg bruger mine øjne jeg går ind til mig selv og drikker vin jeg prøver at finde ud af det her jeg kommer ud til dig igen jeg prøver at virke oprigtigt interesseret jeg prøver at virke spørgende jeg holder op med at finde på jeg holder op med at se fjernsyn hver aften jeg indfører lidenskab jeg kommer sent hjem fra arbejde jeg vil gerne se dig jeg vil se dig herinde jeg vil gerne se de stænger flagre som badedyr jeg lader være jeg lader hele tiden være jeg prøver at forstå hvad det er vi gør jeg indfører forventninger jeg lokkes frem jeg indfører ønsketækning jeg prøver igen side jeg vil gerne forstå det her * jeg vil gerne ind på den anden jeg følger mine øjne den svage omkreds ind i helvede jeg følger min tid jeg følger med den svage omkreds ned igennem helvede ind her jeg følger mine instinkter oprejst ind i helvede jeg følger mit mod mine drømme jeg følger dig ind i helvede mit ansigt din sorg mit hjul jeg følger med ind her jeg kommer med ind jeg følger med ind jeg går et andet sted hen * jeg går amok jeg stiger ned her jeg bringer mig selv med ind insekterne summer i tre graders kulde det var meningen at det skulle være forår jeg finder en åbning jeg ser fjernsyn jeg finder på noget jeg laver om på mine rutiner jeg finder det slående så meget vi sammenligner meget vi efterligner jeg finder det rørende så meget vi føler glemmer kan vi ikke begynde her så så meget vi kan vi ikke tage den herfra jeg forsøger at finde ud af hvad jeg føler vedrørende min mors død men det vil ikke hænge sammen det skiller som kogt torsk jeg har ingen følelser i fingrene jeg har ikke de minder ingen disciplin i hukommelsen sig de ord du ved jeg havde kramper som barn og røg på hospitalet jeg blev kørt ned da jeg var syv og fik åbent kraniebrud jeg havde lært at læse og kunne ikke huske et ord af det bagefter jeg indfører løgne jeg indfører en anden rumfornemmelse jeg prøver at lade være med at være kynisk jeg vil gerne have det til at se ægte ud der må findes et instinkt som ikke kan misbruges der må være et tidspunkt hvor man tager vejret fra alle hvor man river sløret fra deres øjne det er en leg vi har du tegner en cirkel med hånden og ud af den flyver en sommerfugl du træder ud af det skørt der du træder helt hen foran mig * Det Legende Menneske Abefest Har du talt med dit legebarn i dag? Steen Hildebrandt og Jørgen Carlsen præsenterer i denne let omskrevne kronik, oprindeligt bragt i Børsen i juni 2008, en række tanker om legens betydning for vores liv og virke. 26 Filmen ”Citizen Kane” af Orson Welles er blevet kaldt ”verdens bedste film”. Den indledes med en filmhistorisk berømt kamerabevægelse ind ad vinduet til det overdådige rigmandspalads Xanadu. Vi ender helt inde i soveværelset. Her ligger hovedpersonen Charles Foster Kane på dødslejet og udånder med et gådefuldt ord på læben: ”Rosebud” (rosenknop). Charles Foster Kane var ”Den store mand”, som den danske titel på filmen lyder. Han blev født i fattige kår, men bortadopteret til en rigmandsfamilie der gjorde ham til arving til en kæmpeformue. Citizen Kane får da også et raketagtigt karriereforløb. Med udsøgt forretningssans og sylespidse albuer skaber han et avisimperium, der gør ham til en af Amerikas rigeste og mægtigste mænd. Men menneskeligt betaler han en høj pris. Det er, som om han bliver forrådt af al sin rigdom og magt. Den gør ham hverken gladere eller lykkeligere, og langsomt bevæger han sig længere og længere bort fra livet, for til sidst at leve sit liv på Xanadu, indesluttet bag såvel fysiske som mentale mure. Her ender han sine dage, ensom og forladt. Filmen skildrer, hvorledes en journalist kulegraver Mr. Kanes fortid for at finde sandheden om den store mand og forklaringen på hans mystiske ord på dødslejet. Først i slutscenen afsløres det, at ”Rosebud” refererer til noget så aldeles undseeligt som en kælk, han legede med i sin tidlige barndom. Det var måske sidste gang i sit liv, han huskede at lege. Statist i egen virkelighed At filmen udløste en voldsom protest fra den store amerikanske mediemogul Randolph Hearst er almindelig kendt. Man skal ikke lede længe for at finde oplagte lighedspunkter mellem ham og filmens hovedperson. Men lad nu den bitre fejde mellem Welles og Hearst ligge. Filmens store styrke ligger ikke i det satiriske, men i den artistiske ekvilibrisme og i det kunstneriske budskab: Forråder man barnet i sig selv, afskærer man sig fra lykken. Har man mistet kontakten til legebarnet i sig selv, så nærmer man sig en eksistentiel krisetilstand. Og så kan man i øvrigt omgive sig med nok så megen materiel rigdom og status og kors og bånd og stjerner. Det er og bliver en fattig erstatning i forhold til det elementære livsnærvær, der bunder i barnets evne til at være umiddelbart til stede i verden. Det er denne legende lykketilstand, der livet igennem må være til stede, hvis ikke man vil ende med at leve som sin egen stedfortræder. Når man fornemmer, at man har glemt sig selv og standser op og spørger: ”Sig mig, hvad har du egentlig gang i?” – så er det højst sandsynligt, fordi man har svigtet legebarnet i sig selv. Livet er blevet et surt show, hvor man er statist i sin egen virkelighed. Et vitalt organ Det kan godt være, at mange finder det lidt antikveret og olmerdugsagtigt, når Grundtvig taler om ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”. Men Leg 27 ikke desto mindre rummer ordene en ubestikkelig sandhed. Det kan også siges mere moderne: ”Det er sjovt at være til, man sku’ aldrig være andet!” – sådan lød en sang i en af de tidlige PH-revyer. Eller som det hedder i PH’s berømte børnesang ”Åh, abe, åh, abe – gid jeg var lissom dig / Snoabe, snoabe – du har altid lov til leg!” Hvis ikke livet er muntert og sjovt og fuld af abekattestreger, så mangler der noget. Inde i enhver person gemmer der sig et barn, påstår forfatteren Benny Andersen. Han foreslår ligefrem, at man ikke bare betragter barndommen som et tilbagelagt livsafsnit, men som et vitalt organ på linje med hjerte, lever og nyrer. For ham at se burde spørgsmålet: ”Hvordan har du det med din barndom i dag?” være lige så naturligt som at spørge til folks helbred. Enhver kunstner må forbinde sig med dette vitale organ. Det er fra den barnlige undren, spontane nysgerrighed, fantasi og udfoldelsestrang, inspirationen skal hentes. Men når det kommer til stykket, gælder dette vel ikke bare kunstnerne? Eller sagt på en anden måde: lidt livskunst kan vi vel alle sammen have gavn af. At have lov til leg ligesom PHs abe er dybest set forudsætningen 28 Leg for al kreativ livsudfoldelse. Her i legens element findes vækstlaget for al skabende virksomhed: arbejdsglæde, spontanitet, kreativitet og innovation. Den hollandske kulturforsker Johann Huizinga har ligefrem hævdet, at legen er al kulturs oprindelse. ”Homo Ludens” – det legende menneske - er titlen på hans berømte kulturanalytiske værk fra 1938. Den titel har inspireret til et kursus på Testrup Højskole om kreativitet og innovation, som skal fungere som et mødested mellem højskolens livs- og menneskesyn og det moderne arbejdsliv. Legende let Måske er det at gå for vidt at påstå, at alt i livet skal være en leg. Der er formodentlig elementer i ethvert arbejdsliv, som appellerer mere til pligten end til lysten. Men det er næppe forkert at påstå, at hvis ikke lysten og legen glimtvis spiller ind i menneskers gøremål, så mister man livsgnisten og engagementet på den lange bane. Egentlig er dette ikke nogen ny og banebrydende erkendelse. Tværtimod er der tale om gammel visdom. Det er f. eks. ganske tankevækkende, at det latinske ord ”studium” faktisk betyder ”iver, interesse, lyst.” Man har altid vidst, at lysten driver værket. Ingen kan vist være i tvivl om, at de store frafaldsprocenter på de videregående uddannelser hænger sammen med, at lysten af den ene eller anden grund ikke længere er til stede. Nogle påstår, at moderne ungdom har en lav frustrationstærskel og ikke gider noget som helst, men bare søger underholdning og fornøjelse. Det tror vi ikke rigtig på. For hverken dovenskab eller ugidelighed er forbundet med særlig megen lyst, når det kommer til stykket. Den, der ikke gider noget som helst, har jo netop ikke lyst til noget, og det er der ret beset ikke meget fornøjelse ved. Børn, som ikke gider lege, har det faktisk ikke særlig sjovt. Hvor der er leg, er der liv – og omvendt. Ganske vist taler man om, at noget går legende let, men det betyder ikke, at legen ikke rummer modstand. Legen er kun spændende, hvis den rummer forskellige former for udfordringer, regler, overraskelser. Det gælder hvad enten det drejer sig om ”jorden brænder”, ”kluddermor”, et spil skak, at danse, synge, at tumle med astrofysiske teorier eller skabe graffiti i stor stil. Hvis bare legen er fordringsfuld nok, kan der komme stor kunst ud af det. Det, der begynder som kriminelle drengestreger, kan ende som celeber kunst på Glyptotekets facade, som man i sommeren 08 har kunnet opleve det med den franske street artkunstner Zevs. Enhver leg rummer modstand og modspil. Pointen er, at modstanden mobiliserer energi, engagement og lyst. Og når lysten er på spil, oplever man, at både sanser og intellekt træder i aktion og skærper både læreprocesser, arbejdsprocesser og de personlige livsprocesser i et dramatisk omfang. Vi befinder os i et kreativt højspændingsfelt, der tilmed er effektivt virusbeskyttet mod alt, der har med stress at gøre. Mon ikke de fleste af os kender det fra vores eget liv? Hvorfor så ikke i højere grad drage nogle konsekvenser af det: Både i arbejdslivet og i fritiden? Steen Hildebrandt er professor ved ASB Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han var en af foredragsholderne på ugekurset ”Det legende menneske” på Testrup Højskole i sommeren 2008. Jørgen Carlsen er forstander på Testrup Højskole. Leg 29 NOTER FRA AUGUSTKURSUS 2008 Af Olga Ravn Michelsen 30 auguku Augustkurset stopper solen! Augustkurset rier bladende tilbage på træerne! Jeg skal mødes med Johanne kl. 14 på perronen. Hun halser forsinket ind i kupeen et par minutter inden afgang, tømmermandsramt. Jeg er lige kommet hjem fra to måneder på den californiske vestkyst og har været oppe siden seks, irriterende frisk. Vi skal til augustkursus. Det er vores første. Vi er augustkursusjomfruer. Toget skyder henover Sjælland. Vi ved ikke, hvad vi skal forvente. På hovedbanen i Århus pukler vi med vores kufferter og smarte solbriller. Så det lettere akavede møde foran busstoppestedet med de andre kursister, dem man kender, og dem man ikke rigtig har lært at kende endnu. Jeg siger et eller andet lidt for frisk-fyr-agtigt til en pige, skubber solbrillerne på igen, hanker op i skuldertasken. Hvad nu, hvad nu, hvad nu? Sidsel F07 på værelset i Nørregård har en føntørrer med form som en lyserød revolver. Men det er jo bare noget pjat, og hun griner også af den. En pige må have sin føntørrer. Og det er jo så sandt, som det er sagt. Herefter får jeg problemer med kronologien. Der er velkomsttale ved Jørgen Carlsen. Alting er så velkendt. H.C. Ørsted tager os en ad gangen ved hånden og fører os op på toppen af bakken, slår ud med hånden, se hvilken udsigt!, siger han og så videre og så videre. Der er tombola i køkkenpersonalets rygerum, det er tirsdag, og vi danser, der er flæskesvær nok til alle. Først langt senere lader Else Marie Pade sit åsyn skinne på os, og en lille hale af duperede og mundlamme elever Else Marie Pade havde sorte lakstøvler på, lagde i mærke til det? auguku 31 32 følger hende forsigtigt ud til taxaen, da hun skal gå. Hun havde sorte lakstøvler på, lagde I mærke til det? Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke er flere end 12 på skrivelinien, men det er jo vores held, så har vi Eslund for os selv. Vi stikker snablen i death in the afternoon på Hemingwaysk manér og sejler ned til middagene. De fleste af os må drikke vand til. Åh, der er nu ikke noget som at have en lille skid på, når forretten bliver serveret. Vejret er ad helvede til, men det er også ligegyldigt, for maden er god, vennerne højrøstede, der er kamp om dj-pulten, og F08 er totalt ovegejlede. Vi stikker snablen i death in the afternoon på Hemingwaysk manér og sejler ned til middagen Så slår kulturcafeen alle rekorder. Hallo, han spiller Liszt! Hvilken talentmasse!, siger vi til hinanden og slår hverandre på skuldrene. Smilende, glade. (Ikke et ord om røvfugle). Det lover godt det her, det lover godt for livet og for resten af 2008, og i korte øjeblikke på en afstikker ud ad landvejen, eller da solen kommer frem ovre hos Søs, så strømpebukserne kan pilles af, er jeg sikker på, at de næste mange måneder kommer til at forsætte i samme gnidningsløse stil. Glem alt om, at bladene falder af træerne, at solen kommer til at gå ned klokken fire. Augustkurset stopper solen! Augustkurset rier bladene tilbage på træerne! Jeg ved ikke hvad det er, det er ikke engang de andre mennesker, de nye venner, sådan specifikt. Jeg ved bare, at jeg kommer tilbage til næste år. Så er det her stadig, så gør vi det bare igen, så står traditionerne klar, forpjuskede og ivrige, og også markerne hilser velkommen, og alles navne står på muren. Det er lidt af et symbol, det må I give mig. Man kan gå hen og følge de indridsede bogstaver med en finger. Olga Ravn Michelsen var elev på højskolen i foråret 2007. Hun går nu på Forfatterskolen i København. auguku 33 Testrup Højskoles Skolekreds runder 25 år JUBILÆUM Ved Skolekredsens 25 års jubilæum prøver skolekredsens formand Kaj Lolholm at dykke ned i papirerne for at finde et muligt svar på skolekredsens opståen. Det kan nemlig undre, at det kun er 25 år siden, at skolekredsen blev stiftet. 34 SKOLEKREDS ”Det var noget underligt, forvirret noget, der var vist ingen, der rigtigt vidste hvad der skulle foregå”. Deltager i den stiftende generalforsamling Forhistorie Ved mange højskolers start omkring 1868 var det en gruppe af borgere, der satte sig for at drive en højskole på deres egn. De var da på samme tid skolekredsen. Således var der også borgere på Testrupegnen, der havde dette engagement. De ville oprette en grundtvigsk højskole. Formentlig som modvægt til Bjørnbaks højskole i Viby. Her tog man afstand fra Grundtvig og lagde vægt på det materielle, faktiske kundskaber, fag og eksamen. I vinteren 1865-66 drog således et par gårdejere fra Gundestrup og Jegstrup samt en lærer fra Stautrup til København for at rådføre sig med kendte folk, der kunne hjælpe dem med at finde den rette mand til at lede skolen. De fik kontakt med Grundtvig, der med ordene ”Den sag er god, den skal nok lykkes”, opfordrede dem til at fortsætte. De mødte også Skat Rørdam, senere biskop over Sjælland. Han mødte kort efter teologen Jens Nørregaard, der havde virkelyst og engagement i at oprette en højskole. Rørdam fortalte om sit møde med de tre fra Århus-egnen, og ”det fængede øjeblikkeligt i mit sind”, har Nørregaard fortalt 25 år senere. Ud over de folkelige initiativer bag oprettelsen af højskoler har der ofte været en række prægende og centrale personligheder, ofte højt uddannede akademikere, der med stor lidenskab og ildhu har skabt samling og opmærksomhed omkring den enkelte skole og formet dens specielle åndelige atmosfære. Det blev Testrup et tydeligt eksempel på. Jens Nørregaard henvendte sig nemlig til lærer Højmark fra Stautrup og oplyste, at han var villig til at oprette en folkehøjskole på Århus-egnen for egne midler, hvis han ellers kunne ”regne med åndelig og moralsk støtte fra folkene på egnen”. Det fremgår ikke af de historiske kilder, om denne støtte blev formaliseret, men det synes ikke at være tilfældet. Og det må i dag siges, at det var en ren privat højskole, der 1. november 1866 blev oprettet i Testrup. Jens Nørregaard fik fra start ungdomsvennen, teologen Christoffer Bågø, med som lærer på skolen. Folk på egnen viste sig hurtigt glade for at få dette åndelige samlingssted. Bl.a. blev der holdt større folkemøder med megen sang. Testrup Højskole udviklede sin egen sangbog, der blev storleverandør af sange til den første egentlige højskolesangbog i 1894. SKOLEKREDS 35 Elevforeningen I 1911 blev Testrup højskole solgt til Anna og Kristian Tårup, der begge havde været elever på Testrup hele to sæsoner. Tårup tager initiativ til at danne en elevforening. Han siger bl.a. ved den stiftende generalforsamling: ”Betingelsen for, at vi kan drive denne højskole er, at få den støtte, der er nødvendig for dens trivsel. Den første nødvendige støtte er moralsk støtte. Vi trænger her på skolen til, at en fast gruppe af Testruppere står i stadig forbindelse med os – en hær, som vi tør stole på følger med i vort arbejde med deltagelse og venlighed”. Elevforeningen blev stiftet 28. juli 1912 og har siden været en livlig og bærende kraft i at holde højskole. Året efter – i 1913 – udkom det første årsskrift i skolens historie. Det er stadig elevforeningen, der står for dette, og skolekredsen køber hvert år et eksemplar til hver af sine medlemmer. Dansk Sygeplejeråd I december 1926 overdrager ægteparret Tårup ved et gavebrev deres højskole til Dansk Sygeplejeråd, som ønskede at oprette ”forskolen i højskolen”. Tårup siger ved overdragelsen bl.a.: ”Vi overdrager skolen til Dansk Sygeplejeråd med alle de til denne skole som statsunderstøttet højskole knyttede rettigheder og pligter. Der vil i fremtiden kunne øves en god og folkelig skolegerning på Testrup, når arbejdet med det elementære, det almendannende og det faglige forenes på en sund og heldig måde”. 36 SKOLEKREDS Dansk Sygeplejeråd stod herefter som ejer af højskolen i godt 40 år, indtil det ved et repræsentantskabsmøde i 1968 blev besluttet at gøre Testrup Højskole til en selvejende institution. Grunden til dette skal blandt andet søges i, at en selvejende højskole ville være bedre stillet end en privatejet. Som selvejende var der mulighed for, at Testrup Højskole kunne få del i de goder, højskoleloven gav adgang til. Der blev udarbejdet en fundats for Testrup Højskole, og ifølge denne skulle skolen have en bestyrelse bestående af 3 medlemmer udpeget af Dansk Sygeplejeråd og 4 medlemmer af skolens elevforening. Sådan var det indtil 1982, hvor Dansk Sygeplejeråd ønskede at trække sig ud af bestyrelsesarbejdet, angiveligt fordi man fandt sin indflydelse på skolens drift som folkehøjskole mindre berettiget. Der blev udarbejdet en ny fundats for Testrup Højskole, der tildelte en kommende skolekreds sygeplejerådets hidtidige 3 mandater. Testrup Højskoles Skolekreds Aha, det var altså afløsningen af Dansk Sygeplejeråds mandat til at vælge medlemmer til skolens bestyrelse, der var på spil ved den stiftende generalforsamling 9. november 1983. Alligevel kan vi i skolens arkivalier se, at fhv. forstander Erik Dahlerup allerede i oktober 1974 gør sig tanker om en skolekreds. Han mente, at der også kan være andre end tidligere elever og sygeplejersker, der har en interesse i at støtte Testrup Højskole, f.eks. lokalt boende. Han frembringer forslag til en ”vedtægt”, dog benævnt debatoplæg. Han stiler et brev til daværende forstander Holger Knudsen, hvor han bl.a. skriver: ” Her ses den første skitse til en vedtægt, men der skulle gå 9 år før en stiftende generalforsamling blev en realitet. Stiftende generalforsamling Dengang – som i dag – var der givet mange, som var engagerede i at medvirke til at drive højskole. Nu åbnedes der mulighed for at erobre pladser i skolens bestyrelse. Det måtte komme til en form for magtkamp på den stiftende generalforsamling. ” Onsdag den 9. november 1983 var der stiftende generalforsamling til den nye Skolekreds for Testrup Højskole. I første omgang blev der i alt tilmeldt 36 aktive og passive medlemmer. Vi håber at der kommer flere til. Skolekredsens bestyrelse kom til at bestå af følgende 5: Lars B. Rasmussen (formand), Mustrupvej 35, 8320 Mårslet. Margit Lund (kasserer), Testrupvej 116, 8320 Mårslet Bente Klausen, Testrupvej 119, 8320 Mårslet Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet Ove Andersen, Borrevænget 15, 8320 Mårslet. Denne bestyrelse er valgt for et år. Lars B. Rasmussen, Bente Klausen og Ove Andersen indtræder i højskolens bestyrelse pr 1. januar (1984), hvor så Dansk Sygeplejeråd trækker sig ud. Vedtægterne for den ny skolekreds er aftrykt i årsskriftet. ” ” 1. Testrup Højskoles Støttefond har til formål at arrangere møder mellem alle, der føler sig knyttet til skolen på den ene eller anden måde. 2. Enhver kan blive medlem af støttefonden mod et årligt bidrag på mindst 100 kr. pr person eller 1000 kr. en gang for alle. 3. En gang om året inviteres støttekredsens medlemmer personligt til en ”lille middag” à la dem for 25 og 40 års-jubilarerne, hvor skolens forstander vil orientere om skolens daglige liv og problemer, og hvor ellers sammenkomsten vil kunne udvikle sig efter deltagernes ønsker. 4. Når støttekredsen har nået et antageligt medlemstal, vil det være rimeligt, at den bliver repræsenteret i skolens bestyrelse. 5. Støttekredsen får hvert år gratis tilsendt højskolens årsskrift. 6. Der indkaldes snarest af skolens forstander til en stiftende generalforsamling. De øvrige 4 medlemmer af Testrup Højskoles bestyrelse er: Søren Rasmussen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet Anne Mette Borup Jensen, Knudevejen 27, 8362 Hørning Ruth Boye Jensen, Vestjyllands Højskole, 6950 Ringkøbing Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet Testrup Højskoles nye fundats er aftrykt i årsskriftet. Således referatet. Testrup Højskoles Skolekreds er født, og man ser af adresser på bestyrelsens medlemmer, at der er lokal forankring. Og godt for det. Men det er også godt, at skolekredsen nu er landsdækkende. Referatet fra den stiftende generalforsamling findes i skolens årsskrift 1983, og gengives her i fuld ordlyd: SKOLEKREDS 37 Livet i skolekredsen Lise Skjold, Malling. Kasserer Ud over moralsk støtte og levering af 3 medlemmer til skolens bestyrelse blev det allerede på den første ordinære generalforsamling, den 6. oktober 1984, diskuteret, hvad skolekredsen ”kunne stå for”. En mulighed var at gå aktivt ind i aftenskolen, som jo netop henvendte sig til lokalbefolkningen. Det blev vedtaget at lade Lars B. Rasmussen ansøge om ledergodkendelse, hvilket blev en realitet: ”Deltagerantallet i aftenskolen er desværre lavt, men dog rigeligt til at holdet kan gennemføres”. Efter at Jørgen Carlsen er tiltrådt som forstander, har der ikke været behov for at skolekredsen i sig selv står for arrangementer. Men der er god mulighed for at komme med forslag. Ove Andersen, Mårslet. Der var i de første par år stor opmærksomhed omkring skolekredsen, og om den nu fungerede efter vedtægten. Det kom til udtryk på generalforsamlingen i 1986 og en ekstraordinær generalforsamling den 20. november samme år. Lars B. Rasmussen, Mårslet. TIDL. Formand gennem 23 år. Kaj Lolholm, Ingerslev. Formand Ane Kollerup, København. Kirsten Grønborg, Århus. Vibeke Zofmann, Kokkedal. Suppleant 38 SKOLEKREDS Efter denne generalforsamling sendte nogle af deltagerne en klage til Undervisningsministeriet. De mente, at der ikke var varslet tilstrækkeligt, at der var problemer med optagelse af nye medlemmer samt konstituering til skolens bestyrelse. De hævdede, at alle tre punkter var i strid med vedtægten. Alle klagepunkter blev afvist. I en del år var der ikke særlige aktiviteter ud over den årlige generalforsamling. Det udtrykker den kontinuitet og stabilitet, som skolekredsen også står for, og som er vigtig for en højskoles drift. I 2001 donerer skolekredsen en skulptur – Apis of Egypt – til det nye musikhus. En del af beløbet hertil kom fra frivillige ekstrakontingenter. 2005 kommer der ny folder om skolekredsen. Denne gang i farver. 2007 donerer skolekredsen, af et overskud på budgettet, 100 eksemplarer af den ny højskolesangbog til skolen samt giver medlemmer mulighed for at købe en sangbog til favørpris. Det benyttede 32 sig af. Skolekredsens økonomi baserer sig på kontingent fra medlemmerne. Det fastsættes hvert år på generalforsamlingen. Indtil 1998 var det 60 kr. pr. person plus 10 kr. for hver person i samme husstand. De er alle medlemmer med stemmeret på generalforsamlingen, men husstanden modtager kun 1 eksemplar af årsskriftet. Kontingentet blev i 1998 forhøjet til 100 kr. pr. person og samme ordning for andre i husstanden. I 2007 blev beløbet for ekstra personer i husstanden forhøjet til kr. 25 på grund af de stærkt stigende portopriser. Det er først og fremmest medlemmerne, der er bærere af skolekredsen. Der er fra ministeriel side opfordring til, at den skal have mindst 100 for at have folkelig forankring. Det er blevet opfyldt i næsten alle årene, og medlemstallet har været støt stigende således, at der i jubilæumsåret er 393 medlemmer fordelt på 254 husstande. Deltagere på højskolens korte kurser kommer fra hele landet. De er ofte så begejstrede for opholdet, at de gerne vil støtte skolens fortsatte virke ved at tegne et medlemskab. Det er forholdsvis få, der i årene har været i skolekredsens bestyrelse. De er Lars Berggreen Rasmussen, Ove Andersen, Børge Troelsen, Bente Klausen, Margit Lund, Kirsten Gomard, Merete Birkelund, Vibeke Zoffmann, Ib Skovgaard, Kaj Lolholm, Lise Skjold, Ane Kollerup, Kirsten Grønborg. Af disse har følgende haft posten som kasserer: Margit Lund, Merete Birkelund, Vibeke Zoffmann, Ove Andersen og Lise Skjold. Og formænd har været Lars Berggreen Rasmussen fra start til 2006, samt Kaj Lolholm. Til at repræsentere skolekredsen i højskolens bestyrelse har været udpeget følgende: Lars Berggreen Rasmussen, Ove Andersen, Bente Klausen, Ib Skovgaard, Lise Skjold. En sådan udpegning gælder ifølge højskolens vedtægter for 4 år ad gangen. Det er med til at sikre kontinuitet, men har også rejst spørgsmålet, om man kan repræsentere skolekredsen, såfremt man ikke mere er med i dennes bestyrelse. Det kan man, men et medlemskab af skolekredsen skal opretholdes. Ud over ovennævnte har en række personer virket som suppleanter for skolekredsens bestyrelse og revisorer for regnskabet. Uden at forklejne nogen må fremhæves skolens forretningsfører Margrethe Poulsen, der siden skolekredsens start har vist omsorgsfuld interesse for skolekredsen som helhed samt regnskabet, som hun nu er daglig bogfører for. Hun var i en årrække revisor. Skolekredsens status I højskolelovens § 6, stk. 3 er nævnt, at ”Skolen skal have en skolekreds eller repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed”. Og i § 7 angives at ”Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab.” SKOLEKREDS 39 Med dette kan vi ved jubilæet være dristige og påstå: Ingen Testrup Højskole uden skolekredsen. Dette vel vidende, at den kun forbliver den ene af hjørnestenene. De andre er først og fremmest skolens elever, så personale og bestyrelse. Som det er sagt i skolekredsens brochure: ” I det daglige er det først og fremmest livet mellem eleverne og de ansatte på skolen, der er det centrale. Men lige så vigtigt er det også for skolen at vide, at der er folk uden for murene, som interesserer sig for dens idé og virke. Noget af det bedste, en højskole kan ønske sig, er et stort og levende bagland af mennesker, som har lyst til at tage del i skolens liv, når skolen inviterer til kurser, foredragsaftener, koncerter, teaterforestillinger, debatmøder, elevoptræden eller andre arrangementer. ” Kaj Lolholm er formand for skolekredsens bestyrelse. Kilder Bogen Testrup Højskole 1866-1966. Ved Jens Marinus Jensen og I.C. Heuch Bogen Testrup Højskole 1866-1991. Ved Jørgen Carlsen og Hans Møller Testrup Højskoles årsskrifter. Referater og noter fra skolens arkiv. 40 SKOLEKREDS Uddrag af Testrup Højskoles vedtægter I Vedtægt for Testrup Højskole står i § 4: Stk.1. Skolekredsens formål er at støtte højskolen i dens fortsatte arbejde som folkehøjskole. Stk. 2. Som medlem af skolekredsen kan optages personer, som viser interesse for skolens arbejde. Optagelse skal godkendes af skolekredsens bestyrelse, hvis afgørelse kan indankes for generalforsamlingen, både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 3. Medlemskab af skolekredsen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art. Medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld. Stk. 4 Skolekredsens bestyrelse vælger af sin midte tre medlemmer til Testrup Højskoles bestyrelse. For de af skolekredsen valgte gælder, at to og en afgår hvert andet år. Og det er i samme vedtægts § 3, stk. 2, der bl.a. står: Medlemmer af bestyrelsen for Testrup Højskole vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. 41 Ida Emilie Nemming SKRIVER OM DEN NYE KUNSTLINJE ER DER KUNST PÅ LINJEN? 42 KUNSTLINJE FORDYBELSE Da efterårsholdet ’08 en smuk augusteftermiddag ankom til Testrup, var der ikke mange, der forlod spisesalen med kunstlinjens karakteristiske karrygule mappe. Der var ikke mange, der efter bare tre døgn på skolen drog ud på deres første linjearrangement, en tur til Odense og Brandts Klædefabrik KUNSTLINJE 43 Vi er nemlig ikke mere end syv, der har valgt at starte på den nye kunstlinje på Testrup her i efteråret 2008. Men at det er en lille linje gør den bestemt ikke mindre attraktiv, måske nærmere tværtimod. Med vores linjefagslærere Steen og Lars i ryggen tror jeg, at et lille hold som os kan sætte store projekter i gang. hvordan man gerne ville have, at han skulle stå, sidde eller ligge. I vores skulpturforløb var det spændende, at man skulle forholde sig til kroppen i 3D. Man skal bevæge sig rundt og beskue modellen fra alle vinkler, og det hele skal gerne gå op i en højere enhed til sidst. Fra flamingofigur til aluminiumsskulptur EN Nøgen Mand Det er ikke hver mandag morgen, man står overfor en mand på 68 år, som er helt nøgen, og som man oven i købet skal forholde sig til, i og med at man skal til at tegne hans krop. Det er en uvant situation, og for størstedelen af pigerne på kunstholdet, inklusiv mig selv, var det en lille kamel, der skulle sluges. Men når kamelen er sunket, så synes jeg, at der åbner sig en stor udfordring og oplevelse i det at tegne, modellere eller fotografere croquismodel. Overskriften på det første forløb på kunstlinjen var det nøgne menneske. Som sagt har vi arbejdet med nøgenmodeller, og det er en enormt stor oplevelse, at et andet menneske står model til det arbejde, man laver. For mig giver det en seriøsitet og koncentration, som det er fedt at blive tvunget til at bevare. Der er forskellige udfordringer i arbejdet med at kombinere de forskellige kunstarter med croquismodel. I foto var den største udfordring at indtage rollen som professionel fotograf og instruere en nøgen mand på omkring de 40 i, 44 KUNSTLINJE Muligheder er for mig et af nøgleordene i mit højskoleophold. Følelsen af ubegrænsethed. På kunstlinjen får vi mulighed for at prøve nogle ting af, som man nærmest ikke kan prøve andre steder. Fx har vi støbt aluminiumsskulpturer af 900 grader varmt aluminium sammen med kunstneren Niels Rahbæk, der var herude som gæstelærer i en uges tid for at lære os om, hvordan man støber i aluminium. Det hele starter med en flamingofigur. Når man har skåret sin skulptur ud i flamingo, sætter man den i en spand med sand. Så hælder man glohedt flydende aluminium på, og vupti, så har man en metalskulptur. Det er ret fantastisk. For mig gav det et kæmpe kick at kombinere arbejdet med at skære en skulptur ud, for derefter at stå to personer med kæmpe handsker, en to meter lang tang og hælde aluminium i en spand med sand. Det er en kunstart, der indeholder både det fine og det grove, og det gør den virkelig facinerende. Det giver også en ekstra dimension af spænding, når det hele er så varmt og rødglødende. Fotografiets dybde Vi har haft flere forskellige gæstelærere på skolen for at undervise os, og lige netop muligheden for at blive undervist af en inspirerende og måske verdenskendt fotograf eller maler er også noget, det er svært at takke nej til. Vi har bl.a. hørt et fantastisk foredrag af fotografen Torben Eskerod om hans projekter, især portrætter, som er virkelig interessante, og som ramte mig dybere, end jeg havde troet ved første øjekast. Dagen efter foredraget havde vi ham som gæstelærer på kunstlinjen, og det var rigtig spændende. Vi tog et par billeder med ham, og det var meget specielt at være den første, der sad foran hans kamera, mens de andre kiggede ned i det. Deres reaktioner var ret voldsomme, så voldsomme at jeg næsten troede at der var et eller andet galt. Men da jeg selv kiggede på en af de andre piger igennem linsen, blev jeg også selv lidt chokeret over, hvor skarpt man egentlig kan se. Efter at have kigget igennem den linse virkede mit eget syn nærmest sløret og dårligt. Det var bogstavelig talt en øjenåbner over for fotografiets dybde. Der kommer flere interessante gæstelærere i løbet af efteråret, bl.a. Anders Moseholm og Søren Behncke. Danmarks Mediemuseum og Museet for Fotokunst en udstilling og konkurrence under titlen Inspired by. Det var en udstilling med forskellige kunstnere, og det er en konkurrence, der går ud på at blive inspireret af et værk på et af de tre museer, og så sende sit eget værk ind i februar. Rammerne er ret frie, man skal bare lade sig inspirere. Vi fokuserede mest på en udstilling af den tyske kunster Tim Eitel, der er forholdsvis nyuddannet fra en meget traditionel og teknikfokuseret malerkunstskole i Leipzig, men som lynhurtigt er blevet mere end almindeligt berømt i en alder af bare 37 år. Hans streg er nærmest hyperrealistisk og detaljeret, samtidig med at hans billeder er surrealistiske på en lidt uhyggelig måde. Han får en til at undre sig og stille spørgsmål. Hvad er det, der er sket her, hvorfor sidder de børn der, eller hvad er der gået forud for dette? Han placerer ofte sine karakterer eller genstande i en form for tomrum eller fuldstændig uden omgivelser. Grænsen mellem realisme og surrealisme giver billederne et meget interessant præg. Hvis vi er interesserede, kan vi arbejde på et projekt her på skolen, som vi kan sende ind til konkurrencen i februar. Vi har to ugers projekt på vores linjefag i slutningen af vores ophold på Testrup, så det er en oplagt mulighed. Inspired by … Tim Eitel Ida Emilie Nemming er elev på Testrup Højskole i efteråret 2008 Vores første arrangement på kunstlinjen var, som jeg kort har nævnt, en tur til Odense og Brandts Klædefabrik. På Brandts var der i samarbejde med KUNSTLINJE 45 A 38. VIGTIGT: ALLE ANSØGERE SKAL LÆSE OG BESVARE ALLE SPØRGSMÅL Adgang til kurset vil muligvis ikke blive tildelt personer, der svarer enten JA eller NEJ, i tilfælde hvor svaret ikke er i overensstemmelse med reglerne for god stil, medmindre aftale om fritagelse for god stil er indhentet på forhånd. Har du til hensigt at deltage i en uges sommerhøjskole i august indeholdende elementer så som linjefag, glad stemning, opvasketjanser, sangtime og et højt aktivitetsniveau, sammen med ca 160 andre Ja Nej Søger du adgang til Testrup Højskole for at smugle ulovlige substanser, deltage i terroristaktiviteter, aflægge eksamener, og/eller for at omstyrte kalifatet? Ja Nej Har du nogensinde været bærer af en smitsom glæde over lys, sang, tant og fjas, som du, enten tilsigtet eller utilsigtet, har overført til andre? Ja Nej Har du nogensinde gjort dig skyldig i utidig anvendelse af gøgl? Ja Nej Ja Nej Ja da! Nej Er du klar over, at Elevmødet ligger i umiddelbar forlængelse af Augustkurset? Er du klar over, at årets generalforsamling i Elevforeningen finder sted d. 8. august? Er du klar over, at du kan finde flere oplysninger om det hele på testrupelev.dk? Ses vi så i august? Selvom et JA og i visse tilfælde et NEJ ikke automatisk indikerer uegnethed til deltagelse i kurset, må du være forberedt på eventuelt personligt at skulle møde op for at besvare irrelevante spørgsmål. 39. Er denne ansøgning udfyldt af en anden person end dig selv? Ja Nej og hvis det var, tror du så, jeg ville skrive det? Augustkursus og elevmøde 2009 1. - 9. august 46 47 24-timers mennesker I idylliske omgivelser samledes jeg i august 2007 med omkring 80 andre unge mennesker på Testrup Højskole - parate til at åbne for en tidevandsbølge af indtryk og oplevelser. Hans Nørkjær beretter her om sit højskoleophold. Hele artiklen har tidligere været bragt i Aulum-Vinding-Vind Valgmenigheds Kirkeblad. en første besked, der lød ud over vores unge hoveder, da vi sad spændte og nervøse i skolens foredragssal, var et rungende: ”Bare rolig, I er bestået på forhånd!” Og med de ord var det allerede fra starten gjort klart, at Testrup Højskole ikke er en skole i almindelig forstand. Helt grundlæggende er højskolen et fristed, hvor kreativitet og gå-påmod skal tilgodeses mest muligt. I modsætning til gængse skoler handler højskole ikke om, at eleverne skal præstere for at tilfredsstille systemet. Eleverne skal i vid udstrækning faktisk selv skabe systemet – fri for bekendtgørelser og faglige mål. Nogen vil måske spørge sig selv, om forkælede unge mennesker da ikke blot vil henfalde til slendrian og uvirksomhed i en sådan situation? Nej, i hvert fald ikke på Testrup. Vi var alle klar over, at vi stod med en unik chance for at kaste os ud i udfordringer, og 48 ophold faktum er, at det frie udgangspunkt satte ild til den krudttønde af kreativitet, der lå gemt i mange af os. En privilegeret hverdag I modsætning til andre skoler handler højskole om at blive dannet som helt menneske. Det handler om midlerne i højere grad end målene. Det handler kort sagt om at være aktivt deltagende – både socialt og fagligt. Højskolen er et sted, hvor der deles indtryk, holdninger, anskuelser, påfund, ideer og alt muligt andet. Og der var rig mulighed for at blive inspireret. For det første var vores foredragsprogram af en standard, jeg ikke tror, man ser magen til nogen andre steder. Der var foredrag af prominente personer som Ghita Nørby, Frank Hvam, Peter Øvig Knudsen, Connie Hedegaard, Carsten Jensen og Johannes Møllehave samt mange flere mindre kendte, men bestemt ikke mindre interessante personligheder. Ja, det kan lyde for godt til at være sandt, og sådan tror jeg også de fleste af os tænkte. Udover den faglige del af højskoleopholdet byder et højskoleophold også på et væld af sociale ”ahaoplevelser”. Fra dag et stod det klart for mig, at jeg var omgivet af mange enestående mennesker. Samtlige godt 80 elever var jo med til at danne min hverdag på Testrup, og blandt dem er der mange, som altid vil stå klart i min bevidsthed. Uanset hvor meget eller lidt, jeg får med dem at gøre i fremtiden. For når man oplever hinanden som ”24-timers mennesker”, kommer man tæt ind på livet af hinanden, og man knytter nogle unikke – nærmest familiære – bånd med folk, man går op og ned ad hver dag. Dette er måske den vigtigste del af et højskoleophold: At være i hinandens vold og at turde være en del af hinandens skæbner! Ildsjæle Mine højskolekammerater havde virkelig lyst til at være en positiv del af opholdet. Derfor – og kun derfor – blev opholdet så stor en oplevelse. For højskole er noget, eleverne skaber, og derfor er den generelle stemning eleverne (og lærerne) imellem vigtig. Samtidig var der et fagligt gå-på-mod, som gjorde, at der var respekt om undervisningen og drivkraft til at lære og udvikle sig inden for de tilbudte fag. I alle fag er man garanteret et stort engagement fra lærerens side, hvilket uundgåeligt smitter kraftigt af på eleverne. Man blev mødt i øjenhøjde og blev opfordret til at følge sine ideer til dørs. Og man agerede selv drivkraft i sine projekter. På samme tid manglede der bestemt ikke talent blandt mine højskolekammerater, og mange formåede både at udfolde og udvikle deres alsidige evner i løbet af opholdet. En ny vej Før jeg kom på Testrup, havde jeg I mit stille sind forventet, at opholdet ville give mig mulighed for at dykke dybt ned i intellektuelle problemstillinger, som jeg i gymnasietiden havde stiftet bekendtskab med. Derfor tilmeldte jeg mig Testrup Højskoles filosofilinje. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg efter tre år, hvor jeg havde brugt tid på at opbygge faglige kompetencer og fagligt skulle dokumentere alt jeg skrev og sagde, følte en lyst til at skabe noget i stedet! Så jeg skiftede meget hurtigt fra filosofilinjen til skrivelinjen, hvor jeg i langt højere grad fik mulighed for at skabe noget, som var mit helt eget. Det var en stor befrielse at kaste sig ud i noget abstrakt, hvor jeg samtidig både fik hård og kvalificeret kritik af de passager og mindre værker, jeg forsøgte at skrive. På skrivelinjen fik jeg så at sige afprøvet hvervet som forfatter, og det var både en oplevelse og en stor udfordring. Opholdet på Testrup Højskole har virkelig givet mig det spillerum til fri udfoldelse og abstrakt tankevirksomhed, der er garant for, at jeg ikke fortaber mig i ligegyldighed og åndløshed i tilværelsen. Jeg vil altid huske tilbage på Testrup Højskole som stedet, hvor åbenhed og frihed til kreativ udfoldelse går hånd i hånd med kvalitet og seriøsitet. Så det har bestemt været en god livsinvestering at bruge de fire måneder på Testrup Højskole. Det kan kun anbefales! Hans Nørkjær var elev på Testrup Højskole i efteråret 2007 ophold 49 Rigets tilstand INDEFRA AF JØRGEN CARLSEN Jeg ved godt, at det ifølge både Grundtvig og Kierkegaard er uåndeligt og overfladisk at bøje sig for ”talmajestæten” frem for at se på det væsentlige i livet: mennesket som konkret eksisterende individ. Ikke desto mindre finder jeg det ret interessant at stille spørgsmålet: Hvor mange mennesker sætter deres ben på Testrup Højskole i løbet af et år? Det korte svar på spørgsmålet er: Et sted mellem 2.500 og 3.000 personer. Det er ret mange, synes jeg. Det svarer ca. til en halv promille af den samlede danske befolkning. Tallet er fremkommet på følgende måde: Elever på de lange kurser forår og efterår: ca. 180. Kursister på de korte kurser i januar og sommeren: ca. 1.000. Dertil kommer ca. 120 børn på to af sommerkurserne. Læg dertil deltagerne i elevforeningens forskellige arrangementer: Forårs- og nu også efterårsweekend og elevmødet. Oven i det kommer skolekredsmedlemmer og andre deltagere i foredragsarrangementer og koncerter året igennem. Endelig er der alle de gæster, der på de lange kurser besøger eleverne, der går på skolen. Alt i alt i underkanten af 3.000 personer. Alle er de med til at skabe det liv, der udgør højskolen. Nogle bare i et kort glimt en enkelt aften – andre i kraft af deres tilstedeværelse på skolen i fem måneder. Hvad der får folk til at komme, kan vi ikke vide i detaljer. Og jeg hører til dem, der mener, at folk skal have lov til at have deres inderste tanker og motiver for sig selv. Alligevel tror jeg godt, at man uden at forulempe nogen sjæleligt kan nærme sig et svar. Så meget er i det mindste givet: Ingen tager på højskole for at være alene med sig selv. At tage på højskole – om det så kun er for at INDEFRA 51 være der et par timer – er at opsøge et fællesskab. Man får i kortere eller længere tidsrum en historie sammen med andre mennesker. Er man sammen i ugevis eller månedsvis, kan fællesskabet modnes og uddybes og få livslange konsekvenser. Det kan mange tidligere højskoleelever tale med om. Måske kunne man ligefrem definere højskole som ”det, vi går glip af hver for sig.” 100 ELEVER I 40 UGER Vi holder højskole af en eneste grund: For livets skyld. Og med liv mener jeg ikke en eller anden videnskabelig biologisk størrelse eller et abstrakt filosofisk begreb. Jeg mener det liv, der på forunderlig vis har materialiseret sig i de konkrete mennesker, vi hver især er, og som manifesterer sig i den forsamling, der til enhver tid befinder sig på Testrup Højskoles enemærker. Men selvfølgelig skal vi samles om andet end at være sammen. Og dette andet er lige præcis højskolens kurser og arrangementer. Ser vi på kurserne i det forløbne år, har vi grund til at være glade og fornøjede. Stort set alle kurser har været udsolgte eller så godt som udsolgte. Selv efterårsskolen, som hvad angår tilslutning har været lidt i retning af et smertensbarn, begyndte med betydeligt flere elever end de sidste par år. Jeg tror det hænger sammen med, at vi har valgt at begynde kurset to uger senere. Det har betydet, at mange flere er afklarede og har fundet deres ben efter at have været på sommerferie. Alt i alt har vi en høj udnyttelsesgrad af skolens kapacitet. Vi kan notere et årselevtal på lige omkring de 100, dvs. 100 elever i 40 uger. Det kan bestemt siges at være tilfredsstillende – ikke mindst set i forhold til den almene situation for landets højskoler. Den ser nemlig ikke alt for festlig ud. 52 INDEFRA På den baggrund er det glædeligt, at vi også i 2007 kunne notere et pænt overskud på over 300.000 kr. Det er vigtigt at forstå, at en højskole jo ikke er en pengemaskine, der skal producere så høje overskud som muligt. Meningen med en højskole er selvfølgelig at lave så godt og berigende et højskoleliv som muligt. Og vi prioriteter høj kvalitet i undervisningen, foredragene, maden og alt det andet. Livet er ganske enkelt for kort til tomme kalorier – både fysisk og åndeligt. På den anden side er det klart, at driften skal løbe rundt – ellers er man i færd med at skaffe sig et problem på halsen på den lange bane. Vi laver altså ikke højskole for pengenes skyld, men bruger pengene til at lave højskole. Og guderne skal vide, at vi har planer nok, både af mere kortsigtet og langsigtet karakter – byggeri, f.eks. Derfor er det kærkomment helt uventet at modtage en pengegave af ganske betragtelige dimensioner. Det skete i sensommeren, da vi pludselig modtog et brev fra den afgående bestyrelse for Herning Højskole. I dette brev blev det meddelt, at der var indkommet en større pengesum ved salget af Herning Højskoles bygninger – en pengesum, der ifølge skolens vedtægter skal tilfalde højskoleformål. Derfor havde bestyrelsen for Herning Højskole betænkt en række jyske højskoler. På den konto modtog vi ikke mindre end 600.000 kr. Denne generøse gestus har jeg allerede i en henvendelse til formanden for Herning Højskoles bestyrelse takket behørigt for. Men jeg vil gerne endnu engang takke for denne håndsrækning og garantere, at pengene vil blive omsat i endnu mere af det højskoleliv, som er til gavn og glæde for dem, der sætter foden på Testrup Højskole. POLITIK OG LEG Året 2008 bød på to nyskabelser blandt de korte kurser. I uge 31 afholdt vi kurset ”Demokratiets udfordringer i globaliseringens tidsalder”. Kurset var tilrettelagt i samarbejde med den politiske diskussionskreds ”Det ny århundrede”. Det var et på alle måder vellykket kursus, som talte 77 personer, heraf en stor del, som for første gang satte deres ben i Testrup. Kurset blev ledet af Erling Christiansen (fhv. forstander for Grundtvigs Højskole og tidligere medlem af Testrup Højskoles bestyrelse), Peter Buhrmann (forstander for Højskolen Østersøen), Jesper Jespersen (økonomiprofessor på RUC), Klavs Birkholm (Det etiske Råd) – alle disse fire er fra ”Det ny århundrede” – samt undertegnede, der ikke har noget med diskussionskredsen at gøre. Det var et spændende samarbejde, og vi er enige om at gentage et tilsvarende politikkursus i uge 31 næste år. Kurset får titlen ”Den politiske slagmark”. Vi finder det overmåde vigtigt også at kunne byde på et politikdebatterende kursus, så vi som højskole blander os i samfundsdebatten. Den anden nyskabelse var kurset ”Det legende menneske”, som lå i uge 34. Kurset var et forsøg på at bygge bro mellem højskolen og den moderne virksomhedskultur – både i de offentlige institutioner og i det private erhvervsliv. Undertitlen på kurset var ”kreativitet og innovation” – to begreber, der godt kan give en og anden sart humanist røde knopper, fordi de smager af smart management. Men kendsgerningen er jo, at der i højskolebevægelsen er en lang tradition for at beskæftige sig med mennesket som et skabende, eksperimenterende og nytænkende væsen. Hvad ville f.eks. andelsbevægelsen være uden højskolen? For netop at appellere til erhvervsaktive mennesker, herunder ledere i diverse organisationer, strækker kurset sig fra mandag eftermiddag til fredag middag, så man af hensyn til familien kan holde fri i weekenderne. Kurset lykkedes over al forventning. Vi havde 55 begejstrede deltagere – og hvad mere var: Vi lærere på kurset var også fulde af begejstring, så vi er enige om at lave en version 2.0, som kommer til at ligge i uge 34 næste år. Artiklen ”Det legende menneske” her i årsskriftet er en let omarbejdet version af en kronik professor Steen Hildebrandt og jeg publicerede i dagbladet Børsen INDEFRA 53 sidst i juni måned. I det hele taget skylder vi her på stedet Steen Hildebrandt en stor tak for hans store velvilje og generøse hjælpsomhed i forsøget på at få kommunikeret kurset ud i brede erhvervskredse. MEDARBEJDERNE I slutningen af 2007 befandt vi os i en ganske særlig situation. Midt på året havde vi taget afsked med hele fire personer fra lærerstaben, som alle ville videre i livet. Carsten Lunding havde dengang og har stadig fuldt op at gøre med sine Smagsdommeraktiviteter. Nu er han blevet engageret af Københavns Kommune til at udfærdige madplaner til hjemmeplejen. Vi kan kun ønske Københavns pensionister tillykke. Pernille Behrend er begyndt på en uddannelse som psykoterapeut. Agnete Braad er flyttet til København, er blevet mor til Frederikke og har netop tiltrådt en stilling på kunstmuseet Louisiana. Steffen Raastrup indrømmer blankt, at han ”uigenkaldeligt er gået i seng med fjenden” og gør strålende karriere i konsulentfirmaet Advice. Han har netop modtaget en pris for en kampagne om organdonation. På billedet ovenfor ses han sammen med videnskabsminister Helge Sander, men han beder os bemærke, at han ser ”meget beklemt ud ved situationen”. Og ganske rigtigt: han lader faktisk til at være meget bodfærdig. Jeg synes vi på den baggrund skal tilgive ham hans synder. 54 INDEFRA Vi forsøgte sidste efterår at dække de tabte lærerkræfter ind dels ved vikarer udefra, dels ved selv at træde i aktion. F.eks. varetog forskellige af de ”gamle” lærere på skift undervisningen i filmkundskab. Tekstilværkstedet blev dog helt nedlagt og omdannet til et ”tekstværksted”, så vi på den måde forbedrede faciliteterne for skrivelinjen. Bedre blev det ikke af, at Hans Rubech Christensen på grund af sin sygdom var overgået til fleksjob med kortere arbejdstid. Nu stod vi også og manglede en ekstra lærer på filosofilinjen. Det lå efterhånden klart, at vi på længere sigt måtte ansætte nye kræfter til afløsning af de gode gamle. OLE TIL RY Sidst på året var det klart, at endnu en stol i lærergruppen ville stå tom. Ole Toftdahl meddelte, at han netop var blevet ansat som forstander for Ry Højskole med tiltrædelse allerede den 1. januar 2008. At Ole på et eller andet tidspunkt nok ville flyve fra reden for at blive forstander på en anden skole, er ikke kommet aldeles bag på os i lærergruppen. Ole kom til Testrup i 1991 og har som højskolemenneske fra første færd vist sig i besiddelse af evner af en sjælden karat. Han er en dygtig lærer i fagene musik og retorik. Derudover er han som person i besiddelse af en naturlig autoritet og et stort organisationstalent. I en lang årrække har han været kontaktperson for ambassadørkorpset af gamle testrupelever. Han stod også bag oprettelsen af ”Tesmus” (Testrup Højskoles Musikforening) og tilrettelagde nogle idérige koncertprogrammer med en lang række af de bedste musikere, og så har han i de senere år med stor logistisk sans bistået i det administrative arbejde på skolen (timeregnskab og den slags). Han er ikke noget dusinmenneske, men en person med overbevisninger, holdninger og meninger, som gør, at han står tydeligt i landskabet – både i forhold til eleverne og kollegerne. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at Ole bliver en fremragende forstander for Ry Højskole, som han via sin kone Helle faktisk har nær forbindelse til. Helles bedsteforældre var det legendariske forstanderpar Johannes og Inger Marie Terkelsen. Et stort tillykke til Ole og Helle. Og et ikke mindre stort tillykke til Ry Højskole! Vi opslog nu en række lærerstillinger i fagene musik, filosofi, film, dans og idræt eller et andet bevægelsesfag. Der indkom omkring 170 ansøgere. Mange af dem var fagligt højt kvalificerede. Jeg vil tro, at der blandt ansøgerne var en 30-40 ph.d.ere. Nu var det om at finde de helt rigtige – og det er vi overbeviste om, at vi har. MUSIK Som musiklærer har vi ansat Thorbjørn Krogshede. Thorbjørn er 38 og har allerede en alsidig musikalsk karriere at se tilbage på. Han har studeret klassisk klaver hos Peter Westenholz på Det Jyske Musikkonservatorium, har lært at spille citar i Benares, har sidefag i Musikvidenskab på Aarhus Universitet og er ved at færdiggøre hovedfag i Filosofi samme steds. Musikalsk har han bevæget sig i mange genrer: fra klassisk over jazz og electronica til rock. Han har komponeret og indspillet filmmusik, i en årrække turneret rundt i verden som tangentspiller i bandet ”Under Byen” og har senest stiftet gruppen ”Thunderbear”, som i 2006 udgav et album med samme navn. Og så har Thorbjørn højskoleblod i årerne. Han tilhører familien Krogshede, som er tæt forbundet med Gerlev Idrætshøjskole og er tidligere elitegymnast. Thorbjørn bor i Hjortshøj nord for Århus sammen med sin kæreste Hanne og bonusbarnet August på 12. FILOSOFI Vores nye filosofilærer er Frank Beck Lassen. Han har i efteråret 2008 fået orlov for at færdiggøre sin ph.d. på Idéhistorie, men vi ved, at vi ikke har købt katten i sækken. Frank har nemlig i adskillige år været med til at præge det akademiske miljø på Afdelingen for Idéhistorie under Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet. Blandt andet har han været en af de drivende kræfter bag tidsskriftet ”Slagmark”, som nu har eksisteret i 25 år og blev fejret med maner ved et symposion i foråret 2008. I øvrigt kender Frank Testrup Højskole ud og ind. Han har nemlig selv gået her i foråret 1996 (samme hold som Mads Eslund). Frank er imidlertid optaget af andet end filosofiske sysler. Han har i adskillige år dyrket den japanske kampsport Aikido. Vi har derfor skræddersyet et sådant fag til ham, så han ikke skal bruge hovedet hele tiden. Frank er 33 år og har sammen med sine to delebørn Andreas på 3 og Frida på 1 indtaget lærerboligen bag Musikhuset (alias Dahlerups Hus, Boyes Hus og senest Ole og Helles Hus). DANS I faget dans har vi ansat Laila Wodtke Nissen, som i sin ansøgning påtog sig at ”undervise alle, der har en krop.” Det synes vi lød tillokkende, så INDEFRA 55 hende måtte vi bestemt have til samtale. Laila er 45 og oprindeligt uddannet fysioterapeut, men har senere bevæget sig over i dansens verden. Hendes danseundervisning har intet med standarddans at gøre, selv om hun på sin egen måde er ”vild med dans”. Undervisningen er inspireret af den amerikanske danser Gabrielle Roths ”5 Rhytms” – en fri og ekstatisk danseform, som bruger dansen til at give sig hen til rytmer, livskraft, energi og udtryk. FILM Vi har en gammel tradition for at have meget entusiastiske og originale lærere i faget film eller filmkundskab. Elever fra for mere end 10 år siden mindes sikkert med taknemmelighed Dan Andersen, der ud over et mådeligt svendebrev fra Efforts Maskinfabrik i København aldrig har haft papir på noget som helst, men som ikke desto mindre havde celluloid i årene. Siden kom Claus Christensen, som nu er redaktør af filmmagasinet Ekko. Derefter Jesper Vognsgaard, som i øvrigt er flyttet fra Engelsholm til Ollerup Musikefterskole, der lokkede med en endnu mere attraktiv forstanderstilling. Og endelig på det seneste Steffen Raastrup, der som sagt nu er ”i fjendeland”, men som heldigvis stadig kan finde på at husere som filmlærer på augustkurserne. Denne tradition er på det fornemste blevet fulgt 56 INDEFRA op af vores nye filmlærer Karen Rais-Nordentoft. Man kan endda sige, at Karen på mange måder har raffineret og nytænkt faget film her på skolen. Normalt har filmundervisningen taget sit udgangspunkt i en række spillefilm. Men Karen har så megen sans for filmen som sprog, at hun ved præsentationen af sin undervisning kan finde på at vise en film, der kun varer 60 sekunder. Pludselig bliver man opmærksom på, hvor meget der kan meddeles på så kort tid i kraft af filmmediet. Karen har en forkærlighed for netop kortfilmen og en meget stor viden om samme. I det hele taget har hun et godt øje til hybridformer og tendenser, som ligger i rummet mellem film og billedkunst. Karen er kunstnerisk leder af Aarhus Filmfestival. Hun er 43 og bor i Århus med filmskaberen Aage RaisNordentoft og deres to børn No på 6 år og Metha på 14. EN GAMMEL NY TEATERLÆRER Thorbjørn, Frank, Laila og Karen er som sagt nye lærere på Testrup Højskole. Man faktisk har vi fået endnu en ny lærer her på stedet. Sagen er bare, at hun sådan set slet ikke er ny. Til vores store glæde har Ann Sofie Oxenvad henvendt sig og spurgt, om vi kunne være interesseret i at have hende som kollega her på stedet igen. Om vi kunne? Svaret er: Hellere end gerne. Ann Sofie var oprindeligt teaterlærer hos os i de glade 90’ere. Men i 1994 forlod hun os for at hellige sig sit dramatiske forfatterskab. Ann Sofie er 54 og bor med sin mand Niels i Mårslet. Hun er cand.mag. i dansk og dramaturgi, har en tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole og er netop begyndt på teologistudiet sideløbende med sin læreransættelse. Inden hun vendte tilbage til os har hun været adjunkt ved Århus Seminariums Diplomuddannelse og daglig leder af ungdomsteateret Opgang2. Ann Sofie har skrevet en lang række forestillinger bl.a. til Filuren, Opgang2, Den Jyske Opera, Svalegangen, Limfjordsteateret, Himmerlands Teater, Teater Zeppelin og Grønnegårdsteatret. Som dramatiker har Ann Sofie høstet stor anerkendelse, senest for forestillingen ”Natmad med oberstinden”, som gik på Svalegangen i 2007. Ann Sofie er begavet med en usædvanlig arbejdsdisciplin. Dagen inden hun begyndte igen som lærer hos os, havde hun sat sidste punktum for et besættelsesdrama om den kontroversielle kvindelige stikker Grethe Bertram, som er programsat på Svalegangen i 2009. Ann Sofie underviser i fagene retorik og dramatisk tekst og er tillige ansat som projektleder for en undersøgelse af den såkaldte ”pit-stop” ordning, der tilbyder universitetsstuderende et højskoleophold med henblik på at genvinde lærelysten. Det fortæller hun nærmere om i en artikel her i årsskriftet. VOLLEY OG AKTIV MEDBORGER Endelig har vi her på efterårskurset stor fornøjelse af en ny lærer i faget Volleyball. Det er Morten Morthorst, som er 22 år, har gået på Idrætshøjskolen i Sønderborg og læser idræt på Aarhus Universitet. Morten spiller på ASV’s superligahold og dyrker standarddans i sin fritid. Simon Axø er nu vores faste lærer i faget Aktiv Medborger. Det går strygende for ham bortset fra, at han havde et grimt styrt på cykel her i foråret. Han er blevet opereret i kæben og skal nu til tandlæge i den næste lange tid. Mange af tænderne blev slået ud af munden på ham. Det var særlig ærgerligt, fordi han altid har været glad for sine tænder – og måske også stolt af dem. Han har ikke været særlig gæstfri set med Karius og Baktus’s øjne. Han har aldrig haft et hul. Det gør selvfølgelig det hele dobbelt ærgerligt. Men Simon klynker ikke. Han er oppe på cyklen igen og ved godt mod. INDEFRA 57 HELBRED Hans Rubech Christensen er som allerede nævnt gået på fleksjob. Man kan ikke påstå, at han har haft det let det seneste halve år. Han har i længere tid været sygemeldt på grund af bivirkningerne fra den medicin, han tager. I foråret blev Hans opereret i ryggen som følge af knogleskørhed. Det er han langsomt ved at komme sig over. Medicinen har også givet ham grå stær, så han nærmest ikke har kunnet se. Også dette er klaret takket være moderne laserteknologi. Og modet har han bestemt ikke mistet. Vi håber at se ham tilbage på skolen igen i begyndelsen af 2009. I det hele taget har medarbejderstaben været hjemsøgt af en del sygdom og uheld. På pedelfronten måtte Hans Bang gå rundt i et par måneder og vente på en knæoperation, der blev yderligere udskudt på grund af hospitalsstrejken. Det var på et tidspunkt, hvor havearbejdet ikke kan negligeres og kræver fuldtidsarbejde for en person. Det var mere end Jens Kristian Kånbjerg og Niels Christian Hygebjerg kunne magte alene, når der også var bygningerne at se til. Til alt held trådte John Emil Winberg (F06) til og hjalp os på fornem vis med at bringe skik på hele skolens område, så det tog sig præsentabelt ud under sommerkurserne. Ironisk nok blev Jens Kristian syg kort efter, at Hans var tilbage i arbejde, så John Emil har skiftet fra at være vikar for Hans til at være vikar for Jens Kristian. Vi siger John Emil tak for hjælpen og ønsker ham held og lykke med lærerstudiet på Blågårds Seminarium. Jens Kristian har været sygemeldt i en længere periode, men skulle gerne være tilbage på sin pind fra midten af oktober. Mest dramatisk og alvorlig har situationen dog været for Nikolai Vestergaard i køkkenet. Nikolai blev i det tidlige forår midt om eftermiddagen kørt ned af en bil, da han kom cyklende i et kryds på Søren Frichsvej i Århus. Bilen, der med stor hastighed kørte 58 INDEFRA over for rødt, blev ført af en kvindelig flugtbilist, som senere er pågrebet og dømt. Det så virkelig slemt ud for Nikolai. Han havde brud over hele kroppen og blev slået bevidstløs. Han lå i koma i halvanden måned, men er nu på vej til at genvinde sin førlighed. På nærmest mirakuløs vis er han kommet sig meget og befinder sig i øjeblikket på udslusningsafdelingen på Hammel Neurocenter. Vi håber på og glæder os til at se ham tilbage i køkkenregionerne, når han igen er fit for fight. I KØKKENET I køkkenet er der gudskelov også sket mere glædelige ting. Thomas Egholm Jensen og Lea Hasselager (Salsa Lea) fik først på året en dejlig datter, som har fået navnet Selma. De er nu begge på barselsorlov og er flyttet til København. Og så er Nina Lind Balslev tilbage i den faste medarbejderstab. Det er værd at nævne, for læsere af sidste årsskrift vil vide, at vi dengang tog behørig afsked med hende. Vi er glade for at have hende tilbage i køkkenet. Og vi er på hendes og familiens vegne glade for, at vi ikke ser hende lige for tiden. Hun er nemlig nedkommet med en prægtig søn midt på sommeren 08 og er på barselsorlov. Nina varetager i øvrigt også undervisningen i faget verdensmad efter Carsten Lunding. Hun er tilbage i køkkenet sidst på foråret 2009. Den tid den glæde. Til gengæld har vi den glæde at byde velkommen til to nye dygtige medarbejdere i køkkenet. Den ene er Marianne Lodberg, som er 47 år og har haft sin egen virksomhed med fremstilling af økologisk, vegetarisk mad. Det skal dog tilføjes, at hun personlig ikke er afholdende hvad angår kød. Marianne er flyttet ind på skolen sammen med sin mand Jens Otto Andersen i den lejlighed, som har tilhørt Lea og Thomas. De har tre børn, som alle har forladt reden. Den anden nye medarbejder i køkkenet er Hanna Larsen, som er 47 år og bor i Odder med sin mand Jesper og sønnerne Sebastian på 16 og Julian på 18. Hanna er opvokset i USA med tyske forældre og er uddannet klinisk diætist på University of Minnesota. Det sidste har selvfølgelig straks affødt en flad vittighed: nu skal alle på Testrup Højskole på Minnesota-kur! Hanna har arbejdet med professionel madlavning i børnehaver, kantiner, storkøkkener og hospitalskøkkener. Vi er helt overbevist om, at skolen med de nye kræfter stadig kan fastholde den høje standard i køkkenet. Vi har stadig fornøjelsen af Hanne Lyhne, Bettina Bodholt, Bodil Pedersen og Erling Hintze i køkkenet. Og så mangler vi helt at nævne det hvilende omdrejningspunkt for alle køkkenaktiviteterne: Finn Andersen. Finn er bare alle tiders køkkenchef. Han er dygtig, men meget mere end det. Han er også med sin humor, indlevelse og forståelse en miljøfaktor af de helt store. Det kan regne, det kan blæse, det kan sne – Finn han er på pletten og ved, hvad der skal ske! NYE OLDFRUER Efter fire et halvt år på posten som oldfrue valgte Ulla Steffensen at fratræde ved årsskiftet 2007-08 for at vende tilbage til pædagogfaget, som hun er uddannet i. Vi vil gerne sige Ulla tak for hendes oldfruetid her på stedet. Hun har med sine gode analytiske evner og sans for organisation været med til at nydefinere oldfruefunktionerne. Det har ført til en ændret struktur, hvor vi har to oldfruer, som både indgår i et kollegialt fællesskab og aflaster hinanden, så man undgår at køre træt i det. Heldigvis har vi stadig Dorthe Jelling, som på fornem vis viderefører den gode tradition, og som også har haft et klogt blik for valget af en ny kollega. Dorthe har fundet en perfekt samarbejdspartner i Karin Andersen, der tiltrådte som ny oldfrue i juni 2008. Karin er 35 år og bor tæt på skolen i landsbyen Ask med sin kæreste Ulrik og deres to børn Nicolaj på 6 og Emilie på 9. Sjovt nok har Karin foræret os et elevbillede af sommerholdet på Testrup Højskole i 1925. En af eleverne er Karins farmor Anna Vestergaard, som ikke har skullet flytte sig så langt for at komme til Testrup. Hun kom nemlig fra Ravnholt. Den store belastningsprøve for hele det praktiske personale og ikke mindst oldfruerne er sommerperioden, hvor det ene ugekursus afløser det andet og hele skolen skal gøres klar på mindre end et døgn. Her har Dorthe og Karin kunnet afløse hinanden, og med ekstra hjælp fra Rikke Thomsen og Johanne Buur Bruntse (E07) har begge oldfruerne kunnet få en velfortjent sommerferie. Noget tyder på, at vi her har fundet den helt rigtige måde at organisere arbejdet på. MARGRETHE I 25 ÅR 1. april fejrede vi med pomp og pragt Margrethe Poulsens 25 års jubilæum her på skolen. Der var koroptræden og taler og pizza i lange baner og vin i stride strømme. Men der var bestemt også noget at fejre. Margrethe er nemlig en meget farverig person. Og hun har som forretningsfører et meget sundt princip. Hun er gennemgående glad for alle indtægter og yderst påholdende med alle udgifter. Det er lige før hun tænker på skolens økonomi med samme interesse, som var det hendes egen. Samtidig er hun med sin djærve humor og muntre bemærkninger afholdt af både elever og kolleger. Hun fabler om måske at gå på efterløn om nogle år. Det bliver svært at finde en ny Margrethe til den tid. Margrethe er den medarbejder, der har den næsthøjeste anciennitet her på stedet. Jens Kristian Kånbjerg har været på skolen siden 1978, så han indtager så ubetinget førerpladsen. Margrethe og Jens Kristian er faktisk de eneste medarbejdere på skolen, som jeg ikke har ansat. Den næste i anciennitetsrækken er nemlig mig selv, sagde hunden. Jeg kom hertil i 1986. Medens Margrethe det meste af tiden sidder INDEFRA 59 oppe i sit rygerkontor (det eneste sted på Testrup Højskole, hvor der bliver røget inden døre), sidder Ina Bøcher nede på forkontoret og sørger for den interne kommunikation på skolen og den eksterne kommunikation til og fra skolen: e-mail, tlf., post, opdatering af hjemmeside, kontorekspedition og al den slags. Her på forkontoret må der selvfølgelig ikke ryges. Derfor ser man med jævne mellemrum Ina stå på trappen ved indgangen til kontoret og ryge sammen med eleverne, der sjovt nok foretrækker at stå i det fri og ryge, selv om vi, de hensynsfulde ikkerygere, har etableret hele to rygepavilloner på skolen. af Tomas Lund og hans kone Annemette, som meget heldigt bor på Testrupvej lige over for Søs og Vesterhus. Hjemmesiden er udstyret med langt flere funktioner end den gamle. Prøv at gå på opdagelse i den! Det grafiske design af hjemmesiden skyldes bureauet Anétmai, som vi har bedt om at stå for en nylancering af hele Testrup Højskoles grafiske profil. Selve skolens nye logo ser I her: IT På it-fronten skete der i løbet af sommeren et vagtskifte. Mads Hansen har fået en uddannelsesstilling på B&O i Struer. Vi siger Mads mange tak for kompetent og omhyggelig varetagelse af alle de mange opgaver, der efterhånden har tårnet sig op som følge af moderne kommunikationsteknologi. Vi har fundet en værdig afløser i Peter Mandrup, som er elev fra foråret 04 og studerer musikvidenskab og informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Peter er blevet kastet ud på det dybe vand. En masse funktionsproblemer i løbet af sommeren og efteråret har gjort, at hele opbygningen af det trådløse netværk på skolens område skal reorganiseres. Samtidig bliver skolen tilkoblet et fibernet, som muliggør transport af store datamængder. Alt dette er mildest talt ikke gratis, men det vil både være en kærkommen opdatering og en klog fremtidssikring af it-faciliteterne på Testrup Højskole. NY GRAFISK PROFIL Alt dette har med hardware at gøre. På software-siden er der også sket en mindre revolution. Vi har fået en helt ny hjemmeside. Hjemmesiden er programmeret 60 INDEFRA I en udførlig design-manual fra Anétmai bliver ovenstående logo ledsaget af følgende forklaring: Med udgangspunkt i en Neo-grotesque skrifttype fra 1956, er der valgt en garniture der er fed – for at understrege en solid base og troværdighed. Her er der plads til forandring og nye ting får lov til at spire…” Dette er Anétmais løsning på den dobbelthed, vi her på stedet gerne vil forbinde med Testrup Højskole: Tradition og modernitet. Vi vil gerne i højskolearbejdet kombinere det bedste fra fortiden (morgensamling, højskolesang, ritualer omkring måltiderne m.m.) med det bedste fra nutiden: inspiration, nysgerrighed, eksperimenter, nytænkning – kort sagt en uudslukkelig forundringsparathed. Vi er her på stedet glade for det nye logo. Vi synes det rykker, og håber I synes det samme. Vi – det er ud over de allerede nævnte resten af os her på skansen i Testrup: Christian Dorph, Mads Eslund, Gitte Krogsbæk, Steen Larsen, Bent Mikkelsen, Lars Koue Mogensen, Torben Nielsen, Elin Vestergaard, Thomas Zeuthen og Anne Grethe Severinsen. Og hermed endnu en glædelig begivenhed i medarbejderstaben: Anne Grethe og hendes ægtefælle Kirse Bock har i foråret fået en stor og velskabt søn: Bertil. Noget tyder på, at dette navn hitter for tiden. Anne Grethe er medlem af den celebre vokalgruppe Vocal Line og kan fortælle, at tre af gruppens medlemmer på et halvt år har født drengebørn, der alle har fået navnet Bertil. Hvis man nu forestiller sig, at de gode sanggener går i arv til disse børn, vil jeg gerne i min pensionisttilværelse tilbyde mig som impresario for trioen ”Bertil, Bertil & Bertil”. Linje 3 kan godt gå hjem og lægge sig, hvad de sikkert også har gjort til den tid. TAK TAK TAK! Ud over skolens faste medarbejderstab er der en lang række mennesker, vi skylder stor tak. Tak til Laila Bach Sørensen, der med stor omsorg tager vare på skolens bibliotek. Tak til de mange, der hjælper køkkenet i spidsbelastningssituationerne om sommeren og under de korte kurser i januar – ikke mindst tak til Bettina Mikkelsen, som gerne træder til i en snæver vending året rundt, blandt andet som ”vågekone” natten igennem ved bestemte fester. Tak også til de mange gæstelærere, workshoplærere, hjælpere og praktiske grise på de korte kurser. Tak til Martin Reiter Edelberg, der har fungeret som lærerpraktikant på første del af efterårsskolen. Tak til de mange aktive i skolens bestyrelse, skolekredsens bestyrelse og elevforeningens bestyrelse – både de nyvalgte og afgåede medlemmer. Tak til alle de aktive, der ikke nødvendigvis er medlem af nogen af bestyrelserne, men bare har lyst til at virke til gavn og glæde for livet på skolen. Og endelig tak til de ildsjæle, der har sat efterårsferien af til at tilrettelægge og udforme dette årsskrift. Navnene kan I finde på indersiden af omslaget. Tak til bidragyderne til hhv. Testrup Højskoles Flygelfond og Testrup Højskoles Maribofond. Tak til direktør Peter Lassen fra Montana Møbler for sponsorering af Montanas Litteraturpris samt velvillig støtte til anskaffelser på skolen. Vi har tidligere på året modtaget et prægtigt hævesænkearbejdsbord med tilhørende skuffeelement. I foråret udgav Morten Albæk, som er chef for idéudvikling i Danske Bank og en ivrig samfundsdebattør, bogen ”Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør”. I den anledning blev han interviewet til Kristeligt Dagblad og fik bl.a. følgende spørgsmål: ”Hvis du ikke var blevet cand.mag. i historie og filosofi, forfatter og debattør, hvad ville du så gerne have været?” Svaret var: ”Det har jeg oprigtigt ingen anelse om … Men skal jeg forsøge at respektere spørgsmålet og give et svar, så vil jeg sige forstander på Testrup Højskole, fordi det er en dejlig højskole ...” Da jeg læste det, skrev jeg en mail til Morten Albæk med teksten: Kære Morten, tak for de pæne ord … Jeg synes også, du er dejlig! Om Testrup Højskole er en dejlig højskole, er vi der færdes på den ikke de rette til at vurdere. Man vil nok beskylde os for at være forudindtagede, hvad vi jo også er. Men det er til stor opmuntring for os at høre det fra andre. Og vi hører det hjertens gerne igen og igen. Ikke fordi vi, der arbejder på stedet, bilder os ind at være specielt dejlige. Men fordi højskole er dejlig, når højskoleånden tager over. Og én ting er sikker. Af en eller anden uransagelig grund bliver vi hele tiden begavet med dejlige elever. Det er vi glade for. Det er vi taknemmelige for. Det er vi stolte af. Og det er ikke engang løgn! Og hermed de hjerteligste hilsner også fra Anne Margrethe! Jørgen Carlsen INDEFRA 61 Elevforeningen: Kvadratisk Praktisk God Formandens beretning fra generalforsamlingen 2008 BESTY Den afgående formand for elevforeningens bestyrelse Christian Panton fortæller i sin beretning om udvidelsen med en veltilpas efterårsweekend, arbejdet med intern opgavefordeling og et surfer-besty-møde. Veltilpas Weekend Testrupelev På vores idéseminar i november måned bad vi om hjælp til at udfylde et hul, vi i elevforeningens bestyrelse mener, der har været i vores aktiviteter. Om foråret mødes vi til gensynsfesten kaldet Forårsweekenden, om sommeren leger vi højskole i en uge på Augustkurset, forsætter over i Elevweekenden, og til jul udkommer årsskriftet, som vi fejrer med et glas glögg og klejner. Men indtil nu har elevforeningen ikke haft en programsat aktivitet om efteråret. Vi kan mærke, hvor meget det betyder at have Forårsweekenden for forårsholdene, og vi ville gerne lave et arrangement, som involverede efterårsholdet i samme stil, men i et andet tempo og i en anden form. Idéseminaret udmøntede sig i tre grydeklare forslag, hvor vi valgte at arbejde videre med konceptet ”Veltilpas Weekend”. Til dette arbejde har bestyrelsen fået hjælp fra det veltilpasse udvalg bestående af Sofie Jakobsen, Stine Munk Poulsen, Dorrit Vogn, Lone Adamsen, Egil Gregersen og Jakob de Lichtenberg. Vi er glade for det store arbejde, I har lagt i arrangementet. Vores hjemmeside testrupelev.dk er en af de mindste poster på vores budget, men samtidig et af de vigtigste redskaber for kommunikation medlemmer imellem og med bestyrelsen. Testrupelev er stedet, hvor du kan arrangere en fest, finde nye medlemmer til dit kor, bytte en cykel og flytte sammen på tværs af årgange. Vi mener stadig, at Testrupelev er et vigtigt samlingspunkt for foreningens medlemmer. Vi håber, at hjemmesiden vil fortsætte med at udvikle sig og være et alternativ med kant til Facebook og MySpace. Til det har elevforeningen fået Mads Jarners hjælp, og han har i det forgangne år så småt overtaget administrationen af Testrupelev. Årsskrift Til juletid uddelte vi årsskrifter i København og Århus. Vi er glade for at se, at så mange dukkede op og fik deres årsskrift overrakt til duften af glögg. Årsskriftet blev i år udarbejdet af Rikke Slot, Marie Kæmpe, Mads Jarner, Peter Hjetting, Kasper Frøsig og jeg selv. Årsskriftsredaktionen sætter samme hold i år og vil udarbejde årsskriftet i forbindelse med den veltilpasse weekend. Elevforeningens bestyrelse er meget glade for det flotte resultat og takker årsskriftsredaktionen for det store arbejde. beretning 63 Forårsweekenden LHE Forårsweekenden forløb i år under temaet Kopi. Spisesalen blev prydet med en kopi-fisker. Der blev diskuteret intellektuel ophavsret og lavet nyfortolkninger af klassikere så som Løvernes Konge og Riget. Den store danske kopifestsang blev masseduplikeret og sunget igen og igen. Og selv om Testrup lugter lidt af gris, er det en O.K. slange at have i sit paradis. En stor tak til foråret 2008 for en fantastisk fest. To testrupelever, Sanne Stephansen og Jacob Nørmølle fra E04 er blevet valgt til Landsorganisationen af Højskolernes Elevforeninger, LHE, som i øjeblikket arbejder på en relancering. Og det er vi i elevforeningen utroligt glade for. Vi glæder os meget til se LHE blomstre igen. Augustkursus Skønt tilmeldingssiden til Augustkurset gik ned under presset for de mange interesserede, lader det dog til, at vi efterhånden har fundet et naturligt leje for antallet af tilmeldte. Igen i år kom alle, som havde tilmeldt sig med, og trods dårligt vejr har der været fyldt, men plads til alle. Augustkurset diskede op med en forrygende kulturcafe, en fest af dimensioner, da musikworkshopperne leverede den fedeste dansemusik og et væld af forunderlige og finurlige workshopper så som Holberg og kuglebaner. 64 Bestyrelsens arbejde Vi har internt i bestyrelsen det seneste år haft fokus på to områder. Det første kaldte vi ”ro på”, og det består i, at vi ville sikre, at bestyrelsens medlemmer under og imellem arrangementer havde overblik over, hvilke aktiviteter og hvilket ansvar, der var placeret på hvilke personer. Det har betydet, at vi i bestyrelsen i højere grad kan nyde og deltage i arrangementerne. Og så har bestyrelsen fået en drejebog. En drejebog som i høj grad også er nyttig for nye medlemmer i bestyrelsen. Det andet fokusområde har været synlighed på de lange hold. Især forårsholdet har vi haft meget kontakt med, blandt andet faldt vores bestyrelsesmøde sammen med, at de fleste elever var på vej til Hvide Sande for at lære at surfe. Vi er glade for at vi måtte tage med og havde en forrygende sommerdag med jer i vandkanten. Valg til skolens bestyrelse Elevforeningen råder over fire pladser i højskolens bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen, og to af pladserne er på valg i år. Den ene plads er underlagt det krav, at det skal være en tidligere elev på Testrup Højskole. Mandatet bestrides i øjeblikket af formanden for højskolens bestyrelse, Eske Rauer Frank. Eske er elev fra foråret 96 og har siddet i skolens bestyrelse i otte år, foruden fire år i elevforeningens bestyrelse. Den anden plads er underlagt kravet om, at det skal være en forstander eller lærer på en anden højskole. Mandatet bestrides i øjeblikket af Karen Hanne Munch, som er lærer på Østersøens Højskole. Karen Hanne har siddet i skolens bestyrelse de seneste to år. Eske og Karen Hanne genopstiller, og skolens og elevforeningens bestyrelse giver dem de varmeste anbefalinger. Valg til elevforeningens bestyrelse Elevforeningens bestyrelse består af otte pladser som besættes af elevforeningens medlemmer, og en lærerrepræsentant som vælges af lærergruppen. Af de otte pladser er fire ikke på valg i år, og det drejer sig om Lone Nikolajsen, Tobias Beck og Søren Grimstrup - alle fra F03 samt Anne Munk F04. Følgende medlemmer er på valg. - Mathilde Raad fra F02. Mathilde har siddet i bestyrelsen de sidste fire år, heraf to som næstformand og har valgt ikke at genopstille. Mathilde har været et fantastisk organisatorisk talent og bestyrelsens checkliste-mamma. Hun har blandt andet stået bag relanceringen af forårsweekenden og vores nye drejebog. Bestyrelsen kommer til at savne hendes overblik, gode humør og hendes evne til at danne praktiske rammer for vores arrangementer. - Rikke Jensen fra E04. Rikke har siddet i bestyrelsen de sidste to år og genopstiller. - Rasmus Dyrvig fra F06. Rasmus har siddet i bestyrelsen de sidste to år, heraf det seneste år som kasserer, og han genopstiller. - Jeg selv fra F04. Jeg har siddet i elevforeningens bestyrelse i fire år, heraf tre som formand, og jeg har i denne periode oplevet, at bestyrelsesarbejdet i højere grad er blevet mere praktisk, planlæggende og effektivt, så vi også har haft tid til at lave andre ting og udvikle nye aktiviteter. Jeg er utrolig glad for de år jeg har haft i bestyrelsen, men jeg har valgt ikke at genopstille. Tak Til slut vil bestyrelsen gerne takke alle de workshoplærere og undervisere, som har deltaget i vores arrangementer i årets løb. Og en stor tak til Ina og Margrethe for al den hjælp vi får fra jer. Uden denne hjælp ville vores bekymringer være store og vores effektivitet lille. Tak for et fantastisk augustkursus Tak for et godt år Tak for fire vidunderlige år i elevforeningens bestyrelse. Christian Panton beretning 65 TESTRUP HØJSKOLE SOM PIT-STOP? PUSTERUM PIT-STOP er navnet på et samarbejde mellem tre østjyske højskoler, der giver universitetsstuderende mulighed for at tage et afbræk fra det akademiske ræs og få vendt fagkvalme til livslyst. Af Ann Sofie Oxenvad 66 pit-stop KAN ET HØJSKOLEOPHOLD GIVE STUDIETRÆTTE STUDERENDE LÆSELYSTEN TILBAGE? JA! Lyder det samstemmende fra otte tidligere ”Tessere”, som har taget imod et tilbud om Pitstop, et tiltrængt pusterum fra den hektiske akademikerverden. Vel at mærke et pusterum fyldt med faglige og sociale udfordringer, som har givet de otte ny inspiration og ny energi til deres fortsatte studier. ”Mens du på universitetet er meget alene og har meget få forelæsninger, er du på højskolen sjældent alene og møder hver morgen til en ny dag fyldt med alsidige aktiviteter; – forelæsninger, foredrag, undervisning, soloarbejde, teori, praksis og kreativitet. Højskoleopholdet er fyldt med daglige udfordringer og kræver, at du er meget tilstede mentalt, mens universitetsstudiet kan være meget indadvendt.” (Pit-stop elev, Testrup) Pit-stop er en studiepause, hvor man ikke spilder tiden, men bliver ”tanket op” med nye input, nye venner, nye faglige vinkler på sit studium, men også tid til at besinde sig på, hvad man selv vil og kan: ”Jeg følte efterfølgende, at jeg vidste mere om, hvad jeg ville med min uddannelse, men særligt at jeg i højere grad turde stå fast på mine egne værdier.” (Pit-stop elev) ”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier” er navnet på et uddannelsessamarbejde mellem tre østjyske højskoler, Testrup, Odder og Europahøjskolen på Kalø, og Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet. Samarbejdet blev indledt i 2004 på baggrund af en stor frafaldsprocent på Det Humanistiske Fakultet i Århus. En frafaldsprocent, der i dag er bragt betydeligt ned som følge af ændringer i studieordningerne, men som stadig i 2008 er et problem - ikke bare på Humaniora, men på hele universitetet. En uddannelsespolitik, som gerne vil have de studerende hurtigt i gang og hurtigere igennem uddannelsessystemet, uden sabbat- eller ”fjumreår”, efterlader mange studerende med et behov for afklaring og besindelse midt i deres studieforløb. Og her kan et højskoleophold være en oplagt mulighed, så de studerende, i stedet for at ”falde fra” studierne, får en chance for at ”falde til” i tilværelsen, opbygge solide netværker og vende styrket tilbage til de videre studier. ”Frustrationer i forbindelse med et universitetsstudium har i langt de fleste tilfælde intet at gøre med den enkeltes evner og forudsætninger. Er man derhenne – eller på vej ud i en sådan situation – kan et højskoleophold være en hjælp til at komme videre. Ikke som en udvej, men som en genvej til at finde tilbage til lærelysten.” (Jørgen Carlsen, forstander) ET GODT TILBUD? I 2004 rettede de tre højskoleforstandere derfor henvendelse til dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Bodil Due, med ”et godt tilbud” til fakultetets studietrætte eller måske ligefrem frafaldstruede studerende. Et tilbud om at få tildelt et højskoleophold som pit-stop i studiet til 50% af den normale pris efter indstilling fra fakultetets pit-stop 67 En rigtig win-win-situation hvor alle parter har fordel af samarbejdet. Den studerende bliver afklaret og får ny energi til halv pris, højskolen får nye og gode elever, og universitetet får de studerende tilbage igen med fornyede kræfter. Pit-stop samarbejdet har nu eksisteret i fire år, og hvordan er det så gået? Med støtte fra 3+3 Uddannelsespuljen fra FFD (Folkehøjskolernes Forening i Danmark) har de tre højskoler nu iværksat en dokumentation og evaluering af samarbejdet. Da jeg blev (gen)ansat på Testrup Højskole i februar i år, bad man mig om at være projektleder på denne undersøgelse i samarbejde med en lærer fra hver af de to andre skoler, Henrik Højer, Odder Højskole og Tine Dynæs Juel fra Europahøjskolen i Kalø. Det statistiske datamateriale for undersøgelsen er ikke kvantitativt omfattende, da kun 11 elever i 68 Pit-stop de fire år har benyttet sig af tilbuddet, heraf altså de otte på Testrup Højskole. Og det er for få i forhold til højskolernes forventninger og elevpladser og i forhold til det behov, der formodedes at være blandt de studerende på Det Humanistiske fakultet. Derfor gik undersøgelsen også ud på at afdække, hvorfor så forholdsvis få havde benyttet sig af tilbuddet. Og hvordan det kunne udvikles og forbedres fremover. DOKUMENTATION OG EVALUERING Gennem interviews med bl.a. de otte Testruppit-stoppere og med Studiekoordinatorerne på hver af de syv institutter under Fakultetet, blev det meget hurtigt klart, hvorfor så forholdsvis få havde benyttet sig af tilbuddet. Kun én af de i dag siddende Studiekoordinatorer havde hørt om ordningen, eller samarbejdet i øvrigt, før vi i projektteamet i 2008 gjorde dem opmærksom på dets eksistens. Og den ene, som havde hørt om ordningen, havde aldrig benyttet den, fordi hun var i tvivl om, hvorvidt den stadig var gældende! Af de otte som har taget imod et ophold på Testrup under ordningen, havde ikke én hørt om “ Universitetet sigter og skal sigte mod højeste faglighed. Højskolerne kan og skal fundere denne ambition i et eksistentielt perspektiv hos den studerende (Jørgen Carlsen, Forstander) “ studievejledere. Som en form for højskolens ”tompladsordning”, dvs. med et begrænset antal pladser, fordelt efter først til mølle-princippet. Et tilbud, der blev meget velvilligt modtaget af dekanen, og indledningen på et historisk uddannelsessamarbejde mellem højskole- og universitetsverdenen. Der blev udarbejdet en folder, som blev rundsendt til samtlige studievejledere på Det Humanistiske Fakultet. ”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier” blev lanceret i en storstilet pressekampagne i dagspressen og universitetsaviser, og dekan Bodil Due udtrykte sin personlige begejstring for samarbejdet: ”Er hjulene slidt flade eller tanken tørret ud, så kan et højskoleophold være det, en studerende har brug for, for at komme videre i sit studium.” (Bodil Due, Dekan) tilbuddet gennem deres studievejleder (af gode grunde!). Fire af dem havde tilfældigvis set en folder på universitetet, en havde læst om tilbuddet i en avisartikel, to var blevet gjort opmærksom på tilbuddet af højskolen og en var blevet henvist gennem Studenterrådgivningen. Så kommunikationsmæssigt har der været noget at tage fat på for projektteamet. Vi har produceret nye og opdaterede foldere, lavet løbende presseomtale i dags- og universitetspresse, og har taget personlig kontakt til de enkelte studievejledere, Studenterrådgivningen, Studenterpræsterne, Studievalg Øst og Den Centrale Studievejledning. Og som afslutning på projektet afholder vi i oktober måned 2008 et idéseminar, ”Dannelse – Uddannelse” for samtlige studievejledere på universitetet, hvor konklusionerne på Evalueringsrapporten vil blive fremlagt. Derefter håber vi, at ordningen ”ruller” videre, i hvert fald viser undersøgelsen, at alle Studiekoordinatorer og Den Centrale Studievejledning nu bakker ordningen op. Alle finder den ”rigtig god”, og alle finder, at der ”i høj grad” er et behov blandt de studerende. Men! – at de nye orlovsregler på universitetet kan blive en bremseklods. Det er så den nye udfordring, som projektteamet tager fat på i samarbejde med Den Centrale Studievejledning ved en konference i foråret 2009. Ideen er at udbrede tilbuddet til ikke blot at henvende sig til de studerende på Det Humanistiske Fakultet, men på hele universitetet. Og behovet vil ikke blive mindre i fremtiden. Fra 1. september 2008 skal alle studievejledere gennemføre de såkaldte ”Forsinkelsessamtaler”, som led i universitetets forpligtelse til at følge op på frafaldstruede eller med de nye regler ligefrem ”udsmidningstruede” studerende. Og her vil pit-stop, ifølge Poul Lautrop, som er leder af Den Centrale Studievejledning, være et rigtigt godt tilbud at sætte ind med, så de studerende ikke bare dropper ud, men bliver samlet op, og måske finder tilbage på uddannelsessporet igen. HELT TIL HUNDENE ”Hvordan ville dit studieforløb have været, hvis du ikke var kommet på Højskole?”…”Helt til hundene!”, svarer en af de otte på dette (meget ledende!) spørgsmål. Alle otte erklærer sig mere end fuldt ud tilfredse med højskoleopholdet, som på mange måder har ændret pit-stop 69 deres liv til det bedre. ”Jeg synes det er en god ting at have mulighed for at vende tilbage til en levende tilværelse, hvis man er gået død i studieræset.” (Pit-stop elev) “ Højskoleopholdet er fyldt med daglige udfordringer og kræver, at du er meget tilstede mentalt, mens universitetsstudiet kan være meget indadvendt. (Pit-stop elev, Testrup) “ Alle otte er kommet tilbage på studiesporet igen. Fire til det samme studium på Det Humanistiske Fakultet, en har skiftet fra Det Humanistiske Fakultet i Århus til Lægevidenskab på Københavns Universitet (ville aldrig være flyttet til Kbh. uden det nye netværk på højskolen!), en er flyttet fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og til Det Humanistiske Fakultet og to har skiftet uddannelse til henholdsvis Forfatterskolen og Journalisthøjskolen: ”Jeg blev viklet ud af min studiekrise og fandt ved at arbejde med litteratur på en anden måde ud af, at jeg gerne ville arbejde med litteratur, men at litteraturstudiet var for teoretisk for mig ... Jeg er blevet optaget på Journalisthøjskolen og er glad for, at jeg allerede ved en del om, hvordan man skriver gode tekster og giver sproget liv. Også det jeg lærte socialt og kreativt, kan jeg i høj grad bruge.” (Pit-stop elev) At kun 50% vender tilbage til Det Humanistiske Fakultet er jo ikke umiddelbart en succes, set fra Fakultetets side. Men hvis alternativet er frafald, og de studerende i øvrigt vender tilbage til 70 pit-stop uddannelsessystemet, så må det overordnet set, og i hvert fald fra højskolens og den studerendes side, betegnes som en succes. Det overordnede mål vil altid være, at den enkelte finder den uddannelse, der passer til ens lyst, evner og mål. At de studerende får forlænget deres studietid med et halvt år, er jo heller ikke umiddelbart noget der passer ind i universiteternes pligt til at få de studerende igennem på normeret tid. Men hvis det halve år er det, der vender en dårlig studiesituation til en god, så kan det med fordel kaldes en ”positiv studieforlængelse”. ”Ordningen gav mig energi og motivation og er hovedårsagen til, at jeg nu kan afslutte mit fem års studie på fem et halvt år.” (Pit-stop elev) For hver enkelt af de otte har pit-stoppet i alle tilfælde været en succes. Og alt taler for at fortsætte dette tilbud fremover. Ikke kun for studerende ved Det Humanistiske Fakultet, men for hele universitetets studerende. Mange studerende vælger også på eget initiativ at tage et højskoleophold midt i studierne, f.eks. efter en Bachelor, eller inden valg af sidefag. Som afklaring, som pause, eller som led i uddannelsen. TESTRUP – DET FRIE AKADEMI Med stramningerne på universiteterne har højskolen som lære- og dannelsesinstitution fået en helt ny rolle at spille som supplement til de formelle videregående uddannelser. En rolle, som kan sine egne mål og værdier i tilværelsen. Værdier, som ikke kan måles på en skala fra 1 til 10! Et sted, hvor der er ”frihed til at fordybe sig og dygtiggøre sig i et frit miljø, hvor målet altid er aktiviteten” (Pitstop elev) udvikles i samarbejde med universitetet i årene fremover. På Testrup har vi rammerne, lærerkræfterne og visionerne om at leve op til Testrup Højskoles nye navn: Det Frie Akademi: ”Uddannelsesverdenen er inde i en eksperimentel fase i disse år. Jeg tror helt bestemt, at både universitetet og højskolerne kan have gavn af et tættere samarbejde – netop fordi de i udgangspunktet er så forskellige i deres sigte. Universitetet sigter og skal sigte mod højeste faglighed. Højskolerne kan og skal fundere denne ambition i et eksistentielt perspektiv hos den studerende. På den måde supplerer de hinanden, uden at gå hinanden i bedene.”(Jørgen Carlsen, forstander) Højskolen skal netop være det, den er, nemlig et tvangfrit læringsmiljø uden kompetencevurderinger, karakterer og eksaminer. Højskolen skal bevare og videreudvikle den frie højskoletradition som en oase i det formelle uddannelsessystem. Et helle eller et frirum, hvor den enkelte i fællesskab med andre kan finde ind til Med stramningerne på universiteterne har højskolen som lære-og dannelsesinstitution fået en helt ny rolle at spille som supplement til de formelle videregående uddannelser. For mig, som lige er vendt ”hjem” til Testrup efter 14 års ”udlændighed” er det altså svært ikke at blive grebet af en vis rørstrømsk højskole-pathos, når man f.eks. læser følgende interview-svar fra en tidligere pit-stopper: ”Højskolelæring næres af livslyst. Universitetsstudier næres af faglyst. Lysten i faglysten er dog også livslyst – uden livslyst i faget bliver faglyst til fagkvalme. Højskole er at finde tilbage til den oprindelige lyst, livslysten, grobund for glæden” (Pit-stop elev) Hvor ER jeg glad for at være tilbage på Testrup Højskole - det frie akademi. Ann Sofie Oxenvad er højskolelærer i Retorik og Dramatisk Tekst på Testrup Højskole og projektleder på Pit-stop. pit-stop 71 Vi vil alle gerne ses og høres og være nogen Krønike Vi begynder midt i efterårsskolen, hvor skrivelinjen præsenterer resultatet af deres anstrengelser med ’lyd-og-lyrik’-projektet: Indstuderet oplæsning, sang og rap af gennemarbejdede tekster, melodiske sekvenser, lydlandskaber, forvrængninger af 72 Krønike Kurserne i det forgangne år har været lige så unikke, underfundige, underholdende og udviklende som andre år. De er dermed på en gang både helt deres egne og ganske Testruptypiske. Anne-Grethe Severinsen beretter om alt fra bønnekald i Istanbul til kulturcafé med 80’er-tema – og en hel del her imellem. stemmen og nærvær i lækkert tøj og læbestift var ingredienserne i koncerten. Efter at have startet med ingenting – næsten ingen skriveelever kunne spille på noget som helst – gik alle flabet og frygtløst ombord i laptops og instrumenter under kyndig vejledning af Morten og Olga, og så stod vi andre til sidst med en smuk og varieret koncertoplevelse. Midt i oktober stifter vi også bekendtskab med vores tyrkiske guide, Abdul Gani, som i et par fællestimer lærer os at sige merhabt, adin ne? og güle güle, så vi kan mentalindstille os på den fremmede kultur, vi skal møde i Istanbul om en måneds tid. sleeping with the fishes Lørdag d. 27. oktober mødes 4 italienske gangsterfamilier i spisesalen på Testrup Højskole: Calvini, Farrelli, Olivier og Giochi. Anledningen er et bryllup mellem to familiemedlemmer, men udgangspunktet er ikke det bedste, da der er ophobet en masse gammelt nag og fjendskab. Desuden ved enhver jo, at der i mafiakredse ikke er langt fra liv til død. Hårdkogte fyre med pomadehår, intrigante kvinder, skruppelløse pushere og mange flere må lade livet, udgå af deres roller (ikke altid uden protester!) og træde ind i en anden. November er hektisk: der er udflugt til Sea West (hvem husker ikke den?), fantastisk koncert med Pierre Dørges New Jungle Orchestra, forfatteraften med Pia Juul, Naja Marie Aidt og Helle Helle. Skrivelinjen gør sig klar til udgivelse af B16-bøger (det flyder i skriveværkstedet med papir, billeder og halvtomme kaffekopper), teaterfolkene øver monologer til forældre-vennedagen, musiklinjen gør sig klar til koncert i samme anledning, studietursudvalget holder mandagsmøder, der skal laves paslister, indkvarteringsplan og program for Istanbulturen. Småfagene nærmer sig deres afslutning; man skal lige have den sidste dosis volley af Klaus, kammerkoret afmonterer forkølelsestudserne i halsen, så de kan blive klar til koncert, og midt i det hele tager vi til Ry Højskole for at feste med elevholdet dér. Det er næsten for meget af det gode. Istanbul I uge 46 tager vi afsted på studietur til Istanbul efter et par dage med foredrag og anden forberedelse. Vi er derfor orienteret om den byzantinske fortid, osmannerrigets storhedstid, Atatürk og den sekulære republik, den udbredte kemalisme også i dag, som ofte støder stærkt sammen med den islamiske kultur, kurderproblematikken, de eksotiske rytmer og det tyrkiske comma, de meget store kulturelle forskelle mellem for eksempel Istanbul og Kars på grænsen til Armenien, samt Tyrkiets og EUs problematiske forhold til hinanden. Istanbul – et perfekt blend mellem øst og vest. Eksotisk og anderledes end andre storbyer: Mere orientalsk, temperamentsfuld og krydret end andre europæiske metropoler, mindre larmende, forurenet og hektisk end mange asiatiske millionbyer. Man passes konstant op af sælgere, som inviterer én indenfor i deres tæppebutik, restaurant eller læderjakkeforretning. Man bliver budt på æblethe i små, buede glas med dekorative underkopper, og så får man en snak om varerne, Tyrkiet, Skandinavien Krønike 73 og – hvis man er kvinde - måske om giftermål... Bønnekaldet er noget af det mest karakteristiske ved Istanbul. Når man befinder sig midt i den gamle bydel, Sultanahmet, hører man muezzinerne samtidig fra forskellige minareter, højt og klart – og nogle gange skrattende, pga. højtalerne. Melodik og frasering forekommer denne krønikeskriver umådeligt fascinerende, muezzinerne har smukke stemmer, og der er masser af tyrkiske commaer (1/9 heltone). For flere andre blev disse hyppige bønnekald vist oplevet som både enerverende og forstyrrende! Vi boede på hotel Hali, hvis restaurant havde udsigt over nogle af de smukkeste bygninger - Hagia Sofia og Den Blå Moske – og over Bosporusstrædet og mundingen af Det Gyldne Horn. Herfra gik de daglige udflugter til seværdigheder om dagen, restauranter, kebab-shops og vandpibe-cafeer om aftenen og natten. Inde i taxaen sagde man Taksim, men mente Isteklal Caddesi, gågaden hvor alt det spændende foregik om aftenen. Hotellets foyer var samlingsstedet, hvor man sad og fik en øl og en snak om dagens oplevelser samt planlagde aftenens udflugter. 74 Krønike Ellers skal i stikordsform nævnes: tyrkisk barbering og tyrkisk bad, Evas date, viagra, Aggas eskapader, Martin Selsøe, fotosafari og raki. Så må I selv sætte huskeren eller fantasien i gang! Fra Cuba til camping Efter studieturen begynder så det afsluttende projekt på linjerne: musik, skrivelinje, filosofi/ kunst og teater. Der er skrivemaraton, Bohemian Rhapsody, mørklægning og stilladsopstilling, maleforedrag, æstetiske diskussioner, lidt for lange aftener med lidt for mange øl (for nogen), allestedsnærværende Kristina + kamera, julebag, blæs og studieindspilninger dag og nat. Og så er der koncert: Blanco y Negro med to cubanere i front på hhv. forrygende, ultrahøj trompet og et sæt congas der ryster og skælver under mesterens lynhurtige hænder. Vi når også en kulturcafe midt i det hele, hvor salsa-John diverterer med en køleskabs-standup, Christian Hess wannabe-bigband byder på Sir Dukefest og skolens allestedsnærværende gangster i freestyle-duel med bl.a. Bjarke. Udsmykningstemaet var camping, så i spisesalen var der bl.a. et telt og en kiosk, hvor man kunne købe slikkepinde og skumfiduser. Engangsgrillene blev dog droppet af hensyn til indeklima og brandfare! Men ellers kunne man se folk med gummistøvler og regntøj, joggingbukser og roskilde-t-shirts. Ganske stemningsfuldt og pretty festligt. Dagene i projektet flyver af sted, og man er helt i sin egen verden. Hvad mon de laver i malerværkstedet, tænker nogen pludselig. Aske glemmer spisetider, fordi han er optaget af fotoredigering, Mathias er pt. fyldt op og er ikke til at hive ud af sengen mandag morgen, og flere fotografer tager på tredages tur til Berlin. Men de fleste hører til en morgensamling Jannik fortælle endnu et kapitel i historien om de cellulære automater. Klimaks efter klimaks Fredag aften d. 7. december er der julefrokost i husgrupperne. Maden hentes allerede kl. 17.30, og snart kastes også de første snapse indenbords. Den efterfølgende fællesfest i Vesterhus bliver følgelig ikke den længste af slagsen: Selv om Sally og hendes fødselsdagsgæster forsøger at holde den kørende, er de fleste gået kolde inden midnat. Men sjovt var det sikkert, så længe det varede? Torsdag d. 13. havde musiklinjen premiere på sit show i Store Sal: En teaterkoncert bygget op omkring Queensange. ’Is this the real life?’ kunne publikum spørge efter koncerten, for de fik en forrygende oplevelse med power og party. Agga fik sin marimba-debut, Johannes sin guitarsolo, Mathias sin gangster-rap, Hans sin ballade, Malin sin dans, Kristina sin cykel og Nicca sin bas. Og alle musikere fik overskæg over night. Teatereleverne befolkede samme aften en fuldstændig mørklagt gymnastiksal med cirkusartister og gøglere i deres egen version af stykket La Strada. En meget flot og på alle måder gennemarbejdet forestilling med overbevisende præstationer af bl.a. Trine Risvig og hovedrolleindehaverne Nanna, Tobias (den STORE Zampano) og 24. Smackdown. Publikum var på eksperimenterende vis en del af forestillingen, idet vi løbende skulle bevæge os rundt i rummet for at følge de forskellige scener. Kunst- og filoprojekt søndag: Der var malet billeder og taget fotos (’fotografiet er et skørt Krønike 75 spøgelse’) ud fra temaet Storby, og fremme lå filosoffernes skrift, ’En filosofisk tilgang til storbyen’ – en sproglig og litterær fornøjelse, hvis man tog sig tiden til at læse det. Skrivelinjens afslutning gik kronikøren glip af, men der var i det hele taget afslutning på afslutning, klimaks efter klimaks der skulle nås, og søndag aften gik alle for en gangs skyld tidligt i seng. Mandag blev eleverne tæsket i volley, på trods af fire måneders intensiv træning med tidligere landstræner Claus Tindbæk. Hæhæ, sagde lærerne. Og bagefter var der sidste sangtime med Jørgen. Tirsdag stod lærerne for den sidste morgensamling, hvor der blev lavet kærlige karikaturer af eleverne. Jørgen holdt sit afskedsforedrag, Lars viste billeder af tiden der gik, og alle festede til den lyse morgen – klokken fem minutter i ni(!) måtte Lars standse musikken og dansen for at gøre klar til morgenmad. Farvel og tobak til efterårsholdet 2007. Vi kommer til at savne jer! Januar 2008 Det nye år får en strygende begyndelse med to korte kurser i januar. ’Tag og læs’ etablerede sig således allerede på andet år som en institution såvel på Testrup Højskole som bredere i litteraturinteresserede miljøer. Kursisterne var en god blanding af unge og ældre. Kurset havde i år titlen ’Historien genforstået’, og satte fokus på genbrug af litteratur. Peter Øvig Knudsen fik Montana-prisen – som i år var blevet forhøjet til 100.000 kr. – for sine to bøger om Blekingegadebanden. På det traditionsrige filosofiske seminar gik ’brød og ånd op i en højere enhed’, som en af kursisterne 76 Krønike udtrykte det. Titlen ’Som en blomstrende rose i en sneslette af stilhed’ virkede åbenbart umådeligt inspirerende på kursets forskellige foredragsholdere. Dertil kom en ypperlig koncert med Copenhagen String Trio. Og så maden fra køkkenet som endnu en gang var på toppen. Forårsholdet 2008 Så kom de: 96 håbe- og forventningsfulde forårselever den sidste dag i januar i regn og rusk. Og de markerede sig allerede den første aften, hvor sangen brusede lidt højere end den plejer, på trods af at ingen kendte Martin Brygmans nye melodi til ’Et jævnt og muntert virksomt liv på jord’. Til lørdagens kulturcafe imponerede måske især Nørregård, som alle rappede playback til et autentisk hiphop-track, de selv havde indspillet i løbet af dagen. Den første onsdagsfællestime bød på koncert med Emil de Waal Trio Plus, et ensemble der, ligesom Nørregård, gjorde brug af computer-backtracks, og så samtidig spillede frit og improvisatorisk hen over. Da de to planlagte sæt var spillet, klappede publikum så massivt, at orkestret kom tilbage og beordrede stolene ryddet, så man kunne danse, hvorefter de trykkede den af til fest en ekstra times tid. Her fik vi en frisk erfaring med, hvor sjovt man faktisk kan have det uden alkohol. Tænkepause. Clement Kjærsgaard kom på besøg en aften, og man havde indtryk af, at mange ændrede opfattelse fra at synes, han er en selvoptaget laps til at opdage, at han byder på højt kvalificerede analyser, og tilmed tog eleverne og deres spørgsmål alvorligt. Det var ikke et decideret foredrag, men havde form af en spørgetime om politik og medier. Det er der ikke mange foredragsholdere, der har vid og viden nok til at kunne administrere og gøre vedkommende, men Clement kunne. Krønike 77 Man kan også have det sjovt med alkohol. Det afslørede lørdagens fest, som indledtes med en tørstig skål i en spændstig mojito. Og så blev der ellers afreageret på dansegulvet til orkestrets musik. Udvalgte udvalg Steen-jam plus ikke mindst Menopause, som vi oplevede for første, men absolut ikke sidste gang! Brændpunktsudvalget havde til sin første session valgt at diskutere temaet monogami som kulturelt fænomen. Det hele var godt planlagt og styret og affødte en god, nuanceret diskussion. I marts måned gjorde brændpunktsudvalget det igen – denne gang under temaet ”Den 2. Muhammedkrise”. På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts var der Tour de Chambre, hvor man bl.a. fik svar på spørgsmålet: hvordan får man Roskildefestivalen op i Vesterhus 2? Midt i februar træder festudvalget i karakter og etablerer en fast fredagscafe. Det er noget af en organisatorisk opgave: Hvor skal det foregå? Hvor meget øl har vi brug for? Og hvad skal de koste? Hvad skal vi gøre med panten? Skal der være et tema? Og hvad med oprydning? Formålet er der dog ingen tvivl om: Der skal drikkes og socialiseres Striden om Danevang (måske i omvendt rækkefølge)! Nu kører fagene deres faste gang, og man kender Midt i marts fik vi hele to versioner af Shakespeares hinanden på holdene. Det er rart. Man ved også, Othello, helt originale, gennemskrevet, instrueret hvem det er, der får post når navnene råbes op. Der og spillet af teatereleverne efter et meget intenst går familie i den, og Vesterhus 1 har fået en toaster, forløb: Den første en marionetdukketeatertragedie, som giver en lidt steneren stemning, når alle deres mens den anden formede sig som en række billeder gæster bare sidder der og guffer. iscenesat på kæmpestore vippende vipper. Så kom den første kulturcafe arrangeret af I samme periode debuterer musikholdene ved en kulturcafeudvalget (jeg super stemningsfuld og glad fest Fra mandag morgen ændrede skolen helt skal hilse og sige der er og med et fantastisk publikum! karakter, folk gik ind i deres roller, så ingen knald på dem!). Det var var til at kende længere, og intriger og Malene og Mikkel har – som meget stemningsfuldt alliancer opstod på tværs af grupperinger duoen Gang of Wild Adventures og hyggeligt med – etableret en helt særlig i diverse loger duge og stearinlys på søndagstradition, som udbyder bordene, en lille scene med plads til de optrædende, skiftende aktiviteter søndag eftermiddag for de, der og så tilsat et stænk af humor i form af de tre har ekstra energi: ridning med audition, paintball, smagsdommere, der sad på barstole på sidelinjen flødebollespisning, skøjtetur til Århus. og kommenterede indslagene – stærkt inspireret I dagene op til påske kastede vi os ud i et stort af TVs underholdningsprogrammer for tiden. Da rollespil, Striden om Danevang, som kørte 24 kulturkanonen ude i gården var blevet udsat for timer nonstop. Spillet handlede om demokrati, og en ceremoniel afbrænding, var der lukket op for at eleverne var inddelt i forskellige kaster med hver deres særpræg og interesser. Fra mandag morgen alt kunne ske. Det gjorde det nu ikke. Men næsten: ændrede skolen helt karakter, folk gik ind i deres Tre strålende sangskrivere og musikere sprang ud: Peter, Pontoppidan og Kasper, ordløst teater, Uffe roller, så ingen var til at kende længere, og intriger 78 Krønike og alliancer opstod på tværs af grupperinger i diverse loger. Indlevelsen i spillet var forbilledlig, så man var ganske simpelt båmbet, da sminken og rollerne blev vasket af tirsdag formiddag. Strømfri ’el-busters’ I begyndelsen af april var der igen brændpunkt, denne gang om provokationskunst: Det iderige og suveræne brændpunktsudvalg havde denne gang tre timer til rådighed, som gik godt med aktiv fremstilling af provokationskunst (i grupper) og efterfølgende præsentation og diskussion. En morgen fik vi svar på, hvorfor der i en periode hang spørgeskemaer og kuglepenne på alle toiletterne: Mikkel og William fra Nørregård begavede os nemlig bogstavelig talt med en lortemorgensamling, hvor de iført lægekitler redegjorde for deres ’forskning’ angående lortens tilstand på Testrup. Lort på linjerne og lort i lagkage. Aktiv medborgerholdet var i aktion d. 5. april med arrangementet ’Træk stikket ud Testrup’, en strømfri dag med workshops mm. I ugen op til var miljøet i bred forstand blevet sat på dagsordenen, bl.a. med miljøvenligheds-konkurrencer mellem de otte husgrupper. Ved aftensmaden delte de berygtede ’el-busters’ slikposer ud. I miljøets navn indviede Astrid og Nanna deres helt egen telthusgruppe, ’Rastløse’, komplet med elkoger og trangiasæt, men mærkbart uden varme! Hver dag havde sin lille event, f.eks. karsesåning, oplæsning og opsætning af en vindmøllepark. Ret festligt. I april måned begynder solen at varme, og plænerne bliver tørre. Så vågner den indre fodboldspiller til live og må ud. Studieeftermiddagen om onsdagen er et populært tidspunkt. I den mere organiserede ende af de fysiske udfoldelser har vi sportsudvalget, som har taget sin rolle til sig og diverterer med diverse arrangementer, f.eks. volleyturnering. Og her kommer så den vits, jeg så længe har glædet mig til at fyre af: hvorfor har de aldrig arrangeret en DivaCup? Jeg er nødt til at nævne royal orientering, hvis nogen skulle have glemt det: Emilie og Maria Louise er lige dele elsket og hadet, når de hen mod de i forvejen (for) lange fællesmøders slutning disker op med historier og billeder fra de kongeliges liv og levned. Krønike 79 Kvalitet og kys Øvelokalerne bliver brugt som aldrig før, og resultaterne af anstrengelserne får vi glæde af til kulturcafeerne, som man kan skrive længe om. Der var f.eks. den hemmelige, hvor man kunne opleve hemmeligheder fra kvinde til kvinde (Menopause igen igen), hemmeligheder fra anonyme publikummer til afsløring fra scenen og en hemmelighed fra den rødskæggede Kaptajn Harald: Jørgen Carlsen er min søn! Og så var der i juni måned kulturfestival ude i gården med høj sol og fadøl. Den bød på alt fra beatboxing med hænderne (Jesper) til standarddanse i flotte rober (Signe og Oscar). Og så masser af musik, bl.a. numre fra Dizzy, DAD, Rage og et gensyn med Sølvmalet Radiator. Her er et hold, der forstår at lave kulturcafeer, så det er en udsøgt fornøjelse at være til stede: Det er skarp underholdning med bid, timing, talent og vid. Jeg tænker, at testrupelever formår det utroligste. Dybt imponerende. Dertil kommer, at de i rollen som publikum udviser en fin opmærksomhed og opbakning til de optrædende. Til sidst kastede vi os på hovedet ud i projektperioden, hvor man både skulle nå toppen rent fagligt, men så sandelig også socialt: Der var 80 Krønike stadig munde der skulle kysses, fester der skulle fyres af og hemmeligheder, der skulle hviskes i et udvalgt øre. Farvel – what a colourful life we’ve got… Efterårsholdet 2008 Det regnede da de kom: 70 spændte og tændte efterårselever, men det lod de sig ikke gå på af. Lysten og energien var bestemt til stede, da de indledende benøvelser blev sparket i gang i den første weekend i form af bl.a. en kulturcafe med indslag fra de forskellige husgrupper. Det første elevbårne initiativ handlede også om legemsøvelser, men så sandelig også om sportsånd. Sportsudvalget arrangerede nemlig som det første en turnering blandt husgrupperne, hvor der blev gået smukt til bolden! Senere skulle begrebet sportsdag fremkalde ganske andre billeder på nethinden, nemlig da den alternative sportsdag løb af stabelen med bl.a. pingvin-fodbold. Mange havde iført sig ganske fantasifulde outfits, bl.a. Jannik. Gad vide om det var derfor, han blev kysset samme aften? Kunstlinjen holder klub for de indviede i det nyindrettede atelier ved Nørregård. Der er gang i mange spændende ting, f.eks. deltager de i projektet ’Inspired by….Brandts’, som er en konkurrence, hvor man sender værker ind til bedømmelse. De bedste udstilles efterfølgende på Brandts i Odense. Vi krydser fingre for Ditte, Maria og de andre kunstneriske talenter på Testrup. Lys og skygger En klar septembernat inviterede teaterholdet alle til at overvære deres første forestilling NAT. Der blev ageret indenfor, udenfor og såmænd også ovenpå vores smukke musikhus, som denne nat udgjorde en dramatisk oplyst kulisse. Forestillingen var bygget op omkring de fysiske discipliner, som holdet arbejdede med den første måned. Det blev en syret, betagende og forførende oplevelse af lys og skygger, overraskelser og kuldegysninger. D. 25. september kom der ni nye elever til skolen, og velkomstudvalget samt de enkelte husgrupper gjorde deres til at få dem til at føle sig hjemme med det samme. Det er selvfølgelig forvirrende at blive kastet på hovedet ind i en sammenhæng, hvor alt er nyt for én, mens alle andre har deres faste vaner. Men fælles oplevelser i de første nye dage som en fagpræsentation, et aftenforedrag med Clement, en lørdagsfest og en omgang tømmermandsjazz med japanske Makiko, gav en fin grobund for fællesskaber på tværs af nye og gamle. Auktionsrus Vi vil alle gerne ses og høres og være nogen – os selv eller en anden. Måske er det derfor, der bliver holdt så mange temafester med udklædning. Jeg behøver blot at nævne børnefødselsdag i Vesterhus og Skurke/helte-festen. Selv kulturcafeerne bliver iscenesat ned til mindste detalje: På oktober måneds kulturcafe var temaet 80erne, som Finn introducerede allerede ved aftensmaden i form af rejecocktails til forret og hamburgerryg med udkogte grøntsager som hovedret. Måske ikke en drømmemiddag, men bestemt en stemningssætter, der virkede! Senere på aftenen havde folk klædt sig ud i fire kategorier; punks, flippere, yuppier og discere. Det udviklede sig nærmest til et rollespil, da nogen insisterede på at synge Internationale, mens andre udvandrede i protest. Der skete faktisk også ting på scenen af bemærkelsesværdig karakter – sjovest og mest festligt var nok Simons punkband, som hurtigt fik folk op i et meget højt gear. 9. oktober var der auktion, og udvalget havde bestemt at det indsamlede beløb gik til en musikskole i Uganda. Sara og Niklas styrede som auktionariusser slagets gang med hård og retfærdig hånd, og det var vildt, hvor højt beløbene kom op – f.eks. betalte én 800 kr. for at få en hue strikket af Mathilde. Det samlede beløb var nærmest astronomisk. Man kan blive helt forlegen, når man tænker på, hvor mange penge vi har i vores del af verden. Selv som studerende! FarVel(tilpas) for nu! Så skulle man endnu en gang sige velkommen til nye mennesker, nemlig de gamle elever, som invaderede skolen (dog på en nænsom måde) på Veltilpas Weekend. Den tog sin begyndelse med en fantasifuld og dramatisk jagt på Mosekonen i mudder, majs, skovbund og buldrende mørke. Man kunne bl.a. møde Brian og Cecilie som nogle meget arrogante troubadurer og Oscar og Asger som perverse dværge på udkig efter Åmandens øje. Meget mere om VW i næste årsskrift, for der er deadline ude i virkeligheden lige om lidt… Anne-Grethe Severinsen er cand.phil. i musik og underviser på Testrup Højskole i musik, kor og pædagogik. Krønike 81 82 Krønike Krønike 83 En dag i september gav filosofilærer Bent Mikkelsen filosofilinjens elever den opgave (i et fiktivt brevs form) at skrive en tekst ud fra overskriften: “Jeg undrer mig over...” Kære Beatriz! I dag har jeg siddet og tænkt over de ting, jeg undrer mig over. Jeg undrer mig over ”ingenting”. ”Ingenting” i den forstand, at der slet ikke er noget. Hvordan skal man forestille sig ”ingenting”? Det er hverken sort eller hvidt, stort eller småt. Det er simpelthen ingenting – det er ikke noget, som vi visuelt kan forestille os, for der er jo ingenting at forestille sig. Jeg undrer mig over, at vi bliver født, at vi vokser, at vi bliver gamle, at vi dør. Jeg undrer mig over, at vi er til. Er det i grunden ikke mærkeligt at blive født? At dø? Jeg undrer mig over, at trækfuglene ved, hvilken vej de skal flyve. At der er en fugl, der har fløjet 11.500 km nonstop. At laksene kan finde tilbage til det sted, hvor de er født. Jeg undrer mig over, at alting falder ned. At tyngdekraften findes. Hvorfor ”falder” ting ikke op? Jeg undrer mig over livet. Jeg håber, at du har det godt. Kærlig hilsen Kathrine 84 FILOSOFI Kathrine von Holst Jeg undrer mig over, at det bliver sommer igen hvert år. At solen ”står op” hver dag. Jeg undrer mig over, at solen får månen til at lyse - og at man kan se stjernerne, selvom de er så langt væk. Kære ”ateister”. Har I egentlig tænkt over, hvad begrebet ateisme betyder? Jeg undrer mig over det! Michaela Hjorth Bønnelykke Er man ateist, betyder det, at man afviser eksistensen af en personlig Gud. For at kunne det, forudsætter det imidlertid, at man mener, at spørgsmålet om Guds eksistens, eller mangel på samme, ligger inden for erkendelsens grænser. Hvis man er ateist, så er man ikke irreligiøs. En der er irreligiøs, afholder sig jo netop fra at påstå, at spørgsmålet om Guds eksistens ligger inden for erkendelsens grænser. Hvis man i stedet for at være irreligiøs derimod er ateist, så anerkender man ligeså meget tilstedeværelsen af en metafysisk dimension, som en der er religiøs gør det. Både den religiøse og ateisten må nødvendigvis arbejde ud fra samme udgangspunkt; nemlig ud fra TROEN på at man enten kan be- eller afkræfte Guds eksistens. Den eneste forskel på den religiøse og ateisten bliver altså at den ene mener at kunne afkræfte Guds eksistens, mens den anden mener at kunne bekræfte den. Begge påstår at kunne påvise noget, som den irreligiøse vil kalde metafysisk og derfor upåviseligt. Man mener som ateist altså, at det er muligt at erkende, at Gud ikke eksisterer. Men hvorledes lader det sig gøre? Det lader sig faktisk kun gøre, hvis man i stedet for at anse begrebet Gud som noget metafysisk og dermed hinsides erkendelsens grænser, anser Gud som noget, der konkret kan erkendes. I stedet for denne radikale ateisme, findes der inden for filosofien også en mere humanistisk ateisme, som ikke ofrer tid på at diskutere om Gud kan erkendes eller ej, men blot nægter at tillægge ham nogen værdi, fordi det er mennesket og dets handlinger, og IKKE Gud, der er det centrale. Som Sartre siger: ”Selvom Gud eksisterede, ville det ingen forskel gøre”. Med tænksom hilsen Michaela FILOSOFI 85 Kære medtænker. Jeg undrer mig over den måde, hvorpå jeg genkender verden i ord. Jeg undrer mig over, at ordene bestemmer mit syn på verden og den måde jeg benytter den. Alting omkring mig har et ord, og dette ord bestemmer, hvordan jeg forholder mig til den konkrete ting. Om det er bevidst, eller om det blot ligger dybt indgroet i mig, ved jeg ikke; ser jeg et træ på en plæne, tænker jeg ikke bevidst, at her står et træ, men det er dog klart for mig, at det ikke blot er en gevækst, som kommer op af græsset, men netop et træ. Men er det ordet træ eller er det genkendelsen af træets udseende, der gør mig sikker på, at træet er et træ? Spørger jeg mig selv, hvad der kan få mig til at ændre min opfattelse af en ting, må det netop være ordet. En helt almindelig brugsting som fx en kande har en helt klar funktion i kraft af ordet kande, og der går ikke en dag, uden jeg har en kande mellem mine hænder og bruger den til at hælde. Men bliver den selv samme kande integreret i en udstilling på et museum, og kaldes den derfor for et kunstværk, da er jeg bange for at røre den, fordi det ligger ikke længere ligger i betydningen af ordet kunstværk, at jeg kan tage den op og bruge den, men derimod at jeg skal beskue den som et stykke kunst. Tingen har ikke ændret form, men nogen har givet den et nyt navn og nye omgivelser, som passer til dette navn. Det samme kan siges om alt lige fra et par udtrådte løbesko til en fyldt skraldespand – begge objekter jeg har set integreret på udstillinger – som ingen kunne drømme om at røre, blot fordi de ikke længere besad egenskaben af et par løbesko, men derimod af et kunstværk. Selve ordet kunstværk er dermed skyld i, at jeg ændrer min opfattelse af den konkrete ting. Er det dermed rigtigt at sige, at det er ordene, der skaber verden omkring mig og giver hver ting en funktion og betydning for mig? Mange hilsner Caroline 86 FILOSOFI Caroline Tygstrup Greiffenberg Ordets betydning for tingenes væsen bliver også aktuelt, hvis jeg ser en genstand, som jeg aldrig har set før i mit liv; Christian havde til Louises fødselsdag bygget hende noget i træ. Det var en slags flettet net af smidige tynde og flade stykker træ, der var formet som en firkant med runde hjørner og med det tomrum i midten. Det havde lidt den samme form som en enorm pude, som skallen af en pude. Denne genstand stod nu på gulvet, og den var da ganske flot; men hvad det var, kunne jeg ikke sige. Jeg vidste ikke hvad den var beregnet til, og om den overhovedet havde en funktion, netop fordi jeg ikke kunne finde et velkendt ord, som kunne give mig et formål og et standpunkt i forhold til denne ting. Det var først da jeg fik at vide, at det var en stol, jeg kunne forholde mig til den flettede træpude og se, at den da godt kunne være i samme kategori som en enorm gulvpude eller en anderledes skammel. Først da kunne den blive en del af mit verdensbillede og få en plads under en af de mange kategorier, hvorunder alle genstande er at finde. At kategorisere alle ting under overordnede ord med overordnede betydninger skaber en slags orden; der er stole, træer, kander osv. og denne ordenes inddeling af ting er nødvendig, for at jeg kan forholde mig til tingene. Inger-Johanne Rove Kjære tenkende menneske: Gjennom tidene har ulike filosofer formulert sine spørsmål, forsøkt å utvikle og besvare dem. Filosofiens historie og min kjennskap til den, har derfor en naturlig og nødvendig påvirkning når jeg undrer meg over noen særdeles spennende, vedvarende og grunnleggende spørsmål. Grovt sett har filosofien som kjent fem hovedgrener: Metafysikk (læren om virkeligheten), epistemologien (læren om kunnskap), etikk (læren om verdier), politikk (læren om hvordan samfunn bør organiseres) og estetikk (læren om kunst). Og innenfor disse nevnte hovedgrenene er det spørsmål av blant annet kunnskapsteoretisk og metafysisk natur, som jeg stadig vender tilbake til. For eksempel: Hva er kunnskap? Hva er forskjellen mellom vitenskapelig og annen kunnskap? Hva er språklig mening? Og hva er forholdet mellom våre begreper og virkeligheten? Dette sistnevnte spørsmålet er nært knyttet til det gamle filosofiske problemet vedrørende forholdet mellom kropp og sjel, og spørsmålet om menneskelivet er av materiell og/eller sjelelig/åndelig natur. Som følge av de store fremskrittene innen nevrobiologien, må dette problemet i dag fremstilles som forholdet mellom hjerne og bevissthet. Andre spørsmål av etisk og eksistensiell karakter er for eksempel: Hva er et meningsfylt og godt liv for mennesket? Og om et godt liv er noe man selv skaper og ikke blir gitt, hvorfor er det da så forutsettende og i mange tilfeller avgjørende hvilket geografisk område, samfunn og omgivelser man blir født inn i? Rettferdighet er samfunnsinstitusjonenes viktigste dyd, men hva er egentlig et rettferdig samfunn, og ut fra hva eller hvem defineres rettferdighet? Sentrale spørsmål finner jeg også innenfor kunst og estetikk: Hva er et kunstverk? Hva er skjønnhet? Gir kunst erkjennelse eller bare opplevelse? Samfunnets stadige forandringer innebærer etter min mening at de filosofiske spørsmålene gjentatte ganger må omformuleres og reflekteres over på nytt eller på nye måter. Ny medisinsk teknologi og bioteknologi tvinger for eksempel fram nye spørsmål om menneskelig identitet, og om hva som er riktige eller gale avgjørelser. Kunstens utvikling gjør at spørsmålet om hva et kunstverk er, hele tiden må diskuteres under nye forutsetninger. Vårt tradisjonelle menneskesyn utfordres også kraftig av biologisk og annen forskning om språk, adferd og hjerne. God tenkning. FILOSOFI 87 Johan Johan Kersting Christensen (2.6.1986 – 6.1.2008) Johan Kersting Christensen var elev på Testrup Højskole i foråret 2006. Vi husker ham tydeligt som en opvakt og initiativrig person med masser af ideer og gå på mod og med en levende interesse i andres ve og vel. Sammen med andre højskolevenner tog han initiativ til projektet ”Sabbatår”, som modtog EU-midler og har udmøntet sig i hjemmesiden www.sabbataar.dk . Som person var Johan en sand glædesspreder. Der var så meget liv i ham. Altid havde han gang i noget, og han fik hurtigt andre med på ideen. Derfor var det så chokerende og uforståeligt for os, da han i efteråret 2007 blev ramt af en aggressiv kræftsygdom. Han forsøgte tappert at holde modet oppe trods en hård og udmarvende kemobehandling, men søndag den 6. januar var det slut. Johan blev kun 21 år. En lovende livsbane blev brat afbrudt. Den eneste trøst for os efterladte er, at han allerede har givet os så meget. Gid vi kunne give noget af det igen. Vore tanker går til hans familie, som nu sidder tilbage med sorgen og savnet. Det vil vi gerne dele med dem. Gennem hele sin sygeperiode fik Johan besøg af blandt andet sine højskolevenner fra foråret 06. De trak sig ikke tilbage, men trådte til i nødens stund. De kom sågar og fejrede nytårsaften sammen med ham få dage før han døde. Johan var meget afklaret med hensyn til sin situation. Da han fornemmede, hvor det bar hen, tog han selv over og var med til at arrangere sin begravelse. Han valgte de salmer, der skulle synges, og tog stilling til, hvad der skulle serveres ved mindesammenkomsten efter begravelsen. Der skulle være lagkage – masser af lagkage til kaffen. Og endelig også øl til forsamlingen. Der kom over 300 personer til hans begravelse. Mange af dem var fra forårsholdet 06. Johan havde også besluttet, at man i stedet for blomster skulle støtte enten Amnesty International eller Testrup Højskole. Og det har strømmet ind med blomsterpenge i Johans navn. Johan har efterladt sig en komethale af tilkendegivelser fra folk, der mindes ham med stor taknemmelighed. Blandt andet fik vi følgende mail fra den 25. marts: 88 Hej Jørgen. I januar 2008 gik Johan K. Christensen bort af kræft. Han var tidligere elev på Testrup Højskole. Jeg har arbejdet med Johan på McDonalds i Haderslev, og jeg og hans andre tidligere kollegaer samlede ind til Johans begravelse. Pengene gav vi til Amnesty, da det var helt i Johans ånd. Men, pengene er nu kommet tilbage, da kontonummeret ikke findes. Jeg har drøftet med de andre, og vi vil egentlig hellere give pengene til den højskole, som gav Johan så meget. Det er ikke et helt vildt beløb, men lidt har vel også ret. Det drejer sig om 740 kr. … Mvh Rikke Wehner Hein. Der er indkommet over 26.000 kr. i blomsterpenge til Johan. I samråd med hans forældre vil pengene overgå til Testrup Højskoles Maribofond, som støtter elever fra ind- og udland, der ellers ville være afskåret fra at komme på TH. Blomsterpengene bliver helt i Johans ånd omsat til liv og glade dage her på højskolen. Til alle jer, der ikke kendte Johan, kan jeg fortælle, at han havde et komplet diskolysanlæg med i bagagen, da han kom her på skolen. Det overtog vi efter forårsskolen 06, og det hænger nu spisesalen. Det bruges flittigt til diverse arrangementer: kulturcaféer, koncerter og fester. Så når der er gang i festen og glæde på dansegulvet til forårsweekenden, augustkurset eller elevmødet, kan I passende sende Johan en kærlig tanke. Måske blinker han ned til jer. Jørgen Carlsen Elevforeningens bestyrelse Lone Nikolajsen F 03, formand c/o Valdemarsgade 26, 1. 1665 København V Rasmus Dyrvig Henriksen F 06, kss Fuglesangs Allé 24, -78 8210 Århus V Anne Munk Christiansen F 04, suppl Birkedommervej 28, 4.th. 2450 København NV 2238 6940 // [email protected] 5092 9425 // [email protected] 2837 6280 // [email protected] Søren Grimstrup F 04, nfm Gl. Kongevej 25, 4.th. 1610 København V Tobias Beck F 03 Gyldenløvesgade 12, 4. 1369 København K John Emil Winberg F 06, suppl c/o Ndr. Fasanvej 246, st.th. 2200 København N 2624 6254 // [email protected] 5003 3589 // [email protected] 3117 2099 // [email protected] Mads Jarner Brevadt Nørre Allé 75, 5., -604 2100 København Ø Rikke Jensen E 04 Rolighedsvej 19 A, 3.tv. 1958 Frederiksberg C Hans Rubech Christensen, lærerrep Testrupvej 115 8320 Mårslet 21647252 // [email protected] 2232 6562 // [email protected] 8629 2431 // [email protected] elevforening 89 Testrup Højskoles Skolekreds Bestyrelsens årsberetning 2008 Ved bestyrelsens konstituering efter generalforsamlingen i 2007 ønskede Ove Andersen at blive afløst efter 12 år på posten som kasserer. Lise Skjold blev valgt som kasserer. Ved generalforsamlingen 9. august 2008 aflagde formanden beretning for året. Herunder det ovennævnte kassererskifte. Ove Andersen fik stor tak for sin omhyggelige og pålidelige indsats og fik overrakt en lille present. I årets løb har der været arbejdet på at tilrettelægge skolekredsens 25 års jubilæum, der bliver markeret den 9. november med højskolesang ved Jørgen Carlsen. Forfatter Benny Andersen vil komme og fortælle om sit forfatterskab. (se artikel om skolekredsens historie andetsteds i dette årsskrift) I kassererens fravær fremlagde Margrethe Poulsen regnskabet, der pr. 30. juni viste en beholdning på kr. 45.756,12. Regnskabet godkendtes uden bemærkninger. Margrethe Poulsen har i en årrække været revisor, men er nu daglig administrator af regnskabet. Det betyder, at alt vedrørende regnskab og kontingent ikke går til kassererens private adresse, men direkte til skolen. Kontingentet fastsattes uændret til kr. 100 for et år samt kr. 25 for hvert ekstra medlem i en husstand. Man får dermed kun et årsskrift til huset. Alle andre rettigheder som medlem opretholdes. Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. Jørgen Carlsen berettede om årets gang på skolen og skolens økonomi. Den er god, og der har været rekordtilslutning til de korte kurser. Der har været en del ændringer i personalestaben. Til bestyrelsen skulle vælges to personer for de kommende to år. Der blev opstillet 4 kandidater. Blandt dem valgtes ved skriftlig afstemning Ove Andersen, Mårslet, (genvalg) og nyvalgtes Ane Kollerup, København. Til suppleant genvalgtes Kirsten Grønborg, Århus. Til revisorer nyvalgtes Per Enevoldsen, Mårslet, og Jørgen Brandt Andersen, Mårslet. Under eventuelt takkede Jørgen Carlsen Lars Berggreen Rasmussen for 25 års trofast og solidt virke i skolekredsens bestyrelse. Lars Berggreen Rasmussen er fortsat medlem af højskolens bestyrelse frem til udgangen af 2010. Ved den efterfølgende konstituering af bestyrelsen ønskede Vibeke Zoffmann, Kokkedal, at udtræde. Dermed er suppleant Kirsten Grønborg indtrådt i bestyrelsen. Vibeke Zoffmann er dog suppleant frem til næste generalforsamling. Skolekredsen kan glæde sig over et støt stigende medlemstal. Der er nu 393 medlemmer fordelt på 254 husstande. Kaj Lolholm, formand. Skolekredsens bestyrelse Kaj Lolholm, fm Lise Skjold, kss Ove Andersen Kirsten Grønborg Ane Kollerup Vibeke Zoffmann, suppl 90 skolekreds Jegstrupvej 71 Lundshøjgårdsvej 2 Visbjerg Hegn 86 Marselis Boulevard 75 Halmtorvet 36, 3.th. Jellerød Have 32 8361 8340 8320 8000 1700 2980 Hasselager Malling Mårslet Århus C København V Kokkedal 8629 9680 8693 3461 8629 0772 8661 1501 3333 9302 4576 4662 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Testrup højskoles bestyrelse SKOLENS BESTYRELSE Eske Rauer Frank F96, fm Anne Mette Borup Jensen F69, nfm Ove Andersen Hans Jørgen Jensen Karen Hanne Munk Lars Berggreen Rasmussen Lise Skjold Hellebækgade 23, st.th. Knudevejen 27 Visbjerg Hegn 86 Egholmsvej 15 Flensborgvej 48 Æblehegnet 5 Lundshøjgårdsvej 2 2200 8362 8320 2830 6200 8320 8340 Kbh N Hørning Mårslet Virum Åbenrå Mårslet Malling 2628 4590 8692 3362 8629 0772 4585 2307 7463 2070 8627 0914 8693 3461 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] bestyrelse 91 ÅRETS GANG I STIKORD EFTERÅR 2007 - FORÅR 2008 Efterår 2007 Oktober 17 18 19 20 23 26 27 28 29 30 Udflugt med husgrupperne Fællestime v. Christian Monggaard: ’Film i dag’ Fællestime v. filosofilinjen Kulturcafe Fællestime m. Ghita Nørby og Niels Birger Wamberg Fællestime v. Gitte Ørskou om den aktuelle udst. på Aros Fællestime: Udflugt til Aros Rollespilsfest: Mafia-bryllup Filmklub: Death Proof Fejring af 50-året for Tage Skou Hansens ’De nøgne træer’ Fællestime: Foredrag v. Johannes Møllehave NOVEMBER 1 2 4 6 92 Fællestime: Koncert med New Jungle Orchestra Fællestime: Foredrag v. Martin de Thurah, koncert med DR Pigekoret Filmklub: Eyes wide shut Fællestime: Christian Dorph og Simon Pasternak om romanen Afgrundens rand årets gang 7 9 11 13 - 14 15 - 20 25 26 28 29 Fællestime med Pia Juul, Naja Marie Aidt og Helle Helle Fællestime: Studietursforberedelse v. Abdul Gani Forældre-vennedag Studietursforberedelse Studietur til Istanbul Filmklub: Twin Peak- marathon 3 ugers linjefagsprojekter: skriv, filo/ kunst, teater, musik Fællestime: Koncert med Blanco y Negro Fællestime: Foredrag ved terrorekspert Anja Dalgaard Nielsen DECEMBER 1 2. 7 8 8 9 13 14 15 16 17 Filmklub: Ringenes Herre-marathon, Kulturcafe Filmklub: Once upon a time in the west, juleklip Julefrokost i husgrupperne Filmklub: En verden udenfor + Bladerunner Chiller-fest Filmklub: The Nightmare before Christmas + Starship Troopers Teaterprojekt: La Strada Musikprojekt: Queen teaterkoncert Teaterprojekt: La Strada Musikprojekt: Queen teaterkoncert Linjefagsfester Filosofi/kunstprojekt: Storbyen Skrivelinjens projektpræsentation Udflugt til Himmelbjerget Volleyball ml. elever og lærere Sangtime v. Jørgen 18 19 Afskedsforedrag ’den sidste olie’ og afslutningsfest Afrejse Januar 2008 13 - 19 20 - 26 Tag og læs Filosofisk seminar Forår 2008 6 7 8 9 10 12 14 15 17 27 28 Ankomst, F08 Brændpunkt: Monogami som kulturelt fænomen Studievalg Basket-turnering og kulturcafe Fællestime v. Hans Rubech: ”Kærlighed og ægteskab – hvad kommer de hinanden ved?” Ugens Kunstnere: Peter Hjetting & Mikkel Brevadt Fællestime v. Andreas Davidsen om Macbeth Fællestime: Martin de Thurah om sin animationskunst MARTS FEBRUAR 2 3 5 22 23 26 29 jANUAR 31 19 Kulturcafe Fastelavn Fællestime: Info v. oldfruer og pedeller Fællestime: Koncert m Emil de Waal Trio Plus Fællestime: Foredrag v. Clement Kjersgaard ”Politik & Medier” Fællestime: Foredrag v. Jørgen C ”Da Grundtvig blev Grundtvig” Fest Filmklub: Lost in Translation Sangtime v. Jørgen C Fællestime: Journalisterne Mads Brøgger/Nikolaj Thomassen fortæller om bogen ’Grænselandet’ Fællestime: Studievejledning Bluegrass v. Kresten og Mette + fredagscafe Filmklub: Eternal Sunshine of a Spotless Mind 2 4 7 8 9 11 12 13 14 15 16 17 - 18 Ugens Kunster: Under Byen Filmklub: Snatch Fællestime v. Asser Amdisen: Historisk foredrag Fællestime: Jørgen C om PH, Fællestime: kons.bigband Koncert med Under Byen Sti-indvielse med helstegt pattegris Tour de chambre Filmklub: Ildfluernes Grav Brændpunkt: Den 2. muhammedkrise Salon (skriv + filo): ’Kedsomhedens Kabinet’ Fællestime: Karen Lisa Salomon om den omsiggribende evalueringskultur Tur til Aros og Shirin Nesrat (videokunstner) Påskeklip og hygge To Othello-forestillinger v. teaterlinjen Fest, hvor musikholdene debuterer Filmklub: ”Walk the line” Rollespil: Kampen om Danevang 93 ÅRETS GANG I STIKORD fORÅR 2008 - EFTERÅR 2008 9 11 11 - 13 15 16 22 MARTS 25 27 28 28 30 Fællestime: Ann Sofie Oxenvad om ’Det Absurde’ Fællestime: Gunhild Skovmand om højskoler i Bangladesh Fællestime: Sangtime v. Thomas Zeuthen, fortælling v. Elin Vestergaard: Blixens ’Den udødelige historie’ Kulturcafe Filmklub: Psycho 3 4 5 6 8 94 26 27 29 MAJ APRIL 1 2. 23 24 25 lysbilledforedrag om sin kunst Auktion til fordel for Bangladesh Koncert v. ’Guitareros’: Palle Windfeldt og Ernesto Snajer Fællestime v. Carsten Lunding Forårsweekend med temaet ’Kopi’ Fællestime: Lars Mogensen viser billeder Fællestime: Martin Lyngbo om Mungo Park Fællestime: Christian Dorph og Simon Pasternak om kriminalromanen ‘Afgrundens rand’ Teaterforestilling på Svalegangen: Mungo Park Fællestime: Peter Aabo Sørensen: At tænke på hinandens vegne Fælletime: Christian D og Gitte K om venstrefløjen i 70erne Hemmelig kulturcafe Volleyball-turnering mellem husene Filmklub: Memento Fællestime: Frank Lassen om ’Varulvenes idehistorie’ Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera Margrethe Poulsens 25 års jubilæum Fernisering v. maleholdet Lyrikaften: Line Knutzon, Mads Eslund, Christian Dorph Teaterforestilling v. Rio Rosa: ‘Himmel og jord’ Fællestime: Brændpunkt om provokationskunst Koncert v. musikholdene i Store Sal Aktiv medborger arrangerer: ’Træk stikket ud Testrup’ Filmklub: De skrigende halse Fællestime: Steen Larsen holder årets gang 2 3 6 7 8 10 13-15 14 16-22 26 27 Friluftsture ud af huset Elevfest Brændpunkt Koncert med Trio Mio Film på Opgang 2: Bye bye Beirut Forældre-vennedag Studietursforberedelse Fællestime v. Jens Nauntofte om Europa og Islam Studietur til Berlin 3-ugers projekt B16-præs Koncert med Kristian Skårhøjs vokalensemble 29 31 Fællestime: Sangaften v. Jørgen Carlsen Kulturcafe JUNI 13-15 17 18 Projektpræsentationer Afslutningsfest Afrejse Sommer 2008 JUNI 22 - 28 29 - 5 Livsfilosofi Kierkegaardkursus JULI 6 – 12 13 – 19 20 – 26 27– 1 Musikkursus Kunsten at more sig Tag og skriv Demokratikursus AUGUST 2 – 7 Augustkursus 8 – 10 Elevweekend 18 – 22 Det legende menneske Efterår 2008 AUGUST 28 30 Ankomst E2008 Kulturcafe SEPTEMBER 2 3 5 Fællestime: Sangtime v. Jørgen C Fællestime: Koncert v. Pilpel (Dalia Faitelson) Fællestime: Jørgen C om Grundtvig 6 9 10 12 16 17 19 23 25 26 27 28. 30 Fest Fællestime: Jørgen C om PH Fællestime: Koncert v. Ensemble Zoom Temadag om ‘Det Absurde’ Fællestime v. Gitte Krogsbæk og Christian Dorph Fællestime v. fotografen Torben Eskerod Brændpunkt om overvågning i samfundet Fællestime: Alternativ sportsdag + koncert v. DRs Ungdomsensemble Fællestime: Martin Reiter Edelberg om ritualer Ankomst, 9 nye elever Fællestime: Samtaler med Clement Kjersgaard Fest Koncert v. Makiko Trio Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera OKTOBER 3 3 4 7 8 9 10 10 - 12 Sangtime v. Thomas Zeuthen Kulturcafe Temafest: Skurke og helte Fællestime v. Peter Aaboe: De store synger (om bl.a. Løgstrup) Fællestime: Koncert v. AudioPoesi feat Peter Laugesen Auktion til fordel for musikskoleprojekt i Uganda To teaterforestillinger: Den lille Havfrue Fællestime: Brændpunkt om formyndersamfundet Veltilpas Weekend – for nuværende og tidligere elever 95 medarbejdere Finn Andersen Karin Andersen Simon Axø Nina Lind Balslev Hans Bang Bettina Bodholt Ina Billeskov Bøcher Jørgen Carlsen Hans Rubech Christensen Christian Dorph Mads Eslund Erling Hintze Niels Christian Hygebjerg Dorthe Jelling Nicolai Vestergaard Jensen Gitte Krogsbæk Thorbjørn Krogshede Jens Kristian Kånbjerg Hanna Larsen Steen Larsen Frank Beck Lassen Marianne Lodberg Hanne Lyhne Peter Mandrup Bent Mikkelsen Lars Koue Mogensen Morten Hjartdal Morthorst Torben Nielsen Laila Wodtke Nissen Ann Sofie Oxenvad Bodil Pedersen Margrethe Poulsen Karen Rais-Nordentoft Anne-Grethe Severinsen Laila Bach Sørensen Elin Vestergaard Thomas Zeuthen 96 Medarbejdere Køkken Oldfrue Lærer Køkken (orlov) Pedel Køkken Sekretær Forstander Lærer (orlov) Lærer Lærer Køkken Køkken, pedel, DTP Oldfrue Køkken (orlov) Lærer Lærer (orlov) Pedel Køkken Lærer Lærer (orlov) Køkken Køkken IT-medarbejder Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Køkken Forretningsfører Lærer Lærer Bibliotekar Lærer Lærer Erantisvænget 4 Sletholmsvej 3, Pederstrup Skovgårdsgade 8, 3.tv. Tåstrup Byvej 11 Hørretvej 29 A Rundhøj Allé 42, 1.th. Jerichausgade 17, 4.th. Testrupvej 121 Testrupvej 115 Testrupvej 123 Marstalsgade 47, 4.th. Grønnegade 74, 2.tv. Nyvej 8 Tingskovvej 1 Louisevej 2, 3., -2 Lystrupvej 26 Hjortshøj Møllevej 106 Elmosevej 105 Rørthvej 22 Rolfsgade 2 Testrupvej 104 Testrupvej 110 Tingskovvej 2 Silkeborgvej 132, 3.th. Svalevej 18 Visbjerg Hegn 44 Vestervang 23, 3.mf. Anes Høj 5, Alken Brammersgade 38, 2.tv. Langballevej 32 Hasselengen 53 Testrupvej 102 Cort Adelers Gade 12 Nørresundsvej 8 Landsbyvænget 19 D Mejlgade 69, 4.tv. Kærvænget 4 8362 Hørning 8692 3168 8340 Malling 8692 6606 8000 Århus C 2269 1211 8462 Harlev 2215 9539 8320 Mårslet 8629 1516 8270 Højbjerg 6013 4586 8000 Århus C 8619 2832 8320 Mårslet 8629 3188 8320 Mårslet 8629 2431 8320 Mårslet 8629 3507 2100 Kbh Ø 2712 0660 8000 Århus C 2585 0086 8340 Malling 8693 2290 8320 Mårslet 8629 1402 8220 Brabrand 3213 3666 8240 Risskov 8617 5880 8530 Hjortshøj 8674 0094 8340 Malling 2144 9829 8300 Odder 8656 0086 8260 Viby J 8618 0340 8320 Mårslet 2278 7037 8320 Mårslet 3025 7207 8320 Mårslet 3585 4282 8000 Århus C 2180 8508 8210 Århus V 8615 3914 8320 Mårslet 8629 8929 8000 Århus C 6177 3431 8660 Skanderborg 8788 5070 8000 Århus C 8613 6163 8320 Mårslet 8629 7833 8361 Hasselager 8738 1084 8320 Mårslet 8629 3249 8200 Århus N 8610 7609 8700 Horsens 3026 0907 8464 Galten 8696 1919 8000 Århus C 8619 7643 8310 Tranbjerg 8629 9619 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] adresser Forår 2008, 31. januar -18. juni (20 uger) Bess Barkholt Andersen Bjørn Vind Abildtrup Sofie Isager Ahl Tippe Andersen Charlotte Andresen William Astley-Kristensen Tilde Bang-Hansen Mikkel Bech-Hansen Lærke Bech-Illum Siliane Bjerre-Bertelsen Johannes Birkbak Stine Sønderby Bonde Nils Kristof Tipsmark Bouchet Peter Brandt-Henriksen Mathias Brændgaard Braüner Aida Bugge Anne Nygaard Christensen Dennis Reinholdt Christensen Jacob Ørstrup Christensen Julie Christensen Nanna Damsgaard-Larsen Emilie Paaske Drachmann Victor Linus Engels Agnes Fenger-Nielsen Ida Marie Fich Johannes Fogtmann Thomas Østergaard Frandsen Jesper Garval Ask Kjærsgaard Hansen Johanne Midtgaard Hansen Line Hofni Hansen Signe Lind Hansen Oskar Hausgaard Charlotte Heijkoop Anne Nymark Heilesen Maria Grene Helsted Gunvor Colind Helweg-Larsen Astrid Hjorth Kim Holflod Sara Hornum Rasmus Hvelplund Hermodsvej 12 Alkenvej 161 Vanløse Allé 31, 2.mf. Læderstræde 7, 3. Grønnegade 37, 1.tv. Hermodsvej 12 Sommerstedgade 26, st.tv. Nordre Fasanvej 8, 2.tv. Svanevej 17, st., -103 Læderstræde 7, 3. Fogedmarken 14, 4.th. Marius Simonsens Vej 17, 3.th. Svendborgvej 100, Svindinge Strandjægervej 138 Slugten 16 Gartnergade 3 Fortevej 66 A Nørregade 36, 1. Galgebakken Sønder 8-5 Rojumvej 66 Hermodsvej 12 Wilhelm Marstrands Gade 6, 2. Prinsessegade 7 A, st.th. Nybogade 19 Æblestien 3, 3.tv. Jellingegade 7, st.th. Kalundborgvej 10 Fennebakken 217 Eg Bygade 10 Grønnegade 37, 1.tv. Grønnegade 52, 1. Søgårdsvej 1 Ørhagevej 27 Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2 Glismosevej 30 Gl. Jernbanevej 26, 3.tv. Guldbergsvej 27 Hermodsvej 12 Frederiksvej 41, st.tv. Læderstræde 7, 3. Tomsgårdsvej 101, 4.tv. 8230 8660 2720 1201 8000 8230 1718 2000 2400 1201 2200 8200 5853 2791 5500 2200 8240 4600 2620 6400 8230 2100 1422 8700 2300 2100 7400 8800 8420 8000 8000 5762 7700 8200 8544 2500 5000 8230 2000 1201 2400 Åbyhøj Skanderborg Vanløse København K Århus C Åbyhøj København V Frederiksberg København NV København K København N Århus N Ørbæk Dragør Middelfart København N Risskov Køge Albertslund Sønderborg Åbyhøj København Ø København K Horsens København S København Ø Herning Viborg Knebel Århus C Århus C V. Skerninge Thisted Århus N Mørke Valby Odense C Åbyhøj Frederiksberg København K København NV Adresser 97 adresser Forår 2008, FORtSAt Amalie Hæstrup Hans Jesper Højlund Dea Højlund Jacobsen Anne-Line Strøm Jensen Sofie Frøkjær Justesen Karen Svenning Jønsson Marie Kjølhede Amalie Marie Krarup Nanna Holm Krarup Maria Louise Kræmer Thomas Thy Ladefoged Aske Fenger Lange Marie Lindberg Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen Malene Madsen Mikkel Sillesen Matzen Sebolelo Kirstine Laurberg Mohapeloa Simon Gjøde Morsing Michael Lykkegaard Mortensen Sigrid Cecilie Moses-Jacobsen Asta Jeannette Holthen Nielsen Cathrine Gjersing Nielsen Ida Nielsen Katrine Nielsen Katrine E. Leth Nielsen Søren Nielsen-Gravholt Lauge Kristian Noe Johanne Kirstine Buur Okkels Kristine Bjerager Olesen Rasmus Thykjær Pedersen Nanna Kira Remond Petersen Stine Pilgaard Jeppe Madsen Pontoppidan Mille Weismann Poulsen Stine Broholm Poulsen Lea Kjeldgaard Quortrup Daniel Rohden Ida Schaumburg-Müller Henrik Sejersgaard-Jacobsen Eva Fabritius Skovgaard Maja Kjær Sloth Loui Griffon Bøgh Stanek 98 adresser Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2 Nordkystvejen 29 Jyllandsgade 12 Vidjekær 14 Grønnegade 37, 1.tv. Nauhøjvej 18 Grønnegade 37, 1.th. Vejlesøvej 72 A Damagervej 12 D, st., -5 Fynsgade 4, 2.th. Mølleager 49, Lindved Halkærvej 10, Stadil Sjællandsgade 82 A, 2. Borgergade 11 Knud Skots Gade 8 Morbærvænget 3 Barritvej 25 Gudumvej 6, Nr. Nissum Ryesgade 96, 1.th. Hermodsvej 12 Bispehavevej 31, 6.tv. Venneslaparken 171 Læderstræde 7, 3. Kjeldsgårdsvej 25 C, st.tv. Dronningensvej 17, st. Johannes Ewalds Vej 110 Rakkebyvej 293 Olaf Ryes Vej 3 Haslevgade 3 Rued Langgaards Vej 18, 5., -556 Bykrogen 19 Samsøgade 4, 2. Nordre Fasanvej 8, 2.tv. Egøjevej 25 Solhøj 12, Vivild Hermodsvej 12 Sommervej 17 Pelargonievej 21 Præstevænget 14 Mullerupvej 13 Byagervej 216, st.tv. Violinvej 47 8200 8961 7200 8660 8000 8410 8000 2840 8260 8000 7100 6980 8000 8300 9400 5250 2770 7620 2100 8230 8210 8300 1201 2500 2000 8230 9800 6100 7400 2300 2860 8000 2000 4600 8961 8230 5250 2000 8881 5772 8330 2730 Århus N Allingåbro Grindsted Skanderborg Århus C Rønde Århus C Holte Viby J Århus C Vejle Tim Århus C Odder Nørresundby Odense SV Kastrup Lemvig København Ø Åbyhøj Århus V Odder København K Valby Frederiksberg Åbyhøj Hjørring Haderslev Herning København S Søborg Århus C Frederiksberg Køge Allingåbro Åbyhøj Odense SV Frederiksberg Thorsø Kværndrup Beder Herlev adresser FORÅR 2008, FORtSAT Marie Svendsen Signe Marie Svennum David Sydenham Bjarke Sølverbæk Kasper Sørensen Marie Nygaard Teisen Maria Lotus Thai Julie Thing Jeppe Sixten Dalsgaard Thrane Tanja Frigg Winther Gunhild Margrethe O. Wulff Bjarke Ørrild Digevej 52, st.th. Vilh. Bergsøes Vej 47, 1.tv. Rønne Allé 6 Dybdal Skovvej 41 Havemøllevej 3 Læderstræde 7, 3. Abildgårdsvej 31, 2.th. Dagmarsgade 8, 3. Vestre Ringgade 58, 1.tv. Rønnebærparken 42, 2., -3 Trepkasgade 15, 2.th. Møllegade 87, kld., -1016 EFTERÅR 2008, 28. august -17. december (16 uger) Asger Andersen Hvidovre Strandvj 45 B Brian Andersen Brombærvej 6 Louise Packert Andersen Frödings Allé 20 Cecilie Ravn Andersen Nørre Allé 44 A Signe Sejerskilde Andersen Efterskolevej 5, Galtrup Trine Rostgaard Andersen Vestergårdsvej 25 Niklas Kristoffer Bentzen c/o Femte Juni Plads 1, 1. Casper Blomstrand Egeallé 56 Michaela Hjorth Bønnelykke Løvvænget 11, Lundeborg Julie Ebdrup Cedergård Smedesvinget 14 Sofie Schrøder Daugbjerg Emilielystvej 52 Anne Jo Dobel Galgebakken Sønder 3, 1 B, Lasse Elkjær Møllevænget 26 Julie Pi Engelsbak Bybjerg 11 Gry Waagner Falkenstrøm Bøgevej 6 Camilla Fønss Bach Friis Humlegården 41, st., -6 Jannik Frey Førster Valdemarsgade 21, 1.th. Caroline Tygstrup Greiffenberg Herluf Trolles Gade 3, 4.tv. Emily Grothen 2 Strøm Terrasse 35 A Toke Frello Hansen Nyringen 1, st.th. Maria Nicolina Münster Happel Hvidovrevej 38 Sisse Haynes Ved Højmosen 132 Sara Hjerming Holsteinsgade 5, 1.th. Thomas Hoff Kildehøj 96 2300 8210 3450 8600 4100 1201 9400 2200 8000 4000 8000 8660 København S Århus V Allerød Silkeborg Ringsted København K Nørresundby København N Århus C Roskilde Århus C Skanderborg 2650 Hvidovre 9500 Hobro 2860 Søborg 8000 Århus C 7950 Erslev 8300 Odder 2000 Frederiksberg 8766 Nr. Snede 5874 Hesselager 3390 Hundested 7620 Lemvig 2620 Albertslund 9510 Arden 2680 Solrød Strand 5400 Bogense 7500 Holstebro 8600 Silkeborg 1052 København K N-3046 Drammen, Norge 8240 Risskov 2610 Rødovre 2970 Hørsholm 2100 København Ø 7400 Herning adresser 99 adresser EFTERÅR 2008, FORtSAT Kathrine von Holst Rune Høyer Emilie Ann Jacobsen Alexandra Moltke Johansen Cecilie Svendsen Kimer Marianne Kirkeby Jon Kjellund Sofie Amalie Klougart Mikkel Kirkeskov Knudsen Ole Krogsgaard Jonas Møller Larsen Cecilie Møller Madsen Rolf Skov Madsen Pernille Blaabjerg Mathiasen Oskar McWilliam Bafokeng Mpeta Peter Møller Ida Emilie Nemming Kirstine Bache Nicolaisen Maja Nielsen Emma Nikander Nonboe-Nygaard Lars Peter Olsen Nanna Hønge Olsen Jesper Pagh Michelle Maria Patin Kasper Pedersen Simon Holm Pedersen Cristina Pimenta Anders Pugholm Inger-Johanne Rove Lea Baastrup Rønne Marius Salsbury Maria Schelde-Jensen Eva Louise Schmidt Marie-Elizabeth Schmidt Karen Nissen Schriver Emil Eiby Seidenfaden Thomas Schou Simonsen Ida Mathilde Szatkowski Kathrine Solgaard Sørensen 100 adresser Christen Bergs Allé 3 Åsumvej 129 Capellavænget 30 Kong Volmers Vej 6 Steen Billes Gade 7, st. Skanderborgvej 42, 3.,-3 Dibbelsbrovej 6 Falstersgade 15 B, 3.tv. Nansensgade 71, 5., -3 Platanvej 6 Jagtvej 120, 6., -630 Søndermarksvej 6 Landevejen 14, Håsum Aftensang 3 Lille Strandvej 12 C, 4.th. c/o Egebæksvej 1 Jernbanegade 20 Ægirsgade 14, t.th. Kodrivervænget 14 Gl. Frederiksborgvej 4 Nakskovvej 21, 2.th. Mysundegade 26, 1.th. Johannevej 23, 1. Hestkøb Vænge 99 Kløvervangen 34 H.C. Andersens Gade 16 Nollundvej 161 Vordingborggade 5, st.th. Fredensgade 9, 3. Ryggeveien 181 H. Pontoppidans Gade 12, 4.tv. Gl. Byvej 72 Gejsingvej 60 Les Vignes de la Croix c/o Lindevej 11, st. Silkeborgvej 110 Emmasvej 20 Merrildvej 27 Flakvej 15 Møllergade 60, 3., -11 2500 Valby 5240 Odense NØ 2620 Albertslund 2300 København S 2100 København Ø 8000 Århus C 8410 Skrejrup 8000 Århus C 1366 København k 4200 Slagelse 2200 København N 2500 Valby 7860 Spøttrup 6040 Egtved 2900 Hellerup 5000 Odense C 8740 Brædstrup 2200 København N 5250 Odense SV 3200 Helsinge 2500 Valby 1668 København V 5000 Odense C 3460 Birkerød 8541 Skødstrup 8700 Horsens 7200 Grindsted 2100 København Ø 8000 Århus C N-1570 Dilling, Norge 8000 Århus C 5792 Årslev 6600 Vejen F-74 290 Talloires, Frankrig 5900 Rudkøbing 8000 Århus C 2820 Gentofte 7400 Herning 8240 Risskov 5700 Svendborg adresser EFTERÅR 2008, FORtSAT Mathias Harding Sørensen Cecilie Thomsen Josephine Vanessa Toft-Jørgensen Anna Kjems Tøjner Inger Helga Valdemarsdóttir Felicia Weile Ditte Marie Aagaard Dalsvinget 6 Gl. Skovlundevej 9 Mysundegade 14, 5.tv. Kongens Tværvej 11 Einiberg 27 Præstegårdsstræde 1 Hesteskoen 13 EFTERÅR 2008, 25. september -17. december (12 uger) Tonny Hansen Gasværksvej 2, 4.tv. Mathilde Valentin Jacobsen Banebrinken 71, s.mf. Jacob Krogh Keldsen Vissebakkegård 10 Nanna Cassandra Læssøe Tjørnegade 9, -1.5 Rikke Niring Madsen Hulgårdsvej 138, 1.tv. Monique Geslin Nielsen Egeparken 31 D, 3.th. Anna Reumert Vermlandsgade 18, 4., -2 Emma Westberg Sokoler Gunløgsgade 29, 3.th. Maj Bjørn Ørskov Guldsmedgade 17, 1. 8270 Højbjerg 2740 Skovlunde 1668 København V 2000 Frederiksberg IS-221 Hafnarfjördur, Island 4780 Stege 5250 Odense SV 1656 2400 9210 2200 2400 2680 2300 2300 8000 København V København NV Aalborg København N København NV Solrød Strand København S København S Århus C adresser 101 102 elevbilleder elevbilleder 103 kurser 2009 Tag og læs! – Tabu, 11. - 17. januar Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing, Tania Ørum, Helle Helle, Kirsten Hammann, Thomas Thurah, tildeling af Montanas Litteraturpris Tag og skriv! 19. - 25. juli Litteraturkursus med værksteder og foredrag. Line Knutzon, Lars Bukdahl, Helle Helle, Mette Moestrup, Christian Dorph Filosofisk seminar – Religionens genkomst i det moderne, 18. - 24. januar Hans-Jørgen Schanz, Dorthe Jørgensen, Niels Henrik Gregersen Den politiske slagmark, 26. juli - 1. august Connie Hedegaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Tøger Seidenfaden Sommerkurser Den Ene og den Anden – Kierkegaard, Løgstrup, Lévinas, 28. juni - 4. juli Joakim Garff, Ole Jensen, Pia Søltoft, Peter Kemp, Kjeld Holm, David Bugge Kunsten at more sig, 5. - 11. juli Emnegrupper for hhv. børn og voksne. Rollespil, teatersport, Klovnekunst, rytme, dans og sang, ungt teater, cirkus. Børn fra 7 år. Musikkursus, 12. - 18. juli Rock, jazz, pop, latin, hiphop, lydstudie, musikteater, dans, koncerter, kor, stemmer og stemning. Børn fra 10 år. 104 kurser Det legende menneske – version 2.0, 17. - 21. august Steen Hildebrandt, Poul Rind Christensen, Morten Albæk, Jørgen Carlsen Forårsskole Efterårsskole Efterårsskole 20 uger, 29. januar - 17. juni 16 uger, 27. august – 16. december 12 uger, 24. september – 16. december Kurser 2010 Tag og læs! Filosofisk seminar Forårsskole Efterårsskole Efterårsskole 10. - 16. januar 17. - 23. januar 20 uger, 28. januar – 16. juni 16 uger, 26. august – 15. december 12 uger, 23. september – 15. december INDHOLD 2008 artikler 2forord: testrup højskole - det frie akademi jørgen carlsen 4kloden smelter christian panton 8 Rød Alarm, grøn revolution ida ebbensgaard 14Højsklen i et klimaperspektiv rasmus vincentz 18 77° Nord Christian Panton 22 Udvalgte digte christian dorph 26 Det legende menneske Jørgen carlsen 30 Noter fra augustkursus 2008 olga ravn michelsen 34testrup højskoles skolekreds runder 25 år Kaj lol holm 42er der kunst på linjen? ida emilie nemming 48 24-timers-mennesker hans nørkjær 50rigets tilstand jørgen carlsen 62formandens beretning christian panton 66testrup højskole som pit-stop Ann sofie oxenvad 72 Krøniken Anne-grethe severinsen 84 “jeg undrer mig over...” Filosofi e08 88Johan Jørgen Carlsen referencer 46 89 90 91 92 96 97 99 102 104 ELEVFORENINGEN INVITERER ELEVFORENINGENS BESTYRELSE SKOLEKREDSEN SKOLENS BESTYRLESE ÅRETS GANG I STIKORD Medarbejdere ADRESSER FORÅR 2008 ADRESSER EFTERÅR 2008 ELEVBILLEDER KURSER 2009/2010 Testrup Højskoles Årsskrift 2008 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening Ansv. redaktør Jørgen Carlsen Redaktion Mads Jarner Brevadt, Jakob Brinck, Rikke Slot Johnsen, Marie Kæmpe, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton og Kasper Frøsig Poulsen Foto og grafik Lars Koue Mogensen, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton, Mads Jarner Brevadt, Sofie Amalie Klougart, Simon Brinck, Jakob Brinck og Oskar McWilliam Tryk Uni-tryk, Århus Testrup Højskole 2008
© Copyright 2024